Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

  • Benzin på udlændingebålet og Juul bag rattet

    23 APR 2024 · Den betændte udlændingedebat står igen i fuld flamme. I Socialdemokratiet tager mange lokalpolitikere afstand fra udlændingeordfører Frederik Vads kontroversielle udtalelser om samfundsundergravende indvandrere. Samtidig er Moderaternes spidskandidat til europaparlamentsvalget, Stine Bosse, blevet nødt til at tage afstand fra sit eget forslag om at tage imod 7.000 flygtninge årligt. Vil udlændingepolitikken igen blive et dominerende tema i dansk politik? Og hvem står egentlig til at vinde mest på det? Den længe ventede ældrereform landede endelig i den forgangne uge. Med djøffede tiltag såsom etableringen af såkaldte faste teams og lokalplejehjem skal den sikre bedre vilkår for vores ældre medborgere. Kan ældrereformen blive en vindersag for regeringen, eller er den for teknokratisk, til at vælgerne overhovedet kan forstå den? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring det projekt, som den netop udpegede konservative leder, Mona Juul, har forsøgt at formulere. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    36m 47s
  • Vanopslagh vil have plads ved voksenbordet

    15 APR 2024 · Alex Vanopslagh vil rykke Liberal Alliance tættere på midten og på voksenbordet i dansk politik.  Men kan han kan få ideologerne i baglandet med sig? Og hvor meget mere moderat er Liberal Alliances nye program egentlig, når man læser det med småt? Den forgangne uge blev minkavlerne smidt helt ud af de kommissioner, der skal give erstatninger til avlerne. Dermed lykkedes fødevareminister Jacob Jensen (V) ikke med at holde fast i den lille plads til minkerhvervet, som han ellers havde foreslået. Var ministeren nødt til at give sig? Og kan det give problemer for regeringen, at regningen for minkmiseren bliver ved med at vokse? I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    38m 50s
  • Venstre kæntrer på fregatfadæse

    8 APR 2024 · Skandalen om det defekte udstyr ombord på fregatten Iver Huitfeldt har sat Folketinget på den anden ende. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er havnet i krig med det forsvar, han selv er øverste ansvarlig for, og den ser ikke ud til at ende snart. Vil han blive siddende på posten som forsvarsminister? Og hvad betyder sagen for Venstre? Det såkaldte Tranæs-udvalg anbefaler at lade kommunerne tage hensyn til budgettet, når udsatte eller handicappede borgere skal visiteres til sociale ydelser. Dermed genantændes et gammel kontrovers om de høje udgifter på socialområdet. Kommer regeringen til igen at rage uklar med de mange danskere, der har et handicap? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring et radioaktivt forslag fra Dansk Folkeparti. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    34m 12s
  • Påskespecial - Hvor står partierne lige nu?

    2 APR 2024 · I anledning af Påsken, laver vi i dag en meningsmåling special. Samtlige partier bliver grundigt behandlet, når Niels Jespersen og Benny Damsgaard tager temperaturen på påskeformen, med udgangspunkt i den seneste meningsmåling fra Voxmeter. Vi kommer både forbi regeringens vælgermæssige krise, om Mona Juul effekten fortsætter, kan Alex Vanopslagh sælge idéen om kvindefri værnepligt, og kan Frie Grønne og Kristendemokraterne genopstå i påskens ånd? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’! I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    39m 51s
  • Fri som Fuglede

    25 MAR 2024 · Mads Fugledes exit fra Venstre er vand på Inger Støjbergs mølle - og endnu en sten i skoen på et hårdt prøvet Venstre. Hvad betyder det for SVM-regeringen, at de nu har mistet deres indenrigspolitiske flertal? Og hvordan kan partiformand Troels Lund Poulsen sikre, at der ikke er flere mandater, der rokker sig løs fra Venstre? Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance giver regeringen klar besked, når det gælder planerne om at indføre kvindelig værnepligt. De to højrefløjspartier er nemlig klar til at gøre alt, hvad de kan for at blokere for den idé. Bliver Inger Støjberg og Alex Vanopslagh nødt til at blinke først? Og hvorfor er det lige på dette område, at bølgerne går så højt? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’, hvor de også kommer omkring et gammel spøgelses genkomst i dansk politik. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    41m 11s
  • Moderaterne er stadig kun et Løkke-parti

    18 MAR 2024 · Selvom Lars Løkke kunne trække navne som den franske præsident Emmanuel Macron og FH-formand Morten Skov Christiansen op af hatten, rejser der sig stadig spørgsmål, ovenpå Moderaternes landsmøde i Vejle i weekenden. For er Moderaterne stadig kun et ‘enmands-parti’? Og hvad med partiets hemmelige donorliste? Onsdag blev Mona Juul som forventet valgt som den nye konservative partileder. Her lovede hun, at hun vil sørge for, at partiet skal vide, hvad de er fælles om - men hvad er det egentlig, som kan samle partiet om det ubeskrevne blad Mona Juul? Det svarer Niels Jespersen og Benny Damsgaard på i denne udgave af Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring regeringens meget ambitiøse forsvarsudspil og en ny kontroversiel aftale om landets daginstitutioner. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    45m 20s
  • SF retter skytset mod regeringen

