Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Mærk mere af livet - af Marianne Køpke

  • #31: Min hemmelighed er at jeg aldrig tillader mig selv at gå i stå – med Janne Wind

    11 JAN 2022 · I denne episode møder du Janne Wind. En kvinde, der er meget bevidst om, at de ting hun gør, skal gøre en forskel. Janne er sanger, komponist og korleder. Hun er leder af Danmarks største kor i Odense og har i foråret 2020 opfundet Danmarks første rytmiske online kor. Og så har hun lige købt Voldbygaard i Middelfart. Janne er fyldt med energi, hendes udstråling er fantastisk og man kan ikke andet end blive klogere og mere glad i hendes selskab. I episoden taler vi om vores vejrtræknings betydning, både i sangen og i vores liv. Janne fortæller, hvad hendes trick er for hver dag at stå op og blive ved og ved og ved – også selvom det ikke er verdens bedste dag eller det hun skal lave, er alt andet end spændende. Vi taler om hvad spiritualitet er for os og hvordan vi forstår det. Janne fortæller interessant om, hvordan hun i sit liv navigerer efter hendes Kør eller ikke-Kør system Vi taler også om musik og musikoplevelser, og Janne fortæller hvordan vi som publikummer er medmusikkere. ”Musik er ikke forbeholdt for udøvere. Som musiker, som sanger, som korleder, som workshopleder er man ingenting uden sit kor, uden sit publikum. Det er et sammenspil. Man skal have et publikum at resonere med, skabe synergi, løfte energien sammen med. Hvis ikke man rør hinanden, så kan det være fuldstændig ligegyldigt.” Undervejs giver Janne giver også et par gode idéer til bøger og personer, som inspirerer hende. Til sidst i episoden kan du høre omkring nytårsretreat og hvad vi hver især har gjort her omkring nytårsskiftet. Hvad skal slippes? Hvad vil jeg? Hvem vil jeg være? Hvordan vil jeg møde op? Hør med på episode nr 31 og få masser af inspiration til livet. Velkommen til podcasten 'Mærk mere af livet' Rigtig god fornøjelse! Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    55m 55s
  • #30: Lev dit bedste liv

    19 DEC 2021 · Du har muligheden for at leve dit bedste liv. Så hjertelig velkommen til en ny omgang Mærk mere af livet. Det er dejligt at være tilbage. I episoden fortæller jeg, hvordan jeg oplevede at vi kunne ændre vores vaner, vores tanker, vores selvforståelse og dermed vores liv og hvordan min mor blev mit spark til at gå efter mit bedste liv. En insisterende sætning blev ved med at sige: Der MÅ VÆRE en anden måde at leve på. Det var der! Velkommen til podcasten Mærk mere af livet Rigtig god fornøjelse! Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    6m 59s
  • #29: Få et 2020 - med mere dig!

    5 JAN 2020 · (Re-post af episode #14) I denne episode får du hjælp til at blive skarp på, hvad du ønsker DIT 2020 skal indeholde. I episoden ser vi bl.a. på: - hvad der har betydet noget for dig i 2019, og hvad du skal i 2020 - taknemmelighed - dine relationer - hvad gør dig glad - hvad gør dit liv rigere - hvad du vil fokusere på - er der nogen beslutninger der skal tages. Episoden kan bruges året rundt. Der medfølger en PDF for 2020. Den indeholder alle spørgsmålene fra episoden. Du kan hente den her: https://www.mariannekoepke.dk/podcast-29-faa-et-2020-med-mere-dig/ Velkommen til podcasten Mærk mere af livet Rigtig god fornøjelse! Jeg ønsker dig et fantastisk 2020! Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    16m 19s
  • #28: Min begravelse skal være en fest - med Birgitte Due Jensen

    1 DEC 2019 · Velkommen til endnu en episode i Podcasten Mærk mere af livet I den her episode kommer du til at møde Birgitte Due Jensen, som professionelt arbejder med døende. Jeg har nemlig taget et emne op, som jeg tror på har stor betydning for den måde vi lever vores liv på – nemlig vores forhold til døden. Birgitte er inviteret ind til at snak om det at dø, hvad sker der egentligt med den døende op til døden indtræffer, og hvordan kan vi som pårørende hjælpe den døende. Vi taler også om hvordan vi selv kan forberede os på vores egen død, og hvorfor det er en god idé. Birgitte fortæller også at der er lavet undersøgelser, der viser at den døende har det bedre, jo bedre de pårørende mestrer situation. Så der er alt mulig god grund til at få et mere naturligt forhold til døden. Lyt med og bliv klogere på døden og livet. Hjertelig velkommen og rigtig god fornøjelse. Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    1h 28m 43s
  • #27: Vi har sorgen, fordi vi har kærligheden

