Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Voksenguiden

  • Signe Bruun Schriver: Karriere, ambitioner og familieliv

    25 JAN 2023 · Hvordan lander man et job på en af de fineste erhvervsadresser i New York? Og kan man overhovedet det uden en uddannelse? Signe Bruun Schriver har med sit store community på Instagram skaffet intet mindre end 1500 mennesker nye jobs, ligesom hun med gode råd har skaffet lønstigninger på mere end 13 millioner kroner. I afsnittet gennemgår vi nogle af Signes bedste råd til at skabe det liv, man drømmer om. Uanset om man drømmer om at gå hjemme eller arbejde på toppen af New York. Vi taler om, hvordan man forener forældrelivet med arbejdslivet og gode råd til at skabe de bedste rammer og forudsætninger for begge dele.
    57m 42s
  • Hvad laver en borgmester, og hvad er en kommunes opgaver?

    8 NOV 2021 · Sisse Marie Welling er 35 år, bor på Amager og har to små børn. Og så har hun de sidste 4 år siddet som Københavns Sundheds- og Omsorgsborgmester. Hvad laver en borgmester overhovedet? Hvordan bestrider man rollen som sundhedsborgmester, når man i virkeligheden er historiker? Og hvorfor virker det ofte som om, at kommunalpolitikerne ikke har planlagt frem i tiden, når der pludselig mangler institutioner til nye bydele? Svarene på det og meget mere er blevet til en ærlig snak om kommunalpolitik, kommunens opbygning og en svar på alt det, som du måske ikke vidste om det at være borgmester og kommunens arbejde.
    46m 54s
  • Hvorfor må man ikke kopiere andres produkter?

    16 OCT 2021 · Advokat Eva Aaen har specialiseret sig i det, man juridisk kalder immaterielle rettigheder. Det er den rettighed, man kan opnå til et billede, et design eller en opfindelse. Den seneste tid har der været meget fokus på eksempelvis ophavsrettigheder i pressen. Men hvad er egentlig et brud på en immateriel rettighed? Hvordan opnår man en rettighed over et billede eller en genstand? Hvad skal man være opmærksom på, hvis man gerne selv vil skabe en virksomhed? Og hvad skal man være opmærksom på, når man gerne vil dele andres musik eller billeder på sociale medier?
    42m 57s
  • Hvordan foregår livet som politiker i Folketinget?

    1 SEP 2021 · Siden jeg så Borgen i 2010, har jeg haft en svær fascination af politikerne i Folketinget. Jeg har haft svært ved at forestille mig, hvordan det føles at træffe beslutninger hver eneste dag, der berører tusinder og atter tusinder af mennesker. Derudover er der mange ting, jeg aldrig rigtig har fået sat mig ordentligt ind i, når det kommer til hjertet i vores demokrati. Hvad laver en gruppeformand? Hvordan kommer man overhovedet i Folketinget? Og hvordan bliver en historie i en avis til et lovforslag? Jeg har inviteret mig selv ind bag Christiansborgs tykke murer, og har sammen med Jacob Mark fra SF forsøgt at gøre mig selv klogere på livet som folkevalgt.
    37m 9s
  • Hvilke regler gælder der for behandling af andres persondata?

    17 JUN 2021 · Det er lige præcis 3 år, at vi alle stiftede bekendskab med GDPR. Det væltede ind med e-mails i vores indbakke fra virksomheder, der skulle have et magisk samtykke. Det er dog de færreste af os der ved, hvilke regler der gælder, når vores oplysninger bliver behandlet. Det er måske endda de færreste der ved, at når vi fx deler et billede på sociale medier, er der tale om en behandling af en personoplysning, der som udgangspunkt kræver samtykke før, at man må dele det. I afsnittet besøger jeg Datatilsynet, der er den centrale, uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at vores personlige oplysninger bliver passet ordentligt på. Vi taler om, hvilke regler der gælder, hvorfor de er der og hvornår man selv skal være opmærksom.
    35m
  • Hvordan starter man en virksomhed?

    27 MAY 2021 · Mange af os der er lønmodtagere kan i ny og næ drømme om, hvordan livet ville være, hvis man var ens egen chef. Men det kan være en uoverskuelig proces at starte virksomhed. Især når man ingenting ved om fænomenet. Jeg har derfor dedikeret et afsnit, der alene handler om at starte en virksomhed, og hvad man skal være opmærksom på. Måske du drømmer om at starte en virksomhed, der ender med at blive en international succes, fordi du får investorer fra Løvens Hule? Måske vil du bare gerne sælge hjemmestrikkede trøjer på Instagram? Uanset hvad kan dette afsnit hjælpe dig igang.
    35m 22s
  • Hvilke regler er pressen underlagt?

