Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Forældre før tid

  • Afsnit 27 - Camillas fortælling

    21 APR 2023 · Camilla blev mor for første gang i 2022 til Elina. Camilla var indlagt i to døgn på Rigshospitalet, inden Elina kommer til verden i uge 24+1. Camilla siger selv, at de har haft et meget atypisk uge 24-forløb – på den gode måde – og hun vil rigtig gerne dele deres fortælling og solstrålehistorie, da hun selv savnede de gode historier under indlæggelsen med Elina. Elina er indlagt 7 uger på Rigshospitalet og 5 uger på Hillerød, og efter de første tre døgn er Elina ude af respirator. Camilla deler nogle af de oplevelser, som var svære for hende under indlæggelsen på Rigshospitalet, men samtidig fortæller hun, hvor stor en betydning personalet havde for hende og kæresten Nicklas. Efter 7 uger på Rigshospitalet bliver Camilla og Elina overflyttet til Hillerød, og Camilla fortæller, at det er en af de værste dage, fordi hun følte sig alene og savnede at være på intensiv, selvom det var positivt, at Elina klarede sig så godt, at de kunne flyttes, men stilheden på Hillerød var helt uvant for Camilla. Elina bliver udskrevet til THO i uge 36+2 og klarer sig rigtig godt, hun er kort før optagelsen til podcasten fyldt et år, og hun snart klar til at starte i vuggestue. Musik af Lise Dres: Barnesind Gentager Historien Når Solen Danser Ned En Drømmer Andet underlægning er købt fra Audiojungle
    1h 17m 41s
  • Afsnit 26 - Marias fortælling

    13 APR 2023 · Maria blev mor for anden og tredje gang til tvillingerne Hjalte og Jonas i 2011, Hjalte og Jonas kom til verden i uge 26+3. Under indlæggelsen følger Jonas mere forventeligt, hvad der kan være, når man er født i denne uge, hvor Hjalte har flere komplikationer. Maria deler, hvordan optakten til fødslen, fødslen og indlæggelsen var, og om nogle af de oplevelser som efterfølgende har haft betydning for Maria. Maria deler, hvordan hun oplevede, at overflytningen fra Riget til Hillerød var svært, fordi hun følte sig alene, og hvordan hun ikke følte sig klar til at blive udskrevet med drengene, da Hjalte skulle udskrives med ilt. Maria undersøger derfor, hvad der er af muligheder for hjælp og støtte efter udskrivelsen, så drengene og familien - som også tæller en storebror, som helhed kunne få hjælp og støtte når de kom hjem. Maria deler ærligt om tiden efter udskrivelsen, og hvordan drengene har det i dag og deres udvikling efter den tidlige start på livet, og så fortæller hun også ærligt, hvordan hun selv har det i dag. Lige nu er Maria langtidssygemeldt og nydiagnosticeret med PTSD, som er vurderet at være tilhørende den for tidlig fødsel i 2011 og forløbet derefter. Hun beskriver, hvor hun siden fødslen har siddet fast i en tankegang om ”at det var mit ansvar, jeg risikere de dør, jeg risikere de bliver skadet, hvis ikke jeg gør de her ting eller hvis ikke jeg har kontrol” Musik af Lise Dres: Barnesind Gentager Historien Når Solen Danser Ned En Drømmer
    1h 55m 10s
  • Afsnit 25 - Kiras fortælling

