Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Hvem skal hjælpe mormor?

  • Når vi stiller os til rådighed og giver kærlighed, kan vi hele hinanden - Mød den vidunderlige valgmenighedspræst, Malene Aastrup

    5 NOV 2023 · Når vi taler om omsorgsrevolutionen, komme vi ikke uden om at tale om, hvor vi som menneskehed befinder os i vores udvikling og i vores samfund. I denne episode taler jeg med en af de skønneste og mest menneskelige præster jeg nogensinde har mødt, valgmenighedspræst Malene Aastrup. Vi er kommet til et sted i vores historie, hvor udviklingen peger mere og mere i retning af, at vi skal åbne vores hjerter for os selv og hinanden. Ved at turde bringe os selv i spil overfor hinanden og være hele mennesker også med et åndeligt behov, netop er der hvor vi får mulighed for at hele hinanden. Vi kan alle sammen blive skyldige i at et andet menneske dør en lille smule indeni, hvis ikke vi tør stille os selv til rådighed og give ud af vores kærlighed. Vi er alle sammen lige og vi skal alle sammen elskes, det er en fordring. Derfor har vi også en pligt til at stille os til rådighed for hinanden. Vi skal gøre op med den berøingsangst som systemet gennem mange år har kaldt "professionalisme" altså at vi ikke må være mennesker overfor hinanden og vi ikke må vise følelser og bringe os selv i spil. Vi har brug for hinanden som de mennesker vi er og vi har brug for at vi tør bringe os selv i spil. Læs meget mere om valgmenighedspræst Malene Aastrup https://www.ryvm.dk/
    1h 3m 31s
  • Når sygdommen rammer er det ikke kun den ramte der rammes, det er en tragedie der rammer hele familien

    29 OCT 2023 · I denne episode møder vi Jesper Buhl. Jesper er operasanger og tidligere operachef i Den Fynske Opera og han har turneret land og rige rundt og beriget os alle med sin skønne stemme, sammen med hans vidunderlige hustru pianist Hanne Bramsen. Tragedien ramte hele familien, da Jesper blev klar over, at Hanne var ramt af alzheimers. Jesper var pårørende i mange flere år end han var klar over. Alzheimers er en sygdom som oftest udvikler sig langsomt over flere år, inden man bliver klar over den er der. Højdepunktet af tragedien var da Jesper måtte køre Hanne på plejehjem. Men det var også en af de smukkeste dage i hans liv. Lovet foran Gud, at han ville være der i medgang og modgang, blev den hans livs sværeste beslutning. Det var børnene der efter at have passet deres mor nogle dage, hvor Jesper var ude og rejse, at de sagde “Far, det her går ikke. En dag ligger du på gulvet med et hjertestop, fordi du er så stresset og mor ved ikke hvad en telefon er. Vi er ved at miste mor, vi vil ikke miste dig også” Det var den dag beslutningen kom, for kærlighedens gerning kan også være at give slip. Lyt til den smukke og meget rørende episode. Jeg kan godt afsløre, at jeg fik brug for mange kleenex, så er du advaret…. Følg Jesper Buhl https://www.facebook.com/jesper.buhl
    58m 40s
  • Hvad vil der ske i ældreplejen, hvis vi må elske vores næste og give kærlighed til hinanden?

