Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Røde linjer af Elsebeth Egholm

  • Kapitel 6 - Røde linjer

    24 JUL 2023 · Lægen Victor Rank er død af knivstik i Dictes favn under en fest på Dokk1 i Aarhus Havn. Dictes datter Rose har det svært og besvimer ved synet. Det, alle troede var en fødselsdepression, viser sig at være en reaktion efter et møde med Victor Rank, da han forgreb sig på hende under en indlæggelse for influenza. Rose har nu et motiv til Ranks drab, og bliver taget ind til afhøring, mens hendes kæreste, politimanden Aziz tages af sagen. Men Rose er måske ikke Ranks eneste offer. 19-årige Alice Nagel er før ferien fundet død i Stubbe Sø. Det, alle troede, var selvmord, hænger måske sammen med Victor Rank, som hver måned i et halvt år inden hendes død satte 5000 kroner ind på hendes kontor. Afpressede Alice Victor efter sin indlæggelse for blindtarmsbetændelse? Og var det derfor hun skulle dø? Dicte har lovet Rose anonymitet, men da hun ankommer til redaktionen opdager hun, at den nye revolverjournalist Mikkel Dahl har en hemmelig kilde på Wagners hold, og at han har skrevet en artikel, der afslører Roses navn. Den ligger parat i artikelkøen, men Dicte skriver en rasende mail til sin chef og indleverer sin opsigelse, i fald artiklen bliver offentliggjort. Hun advarer også Wagner om, at der er en mulvarp på hans hold og giver ham navne på yderligere to piger, der har henvendt sig, og som Victor Rank har forgrebet sig på. På Skejby Sygehus har Dicte mødt en ung læge, der har passet hund for Victors lægebror Emil, mens hele familien var på Mallorca. Emil er gift med sin barndomskæreste Sofie og lever ulig sin afdøde bror et mere almindeligt familieliv med kone, to børn og en labrador. Dicte tror, hun kan skaffe info om Victor Rank ved at tale med familien, så hun følger efter Sofie i den tro, at hun er på vej i hundeskoven. Det viser sig, at bilen kører til et sommerhus i Femmøller, og da Dicte ringer på, bliver hun mødt af Sofie med et jagtgevær, som peger lige på hende. Hun genkender samtidig Sofie som en kvinde, hun før har mødt i hundeskoven, mens hun luftede Bos hund, Django.
    31m 46s
  • Kapitel 5 - Røde linjer

    17 JUL 2023 · 19-årige Alice Nagel er fundet død i Stubbe Sø. Dødsårsagen kan ikke etableres, men der er mistanke om selvmord, fordi Alice havde flere diagnoser og havde en historik med selvskadende adfærd. Tre uger senere dør lægen Victor Rank i armene på Dicte under en fest på Dokk1 ved Aarhus Havn, og hendes datter Rose besvimer ved synet af lægen. Rank når at presse en strop med en karabinhage ind i Dictes hånd inden sin død, og hun afleverer den til John Wagner. Bo mener, at Rank forsøgte at fortælle, hvem der knivdræbte ham. It-afdelingens Jette Vistisen ringer til Wagner og fortæller, at Victor Rank har sendt 5000 kroner hver måned det sidste halve år til Alice Nagel. Kender de to hinanden? Et besøg hos Nagels forældre afslører, at Alice var indlagt med blindtarmsbetændelse et halvt år inden sin død. Efter besvimelsen på Dokk1 har Rose har det skidt og er søgt ud til sin halvbror Peter, Dictes bortadopterede søn, på Gjerrild Klint på Djursland. Dicte gætter hurtigt, hvor Rose er, og hun opsøger hende og får historien om, at Victor Rank forgreb sig på Rose, mens hun var indlagt med influenza en måned efter datterens fødsel. Det, alle troede var en fødselsdepression, er altså noget helt andet. Dicte lover Rose anonymitet, og hun går med til, at historien skal frem, så andre eventuelle ofre kan få oprejsning. Aziz, Roses kæreste, som er politimand, har fortiet at have fundet Roses pashmina i Victor Ranks lejlighed. Han lægger kortene på bordet over for Wagner og hele efterforskningsholdet. Roses historie kommer frem, og konklusionen er klar: Hun havde både et motiv og lejlighed til at slå Victor Rank ihjel.
    22m 43s
  • Kapitel 4 - Røde linjer

