Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Musikkens Rødder

  • 'Musikkens Rødder': Gospel fra kirken til hitlisterne

    26 NOV 2020 · Det startede som et afløb for slaverne, og nåede ud i den globale popkultur. I dette afsnit taler Jacob Bogh med to af Danmarks største kapaciteter indenfor gospelmusik. Trackliste: Mahaila Jackson - Take My Hand, Precious Lord Edwin Hawkins Singers - Oh Happy Day Andréa Crouch - Jesus Is The Answer Copenhagen Gospel Choir - Velsignelsen
    1h 24m 54s
  • Musikkens Rødder: Droner, middelaldermusik og det ultimative steampunk-instrument

    12 NOV 2020 · En drone er en tone, der ligger konstant gennem et musikstykke. Et fænomen og et virkemiddel, der er brugt i traditionel musik over alt i verden. I dette afsnit bliver vi taget i hånden af Nicolas Koch-Simss. Trackliste: Nicolas Kock Simms - Für Lizzy
    53m 1s
  • 'Musikkens Rødder': Folkemusik - danskernes glemte fortælling

    29 OCT 2020 · Folkemusik er nærmest blevet helt moderne igen, hvis du spørger nogle af programmets gæster. Hør om de mange dialekter og historien bag den danske folkemusik, når vi med hele tre gæster går ned i den danske folkemusiks rødder. Tracklist: Polkaen, Peter Pøls Fynbo Aalborg Polka spillet på Vestjysk Aalborg Polka spillet på Thysk Ostindiens Velkomst spillet på Fanøsk Aila Jensen Orkesters Vendsyssel-Polka Mette Katrine Stærk - En Brudevals Til Min Mand Visen: Kærlighedstræet Den Bornholmske Vise
    1h 15m 5s
  • 'Musikkens Rødder' om countrymusik: "Tre akkorder og sandheden"

    15 OCT 2020 · Country er en de mest sælgende musikgenrer på verdensplan, men mest et kitsch kuriosum her i landet. For at komme til bunds i den måske mest ærkeamerikanske kunstform har vært Jacob Bogh inviteret country-ekspert Søren McGuire og musiker Kira Skov i studiet.
    1h 52m 3s
  • 'Musikkens Rødder': Musikalsk udveksling - Lån, inspiration eller tyveri?

    1 OCT 2020 · Lån og inspiration har altid været et livsvilkår for kunsten. Men det er ikke altid helt uproblematisk! Det mener nogle kritikere i hvert fald. Vi undersøger emnet fra alle vinkler med hjælp fra Henrik Marstal og Raske Penge, der begge er både musikere og debattører og har hver deres unikke perspektiv på emnet. Tracklist: The Police: Man In A Suitcase (1980) The Beatles: Norwegian Wood (1965) Fela Kuti: Coffin for the Head of State(1977) Elvis Presley: Don't Be Cruel (1956) Otis Blackwell: Don't Be Cruel (1956) Raske Penge: Bor Her (2011) Raske Penge: Blodsukker (2017)
    1h 15m 34s
  • 'Musikkens Rødder': Verdens største lille instrument

    17 SEP 2020 · Ukulelen og hawaiiansk musik var et kæmpe hit i 00'erne, altså 1900'erne. Den eneste med bachelor i ukulele i verden hedder Tobias Elof, så selvfølgelig er han gæst i studiet. Tracklist: Jesse Kalima: ‘E Liliu ‘E (1974) Hui Ohana: (jeg ved ikke hvad sangen hedder?????) Genoa keawe: Kane’ohe (2001) Queen Liliuokalani: Aloha ‘Oe (1878) Israel kamakawiwo'ole: Somewhere over the rainbow / What a Wonderful World (1990) Tobias Elof: Lazy Sundays (2017) James Hill: Song for Cheri (2006)
    1h 1m 17s
  • 'Musikkens Rødder' om afrobeat: Fra revolution til toppen af hitlisterne

    3 SEP 2020 · Afrikanske rytmer har domineret popmusikken i snart 100 år. I det her afsnit går vi direkte til kilden, og lærer lidt om afrobeat. Om dens moderne version, Afrobeats, og om hvordan Afrika for tiden sniger sig ind over alt i popmusikken. Trackliste: Manu Dibango - Soul Makoss Fela Kuti - Zombie Burna Boy - Yé Sarkodie featuring Castro - Adona (Remix) Drake featuring WizKid & Lyla - One Dance Felicia Baby - Don Dada
    50m
  • 'Musikkens Rødder': Samba og karneval er blevet et globalt fænomen

    20 AUG 2020 · I denne episode hører vi om, hvordan sambaen opstod hos slaverne, vandrede til broadway-kvinden med frugter på hovedet og sneg sig ind i et 06' hit fra Black Eyed Peas. Brasilianske Carla Schack tager os i hånden og fortæller om sambaens rejse fra det første karneval i 1780 til hitlisterne i dag. Tracklist: Martinho da Vila: Pelo Telefone (1973) Jorge Ben Jor: Mas que nada (1963) Sergio Mendes: Mas que nada (1966) Sergio Mendes feat. Black Eyed Peas: Mas que nada (2006) Sergio Mendes: Fanfarra (Cabua-Le-Le) (1992) Per Vers - Black Power (2005)
    56m 32s
  • ‘Musikkens Rødder’: Hvad er verdensmusik i 2020?

