Settings
Light Theme
Dark Theme

037: Phil Collins

037: Phil Collins
Apr 6, 2023 · 1h 15m 53s

I dette afsnit af podcasten ‘Goes to 11’ hylder vi Phil Collins, som man roligt kan arkivere i den skuffe, der hedder “musiklegender”! Selv om Phil også har haft en...

show more
I dette afsnit af podcasten ‘Goes to 11’ hylder vi Phil Collins, som man roligt kan arkivere i den skuffe, der hedder “musiklegender”! Selv om Phil også har haft en fantastisk karriere som en del af Genesis, er det denne gang hans solomeritter, Peter kaster sig over. Og dét kan man roligt glæde sig til, for Phil er ikke alene garant for hit på hit men også for stof til den ene gode historie efter den anden.

Således kommer vi forbi op til flere skilsmisser og nogle store pengesummer. Vi hører om Phils - heldigvis kuldsejlede - planer om at drikke sig ihjel, Peter melder klart ud om et af de helt store albumhits i Phils karriere, og vi møder både den joviale, den godhjertede og den bitre Phil. Og hvordan hacker man egentlig en fax?

JP må også forsvare en placering af en af Phils sange på en anden af vores lister, vi får afklaret op til flere nytårstraditioner og lærer om TikTok trends. Vi hører også om antallet af akkorder i Phil Collins’ sange, og så diskuterer vi, hvor bogstaveligt man skal tolke et af hovedpersonens største hits.

Desuden hører vi om Peters forbehold mod sange med for meget trut, vi hører om “den store Phil-studiepakke”, og JP mindes en af sine største musikalske skuffelser, som Peter var årsag til. Og betyder det noget, hvor man rammer, når man spiller lufttrommer?

Således er der lagt op til en fremragende episode med “all Phillers, no fillers” når vi skal nyde de bedste sange fra en mand, der burde kunne sætte pris på af få sine sange sendt gennem en fantastisk forstærker, som… Goes to 11!

Vi har naturligvis også en Facebook-side, hvor du er mere end velkommen til at byde ind med reaktioner til ugens episode eller dele din favorit med Phil Collins. Det kan du gøre her:
https://www.facebook.com/goesto11podcast

Så hvis forårsvejret lader vente på sig, og regnen trommer mod ruden, så kan du glæde dig over, at den måske trommer i takt med Phil Collins. Og ellers kan du jo vente på varmen, hvor der er “no jacket required”.

De bedste hilsner fra
JP & Peter

#podcast #musikpodcast #goesto11 #goesto11podcast #philcollins
show less
Information
Author Lackluster Productions
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search