Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Månedens Netværksfrokost

  • Afsnit 22: Til frokost med Helene Dahl Gottschalk, der er ekspert i personlig storytelling

    4 APR 2024 · Da Helene Dahl Gottschalk blev færdig på Journalisthøjskolen, blev hun rådet til at melde sig ind i et netværk som noget af det første. Det råd tog Helene til sig, og da karrieren senere tog hende til Nordjylland meldte hun sig straks ind i et erhvervsnetværk og i en løbeklub, for så var fundamentet lagt for en god start i en landsdel, hvor hun ellers ikke kendte et øje. Investeringen i et netværk har båret frugt igennem hele Helenes karriere, hvor hun blandt andet kan skrive journalist, underviser i medietræning, og forfatter på CV’et. Helene er lige nu aktuel med fagbogen ’Stå stærkt’, der handler om personlig storytelling. Afsnittet er optaget i marts 2024.
    53m 41s
  • Afsnit 21: Til frokost med multitalentet Nikolaj Olsvig

    7 MAR 2024 · Det er lidt af et multitalent, der er gæst i månedens afsnit. Nikolaj Olsvig er forfatter, coach og kunster, og opvokset på Grønland. I dette afsnit taler vi blandt andet om, hvordan man kan bruge sit netværk på tværs af de opgaver, som man sidder med. Der kommer også store filosofiske tanker på bordet, hvor vi taler om, at netværk er alle steder. Afsnittet er optaget i februar 2024 på Tech College i Aalborg.
    52m 7s
  • Afsnit 20: Til frokost med restauratør Anne Menéndez

    1 FEB 2024 · I 2016 var Anne Menéndez med til at åbne Nam på Vesterbro i Aalborg. I dag har hun fem restauranter (eller butikker som Anne selv kalder dem), som hun ejer sammen med et netværk af andre restauratører. Anne og hendes konkollegaer har skabt et unikt netværk, hvor de gerne udveksler både medarbejdere og stole. Afsnittet er optaget i januar 2024 på Quist Wine i Aalborg.
    1h 2m 32s
  • Afsnit 19: Til frokost med ultraløber Stine Rex

    21 DEC 2023 · Den nordjyske ultraløber, Stine Rex, er indehaver det allerbedste netværk, der er fyldt med seje mennesker. De stiller gerne op med kort varsel, hvad enten det drejer som et tryghedsløb i Øster Ådalen, eller et yogahold, der ellers ville blive aflyst på Skansen, hvor Stine er leder af fitnessafdelingen. Afsnittet er optaget i december 2023 Quist Wine – Vinbar i Aalborg.
    50m 21s
  • Afsnit 18: Til frokost med mejeriejer Lindhardt fra Aabybro Mejeri

    8 DEC 2023 · Gode relationer og et indre legebarn er hovedingredienserne i succes for mejeristen Lindhardt, der ejer Aabybro Mejeri. Hans netværk har ført ham vidt omkring – blandt andet har han været med til at starte et mejeri i Pakistan og arbejdet på isfabrik på Island. Lindhardt lever efter devisen, at vi skal tjene penge og have det sjovt. Det må ikke blive så sjovt, at vi glemmer at tjene penge. Men vigtigst af alt, så skal vi ikke tjene så mange penge, at vi glemmer at have det sjovt. Lindhardt er på alle måder et inspirerende bekendtskab, så lyt med og lad dig inspirere til, hvordan netværk (eller gode relationer, som Lindhardt helst vil kalde det) kan føre til virksomhedssucces og et liv, der er sjovere end de flestes. Afsnittet er optaget i december 2023
    57m 52s
  • Afsnit 17: Til frokost med forfatter Lone Winther Christensen

    9 NOV 2023 · Når du rent faktisk har allermest brug for dit netværk, kan det være dér, hvor det er sværest at række ud. Det kender Lone Winther Christensen, der blev ramt af livmoderhalskræft i 2013, og helst ikke ville ubelejlige sit nære netværk, når hun for eksempel skulle på sygehuset. I dag er Lone heldigvis kræftfri og har gjort det til sin mission at hjælpe andre, der står i deres livs krise og føler sig alene. Derfor har hun skrevet bogen ’Kræft og hva' så nu?’, der indeholder syv ærlige og håbefulde fortællinger om vejen tilbage til livet efter kræft. Afsnittet er optaget i oktober 2023 på Quist Wine – Vinbar i Aalborg
    57m 24s
  • Afsnit 16: Til frokost med ismutter Charlotte Korsholm

