De kom herop i 60’erne; inviteret af
industrien til at arbejde i de skodjob danskerne ikke ville røre med en
ildtang. Det var primært unge mænd; siden kom koner og børn til, efter Danmark
i 1973 lukkede og slukkede for fri indvandring. Men de, der dengang var unge og
raske, er nu blevet gamle; mange med utallige skavanker pga. nedslidning fra år
med hårdt manuelt arbejde. For nogle er livet endt med,
at det bedste på en dag, er når de tager til byen for at købe grønt "ovre hos araberne", som Ahmet fortæller om sin hverdag.



 TALK #6 har Nalle besøg af Anika
Liversage fra Det nationale forskningscenter for velfærd. Hun deler sin viden om ny forskning om
de aldrende danske borgere, der kom hertil for at arbejde og hvor mange, er
endt i fattigdom. Hele 29 % af dem ligger under OECDs fattigdomsgrænse; flere
har ikke råd til både husleje, medicin eller mad. De må derfor vælge benhårdt
imellem disse nødvendige udgifter…


 Du kan også høre om udstødelse fra
arbejdsmarkedet og hvordan, dét ofte sker for dem uden eller med lidt
uddannelse. Men her er noget at lære af forskningen; om hvordan det skal gå i
fremtiden f.eks. med de syriske flygtninge, hvoraf mange har begrænset
uddannelse. Og så kan du høre om en prototypisk indvandrer og hvem, dét
lige er. Vi kan allerede her afsløre, at dette ikke er en svensk eller
amerikansk indvandrer,der her er tale om!


 Anika
Liversage
fortæller også, hvordan gruppen af indvandrede fra Tyrkiet er ”den største
gruppe” i Danmark. Alligevel er hele gruppen samlet set på i alt 32.352
personer; færre end de fleste nok umiddelbart vil tro... (Kilde: Dansk
Statistik & Anika Liversage & Vibeke Jakobsen: Ældre
fra Tyrkiet – hverdagsliv og vilkår).