Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Nyheder

  • Sent straffespark sikrer Juventus point mod Inter

    25 OCT 2021 · Juventus var på vej mod et nederlag, men reddede 1-1 i søndagens Derby d'Italia hos Inter.Juventus havde ved angriberen Álvaro Morata muligheden for at komme på 1-0 tidligt, men spanierens skarphed manglede. I stedet kom Inter foran efter 18 minutter.Den tyrkiske kreatør Hakan Çalhanoglu sendte et godt hug på stolpen, og den rutinerede målræv Edin Dzeko stod klar og omsatte riposten til sin 7. scoring i 10 ligakampe for Inter.Juventus havde flere halve muligheder for at udligne i første halvleg, men Inter-keeper Samir Handanovic fik med lidt besvær holdt udeholdet fra fadet.Juventus intensiverede langsomt sin jagt på udligningen i anden halvleg, men væltede sig ikke ligefrem i store chancer.Et par minutter før tid kom forløsningen dog alligevel. Kampens dommer spottede et straffespark efter at have konsulteret VAR. Og det sparkede Dybala sikkert i nettet.Inter har 18 point på tredjepladsen i Serie A, mens Juventus er sekser med sine 15 point. 
    51s
  • Verstappen øger forspring til Hamilton efter sejr i USA

    25 OCT 2021 · Max Verstappen (Red Bull) vandt søndag aften dansk tid det amerikanske grandprix i Austin i Texas og øgede dermed afstanden i den samlede stilling til Lewis Hamilton (Mercedes), der blev nummer to.Det skete efter et meget taktisk løb, hvor Verstappen startede i pole position, blev overhalet i første sving og valgte tidligere pitstops end Hamilton.I slutningen tog Verstappen sit andet pitstop efter 30 runde.Efter 38 omgange tog Hamilton så sit stop, og han havde herefter otte sekunder at hente på Verstappen med kun 18 omgange til målstregen.Hamilton var kun et sekund efter Verstappen på de sidste omgange, men fik aldrig muligheden for at forsøge sig med en overhaling.Efter 17 grandprixer er Verstappens forspring nu på 12 point.Sæsonens 18. af 22 løb afvikles i Mexico City om to uger.
    45s
  • Venner-stjerne er gået bort efter kræftforløb

    25 OCT 2021 · Den amerikanske skuespiller James Michael Tyler, der var verdenskendt for sin rolle som karakteren Gunther i tv-serien "Friends", er søndag død i en alder af 59 år.Skuespilleren sov stille ind i sit hjem i Los Angeles søndag morgen.Det bekræfter en talsmand for den nu afdøde skuespiller over for det amerikanske medie TMZ.Han havde i længere tid kæmpet med prostatakræft.I "Friends",  spillede han baristaen Gunther, der arbejdede på den fiktive café Central Perk, hvor de seks hovedkarakterer meget ofte hænger ud i serien.Ud over "Venner" har Tyler også optrådt i serier som "Scrubs", "Modern Music" og "Sabrina the Teenage Witch".James Michael Tyler efterlader sig sin kone Jennifer Carno.
    39s
  • Forsvarer kræver tidsfrist på afgørelse i Niels Holck-sag

    25 OCT 2021 · Efter næsten fem år bør Rigsadvokaten nu komme med en afgørelse i sagen om danskeren Niels Holck, der gennem en årrække har været centrum for en diplomatisk strid mellem Indien og Danmark.Sådan lyder det i et brev fra Niels Holcks advokat, Jonas Christoffersen, som mandag lander hos Retten i Hillerød. Det skriver Politiken.Indien begærede senest om udlevering i 2016, og det har rigsadvokat Jan Reckendorff tygget på lige siden.Jonas Christoffersen mener ikke, at Jan Reckendorff er objektiv i sin vurdering af, om Niels Holck skal udleveres til Indien.Forsvareren tror nemlig, at der var sagt ja, hvis der var mulighed for det. Derfor mener han, at rigsadvokaten nu prøver at finde ud af, om man kan få vilkår i Indien, som gør, at man kan udlevere.Det bygger Jonas Christoffersen på, at man jo bare kunne have sagt nej, da grundlaget for udlevering ikke er til stede.Han vil bede retten om en tidsfrist på tre måneder til at komme med en afgørelse i sagen.Jan Reckendorff vil ikke svare på anklagen, fordi sagen er under behandling, oplyser han til Politiken. 
    52s
  • Borgmester lægger sig fladt ned: Vi har ikke være gode nok til at bekæmpe trafikstøj

