Helle og Gitte var på vej ind i voksenalderen, da deres forældre pludselig fik interesse for Jehovas Vidner. I alle årene sidenhen har de bevaret kontakten til forældrene, respekteret at de ikke hold jul, fødselsdag, påske osv. og endda ændret planer for deres bryllup, som ikke måtte foregå i en kirke hvis forældrene skulle være med, eller droppet konfirmation for børnene, for at tækkes forældrenes afvisning af dette.
Men det er ikke så meget det med ikke at kunne ses til højtiderne, der generer Helle og Gitte. Det kan de sagtens acceptere. Det er mere følelsen af fravalg, ja, nærmest følelsen af at være blevet "afstødt" af sine egne forældre, som der nager. Både Gitte og Helle sætter ord på alle de svære følelser der er forbundet med at vokse op i en ganske almindelig kernefamilie i Herlev, for så senere at se sine forældre glide ind i en sekt, og ikke kunne forstå hvad det egentlig er der foregår og ikke mindst hvorfor. Ikke før nu.