Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Absalons Stemme

  • Afsnit 19 - Gender mainstreaming

    27 JUN 2022 · Trænerpuljen består af en gruppe erfarne politifolk, som arbejder med undervisning og træning af lokale politistyrker i for eksempel Irak, Kenya og tidligere i Afghanistan. Gennem de seneste fem år har Rigspolitiet samarbejdet med Absalon om at styrke trænerpuljens kompetencer i at gøre dette arbejde. Fokus er på områder som: Kollegial sparring, projektledelse, undervisning – og nu også køn og ligestilling. For køn og ligestilling spiller en central rolle i arbejdet med udvikling, og den enkeltes deltagelsesmuligheder i kulturer, der er forskellige fra vores egen danske, og derfor er det vigtigt, at praksis styrkes. Vært på podcasten er chefkonsulent Lisbet Rask fra Absalon, der har koordineret samarbejdet mellem Absalon og Rigspolitiet. I studiet har hun Flemming Bech, som er leder af det internationale politisamarbejde i Rigspolitiet, og Anette Erlandson Pedersen, som er lektor og projektleder på Professionshøjskolen Absalon. I samtalen kommer de bl.a. rundt om: - Hvad er Gender mainstreaming og hvorfor et fælles sprog og begrebsapparat er vigtigt? - Hvorfor Rigspolitiet har fokus på køn i det internationale arbejde?  - Hvordan styrker man menneskers mulighed for deltagelse i et undervisningsrum og hvordan en kønnet opmærksomhed styrker disse muligheder? 
    30m 55s
  • Afsnit 18 - Jobmeddiagnose.dk

    27 JAN 2020 · Vidste du godt, at kun hver tredje person med en psykisk lidelse har et job eller er i beskæftigelse? Til sammenligning er tallet for folk med langvarige fysiske helbredsproblemer, to tredjedele. Altså en markant større andel. For mange er netop dét at have et arbejde en vigtig del af at få det bedre, men når man har en psykisk lidelse, kan vejen til beskæftigelse være svær. Det gør det ikke nemmere, at det for de fagprofessionelle, der står klar til at hjælpe, kan være svært at få overblik og navigere i, hvilke tilbud der findes og hvad det for eksempel vil sige at have borderline, angst eller skizofreni. For hvor der findes en del viden og information at hente for både dem med psykiske lidelser og deres pårørende, så har det faktisk skortet med stof til de fagprofessionelle. Derfor har Professionshøjskolen Absalon udviklet Jobmeddiagnose.dk – en vidensportal til kommunale medarbejdere og ledere, der arbejder med at få personer med psykiske lidelser tættere på arbejdsmarkedet. Gæster: Kirstine Sandø Højland, chefkonsulent, Center for Socialt arbejde og Forvaltning og Claus Brygger Jacobi, projekt- og vidensmedarbejder, Center for Socialt arbejde og Forvaltning. Vært: Michel Winckler ___________ Besøg vidensportalen – www.jobmeddiagnose.dk ___________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet: 00.00 – Intro og præsentation af gæsterne 03.31 – Hvad er jobmeddiagnose.dk? 14.02 – Baggrunden for portalen – empiri fra kommunesamarbejder 17.55 – Overraskende fund 23.12 – Hvilken viden efterspørger de fagprofessionelle? 30.55 – Eksempel på en vellykket beskæftigelsesindsats 34.51 – Hvilken betydning kan portalen få for fagfeltet? 36.16 – Afrunding
    38m 57s
  • Afsnit 17 - Professionsfagligheden under pres

