Settings
Light Theme
Dark Theme

Skæbnevalg, populisme og parlamentarisme - 8. september 2018

Skæbnevalg, populisme og parlamentarisme - 8. september 2018
Sep 8, 2018 · 37m 15s

I denne uges podcast fra Oktober Radio taler vi først lidt om ”Det forsvundne Folk”, en ny bog af Lars Olsen hvor han illustrerer at arbejderklassen er forsvundet ud af...

show more
I denne uges podcast fra Oktober Radio taler vi først lidt om ”Det forsvundne Folk”, en ny bog af Lars Olsen hvor han illustrerer at arbejderklassen er forsvundet ud af medier og politik de seneste årtier, og den borgerlige elite i samfundet totalt dominerer tænkningen. Og det til en grad hvor mange folk end ikke tror på, at der findes en arbejderklasse mere.

I bogen refererer Lars Olsen til samtaler med fabriksarbejdere, sosu-assistenter, chauffører og andre, der fortæller om deres oplevelser og erfaringer med nedslidning og mødet med et totalt formynderisk system hvis man bliver syg eller arbejdsløs.

De mange reformer af dagpengesystemet, og efterlønnen og hævelsen af pensionsalderen har øget utrygheden for det store flertal i Danmark. Det rammer især arbejderklassen og grupper udenfor arbejdsmarkedet. Nedslidning og sygdom og arbejdsløshed er noget som alle kender ude i virkeligheden, og mange kan ikke arbejde til de er 68 eller 70 – sådan som politikerne påstår.

Afmonteringen af velfærdssystemerne, og udflytningen af industrien og stigende konkurrence om arbejdspladserne fra udenlandsk arbejdskraft, er blot nogle af de omstændigheder, der leder til at folk har mistet tilliden til de gamle partier og parlamentarismen. I mange lande har man set dramatisk lave stemmetal som følge af, at der ikke er nogle partier at stemme på.
Hvis de alligevel stemmer, så gør de det i protest, eller på dem de tror er det mindste onde.

Og her bliver der plads til populistiske partier der i virkeligheden blot er borgerskabets forlængede arm. Hverken Dansk Folkeparti, Sverigesdemokraterne, eller Fremskridtspartiet i Norge, vil ændre nedskærings- og reformkursen. Det er partier der finansieres af storkapitalen, ligesom de andre, deres særkende er en nationalistisk fremmedfjendtlig retorik, der er møntet på at så splid i arbejderklassen. Og den dagsorden giver medierne masser af sendetid.

Men årsagen til borgerlige populistiske partiers fremgang skyldes også svagheden på venstrefløjen, og den revisionistiske splittelse af den kommunistiske bevægelse. Et reelt jordskred til fordel for et socialistisk Danmark bliver der først den dag, hvor arbejdsklassen og deres parti genfinder styrken.

DET FORSVUNDNE FOLK- Arbejderklassen, der blev pist væk

Lørdag den 8. september er der inviteret til folkets klimamarch i mange byer verden over.
Vi prøver kort at komme ind på hvad vi har lært gennem det seneste 10 år siden Danmark var vært ved FNs klimakonference cop15 i 2009.

Først og fremmest virker det til at udviklingen er gået betydeligt hurtigere end forskerne på det tidspunkt frygtede. Denne sommer har f.eks. budt på det varmeste vejr som der nogensinde er målt, og i år har flere været fremme med at det allerede kan være for sent at ændre afsmeltningen fra polerne. Om verden så stoppede med alle fossile brændsler med det samme.

Når det kommer til uheldige miljømæssige følgevirkninger (ud over oversvømmelser og tørke og sult…), så kan der være en øget risiko for forsuring af havene som følge af CO2 indeholder, vokser hvilket går ud over koralrev og smådyr i bunden af fødekæden.

Vi kan også se at det ikke er nok at have vindmøller og halmfyr. Når al energi skal produceres på en grøn måde, så skal alle tage og parkeringspladser udstyres med solceller og der skal installeres batterier, så Danmark kan klare sig igennem en tør og vindstille sommer som den vi har oplevet. Vindmøller kræver at det blæser, og halm kræver at der falder regn. Solceller er derfor reelt løsningen, når der ikke er mulighed for at udnytte vandkraft som i Norge og Sverige.

Men der skal også udvikles andre teknologier, der kan gemme og rense regnvand, og der kan nedbringe energiforbruget til afkøling af huse om sommeren.

Det væsentligste problem er at magthaverne reelt intet har gjort i de år der er gået, det er stadig olie og kul og naturgas der er den primære energikilde, Også i Danmark. Transformationen af transport mod elektriske tog og biler og skibe går super langsomt. Og der er slet ingen produktionen af batterier og solceller i Danmark. Og det er slet ikke tænkt ind i regeringens nye energiudspil.

http://kpnet.dk/2018/09/09/skaebnevalg-populisme-og-parlamentarisme-oktober-radio-aarhus/
show less
Information
Author Oktober Radio Århus
Website -
Tags

Looks like you don't have any active episode

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Current

Looks like you don't have any episodes in your queue

Browse Spreaker Catalogue to discover great new content

Next Up

Episode Cover Episode Cover

It's so quiet here...

Time to discover new episodes!

Discover
Your Library
Search