Settings
Light Theme
Dark Theme

029: Suede - The Bernard Butler Years

029: Suede - The Bernard Butler Years
Feb 9, 2023 · 1h 19m 58s

I dette afsnit af ‘Goes to 11’ har JP fundet den mentale læderjakke fra Camden Market frem for at komme i den rette stemning til at lave en Top 11...

show more
I dette afsnit af ‘Goes to 11’ har JP fundet den mentale læderjakke fra Camden Market frem for at komme i den rette stemning til at lave en Top 11 over de bedste Suede-sange fra perioden 1992-1994, hvor guitarist Bernard Butler var afgørende for bandets sangskrivning og lyd.

Vi skal bl.a. høre om en annonce i New Musical Express, der sætter gang i Suedes fremdrift, og om en forside på Melody Maker der lægger et vist pres på et bandet allerede inden første udgivelse. Vi skal selvfølgelig også forbi den udvandede betegnelse britpop og et måske inspirerende had til en musikerkollega. Kunne vores forstærker have fået Bernard Butler til at blive i Suede, og bør man begynde at få fart på, når man er 22-23 år?

Vi skal også høre om alt for mange stoffer og alt for lidt kommunikation, vi kommer forbi kontroversielle citater og hører, hvad der kan holde Brett Anderson vågen om natten. Vi skal også høre historien om en slet skjult telefontrussel, og så skal vi diskutere, om det egentlig er en god idé at flytte ind i kælderen på et gotisk palæ beboet af en religiøs sekt, hvis man i forvejen kæmper lidt med humøret og er på syre det meste af tiden?

Vi får også historien om en sang, der i bandets forsøg på at skære ind til benet bliver dobbelt så lang. Peter udlægger teorien om, hvilken sang man skal lægge som det næstsidste på en plade, og vi hører om en skiderik med en trutmund. Og burde Suede have skrevet nogle sange om lasagne?

Der er således masser af glam, slumromantik og sex i denne uges episode, og den slags har godt af at blive skruet højt op, og så er det godt at vi kan sende sangene gennem vores forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode eller dele din favorit med Suede. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast

Så farv dit hår sort, gro dig noget pandehår (hvis du kan) og find luftguitar og britpopuniform frem, mens du lytter til 11 fantastiske sange sammen med The Wild Ones fra din fortid.

De bedste hilsner fra
JP & Peter

#podcast #musikpodcast #goesto11 #goesto11podcast #suede #bernardbutler
show less
Information
Author Lackluster Productions
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search