    22 OCT 2023 · I denne episode har jeg den store fornøjelse af at tale med Vibeke Haaning, sygeplejerske og stifter af fritvalgsvirksomheden Blæksprutten. Vibeke har drevet virksomhed i over 30 år, været fritvalgsleverandør i 26 kommuner og har om nogen svaret og gode løsningen på en ældrepleje der faktisk virker og hjælper mennesker. Vibeke er et vidunderlig menneske med hjertet på rette sted, hun har en unik og enestående visdom og så har hun en vilje til at ville, som har givet hende evnen til at kunne. Kæmpe respekt! Nøgleorderne i episoden er; - Sæt mennesker fri - Vi må gerne elske vores næste - Medmenneskelig og kærlig omsorg i relationer gør forskellen - Forebyggelse fremfor behandling - Vi skal have retten til selv at vælge hvordan vores alderdom skal være Glæd dig til at høre en meget indsigtfuld og rørende episode, hvor vi kommer helt ind til kernen i løsningen på omsorgsrevolutionen af ældreplejen. Kærlighed mellem mennesker. Du kan læse meget mere om Vibeke Haaning og Blæksprutten https://blaeksprutten.dk/ Se eller gense Vibeke Haaning i Debatten https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-hvem-vinder-med-finansloven_406084
    1h 7m 5s
  • Vi skal forebygge fremfor at behandle og vi skal turde tænke nyt. Mød Roya Moore, sygeplejerske, politiker og et vidunderligt menneske

    15 OCT 2023 · I denne episode møder vi Roya Moore. Roya er uddannet sygeplejerske, medlem af byrådet i Odense Kommune (C), samt regionsrådet i Region Syddanmark, Roya kæmper for kvinders rettigheder, er uddannet kriminolog og har en imponerende historie hvor hun har formået at vende smerte til kolossal styrke. Royas tanker om hvordan vi skaber en bæredygtig ældrepleje tager et stærkt afsæt i; - at vi skal tænke helt nyt - vi skal forebygge fremfor at behandle - vi er alle mennesker - og vi skal samarbejde uanset partifarve om at skabe de bedste løsninger for vores land Du kan godt glæde dig til at lytte til en powerkvinde af format. Læs mere om Roya Moore https://www.facebook.com/royamoore1967
    53m 10s
  • Vi drømmer stort og har kæmpe ambitioner på vores ældre menneskers vegne. Nøgleord er forebyggelse, frit valg og selvbestemmelsesret

    8 OCT 2023 · Denne episode er 2. del af i alt to episoder om fritvalgsområdet i ældreplejen. Hvis ikke du har lyttet til 1. del, så hør den først. Del 1 udkom søndag den 1. oktober 2023 I denne 2. del dykker vi endnu dybere ned og ind i fritvalgsloven på ældreområdet, samtidig med at vi drømmer stort. En ny ældrelov lader vente på sig, men det er nok meget godt, så kan politikerne få alle vores ønsker og indsigter med i den nye lov, til gavn for vores selvbestemmelsesret og en ældrepleje som bygger på forebyggelse, ordentlighed og lige konkurrence. I denne episode har jeg igen fornøjelsen af at have en knivskarp, mega passioneret ekspert og ejer af NP Advokater, Rikke Lange Slavensky med os for at belyse fritvalgsområdet. Fritvalgsområdet er en hjørnesten i at sikre ældre borgere valgfrihed, selvbestemmelsesret og høj kvalitet i plejen. I dagens episode vil Rikke hjælpe os til at forstå hvilke udfordringer fritvalgsloven møder i virkeligheden, når ulige konkurrence, ugennemsigtighed i den ellers lovmæssige krav til oplysning mangler og Rikke giver os mange kvalificerede bud på hvad der skal til for at loven virker i prakis. Vi drømmer stort, for vi mener begge det er vigtigt at have store ambitioner når det gælder mennesker og vores alle sammen samfund og sundhed i fremtiden. NP Advokater blev stiftet i 2015 med et oprigtigt ønske om at gøre en forskel inden for samhandel mellem den offentlige og private sektor. Jeg indrømmer gerne, at jeg er fuldstændig vild med og stor fan af Rikke og Anja. De formår at få mennesket frem i lovgivningen, og deres fokus er altid på ordentligt, troværdighed og de giver juridisk rådgivning, som virker i praksis. Kæmpe hurra! Det har vi brug for i omsorgsrevolutionen af ældreplejen. Læs mere om NP Advokater https://nplaw.dk/
    57m 8s
  • Ved du godt, at man som ældre har ret til selv at bestemme hvem der skal hjælpe én, hvis man får brug for hjemmepleje?

