Settings
Light Theme
Dark Theme

EU og den danske regerings flygtning- og migrantpolitik - APK sommerlejr 2023

EU og den danske regerings flygtning- og migrantpolitik - APK sommerlejr 2023
Sep 9, 2023 · 20m 14s

Oplæg holdt på APKs sommerlejr juli 2023 Der sidder en mor i lejren Kærshovedgård. De siger det er et udrejsecenter, men det minder mest om et fængsel…… Moren i lejren...

show more
Oplæg holdt på APKs sommerlejr juli 2023
Der sidder en mor i lejren Kærshovedgård. De siger det er et udrejsecenter, men det minder mest om et fængsel…… Moren i lejren har to børn i Danmark. De er født i Danmark. De bor i Danmark med hendes mand som har opholdstilladelse og godt må bo her. Kvinden ammer sit mindste barn. Men hver dag skal hun tage hen i lejren og sove. Det står i loven. Hun må ikke få nogen penge, hun må ikke arbejde, hun må ikke lave mad selv, det står i loven. Fængselsvæsenet går på jagt på de meget kummerlige værelser – på jagt efter hemmelige kogeplader. Det står i loven. Lejren ligger langt væk fra alting. Man må godt gå ud af lejren i dagtimerne, men ingen bus stopper ved lejren, det er forbudt. Det står i loven. Men hver dag henter hendes mand hende hjem til sig for at hun kan amme sit barn. Men hver aften kl. 23 skal hun være hjemme i lejren igen ellers kommer hun i fængsel. Det står i loven. Hver dag skal hun sige farvel til sine børn. Da hendes baby blev syg og kom på hospitalet og hvis hun ikke meldte sig, blev hun i dømt bøder for at bryde loven. Sagsbehandlerne skal nemlig anspore hende til at forlade Danmark og ikke være sammen med sine børn. Det står i loven. På en anden lejr sidder udviste børn. De må heller ikke lave mad, de må ikke gå i skole og de må ikke have et liv i Danmark. Det er livet i Danmark for en gruppe racegjorte efter det såkaldte paradigmeskifte i Danmark. Et paradigmeskifte der er sidste skud på stammen i over en 20 år lang menneskefjendsk asyl- og flygtningepolitik fra danske politikere og den herskende klasse. Flygter fra imperialismens ødelæggelser Inden vi taler om hvordan det ser ud i Danmark i dag og hvad vi må gøre, så lad os starte med at se på hvad der skaber flygtningestrømme og massemigration og lad os se på EU’s og dansk imperialismes rolle, når de opdeler mennesker i ”flygtninge” og ”økonomiske migranter” i deres evindelige jagt på den billigste arbejdskraft i verden og deres evindelige krigshærgen, der sætter millioner på flugt. FN anslår, at på verdensplan er omkring 50 millioner mennesker på flugt fra krige, forfølgelse og etniske udrensninger i verden. 95 % af alle verdens flygtninge lever i den fattigste del af verden. Folk flygter fra sult, ekstrem fattigdom, massearbejdsløshed. De flygter fra imperialisterne udplyndringskrige. Den danske stat yder sit store bidrag til nye krigszoner og til at skabe nye flygtningestrømme med sin permanente deltagelse i USA-imperialismens, EU’s og NATOs terrorkrige. Krigene, ødelæggelserne og udplyndringerne af landes ressourcer driver millioner på flugt fra deres hjem. De flygter fra landgrabbing, fra afskovning og miljøødelæggelser, fra tørke og fra oversvømmelser. Der er en lang række af forhold der gør at mennesker bliver så desperate at de flygter fra deres hjem og hjemland, men forholdene har alle sammen en og samme årsag: det imperialistiske system. Fort Europa er kriminelt EU’s ydre grænser er spækket med pigtråd, mure, miner og overvågning. Middelhavet er forvandlet til verdens farligste grænseovergang, til en massegrav for asylansøgere og krigsflygtninge. EU bruger milliarder af euro på at militarisere Fort Europa, grænsekontrollen Frontex og det særlige middelhavsprogram Triton, mod hvad de kalder ’illegale immigranter’, med krigsskibe, fly og militær. Alene i Fort Europas grænse mod Afrika, Middelhavet, er over 20.000 flygtninge anslået druknet siden 2015. EU lader med forsæt flygtninge drukne eller tvinger dem tilbage til det Libyen som de hellere vil risikere druknedøden end at blive i. Det Libyen der siden en lang række imperialistiske lande blandt andre Danmark sønderbombede det og som er blevet et knudepunkt for flygtninge, migranter og for moderne slavehandel. Men EU er ikke en frelsende havn, selv hvis det lykkes at komme ind, med eller uden papirer. De kaldes illegale – men intet menneske er illegalt. Alle har ret til en tilværelse. 12 millioner papirløse immigranter og flygtninge bor og arbejder i EU. De misbruges som bunden af arbejdsarbejdsmarkedet og er totalt retsløse. EU’s hjemsendelsesdirektiv kriminaliserer de papirløse, der kan anholdes, fængsles og deporteres. ……. Vi siger:
  • Bekæmp imperialismen og dens krige
  • Bekæmp EU og Fort Europa
  • Bekæmp det system der gør mennesker til varer og tvinger mennesker til at blive vandrende arbejdskraft
  • Bekæmp statsracismen og rul alle de hæslige love mod flygtninge og migranter tilbage
  • Intet menneske er illegalt
  • Stop ghettopakken
  • Ret til asyl og familiesammenføring
  • Bekæmp fascismen
  • Forbyd nazismen
  • Styrk den internationale solidaritet
Oplæg holdt på APKs sommerlejr juli 2023.
show less
Information
Author Oktober Radio Århus
Website -
Tags
-

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search