    25 OCT 2021 · Trafikstøj fra statens motorveje og motorringveje kritiseres ofte af borgmestre i hovedstadsområdet, der kræver, at Folketinget tager et større ansvar. Men det er begrænset, hvor mange penge kommunerne selv har brugt på at dæmpe støjen fra deres egne veje, viser en rundspørge som Politiken har lavet.Siden 2010 har Gladsaxe kommune brugt cirka 1,4 millioner kroner, Lyngby-Taarbæk har brugt 7,9 millioner fra 2013 til 2018 og i Rødovre har man brugt 15 millioner de seneste ti år. Herlev har brugt 3,1 millioner.Og det er altså mikroskopisk siger økonomiprofessor Mogens Fosgerau til Politiken. Han forsker i transport ved Københavns Universitet.Flere kommuner nævner dog, at de bruger penge på støjsvag asfalt, som er dyrere end almindeligt asfalt, og det er ikke talt med her.I Gladsaxe kommune har man opfordret regeringen til at betale for en overdækning af Hillerødmotorvejen, men samtidig erkender borgmester Trine Græse, at man ikke selv har brugt nok penge på at reducere støj fra egne veje. Derfor har man sat fire millioner kroner af til det på budgettet for næste år. 
    2m
  • Forsvaret: Det vil tage mere end 50 år at rydde op efter vores forureninger

    25 OCT 2021 · Det vil tage over 50 år at oprense forureningerne med de giftige PFAS-stoffer på Forsvarets områder. Det vurderer Forsvarets Ejendomsstyrelse over for Radio4 og Avisen Danmark.Torsdag kunne Avisen Danmark og Radio4 afsløre, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse uhindret har ladet forureninger fra brandskum på Forsvarets flyvestationer sprede sig til grundvandet, en å, en bæk og en sø. Det på trods af, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse hvert år siden 2016 har fået lavet omfattende undersøgelser af forureningerne for at følge med i deres spredning.I dag er forureningerne på Forsvarets områder så alvorlige, at det vil tage mere end 50 år at rense op, lyder det fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der i 2019 kom med den samme vurdering i et notat, som Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i.Avisen Danmark og Radio4 har gennem flere dage forsøgt at få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S) om sagen, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Ministeriet henviser til, at ministeren er bortrejst. Derfor har Venstre nu indkaldt Bramsen til et samråd.
    23s
  • Nylanceret verdenskrydstogt varer ni måneder og koster en halv million kroner

    24 OCT 2021 · Hvis rejselysten er stor oven på corona, så kunne det måske være interessant at komme på krydstogt.Så har du nu muligheden for at tage på det længste krydstogt nogensinde – 274 overnatninger til søs varer et nyt verdenskrydstogt fra Royal Caribbean, skriver Politiken.Og det er altså længere end noget krydstogt har været før.Allerede nu er der mulighed for at bestille en billet, selvom turen først begynder i december 2023. Billetter koster dog fra 400.000 kroner pr person.Men så får man altså også en tur forbi mere end 60 lande fordelt på syv kontinenter og med mere end 150 destinationer.Blandt andet kommer krydstogtet forbi pryamiderne i Giza, Colosseum i Rom, den kinesiske mur, Rio de Janerio i Brasilien og Skagen, Aarhus, København og Bornholm herhjemme.Før corona havde krydstogtselskabet Viking Cruises planlagt en tur på 245 dage, men den blev afkortet på grund af pandemien. 
    1m 1s
  • Dødsulykke på filmset giver ny fokus på våben og sikkerhed