    1 OCT 2023 · I denne episode dykker vi ned i et vigtigt emne inden for ældreplejen i Danmark, nemlig fritvalgsområdet og serviceloven. Jeg har fornøjelsen af at have to knivskarpe, mega passionerede eksperter og ejere af NP Advokater, Rikke Lange Slavensky og Anja Piening, med os for at belyse fritvalgsområdet. Fritvalgsområdet er en hjørnesten i at sikre ældre borgere valgfrihed, selvbestemmelsesret og høj kvalitet i plejen. Denne episode er 1. del ud af i alt to episoder om fritvalgsområdet. I dagens episode vil Rikke og Anja guide os gennem fritvalgsområdet i serviceloven, indenfor praktisk hjælp, personlig pleje og hjælpemidler og forklare, hvordan fritvalgsområdet fungerer, eller rettere bør fungere når man holder loven i hånden og hvilke områder der er udfordret. Se om du kan finde det sted, hvor jeg helt fra hjertet udbryder, "jamen det er jo det vilde vesten det her..." og fortæl mig om du er enig. NP Advokater blev stiftet i 2015 med et oprigtigt ønske om at gøre en forskel inden for samhandel mellem den offentlige og private sektor. Jeg indrømmer gerne, at jeg er fuldstændig vild med og stor fan af Rikke og Anja. De formår at få mennesket frem i lovgivningen, og deres fokus er altid på ordentligt, troværdighed og de giver juridisk rådgivning, som virker i praksis. Kæmpe hurra! Det har vi brug for i omsorgsrevolutionen af ældreplejen. Læs mere om NP Advokater https://nplaw.dk/
    1h 8m 15s
  • At være pårørende kræver et vanvittigt godt helbred. Mød Ida Bjørnstrøm en powerkvinde og pårørende af format.

    24 SEP 2023 · Jeg plejer at sige, det kræver et godt helbred at være syg - men faktisk kræver det også et vanvittigt godt helbred, at være pårørende i dagens Danmark. 1,2 millioner danskere er pårørende til et menneske, som står dem nært, som de hjælper på den ene eller anden måde. 75 % af dem får en belastningsreaktion i en eller anden grad, indenfor det første år, hvor de også skal være pårende. Det kalder på vi ser på pårørenderollen på en hel ny, empatisk, kærlig og omsorgsfuld måde. I denne episode møder vi Ida Bjørnstrøm en fuldstændig unik og powerfuld hustru, mor og erhvervskvinde med virksomheden https://www.ceradicupra.dk , hvor Ida importerer de lækreste cremer fra hendes hjemland Italien. Ida blev på et splitsekund pårørende til hendes mand Lars, der fik en hjerneblødning og på hjerteskærende vis er blevet senhjerneskadet. Lyt til den gribende episode og lyt til hvad der skal til for, at der ikke kommer to syge, når ulykken rammer og ens verden ændres for altid. Nøgleorderne er forrbyggelse, kærlighed, empati, omsorg og ikke mindst, helt almindelig sund fornuft.
    1h 10m 31s
  • Mød kongen af kundeoplevelser, Ian Wisler-Poulsen til en fantastisk dialog om, hvad der skal til for at levere sublim kundeservice

    17 SEP 2023 · "Kongen af kundeoplevelser", sådan blev Ian Wisler-Poulsen præsenteret, da han gik på scenen som konferencier ved konferencen NPS Summit 2021. Ian er desuden forfatter til en lang række af anmelderroste bøger om kundeoplevelser og servicedesign. Der er ingen tvivl om, at Ian helt bestemt ved hvad han taler. Ian er et dybt passioneret og meget empatisk og skønt menneske. Episoden giver dig et rørende og meget kompetent indblik i hvad der skal til for at levere service i højeste klasse, hvor kunder virkelig føler sig set, hørt og hjulpet. Dét har vi brug for i omsorgsrevolutionen af ældreplejen. Du finder meget mere om Ian Wisler-Poulsen her https://www.wislers.dk
    56m 30s
  • At lave 1000 øvelser hver morgen og stadig køre bil i en alder af 101 år, det er imponerende. Mød Peder fra Struer.

