Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Helt i hundene

  • Forhudsbetændelse og kernevacciner: Kom med til dyrlægens unghunde-konsultation

    24 NOV 2023 · Hvad skal jeg holde øje med, nu min hund begynder at blive voksen? Er min unghund sund og rask? Og hvilken adfærd retfærdiggør egentlig, at man neutraliserer sin hund? Teenage-tiden hos hunde kan for mange opleves som en lidt tumultarisk tid. For overgangen fra hvalp til unghund byder på en hel del fysiske og mentale forandringer hos hunden, der er vigtige at få tjekket hos dyrlægen. Heldigvis falder unghundealderen også sammen med et grundigt 1 års-tjek hos dyrlægen, og i det her afsnit kan du komme med helt ind i konsultationsrummet, når Kristine tager Bobby til sundhedstjek ved dyrlæge Søren Pejstrup. Alt fra tænder til yderste halespids bliver gennemgået, og Bobby får de nødvendige vacciner, mens du forhåbentligt får svar på dine spørgsmål om hundesundhed. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær Redaktør: Nomi Forchhammer Helt i hundene er lavet i samarbejde med Vuffeli.
    53m 59s
  • Unghundens kostpyramide: Om overgangen fra hvalpe- til voksenfoder

    17 NOV 2023 · Hvordan håndterer man overgangen fra hvalpe- til voksenfoder? Spiser min unghund for meget? Eller for lidt? Må hunden egentlig gerne få menneskemad? Og hvad sker der, hvis min unghund bliver overvægtig? At være ansvarlig for en hunds kost og sundhed kan være lidt af en jungle at finde rundt i - mens de småtspisende hunde kan vække stor bekymring, kan de madfikserede hunde vække stor frustration. Så hvordan skaber du den bedste madrutine for din pelsede ven? Det har hundemor Kristine spurgt foder og spurgt ernærings- og adfærdsekspert Sofie fra Vuffeli om i det her afsnit. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær Redaktør: Nomi Forchhammer Helt i hundene er lavet i samarbejde med Vuffeli.
    43m 17s
  • Undgå hårknuder: Kom med i hundesalonen

    10 NOV 2023 · Hvordan plejer jeg min hunds pels? Hvad er de bedste tips til at klippe hunden selv? Hvor ofte skal en hund have børstet tænder? Og hvad er egentlig den bedste 'beauty-rutine' for hunde? Man skal passe på, at der ikke går helt hundehårknude i den, hvis man springer børstningen eller generel hundepleje over - næsten uanset race. I det her afsnit kommer du med havaneseren Bobby helt ind i hundesalonen, hvor hundemor Kristine får de allerbedste hundeplejetips af hundefrisøren Carina. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær Redaktør: Nomi Forchhammer Helt i hundene er lavet i samarbejde med Vuffeli.
    39m 44s
  • Fra hundemor til hundemor: Topper og teenagetroubles

    3 NOV 2023 · Hvad er forskellen på en hvalp og en unghund? Hvad gør jeg, når jeg mister motivationen for at træne min hund, fordi den er gået i teenagemode og ikke vil lytte? Og hvornår giver det mening at kasterere eller sterillisere sin hund? Dét er nogen af de store spørgsmål mange hundeejere stiller sig selv, og som hundemor Katrine Nygaard har gjort sig en masse erfaringer omkring i det år, hendes cockerpoo Topper har været unghund. Mød kvinden bag Danmarks største dogfluencer Topper i det her afsnit, hvor Katrine deler ud af alle sine bedste råd til sindsro igennem en af de største prøvelser som hundeforældre: Teenageårene. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær Redaktør: Nomi Forchhammer Helt i hundene er lavet i samarbejde med Vuffeli.
    45m 24s
  • Indkalds-issues og teenagehjerne: Den uregerlige unghund

    26 OCT 2023 · Hvorfor lytter min hund ikke efter længere? Har han virkelig glemt alt det, vi har brugt det sidste år på at træne? Og bliver vores gåture nogensinde hyggelige igen, ligesom de plejede at være? Dét er nogen af de spørgsmål, som journalist og hundemor Kristine Kjær har stillet sig selv efter hendes havaneser, Bobby, er trådt ind i teenageårene. Derfor har Kristine atter taget mikrofonen under armen og optaget Bobby i alle de uregerlige unghundesituationer, de har stødt på i overgangen fra hvalp til teenager. Dén overgang kan nemlig komme bag på de fleste hundeejere - men det er der heldigvis råd for. I det her afsnit kommer de gode råd fra hundetræner Emilie Preuss fra Hundesnude. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær Redaktør: Nomi Forchhammer Helt i hundene er lavet i samarbejde med Vuffeli.
    49m 12s
  • Neutralisering eller ej: Hvalpens sundhed (del 3)

    22 MAY 2023 · Er kastrering en løsning for den uregerlige unghund? Kan min hund være alene hjemme, hvis bare den bliver sterelliseret? Og stopper den med gø, hvis bare den neutraliseres? Overgangen fra hvalp til unghund er fyldt med mange bekymringer for hundeejere. Et af de mest diskuterede emner er neutralisering. Kristine var vant til at gå tur med hendes havaneserhvalp Bobby uden snor. Han kom, når hun kaldte og lystrede typisk altid på kommandoerne, når godbidderne var klar. Men så blev Bobby teenager. Og med den nye unghunde-fase afløses hvalpe-udfordringerne med nye. Bobby kunne ikke længere gå uden snor. Og kommandoerne havde han fuldstændigt “glemt”. Lyder det bekendt? I tredje og sidste del af samtalen med dyrlæge Søren Pejstrup bliver du meget klogere på den store neutraliseringssnak, ligesom du får svar på, hvilke sygdomstegn du kan være opmærksom på hos din hund - og hvad du skal forberede dig på i overgangen fra hvalp til unghund. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær
    40m 22s
  • Renlighedstræning og den perfekte pølle: Hvalpens sundhed (del 2)

