Settings
Light Theme
Dark Theme

Strejke kultur til påskeferien - 31. marts 2018

Strejke kultur til påskeferien - 31. marts 2018
Mar 31, 2018 · 32m 55s

I dagens udsendelse i Oktober Radio starter vi med at samle op på overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Der er sket det i den forløbne uge at forligsinstitutionen udskød konflikten...

show more
I dagens udsendelse i Oktober Radio starter vi med at samle op på overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.
Der er sket det i den forløbne uge at forligsinstitutionen udskød konflikten i 14 dage på alle de offentlige områder. Det er dog stadig helt åbent om det kommer til en konflikt eller de vil lande et forlig, eller forligsinstitutionen vil komme med en mæglingsskitse. Det skal jo så under alle omstændigheder til afstemning.
Sophie Løhde har i den forløbne uge begået en kronik i Politiken, hvor hun prøver at give skylden på de sammenbrudte forhandlinger til fagforeningernes top, hun havde jo siddet den sidste dag og bedt dem om at komme og da havde de bare sendt en sur mail...
Det har under hele forløbet været Sophie Løhdes, og de andre arbejdsgiverforhandlernes taktik at trække tingene ud i langdrag for at presse fagforeningerne mest muligt.
Det er derfor helt utroværdigt når hun lader som om at hun var villig til at forhandle den sidste dag, da der allerede var et erklæret sammenbrud og tingene var ved at bliver sendt til forligsinstitutionen. Det havde hele tiden været hendes plan at tingene skulle ende der.

Læs også
http://kpnet.dk/2018/03/28/storkonflikten-udsat-fasthold-mobiliseringen/

Vi anbefaler at holde krudtet tørt, og mobiliseringen varm. En god ide er at læse romaner og pjecer om hvad det vil sige at kæmpe for bedre rettigheder.
F.eks. Pelle Erobreren af Martin Andersen Nexø, Det ukuelige sind af John Steinbeck, Germinal af Émile Zolas, og naturligvis novellesamlinger af John Max Pedersen.
Men der er også udkommet en stribe pjecer om de nyere danske arbejdskonflikter, der er f.eks. udgivet en artikelsamling som en pjece efter påskekonflikten i 1985, og den langvarige Risbuskonflikt i 1996. Og så kan finde en mængde artikler på kpnet om de sidste 20 års markante konflikter i Danmark.

Men der er også mange gode sange som det er værd at tage frem, nogle er fra danske arbejdskampe og andre er oversat. Og en del er indspillet og kan findes rundtomkring på Internettet.

I anden halvdel af udsendelsen kigger vi nærmere på hele den skærpede tone mellem England og Rusland og prøver at finde ud af hvad der er de bagvedliggende årsager til at de imperialistiske stormagter i den grad synes at piske en krigsstemning op.
De seneste dage har en stribe vestlige lande udvist russiske diplomater i en form for solidaritetserklæring med England, Danmark har udvist 2 russiske diplomater. Og Rusland har så som reaktion udvist et tilsvarende antal.
Årsagen er i følge England at Rusland står bag et giftgasangreb mod en tidligere agent. Men det mærkelige er at sagen endnu ikke er fuldt belyst, den politimæssige efterforskning er endnu ikke tilendebragt.
Alligevel har Englands regering allerede kunnet konkludere at de skyldige skal findes i toppen af den russiske regering??

Optrapningen og konflikten mellem vesten og Rusland har ligget og ulmet de seneste mange år, fra konflikten i Georgien i 2008, til det EU støtte kup i Ukraine 2014 og efterfølgende folkeafstemningen i Krim, og den stadig pågående borgerkrig i Syrien.
Og det er blevet mere tydeligt at Rusland har nået en smertegrænse for hvor langt de vil trænges tilbage af Nato og EU landene. Det der er sket, er jo at Rusland ikke længere har sin fordums styrke og økonomi, de er blevet en relativt set økonomisk miniputstat der selvom de er 140 mio. indbyggere har de en mindre økonomi end selv Italien og de europæiske stormagter.
Stormagternes økonomi udvikler sig uens, og Rusland har endnu ikke fået deres produktion moderniseret og de har været udsat for en lang periode hvor værdierne er forsvundet ud af landet i stedet for at gå til at udvikle landet. En masse af de velhavende russere har bosat sig i europæisk skattely-lande og fortsætter med at trække penge ud af landet. Den økonomiske svækkelse er altså på en måde faciliteret af vesten.

For et par uger siden var Marie Krarup i debatten i på DR1, hvor hun bl.a. præsenterede en bog med samtaler med forskellige eksperter. Og selvom vi er enige med nogle af Marie Krarups synspunkter på Rusland, så er hendes verdenssyn også forskruet på den måde at hun ser Rusland som en allieret i kampen mod verdens muslimske lande. Altså hun er også med til at eskalere krigstruslen og konflikter i verden bare på en anden front.

Endnu grund til at understrege vigtigheden af at søge sine nyheder om verden på kpnet.dk.
show less
Information
Author Oktober Radio Århus
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search