Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Trommernes Sjæl

  • 58. Galactic Creativity & en hyldest til Simon Koppel - med Johannes Torpe

    19 APR 2024 · Johannes Torpe er et vildt menneske.  Opvokset i hippielejren Frøstrup i 70´erne, hvor man ikke mente at skolegang var så væsentligt. Til gengæld boltrer han sig med kreativ- og musisk udfoldelse og opdager trommespillets magi. Som ganske ung teenager flytter han til København og søger job hos trommelegenden Simon Koppel i hans lille butik "Drumstick" på Frederiksberg og mødet med netop Simon forandrer Johannes´ liv for altid. Miljøet omkring Drumstick er boblende fyldt med skøre påfund, og snart har Johannes startet sit eget scenelys firma. Siden kaster han sig over grafik/pladecovers, indretnings design, bliver medejer- og designer af jet set klubben Nasa, går nr. 1 med sin egen housemusik, bliver ansat som kreativ chef for B&O, og er i dag selvstændig verdenskendt designer og arbejder nu med de største brands i Verden. Alt sammen fra Johannes Torpe Design Studio på Strøget i Kbh, hvor han også er indehaver af en gigantisk samling japanske trommesæt. Johannes er i sandhed en ægte visionær og alt han foretager sig, er med trommernes sjæl som udgangspunkt.  Episoden er dedikeret til Simon Koppels minde. 
    1h 24m 1s
  • 57. Danske Helte - Birger "Krølle" Sulsbrück

    14 MAR 2024 · Birger Sulsbrück aka "Krølle" er en vaskeægte dansk percussionlegende. Musiker, orkesterleder for legendariske Salsa Na Ma, komponist, underviser/formidler og ikke mindst forfatter til bogklassikeren "Latin American Percussion" og  "Congas & Tumbadoras". Krølle har sat sit aftryk overalt i det danske musikliv, og hans pædagogiske metoder er stadig en væsentlig del af både rytmisk og klassisk slagtøjsundervisning. Krølle indså nemlig som en af de første herhjemme, at rytmer,sang, fonetik og bevægelse hører uløseligt sammen når man skal lære og forstå at spille latin. Krølle har også haft væsentlig indflydelse i udviklingen af det danske "PJ Percussion" conga brand osv osv. Langt om længe får vi Krølles historie her i Trommernes Sjæl. 
    1h 25m 4s
  • 56. Mikkel studerer trommer i New York

    1 MAR 2024 · Hvordan er det at være ung, bidt af en gal jazztromme, rejse til USA og studere trommesæt på Manhattan School of Music i jazzens hovedstad New York ? Det kan Mikkel Vuust fortælle alt om, for han er lige midt i det netop nu. Trommernes Sjæl har fanget Mikkel på en Skype forbindelse og i denne episode kan i høre om det hele. Om hvorfor New York, Om forskelle på dansk og amerikansk musikundervisning, om at flytte til en anden kultur. Om byens puls, om inspirationen, tankerne og hverdagen som dansker i en af Verdens vildeste og fedeste musikbyer.
    1h 30m 3s
  • 55. The Mind of Louis Clausen

    2 FEB 2024 · 11 september 2021. Bandet The Minds of 99 spiller deres hidtil største koncert i et udsolgt Parken. Det er befrielsens øjeblik efter 2 års corona pandemi. Bag trommesættet sidder Louis Barnholt Clausen. Lige siden din podcastvært læste og hørte om det, har jeg haft lyst til at spørge Louis om hvordan det mon føles at sidde bag et trommesæt lige netop i det øjeblik. Her får du Louis´ historie. Om rejsen med trommerne, musikken og bandet. Vi får også langt om længe sat fokus på et tema, som er højst relevant for os alle bag slagtøjet. Tinnitus. Louis blev ramt og måtte tage en pause fra sommerkoncerterne i 2023, som følge af et tinnitus udbrud. Et følsomt emne, som han taler om for første gang her i podcasten. Velkommen til the mind of Louis Clausen !
    1h 33m 56s
  • 54. Världens bästa Cornelia Nilsson

    8 DEC 2023 · Heja Sverige ! Heja Cornelia Nilsson ! Podcasten er taget på besøg hos en af Europas bedste og mest fremadstormende unge jazztrommeslagere lige nu - svenske Cornelia Nilsson, som bor i - og arbejder ud fra København. Cornelia er opvokset i Lund i Sverige og startede sin trommekarriere i kvindebandet "Elleska". Sidenhen med studier på Skurups folkhögskola og Musikhögskolan i Göteborg - Jazzen blev hendes kald og København blev hendes base. Cornelia er en af din podcastværts absolutte favoritter på instrumentet og nu skal du høre hende dele ud af sin historie og sin store passion. Vi älskar Sverige og vi elsker Cornelia !
    1h 26m 17s
  • 53. Catching up - med Anton Eger