    10 SEP 2023 · Peder er 101 år og ligesom Jonna i sidste episode landskendt fra TV2´s programserie, Længe leve de 100 årige. At være livsglad og rask indtil den dag vi skal herfra er det vi alle drømmer om. Peder er et kæmpe forbillede, for han gør ligesom Jonna mange af de ting, som videnskaben har bevist, er det der skal til for at få et godt langt liv. Vi står overfor en kæmpe udfordring i vores samfund, hvor der bliver 60% flere ældre over 80+ allerede i 2030. Mange ældre har brug for hjælp, er syge og svækkede og samtidig kan kommunerne ikke magte opgaven med at hjælpe de mange ældre. Det kalder på en omsorgsrevolution af ældreplejen, den er jeg ved at skabe med Just Care. Vi har brug for flere som Peder! Lyt med og hør en indsigtsfuld og opløftenede episode af Hvem skal hjælpe mormor?
    38m 53s
  • At være 101 år og stadig være frisk og livsglad, er det vi alle drømmer om. Mød vidunderlige Jonna.

    3 SEP 2023 · Jonna er 101 år og landskendt fra TV2´s programserie, Længe leve de 100 årige. At være livsglad og rask indtil den dag vi skal herfra er det vi alle drømmer om. Jonna er et hjerteligt forbillede, og hun gør mange af de ting, som videnskaben har bevist, er det der skal til for at få et godt langt liv. Vi står overfor en kæmpe udfordring i vores samfund, hvor der bliver 60% flere ældre over 80+ allerede i 2030. Mange ældre har brug for hjælp, er syge og svækkede og samtidig kan kommunerne ikke magte opgaven med at hjælpe de mange ældre. Det kalder på en omsorgsrevolution af ældreplejen, den er jeg ved at skabe med Just Care. Vi har brug for flere som Jonna! Lyt med og hør en både indsigtsfuld og meget rørende episode af Hvem skal hjælpe mormor? www.justcare.dk
    43m 22s

Velkommen til "Hvem skal hjælpe mormor?" - Podcasten, der tager dig med på en utrolig rejse ind i hjertet af omsorgsrevolutionen af ældreplejen. Som din vært er jeg, Marianne Walter,...

show more
Velkommen til "Hvem skal hjælpe mormor?" - Podcasten, der tager dig med på en utrolig rejse ind i hjertet af omsorgsrevolutionen af ældreplejen.

Som din vært er jeg, Marianne Walter, en sygeplejerske og stifter af Just Care, på en mission for at lave en ægte revolution. Men jeg er ikke alene. Omsorgsrevolutionen skabes af stemmerne, historierne og dedikationen fra dygtige og omsorgsfulde mennesker fra hele Danmark, der alle har en vigtig stemme.

I hver episode vil jeg præsentere dig for en ny gæst - en person med en inspirerende historie og en ekstraordinær tilgang til livet, sundhed, service, politik, erhvervslivet som alt sammen er med til at skabe en alderdom man kun kan glæde sig til. Du vil møde pårørende, ældre over 100 år, aktivister, erhvervsfolk, politikere, sundhedspersoner og mange flere, der deler deres berigende indsigter og visioner til gavn fra omsorgsrevolutionen.

Lad os sammen udforske, inspirere og tage aktiv del i at skabe en omsorgsrevolution af ældreplejen. Del derfor meget gerne episoder med dine venner, familier og kollegaer. "Hvem skal hjælpe mormor?" er ikke bare en podcast, det er en bevægelse. Og du er med.

Tag plads, lyt med og lad dig inspirere. Velkommen til omsorgsrevolutionen.
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search