Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Forsvarshistorien

  • Civile har sat Forsvaret ud af spil

    26 MAR 2024 · Set med en gammel og garvet generals øjne er verdenssituationen mere end dyster. Warszawa-pagten er fortid, men de angrebsplaner, de havde mod Danmark, er ikke fortid, for kysterne, terrænet og truslerne er de samme.   Det mener generalløjtnant Kjeld Hillingsø, som har været soldat under hele den kolde krig og med dyb skepsis oplevet Forsvarets transformation efter Berlinmurens fald og fokusskiftet mod terrorbekæmpelse.   Han begyndte i Forsvaret i 1954, og vi mødte ham på et af hans karrieres faste holdepladser i november 2023, Gothersgades Kaserne i København, og her afleverer han blandt andet denne bredside mod indretningen af Forsvarets ledelse:   ”Man fremmede DJØF’ere og andre civilister. Man neddroslede antallet af officerer i Forsvarsministeriet og førte flere og flere civile ind og - hvad der var helt bedrøveligt og meget forkert - man skar forsvarschefens stilling ned, så i stedet for at have kommandoen over hele forsvaret og alle grene af forsvaret, så gjorde man ham udelukkende til operativ chef. Der blev oprettet en række styrelser som skulle drøfte med hinanden. Enhver, der har studeret krigshistorie ved, at et diskussionsforum som ledelsesinstrument, det dur ikke. Så i de sidste næsten tyve år har vi faktisk har vi haft et Forsvar, der ikke kunne virke som Forsvar. Man har en departementschef med 100 mand under sig, ham sætter man til at træffe beslutninger og samle informationer til noget, som han ikke aner, hvad han skal bruge til, for han er ikke militært uddannet. Jeg har svært ved at se, at man overhovedet har fået nogen fordele ud af det. Der er ingen god undskyldning for at have lavet systemet om og jeg har vanskeligt ved at se, at det civile overhovedet kan tilføre det militære system noget, som det militære system kan lære af,” siger Hillingsø i denne podcast, der er lavet for Livgardens Historiske Samling og som også indeholder en sjovere del - nemlig en lang række anekdoter fra generalens liv. Anekdoterne kan opleves hos Livgardens Historiske Samling fra 1. maj 2024 og frem. 
    41m 34s
  • Værnepligt og NATO forstærkninger

    16 FEB 2024 · Med Ruslands invasion af Ukraine, er der ting fra historiebøgerne, som igen er blevet aktuelle. Det ene er værnepligten. I dag er det særligt debatten om ligestilling, som fylder når snakken falder på værnepligten. Men hvor stammer traditionen for værnepligt i Danmark egentlig fra? Som du kan høre i afsnittet, går dens rødder længere tilbage end man måske lige skulle tro. I anden del af afsnittet handler det om NATO-forstærkninger. Med REFORGER-øvelserne under den kolde indøvede man modtagelsen af NATO-forstærkninger til Vesteuropa i tilfælde af krig med Warszawa-pagten. På sit højeste deltog der over 100.000 soldater i øvelserne. Et tal som først er nået igen med dette års Steadfast Defender-øvelse. Vi har taget to af ugens artikler og læser dem højt for dig, så du kan læse med ørerne. - https://forsvarshistorien.dk/vaernepligt-tilbage-i-hoej-kurs-vaernepligtens-historie-og-fremtid/ - https://forsvarshistorien.dk/nato-forstaerkninger-til-europa/ God fornøjelse.
    19m 51s
  • Hillingsø - et langt liv i uniform

    1 FEB 2024 · K.G.H. Hillingsø: Et langt liv i Forsvaret Få kender til livet i Forsvaret som pensioneret generalløjtnant K.G.H. Hillingsø I fire årtier gjorde K.G.H. Hillingsø tjeneste i Hæren. Her oplevede han den kolde krig fra første parket. For nyligt nedskrev Hillingsø nogle af sine erindringer, som blev overleveret til Livgardens Historiske Samling og Hærens Officersskole i forbindelse med et https://klartilkamp.dk/Krig-og-kunst-p%C3%A5-H%C3%A6rens-Officersskole/korpsanden I samarbejde med Livgardens Historiske Samling har vi fået lov til at indtale erindringerne, som er blevet til det afsnit du kan høre i dag. Du kan blandt andet høre historien om, hvordan Hillingsø blev smidt ud af Søværnets Officersskole efter nogle våde nætter i det københavnske natteliv, de ubarmhjertigt lange arbejdsdage i Forsvarsstaben, og om hvordan Hillingsø var med til at skærme et NATO-krigshovedkvarter for en flok ’turisters’ lidt for nysgerrige blikke.
    23m 34s
  • LIBANON 2011: Alle advarsler skubbet til side