    6 APR 2023 · I 2019 bliver Kira mor til Rose, som kommer til verden syv uger for tidligt. Det er første gang, Kira bliver mor, og fødslen kommer uden varsel. Kira fortæller, hvordan vandet går hjemme på sofaen, og hvordan dette chok påvirker hende senere i forløbet. Efter fødslen, under indlæggelsen og i de første måneder hjemme føler Kira sig som en amazonkriger, der kan klare det hele, men da Rose er omkring 6 måneder gammel og begynder at få flaske, vælter Kira. Hun får en efterfødselsreaktion, da der nu er plads til hendes egne behov, og hun begynder at kunne mærke i sig selv og det, de har været igennem. I forbindelse med et forløb hos en psykolog bliver det klart for Kira, at hun kom til at efterlade sig selv der på sofaen, da vandet gik. Hun kommer ovenpå igen, og det skal vise sig, at der er brug for alle de kræfter, hun kan mønstre, for da Rose er mellem 6-8 måneder, begynder en ny kamp, da Kira og kæresten Martin oplever, at deres datter er anderledes og har brug for hjælp til sin motoriske udvikling. Da Rose starter i vuggestue, går indkøringen ikke som forventet – lederen indkalder til en samtale og mener ikke, det er det rigtige tilbud for Rose, og det er første gang, at Kira og Martin tænker, at datteren måske har nogle behov som ikke bare kan rummes i en almindelig institution, og at det måske ikke kun er i forhold til motorikken, at Rose har udforinger. Musik af Lise Dres: Barnesind Gentager Historien Når Solen Danser Ned En Drømmer Andet underlægning er købt fra Audiojungle
    1h 47m 59s
  • Afsnit 24 - Malenes fortælling

    25 SEP 2020 · Malene blev mor for første gang i januar 2019, da hun fødte sønnen Noah, som på grund af svangerskabsforgiftning kom til verden i uge 27+1. Malene havde haft en ukompliceret graviditet og elskede at være gravid, men ved en lægeundersøgelse er Malenes blodtryk højt, og hun henvises derfor til Holbæk sygehus. Efter det efterfølgende tjek sendes hun til Riget med ambulance, og pludselig går det stærkt. Dagen efter kommer Noah til verden. Under indlæggelsen rammes Noah af forskellige infektioner og lægges derfor i respirator af flere omgange, hvilket er hårdt for Malene. Men Noah kommer sig heldigvis og er i dag en dreng på halvandet år, der lige er begyndt at gå og hele tiden udvikler sig og ikke virker til at være påvirket af den tidlige og hårde start på livet. Men for Malene har det haft konsekvenser, hun har mange bekymringer og føler sig stadigvæk i alarmberedskab. Musik: "Barnesind" af Lise Dres "Gentager historien" af Lise Dres Andet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle
    58m 33s
  • Afsnit 23 - Henriettes fortælling

    18 SEP 2020 · I dette afsnit fortæller Henriette, hvordan hun oplevede at blive mor for første gang i juni 2020, da sønnen August kom til verden i uge 29+0. Gennem sin indlæggelse har Henriette brugt de andre fortællinger i podcasten og skrev derfor, at hun også gerne ville dele, så hendes ærlige og sårbare fortælling måske kunne hjælpe andre. Henriette er alenemor til August, som er kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling med donor. En beslutning, der ikke var nem, men ønsket om at blive mor var størst. Under indlæggelsen oplever Henriette en for form for identitetstab, som hun selv kalder det, for pludselig er hun ikke Henriette, men Augusts mor, og det er August som er patienten, og det er ham, personalet skal hjælpe. Henriette føler ikke altid, at hun kan tillade sig at give udtryk for, at hun også har det svært. Det er en ærlig fortælling om en svær beslutning om at blive alenemor, et fertilitetsforløb og en indlæggelse på neonatal, hvor følelsen af ensomhed, kontrol- og identitetstab fyldte. Musik: "Barnesind" af Lise Dres "Gentager historien" af Lise Dres Andet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle
    1h 11m 57s
  • Afsnit 22 - Sundhedsplejen Roskilde