    18 DEC 2019 · Professionsfagligheden er under pres – Hvad skal der til for at styrke den? Lærere, pædagoger, sygeplejesker og flere andre traditionelle velfærdsprofessioner er under pres og har været det længe. Konstant blusser debatten om det faglige niveau, uddannelsernes kvalitet og de rammer som de fagprofessionelle skal agere i op. Når debatten raser ude i de danske hjem, i medierne og inde på Borgen, så er ressourcer, tid og den faglige kvalitet de typiske omdrejningspunkter for både kritik og løsningsforslag. Og med god grund for det er alle relevante faktorer, når man diskutere hvorfor kvaliteten af vores velfærdsydelser ikke altid lever op til de forventninger vi har til vores velfærdssamfund og de fagfolk, der dagligt gør hvad de kan for at få tingene til at fungere. Minimumsnormeringer og øremærkede penge til kvalitetsløft på uddannelserne er blandt de politiske initiativer, der skal sikre bedre kvalitet. Men spørgsmålet er om vejen til styrket faglighed alene handler om bedre rammer og uddannelser eller om debatten kunne have gavn af andre perspektiver? Lige præcis sådan nogle, har dagens to gæster. De arbejder begge tæt på og med de fagprofessionelle og har på baggrund af mange års erfaring netop skrevet en bog, hvor de stiller skarpt på hvad fagprofessionerne kan gøre for at styrke deres professionsfaglighed og professionelle praksis. Lige præcis sådan nogle, har gæsterne i dette afsnit af ’Absalons Stemme’; Gitte Riis Hansen, Chefkonsulent på Center for Pædagogik på Absalon og Nikolaj Ejler, partner i rådgivningsvirksomheden Realize. Vært er Michel Winckler. ___________ Find bogen ’Vi tror ikke - vi undersøger: Hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem’ her: https://bit.ly/2rPMrLL Lyt til podcasten ’ Faglighed og styring’ her: https://apple.co/2rYLsJ1 ___________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet: 00.00 - Intro og præsentation af gæsterne 07.12 – Hvad er professionsfaglighed? 15.35 – Styring vs. rum til faglighed 21.26 – Hvordan genvindes ejerskabet over fagligheden? 31.58 – Eksempler på når praksisnær evidens skaber værdi 43.39 – Hvad skal der til for at styrke professionsfagligheden i fremtiden? 49.51 – Afrunding
    52m 36s
  • Afsnit 16 - Studieengagement

    25 NOV 2019 · Hvad er studieengagement set fra de studerendes perspektiv? Det er forskningsmæssigt velunderbygget, at jo mere engagerede studerende er, jo større udbytte får de af deres studie og jo større er sandsynligheden for at de gennemfører den uddannelse de starter på. Og nok så vigtigt: Det er også velunderbygget, at studieengagement kan påvirkes af institutionens, undervisernes og de medstuderendes adfærd, forventninger og støtte undervejs i uddannelsen og de studerendes læreproces. Men hvad påvirker egentlig de studerendes engagement mest? Hvornår føler de sig mest engagerede? Og hvad mener de studerende at uddannelsen, underviserne og de studerende kan gøre for at fremme og understøtte studieengament? De spørgsmål er omdrejningspunktet i dette afsnit af ’Absalons Stemme’, hvor gæsterne denne gang er tre studerende fra Absalon; Daniel Ken Togo Kristiansen og Helle Juul Grauballe, studerende på socialrådgiveruddannelsen, og lærerstuderende og studenterrådsformand, Tulle Hebo Wissing. Vært er Michel Winckler. ___________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet: 00.00 - Intro og præsentation af gæsterne 04.55 – Hvad er studieengagement for de studerende? 14.20 – Hvilken betydning har det sociale liv på studiet? 18.66 – Konkrete eksempler: ”Hvornår følte du dig sidst meget engageret?” 28.13 – Engagements betydning for udbyttet af studiet 34.09 – Hvordan kan man styrke studieengagement i fremtiden? 41.05 – Afrunding
    42m 16s
  • Afsnit 15 - Mod i Ledelse

