Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Tredje halvleg med Brix og Jørgensen

  • #35 Lars Søndergaard

    30 APR 2024 · Hans far var politibejtent under krigen og blev sendt i koncentrationslejr. Det påvirkede den trænertype aalborggensiske Lars Søndergaard endte med at blive.  Nordjyden gjorde også karriere i Østrig, hvor han skabte sit andet hjem - og fortsat nyder at have brædder og sne under fødderne. Samtidig havde han nogle af de måske største trænerjobs en dansk træner i udlandet havde i 00'erne. Vi giver dig alt det, du ikke vidste du havde brug for at vide om den tidligere AaB- og kvindelandstræner. Når Lars Søndergaard gæster Tredje Halvleg med Brix og Jørgensen.
    42m 25s
  • #34 Josefine Jacobsen

    23 APR 2024 · En lille sports allerstørste navn. Nå ja, så er der også en dramatisk familiefejde i gang, når vi skal afgøre hvem, der er bedst af Aalborg-kaptajn og mangedobbelt guldvinder, Julian, der tidligere har været i Tredje Halvleg. Denne gang kigger søster og Danmarks største ishockey-spiller nogensinde, Josefine Jakobsen forbi. Hun har skrevet flere bemærkelsesværdige sætninger i dansk hockey-historie, som anfører for holdet, der spillede sig til OL og en af de mest scorende nogensinde i den svenske liga. Og så spiller hun med høreapparat - og det er faktisk en fordel. Hør hvorfor i Tredje Halvleg.
    40m 46s
  • #33 Jacob Krüger

    9 APR 2024 · Den mest rådne og betændte del af sportsverdenen har fået et nyt ansigt - og han er fra Aalborg. Jacob Krüger har været agent og mellemmand for både Casper Tengstedts skifte til gigaklubben Benfica og senest enfant terriblen, Wessam Abou Alis transfer til egyptiske Al Ahly. Men hvorfor vil han - efter år som sportslig ansvarlig under Vendsyssels opstigning og Vejles genrejsning - pludselig over på den side af bordet? Og hvad var det for noget med det café-eventyr? Jacob Krüger, tidligere dobbelt dansk mester for AaB, men nu spilleragent, er gæst hos Brix & Jørgensen.
    43m 43s
  • #32 Heinz Ehlers

    2 APR 2024 · Heinz Ehlers, dansk ishockeys måske vigtigste person nogensinde, er taget turen fra Schweiz og kigger forbi Brix & Jørgensen. Det handler om fædre og sønner, og fædrenes synder måske - for hvordan balancerer man at være landstræner for sin søn, der samtidig er Danmarks bedste NHL-spiller, mens storebroderen er profil for Odense. Og Heinz' egen far Jens var selv træner, da Ehlers begyndte at banke døre ind, der aldrig før var slået ind; NHL-draft, svensk ishockey og senere OL (som træner). Men hvor er han egentlig selv bedst, som spiller eller træner? Og hvorfor frustrerer det ham så meget, at NHL'erne ikke støtter op om det danske landshold.
    40m 35s
  • #31 Jan Larsen

    26 MAR 2024 · Den mest interviewede mand i Nordjylland? Jan Larsen har en særlig evne til at give sig selv nok at lave. Han kan ikke lade være med at dække bord til Aalborg Håndbolds stadigt eksplosivt-voksende tilskuere og i disse tider leder han efter en ny superstjerne - denne gang som træner. Men hvordan kan den temperemantsfulde direktør selv følge med udviklingen fra de glade Vadum-dage til drømmen om at blive verdens bedste? Og hvor mange kampe har han misset? Dét, og meget andet, runder Larsen, når han gæster Brix & Jørgensen.
    39m 8s
  • #30 Maymi Asgari

    19 MAR 2024 · Øh hvem? Men faktisk bør du måske kende Maymi Asgari, som læser sociologi på AAU og spiller i Aalborg Freja. Og når ja, så er hun gigantisk på både Tiktok og Instagram og hyret af Adidas som såkaldt 'barrierebryder'. Den iranskfødte kvinde med tørklæde jonglerer og brillerer nemlig som såkaldt freestyler, alt imens hun kæmper for at minoriteter får glæden - og en stemme - i fodboldens traditionsbundne verden. Sidste år gav det en stor pris foran Erling Haaland, den portugisiske Ronaldo, Casemiro og Pep Guardiola. Maymi Asgari er gæst i Tredje Halvleg.
    38m 26s
  • #29 Søren Frederiksen

    12 MAR 2024 · Myter bliver punkteret og bekræftet, når den tidligere bomber, Søren 'Evigglad' er forbi Brix & Jørgensen. For et skelsættende og alt for tidligt dødsfald påvirkede AaB-bomberen, der oprindeligt er fra Frederikshavn, og gav ham en anden - og for mange ukendt - alvorlig nuance til livet. Til gengæld er det ikke bare en overdrivelse, at han ramte pølsevognen. Hør hvor, hvornår og hvor tæt han var på både udlandet og at blive den nye Morten Frost. Ugens gæst i Tredje Halvleg garanterer godt humør. Søren 'Evigglad' Frederiksen er gæst.
    42m 55s
  • #28 Jonas Brix Damborg

    27 FEB 2024 · Når enden er god... Det kunne være overskriften på denne udgave af Tredje Halvleg, for da Jonas Brix-Damborg - der blev en af synomerne med humlebien Hobro - i sommer lavede arbejde på sit hus, faldt han mere end almindeligt uheldigt ned. Faktisk blev han næsten spiddet ’bagi’, endte med en stomi og var 14 dage indlagt med skyhøje infektionstal. Nu er 37-årige Brix Damborg tilbage på banen, for fodbolden og tredje halvleg kan han ikke helt slippe. Og begge dele var noget helt særligt i Hobro-tiden, som Jonas kigger tilbage på med Brix & Jørgensen.
    39m 30s
  • #27 Mike Grey

    20 FEB 2024 · Danmarks måske mindst populære ishockey-spiller syd for Frederikshavn gæster Brix & Jørgensen og afslører hvor sensationelt tæt på han var på at indvie Gigantium som ishockey-spiller for AaB. Mike Grey, der er en af dansk ishockeys største legender og var toneangivende på det Frederikshavn-hold, der vandt klubbens seneste mesterskab, har en guldgrube af historie, men kommer også ind på "kunsten at være hadet." For hvordan bruger man det konstruktivt - og så to døgn senere møde ind i landsholdslejren og være venner? Dét, et liv som livredder og en landsholds karriere med dansk sports største humlebi, der baskede USA 5-2, runder manden med de (næsten) 1000 kampe i denne udgave af Tredje Halvleg.
    46m 44s
  • #26 Andreas Helgstrand

    6 FEB 2024 · For første gang siden de heftigt omtalte Operation X-programmer om mishandling af sine heste i multimillionforetagenet i Uggerhalne, stiller Andreas Helgstrand sig nu frem. Den tidligere OL-medaljetager sætter ord på både sin største fortrydelse, hvordan det kunne ske på hans matrikler og om hvad det har betydet for hestesporten generelt i Tredje Halvleg, hvor han også giver et helt særligt indblik i det, der har formet Amagerkaneren til i dag at være nordjyde – og svinge mellem beskidte bukser, efterlyste sydkoreanere, Springsteen og millioner af dollars til hverdag. Andreas Helgstrand – med det borgerlige fornavn Lars – er gæst i denne særlige udgave af Tredje Halvleg
    44m 50s
Mogens Jørgensen og Simon Brix snakker nordjysk sport med en hovedperson.
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search