Settings
Light Theme
Dark Theme
Podcast Cover

Den Hvide Dame

  • Hessel herregård

    23 AUG 2020 · Teglbrænderen jog møggreben ned i den løse jord under stengulvet. Der var ganske rigtig en fordybning og da han bagefter mærkede efter med fingeren, kunne han mærke noget blødt. Han stak påny møggreben i jorden for at løfte det op som lå gravet ned. Alle i rummet trak sig tilbage i rædsel, for på gaflen af møggreben lå et dødt spædbarn… Herregården Hessel i Vesthimmerland, har hverken fine slægter eller været omdrejningspunktet i den store Danmarkshistorie. Den har altid passet sig selv. Men som med alt andet skal man bare kradse lidt i overfladen og så vælter historierne ud af den gamle stråtækte herregård fra 1300tallet. Herregården Hessel har stået imod pesten, reformationen og ikke mindst bondeplagere, der under stavnsbåndet forsøgte at få bugt med den danske bondestand. Velkommen til Herregården Hessel.
    55m 37s
  • Rosenholm Slot

    9 AUG 2020 · Hans Rosenkrantz vågnede ved at døren til hans soveværelse langsomt gled op. Hans trak dynen op til ansigtet og stirrede rædselsslagen på den person der nu kom ind i værelset. Først kunne Hans ikke genkende personen, men så så han pludselig hvem det var, men det kunne det jo ikke være, for personen i hans soveværelse havde været død i mange mange år… I over 461 år har Rosenholm været i familien Rosenkrantz eje. Denne ældgamle og berømte adelsslægt har sat så kraftige spor i Danmarkshistorien at man nærmest ikke kan finde en vigtig episode i vores lands historie, uden at en Rosenkrantz har været inde over begivenhederne. De har kæmpet i alle krige og tjent alle konger, de er kort sagt ligeså uløseligt sammenhængende med Danmarkshistorien som selve kongerækken. Velkommen til Rosenholm Slot.
    51m 10s
  • Løvenborg Gods

    28 JUN 2020 · Hun fornemmede der var nogen inde på værelset. Det var nat og hun var i tvivl om hvorvidt det var en drøm eller om hun var vågen. Hun lå lidt og kom til sig selv, før hun blev enig med sig selv om at hun måtte være lysvågen. Og så kom den knugende fornemmelse som i første omgang havde vækket hende. Hun var ikke alene. Hun satte sig op i sengen og blikket stivnede. I fodenden stod en langskægget mand i vadmelstøj. Hun kunne ikke se ansigtet for det var bøjet mod jorden. Løvenborg ved Holbæk, er et stykke Danmarkshistorie med mange år på bagen. Oprindeligt hed det Ellinge og var ejet af biskop Absalon tilbage i 1100tallet, hvor det blev et bispelen frem til reformationen. Det har huset nogle af dansk adels mest fremtrædende personligheder og endelig har en berømt komponist været en flittig gæst på godset. Det var også der han skrev et værk som skulle gå hen og bliver et af de mest ikoniske stykker musik i den danske kulturskat. Velkommen til Løvenborg.
    49m 20s
  • Nørre Vosborg

    21 JUN 2020 · Lange Margrethe greb den unge gravide pige bagfra og hviskede i hendes øre: ” Så min bette tøs, nu skal du dø og du skal ikke være bange for det er bare et lille snit over din kønne hals, så er det straks forbi. Det gør slet ikke ondt…” Med over 700 år på bagen har Nørre Vosborg i Vestjylland set lidt af hvert. Fra de tidligste dage i 1299, besad Erik Menved borgen hvorfra han kæmpede mod faderen Erik Klippings drabsmænd. Men også den mægtige Niels Bugge sad på Osborg, som det dengang hed, indtil Valdemar Atterdag muligvis fik ham dræbt for sit oprør imod kronen. Den smukke herregård, som det er i dag, har også huset nogle af landets mest indflydelsesrige adelsfolk. De har igennem tiden været med til at skrive vores allesammens historie. Der er nok at tage fat på, så velkommen til Nørre Vosborg.
    46m 32s
  • Spøttrup Borg

    14 JUN 2020 · Barnepigen vågnede med et sæt ved følelsen af, at hun ikke var alene. Der var iskoldt i børneværelset og hun kunne se sin egen ånde, men hun kunne også se noget andet. For enden af sengen stod den døde dreng i sine ligklæder og stirrede på hende. Han pillede ved stolen ved sengen, som om han ville fortælle sin gamle barnepige noget… Spøttrup Borg var i tidernes morgen et uindtageligt fæstningsanlæg som holdt stand, da Skipper Clements bondehær forsøgte at storme det i 1534. Middelalderborgen har lagt mure til mange historier og haft et hav af ejere, som alle satte deres præg på stedet. Men Viborgbispen Niels Glob, var manden der så potentialet i stedet og takket være ham, har den gamle borg sat sig tungt på historien og står i dag uden i voldgraven som et ekko fra fortiden. Velkommen til Spøttrup Borg.
    47m 9s
  • Clausholm Slot

    7 JUN 2020 · Herremanden råbte den usynlige person an, men skridtene fortsatte... Så affyrede han to skud i retning af der hvor fodtrins lydene kom fra. Da braget klingede af i de lange gange, fortsatte skridtene hen imod herremanden, der nu var hvid af frygt i ansigtet… På Clausholm Slot har man igennem årene været leveringsdygtige i både skandaler, krige, mord og ulykkelig kærlighed. Og det er vel i grunden hvad et rigtigt slot er gjort af. Og et rigtigt slot, det er Clausholm i den grad. I dette afsnit skal vi blandt andet høre om en lettere komisk nabostrid, en ukuelig oberst og så selvfølgelig om den navnkundige Anna Sophie Reventlow, som frivilligt blev bortført fra Clausholm Slot af en forelsket Frederik d. 4. God fornøjelse.
    42m 22s

I Den Hvide Dame tager Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre, hver søndag, fat i historierne om de danske herregårde og slotte. Fra den første sten bliver lagt, henover gale...

show more
I Den Hvide Dame tager Trine Gadeberg og Kasper Le Fevre, hver søndag, fat i historierne om de danske herregårde og slotte. Fra den første sten bliver lagt, henover gale baroner, onde herremænd, ulykkelige skønjomfruer og frem til nu. Men vigtigst af alt, får du fortællingerne, frit fortolket, om alle de spøgelser, sagn og genfærd der, den dag i dag, hjemsøger disse historiske bygninger.
show less
Contacts
Information
Author Den Hvide Dame
Categories History
Website -
Email mail@trinegadeberg.dk

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search