    16 SEP 2020 · I dette afsnit har jeg været på besøg hos Sundhedsplejen i Roskilde, hvor jeg har mødt og snakket med sundhedsplejerskerne Helle Dueholm og Grith Brask Olsen, som begge arbejder med de for tidligt fødte og deres forældre. Det særlige fokus på de præmature familier har været en del af Roskilde sundhedspleje i mange år, og det er en særlig indsats, fordi de har erfaret, at familierne har brug for en anden støtte, forståelse og andre tilbud end familier, der føder til tiden. Jeg snakker med Grith og Helle om de forskellige tilbud, de har til familierne, hvorfor de besøger familierne allerede på neonatal, hvad de oplever, familierne kæmper med, og hvordan de ikke kun er opmærksomme på det præmature barn, men også forældrenes trivsel. Jeg ville personligt ønske, at alle kommuner havde lignende tilbud til præmature børn og forældre efter udskrivelsen fra neonatal, men som Helle til sidst kommer ind på, vil det nok kræve, at vi præmature familier politisk anerkendes og betragtes som sårbare, også selvom vi er kommet hjem fra neonatal. Musik: ”Barnesind” af Lise Dres Se mere om podcasten på https://www.praematurefortaellinger.dk/index.php/om-praemature-fortaellinger/podcast/
    29m 29s
  • Afsnit 21 - Refleksion over fædrenes plads i fortællingerne om for tidligt fødte børn med psykolog Rebecca Thomsen

    11 SEP 2020 · I dette afsnit har jeg besøgt psykolog Rebecca Schønherr Thomsen, som er forfatter til bogen ”At blive far til et for tidligt født barn”. I bogen deler 16 fædre deres historier om, hvordan de har oplevet at blive fædre før tid. Udover de 16 fædres historier præsenterer Rebecca også nogle teoretiske perspektiver på faderskabet i forhold til fædres tilknytning, fædrenes rolle og deres plads på neonatalafdelingerne. Hun reflekterer også over nogle af de temaer, som går igen på tværs af fædrenes historier. Dette er nogle af de ting, jeg også taler med Rebecca om. Samtidig kommer vi også ind på nogle af vores egne oplevelser og erfaringer med at opleve tiden på neonatal forskelligt som mor og far – Rebecca blev nemlig selv mor til et for tidligt født barn, da hun i 2016 fødte sin søn i uge 25+0. Ved interesse eller spørgsmål kan Rebecca kontaktes gennem https://agape.dk/ShowPage.aspx?pid=242 eller direkte på rebecca@agapemail.dk Musik: ”Barnesind” af Lise Dres
    1h 27s
  • Afsnit 20 - Philips fortælling

    4 SEP 2020 · Philip blev far for første gang i januar 2019, da sønnen Noah kom til verden i uge 27+1, fordi konen Malene fik svangerskabsforgiftning. Philip fortæller, hvordan han oplevede indlæggelsen, hvordan han forsøgte at beskytte både Noah og Malene, og hvordan han til tider følte sig kørt ud på et sidespor. Philip fortæller, hvordan han ser optagelserne til dette podcastafsnit, som hans måde at få bearbejdet og talt om forløbet på. Et forløb, hvor Noah rammes af forskellige infektioner, men i dag er en dreng på 1 ½ år, som virkelig trives og ikke er mærket af den tidlige start på livet. For Philip er det en succeshistorie, der er vigtig at huske på og få fortalt til andre i håbet om, at den vil kunne give andre håb. Men det er også en ærlig fortælling om et forløb, som har betydet, at Philip ikke er sikker på, at han skal have flere børn, da han ikke vil udsætte Malene for oplevelsen igen. Og tanken om, at der er en risiko for, at Philip ville miste Malene, er ubærlig. Musik: "Barnesind" af Lise Dres "Gentager historien" af Lise Dres Andet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle
    56m 12s
  • Afsnit 19 - Kims fortælling

