"Her sidder jeg og skriver, mens bulldozeren river Vejen op"
Oct 12, 2019 ·
22m 12s
Episode 15 ”Her sidder jeg og skriver, mens bulldozeren river Vejen op” Hvor du bl.a. kan høre: - at hullerne i Vejen bliver brugt til at fylde op på lossepladsen...
show more
Episode 15
”Her sidder jeg og skriver, mens bulldozeren river Vejen op”
Hvor du bl.a. kan høre:
- at hullerne i Vejen bliver brugt til at fylde op på lossepladsen
- om skyggen fra Hiroshima, der stadig sidder og venter
- og om seksdrageskrigen i 1967 med Syrien, Jordan, Egypten og Israel
- og hvem skal man egentlig holde med, tænker Lars
Lars´ skygge var der stadig.
Overalt på marken fandtes den – den havde brændt sig fast, som skyggen fra Hiroshima.
Den berømte skygge fra Hiroshima. Her havde en ventende mand siddet på en trappe, da bomben sprang. Og lysglimtet fik manden til at kaste skygge, der fik skyggeområdet til at være lidt køligere end varmen fra området omkring skyggen. Og det er lige så uforståeligt, som det er sandt.
Tænk sig at blive til en skygge.
Manden sidder den dag i dag stadig og venter på trappen i sin egen skygge.
Lars var ved at forlade de år, der senere ville blive husket for det glemte. Men samtidig husket, fordi det gode voksede sig selv over hovedet, fordi alt skete for første gang.
Lars var på vej, men han blev forsinket af sin egen evne til at se flere forgreninger frem.
Lykkelig er den, der blot kaster blikket til næste hjørne! Måske lykkelig uvidende, men dog lykkelig.
Men han var ved at finde ud af det og var også snart den, der var skredet – akkurat som som skriget, der var skreget.
For hans koordinater knitrede, og det kunne være et godt tegn.
show less
”Her sidder jeg og skriver, mens bulldozeren river Vejen op”
Hvor du bl.a. kan høre:
- at hullerne i Vejen bliver brugt til at fylde op på lossepladsen
- om skyggen fra Hiroshima, der stadig sidder og venter
- og om seksdrageskrigen i 1967 med Syrien, Jordan, Egypten og Israel
- og hvem skal man egentlig holde med, tænker Lars
Lars´ skygge var der stadig.
Overalt på marken fandtes den – den havde brændt sig fast, som skyggen fra Hiroshima.
Den berømte skygge fra Hiroshima. Her havde en ventende mand siddet på en trappe, da bomben sprang. Og lysglimtet fik manden til at kaste skygge, der fik skyggeområdet til at være lidt køligere end varmen fra området omkring skyggen. Og det er lige så uforståeligt, som det er sandt.
Tænk sig at blive til en skygge.
Manden sidder den dag i dag stadig og venter på trappen i sin egen skygge.
Lars var ved at forlade de år, der senere ville blive husket for det glemte. Men samtidig husket, fordi det gode voksede sig selv over hovedet, fordi alt skete for første gang.
Lars var på vej, men han blev forsinket af sin egen evne til at se flere forgreninger frem.
Lykkelig er den, der blot kaster blikket til næste hjørne! Måske lykkelig uvidende, men dog lykkelig.
Men han var ved at finde ud af det og var også snart den, der var skredet – akkurat som som skriget, der var skreget.
For hans koordinater knitrede, og det kunne være et godt tegn.
Information
| Author | Jan Sass Petersen |
| Website | - |
| Tags |
Copyright 2024 - Spreaker Inc. an iHeartMedia Company
