Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Nyreforeningens podcast

  • Ung og pårørende til en nyresyg forælder

    5 MAR 2024 · Vi ved fra forskning og undersøgelser, at børn og unge af kronisk syge forældre bliver konfronteret med nogle omstændigheder, der kan være stressende. De risikerer for det første at skulle håndtere truslen om at miste den syge forælder. Samtidig har den syge forælder ofte mindre energi til at drage omsorg for sine børn, og disse børn tager ofte et større ansvar i hjemmet end andre børn, fx i forhold til at hjælpe til i hjemmet, passe søskende m.m. De bliver ofte også nødt til at ændre deres tidsplaner og rutiner af hensyn til familien. I dette afsnit har vi besøg af Katrine Wind Nielsen og Cecilie Lauridsen, som begge er vokset op med en nyresyg forælder. De vil gøre os klogere på hvordan det er at være ung og samtidig have en syg forælder. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    46m 27s
  • Børn og unge som pårørende

    25 JAN 2024 · Nyresygdom påvirker hele familien, men børn og unge som pårørende er ofte en overset gruppe, selvom det faktisk kan have konsekvenser for deres trivsel og udvikling at vokse op i en familie med alvorlig sygdom. I dette afsnit af Nyreforeningens podcast sætter vi derfor fokus på, hvad man som voksen kan gøre for netop de børn og unge. Det gør vi sammen med Preben Engelbrekt, som har en baggrund som socialrådgiver og psykoterapeut. Han har desuden grundlagt organisationen Børn, Unge & Sorg, og i dag er han direktør for Det Nationale Sorgcenter. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    46m
  • Mad ved moderat nyresygdom

    11 JAN 2024 · Sund, nærende og varieret kost er vigtigt for alle, også når man har en kronisk nyresygdom. I dette afsnit sætter vi fokus på hvilken betydning den mad, vi spiser, har for nyrerne. Nyere forskning tyder nemlig på, at kosten kan være med til at beskytte nyrerne, lindre symptomer og måske endda forebygge, at eksisterende nyresygdom forværres. Til at gøre os klogere på hvordan man kan spise mere nyrevenligt, har vi fået besøg af Nikita Misella Hansen, som har forsket i kostens betydning, når man har en moderat nyresygdom og ikke er i dialyse endnu. Er du i dialyse, eller har særlige kostrestriktioner, kan du lytte til afsnittet ’Hvad må jeg spise som nyresyg?’. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    38m 59s
  • Hvordan nyresygdom kan påvirke hjernen

    14 DEC 2023 · Nyresygdom påvirker flere funktioner i kroppen, og en del patienter med kronisk nyresvigt oplever såkaldte kognitive forandringer. Det kan være, at det bliver sværere at huske aftaler og ny information, at det er sværere at bevare overblikket, finde de rigtige ord og gennemføre en plan. Til at gøre os klogere på hvordan kognitive forandringer kan komme til udtryk hos personer med nyresygdom og hvad man kan gøre, hvis man oplever kognitive forandringer, har vi inviteret sygeplejerske Hanne Agnholt fra Aalborg Universitetshospital. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    23m 42s
  • Dialysevalg

    27 NOV 2023 · Når nyrerne ikke længere kan rense blodet godt nok, har man brug for dialysebehandling, og man skal beslutte sig for, hvilken form for dialyse man ønsker. Heldigvis er der hjælp at hente på nyreafdelingerne, hvor man får en grundig introduktion til de forskellige dialyseformer og kan tale med sundhedspersonalet om ens ønsker og muligheder. I denne episode taler vi med dialysevalgskoordinator Jeanett Rugaard om dialysevalg, fordele og ulemper ved de forskellige dialyseformer og hvordan man vælger den form for dialyse, der passer bedst ind i ens liv. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    26m 50s
  • Psykiske reaktioner ved nyresygdom

    17 AUG 2023 · Når man får diagnosen kronisk nyresygdom, så afføder det naturligt reaktioner hos en selv og ens nærmeste pårørende. Hos nogle opstår en regulær livskrise, og man skal finde ud af at leve sit liv med de begrænsninger, som sygdommen medfører. En kronisk nyresygdom kan have indflydelse på alle aspekter af ens liv – arbejdslivet, familielivet, fritidsinteresser og ens mentale og fysiske helbred. I dette afsnit har vi besøg af psykolog Maria Lund Kristensen, som fortæller om nogle af de mest almindelige psykiske reaktioner på at leve med en kronisk nyresygdom og giver nogle gode råd, som man kan bruge til at bearbejde reaktionerne. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    34m 14s
  • Ung og nyresyg