    22 OCT 2019 · Hvad er mod? Og hvad vil det sige at være modig? Langt de fleste af os vil, hvis vi bliver bedt om at forestille os en modig person, som det første tænke på én der udfører en heroisk handling. En heltemodig person der overvinder en udfordring og beskytter andre. Det er nok de færreste af os, der som det første ville tænke på den lokale skoleleder eller teamlederen i administrationen på kommunen. For selvom mange store ledere gennem historien – som f.eks. Mandela, Ghandi og Dalai Lama - anerkendes for deres mod, så er det ikke en ting man forbinder med de helt almindelige ledere, som du og jeg møder i vores dagligdag. Men mod er faktisk noget, som efterspørges blandt ledere på alle niveauer i det moderne samfund. Spørgsmålet er så hvilken form for mod man forventes at udvise og hvorfor det er en vigtig forudsætning for at lykkes som leder? I dette afsnit sætter vi fokus på begrebet mod – og mere specifikt mod i ledelse. Lyt med og bliv bl.a. klogere på hvad mod i ledelse er, hvorfor det er en efterspurgt kompetence hos ledere og hvilken betydning modigere ledere har og vil få for fremtidens samfund. Gæster i studiet er lektor og ph.d. på Absalon, Karsten Mellon, og lærer og teamkoordinator i udskolingen på Møn Skole og studerende på Diplomuddannelsen i Ledelse, Lea Skovbo Buur Andersen. Vært er Michel Winckler. ___________ Karstens mail: kme@pha.dk Leas mail: leax0138@vorskoler.dk ___________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet: 00.00 – Intro og præsentation af gæsterne 03.56 – Hvorfor er noget vi taler meget om i dag? 07.40 – Begreberne ’mod’, ’ledelse’ og mod i ledelse 30.06 – Modig eller magelig? 37.56 – Mod i ledelse i praksis 43.22 – Det nuværende fokus betydning i fremtiden 48.30 – Afrunding
    51m 22s
  • Afsnit 14 - Overgange i matematik

    28 AUG 2019 · Det er en alment kendt problematik, at elever, der skifter fra grundskolen til gymnasiet eller STX, oplever, at faget matematik pludselig er noget helt andet end det, de er vant til. Dette oplevede faglige skel er ikke et nyt fænomen – og heller ikke en udfordring, der begrænser sig til matematikfaget. Det interessante spørgsmål er så, hvad vi kan gøre ved det? Det har man bl.a. undersøgt i et 4-årigt udviklingsprojekt i Roskilde Kommune. Projektet er for nyligt udmundet i en rapport, som ganske enkelt hedder ’Overgange i matematik’. I dette afsnit ser vi nærmere på erfaringer fra projektet og de vigtigste pointer fra rapporten. Mere specifikt skal vi tale om udfordringerne ved overgange i faget matematik, og hvordan man kan hjælpe eleverne med dem. Gæster i studiet er lektor på læreruddannelsen på Absalon, Bent Kofod Lindhardt og lærerstuderende på læreruddannelsen i Roskilde, Christoffer Wagenblast Mayntzhusen. Vært er Michel Winckler. ___________ Find og download rapporten her: https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/id(ec84adf1-28fc-4c5e-a73e-a9279e005a50).html Christoffers mail: lr16s072@edu.pha.dk ___________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet: 10.56 – De vigtigste konklusioner fra rapporten 16.32 – Myter om ”de andre” 22.50 – Erfaringer fra forskningsprojektets 31.27 – Anbefalinger: Sådan mindskes problemer med overgange 37.48 – Værdien af at studerende er med i forskningsprojekter 44.35 – Afrunding
    47m 2s
  • Afsnit 13 - Talentforløb

    24 JUN 2019 · I februar 2019 offentliggjorde den nu tidligere regering, at man ville sætte 190 mio. kr. af over de næste fire år til talentprogrammer på de videregående uddannelsesinstitutioner. Formålet er at styrke de cirka 2 procent dygtigste studerende på tværs af hele landet. Ét af de steder, hvor man allerede har etableret et talentforløb og kan dele ud af erfaringerne herfra, er på Absalons fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelser. I dette afsnit zoomer vi ind på talentforløbet for ergoterapeutuddannelsen og taler om, hvilke tanker der ligger bag, hvordan det er skruet sammen, og hvad der motiverer de studerende til at søge ind på forløbet. Gæster i studiet er uddannelsesleder på Absalons fysioterapeut- og ergoterapeutuddannelser, Ane Kruse og ergoterapeutstuderende og deltager på talentforløbet, Didde Cecilie Damm. Vært er Michel Winckler. ___________ Læs mere om det nationale talentprogram : https://ufm.dk/uddannelse/indsatsomrader/talentprogram-nye-muligheder-til-de-dygtigste Læs om Absalons ergoterapeutuddannelse: https://phabsalon.dk/uddannelser/ergoterapeut/ ____________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet: 00.00 - Intro og præsentation af gæsterne 03.12 - Hvad forskellen på en fysioterapeut og en ergoterapeut? 09.30 - Baggrunden for etablering af talentforløbet på Absalon 13.32 - Hvad motiverer studerende til at blive en del af talentforløbet? 15.45 - Talentforløbet i praksis 27.04 - Erfaringer og perspektiver fra ét år med talentforløbet 38,46 - Gode råd til andre, der skal starte talentforløb 42.15 - Afrunding
    44m 22s
  • Afsnit 12 - Regional forsyning af videregående uddannelser

