Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Fantastiske fortællinger fra Fjordlandet

  • 5: Selsø slot: Mogens Ulfeldt og hemmelighedernes slot

    27 FEB 2023 · Kender du slotsejeren Mogens Ulfeldt? Ved du, at han var gode venner med kong Christian d.4? Og ved du, at han havde et rum på sit slot, hvor han kunne spærre folk inde? Historierne fortæller, at Mogens Ulfeldt spærrede sin kone inde, at væggene gemmer på hemmeligheder, og at der vil starte en stor brand, hvis ét særligt maleri tages ned. Men passer historierne? Tag med på en fantastisk fortælling, der starter i slotsgården med en fangekælder og en dør ind til “hemmeligheden”. Du skal forestille dig en tid, hvor man spiste med hænderne og kniv - for der fandtes ikke gafler
    17m 56s
  • 4: Jægerspris: Frederik 7. Kongen, der ikke ville være konge

    27 FEB 2023 · Kender du Kong Frederik d. 7.? Ved du, at han elskede at holde fester? Og ved du, at han havde et hult træ, der var så stort at han, hans kone og deres heste kunne stå inden i? Historierne fortæller, at Frederik d. 7. faktisk slet ikke gad være konge. Alligevel bliver han en af Danmarks mest betydningsfulde konger. Men hvordan gør han det? Tag med på en fantastisk fortælling, der starter under jorden i Juliane Højen, hvor konger som Frederik d. 7. har fået styrke fra tidligere sagnkonger. Du skal forestille dig en tid, hvor børn gik på arbejde, og hvor man kørte hestevogn i gaderne.
    16m 23s
  • 3: Frederikssund: Thyra og kampen med Fenrisulven

    12 JUL 2022 · Kender du Fenris ulven? Ved du, at han var en kæmpe stor og vild ulv i gudernes rige? Og ved du, at der findes en meget særlig knap med et motiv af netop Fenris og en gud, der hedder Tyr? Historierne fortæller at knappen er fundet dybt nede i den danske muld, og at guden Tyr mister sin ene arm. Og hvordan gør han så det? Tag med på en fantastisk fortælling, der starter i et øde område nær en fjord, hvor rejselystne vikinger er sejlet ud på togter - et sted, der kaldes Vikingebopladsen. Du skal forestille dig en tid, hvor munden manglede tænder, fordi man hverken havde tandbørster eller tandpasta.
    14m 49s
  • 2: Roskilde: Kong Roar og Helges hævntørst

    12 JUL 2022 · Kender du brødrene Roar og Helge? Ved du, at de levede for 1.500 år siden? Og ved du, at de var konger i Danmark? Historierne fortæller, at Roar er landkonge, mens Helge er søkonge. Men inden de bliver konger, må de først hævne sig på deres onkel. Han har nemlig stjålet kongetitlen fra dem. Tag med på en fantastisk fortælling der starter midt i en by, som konger og dronninger har besøgt i mere end 1000 år, og som Roar ifølge fortællingerne grundlægger. Du skal forestille dig en tid, hvor skoene var lavet af et stykke skind, du bandt om foden, og hvor du kun fik lys fra solen og ild. Der fandtes nemlig ikke elektriske lamper, som vi har i dag.
    15m 47s
  • 1: Lejre: Kong Skjold og helten Beowulf

    27 JUN 2022 · Kender du Kong Skjold? Og ved du, at han har levet i verdens allerstørste vikingehal? En vikingehal du kan se en efterligning af i dag i Lejre. Historierne fortæller, at Skjold kom sejlende til Lejre for 1.500 år siden, og at han vandt en kamp over en stor brun bjørn - uden at have hverken våben eller skjold. Og hvordan gør man så lige det? Tag med på en fantastisk fortælling, der starter oppe på en række grønne bakker i Lejre - hvor konger har kæmpet om at få magten. Du skal forestille dig en tid, hvor der hverken fandtes biler, cykler eller gader som vi kender dem i dag. Og hvor maden oftest var grød - både morgen, middag og aften.
    11m 17s

Du kender sikkert allerede byerne Roskilde, Lejre og Frederikssund, som ligger i det område på Sjælland, der kaldes Fjordlandet. Men vidste du f.eks at det var her, Danmarks første konger...

show more
Du kender sikkert allerede byerne Roskilde, Lejre og Frederikssund, som ligger i det område på Sjælland, der kaldes Fjordlandet.
Men vidste du f.eks at det var her, Danmarks første konger levede? Og ved du, hvorfor de danske vikinger har kæmpet og skålet i mjød i netop de her byer?

Få svarene i podcastserien Fantastiske fortællinger fra Fjordlandet

Familie-podcasten er produceret for VisitFjordlandet af April Podcast Production
show less
Contacts
Information

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search