Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Min Nye Gamle Hjerne

  • Episode 11. Kan man være usynligt syg uden at se på?

    26 MAR 2023 · Kan man være usynligt syg uden at se på? Jeg forsøger at give et svar i denne episode, som er sidste episode, i denne omgang. Jeg håber, det er lykkes mig, gennem min podcast, at skabe indblik i og forståelse for, hvad der kan være på spil af tanker, tilstande, situationer, erfaringer og vanskelige følelser i en ofte lang genopbygningsproces, som foregår sideløbende med at livet går videre. Ligesom jeg også håber, at det er lykkes mig at beskrive, at livet, som går videre, sagtens kan leves fint. Endda med både accept, taknemmelighed, nysgerrighed, rummelighed og åbne sanser. Jeg har ikke flere planlagte episoder. Det betyder ikke, at der ikke kommer flere, ligesom det heller ikke betyder, at der gør. Det må vise sig, om noget igen trænger sig på. I hvert fald har jeg erfaret, at der i så fald ikke behøver at være så langt fra tanke til handling. Følg med på din foretrukne podcastplatform eller på min Facebookside, som hedder: “Min Nye Gamle Hjerne”, og hold dig opdateret af den vej. Anbefal også endelig min podcast til folk omkring dig, som du tænker, den kan være relevant for. Tak fordi du lyttede og var med! Og måske - på genhør! Nyd det nu, det liv!
    10m 12s
  • Episode 10. Usynligt syg.

    19 MAR 2023 · Usynligt syg. I episoden i dag vil jeg forsøge at sætte nogle ord på at være usynligt syg. Som pludselig og usynligt syg, har du mistet noget. Noget af den, du var før. Og noget af det liv, som var før. Du bevæger dig i to verdener. Den gamle, som du stadig forsøger at passe ind i på nye betingelser - og den nye, som du forsøger at genopbygge med nye elementer og samtidig forsøger at blive klogere på. Det kan af og til opleves som at være en påklædningsdukke. Det ydre, fremgår oftest i god og uforandret stand, det indvendige liv kan ikke ses, og det kan synes som om, at man pludselig styres af andet og af andre. Usynlig sygdom er et gennemgående tema i alle mine episoder, men i dag vil jeg forsøge at opsummere, hvordan det konkret udmønter sig for mig.
    11m 20s
  • Episode 9. Q&A - om at være nærmeste pårørende.

    12 MAR 2023 · Q&A - om at være nærmeste pårørende. “Jeg tror, det er supervigtigt at huske på og med jævne mellemrum nævne, at det ikke er personen, der er årsagen til udfordringerne og begrænsningerne, men sygdommen.” I dag har jeg inviteret Simon, min mand og nærmeste pårørende, til at sætte nogle ord på, hvordan det har været og er at være nærmeste pårørende. For ham er livet også forandret.
    19m 1s
  • Episode 8. Familie på ny.

    5 MAR 2023 · Familie på ny. “Jeg ville ønske, at alt var som før, du fik kramper og fik en knude, mor! Så kunne du være med til alting igen.” At være familie, når en deri pludselig ikke kan det samme som før, er udfordrende og svært. Det indebærer en omstilling for alle.
    12m 11s
  • Episode 7. Om ikke at slå til.

    26 FEB 2023 · Om ikke at slå til. I denne episode vil jeg lave et kort nedslag på to ting, som for mig, i året efter operationen, stadig står som noget af det værste i mit forløb. Nemlig oplevelsen af pludselig ikke længere at kunne fordybe sig i noget i længere tid ad gangen, fordi der ofte ikke er tid nok eller energi nok, før mit hoved lukker ned. Samt følelsen af utilstrækkelighed og skam.
    7m 27s
  • Episode 6. Når nytår falder i februar.

    21 FEB 2023 · Når nytår falder i februar. Jeg smider, impulsivt, en episode ind i dag. På en onsdag. Helt uden for de rammer, som jeg ellers selv har sat, i forhold til at udkomme med en ny episode hver mandag. Fordi. I dag, onsdag den 22. februar, er det fire år siden, lægerne fandt en lavgradstumor i min højre hjernehalvdel. Så jeg stopper lige op. Den 22. februar 2019 havde jeg ikke forestillet mig, at der ville gå fire år, før der ville være faldet ro over mit og vores levede liv. Fire år, før jeg kunne sige, Godt! Nu er jeg og vi vist landet. Endda i en tilværelse fyldt med helt almindelige almindeligheder i et næsten afbalanceret og normalt liv. Godt nytår!
    8m 48s
  • Episode 5 - Del 2. Strategier, der rammesætter.

    19 FEB 2023 · Strategier, der rammesætter. Første del handlede om at eje sin sygdom, så den ikke ejer mig, om den evige uoverensstemmelse mellem vil og kan og om, hvad mit output bliver, når jeg blæser på både strategier (og dermed erfaringer) samt på vil og kan. I denne del vil jeg gennemgå de strategier, som jeg så ofte omtaler, og som rammesætter min hverdag og min fritid. De strategier, som bevirker, at jeg ejer min sygdom og ikke omvendt.
    16m 57s
  • Episode 5 - Del 1. At eje sin sygdom.

    19 FEB 2023 · At eje sin sygdom. Om at eje sin sygdom, så den ikke ejer mig. Om uoverensstemmelsen mellem vil og kan. Og om strategier, der rammesætter. Episoden i dag kommer i en Del 1 og en Del 2. Første del handler om at eje sin sygdom, så den ikke ejer mig og om den evige uoverensstemmelse mellem vil og kan. Anden del handler om de strategier, som jeg ofte omtaler og som rammesætter både hverdag og fritid. De strategier, som bevirker, at jeg ejer min sygdom og ikke omvendt.
    12m 3s
  • Episode 4. Om at have værdi.

    12 FEB 2023 · Om stadig at have værdi Kan jeg stadig bruges, og hvordan med min værdi? Var blot nogle af de bekymringer, som ramte mig, da jeg erfarede, at mine kognitive men var varige. For. Har man værdi, når hverdagen pludselig er et succeskriterium i sig selv? Når man blot kan jonglere med små mængder af effektiv tid af gangen - og må lade op for at få fornyet energi? Og, når arbejdsevnen er nedsat? I denne episode kommer jeg omkring værdi og det at være i hverdagen på en ny måde. Omkring behovet for brug af tiden og om omkring accepten af den nedsatte arbejdsevne.
    13m 31s
  • Episode 3. Taknemmelighed og magtesløshed.

    5 FEB 2023 · Taknemmelighed og magtesløshed. “Jeg mærkede overtaget, men havde ikke kræfterne til at kæmpe imod. Jeg var magtesløs overfor modløsheden, og nu er taknemmeligheden smidt over bord. Men ikke af mig. Det er blot sket.” Uddrag af digtet Taknemmeligheden. Taknemmelighed og magtesløshed er to tilstande, jeg pludselig har fået et konkret slægtskab med. De er blevet en del af mit efter, og de går på en særlig måde hånd i hånd, taknemmelighed og magtesløshed. I denne episode vil jeg se nærmere på mine møder med disse to tilstande.
    7m 34s

Min Nye Gamle Hjerne - Når man pludselig ikke kan det, man kunne før. Podcasten handler om genopbygningen af en ny hverdag efter pludselig og helt uventet sygdom. For mit...

show more
Min Nye Gamle Hjerne - Når man pludselig ikke kan det, man kunne før.

Podcasten handler om genopbygningen af en ny hverdag efter pludselig og helt uventet sygdom. For mit vedkommende en hjernetumor.

Jeg dykker ned i de tanker, tilstande og erfaringer, der kan opstå i hverdagen efter pludselig sygdom. For hvem er man, når man ikke længere kan det, man kunne før og pludselig må genopbygge og leve sit liv i små rationer som usynligt syg?

Jeg hedder Pernille Kørner Thidemann Nielsen.

Tak fordi, du har lyst til at lytte med.

Se mere på min FB side "Min Nye Gamle Hjerne".
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search