    24 OCT 2021 · Et stigende antal røster i USA's filmindustri taler for at forbyde brug af ægte våben under filmoptagelser.Kravet kommer, efter at skuespiller Alec Baldwin torsdag skød og dræbte en filmfotograf under optagelsen af westernfilmen "Rust" i delstaten New Mexico.Drabet har udløst spekulationer på sociale medier om, hvordan en sådan ulykke kunne finde sted trods de skrappe regler, der gælder for våben og sikkerhed under filmoptagelser.Derfor har manuskriptforfatter og filminstruktør Bandar Albuliwi taget initiativ til en underskriftindsamling om at forbyde rigtige våben på filmset. Søndag aften dansk tid har knap 18.000 mennesker skrevet under.Den demokratiske senator Dave Cortese, der er valgt ind i Californiens senat, siger, at han vil fremsætte et lovforslag om at forbyde rigtige våben under filmoptagelser i delstaten, hvor Hollywood har hjemme.Ingen er blevet sigtet for at være skyld i den dødelige ulykke, politiet efterforsker dog fortsat og fokuserer på to personer, der havde ansvar for våbnet.
    1m 3s
  • Region så bort fra indvending fra forsker i Grindsted-sag

    24 OCT 2021 · Region Syddanmark konkluderede sidste år på baggrund af en rapport, at man kunne dokumentere, at det var sikkert at bo i Grindsted trods tidligere forurening fra Grindstedværket.Det blev konkluderet, selv om forskningslederen bag rapporten ikke mente, at man kunne dokumentere det.Det skriver Information, der har fået aktindsigt i et udkast til pressemeddelelsen om rapportens resultater.Regionsformand Stephanie Lose (V) udtalte i pressemeddelelsen, at "vi nu kan dokumentere, at det generelt er sikkert at bo og færdes i Grindsted".I udkastet til pressemeddelelsen kommenterede forskningslederen, at "det er et stærkt udtryk, at det kan dokumenteres," at det er sikkert og trygt at bo i Grindsted.Ifølge Stephanie Lose henviser formuleringen til, at der i undersøgelsen er påvist en signifikant lavere dødelighed i Grindsted i forhold til sammenlignelige byer.Derudover siger Lose, at hun ikke blev informeret om forskningslederens indvending, og hun har ingen kommentar til, at embedsværket har set forskningslederens kommentar. 
    55s
  • Bahrain vil fange CO2 og plante træer for at nå klimamål

    24 OCT 2021 · Den lille østat Bahrain vil være CO2-neutral i 2060.Det skriver landets statslige nyhedsbureau søndag.Målet skal nås ved blandt andet at indfange CO2 og lagre det samt ved at plante en masse træer og derved kompensere for udledninger.Bahrains løfte kommer, dagen efter at nabolandet Saudi-Arabien præsenterede sit mål om at være CO2-neutral i 2060.Saudi-Arabien er verdens største olieeksportør.Bahrain, der i 1932 blev den første golfstat til at eksportere olie, sælger i dag kun raffinerede olieprodukter til udlandet, ikke råolie. Landet er ikke medlem af De Olieeksporterende Landes Organisation (Opec).Den lille østat har nu en olieproduktion på 200.000 tønder dagligt. Det sikrer staten omkring 80 procent af dens indtægter.Udmeldingerne fra de to lande kommer forud for FN's klimakonference i Skotland, COP26, som begynder om en uge. 
    49s
Feed udelukkende til 24syv - må ikke gøres offentligt, må ikke deles
Contacts
Information
Author 24syv
Categories Daily News
Website -
Email podcast@radioloud.dk

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search