    25 APR 2019 · I dette afsnit ser vi nærmere på hvordan vi i Danmark kan sikre økonomisk rentable regionale uddannelser af høj kvalitet. Med udgangspunkt i en spritny forskningsrapport zoomer vi ind på forskellige måder at organisere regional forsyning af uddannelser, erfaringer fra andre lande med lignende udfordringer og ambitioner OG hvad der skal til hvis fremtidens uddannelsesudbud skal leve op til de krav og forventninger der er stilles til dem. Gæster i studiet er docent ved Professionshøjskolen Absalon, Karsten Gynther, lektor UCSYD, Lars Lykkedegn og projektchef ved SmartLearning, Henrik Køhler Simonsen. Vært er Michel Winckler. ___________ I podcasten omtales den nationale konference ’Hvordan skabes den bedst mulige regionale forsyning af videregående uddannelse’ – Læs mere om den her: https://phabsalon.dk/nyheder/nyhed/fra-seminarie-modellen-til-starbucks/ Find og download rapporten ’Fra "Kædebutikker" til netværk, udlejringer og strukturelle koblinger’ her: https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/fra-kaedebutikker-til-netvaerk-udlejringer-og-strukturelle-koblinger(5ce9aed2-f476-4836-a088-41797f61d4f0).html ____________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet er her vejledende tidskoder for afsnittet: 00.00 – Intro og præsentation af gæsterne 02.39 - Baggrunden for forskningsprojektet og de overornede konklussioner fra rapporten. 10.10 - De 5 idealtyper for organisering af regional forsyning af uddannelser 22.41 - Feedback fra interessenter og aktører 26.55 - Fremtidsperspektiver for regional forsyning af uddannelser i Danmark 32.23 - Hvad er de største udfordringer, hvis vi skal sikre rentable regionale uddannelser i Danmark 34.41 – Afrunding
    36m 48s
  • Afsnit 11 - TEO: enkeltfag på læreruddannelsen 100% online

    27 MAR 2019 · I dette afsnit kan du høre om et sprit nyt uddannelseskoncept - TEO - , der gør det muligt at tage enkeltfag på læreruddannelsen 100 % online. Hør bl.a. om hvem TEO er relevant for, hvad der gør konceptet nyt og unikt og hvilke didaktiske overvejelser der ligger bag. Gæster i studiet er docent og uddannelsesleder på Center for Skole og læring, Karsten Gynther og lektor og projektleder for TEO, Jonatan Kolding Karnøe. Vært er Michel Winckler. ___________ Læs mere om TEO på phabsalon.dk/teo ____________ Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet er her vejledende tidskoder for afsnittet: 00.00 - Intro 02.30 - Det nye ved konceptet 06.28 - Hvem er målgruppen? 15.19 - Hvilke behov imødekommer TEO? 27.00 - Opbygning og design af forløb på TEO 40.31 - Autentiske læringsrum og værksteder 45.40 - Eksamen på TEO 48.00 - Perspektiver for udbredelse af konceptet 52.53 - Afrunding
    55m 19s
  • Afsnit 10 - Studerende i forskning

    26 FEB 2019 · I dette afsnit har vi to af Absalons forskere i studiet til en snak om studerende i forskning, herunder hvordan vi som uddannelsesinstitutioner inddrager dem og om der er potentiale for at tænke studerende ind som reelle forskningsressourcer. Gæster i studiet er Docent og Forskningsleder på Center for Skole og læring, René Boyer Christiansen og Lektor på vores pædagoguddannelse i Slagelse, Mikkel Snorre Wilms Boysen. Vært er Michel Winckler. ___________
    1h 9m 57s
Absalons Stemme er en podcast produceret af Professionshøjskolen Absalon.

I podcasten kan du få faglige perspektiver på uddannelse, professioner og samfund.
Contacts
Information
Author Absalon Podcast
Categories Education
Website phabsalon.dk
Email -

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search