Rikkes far er alkoholiker, og hun har set ham on/off gennem hele sit liv. For hende var skilsmissen også for det bedste. Hun har stadig kontakt til sin far, men hun beskriver forholdet som værende på hendes egne præmisser. Kernefamilien som hun tidligere har drømt om skaber hun for sig selv, men sorgen og tvivlen viser stadig sit ansigt i perioder - og det er okay. Tvivlen der har sat sig fast i hende fra de gange, hvor hendes far ikke kom til tiden eller måske slet ikke har hun taget med sig men også lært at kommunikere ud til sine venner.

Samtalen med Rikke minder mig om, at der ligger så meget guld i det usagte. At vi nemt kan ende med at opbygge et skjold og overbevise os selv om, at vi ikke har brug for andre - og mennesker behøver i grunden mennesker.

Vært: Anne Tranum
Medvirkende: Rikke Stokland
Billede: Rikke Scharla