    15 MAY 2023 · Hvordan ser den perfekte hundepølle ud? Livet med en hundehvalp kan på ét punkt minde en hel del om livet med en baby. Man går i hvert fald meget op i, hvordan indholdet i bleen eller hundeposen ser ud - og med god grund. Afføring er den mest håndgribelige ting, der kan fortælle os om, hvorvidt der er balance i mave-tarm systemet eller ej. Kristine er også en af de hundeejere, der er meget opmærksom på, hvad der kommer ud i den anden ende af hendes havaneser Bobby. Derfor har hun endnu engang allieret sig med dyrlæge, Søren Pejstrup, til en snak om, hvornår man skal være bekymret for opkast, hundeprutter og hvordan den ideelle hundelort ser ud. I det her afsnit taler Kristine og Søren også om de mange myter omkring hvalpens motorik - og her får du aflivet sejlivede myter om, hvorvidt hvalpen må hoppe, gå på trapper og bruge sin krop i løbet af det første leveår. Dette afsnit er anden del ud af tre om hvalpens sundhed. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær
    39m 32s
  • Hvalpevacciner og knivskarpe bisser: Hvalpens sundhed (del 1)

    8 MAY 2023 · Trækker han vejret lidt for hurtigt? Er hun alvorligt syg, hvis hun kaster op? Burde vi tage til dyrlægen for en sikkerheds skyld? Hvalpelivet kan være fyldt med en masse bekymringer omkring hundens sundhed. Det kan Kristine nikke genkendende til - hendes hvalp, Bobby, har nemlig fået Kristine til at ringe til dyrlægens akutlinje flere gange, blot for at få at vide at han opfører sig helt normalt. I det her afsnit får hun endelig svar på alt det, hun så længe har haft lyst til at spørge en dyrlæge om, når hun taler med dyrlæge Søren Drimer Pejstrup om alt fra vacciner og loppe/flåt-pleje til hundetandbørstning. Dette afsnit er første del ud af tre om hvalpens sundhed. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær
    34m 54s
  • How to hundesprog: Socialisering og miljøtræning

    1 MAY 2023 · Socialisering af hvalpe til nye mennesker, miljø og andre hunde er lige så vigtigt som de første vacciner - i hvert fald hvis du ønsker en robust og venlig hund livet igennem. Men hvordan griber man socialiseringen an den første tid? Hvordan lærer man sin hund et respektfuldt møde med andre hunde? Og er det overhovedet realistisk, at ens hund skal være venner med alle? Det spørger Kristine hundeinstruktør og mentalbeskriver Andreas Rosenvinge om - som desuden driver en hundedagpleje og er flydende på hundesprog. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær
    40m 18s
  • De fortryllende hundeøjne: Relationen mellem menneske og hvalp

    25 APR 2023 · Det er ikke for sjov, at hundehvalpe har så store, søde øjne. Når du kigger hvalpen dybt i øjnene, danner du nemlig præcis de samme hormoner, som når du kigger et spædbarn i øjnene. De er med til at skabe det stærke bånd, der opstår mellem dig og din hund. Men den stærke relation kan også være rod til stor usikkerhed. For er jeg en god nok forsørger for de her store dybe øjne? Kan jeg overhovedet magte opgaven at opdrage en hundehvalp? Hvorfor er den så strid overfor mig, når jeg gør alt, jeg kan, for at den har det godt? Har den det godt hos mig? Og er det hunden eller mennesket først? Alle de store spørgsmål har Kristine stillet sig selv i kampen om at give hendes hvalp Bobby den bedste start på hundelivet. I det her afsnit får hun hjælp til at håndtere de tunge tanker af Chalotte Glintborg, der er hundeadfærdsrådgiver og lektor i psykologi. Produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær
    39m 24s

Hvorfor er min hvalp så kræsen? Hvordan træner vi alene hjemme? Hvordan ved jeg, at min hund er sund og rask, og hvad stiller jeg op med dens sære adfærd?...

show more
Hvorfor er min hvalp så kræsen? Hvordan træner vi alene hjemme? Hvordan ved jeg, at min hund er sund og rask, og hvad stiller jeg op med dens sære adfærd?
Der melder sig mange uventede spørgsmål, når en hundehvalp flytter ind i hjem og hjerte.
'Helt i hundene' klæder dig på i alt fra renlighedstræning til seperationsangst i målet om at skabe den bedste hverdag for både hund og menneske.

Følg den nybagte hundemor Kristines rejse med havaneserhvalpen Bobby, mens de sammen arbejder sig gennem alle de udfordringer der opstår i hvalpetiden.

Kristine taler både med hundetrænere, adfærdseksperter og psykologer, og får et særligt indblik i, hvordan man skaber det bedste hundeliv for sin hvalp.

Idé, produktion og tilrettelæggelse: Kristine Kjær
Redaktion: Kristine Kjær og Nomi Forchhammer - og Bobby

Podcasten er sponsoreret af Vuffeli.
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search