Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Storydays

  • Hjernens spilleregler med Anette Prehn og Troels W. Kjær

    14 DEC 2020 · “For at forstå hjernen er det oplagt at starte med et kondom!” Sociolog og forfatter Anette Prehn taler i selskab med hjerneforsker og forfatter Troels W. Kjær om hjernens spilleregler og, hvordan vi kan fortrænge skadelige tanker og skabe nye, positive vaner? Hjernen er nemlig formbar - meget mere end man før har troet - og kan skubbes i den rigtige retning. Det kræver at vi forstår lidt mere faktuelt og rationelt, hvad der er på spil, og hvordan vi får etableret nye associationer. Det er det som gør hjerneforskning super spændende.
    29m 25s
  • Pernille Juhl i samtale med Birgitta Gärtner

    14 DEC 2020 · ”Virkelige begivenheder er SÅ inspirerende – de overgår fantasien” Pernille Juhl er forfatteren bag den historiske romanserie ’Helenes krig’ som foregår under 2. verdenskrig. Fortællingen, en Mofibo Original, handler om den unge Helene, som kommer til at stå overfor nogle svære valg under Danmarks besættelse. Disse indebærer at tage del i modstandsbevægelsen på samme tid, som hun falder pladask for en tysk soldat. Skal hun være loyal eller følge sit hjerte? Pernille taler, i selskab med Birgitta Gärtner, om hvordan hun fik inspirationen til romanen. At hun i sin research fandt sandheder om Danmarkshistorien som de fleste ikke kender til. Og hvordan det er anderledes at skrive direkte til lyd.
    25m 19s
  • True crime med Sebastian Richelsen og Lone Theils

    14 DEC 2020 · Hvad karakteriserer en seriemorder? Hvorfor er de så fascinerende? Hvordan blev den danske seriemorder ’Amagermanden’ fanget? Hvordan myrdede Dr. Harold Shipman over 200 mennesker uden af blive opdaget? Sebastian Richelsen og Lone Theils har begge lavet populære True Crime podcasts. Hvad de to har til fælles, er en dyb fascination af seriemordere. Med udgangspunkt i deres podcasts om danske og britiske seriemordere, giver Richelsen og Theils os et indblik i seriemordernes motiver, psykologi, og metoder – samt, hvordan efterforskere ignorerede afgørende beviser, som kunne have fældet gerningsmændene mange drab tidligere. Få bl.a. svaret på hvem der blev afsløret af en blikkenslager, hvem der forfalskede sit offers testamente, og hvordan en psykopat bliver til
    34m 36s
  • De opdagede verden med Kåre Bluitgen

    14 DEC 2020 · ”Store bedrifter ender ikke altid lykkeligt.” Marco Polo, Christoffer Columbus, Mungo Park, og mange flere har i årenes løb sat livet på spil for at opdage nye verdener, kulturer, og fænomener. Hvad var deres drivkraft for at tage på disse opdagelsesrejser? Forfatter Kåre Bluitgen er aktuel med lydbogsserien ’De opdagede verden’ hvor han tager os helt ind i sindet på heltene og skurkene bag nogle af verdenshistoriens største fund. Bluitgen taler, i selskab med Knud Romer, om fascinationen ved at opleve nye kulturer og ritualer som er så langt fra det vi kender herhjemme. Vi får et indblik i de tanker som globetrotterne skrev ned i deres dagbøger, og de udfordringer de blev mødt med på deres rejser.
    25m 45s
  • Peder Frederik Jensen i samtale med Maja Lee Langvad

    14 DEC 2020 · Hvem er jeg? Hvordan påvirker min sociale arv den jeg er blevet? Ophav, social arv, og mening er nogle af de tematikker som tages op i Peder Frederik Jensens nye roman ’Det Danmark du kender?’ og Maja Lee Langvads bog ’Hun er vred – Vidnesbyrd om transnational adoption’. Sammen dykker de ned i en diskussion om, hvad der gør os til den vi er og, ikke mindst, hvilke fordomme der er til stede i forbindelse med ophav. Maja, som selv er adopteret, prøver at gøre op med nogle af de tanker der haves om adopterede personer som værende ”heldige”. Peder har bl.a. været med til at lave TV-udsendelsen ’På røven i Nakskov’ og diskuterer derfor, hvordan udkantsdanmark udstilles og forstås af andre danske befolkningsgrupper, som aldrig har befundet sig i dét miljø selv.
    28m 37s
  • Bagom Fabian Risk serien med Stefan Ahnhem