    11 MAR 2024 · Lørdag løb SF’s landsmøde af stablen i Kolding. Her holdt partileder Pia Olsen Dyhr en tale, hvor hun gik hårdt til SVM-regeringen og særligt de gamle venner i Socialdemokratiet. Kan SF optrappe angrebene på regeringen og samtidig blive ved med at pege på Mette Frederiksen som statsminister? Og kan partiets nye arbejdsmarkedsudspil blive en valgkampsvinder for folkesocialisterne? “Udemokratisk” og “en krigserklæring”. Det kalder Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, og Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, regeringens beslutning om på forhånd at udelukke de to partier fra forhandlingerne om regeringens kommende ældrereform. Skaber ældreminister Mette Kierkgaard (M) unødigt drama for sig selv ved på forhånd at udelukke de to fløjpartier? Alt det svarer Niels Jespersen og Benny Damsgaard på i denne uge udgave af Netavisen Pios politiske podcast, hvor de også kommer omkring endnu en socialdemokratisk borgmester, der siger op med afskedssalut til Christiansborg.  I studiet: Niels Jespersen, Netavisen Pios chefredaktør Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    37m 15s
  • SPECIAL: Pia Olsen Dyhr om SF i regering, Gaza-krigen og fremtiden for rød blok

    5 MAR 2024 · SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, gæster Netavisen Pios studie i denne særudgave af Tingets Tilstand. I en vidtfavnende samtale med Niels og Benny reflekterer partiformanden over, hvordan SF igen skal komme i regering, hvorvidt Danmark kan købe endnu flere israelske våben med samvittigheden i behold, og om man stadig kan tale om en egentlig rød blok. Og så deler Olsen Dyhr desuden sit bedste minde fra tiden med den konservative formand, Søren Pape Poulsen, der på tragisk og chokerende vis døde i weekenden. Alt dette og meget mere i denne særudgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti Gæst: Pia Olsen Dyhr, formand for SF
    38m 36s
  • Dyre bøffer og dyrere frihed

    26 FEB 2024 · Onsdag begyndte landbrugsfejden endelig. Den såkaldte Svarer-rapport, der anviser veje til en CO2-beskatning af landbruget, landede nemlig endelig, og stiller nu Venstre i et vanskeligt forhandlingsforløb, hvor de skal leve op til deres grønne valgløfter og samtidig vise, at de ikke svigter landbruget. Hvilket kompromis vil regeringen ende med? Og vil Danmarksdemokraterne lykkes med endelig at få skovlen under Venstre? “Friheden kommer med en pris,” siger statsminister Mette Frederiksen (S). Hun mener nemlig, at forsvarsbudgettet skal endnu højere op end de nuværende 155 milliarder kroner, og at vi skal gøre endnu mere for at hjælpe Ukraine. De planer bliver imidlertid ikke mødt med udelt begejstring blandt de andre forligspartier. Er den brede Ukraine-konsensus ved at fordufte? Det svarer Benny Damsgaard og Niels Jespersen på i denne udgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring Venstres genstridige gruppe i Europa-Parlamentet - og så løfter de sløret for, hvilken fremtrædende politiker, der snart skal gæste programmet. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    47m 47s
  • Regeringen tager fløjlshandskerne af

    19 FEB 2024 · Målingerne kårer nu Liberal Alliance som ikke bare det ubestridt største borgerlige parti, men også det næststørste parti overhovedet. Samtidig er fløjlshandskerne røget af i regeringen, hvor Socialdemokratiet advarer om Liberal Alliances yderligtgående nedskæringspolitik, og Moderaterne anklager partileder Alex Vanopslagh for populisme og en skør udenrigspolitik. Er Alex Vanopslagh rustet til at føre næste valgkamp som statsministerkandidat? Og hvorfor tager regeringen allerede nu hul på kampagnen mod Liberal Alliance i stedet for at holde krudtet tørt indtil valgkampen? For en uge siden landede finansminister Nicolai Wammens (S) overenskomstaftale med HK Stat. Den byder på betragtelige lønstigninger til de knap 200.000 statsligt ansatte i Danmark og sætter dermed forventningerne højt for de over 500.000 kommunalt og regionalt ansatte, der senere på året får deres overenskomst. Er aftalen et tegn på, at regeringen efterhånden har sluppet de værste bekymringer for inflationen? Og styrker den Wammens position i Socialdemokratiet, hvor han og justitsminister Peter Hummelgaard ses som de to mest sandsynlige kandidater til formandsposten efter Mette Frederiksen? Det svarer Niels Jespersen og Benny Damsgaard på i denne udgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring de nye opdagelser i Samsam-sagen og et opsigtsvækkende valgløfte fra Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard. I studiet: Niels Jespersen, chefredaktør af Netavisen PioBenny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
    41m 3s

Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand. Værterne er: Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist...

show more
Hver mandag får du en gennemgang af ugen, der gik i dansk politik med podcasten, Tingets Tilstand.

Værterne er:
Benny Damsgaard, tidligere pressechef hos De Konservative, politisk kommentator og lobbyist
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio
show less
Contacts
Information
Author Netavisen Pio
Categories Politics
Website -
Email redaktion@piopio.dk

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search