Settings
Light Theme
Dark Theme

Kvinder: Marianne Aagaard Skovmand

Kvinder: Marianne Aagaard Skovmand
Oct 14, 2021 · 32m 51s

"Kristendommen var aldrig blevet til uden kvindernes indsats, da Jesus levede og i årene derefter". Det fastslår Marianne Aagaard Skovmand, cand. theol. PhD og forfatter til et omfattende værk om...

show more
"Kristendommen var aldrig blevet til uden kvindernes indsats, da Jesus levede og i årene derefter".

Det fastslår Marianne Aagaard Skovmand, cand. theol. PhD og forfatter til et omfattende værk om kvinder i kristendommens første tid.

Selv om man har studeret de kristne tekster indgående i 2000 år, dukker der hele tiden ny viden op. Ofte er det viden, der giver kvinderne en større rolle.

"Det var ofte kvinder, der organiserede og finansierede møderne mellem kristne de første år, ligesom de sørgede for Jesus og hans følge", fastslår hun efter sin indgående forskning forud for udgivelsen af ”De skjulte ledere – om kvinderne i den tidligere kristendom”, på Gyldendal 26. oktober.

Forfatteren, der tidligere har oversat både Maria- og Thomasevangelierne, dokumenterer, hvordan Jesus og senere Paulus, der formede begyndelsen på kristendommen og konstant inddrog kvinderne i beslutningerne, og det i en tid, hvor det var endnu mere provokerende end i dag.

"Det betyder noget at kunne fastslå det, for det er selve kernen af kristendommen, at både kvinder og mænd er skabt af Gud i hans billede og derfor har samme værdi og samme rettigheder. Nu kan vi se, at Jesus og også Paulus faktisk stod ved det og kæmpede for det i de år", påpeger Marianne Aagaard Skovmand, hvis forskning understøttes af professor Joan Taylor, Kings College, London, en af verdens førende eksperter i Jesus og den tidlige kristendom.

"Netop det at inddrage kvinder var en afgørende del af Guds projekt med Jesus", fastslår Joan Taylor.
show less
Comments
Mette Nybo

Mette Nybo

1 year ago

Spændende at lytte til, og for mig er det helt klart, at med den utrolig høje indsigt Jesus har, forholder han sig til sjælen hos os mennesker. Og sjælen har som bekendt intet køn. I nogle inkarnationer kan vi fødes som en mand, i andre som en kvinde. Det vigtigste er vores sjæl, som er udødelig. Skønt at kvinder nu også kan blive præster, som i den tidlige kristendom, men reinkarnation har Folkekirken stadig stor berøringsangst over for. Den afskaffede kirkefædrene ved det 5. økumeniske koncil i Konstantinopel, hvor man også brændte mange hellige skrifter. Mange venlige hilsner
Information
Author Charlotte Rørth
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search