Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Ledelsesalmanakken

  • En ny retning for Københavns Universitet - Hvad er universitetets rolle i fremtiden?

    1 APR 2024 · Hvorfor skal universiteter have en strategi? Universiteterne i Danmark er den slags institution, de fleste vil karakterisere som et sted, der har ansvaret for at skabe de bedste uddannelser for vores unge mennesker i samfundet. Derfor kan man fristes til at tænke, at universiteterne ikke har brug for strategier, når deres formål med at være i verden i forvejen står soleklart. Dog er Københavns Universitet et eksempel på et universitet, der netop har udrullet en strategi, der rækker ud over universitetets egne mure. I deres strategi fremhæver Københavns Universitet tre ambitioner, hvor de vil udvikle sig frem mod 2030. De forpligter sig på, at universitetet skal være: 1. Det bedste sted for de bedste ideer 2. Et innovativt og løsningsorienteret universitet og 3. Livslang læringspartner I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken taler vi med rektor på Københavns Universitet, Henrik Wegener, om potentialet i at lave strategier på universiteter, og om toplederens rolle i den proces. Og så taler vi om, hvad universiteternes rolle mon er i fremtiden, når komplekse samfundsproblemer banker på døren og må løses i fællesskab. ”Vi er en boble, men vi har altid været og vil altid være i kontakt med omverdenen”, siger Henrik Wegener. Rigtig god lyttelyst! Månedens gæster: Henrik Wegener, rektor på Københavns Universitet Vært: Christian Tangkjær, partner i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    42m 12s
  • Værdiskabelse i forsyningsselskaber - hvordan er de til gavn for vores samfund?

    1 MAR 2024 · Vi har en række organisationer i vores samfund, som er sat i verden for at løse vigtige driftsmæssige opgaver, der forbedrer dagligdagen for os alle sammen. Men måske den slags organisationer spiller en større rolle end som så - for har de ikke et ansvar for at gøre en forskel i et større perspektiv? En af den slags virksomheder er forsyningsselskabet HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab). I HOFOR har de en fælles vision om at skabe bæredygtige byer baseret på forsyningsløsninger, som de arbejder på at gøre grønnere. I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken taler vi med direktør i HOFOR Henrik Plougmann Olsen og udviklingsdirektør i Mobilize Claus Bjørn Billehøj om, hvordan man som en stor driftsorganisation skal balancere den daglige drift og de fremtidsprojekter, som kommer hele samfundet til gavn. For som Henrik Plougmann Olsen siger: ”Vi skal være noget mere end et rør i vejen”. Lyt med, når vi taler om grøn omstilling, medarbejderinddragelse når strategier skal lykkes og toplederens rolle i alt det. Rigtig god lyttelyst! __________________________________________________________________ Månedens gæster: Henrik Plougmann Olsen, direktør i HOFOR & udviklingsdirektør og partner i Mobilize, Claus Bjørn Billehøj Vært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    44m 12s
  • En farlig stresscocktail - en samtale om stress og mening i arbejdslivet

    1 FEB 2024 · ”Vi skal have blik for, at det der skaber stress i én del af organisationen, ikke nødvendigvis skaber stress i en anden del af organisationen”, siger Helle Hein. Stress er en af tidens store samfundsproblemer. Ifølge stressforeningen koster stress det danske samfund 14 milliarder kroner om året, og kommer til udtryk i form af sygedage, tidlige dødsfald og store udgifter til sundhedsvæsenet. Så hvordan skal vi i vores organisationer navigere i en verden, hvor stress efterhånden fylder rigtig meget? I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken ser vi på netop denne problematik, når vi diskuterer Helle Heins nye bog ”En giftig stresscocktail”. Helle er ph.d. og forsker bl.a. i motivation. Sammen med partner i Mobilize og lektor i strategi på DTU, Sverri Hammer, diskuterer vi forskellige vigtige perspektiver på stress og mening. Lyt med når vi nuancerer perspektiverne på stress og kommer med gode råd til, hvordan du kan agere som leder, når du er i berøring med stress. Rigtig god lyttelyst! __________________________________________________________________ Månedens gæster: Helle Hein, forsker og ph.d. i bl.a. motivation & lektor i strategi og partner i Mobilize, Sverri Hammer Vært: Holger Frydkjær Jensen, konsulent i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    41m 52s
  • Medarbejderejerskab - en samtale om at eje virksomhed i fællesskab