    14 DEC 2020 · “Vi krimiforfattere siger altid, som politiet, at det første vi skal gøre efter et mord er at finde motivet, så kan man finde gerningsmanden. Men hvad nu hvis der ikke findes et motiv? I dag har vi frygten for at alt kan ske, og det er bl.a. det jeg arbejder med” - Stefan Ahnhem. Svenske Stefan Ahnhem, der bor i København, har i mange år har arbejdet som manuskriptforfatter på tv-serien om Wallander. Med hans bøger om Fabian Risk udfordrer han krimigenrens konventioner. Med Journalist, radiovært og tidligere krimianmelder Marie Louise Toksvig som interviewer bliver det også til en samtale om de kulturelle forskelle, der er mellem Sverige og Danmark.
    25m 48s
  • Neal Ashley Conrad Thing i samtale med Anne-Ditte Scheibye

    14 DEC 2020 · Begæret er menneskets blinde drift! Marcel Proust var en fransk forfatter fra 1800-tallet som havde en meget anderledes fortolkning af kærlighed. Respekt, mådehold, gensidighed og troskab findes nemlig ikke hos Proust. Neal Conrad Ashley Thing har siden 80’erne beskæftiget sig med Proust, og er netop i gang med at færdiggøre en encyklopædi over Prousts romanværk ’Sporet af den tabte tid’ med titlen ’Sandhed og intet andet end sandhed’. Med afsæt i dette værk, taler Neal med Anne-Ditte Scheibye om den franske forfatters meget radikale syn på begær, jalousi, længsel og glemsel. Her aflives den romantiske forestilling om kærlighed.
    27m 27s
  • Sex i litteraturen: Emilie Dahlmann Olsen i samtale med Anne-Ditte Scheibye

    14 DEC 2020 · Det er tid til erotik i litteraturen. Hvordan beskrives bryster bedst? Som hjortekalve, vinstokkens klaser, eller hvad med bikuber? Og hvilken kropsdel kan bedst beskrives som en djævlerokke? Fantasien sætter ingen grænser her. Emilie Dahlmann Olsen er stud.mag. i litteraturvidenskab og en ivrig sexsceneentusiast. Hun vil, i selskab med Anne-Ditte Scheibye, dykke ned i litteraturens mest fascinerende sexscener. Der bliver sat fokus på både bryster, anus, fissen, og munden. Penissen forbliver dog en statist. Emilie og Anne-Ditte vil bl.a. introducere erotiske beskrivelser fra Bibelen og James Joyces personlige brevudveksling med sin elsker. Når denne halve time er slut, vil du måske også kunne tilføje nye emojis til din favorit-samling. Lyt med og bliv forført.
    26m 28s
  • Tankerne bag Katrine Engberg og Anders de la Mottes krimier

    14 DEC 2020 · Hvordan er det at være krimiforfatter, og hvilke tanker gør man sig når der er store forventninger til ens krimiserie? Krimidronningen Katrine Engberg har kæmpe succes med Kørner og Werner-serien, og er lige nu aktuel med sidste bind ’Isola’, som allerede er rigtig populær. I denne halve time tager hun en snak med svenske Anders De La Motte, som også har skrevet flere krimiserier og er aktuel med 3. bind i skånekvartetten, ’Vinterild’. De to forfattere dykker sammen ned i skriveprocessen, tempoets effekt på fortællingen og hvor inspirationen kommer fra. Engberg og De La Motte løfter også sløret en smule for deres tanker om det næste store krimi-projekt.
    25m 27s
  • Tæt på nordlyset med Tina Ibsen & Christian Fuhlendorff

    14 DEC 2020 · Nogen siger at mystikken forsvinder, når et fænomen som nordlyset bliver forklaret. Det mener astrofysiker Tina Ibsen ikke. Tina Ibsen er højaktuel med sin bog ’Nordlys’ som forklarer videnskaben bag et af verdens smukkeste naturfænomener, som har været inspiration for folketro og sagn verden over i århundreder. I selskab med Christian Fuhlendorff fortæller Tina lidt om nordlyset, og ikke mindst om hendes vej til at blive astrofysiker og opleve fænomenet i virkeligheden. Vi får også indblik i ’the big bang’, solens indflydelse på alt vi kender til, og fun facts såsom hvorfor det egentlig er, at vores blod indeholder jern.
    26m 13s

Storydays blev afholdt den 7. og 8. november 2020 som en del af bogfestival.dk. Mofibo og People’s Press sendte filmet live-radio fra det gamle Radio24syv-studie. I podcastserien kan du bl.a....

show more
Storydays blev afholdt den 7. og 8. november 2020 som en del af bogfestival.dk.

Mofibo og People’s Press sendte filmet live-radio fra det gamle Radio24syv-studie. I podcastserien kan du bl.a. oplev Frederik Cilius & Rasmus Bruun, Rane Willerslev, Cecilie Frøkjær, Christian Fuhlendorff, Lakserytteren – og mange flere.

Se alle interviews på storydays.mofibo.com.
show less
Information
Author Mofibo
Categories Books
Website -
Email -

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search