Hvad skal man egentlig også bruge det der søvn til? Det spørgsmål stiller mange nybagte forældre sig selv, når de nat efter nat står med vågne børn. Hvordan kommer man gennem næste dag med sammenlagt fire timers søvn, hvad skal man mene om samsovning, og skal man egentlig bare vinke helt farvel til begrebet ‘nattero' for altid?  I anden del af ‘Helt ærligt, mor', live fra Bremen, består panelet af Natasha Al-Hariri (mor til Gabriel og Zakarias) og Cathrine Wichmand (mor til Eddie). De har begge ændret søvnmønstre, efter de er blevet mødre og fortæller om alt fra at gå ned ad Gl. Kongevej uden sko til sovende mænd i køkkenet, der egentlig skulle varme flaske til et sultent barn midt om natten. Sisse Sejr-Nørgaard, vært på ‘Helt ærligt, mor', har bevæget sig ud af studiet og ind på Bremen Teater foran et livepublikum for at være helt ærlig sammen med et kyndigt panel af mødre, der deler ud af deres erfaringer.Dette afsnit af ‘Helt ærligt, mor' blev optaget lørdag 27. april på Bremen Teater. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Hvordan føles det som mor, når man ikke altid er to om at passe barn? Er man så ikke en rigtig familie? Hvordan tackler man den dårlige samvittighed, og hvad er det for et liv, man lever, når barnet er hos sin far og man pludselig har en masse tid til sig selv?  I første del af ‘Helt ærligt, mor', live fra Bremen, er gæsterne Iben Maria Zeuthen og Jasmin Gabay, der begge har erfaring med at være alenemødre. Jasmin Gabays søn ser sin far hver 2. weekend, mens Iben Maria Zeuthen opererer med en 7:7-ordning. Det er to meget forskellige liv at være sammen med sit barn og så at have alenetid. For lige pludselig kan man godt drikke gin på en tirsdag, selvom man faktisk er nogens mor, men det er samtidig helt legitimt at have dårlig samvittighed. Lyt med, når Iben Maria Zeuthen og Jasmin Gabay deler ud af deres tanker, vaner og giver gode råd – det er altsammen helt ærligt!  Sisse Sejr-Nørgaard, vært på ‘Helt ærligt, mor', har bevæget sig ud af studiet og ind på Bremen Teater foran et livepublikum for at være helt ærlig sammen med et kyndigt panel af mødre, der har masser af gode historier på hjerte.Dette afsnit er optaget lørdag d. 27. april 2019 på Bremen Teater. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Helt ærlige mødre har i denne podcast gennemgået alle mulige – og umulige stadier – af de første år i et morliv. Kroppen, følelserne, udfordringerne og alt det der lækre barneduft, som klistrer det hele ind i en god omgang kærlighedssovs. Og jeg tror ikke, at nogen af os er i tvivl om, at der er sket noget med os som mennesker. Men hvad? Personligt er jeg blevet hamrende bange for at dø. På et mindre plan, er jeg begyndt at tænke over, hvad jeg tager på af tøj. Min tid er blevet anderledes dyrebar. Jeg går hjem fra fest, hvis jeg keder mig. For jeg har ikke tid til tømmermænd. Og jeg har erkendt, at jeg ikke er det vigtigste i min hverdag. Men helt ærligt, mor, er det det, det handler om? I dette sidste afsnit af podcastserien, forsøger vi at opsummere på noget af det, som vi har lært af at blive forældre. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Gæster: Mette Marie Lei Lange og Stine Dahl Jeg har helt ærligt fantaseret om, hvor fedt det kunne være med tvillinger. En graviditet, to børn, en hård omgang bleer, amning eller flaske og så ellers bare to herlige unger, som ville have hinanden, og jeg ville slippe for at overveje, om jeg skulle have flere børn. I al fald for en stund. Men så mødte jeg nogle tvillingeforældre en nytårsaften, og de var fuldstændig kørt over. Så meget at jeg faktisk fik lidt ondt i maven. Jeg fulgte Mette Marie Lei Lange på Instagram, men det liv, som Mette Marie så ud til at føre, i al fald på instagram, virkede som en diametral modsætning til deres liv. Så jeg tænker, at sandhederne om livet som tvillingeforældre må ligge et sted midt imellem. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Gæster: Ida Wohlert og Cecilie Falgren Små børn små problemer – store børn store problemer. Skolen er blevet hverdag, og børnene kan læse og skrive. Især på messenger og snapchat. Men hvor meget er de online?  