    20 OCT 2023 · Charlotte Korsholm er medejer af Guf & Kugler, der er mestre i forkælelse af de tusindvis af isnydere, som hvert år lægger vejen forbi ishusene i Nibe og Aalborg. Ved hjælp af en unik virksomhedskultur, der dybest set handler om godt humør, at give mennesker plads til at være den, de er, og, vigtigst af alt, at opføre sig ordentligt, har Charlotte og Guf & Kugler skabt et stærkt netværk, både internt og eksternt. Det gør blandt andet, at de aldrig mangler dygtige ansøgere, når is-sæsonen starter. Det familiære netværk betyder også meget i Guf & Kugler, som Charlotte ejer med sin mand, Hans Kjeldsen. Til næste år giver ismutter og isfatter faklen videre til sønnen Jeppe, der netop har overtaget virksomheden. Afsnittet er optaget i oktober 2023 på Quist Wine – Vinbar i Aalborg
    1h 2m 16s
  • Afsnit 15: Til frokost med iværksætterkonsulent Malene Gade

    7 SEP 2023 · Gæsten i denne episode er Malene Gade, der er tidligere partner i smykkevirksomheden Gade & Juul. Malenes karriere har taget et skift, og nu sidder hun på den anden side af bordet som rådgiver hos BusinessAalborg. Netværk har altid betydet meget for Malene, men efter hun har solgt sin virksomhed og startet som iværksætterkonsulent, har hun fået helt nye perspektiver på, hvad et godt netværk kan betyde. Afsnittet er optaget i juni 2023 på Quist Wine – Vinbar i Aalborg
    42m 21s
  • Afsnit 14: Til frokost med Jacob Krüger – fodboldagent og tidligere spiller for AaB

    20 JUL 2023 · Gæsten i denne episode er Jacob Krüger, der fortsatte med at arbejde i fodboldens verden, da han satte støvlerne på hylden efter en årrække som professionel spiller. Nu bruger han sin erfaring og netværk til at hjælpe unge spillere som fodboldagent. Jacobs karriere har taget mange smutveje undervejs, og det kan du høre meget mere om i dette afsnit Afsnittet er optaget i 2022 på Il Ristorante Fellini på Vesterå i Aalborg
    1h 3m 33s
  • Afsnit 13: Til frokost med Susanne Løgstrup Amdisen, der er i ekspert i kundeservice

    13 JUL 2023 · Gæsten i denne episode er Susanne Løgstrup Amdisen fra MindYourBusiness, der rådgiver virksomheder om god kundeservice. Susanne har haft en alsidig karriere, som har gjort, at hun i dag har en spændende rygsæk med sig, der er fuld af erfaringer, som hun bruger til at hjælpe hendes kunder. Du kan høre meget mere i afsnittet, hvor Susanne også deler ud af en masse gode råd om kundeservice, der giver mening. Afsnittet er optaget i maj 2023.
    1h 3m 38s

Vil du være klogere på at drive og udvikle forretning? I podcasten ‘Månedens netværksfrokost’ kan du i hvert afsnit møde en ny øjenåbnende og vidensudvidende person, som forbedrings- og netværksentusiast...

show more
Vil du være klogere på at drive og udvikle forretning?

I podcasten ‘Månedens netværksfrokost’ kan du i hvert afsnit møde en ny øjenåbnende og vidensudvidende person, som forbedrings- og netværksentusiast Lise Nordklitgaard har sat i stævne 🥳

Lise vil udforske netværk, og hvad dette kan give, så derfor inviterer hun hver måned en ny person på frokost.

Hvorfor? For at udvide jeres og hendes egne horisonter ift forretningsudvikling og netværk og derved skabe større bevidsthed om al den spændende viden, der ligger og venter, hvis vi tør… 🚀
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search