    10 JUL 2023 · 19-årige Alice Nagel er fundet død i Stubbe Sø, og tre uger efter dør lægen Victor Rank i armene på Dicte under en festlighed på Dokk1 på Aarhus Havn. Rank nåede at presse en sort strop med en karabinhage ind i Dictes hånd. Dictes datter Rose besvimer ved synet af den døde læge, da hun forsinket ankommer til festen. Obduktionen af Victor Rank fortæller – ud over knivoverfaldet - om gamle brud fra barndommen, muligvis forårsaget af faren, der var ortopædkirurg. Dicte får oplysninger om Rank og obduktionen til gengæld for at aflevere den sorte strop til Wagner. Men da hun er tilbage på redaktionen, har revolverjournalisten Mikkel Dahl skrevet en artikel, hvor offerets navn nævnes, selv om Dicte har lovet Wagner at holde det tilbage. Rose, Dictes voksne datter, har det skidt og søger tilflugt hos sin halvbror Peter ude på Djursland. Hun skriver til kæresten Aziz, at hun trænger til ro og fred, men hun har taget børnene med, og han tropper fortvivlet op hos Dicte og Bo, fordi Rose ikke fortæller ham, hvor hun er taget hen. Hjemme hos John Wagner og Ida Marie ringer Wagners mobil. Det er Jette fra politiets it-afdeling, der kan fortælle ham, at Victor Rank de sidste seks måneder af sit liv satte 5000 kroner om måneden ind på Alice Nagels konto.
    26m 23s
  • Kapitel 3 - Røde linjer

    3 JUL 2023 · Dicte og hendes fotografkæreste Bo er tilbage fra sommerferie tre uger efter, at 19-årige Alice Nagels lig er blevet fundet i Stubbe Sø. Dødsårsagen kan ikke etableres. Under en jubilæumsfest på Dokk1, hvor den nye reporter og Dictes konkurrent på redaktionen, Mikkel Dahl, også er med, dør lægen Victor Rank i favnen på Dicte. Inden han dør, når han at presse en sort strop med en karabinhage ind i hendes hånd, og Bo mener, at Rank dermed forsøgte at fortælle byens kendte reporter, hvem der slog ham ihjel. Dictes datter Rose besvimer ved synet af den døde. Både Dicte og Roses kæreste Aziz, der som politimand arbejder på begge sager sammen med John Wagner, er bekymrede for Rose. Mistanken er en fødselsdepression efter datteren Aishas fødsel. Rose glemmer ting, og senest har hun forlagt en dyr pashmina og sin vielsesring. Dicte selv går til læge med en byld på skulderen og henvises til Akutafdelingen på sygehuset, hvor offerets bror er læge. Hun bliver behandlet af en ung ny læge, der fortæller, at hun har passet brorens hund, mens hele familien var på ferie på Mallorca. Wagner sender Aziz med politiets teknikerhold for at gennemgå Victor Ranks lejlighed. I en gammel kuffert i lejligheden i Samsøgade finder han tilfældigt Roses pashmina, som han stikker i lommen, uden at nogen ser det.
    23m 37s
  • Kapitel 2 - Røde linjer

    26 JUN 2023 · Tre uger efter fundet af 19-årige Alice Nagels lig i Stubbe Sø, er Dicte Svendsen og hendes fotografkæreste Bo tilbage fra sommerferie. På redaktionen er der til Dictes irritation kommet nyt blod i form af revolverjournalisten Mikkel Dahl. Dicte og Bo tager Dahl med til Dokk1, hvor Dictes veninde Ida Marie – gift med politimanden John Wagner – holder jubilæum for sit rejsebureau. Dicte og Wagner kan ikke modstå chancen for at drille Mikkel Dahl, som ikke kender Aarhus. Det falder ikke i god jord, men alt det træder i baggrunden, da en blodig mand pludselig kommer løbende og dør i armene på Dicte, mens han presser en genstand ind i hendes hånd. Efterfølgende ankommer Dictes datter Rose, der besvimer ved synet af den døde mand. Anne, jordemoder og Dictes veninde, har forsøgt genoplivning uden held. Hun betror Dicte, at hun genkender manden fra sin arbejdsplads Skejby Sygehus. Hun mener, at han er læge.
    25m 1s
  • Kapitel 1 - Røde linjer

    19 JUN 2023 · Det er et år efter begivenhederne i krimien ’Så mange liv’, hvor den århusianske journalist og snushane, Dicte Svendsen, opklarede drabet på en lokal restauratør. Nu står Dicte over for endnu svær situation – både privat og i sit arbejdsliv. ’Røde linjer’ tager sin begyndelse med en savnet 19-årig pige ved navn Alice Nagel, som bliver fundet i Stubbe Sø på Djursland.
    27m 57s

Det er et år efter begivenhederne i krimien ’Så mange liv’, hvor den århusianske journalist og snushane, Dicte Svendsen, opklarede drabet på en lokal restauratør. Nu står Dicte over for...

show more
Det er et år efter begivenhederne i krimien ’Så mange liv’, hvor den århusianske journalist og snushane, Dicte Svendsen, opklarede drabet på en lokal restauratør. Nu står Dicte over for endnu svær situation – både privat og i sit arbejdsliv. ’Røde linjer’ tager sin begyndelse med en savnet 19-årig pige ved navn Alice Nagel, som bliver fundet i Stubbe Sø på Djursland.
show less
Contacts
Information
Author Network Free Content
Categories Fiction
Website -
Email 2ally@aller.com

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search