    31 JAN 2024 · 9. januar er årsdagen for et trist kapitel i Flyvevåbnets historie. To soldater blev på denne dag i 2010 sendt ud på en køretur i Libanon med materiel, de ikke havde den krævede uddannelse til. Derfor gik det galt, og det kostede den ene livet. I denne podcast kan du lytte til en dybdegående artiklel skrevet af forsvarshistorien.dk. Her har vi fået indsigt i en række dokumenter hos Forsvarets Auditørkorps. De viser, at flere advarsler blev negligeret før den fatale køretur. https://forsvarshistorien.dk/alle-advarsler-skubbet-til-side/eller lyt med her. I relation til podcasten finder du en række ekstra artikler, som du kan læse her: - https://forsvarshistorien.dk/en-ulykke-i-libanon-og-de-lange-skygger/ - https://forsvarshistorien.dk/et-kronisk-splittet-land/
    18m 50s
  • #8 Piratjagt - Søværnet og kampen mod pirateri

    9 JUN 2023 · Når man hører ordet ’pirat’, så kan det for mange måske lyde af guldskatte og træben. Men pirateri er et aktuelt og farligt problem, og skibsbesætninger i udsatte farvande kan risikere at blive taget som gidsler for store løsesummer. Derfor bevæger vi os i dagens afsnit langt væk fra Danmark, når vi fortæller historien om Danmarks indsats i kampen mod moderne pirateri. Du kommer både til at kunne høre om Danmarks indsats mod pirateri udfor Somalias kyst, men også om Danmarks seneste piratbekæmpelsesmission i Guineabugten. I afsnittet får også du svar på en række spørgsmål: Hvorfor bliver man pirat i dag? Hvordan arbejder moderne pirater? Og hvordan bar Søværnet sig afsted med at bekæmpe pirateri så langt fra Danmark? Dagens gæst er Søværnets historiske konsulent Søren Nørby, som er ved at lægge sidste hånd på en ny bog om Søværnets kamp mod moderne pirateri. Podcastserien er udviklet med støtte fra Dansk Tennis Fond
    44m 46s
  • #7 Forsvaret & Arktis

    1 JUN 2023 · Tag med os til køligere farvande, når vi i dette afsnit tager med Forsvarshistorien til Arktis. Hvad laver Forsvaret i og omkring Grønland og Færøerne. I dette afsnit dykker vi ned i historien fra 2. verdenskrig og frem til i dag. Sammen med Amelie, der er ph.d. i international politik og lektor ved Cetner for Arktiske Studier ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, forsøger vi at tegne et billede af, hvorfor de to andre medlemmer af Rigsfællesskabet i dag er så vigtige i et internationalt politisk og militært perspektiv. Vi ser frem og drøfter spørgsmålet om, hvordan forsvaret af Arktis kan komme til at se ud i fremtiden. Vi diskuterer de udfordringer, Danmark står over for, og hvilke opgaver Forsvaret kan forvente at skulle løse i denne i stigende grad strategisk betydningsfulde del af verden. Podcastserien er udviklet med støtte fra Dansk Tennis Fond
    35m 19s
  • #6: Olfert Fischer i Golfen – Søværnet og den aktivistiske udenrigspolitik

    26 MAY 2023 · Det er altid spændende at høre historien fra dem, som har oplevet den på egen krop. Derfor er vi glade for at Gustav Lang har taget tid til at komme med i studiet. Gustav har to gange været udsendt med korvetten Olfert Fischer til den Persiske Golf. Første gang i 1990, da korvetten deltog i en FN-blokade af Saddam Huseins Irak. Den anden gang i 2003, da korvetten, med Gustav som skibschef, deltog i den amerikansk-ledede koalitionskrig mod Irak. Derfor er Gustav en oplagt gæst, når der skal tales om den aktivistiske udenrigspolitik, som Danmark begyndte at føre efter murens fald. Sovjetunionen var ikke længere en trussel, og man anede nye muligheder og opgaver til Forsvaret. Gustav har en lang karriere i Søværnet bag sig, og så er han ovenikøbet en god fortæller. Så lyt med, når vi fortæller historien om en forandringens tid i Søværnet. Podcastserien er udviklet med støtte fra Dansk Tennis Fond
    36m 27s
  • #5 Stevnsfortet - Proppen i Øresund

