”Jeg har erfaret ved at være ude mange steder, at man som pædagog meget let kommer til at hænge fast i den metode, man er gået i gang med at bruge, selvom den ikke virker efter hensigten. Og det fører meget let til konfliktoptrapning,” siger Lars Rasborg, der både er uddannet pædagog og psykolog. Han arbejder i dag som børnepsykolog og underviser på blandt andet opholdssteder, hvor han bemærker, at der ikke altid er den nødvendige bevidsthed om, hvilke metoder man som pædagog anvender, og hvornår man skal overveje at skifte metode. Derfor har Lars Rasborg skrevet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”, der netop handler om det. Bogen indeholder en særlig model, som kaldes ’Enhedsmodellen’. Det er en model, som man som pædagog eller forælder kan benytte til at blive opmærksom på, om den pædagogiske metode virker efter hensigten og herefter skifte til andre metoder – i stedet for at gøre mere af det, der ikke virker. Det fortæller han om i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”, hvor han også fortæller om nødvendigheden af et omvendt perspektiv på opdragelsen. ”Måske prøver børnene nogle gange, om de kan opdrage os. Og opfatter os forældre eller pædagoger som de vanskelige, selvom de ikke siger det direkte. Det, som barnet måske prøver at opdrage os til, er: ”Så tænk dog over, hvad det er, jeg siger og gør, og tænk over, hvordan det, du siger, måske kan forstås. I stedet for bare at blive ved med at kræve det af mig, som du kræver”. Lars Rasborg ser desuden en stigende tendens til, at det biologiske perspektiv på barnet fylder for meget og skygger for pædagogikken. ”Jeg ser det både ved, at man meget hurtigt tænker, om barnets adfærd mon skyldes ADHD eller autisme, og ved når et barn allerede har én eller flere diagnoser. For så betyder diagnosen ofte, at man får sådan en standardmodel for, hvordan man skal behandle et barn, fordi det eksempelvis har ADHD. Eller man siger, at når dette barn gør sådan, så er det fordi, at det har ADHD. Men når jeg hører det, så prøver jeg at spørge, hvilke muligheder der kunne være for at forstå barnets adfærd som reaktioner på noget, der sker for barnet,” siger Lars Rasborg. Det fortæller Lars Rasborg mere om i podcasten, hvor han også forklarer Enhedsmodellen og metoderne bag den. Medvirkende: https://www.lrpsykolog.dk Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Udgivet af https://www.socialtindblik.dj

Forfatteren Trisse Gejl var fire år, da hendes mor sprang ud ad vinduet. Tog sit eget liv. Måske mens hun vaskede vinduer. Måske var spanden bare et skalkeskjul. Trisse Gejl har aldrig fået svaret. For efter moderens død samlede hendes far alle moderens ting, tændte et stort bål og brændte dem. Moderen blev unævnelig. Og mange spørgsmål forblev ubesvarede. Det er blevet til den selvbiografiske roman ”De Unævnelige”, der er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker. I samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortæller Trisse Gejl om romanen, baggrunden for romanen, og hvordan og hvorfor hun sætter ord på psykisk sygdom. Og om Trisse Gejls erfaringer i sit arbejde som forfatter ved Center for Kunst og Mental Sundhed. Samtalen er optaget på Folkemødet på Bornholm. Interview og tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen Udgivet af https://www.socialtindblik.dk Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

Patienter i psykiatrien dør, fordi der ikke er tid til at tale med patienterne og give dem den omsorg og behandling, der kunne forhindre et selvmord. Og fordi de udskrives for tidligt. Det mener formand overlæge i psykiatri og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Nina Tejs Jørring. I vores samtalerække ”Samtaler om selvmord” på årets folkemøde talte journalist Anne Anthon Andersen med Nina Tejs Jørring om, hvordan vi skaber en psykiatri, der ser det hele menneske og faktisk forebygger selvmord – og hvor medicinsk behandling ikke står alene. Du kan lytte til hele samtalen som podcast. Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen Udgivet af https://www.socialtindblik.dk Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

Hvordan skaber vi et samfund, hvor mennesker med psykiske lidelser får den hjælp, de har behov for? Og hvordan bliver vi bedre til at tale om selvmord? Sociolog Esther Nørregaard-Nielsen mistede for to år siden sin 21-årige søn til selvmord. Han var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet med skyld og skam. Og med at finde mening i det meningsløse. Det fortalte Esther Nørregaard-Nielsen om i foråret i et interview med journalist Eva Frydensberg Holm. Og på Folkemødet fortsatte de samtalen i samtalerækken ”Samtaler om selvmord”. I denne samtale, som nu er udgivet som podcast, deler Esther sin personlige historie. Og hun peger på, hvad vi bør ændre i samfundet – og i psykiatrien – hvis færre mennesker med psykiske lidelser skal miste livet til selvmord. Esther Nørregaard-Nielsen mener, at vi skal blive bedre til at tale om selvmord, og at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom. Tilrettelæggelse og interview: Eva Frydensberg Holm Udgivet af https://www.socialtindblik.dk Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