    8 JUN 2023 · Hvordan er det at balancere et ungdomsliv med venner, uddannelse og arbejde med det at have en nyresygdom? Det taler vi med Jannick og Rasmus om. Jannick er 23 år, og har været nyresyg siden han var 1,5 år gammel. Jannick var i dialyse som barn, men har hele sin ungdom været transplanteret. Rasmus er 27 år og blev akut nyresyg som 20-årig. Rasmus blev transplanteret i 2018 med sin mors nyre, som han stadig har. Rasmus har været i både hæmodialyse og p-dialyse. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    29m 21s
  • Nyresten

    1 JUN 2023 · Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom. Der er mange forskellige årsager til nyresten, og sygdommen kan være meget forskellig fra person til person. De fleste oplever kun at få nyresten en eller få gange, men hos nogle kommer nyresten igen og igen. Uanset om man oplever at få nyresten en eller mange gange, så kan nyresten være en ubehagelig og smertefuld oplevelse. I denne episode har vi besøg af Kim Hovgaard Andreassen, som er speciallæge i kirurgi og urologi og overlæge på Herlev Gentofte Hospital. Vi skal bl.a. tale om de forskellige årsager til nyresten, symptomer, behandling, og hvad man selv kan gøre for at forebygge eller lindre et nyrestensanfald. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    28m 55s
  • Om at vente på en ny nyre

    15 MAY 2023 · Hvordan føles det at vente på en ny nyre, når man ikke aner, om der går to måneder eller to år? Hvad betyder det for ens hverdag, når man altid skal have telefonen i nærheden, hvis nu hospitalet ringer? Hvad tænker man, når opkaldet faktisk kommer? Og hvordan tackler man at blive indkaldt som 2. prioritet, hvor sandsynligheden for at tage hjem uden en nyre er høj? Alt dette har Peter Biltriss på 55 år erfaring med, og han fortæller her, hvordan han oplevede den periode, hvor han ventede på en ny nyre. Peter blev transplanteret i 2021. Før det ventede han 7 måneder på det famøse opkald fra hospitalet, mens han var i p-dialyse. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    26m 39s
  • Seksualitet og nyresygdom

    1 MAY 2023 · Sexlivet påvirkes gennem hele livet, og mange forskellige forhold i dagligdagen kan have indflydelse på ens sexliv. Det er derfor også helt naturligt, hvis man oplever problemer, når man lever med en alvorlig sygdom som kronisk nyresygdom. Selve sygdommen og bivirkninger ved den medicin, man får, kan give seksuelle problemer, men også bekymringer i forbindelse med sygdommen kan påvirke seksualiteten. Kroppen forandrer sig, og måske skal man selv og ens partner lære kroppen og seksualiteten at kende på ny. I denne episode taler vi med Ellids Kristensen om, hvilke seksuelle problemer man kan opleve, deres årsager og hvordan man kan håndtere dem. Ellids er speciallæge i psykiatri og har arbejdet med seksualitet i mange år. Hun har bl.a. beskæftiget sig med de udfordringer, der kan opstå i sexlivet, når man har en kronisk sygdom. Produceret hos https://www.wearewonder.dk
    31m 54s

I Nyreforeningens podcast deler patienter og pårørende deres viden om at leve med en kronisk nyresygdom. Vi taler også med faglige eksperter om symptomer, behandling og nyeste viden på området....

show more
I Nyreforeningens podcast deler patienter og pårørende deres viden om at leve med en kronisk nyresygdom. Vi taler også med faglige eksperter om symptomer, behandling og nyeste viden på området.

Lyt med og bliv klogere på, hvad det vil sige at leve med en kronisk nyresygdom.

Har du ideer til et emne, vi skal tage op, eller har du lyst til at medvirke i en episode, så kontakt os på mail@nyre.dk.
-

Nyreforeningens podcasts er produceret af Nyreforeningen.

De episoder, der indeholder interview med patienter, pårørende og eksperter fra Nyreforeningen, er blevet til med støtte fra Astra Zeneca, Bayer og Baxter.

De episoder, der indeholder interviews med fagfolk, er støttet af Lemvigh-Müller Fonden.
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search