    17 MAY 2023 · I dette afsnit går vi fra borde og får fast grund under fødderne. Nu skal du nemlig høre om en af historierne fra Søværnet, som foregår på land: Historien om Stevnsfortet. Vi sætter os sammen med museumsinspektør Anders Knudsen fra Koldkrigsmuseum Stevnsfort, som vil udfolde fortets spændende historie for os. Du skal blandt andet høre om, hvordan kanonerne fra det tyske krigsskib Gneisenau endte på Stevns. Om hvilken rolle fortet spillede i det danske koldkrigsforsvar. Og om de ret så spartanske vilkår for fortets bemanding i en krisesituation. Har du lyst til at besøge Stevnsfortet og lære mere om dansk koldkrigshistorie? Så besøg dem på deres hjemmeside: https://www.oesm.dk/koldkrigsmuseum-stevnsfort/, eller ring på telefon +4556502806. Podcastserien er udviklet med støtte fra Dansk Tennis Fond
    34m 37s
  • #4 Minefelter og missilregn – Strategi og taktik under den kolde krig

    12 MAY 2023 · Minefelter og missilregn – Strategi og taktik under den kolde krig Når snakken falder på den kolde krig, ender det ofte med at være politik som tager opmærksomheden. Men krigen truede jo hele tiden i baggrunden. Og hvordan ville Søværnets del i en krig med Warszawa-pagten udspille sig? Det kan du høre om i dagens afsnit, hvornår vi har besøg af Peter Bogason. Peter har skrevet bogen ”Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi, taktik”, og han ved mere end de fleste om Søværnets koldkrigsforsvar. I dette afsnit kan du høre om et Søværn i rivende udvikling. Om hvordan man startede med kikkerter og kanoner, og endte med computere og missiler. Du skal høre om de store minefelterne der skulle spærre vejen for fjendens landgang, og om den overvældende missilregn som skulle ødelægge fjendens flåde til søs. Podcastserien er udviklet med støtte fra Dansk Tennis Fond
    45m 50s
  • #3 Genrejsningen – Søværnet 1945-1960

    4 MAY 2023 · I dette afsnit fortæller vi historien om Søværnets genrejsning fra ruinerne efter besættelsen. Efter befrielsen var der mangel på alt fra materiel til mandskab. Men med en stor indsats fra ledelsen såvel som det menige mandskab, så lykkedes det at få genoprettet Søværnet. Men verdenen havde forandret sig meget under de 5 års besættelse, og det var en ny virkelighed og verdensorden der nu gjorde sig gældende. I 1949 blev Danmark medlem af NATO. NATO-medlemskabet betød en støt tilstrømning af nyt materiel, men det betød også at Søværnet stod overfor en lang række nye opgaver og udfordringer. Hele den spændende historie kan du høre om i dette afsnit af Søværnets Nyere Historie, hvor vi fortæller historien om Søværnets omstilling til den kolde krigs virkelighed. Læs eventuelt mere dagene efter besættelsen på https://forsvarshistorien.dk/befrielsen-og-efterkrigsforsvarets-foedsel/ Podcastserien er udviklet med støtte fra Dansk Tennis Fond
    33m 23s

Join “Forsvarshistorien” Supporters Club

Start supporting this podcast and become part of their community.

Forsvarshistorien er en podcast om Danmarks forsvars- og militærhistorie siden 1945. Podcasten kommer vidt omkring. Vi kommer igennem alt fra den kolde krig til kampvogne og fra Grønlands iskolde farvande...

show more
Forsvarshistorien er en podcast om Danmarks forsvars- og militærhistorie siden 1945.

Podcasten kommer vidt omkring. Vi kommer igennem alt fra den kolde krig til kampvogne og fra Grønlands iskolde farvande til Afghanistans ørken.

Forsvarshistorien vil både fortælle historierne om de store beslutninger, men også om de mennesker der var med da det hele skete.

Hvad betød det for Danmark at sende soldater til Balkan i 1990’erne?
Hvordan genopbyggede man Forsvaret efter besættelsen?
Og hvor hurtigt kan en Willemoes-torpedobåd egentlig sejle?

Det er nogle af de spørgsmål, du kommer til at få svar på i denne podcast.

For at hjælpe med at fortælle historien inviterer vi fra tid til anden gæster i studiet. Det kan være alt fra eksperter og forskere til mennesker, som har oplevet historien på egen krop.

Gå i dybden med historien på Forsvarshistorien.dk
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search