    1 JAN 2024 · I de seneste år har vi set en række virksomheder, der gennemgår en transformation til at blive en ”medarbejderejet” virksomhed – nemlig at man som medarbejder kan eje en del af den virksomhed, man er en del af og hvor man bidrager til værdiskabelsen. Men hvorfor har vi overhovedet behov for demokratiske virksomheder i vores samfund netop nu, og hvilken rolle kan medarbejderejede virksomheder spille i fremtiden? Det er spørgsmål vi forsøger at besvare i månedens udgave af Ledelsesalmanakken. Vi dykker ned i fænomenet i selskab med direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv Jens Jonathan Steen og Managing Partner i Mobilize Søren Barlebo Rasmussen. Vi hører hvilke dilemmaer, der er forbundet med medejerskab, og vi drøfter, hvordan tankegangen også kan overføres til virksomheder, hvor medejerskab ikke er muligt. ”Jeg tror på, at vi bliver en mere robust organisation, hvis der er flere, der er med til at tage medansvar”, siger Søren Barlebo Rasmussen. Lyt med når vi taler om balanceret værdiskabelse, retfærdig organisering og demokratisk ejerskab. Rigtig god lyttelyst! Månedens gæster: Jens Jonathan Steen, direktør i Tænketanken Demokratisk Erhverv & managing partner i Mobilize, Søren Barlebo Rasmussen Vært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    40m 57s
  • Realisering af strategi på universiteter - hvordan gør vi det?

    1 DEC 2023 · Universiteterne har fået stor betydning for vores samfund, og for hvordan vi udvikler samfundet. Det er institutioner, som er med til at sætte dagsordenen for, hvad der er vigtigt at håndtere i omverdenen omkring dem. Det stiller store krav til agendaerne på universiteterne, både hvad angår forskning, uddannelse, drift og udvikling – og det kræver større grad af strategisk ledelse. Men hvorfor har et universitet brug for en strategi og at sætte sig mål? Og hvordan får vi strategien til at leve i hverdagen ude på universiteterne, så både medarbejdere, studerende og samfundet mærker en forskel? Det er spørgsmål, vi stiller i denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken. Dekan og professor Anders Linde-Laursen deler sine erfaringer med strategiudvikling- og realisering på Malmø Universitet. Sammen med Christian Tangkjær bliver vi guidet gennem vigtige fokuspunkter, når strategi og hverdag mødes. ”Når samtalen ændrer sig, ændrer organisationen sig”, siger Christian Tangkjær. Lyt med når strategien skal udleves på vores universiteter – for vores omverden afhænger af det. Rigtig god lyttelyst! Månedens gæster: Anders Linde-Laursen, dekan og professor på Malmø Universitet & Christian Tangkjær, partner i Mobilize Vært: Lotte Holm-Petersen, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    42m 52s
  • Den unge generation på arbejdsmarkedet - en samtale mellem en X'er og Z'er

    1 NOV 2023 · De strømmer lige nu ind i alle vores organisationer. Vi taler om dem både på arbejdspladserne, i privatlivet og sågar i medierne – nemlig de unge fra generation Z. Vi står over for en tid, hvor arbejdspladserne konkurrerer om at få den nødvendige arbejdskraft. Det sætter arbejdsgiverne i en situation, hvor de må forstå deres unge kollegaer og deres krav for at positionere sig selv bedst muligt. I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken får vi besøg af https://www.emiliavanhauen.dk/om_emilia/, som er kultursociolog og specialiseret inden for blandt andet den unge generation. Gennem podcasten bidrager projektmedarbejder Ida Spannow med hendes egne perspektiver, da hun selv repræsenterer generation Z. I podcasten sætter Emilia og Ida spørgsmålstegn ved hele tendensen til og måden at snakke om den unge generation på. For hvorfor taler vi så meget om de unge? Taler vi endda for meget om de unge? Og er der virkelig så stor forskel på, hvad de unge sætter af krav i dag i forhold til de krav de unge satte for 30 år siden? ”Spørg og vær nysgerrig - for man kan ikke tænke sig til, hvad det vil sige at være ung”, siger Emilia Van Hauen som et godt råd til alle, der er kollega eller leder for et ungt menneske. Vi håber podcasten åbner op for nysgerrigheden og dialogen på tværs af generationer i din organisation. Rigtig god lyttelyst! Månedens gæst: Emilia Van Hauen, kultursociolog Vært: Ida Spannow, projektmedarbejder i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen Læs artiklen "https://services.djoef.dk/r-aa-dgivning/netv-ae-rkogkarriere/ledelse/artikler/2023/s-aa-dan-leder-du-hen-over-generationskl-oe-ften.aspx
    38m 48s
  • Laboratoriet for Lokal Bærekraft - vilde problemer og potentialiserende metoder

    15 OCT 2023 · Hvordan kan vi gentænke arbejdet med komplekse problemer på en måde, der gør en mærkbar forskel hos både borgere og medarbejdere? I denne udgave af Ledelsesalmanakken sætter vi igen velfærd på dagsordenen. Guldborgssund og Ringkøbing-Skjern Kommune har begge arbejdet med at gentænke håndteringen af mistrivsel og ensomhed på ældreområdet. Arbejdet er foregået i et Laboratorium for Lokal Bærekraft faciliteret af Aktionsuniversitetet og Mobilize Strategy Consulting. Fundamentet er en tro på, at der er brug for at tænke det levede liv ind i udviklingen af velfærd - på lokale steder og i vores byer. Christa Breum Amhøj fra Aktionuniversitet introducerer i podcasten laboratoriets metodiske greb og værktøjer, der kan hjælpe kommuner til at komme i gang med at arbejde med komplekse problemer på en lokal og helhedsorienteret måde. Der tages udgangspunkt i aktionslæring som metode for udforskning, kreativitet og læring. Det handler ikke om at tæmme kompleksiteten – men at møde kompleksitet med kompleksitet – hvor der er plads til mange forskellige stemmer og hvor man samles om et fælles formål. Det handler om i fællesskab at eksperimentere med nye ”mærkbare” løsninger. Konkret har arbejdet været centreret om fem ”mønsterbrud” – de 5 P’er, som udspringer fra WHO. Mønsterbrudene lyder: People: at lade opgaven sætte holdet – i stedet for den formelle organisation Participation: Nye deltagelsesformer, der inviterer til inddragelse og deltagelse på nye måder Place: at bruge stedets mangeartede kvaliteter, se rundt, til siden, op og ned - i stedet for kun at se op og ned i den formelle organisation Peace: at skabe et fælles tredje sammen – i stedet for fx at flytte aben rundt eller dekoble sig Prosperity: at se og skabe værdi på flere bundlinjer - for både den enkelte, fællesskabet, stedet og samfundet. De to kommuner fortæller i podcasten om deres konkrete erfaringer i laboratoriet: ”Vi er vant til at tænke, at strategi handler om at lede efter ting i maskineriet, der knækker. Det her handler om, at forstå strategi som at lede efter potentialer. Det er den fælles mission, der forbinder os, og gør, at vi kan løfte den lokale bærekraft – at vi bærer sammen”, siger forsker og underviser på CBS og DTU Christa Amhøj. Rigtig god lyttelyst! Månedens gæster: Christa Amhøj, Gitte Aagaard, Janne Nielsen og Dorte Bukdahl Vært: Sarah Jane Wesenberg, konsulent i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    50m 58s
  • Sundhedsvæsenets fremtid og vejen dertil

    1 OCT 2023 · ”Det danske sundhedsvæsen har aldrig været bedre – men det kan blive det” Sådan lyder det fra Erik Jylling, som er tidligere sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner og nu lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden. Med den udtalelse mener Erik, at det danske sundhedsvæsen leverer helt fantastiske resultater hver eneste dag ude på hospitalerne. Men vi står også over for strukturelle udfordringer, der gør, at vi må tænke sundhedsvæsenet anderledes i fremtiden. I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken tager vi et af de mest aktuelle emner op - nemlig vores allesammens sundhedsvæsen. Vi står over for en fremtid, hvor flere borgere lider af kroniske sygdomme, patienter med komplicerede sygdomsforløb og rekrutteringsudfordringer af den yngre generation. I selskab med både Erik Jylling og partner i Mobilize, Søren Barlebo Rasmussen, taler vi om den situation sundhedsvæsenet står over for lige nu, som kræver, at kerneopgaven på en række områder må ændres. De introducerer både strategiske overvejelser og ledelsesmæssige greb for, hvor man kan starte helt praktisk og konkret. Hvordan man kan håndtere den udfordrende situation, at man hver dag skal drifte godt samtidig med, at man skal ændre driften. Eller som Erik udtrykker det: "vi skal cykle og lappe cyklen samtidig!" Det kræver nytænkning og virkelig kompetent strategisk ledelse - også på det politiske niveau. Lyt med i samtalen om vores alle sammens sundhedsvæsens fremtid. Rigtig god lyttelyst! Månedens gæster: Erik Jylling, lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden & Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize Vært: Nikolaj Grüner, projektmedarbejder i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    37m 43s
  • Reformkommissionen – nye løsninger på kendte velfærdsproblemer

    1 SEP 2023 · Vores velfærdssamfund står over for store udfordringer. Nogle er nye. Andre har vi kendt længe, men de er fortsat uløste. Kendte problemer handler fx om de store grupper af unge og voksne, der fortsat står uden uddannelse og arbejde. Regeringen nedsatte for 3 år siden Reformkommissionen, der fik til opdrag at gå nye veje i løsningen af samfundets uløste velfærdsproblemer. Denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken er fjerde og sidste afsnit i en podcastserie om vilde problemer. Partner i Mobilize, Dorte Bukdahl, taler med formand for Reformkommissionen, Nina Smith, om en ny arbejdsform for en kommission og en ny tilgang til velfærd. "Jeg er blevet klar over, at vi reelt har nogle udfordringer i det velfærdssamfund, vi har. Der er alt for mange borgere, som vi svigter. Den der universelle velfærdsmodel, som vi troede var så god, og som skulle hjælpe os alle sammen, den har nogle alvorlige systemfejl, som vi bliver nødt til at kigge på.", siger Nina Smith. Reformkommissionen har rejst rundt i hele landet og talt med virksomheder, civilsamfundsorganisationer, fonde, boligorganisationer og kommuner. Og så har de talt med de mennesker – unge og voksne - som problemerne vedrører. Det har givet dem en helt anden forståelse af problemerne. Og det har peget kommissionen i retning af nye typer velfærdsløsninger. Der er masser af god praksis ude i landet, som kommissionen ser et potentiale for at sprede, bl.a. en række cases, som er med i deres rapport. De opfordrer til, at kommunerne og andre organisationer bliver langt bedre til at lære af hinanden. Rigtig god lyttelyst! Månedens gæst: Nina Smith, formand for Reformkommissionen Vært: Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    43m 35s
  • Hvilken rolle spiller uddannelsesinstitutionerne i transformationen af vores samfund?

    15 AUG 2023 · Organisationers samspil med omverden bliver vigtigere og vigtigere. Det er helt afgørende for, at vi som samfund kan håndtere de komplekse udfordringer, vi står over for. I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken undersøger vi, hvordan offentlige uddannelsesinstitutioner spiller en rolle for hele samfundet, både lokalt, regionalt og nationalt, og hvordan de skal tage en proaktiv rolle for samfundets udvikling og problemløsning. I selskab med Kristina Østergaard Kristoffersen, der er rektor på Professionshøjskolen UCN, taler vi om strategiske og ledelsesmæssige udfordringer, når en uddannelsesinstitution vil tage en stærkere og mere tydelig position i udviklingen af samfundet. Hvordan bliver ledelse et fokuspunkt i en forandring mod mere tværgående samarbejder og løsninger? Som Kristina Østergaard Kristoffersen siger: ”Det er ret politisk modigt, at man som offentlig institution tør tage det skridt. Når man er så modig, så betyder det også, at man som sektor er nødt til at spørge sig selv: Hvad er det for en position, vi vil tage i det her?” Rigtig god lyttelyst! Månedens gæst: Kristina Østergaard Kristoffersen, rektor på Professionshøjskolen University College Nordjylland Vært: Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy Consulting Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    41m 10s

Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske...

show more
Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære nyt. Hver måned opsøger vi ledere, praktikere eller teoretikere. Sammen undersøger vi aspekter af strategi, ledelse og organisering - som det udfolder sig i praksis. Fordi vi ved, at mange ledere savner tid i hverdagen til at reflektere over dét, der strategisk er vigtigt - og som kræver indsigt eller udsyn.

Podcasten er tænkt, talt og produceret af Mobilize Strategy Consulting. Musikken er "Idéer ad omveje", skrevet og spillet af Asbjørn Busk Jørgensen.
show less
Information
Author Mobilize Strategy Consulting
Categories Management
Website -
Email -

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search