21 MAR 2024 · ”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det var ikke et krav eller en forventning, men det var en invitation,” fortalte Marie Skovgaard, socialrådgiver og jurist i Joannahuset i interview til Socialt Indblik Live.  Interviewet er lavet til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. I interviewet, som er optaget foran publikum, fortæller leder af Joannahuset Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard om, hvordan de siden 2020 som led i et udviklingsprojekt har ladet børn og unge skrive underretninger på nye måder. Det er måder, som i højere grad giver plads til de unges drømme, ønsker og oplevelser ved at eksperimentere med blandt andet kreative udtryksformer som digte, breve og dagbøger, i billeder eller lyd. Udgivet af Socialt Indblik Interview: Anne Anthon Andersen Redigering: Ida Frisk Carstensen

21 MAR 2024 · Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen? Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.  Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et interview foran publikum fortæller hun om de ni principper for journalskrivning, hun har udviklet og rejser rundt i landet for at udbrede. Hun er forfatter til bogen "https://www.akademisk.dk/paedagogik/kommunikation-og-samarbejde/produkt/blikke-fra-dem-du-skriver-om". ”Man skal hele tiden huske, at det, jeg sidder og skriver lige nu, det kan blive læst af barnet senere hen. Og det kan blive læst af forældrene. Men lige nu skal jeg skrive det, fordi jeg skal sende det til nogle andre, som afventer at få det her fra mig. Så tænker jeg, at det er en stor opgave, fordi der er ikke ret mange af os, der er vant til at skrive til flere målgrupper på én gang,” sagde Mette Larsen blandt andet. Udgivet af Socialt Indblik Interview: Anne Anthon Andersen Redigering: Ida Frisk Carstensen

21 MAR 2024 · ”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”   Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publikum, der senere debatterede emnet.  Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller i dette interview med journalist Anne Anthon Andersen, hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.   Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev. Som Line sagde: ”Nogle af beskrivelserne kan jo godt være hårde eller gøre ondt. Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer, hvis jeg ikke tænker, at det er mig.”   Udgivet af Socialt Indblik Interview: Anne Anthon Andersen Redigering: Ida Frisk Carstensen

7 MAR 2024 · Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var vigtigt for at forstå sygdommen, og hvordan patienten havde det. Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv? ”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer Katharina Oravsky Sandström, der i sit virke som læge har savnet blikket for det hele menneske. ”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström. Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Katharina Oravsky Sandström. Foto: Claus Bech Se flere artikler påhttps://www.socialtindblik.dk Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk/

29 FEB 2024 · ”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en facade, hvor de måske er meget optaget af at aflæse og tilfredsstille andres behov.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i tredje og sidste afsnit af vores miniserie om skammens sammenhæng med psykiske lidelser. I programmet fortæller Carsten René Jørgensen om den skam, som kan præge mennesker med borderlinediagnosen. ”De undgår måske tæt kontakt, fordi den tætte kontakt er forbundet med risiko for at blive afsløret som forkerte, værdiløse eller utilstrækkelige. Så de gemmer sig bagved en facade, og bagved den facade er de enormt ensomme, fordi de i virkeligheden ikke rigtig kan være sig selv i kontakt med ret mange mennesker – om overhovedet nogen,” siger Carsten René Jørgensen. Carsten René Jørgensen fortæller også om, hvordan det kan være svært, når terapeuten, pædagogen eller behandleren kommer for tæt på og måske endda ind bag facaden. Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen https://hansreitzel.dk/products/skam-i-spandingsfeltet-mellem-moralsk-kompas-og-psykisk-lidelse-bog-54375-9788702327809. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

29 FEB 2024 · ”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at kæmpe politisk for bedre vilkår. Lovgivningen er på plads nu, men der hersker stadig en udpræget grad af manglende forståelse for voldsramte kvinders situation.” Sådan siger Lisa Holmfjord, der i mere end tyve år har hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug. Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke. Nu som forfatter. Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb. Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Lisa Holmfjord til en samtale om vigtigheden af at skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Og om hvordan hun nu bruger fiktionen til at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år. Foto: Sara Galbiati Se flere artikler påhttps://www.socialtindblik.dk Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk/