    17 NOV 2019 · I denne episode af podcasten ’Mærk mere af livet’ fortæller jeg fra MIT hjerte til DIT hjerte. Episoden handler om spontan abort og den sorg, der i hvert fald for mig, opstod som følge af en abort. 15-20 % af alle graviditeter, hvor kvinden er klar over, at hun er gravid, ender med en spontan abort. Det er naturligt, og ikke noget problem. Problemet er, at der ikke blive talt om og taget hånd om sorgen. I episoden her fortæller jeg, hvordan jeg har arbejdet med mit tab - min sorg. Det er små 20 år siden, at jeg aborterede, det på trods er det først nu, at jeg rigtig får arbejdet med sorgen. Jeg håber episoden her kan være med til at åbne for tabuet om at miste – også selvom det sker tidligt i graviditeten. I mit arbejde med min sorg, benyttede mig af at lytte til Trines fløjtespil og at ’Skrive fra Hjertet’. Her et par uddrag fra det skrevne: ”Et liv er mistet. Det gør ondt. Der blev ikke lyttet. Det er ikke bare blod, der løber ud. Det er et liv. En del af mit liv. Inden jeg ser det barn, elsker jeg det. Nu dør det for mig. Giver mig selv skylden. Forstår barnet. Det var det eneste rigtige for barnet og mig. Det hårde var at der ikke blev snakket om barnet. Selvom det er få uger gammelt, er det liv. ” ….. ”Nu forstår jeg hvad sorg er. Men også at vi har den, fordi vi har kærligheden. Fordi vi er elsket og fordi vi elsker.” Hjertelig velkommen til endnu en episode i podcasten ’Mærk mere af livet’. Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    15m 25s
  • #26: Om at miste sit barn - med Trine Geltzer Dinesen

    3 NOV 2019 · I podcasten 'Mærk mere af livet' fortæller Trine Geltzer Dinesen om, da hun i 2002 mistede sin næsten 8 mdr. gamle datter Emily under en ferie på Tenerife. Emily blev syg på ferien, men alt for sent fandt lægerne ud af at det var meningitis. Hun døde på sygehuset, og familien måtte flyve hjem med en tom barnevogn. I podcasten fortæller Trine om hvad der skete på ferien, hvordan de måtte køre fra sygehus til sygehus, hvordan de stod alene, for de pårørende blev der ikke taget sig af. En traumatisk oplevelse for familien. I episoden fortæller Trine om hele hendes sorg og hvordan hun kommer igennem den som årene går. Vi får også en snak om, hvad man har brug for, når man har mistet en nær og hvad vi andre som familie, ven eller kollega kan gøre for at hjælpe personen i sorg. Men det er også historien om hvordan Trine i dag har fået koblet hendes erfaring fra sorgen og hendes fløjte. Trine skriver på sin blog om Emily: ”Der skulle gå mange år førend jeg forstod og acceptere, at du havde været forbi, for at vise mig en ny vej at gå. ” Det hele giver så god mening. Det er en hård, men smuk historie, som jeg er rigtig glad for at Trine ville dele med mig og podcastens lyttere. Af HJERTET TAK Trine. Episoden afsluttes med fantastiske toner fra Trines fløjte. Hjertelig velkommen til denne episode, som jeg håber må gøre en forskel for mange. Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    1h 11m 34s
  • #25: Se muligheder i stedet for begrænsninger – med Søren Petersen fra Gjøl

    20 OCT 2019 · I denne episode af podcasten Mærk mere af livet kan du møde Søren Petersen fra Gjøl. Søren er ægte nordjyde, han siger ikke ret meget, men som samtalen skrider frem er der ingen tvivl om, at Søren har hjertet på det rette sted og får tingene til at ske på Gjøl. Søren ser muligheder i alt. Og er der noget negativt, så bliver det vendt til noget positivt. Gjøl er en lille bitte by nord for Aalborg med små 1000 indbyggere, men med et liv, som i en langt større by. Hør for eksempel om: - samkørsels ordningen der blev etableret da de fjernede budforbindelserne til Gjøl. - da byens kro blev sat til salg, og byens mange frivillige på 40 dage restaurerede kroen - og kroen blev genåbnet - da de små Gjøl trolde – dem med strithåret, fik deres eget museum. Helt klart Sørens stolthed. Et museum der har besøg af samlere fra hele verdenen. Og det fortsætter… Hør selv med. Søren er en utrolig rar person, og som lige til sidst gerne vil have tilføjet: ”Se muligheder i stedet for begrænsninger. Bare klø på. Der er brug for alle, især i de små samfund” Tak for en rar samtale Søren! Og velkommen kære lytter til denne episode :-) Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    42m 41s
  • #24: Familie, rummelighed og livskvalitet - med Kristian Skjødt