Hvordan og hvorfor kan diagnoser være livsændrende? Hvad der skal til, for at mennesker med diagnoser kan få et bæredygtigt liv? Og hvordan vi kan få en mere nuanceret forståelse for diagnoser og et mere rummeligt arbejdsmarked? Det skal du høre om i en samtalen optaget på Folkemødet, hvor journalist Anne Anthon Andersen havde tre gæster, der fortalte, hvordan og hvorfor diagnosen har været livsændrende for dem. Med i samtalen er: Fie Vesterled, der først som 40-årig diagnosen ADHD og med afsæt i sine egne erfaringer har dedikeret sit virke til at skabe bedre forståelse for diagnoser på arbejdsmarkedet og på uddannelser. Charlotte Branner, der også først som 44-årig fik stillet diagnosen og siden har valgt at stoppe sit arbejde som journalist på Politiken og efteruddanne sig til ADHD-coach. Marie Dam Heebøll, der med sit dobbelte blik som bipolar og læge har udarbejdet en guide til arbejdspladser, sundhedsfaglige og kommunale jobcentre, der forklarer, hvordan man kan sikre optimale og trygge arbejdsbetingelser for mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser. Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen Udgivet af Socialt Indblik

Børns læring, udvikling, glæde og grundlæggende trivsel vokser, når de får frihed til at fordybe sig legende og kreativt skabende i aktiviteter og leg, der optager dem på tværs af alder og uden afbrydelser i kreative miljøer, der stimulerer og beroliger nervesystemet. Sådan lyder budskabet fra skoleforsker Louise Klinge, der i sin forskning har identificeret seks grundlæggende behov, som er forudsætning for trivsel og læring. Vi har alt at vinde ved at slippe skolen fri, mener hun. I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen på Folkemødet på Bornholm fortæller hun om, hvordan det at bygge et hønsehus eller opsætte en teaterforestilling kan være en gylden vej til glædesfyldt læring. Om hvorfor skoleledelsen er nødt til at bakke op om at sætte lærere og pædagoger fri. Og om de to forsøgsskoler, der skal teste hendes visioner for en ny måde at lave skole på. ”Lige nu er der en kæmpe udfordring i, at vi stuver børn sammen i kasser – 1,7 kvadratmeter pr barn. De rum, som stakkels lærere og pædagoger skal lykkes i hver dag, inviterer til ’sæt dig ned og ti stille’. Der er simpelthen ikke plads. Det er fuldstændig gennemgående i de interviews, jeg har lavet med børnene, at de ønsker sig mere tid udendørs, og dyr på skolen”, siger Louise Klinge blandt andet og fortæller om, hvordan en ny og mere fri tilrettelæggelse af skolen kan skabe bedre forudsætninger for trivsel og glædesfyldt læring. ”Rigtig mange lærere og pædagoger er frustrerede over konstant at blive afbrudt af de mange skift mellem fag i den klassiske skemastruktur. De kan kun lige nå at finde materialerne frem, før timen slutter. At det er svært at fordybe sig med børnene. Den der klokke, der ringer. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, for hvis skyld den ringer.” Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen Udgivet af https://www.socialtindblik.dk

"Humor er ikke oregano, man stryger hen over en halvdårlig bolognese for at få den til at glide nemmere ned. Humor er selve fonden i bolognesen. Humor er den prisme, jeg ser verden igennem. Og humor gør mig i stand til at eksistere her på planeten jorden," siger forfatteren Anna Juul i en samtale optaget hos Socialt Indblik på Folkemødet. Forfatter og satiriker Anna Juul har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene og kender psykiatrien indefra. Og i samtalen med journalist Anne Anthon Andersen fortæller hun om, hvorfor hun har valgt at bruge satire som våben i psykiatridebatten – ved at skrive sig selv frem som antiheltinde i den autofiktive roman Superskurk, som hun også læser højt fra. Anna Juul har i flere år deltaget i psykiatridebatten og modtog i juni måned Danske Regioners nyindstiftede pris som Årets Sundhedsdebattør. Hun har ofte oplevet, hvordan hun er blevet trukket ind i debatten som offercase og "den glade krøbling, der er lykkedes med at bruge sin psykiske sygdom som en slags superkraft". "Man kan godt blive træt af at blive trukket ind i debatten som det menneskelige ansigt på det, ’de voksne’ diskuterer, siger Anna blandt andet og efterlyser debatter, som er mere og andet end en konkurrence og absurd teater. Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen Udgivet af https://www.socialtindblik.dk

