Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Heads Up!

  • Virker hjernen, hvis den ikke får søvn?

    17 JUN 2021 · Sover du livet væk? Eller ligger du og scroller TikTok-videoer hele natten? Heads Up!-panelet vil gerne vide, hvor meget de egentlig bør sove – og sender Jens på besøg hos ph.d. og søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum. Jens har taget en døgner og holdt sig vågen hele natten – og nu sætter Birgitte en hjernescanningshjelm på hans hoved og ser med det samme, hvad der sker, når man ikke sover nok. Dagens panel: August, Asta, Signe og Rouliana Dagens vært: Jens Renner
    27m 36s
  • På trods af diagnosen…

    17 JUN 2021 · Flere af panelets deltagere ved, hvor hårdt det er, når psyken er syg – men det er svært at snakke om. Maja møder Emil, der har kæmpet med tvangstanker, hallucinationer og selvskade. Han åbner op omkring, hvordan livet er, når det bliver ved med at gøre ondt år efter år – og hvordan han i dag bruger musikken til at beskrive sine oplevelser med systemet under kunstnernavnet LAX. Sammen opsøger de museumsleder Mia Lejsted fra Ovartaci Museum, der udstiller kunst skabt af indlagte på Psykiatrisk Hospital i Aarhus, til en snak om, hvordan kunst kan hjælpe psyken. Panel: Olivia, Viktor og Tobias Vært: Maja Jensen
    27m 8s
  • Personligt har jeg ikke tænkt over det, for ingen snakker om det...

    17 JUN 2021 · Gemmer du også din sygdom væk? Flere i panelet har skammet sig over at have sygdomme, som de enten synes er pinlige eller ulækre, og derfor deler de det ikke med andre – heller ikke deres nære venner. Jens taler med professor i almen medicin og mental børnesundhed Carsten Lyng Obel og bliver overrasket over, at vi faktisk alle sammen er en lille smule syge hele tiden. Men hvis det passer, hvorfor så skamme sig? Jens spørger Marie Louise Tørring, lektor ved afdeling for antropologi, der har specialiseret sig i at forstå, hvorfor vi som samfund har et problem med sygdom. Panel: August, Asta, Signe, Rouliana, Kirstine, Olivia, Viktor og Tobias Vært: Jens Renner
    23m 36s
  • 'Min krop er et fartøj'

    17 JUN 2021 · Er din krop en maskine, du kan optimere? Et fartøj, der skal transportere dig fra A til B? Eller et luftskib, der kan tage dig med på eventyr ud i verden? Panelet er uenige om, hvad deres kroppe skal kunne og sender Maja ud for at prøve at mestre omverdenen med sin krop ved at flyve rundt over byens forhindringer med ph.d. i parkour og studielektor i idræt Signe Højbjerre Larsen. Panel: Tobias, Olivia, Kirstine og Viktor Vært: Maja Jensen
    25m 48s
  • Klamydia eller kondom?

    17 JUN 2021 · Hvad er en god date, og kan man finde kærligheden på Tinder eller på floor? Hvor længe går der, fra man swiper til man dater, og hvis daten er god, har man så sex med eller uden kondom? Heads Up!-panelet er uenige om de svære datingspørgsmål, og Maja ringer til Jeppe Hald, daglig leder for Sex og Samfunds sex-linje, for at opklare hvordan man bedst får snakket om det uden at slå stemningen ihjel. Panel: Kirstine, Olivia, Jakob og Kristian Vært: Maja Jensen
    25m 5s
  • 'Jeg græd, da jeg tog min næsepiercing ud...'

    17 JUN 2021 · Tag med på opdagelse i klædeskabet, og find ud af, hvordan du bedst bruger dit tøj og din stil til at gøre dig uovervindelig. Hvorfor appellerer noget tøj mere til os end andet? Og hvorfor efteraber vi de andres stil for at passe ind? Maja spørger professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh Olesen og Else Skjold, der er lektor i design og bæredygtighed. Panel: Rose, Emily, Louise, Rouliana og Signe Vært: Maja Jensen
    23m 25s
  • Hvorfor er der skam i skamlæber?

    17 JUN 2021 · For rigtig mange piger og kvinder er det at bløde igennem offentligt eller at blive taget i at have camel toe noget virkelig pinligt. Det gælder også for dem i Heads Up-panelet. Men hvorfor er det egentlig sådan? I dette afsnit taler Maja menstruation, skede og skamlæber med sundhedsplejerske og formand for Fagligt Netværk for Seksuel Sundhed Lone Kjær Hein og direktør for KØN Gender Museum Denmark Julie Rokkjær – og prøver selv en tur i den alternative photo booth - Kussomaten. Panel: August, Asta, Signe og Rouliana Vært: Maja Jensen
    27m 42s
  • Fest eller medaljer?

