‘Musikkens Rødder': Historien om den optagede lyd
Den indspillede musiks historie
Denne podcast er optaget i et studie i København. Du lytter sikkert til den på din computer, telefon eller iPad. Det er blevet normalen i dag, hvor Spotify, iTunes, YouTube og talrige andre services har gjort, at musik altid er lige ved hånden – lige meget hvor du er, og hvornår du er der.
Édouard-Léon Scott De Martinville
Édouard-Léon Scott De Martinville er det første menneske, der optager lyd. Franskmanden sad og læste om menneskets fysiologi og fik en idé. Fotografiapparatet kunne fange billedet ved at kopiere synet. Derfor måtte en maskine også kunne fange lyden og kopiere hørelsen.
Den idé bliver til fonoautografen, der kunne visualisere lyd på papir. Den var dog begrænset af ikke at kunne gengive lyden. Det skulle der en amerikaner til at ændre.
Thomas Edison
I 1877 begynder den 29-årige Thomas Edison, der senere opfinder el-pæren, arbejdet på en ny teknologi. Den skal kunne optage morsekoder fra telegrafer og lyde fra de tidligste telefoner. Maskinen bliver kaldt fonografen. Den skal vise sig at danne grundlaget for hele den moderne musikindustri.
For at teste maskinen reciterer han børnedigtet ‘Mary Had A Little Lamb' – på dansk kendt som ‘Mæh, si’r det lille lam'. Til hans store overraskelse kan han høre sig selv gennem fonografen.
Det her er fuldstændig revolutionerende. For første gang kan mennesket både optage og afspille lyd!
Fonografen fik for alvor betydning for musikken. Der skulle dog et par trin på udviklingstrappen mere til, før musikindustrien, som vi kender i dag, begyndte at blomstre.
Emile Berliner og grammofonen
I Washington har den tysk-fødte opfinder Emile Berliner fået øjnene op for fonografen og Alexander Graham Bells grafofon. Lydkvaliteten på fonografen er dog dårlig og holder kun til én afspilning. Grafofonen er også umulig at masseproducere, fordi hver enkelt optagelse skal foretages på hver enkel cylinder. Hvis det var i dag, ville det svare til, at The Minds of 99 skulle indspille ‘Stjerner På Himlen' 50 gange for at sælge 50 kopier af den sang.
Gennem mange forskellige eksperimenter blev Berliner klogere: hvis man skiftede cylinderen ud med en disk og sørgede for, at nålene på apparatet bevægede sig fra side til side, og ikke op og ned, så kunne man masseproducere disse diske. Med den tanke og en god omgang knofedt opfandt han grammofonen og en helt ny musikindustri.
Vinylpladernes indtog
I New York sker det næste kvantespring i den optagede musiks historie. Her er to teknologi-virksomheder nemlig i gang med et kapløb om at komme på de bedste elektronikopfindelser. Den ene virksomhed hedder RCA – Radio Corporation of America – og den anden er CBS – Columbia Broadcasting System. De er begge i gang med at opfinde teknologiske landvindinger inden for radio og TV.
Ovre hos Columbia er deres hemmelige våben den excentriske, ungarske opfinder, Peter Carl Goldmark. I 1948 er han igang med at arbejde på en ny slags disk til grammofonen. De ryster i bukserne hos RCA, for Peter Goldmark er ikke en Hr.-hvem-som-helst. Han har nemlig år forinden opfundet farvefjernsynet, som har revolutioneret måden, folk ser TV på. Nu er han altså i fuld gang med at revolutionere måden at lytte til musik på.
Long-playing disc
Hans svar bliver LP’en: en long-playing disc. I modsætning til tidligere tiders plade-versioner kan LP’en opbevare helt op til 22 minutters musik på hver side. Den er derudover lavet på vinyl, modsat tidligere tiders shellac. Vejen var hermed banet for album-formatet, som vi kender det i dag.
RCA var rasende, og nægtede at bukke sig. I stedet opfandt de deres eget format: single-pladen. Vi fik således introduceret ‘albummet' og ‘singlen' og hermed startet en hel kultur omkring vinylpladen. Disse formater tager de indspillende kunstnere til sig og hitlisterne former sig herefter. Den musikalske populærkultur, som vi har i dag, er hermed skabt.
RSS Feed