    8 APR 2021 · Mere end nogensinde bliver vi bombarderet af nyheder og oplysninger. Uanset hvor vi kigger hen, bliver vi mødt af skærme, der blinker "Breaking news" Det samme gælder på sociale medier. Over alt er der selvudnævnte eksperter, der udbreder viden, vi ikke nødvendigvis kan stole på. Jeg har derfor inviteret mig selv i Zetlands lydstudie, hvor jeg tager en snak med chefredaktør Lea Korsgaard om de presseetiske regler, kildekritik, overskrifter og hvornår historien er vigtigere end mennesket. (Afsnittet er sponsoreret af Zetland)
    54m
  • Hvordan og hvornår får vi bevæget os nok ?

    23 MAR 2021 · Motion og bevægelse er for mange af os en kilde til dårlig samvittighed. Vi ved godt, at det er godt for os, men det virker nærmest uoverkommeligt, når det skal tilpasses en hverdag, hvor der skal passes et arbejde, varetages en familie og hvor sofaen føles uendelig rar, når man først får sat sig i den. I dette afsnit taler jeg med Knud Ryum der er adjunkt på Aarhus universitet og som forsker i inaktivitet samt Maria Kennedy der til hverdag er en del af projektet "Bevæg dig for livet", der er et projekt søsat for at få 75% af befolkningen til at være aktive i 2025. Vi taler om, hvilke barrierer der er for at få bevæget sig igennem livet og hvordan man overkommer dem. Derudover ser vi på, hvor meget bevægelse der egentlig skal til for at man giver ens krop gode forudsætninger for et langt liv. Det viser sig, at det slet ikke er så uoverskueligt, som det lyder.
    1h 23m 15s
  • Særafsnit: Hvordan får man skabt sig en god hjemmearbejdsdag?

    4 MAR 2021 · Hjemmearbejde er ikke fremmed for nogen af os længere. For nogen var det også en naturlig del af hverdagen, inden verden blev ramt af en pandemi, men i 2020 blev det for langt de fleste den daglige virkelighed. Metaltrætheden har efterhånden indfundet sig, så afsnittet her er lavet for at give lidt gejst til den forhåbentlig sidste tid, hvor vi mangler vores kolleger. Dog er det ikke kun lavet til en tilværelse i en pandemi. Afsnittet er ligeså meget udviklet for at give værktøjer til en struktureret og god hjemmearbejdsdag. Netop det kan Helle Schoubye, der er coach med en profil indenfor kommunikation og formidling.
    39m 44s
  • MeToo - Hvad kan man egentlig tillade sig på en arbejdsplads?

    11 FEB 2021 · Det er ikke gået manges næser forbi, at MeToo-debatten har ramt Danmark. Det startede med en tale ved Zulu Comedy Galla i august, og siden da har det blandt andet haft konsekvenser for personer i ledende stillinger i alle brancher. Men hvad betyder det nye fokus? Hvornår er der egentlig tale om en krænkelse? Hvornår kan man miste sit job? Og hvad er der op og ned i hele diskussionen om advokatundersøgelser og fyringer? Til at tale om alt det har jeg inviteret advokat Karina Tewes i studiet. Karina Tewes har en imponerende karriere i ryggen og er netop specialist i både virksomhedsledelse og i ansættelsesret.
    44m 52s

Det voksne liv er fuld af udfordringer, hvor man ind imellem føler, at man mangler en specialist til at forklare, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. I "Voksenguiden" medvirker en...

show more
Det voksne liv er fuld af udfordringer, hvor man ind imellem føler, at man mangler en specialist til at forklare, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen.

I "Voksenguiden" medvirker en lang række specialister, der gør os klogere på alle de emner, vi på et eller andet tidspunkt i vores voksenliv kan komme til at beskæftige os med. Podcasten giver fx indblik i alt fra forhandling af lønsamtaler til forbrugerrettigheder og til, hvad man egentlig gør rent praktisk, hvis ens pårørende dør.
show less
Information
Author Stine Dahl
Categories Education
Website -
Email -

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search