Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Sund viden

  • Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis

    30 JAN 2023 · At gå fra teori til implementeringen af et udviklingsprojekt kan være lidt af en udfordring. Professionshøjskolen Absalon har derfor udviklet et modul, der skal styrke deltagernes kompetencer i at arbejde med udviklingsprojekter i praksis. I denne udgave af Sund Viden er lektor på fysioterapiuddannelsen, Anders Falk Brekke, på besøg. Sammen med sine kollegaer har han udviklet modulet til den sundhedsfaglige diplomuddannelse, som tager deltagerne igennem processen for evidensbaseret praksis. Konsulent Teresa Andersen er vært.
    10m 52s
  • Borgere med demens - Demensudredning på Regionalt Videnscenter for Demens

    26 JAN 2023 · Det er undersøgelser, der går mindste detalje, når Regionalt Videnscenter for Demens i Roskilde laver udredninger af patienter, der viser tegn på en demenssygdom. I denne udgave af Sund Viden har konsulent Teresa Pia Andersen besøg af specialistsygeplejerske Susanne Kristiansen, der arbejder på videnscenteret. De taler blandt andet om, hvordan en udredning foregår, og hvad der sker, når en demensdiagnose stilles.
    29m 39s
  • Borgere med demens - Tilbud og kvalitetsstandarder

    26 JAN 2023 · Kommunerne har forskellige tilbud til borgere med demens og deres pårørende, men det er lovgivningen, der sætter rammen for, hvad de skal leve op til. Det, og meget andet, taler konsulent Teresa Pia Andersen med Betina Karin Lassen og Liselotte Vad Nedergaard Løve om i denne udgave af Sund Viden. De er begge demensspecialister i Næstved Kommune, der blandt andet arbejder med at matche borgerne for at øge deres livekvalitet.
    19m 35s
  • Borgere med demens - Test og tidlig indsats

    25 JAN 2023 · Ventetiden kan være lang, hvis en borger er under udredning for demens. Her spiller kommunernes demensspecialister en vigtig rolle, og det er blandt andet dem, der tager ud og besøger borgerne. I denne udgave af Sund Viden har vi besøg af Betina Karin Lassen og Liselotte Vad Nedergaard Løve, der begge er demensspecialister i Næstved Kommune, og de fortæller blandt andet om deres indgangsvinkel til arbejdet med borgere med demenssygdomme. Værten er konsulent på Absalon, Teresa Pia Andersen.
    20m 4s
  • Borgere med demens - Tidlig opsporing

    24 JAN 2023 · Mange er alt for længe om at reagere, hvis deres pårørende har en demenssygdom, og i det hele taget mangler der viden om, hvordan demens opspores. Det er et af emnerne i denne udgave af Sund Viden, hvor værten er konsulent Teresa Pia Andersen. Hun har besøg af to demensspecialister fra Næstved Kommune, Betina Karin Lassen og Liselotte Vad Nedergaard Løve.
    18m 49s
  • Planteproteiner

    13 DEC 2022 · De plantebaserede fødevarer er kommet for at blive, og i dag vælger stadigt flere at skifte hakkebøffen ud med grøntsagerne. Men når vi går fra de animalske produkter til de plantebaserede, så skal vi huske at få alle de rigtige aminosyrer med. Proteiner består af aminosyrer. Og proteinerne er dem, der får kroppen til at fungere – og uden kød er nogle af aminosyrerne sværere at få fat på. Derfor skal vi tænke mere over vores proteinindtag, jo mere grønt vi spiser. Det er temaet i denne uges udgave af Sund Viden, hvor chefkonsulent Anette Kamuk taler med Margit Annie Dall Aaslyng, der er docent ved Ernæring- og sundhedsuddannelsen på Absalon.
    15m 54s
  • Socialt udsatte borgere

    27 OCT 2022 · Socialt udsatte borgere lever op mod 15 år kortere end befolkningen generelt, og mange af de sygdomme, de dør af, er sygdomme, der findes behandlinger for. En af grundene findes i deres møde med sundhedsvæsenet, hvor de ofte oplever mistro, manglende viden og manglende tillid. I denne udgave af Sund Viden taler Anja Reinholt Wacker med Christian Gadgaard, der underviser på sygeplejerskeuddannelsen på Absalon, og som gennem en årrække har arbejdet med socialt udsatte borgere. De taler blandt andet om, hvordan de socialt udsattes tillid til systemet kan styrkes, og hvordan systemet måske bør gøres lidt mere fleksibelt.
    21m 35s
  • Hvordan fremmer vi grønnere madvaner?

    26 OCT 2022 · De klimavenlige fødevarer fylder mere og mere i supermarkederne, men det er langt fra alle danskerne, der kaster sig over dem. De holder sig i stedet til de velkendte retter, hvor kødet ofte spiller hovedrollen. Så hvordan får vi dem overbevist om, at de grønne fødevarer faktisk godt kan være et velsmagende alternativ til kødet? I denne udgave af Sund Viden taler Teresa Andersen, specialkonsulent ved Center for Ernæring, Rehabilitering og Jordemoderkundskab, med Rikke Højer, der er lektor ved Ernæring og Sundhed og ph.d. i food design og forbrugeradfærd. De taler blandt andet om, hvordan vi skal gøre de nye grønne madvarer til noget velkendt – og at det altid er smagen, der skal sættes i centrum.
    15m 7s
  • Overgange i det nære sundhedsvæsen

    9 SEP 2022 · Når borgere i det nære sundhedsvæsen går fra behandling i en sektor til en anden, kan der opstå udfordringer forbundet hermed. Et eksempel herpå kan være overlevering af vigtig informationer om medicin fra den ene sektor til den anden, hvilket kan medføre utilsigtede hændelser for patienten. Samarbejde i mindre teams, de forskellige faggrupper i mellem, er en arbejdsform der lige nu udbredes i mange kommuner. Det kan styrke forståelsen af hinandens arbejdsgange og metoder og være med til at imødegå de udfordringer som kan opstå i forbindelse med overgange. I denne udgave af Sund Viden taler vært Judi Bjørling med Maria-Louise Monggaard, underviser på Sygeplejeskolen i Holbæk, der har stor viden om overgange i det nære sundhedsvæsnet.
    16m 56s
  • At være studerende igen

    5 AUG 2022 · Det er ofte forbundet med stor usikkerhed, når sundhedsprofessionelle skal tilbage på skolebænken. Mange er nervøse for, om de kan finde ud af at skrive opgaver, og om de overhovedet stadigvæk kan finde ud af at studere. Men faktisk er de studerende på efter- og videreuddannelserne rigtig gode studerende, og der er altid hjælp at hente – både hos underviserne og hos de medstuderende. Det er bare noget af det, som denne udgave af Sund Viden handler om. Vært er specialkonsulent Ea Strandby Lund, og med sig i studiet har hun Agnete Sillesen og Louise Solholt, der begge er lektorer på Center for Sygepleje, hvor de både underviser på grunduddannelsen og på efter- og videreuddannelserne.
    17m 38s
'Sund viden' er en podcast produceret af Professionshøjskolen Absalon.

I podcasten kan du som sundhedsprofessionel få viden og inspiration til din hverdag og faglige udvikling.
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search