    17 JUN 2021 · Hvordan lykkes eliteidrætsudøvere med også at have et liv ved siden af sporten? Altså et ’almindeligt ungdomsliv’ med fest, venner, skole – og måske endda alkohol? Kirstine fra ungepanelet havde svært ved at holde fast i sin hobby, da hun begyndte i gymnasiet og fik øjnene op for alkohol og fest – og hun var ikke engang eliteudøver. Så Maja mødes med eliteroer Ellen Nielsen og Dual Career-konsulent fra Team Danmark Christina Teller for at lære, hvordan man kan nå vilde mål med god planlægning og god kultur – uden at ryge uden for fællesskabet. Panel: Kirstine og Olivia Vært: Maja Jensen
    24m 9s
  • Er du bøsse?!

    17 JUN 2021 · Jens bliver ked af at finde ud, at fordomme over for bøsser, lesbiske og andre, der ikke er heteroseksuelle, stadig er meget normalt blandt unge i dag. Det fører til en større snak i panelet om, hvorfor bøsse stadig bliver brugt som skældsord i dag – og hvorfor det er så svært at acceptere, at nogen stikker bare en lille smule ud i forhold til den stereotype seksualitet. Vi hører gymnasielæreren Kristian fortælle, hvordan han som 13-årig opdagede, at han ikke tændte på det samme som de andre drenge – og hvordan hans omgangskreds var dejligt ligeglade, mens fremmede i byen har givet ham flere negative oplevelser. Og Jens taler med Lene Stavngaard, der er national chef for Sex & Samfund, om, hvordan bedre seksualundervisning kan hjælpe os med at acceptere hinanden. Panel: Kirstine, Olivia, August, Asta, Signe og Rouliana Vært: Jens Renner
    25m 39s
  • Er det værd at tage stoffer for topkarakterer?

    17 JUN 2021 · Otte procent af alle universitetsstuderende i Danmark har taget stoffer for at præstere bedre på studiet – ofte op til eksamen. De tager ADHD-medicinen Ritalin for at kunne arbejde igennem, og betablokkere til at bekæmpe eksamensangsten. Det er ikke ulovligt, og det er medicin, du kan få hos lægen – men er det fair, at man skal tage stoffer for at blive den bedste? Og hvad er forskellen på at tage en pille og drikke en lille snaps eller en energidrik for at tage nerverne? Heads Up!-panelet vil have svar, og Jens ringer op til en telefonisk corona-snak med Jeanett Bjønness, der er lektor ved Center for Rusmiddelforskning. Panel: Kirstine, Olivia, Viktor og Tobias Vært: Jens Renner
    18m

Ved du godt, hvor mange fede ting, din krop og hjerne kan? Mange af os er bedst til at finde fejl ved vores kroppe – særligt hvis vi er unge....

show more
Ved du godt, hvor mange fede ting, din krop og hjerne kan? Mange af os er bedst til at finde fejl ved vores kroppe – særligt hvis vi er unge. Vi er for tynde eller for tykke, vores numser er for aflange, vi tænder på de forkerte, vores bryster er for spidse eller vores overarme for splejsede. Vores hjerner bliver stressede og er aldrig helt skarpe nok til at brillere så meget, som vi gerne vil. Men hvis vi dropper stressen over, hvordan vi bør se ud og performe, kan vi blive helt mind blown over alt det, krop og hjerne faktisk kan og gør – og blive bedre til at snakke om det end skamme os.
I denne podcastserie har de to videnskabsjournalister Maja og Jens allieret sig med et ungt, spørgelystent panel. I hvert afsnit kaster Heads Up!-panelet sig over at undersøge et nyt aspekt ved krop og hjerne, som de synes er farligt, fascinerende eller fantastisk. Og de sender Maja og Jens ud for at teste det på egen krop.

Heads Up!-panelet er: Viktor, Rose, Emily, Tobias, Louise, Kirstine, August, Asta, Signe, Rouliana, Lisa, Jakob, Kristian og Olivia
Værterne er: Maja Jensen og Jens Renner

Podcasten er produceret af produktionsselskabet Videnslyd for Folkeuniversitetet
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search