    28 AUG 2020 · I dette afsnit fortæller Kim, hvordan han oplevede at blive far for tredje gang, da datteren Karoline blev født i uge 26+0 i februar 2019. Kim fortæller ærligt om, hvordan han og konen Mette forsøgte at skabe en hverdag på neonatal, hvor kontakten med de andre indlagte forældre betød meget. Samtidig var det også en hverdag, der særligt under indlæggelsen på Rigshospitalet var præget af en til tider barsk hverdag. Kim og Mette får besked om, at Karoline har en større hjerneblødning og åben ductus, men begge dele går dog i sig selv, og trods den tidlige start på livet er familien pludselig på vej videre til Hillerød hospital og derefter på THO. Under en uge efter de er kommet hjem på THO stopper Karoline med at trække vejret. Kim fortæller, hvordan han, mens konen Mette ringer efter hjælp, forsøger at få Karoline til at trække vejret, hvilket heldigvis lykkes, og kort efter er ambulancen fremme. Kim giver et indblik, hvordan oplevelsen påvirkede ham efterfølgende og fortsat til tider påvirker ham i dag. Musik: "Barnesind" af Lise Dres "Gentager historien" af Lise Dres Andet underlægning fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle
    1h 17m 58s
  • Afsnit 17 - Emils fortælling

    26 AUG 2020 · Emil blev far for første gang i oktober 2019 til sønnen Anton, som efter en graviditet præget af mange uvisheder og bekymringer blev født i uge 28+4. Emil fortæller ærligt, hvordan det, at han selv er født for tidligt allerede inden graviditeten, fyldte i hans bevidsthed – de udfordringer og kampe han selv har oplevet, frygtede han, at hans eget barn skulle opleve. Samtidig fortæller Emil om flere års kamp for at blive gravide og flere forskellige fertilitetsforløb. Tiden på neonatal er fyldt med komplikationer for Anton, som to gange må overføres til Riget, da Anton bliver ramt af NEC og ROP. Det første ophold på Riget, hvor Anton overflyttes på grund af NEC, er stadigvæk svært for Emil at tænke tilbage på. Under indlæggelsen bruger Emil Twitter til ”at få afløb for afmagten, frygten og kaosset” og forsatte også efterfølgende med at bruge Twitter, da familien heldigvis kommer på THO i januar 2020. Ugen inden afsnittet blev optaget, havde Anton været til tjek på hospitalet, hvor familien blev henvist videre til et udredningsforløb hos en neurolog, da Anton umiddelbart viser tegn på neurologiske udfordringer. Læs Emils opdateringer fra forløbet på Twitter: http://www.twitter.com/eschjoett Eller følg med på hjemmesiden: http://altforanton.dk/ Musik: ”Barnesind” af Lise Dres ”Skymaskiner” af Jonas Willumsen/Entakt Andet underlægning er fra YouTubes lydbibliotek og købt fra Audiojungle
    1h 32m 30s

I den første del af podcastserien "Forældre før tid" deler jeg og otte andre mødre vores fortællinger om at blive forældre før tid. Vi har alle oplevet, at vores børn...

show more
I den første del af podcastserien "Forældre før tid" deler jeg og otte andre mødre vores fortællinger om at blive forældre før tid.
Vi har alle oplevet, at vores børn blev født for tidligt. Vi har alle været indlagt på sygehusets neonatalafdeling. Vi har alle oplevet at blive forældre på en anden måde end de fleste andre, og vi har oplevet, at det har været svært for andre at forstå vores udfordringer.

Vi er alle forældre til de sejeste fightere.

Jeg håber inderligt, at andre forældre, der oplever at føde for tidligt, kan bruge fortællingerne som støtte, at fortællingerne vil kunne hjælpe dem igennem den hårde tid og at fortællingerne vil give fagfolk og pårørende et indblik i oplevelserne fra mødrenes perspektiv.

Alle forløb er forskellige.
Alle børn er forskellige.
Vi forældre er forskellige, og vi har haft forskellige oplevelser med os, inden vi endte med et for tidligt født barn.
Derfor håndterer vi også forløbene forskelligt – men sammen kan vi hjælpe og støtte hinanden.

Det er planen og håbet, at der på sigt også vil komme afsnit med fædre, pårørende og fagpersoner, der alle kan bidrage til at gøre os alle sammen klogere på emnet.

Læs mere om Præmature fortællinger på: https://www.praematurefortaellinger.dk/
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search