22 FEB 2024 · ”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille miniserie om sammenhængen mellem skam og psykiske lidelser. I dette afsnit fortæller Carsten René Jørgensen om sammenhængen mellem skam og alvorlige spiseforstyrrelser. Det handler både om skammen over selve spiseforstyrrelsen. Men det kan også handle om, at skammen kan være med til at drive spiseforstyrrelsen. At spiseforstyrrelsen kan være et forsøg på at regulere skam, fortæller Carsten René Jørgensen. Han fortæller i podcasten, hvilke udfordringer det kan give i behandlingen, når skammen driver spiseforstyrrelsen. ”Så det vil sige, at patienten holder skammen på afstand ved at sulte sig selv og have et utrolig stramt mad- og motionsregime. Hvis man så møder en behandler, hvor det vigtigste mål er, at vedkommende skal spise, og vedkommende skal tage på, så har vi en konflikt. Fordi det, som behandleren arbejder hen imod, er voldsomt i konflikt med det, der er den spiseforstyrredes overlevelsesstrategi. Så vi er nødt til at mødes omkring en forståelse af, hvad spiseforstyrrelsen handler om, så vi ikke skal mødes i en magtkamp om, at du skal spise, og du skal tage på.” I podcasten fortæller Carsten René Jørgensen mere om sammenhængen mellem skam og spiseforstyrrelser, og hvad det betyder for behandlingen. Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen https://hansreitzel.dk/products/skam-i-spandingsfeltet-mellem-moralsk-kompas-og-psykisk-lidelse-bog-54375-9788702327809. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

22 FEB 2024 · ”De havde haft oplevelsen af, at der var voksne, der sad inde bag en dør på et kontor og skrev ting om dem, som ville få stor betydning for deres liv, uden at de anede, hvad der blev skrevet. Udgangspunktet var, at vi ikke ville skrive om børnene i Joannahuset.” Sådan siger Marie Skovgaard, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men som siden har læst jura og i dag arbejder for Joannahuset som krisecentrets jurist. Joannahuset har udviklet nye former for underretninger. De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden. Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Marie Skovgaard og Joannahusets leder Jette Wilhelmsen om, hvordan man i højere grad får de unges ønsker, drømme, oplevelser, viden og perspektiver i spil i journalskrivningen i børnesager. Lyt til artiklen. Se flere artikler påhttps://www.socialtindblik.dk Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk/

16 FEB 2024 · Hvordan kunne man for bare hundrede år siden få den idé at sejle omkring 500 piger og kvinder, som samfundet vurderede, var åndssvage, ud på en ø-anstalt, hvor de skulle afrettes og opdrages til et dydigt, pligtopfyldende liv? Historiker og leder af Forsorgsmuseet i Svendborg Sarah Smed og antropolog Stine Grønbæk Jensen giver i deres bog ”Pigerne fra Sprogø” en nuanceret fortælling om baggrunden for Kvindehjemmet på Sprogø, der eksisterede helt frem til 1961. For i datiden så man Kvindehjemmet som både progressivt og humant. Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med de to forfattere om deres arbejde med bogen, og hvordan vi kan trække paralleller fra datidens historie frem til i dag. Her får du artiklen oplæst. Se flere artikler påhttps://www.socialtindblik.dk Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk/

15 FEB 2024 · ”Det er næsten skamfuldt, at jeg først for ikke særlig mange år siden blev opmærksom på, hvor vigtig skammen faktisk er. Det er ikke sådan, at skammen har været helt usynlig, men alligevel er det kommet bag på mig, hvor vigtig skammen i virkeligheden er,” siger Carsten René Jørgensen, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Han er også uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut, og han har siden 2001 været tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital Skejby. Det er her i hans terapeutiske arbejde, at Carsten René Jørgensen særlig er stødt på skammen. Carsten René Jørgensen mener, at skammen fylder langt mere i psykiatriske diagnoser, end vi tidligere har erkendt. Og mere end han selv tidligere har været opmærksom på. ”Der er en række psykiske lidelser, hvor skam er et meget centralt element eller en central drivkraft. Det ser ud, som om den destruktive skam er et vigtigt element og ligger som sådan en understrøm, der driver en række af de symptomer på psykiske lidelser, som man så kan observere,” siger Carsten René Jørgensen og fortsætter: ”Det andet er, at man også kan være skamfuld over, at man har en psykisk lidelse. Man er skamfuld over, at man ikke fungerer så optimalt som andre mennesker, og det er jo ekstraordinært problematisk i vores kultur, hvor man hele tiden skal være så optimal på alle mulige parametre. Så der er også et kulturelt element i, at psykiske lidelser måske bliver mere forbundet med skam nu, end de gjorde tidligere, fordi der er så høje forventninger til, hvordanman skal fungere”. Skammens betydning for de psykiatriske diagnoser fortæller Carsten René Jørgensen mere om i podcasten. Og næste uge fortsætter vi med yderligere to programmer, hvor vi sætter fokus på skam og spiseforstyrrelser og skam og diagnosen borderline. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik