Settings
Light Theme
Dark Theme

5:5. Bølgebrud og politiske visioner

5:5. Bølgebrud og politiske visioner
Feb 22, 2023 · 39m 46s

Med Folketingsvalget i 2022 fik kvinderne et historisk valg i Danmark. Med en kvindelig repræsentation på 44% af folkevalgte kvinder i folketinget skriver valget sig ind i historien. I medierne...

show more
Med Folketingsvalget i 2022 fik kvinderne et historisk valg i Danmark. Med en kvindelig repræsentation på 44% af folkevalgte kvinder i folketinget skriver valget sig ind i historien.

I medierne bemærkes det bekymret, at tilslutningen til det politiske system og demokratiet er historisk lavt, hvor er de unge?

Som ved Folketingsvalget i 1971 oplever vi igen en politisk bevægelse i ungdommen, men mens tilslutningen til partierne og ungdomsorganisationerne falder, så stiger de unges tilslutning til apolitiske interesseorganisationer og NGOér med specifikke mærkesager.

Derfor tager vi et spring fra Kaffeklubben i 1970’erne og op til i dag. Jesper Theil Thomsen, stifter af interesseorganisationen “Saga”, fortæller hvordan de unge i dag arbejder med politik på tværs af politiske skel og partifarver.

Det er også tid til at tage afsked med pionererne fra Kaffeklubben, en håndfuld politikere, der hver især har sat deres præg på Danmark.

Den 22. januar 2023 sov Ritt Bjerregaard stille ind i sit hjem på Østerbro i København. Ritt Bjerregaard er en af de mest markante personligheder, der har været i dansk politik. I mere end 40 år har hun haft politisk indflydelse som blandt andet udenrigsminister, socialminister, fødevareminister, miljøkommissær, gruppeformand og som overborgmester i København. Der er bred enighed om hendes store indsats for de svageste i samfundet og kvinders muligheder for ligestilling i Danmark og at kunne drømme lige så stort om embeder, der i mange år har været forbeholdt mænd.

Medvirkende: Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor ved Roskilde Universitet, medstifter af JuniBevægelsen og rødstrømperne i Aarhus 1970, videnskabeligt speciale i kvinde- og kønsforskning. Jørgen Elklit, Professor Emeritus ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet med særligt fokus på valg og demokrati. Helle Degn, uddannet lærer og er forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2000, tidligere formand for Ligestillingsrådet og Udenrigspolitisk nævn, Udviklingsminister, medlem af Europarådet og Vicepræsident for Socialist International Women. Ritt Bjerregaard, forhenværende medlem af Folketinget for Socialdemokratiet fra 1971-2005 og uddannet lærer, i 1973 undervisningsminister i Anker Jørgensens regering som den yngste kvindelige minister i Danmark på det tidspunkt, også ansvarlig for Folkeskoleloven, blev Socialminister i 1978, 1994 miljøkommissær i EU, i 2000 Fødevareminister, 2006 overborgmester i København. Karl Hjortnæs, Jesper Theil Thomsen, CEO & medstifter af højttalervirksomheden SOUNDBOKS og bestyrelsesmedlem i bl.a. Børns Vilkår.
show less
Information
Author Vores Tid - Nationalmuseet
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search