    6 AUG 2020 · Det er egentlig en virkeligt underlig genrebetegnelse. En ikke-genre. World Music. Vi starter første afsnit af denne sæson af Musikkens Rødder med et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er verdensmusik? Trackliste: Huun-Huur-Tu - Fantasy on the Igil Blaqbonez - Shut Up Altin Gün - Goca Dünya 47 Soul - Gamar Podcasten er sponseret af Tempi
    1h 3m 47s
  • ‘Musikkens Rødder': Historien om den optagede lyd

    20 JUN 2019 · Den indspillede musiks historie Denne podcast er optaget i et studie i København. Du lytter sikkert til den på din computer, telefon eller iPad. Det er blevet normalen i dag, hvor Spotify, iTunes, YouTube og talrige andre services har gjort, at musik altid er lige ved hånden – lige meget hvor du er, og hvornår du er der. Édouard-Léon Scott De Martinville Édouard-Léon Scott De Martinville er det første menneske, der optager lyd. Franskmanden sad og læste om menneskets fysiologi og fik en idé. Fotografiapparatet kunne fange billedet ved at kopiere synet. Derfor måtte en maskine også kunne fange lyden og kopiere hørelsen. Den idé bliver til fonoautografen, der kunne visualisere lyd på papir. Den var dog begrænset af ikke at kunne gengive lyden. Det skulle der en amerikaner til at ændre. Thomas Edison I 1877 begynder den 29-årige Thomas Edison, der senere opfinder el-pæren, arbejdet på en ny teknologi. Den skal kunne optage morsekoder fra telegrafer og lyde fra de tidligste telefoner. Maskinen bliver kaldt fonografen. Den skal vise sig at danne grundlaget for hele den moderne musikindustri. For at teste maskinen reciterer han børnedigtet ‘Mary Had A Little Lamb' – på dansk kendt som ‘Mæh, si’r det lille lam'. Til hans store overraskelse kan han høre sig selv gennem fonografen. Det her er fuldstændig revolutionerende. For første gang kan mennesket både optage og afspille lyd! Fonografen fik for alvor betydning for musikken. Der skulle dog et par trin på udviklingstrappen mere til, før musikindustrien, som vi kender i dag, begyndte at blomstre. Emile Berliner og grammofonen I Washington har den tysk-fødte opfinder Emile Berliner fået øjnene op for fonografen og Alexander Graham Bells grafofon. Lydkvaliteten på fonografen er dog dårlig og holder kun til én afspilning. Grafofonen er også umulig at masseproducere, fordi hver enkelt optagelse skal foretages på hver enkel cylinder. Hvis det var i dag, ville det svare til, at The Minds of 99 skulle indspille ‘Stjerner På Himlen' 50 gange for at sælge 50 kopier af den sang. Gennem mange forskellige eksperimenter blev Berliner klogere: hvis man skiftede cylinderen ud med en disk og sørgede for, at nålene på apparatet bevægede sig fra side til side, og ikke op og ned, så kunne man masseproducere disse diske. Med den tanke og en god omgang knofedt opfandt han grammofonen og en helt ny musikindustri. Vinylpladernes indtog I New York sker det næste kvantespring i den optagede musiks historie. Her er to teknologi-virksomheder nemlig i gang med et kapløb om at komme på de bedste elektronikopfindelser. Den ene virksomhed hedder RCA – Radio Corporation of America – og den anden er CBS – Columbia Broadcasting System. De er begge i gang med at opfinde teknologiske landvindinger inden for radio og TV. Ovre hos Columbia er deres hemmelige våben den excentriske, ungarske opfinder, Peter Carl Goldmark. I 1948 er han igang med at arbejde på en ny slags disk til grammofonen. De ryster i bukserne hos RCA, for Peter Goldmark er ikke en Hr.-hvem-som-helst. Han har nemlig år forinden opfundet farvefjernsynet, som har revolutioneret måden, folk ser TV på. Nu er han altså i fuld gang med at revolutionere måden at lytte til musik på. Long-playing disc Hans svar bliver LP’en: en long-playing disc. I modsætning til tidligere tiders plade-versioner kan LP’en opbevare helt op til 22 minutters musik på hver side. Den er derudover lavet på vinyl, modsat tidligere tiders shellac. Vejen var hermed banet for album-formatet, som vi kender det i dag. RCA var rasende, og nægtede at bukke sig. I stedet opfandt de deres eget format: single-pladen. Vi fik således introduceret ‘albummet' og ‘singlen' og hermed startet en hel kultur omkring vinylpladen. Disse formater tager de indspillende kunstnere til sig og hitlisterne former sig herefter. Den musikalske populærkultur, som vi har i dag, er hermed skabt.
    10m 25s
'Musikkens Rødder' hedder det, og det er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af.
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search