”Da jeg var yngre, vidste jeg godt, at jeg skulle blive til nogen. For jeg gad ikke altid være den, der trådte ind i rummet og altid blev set på i kraft af min krop. Jeg blev aldrig set på som en person. Derfor skulle jeg blive til nogen. Og det blev jeg også,” siger digteren Caspar Eric, der på Folkemødet var i samtale med handicapforsker Emil Falster. Caspar Eric er forfatter til syv digtsamlinger, hvor den seneste er ”Nye balancer”, som blandt andet handler om samfundets stigmatisering og diskrimination af mennesker med handicap. Han har senest fået Prins Henrik Prisen og sidste år Helene Elsass Prisen. De to taler særligt om blikket på handicappet og på mennesker med handicap, og de taler blandt andet om handicappet, der alt for ofte italesættes som en tragediehistorie. ”Mange af os siger, at ”han er ramt af et handicap”. Men det er vedkommende jo ikke nødvendigvis. Vedkommende er født med et handicap. De forstår det ikke som en tragedie. Det er bare en del af deres krop,” siger Emil Falster blandt andet i samtalen. Du kan desuden høre Caspar Eric læse op af ”Nye balancer”. Medvirkende: Caspar Eric, digter, forfatter til digtsamlingen ”Nye balancer” Emil Falster, ph.d., post.doc ved Universal Design Hub/Bevica Fonden og Aalborg Universitet Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af https://www.socialtindblik.dk

For to år siden tog sociolog Esther Nørregård-Nielsens 21-årige søn Kristian sit eget liv. Kristian var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet for at finde mening i det meningsløse. Og hun har igen og igen spekuleret på, om hun kunne have hjulpet ham bedre tidligere i livet. ”Det er jo frygteligt for alle, der mister deres børn. Men der kommer noget oveni, når det er selvmord. Når man får et barn, lover man sig selv, at på min vagt sker der ikke noget. Og så tager han sit eget liv. Jeg føler en kæmpe skyld og skam.” Esther mener, vi skal være bedre til at tale om selvmord. For så havde Kristian måske ikke skullet dø alene. Og så mener hun, at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom. Det kunne måske have betydet, at Kristian var levende i dag. ”Så længe man overhovedet kalder det sygdom og dermed antyder, at der noget, der hedder rask, vil vi gå efter at kurere. Derfor mener jeg, at vi skal finde nogle andre ord – måske forpint kontra det at være i balance.” Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Esther om både meningsløshed, skyld og skam – og hvordan vi som samfund kan blive bedre til at rumme og hjælpe mennesker med psykiske diagnoser. Historien er fortalt i fire kapitler, som du her kan lytte til. Du kan også læse historien og se illustrationerne https://www.socialtindblik.dk/lad-os-saette-ord-paa-min-soens-selvmord/. Artiklen er skrevet og oplæst af Eva Frydensberg Holm. Illustrationer af Sille Jensen. Udgivet af Socialt Indblik

”Vi kan se, at tidligere anbragte er en gruppe, der er overrepræsenteret i hjemløsestatistikken, i misbrugsbehandlingen og at mange kun har folkeskolens som senest afsluttede uddannelse. Så det er en gruppe, vi ikke får løftet godt nok. Og det er en gruppe, vi som samfund har besluttet skulle anbringes, samt at samfundet bedre kunne tage sige bedre af børnene, end forældrene kunne. Og så lader vi dem så klare sig selv, når de bliver 18 år.” Sådan siger projektchef i VIVE, Katrine Iversen, i en samtale mellem journalist Anne Anthon Andersen og Sine Egede Eskesen, direktør i Bikubenfonden og repræsentant for Policy Lab, som er en række organisationer, der er gået sammen for at sikre tidligere anbragte unge en tryg bro til voksenlivet i form af efterværn. Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag. I samtalen fortæller Sine Egede Eskesen blandt andet om et nyt investeringsprogram på 50 millioner kroner, som fonden sammen med Den Sociale Investeringsfond er ved at stable på benene til at afprøve nye tilgange til efterværn ude i kommunerne. Optaget ved Socialt Indblik Live den 6. februar 2023 Udgivet af Social Indblik www.socialtindblik.dk