    9 JUN 2019 · I episode #24 af podcasten ’Mærk mere af livet’ har jeg inviteret Kristian Skjødt ind som gæst. Kristian er direktør for Feriecenter Slettestrand, og dermed en del af en familie drevet virksomhed. Kristians svigerforældre startede feriecenteret, for at udviklingshæmmede havde et rigtigt sted at holde ferie. Det er mange år siden og i dag drives virksomheden af hele familien; forældre, børn og svigerbørn. Stedet er alt andet end et almindeligt feriecenter. For Kristian betyder det at han kan møde på arbejde og være sammen med dem han holder allermest af, at han laver det han lyst til og det der giver mening for ham. Det gælder i øvrigt for hele familien får man en fornemmelse af. Feriecenteret bygger bl.a. på grundlæggende værdier som ordentlig over for andre og hinanden, og at alle er gode til et eller andet. Vi kommer blandt andet omkring: - Hvordan de som familie ejer og driver en virksomhed sammen - Rummelighed – overfor både medarbejdere og gæster - At vælge hinanden til som familie - Sjæl og personlighed i arbejdet - Livskvalitet - Og meget mere.. Hør en livsbekræftende samtale om, hvordan man også kan vælge integrere sit arbejds- og familie liv. Og med nogle andre værdier end de gængse. Rigtig god fornøjelse Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    57m 39s
  • #23: De 10 vigtigste ting jeg har lært det sidste år

    26 MAY 2019 · Jubilæums episode :-) Med denne episode er det et år siden, at jeg startede den her podcast 'Mærk mere af livet'. Fantastisk! Jeg er dybt taknemmelig. Tak for at du lytter med. Mit formål med podcasten 'Mærk mere af livet' er og har hele tiden været at inspirere dig, til at leve det liv, der er det rigtige for dig! Jeg har derfor i den her episode valgt at dele de 10 ting, som jeg det sidste år har lært eller fået bekræftet er vigtigst, for at vi kan komme til at leve det liv, der er det rigtige for os hver især. For at vi kan mestre livet på en god måde, så det bliver meningsfyldt og i overensstemmelse med vores værdier og det vi hver især tror på og ønsker. De 10 ting er: - Indse at dit liv har en udløbsdato. - Ta’ ansvar for dit eget liv. - Du KAN ændre dit liv. - Ta’ livet til dig, som det er. Det går op og ned. - Være tro mod mig selv! - Plej de nære relationer. - Du skal passe på dig selv. - Der er noget, du skal lære på din vej. - Vi farer derudaf, men ønsker at være nærværende. - Du er god nok. Uanset hvad. Rigtig god fornøjelse. Kig forbi www.mariannekoepke.dk, for mere info og for deltagelse i 1 års fødselsdagskonkurrence. Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    21m 46s
  • #22: Alting løser sig - med Gitte Holtze

    12 MAY 2019 · I episode #22 kan du høre Gitte Holtze fortælle om, hvordan en livskrise gjorde at hun ganske alene tog flyveren til USA og der gik Pacific Crest Trail - en ret vild vandrerute på 4265 km. Hendes mål var ikke at nå Canada (slutningen af ruten). Hendes mål var at finde sig selv. Gitte var i 2017 i en mørk tid af sit liv. Gitte var blevet afskediget fra sit ønskejob, og kunne se langt efter hendes identitet. Hun var også blevet skilt fra sin mand og hendes far var i samme periode død af kræft. Derudover var hun i et år i et psykisk voldeligt forhold. Det sidste tog hårdt på hendes selvværd, og der måtte ske noget. For at bygge sig selv op, havde hun en fornemmelse for, at hun var nød til at gøre noget, som hun ikke var sikker på, at hun kunne. Derfor blev det til Pacific Crest turen. Hør Gitte fortælle om sine personlige oplevelser på turen, og om alt det hun lærte. F.eks om mod, om kontrol, om at have en tro på at ting løser sig, om at acceptere det der er, glæde og meget mere. Efter Gitte kom hjem har hun også skrevet bogen: Jeg lever - 4.265 kilometers vandring gennem en livskrise. Rigtig god fornøjelse med podcasten. Kærlig hilsen Marianne Køpke Arbejds- og livsmentor www.mariannekoepke.dk
    1h 28m 40s

"Mærk mere af livet" er podcasten, hvor du bliver mere opmærksom på livet. Du får inspiration og værktøjer til at leve et liv, hvor du trives, er glad, har det...

show more
"Mærk mere af livet" er podcasten, hvor du bliver mere opmærksom på livet.

Du får inspiration og værktøjer til at leve et liv, hvor du trives, er glad, har det godt med dig selv og det du gør.

Vi har kun det ene liv, så mærk efter om du lever dit liv, som du ønsker dig.

Der kommer en ny episode, når jeg eller en af mine gæster har noget på hjertet.

Velkommen til podcasten "Mærk mere af livet".
Jeg er glad for at du lytter med.

Kærlig hilsen
Marianne Køpke
Arbejds- og livsmentor
www.mariannekoepke.dk
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search