Og hvordan begrænser man det? Det er også i denne alder, at drillerier kan gå hen og blive til mobning, og ungerne på tværs inviterer deres venner – og lader være med at invitere andre. Hvordan er man en god ven i en tid, hvor alting er i forandring – kroppen, selvstændigheden, legen og læringen? Dette er ottende afsnit af podcasten ‘Helt Ærligt, Mor'. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Gæster: Lina Rafn og Le Gammeltoft Jeg ved ingenting om børn i skolealderen. Det er snart 30 år siden, jeg havde første skoledag, men der er to år til, at jeg sidder i saksen som mor. Og selv hvis jeg havde brugt de seneste år under en sten, så ville jeg vide, at ForældreIntra med alle dets fortræffeligheder, skoleskemaer skrevet i kode og endeløse madpakker står og venter på mig i horisonten. Men en anden ting venter også – i høj grad – nemlig en løsrivelse, en modning, en selvstændighedsproces som altså påbegyndes en dag i august. Og helt ærligt, mor, er det barnet eller forælderen, som bliver ramt hårdest? Det skal jeg snakke med Lina Rafn, producer, sangskriver, tv-vært og sangerinde – samt mor til Karmen på 8, og Le Gammeltoft, direktør for Heartbeats og mor til Filippa på 6 og Lilja på 2 år. Dette er syvende afsnit af podcasten ‘Helt Ærligt, mor'. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Gæster: Laura Christensen og Alice Stadil Første gang jeg så min datter på sin lille løbecykel, var jeg en fjerdedel imponeret, en fjerdedel stolt og to fjerdedele panisk-drivvåd-gispende-hjertebankende-dødsangst. Nu begyndte det. Nej, nu var det ligesom i gang. Nogen siger, at børns løsrivelse fra forældrene begynder ved fødslen. Men forældres første fornemmelse for, at det her har en ende, kommer som krusninger på havoverfladen i 2-4 års alderen. Det er der, hvor børnene lærer ‘nej', ‘stop' og ‘kan selv'. Og som forælder er det ens ædleste pligt at lade dem. Men helt ærligt, mor, hvem kan det? Dette er sjette afsnit af podcasten ‘Helt Ærligt, Mor'. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Gæster: Iben Maria Zeuthen og Andrea Elisabeth Rudolph Jeg kan ikke huske det specifikke øjeblik, hvor min kæreste gik på arbejde og overlod vores datter, Elly, i min varetægt alene for første gang. Men jeg husker ensomheden som en gennemgående følelse, når jeg tænker tilbage på min barsel. Gåture i timevis, følelsen af at være helt blank, når han kom hjem og spurgte mig, hvad vi havde lavet. Og det med at alle andre var på arbejde, havde liv, som handlede om andet end barn og det var som at kigge ind ad vinduerne til en fest, som jeg ikke var inviteret til. Det ændrede sig i løbet af de otte-ni måneder, jeg var på barsel, og i dag har jeg det, helt ærligt, anderledes omkring den tid. Jeg er faktisk bare en lussing fra at sige ”husk nu at nyde det” til nybagte forældre, når det kommer til barslen. Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Gæster: Anne Bech og Cecilie Hother “Det skal ammes væk”. Altså den der uformelige, oppustede, stadig ret gravide og på ingen måde behagelige krop, som hele den der bage-barn-tid giver. Det går over, det siger alle jo. Men hvad skal der til for at få en ro tilbage i kroppen, og skal man bare ud og træne for at komme i gang? Eller kan man slappe af og håbe på, at generne og millioner af års evolution får en tilbage til præ-barns kroppen? Når nu the dad-body er en fest og ligefrem sexet, hvorfor er der så ikke den samme gejst omkring morkroppen? Og mener folk det virkelig, når de hylder deres ‘tigerstriber'? Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.

Gæster: Petra Nagel og Sarah Grünewald Min datter lignede slet ikke det, som jeg havde forventet. Omvendt aner jeg ikke, hvad det egentlig var. Så sad jeg der i en hospitalsseng, fuldstændig mørbanket, delvist i chok og klar til den længste lur i verden, og så overdrager de gud-hjælpe-mig et lillebitte barn, ansvaret og ikke en eneste manual til livet. Hvad skal man bruge tiden på hospitalet på? Hvad skal man holde øje med? Og hvordan klarer man de fontæner af vand, som ens kæreste gerne leverer – og hvad hvis han ikke græder? Er der så noget i vejen? Disclaimer: Alle udtalelser i programmet er udelukkende udtryk for deltagernes egne holdninger.