    3 NOV 2023 · Norsk/Svenske Anton Eger har de seneste årtier markeret sig som en af Europas allermest progressive trommeslagere på jazzscenen. Sammen med vennerne i Jazzkamikaze, Marius Neset´s diverse projekter, Phronesis, Godspeed og RKADIA har Anton været medskaber af noget af det mest banebrydende og fremsynede jazzmusik i nyere tid. Anton bor i - og er uddannet fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, og var en del af en gylden årgang, der tæller navne som alle i dag er internationale stjerner - og så er Anton iøvrigt tidligere elev af din podcastvært :) Lærer og elev catcher i denne episode op efter al for lang tid væk fra hinanden, og Anton fortæller om hele sin vilde rejse med trommerne.
    1h 19m 22s
  • 52. Det Kongelige Kapel - med slagtøjet på arbejde

    13 OCT 2023 · Trommernes Sjæl tager på arbejde med Verdens ældste orkester ! Det kongelige kapels slagtøjsgruppe med Mathias, Mads, Marcus, Jonathan og 2 x Henrik byder indenfor i slagtøjshulen i Operahuset på Holmen i københavn. Herfra og også fra Gamle Scene på Kgs Nytorv styrer, koordinerer og afvikler drengene de mange prøver, koncerter og forestillinger som kapellet spiller hver eneste dag. En hverdag der er fyldt med slagtøj og hvor ikke 2 uger er ens. Drengene fortæller om jobbet, fællesskabet, om instrumenterne, der tæller "kongebækkener", kirkeklokker, gamle lilletrommer og pauker, og du kommer sågar med til prøve i orkestergraven på balletten Svanesøen. Din vært er kæmpe fan - Kapellets slagtøj er for vilde !
    1h 24m 45s
  • 51. The sound you know ! - med Frands Rifbjerg

    22 SEP 2023 · Vi skal på besøg hjemme hos Frands Rifbjerg aka "Franneren" - en af dansk jazz´ lysende fyrtårne. Frands´ historie er vild. Han blev optaget på Det Kgl. Musikkonservatorium som blot 14-årig. Uddannet slagtøjsspiller af legenden Bent Lyllof. Rejste til New York - fik et gedigent skud jazz, og kom hjem og blev en af de dybest swingende jazztrommeslagere vi har i kongeriget. Men Frands er meget mere alsidig end man tror. Senest har han gjort sig gældende i mere åbent improviserende sammenhænge med sit eget orkester, og med trioen med Kasper Tranberg og Niels Davidsen. Her er hele historien - og med en helt særlig overraskelse undervejs....
    1h 18m
  • 50. Det Store Jubilæums Afsnit - med Morten Lund

    16 JUN 2023 · Her er det så endeligt. Det store 50 episoders jubilæums afsnit med din vært i centrum. Her får du det hele - og jeg mener det hele - historien, baggrunden, oplevelser, erfaringer - i (en lang!) samtale med min bedste barndomsven, gæsten fra 1. episode Kristian Leth. Gode spørgsmål fra jer kære lyttere besvares grundigt, og sandeligt også et par spørgsmål fra flere tidligere medvirkende gæster. "Trommernes Sjæl" er min opfindelse, og det har været den vildeste rejse frem til nu. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg er blevet spurgt om et afsnit med mig selv i fokus. Her er det. Enjoy and Happy 50th ! Al musik i episoden er med mig på trommer - fra flg. albums: Lars Jansson "Giving Receiving" Lars Jansson/Bohuslän Big Band: "Temenos" Klüvers Big Band: "Live in Tivoli" Mads Matias: "Free Falling" Findlay Brown: "Not everything beautiful is good" Martin Schack: "Schack - Lund - Bernstein" Gunde/Bodilsen/Lund: "Moods" Pelle Fridell: "More Go Jaz" Pelle Fridel: "Essence Remixed"
    2h 16m 32s
  • 49. Prisvinderen - Emil de Waal

    12 MAY 2023 · Nykåret 2023 Ben Webster Prisvinder ! Humørbombe, Groovemeister, Trommelegende, Kapelmester, Komponist, Iværksætter - og Jurist ! Emil De Waal er denne episodes gæst. Emil er et vaskeægte- og spillevende eksempel på at det IKKE nytter noget at putte folk i kasser. For Emil er musik - musik og hvilken genrer du har brug for at putte på det, er ligegyldigt for ham. En af landets mest erfarne, alsidige og ikke mindst autentiske spillemænd med et humør (og en humor) du ikke kan undgå at blive forelsket i. Din vært er vild med Emil og har været det siden han brød igennem med kultbandet Bagdad Dagblad. Her er hans historie.
    1h 21m 14s

Trommernes Sjæl er skabt af trommeslager Morten Lund, som også er din vært. Podcast serien afdækker hele det danske tromme- og slagtøjslandskab via interviews og samtaler med vigtige danske udøvere,...

show more
Trommernes Sjæl er skabt af trommeslager Morten Lund, som også er din vært. Podcast serien afdækker hele det danske tromme- og slagtøjslandskab via interviews og samtaler med vigtige danske udøvere, og er samtidig dokumentation og formidling af årtiers dansk musikhistorie. Der er masser af tid til nørderi, til den personlige historie og til at finde ind til selve trommernes sjæl...
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search