Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Forældreterapi

  • Min søn går i sådan et fjollegear

    8 AUG 2023 · Han fjoller, aber efter og lytter ikke, når der bliver sagt stop. Det er, hvad et forældrepar ofte oplever, når deres otteårige søn er sammen med andre børn - eksempelvis i skolen eller til fodboldtræning. De er bekymrede for, om sønnen på sigt vil blive afvist i sociale fællesskaber på grund af sin opførsel. Derfor har de kontaktet psykolog Sofie Münster. I denne episode af Forældreterapi taler hun med forældrene om, hvordan de kan øve sig på at forstå og afkode deres søns opførsel. For hvad er fjolleriet egentlig udtryk for? Undervejs i sessionen bliver forældrene klogere på deres egne reaktionsmønstre - og farens tendens til at være konfliktsky bliver pludselig synlig. Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    46m 2s
  • Jeg tudede hele morgenen og råbte og skreg

    1 AUG 2023 · Nogle børn kan have det svært i skift. Det er tilfældet for sønnen til den mor, som fortæller om sine udfordringer i denne episode af Forældreterapi. Drengen er generelt meget forsigtig, ofte ked af det, og han bliver meget overvældet, når han skal prøve nye ting - som da han eksempelvis skulle starte i skole. Drengens mor bliver tit i tvivl: Presser hun ham for hårdt? Ofte ender det i konflikt, når hun stiller krav til ham. Hvordan finder hun en balance, som slider mindre på hende og sønnen? Det spørger hun i denne session psykolog Sofie Münster om - og det viser sig, at kvindens egen opvækst spiller en helt central rolle i at finde svaret på det spørgsmål. Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    51m 7s
  • Min datter får nedsmeltninger og bliver meget vred

    25 JUL 2023 · Børn på to år har endnu ikke lært at regulere sig selv. Og faderen til en pige på den alder frygter at tage offentlige steder hen med sin lille datter. For hun har - ifølge ham - et stort temperament, der mange gange har ført til højlydt gråd og nedsmeltninger, som faderen kalder det. Når det sker, oplever faderen, at alle kigger på ham. Og han føler sig magtesløs, når han ikke kan få sin datter til at falde til ro. Hvad kan han stille op - for bedre at kunne berolige hende? Det spørger han psykolog Sofie Münster om i denne episode af Forældreterapi. Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    43m 4s
  • Min søn slår, sparker og bider mig

    18 JUL 2023 · En femårig dreng råber, bider og skriger, når han skal i seng. Det er udfordringen for det forældrepar, som psykolog Sofie Münster sidder overfor i denne episode af Forældreterapi. Inden for det seneste år har særligt moderen og sønnen haft mange konflikter – især når han skal puttes om aftenen. Forældrene har svært ved at gennemskue, hvorfor han reagerer, som han gør, indtil Sofie Münster spørger ind til den krise, familien oplevede et år tidligere. *Denne episode af Forældreterapi handler blandt andet om depression og selvmordstanker. Hvis du selv har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201. Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    49m
  • Jeg evner ikke at bevare roen, når min søn reagerer voldsomt

    11 JUL 2023 · Det kan være svært at få styr på sine egne følelser, når ens barn er i sine følelsers vold. Det kæmper den enlige mor i dagens episode særligt med. Når hendes søn viser negative følelser, så kommer hun selv til at reagere med tårer, vrede og afmagt. Så hvad kan hun stille op for at få styr på sit indre - for bedre at kunne trøste sin søn, når han har det svært? Og hvorfor reagerer hun overhovedet, som hun gør? Det hjælper Sofie Münster hende med at forstå - i denne episode af Forældreterapi. Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    43m 18s
  • Min datter siger, jeg ødelægger hendes ungdomsliv

    3 JUL 2023 · En mor til en 16-årig pige er dybt bekymret for sin datter. Datteren er begyndt at gå til fester, hvor hun drikker meget. Hun stikker somme tider af, hvis moderen giver hende et forbud mod at gå ud. Og hun bruger alle sine lommepenge på én gang. Moderen forsøger ofte at tale med sin datter om sin bekymring, men det ender altid i skænderier. Så hvordan kan hun hjælpe sin datter bedst? Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    48m 1s
  • Min søn vælger mig fra, når han vil trøstes

    27 JUN 2023 · Det er svært for hele familien, når et barn søger den ene forælder - og afviser den anden. Især når man er en travl småbørnsfamilie. Det er sådan en familie psykolog Sofie Münster sidder overfor i denne episode af Forældreterapi. Når sønnen altid råber på sin mor, får det faderen til at føle sig utilstrækkelig. Og moderen, som er på barsel med drengens lillesøster, føler, hun kommer på overarbejde, når hun skal tage sig af begge børn. Så hvad kan den lille familie gøre - for at bryde det mønster? Det taler forældrene med Sofie Münster om i denne episode af Forældreterapi. Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    45m 43s
  • Min datter siger, at hun ikke duer til noget

    20 JUN 2023 · Vi vil for alt i verden gerne have, at vores børn hviler i sig selv og er glade for, hvem de er. Derfor kan det virkelig ramme os hårdt som forældre, hvis vores børn pludselig giver udtryk for, at de føler sig forkerte eller utilstrækkelige. I denne episode spørger et forældrepar psykolog Sofie Münster, hvordan de kan ændre deres datters kritiske selvbillede. En del af svaret viser sig, da moderen begynder at undersøge de ar, hun bærer rundt på fra sin egen barndom. Forældreterapi er en podcast fra femina update // ALLY Produceret af Heartbeats
    50m 48s
  • Trailer

    19 JUN 2023 · Det er benhårdt at være forældre. Særligt fordi de krav, du som mor eller far stiller til dig selv, ofte er meget høje. Det ved psykolog Sofie Münster, der har speciale i familier, par og børn - og som til daglig har forældre i terapi. I den her podcastserie bliver du som lytter inviteret med ind i hendes terapirum - til en samtale mellem Sofie Münster og forældre, der kæmper med konflikter, bekymringer og måske spøgelser fra deres egen barndom. Sofie Münster tror ikke på, at der findes et quick fix til at få teenagere til at stoppe med at pjække fra skole eller how to-lister med opskriften på, hvordan du kan putte en femårig, der ikke vil i seng. Hendes mission i podcasten er mere grundlæggende: At give forældre tiltroen til sig selv tilbage og gøre dem klogere på sig selv - deres automatreaktioner og egne behov. Produceret af Heartbeats Vært: Sofie Münster Produktion og tilrettelæggelse: Sidsel Brandt Hasberg og Ida Frisk Carstensen Redaktør: Emil Norsker Foto og grafik: Rita Kuhlmann og Mia McCaul Udgivet af: femina update
    54s

Det er benhårdt at være forældre. Særligt fordi de krav, du som mor eller far stiller til dig selv, ofte er meget høje. Det ved psykolog Sofie Münster, der har...

show more
Det er benhårdt at være forældre. Særligt fordi de krav, du som mor eller far stiller til dig selv, ofte er meget høje. Det ved psykolog Sofie Münster, der har speciale i familier, par og børn - og som til daglig har forældre i terapi.

I den her podcastserie bliver du som lytter inviteret med ind i hendes terapirum - til en samtale mellem Sofie Münster og forældre, der kæmper med konflikter, bekymringer og måske spøgelser fra deres egen barndom. Sofie Münster tror ikke på, at der findes et quick fix til at få teenagere til at stoppe med at pjække fra skole eller how to-lister med opskriften på, hvordan du kan putte en femårig, der ikke vil i seng. Hendes mission i podcasten er mere grundlæggende: At give forældre tiltroen til sig selv tilbage og gøre dem klogere på sig selv - deres automatreaktioner og egne behov.

Produceret af Heartbeats
Vært: Sofie Münster
Produktion og tilrettelæggelse: Sidsel Brandt Hasberg og Ida Frisk Carstensen
Redaktør: Emil Norsker
Foto og grafik: Rita Kuhlmann og Mia McCaul
Udgivet af femina
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search