Formålet for Copenhagen Atomics er at gøre energi tilgængelig for alle, og som det lidt ligger i virksomhedens navn, så er det hverken vindmøller, solceller eller geotermi, der er på dagsordenen. Selskabet arbejder med kernekraft, men på en fuldstændig anden – og meget mindre – skala end de milliarddyre og årtier lange projekter, de fleste nok ser for sig, når man nævner ordet atomkraftværk. I den udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, der ledsager denne artikel, kan du høre Thomas Jam Pedersen fortæller meget mere om visionerne om at udvikle, bygge, vedligeholde og med tiden også dekommissionere en flåde af autonome reaktorer, der på sigt skal tælles i tusinder. Omdrejningspunktet for Copenhagen Atomics’ kernekraftprojekt er grundstoffet thorium, og potentialet er enormt. Skalaen for den danske virksomhed hedder 40-fods shippingcontainere og automatiseret masseproduktion, og til formål er der brug for endnu flere maskinmestre end de nuværende. »Vi har syv maskinmestre ansat plus nogle praktikanter, som vi håber, vi kan ansætte bagefter, og vi kommer til at bruge mange maskinmestre i fremtiden i takt med, at virksomheden vokser,« siger Thomas Jam Pedersen.

Det er to maskinmestre med udsynet til verden på plads, som denne udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt på biogasvirksomheden Nature Energys anlæg på det nordlige Fyn. Mens Mathias Gren Pedersen i forbindelse med sin uddannelse fra SIMAC i 2020 var kloden rundt med Maersk, har Jens Kristian Kristensen brugt små fire år hos FL Schmidt, hvor han arbejdede med cementindustri og minedrift i store dele af verden. I dag er de begge tilknyttet Nature Energy Construction, der er bygningsafdelingen af koncernen, og som totalentreprenør står for planlægningen og opførslen af biogasanlæggene, i tæt samspil med de øvrige afdelinger på kontorerne i Odense, Aarhus og Støvring. Det brede spektrum af opgaver i biogasbranchen er noget af det, der har fået Mathias Gren Pedersen til at søge netop den vej for at være generalist i rollen som idriftsætter i Nature Energy, hvor den hastige udvikling også er tiltalende, fortæller han. »Her sker rigtig meget, og det gør det jo sjovt at være her, hvor der er store ambitioner og masser af fart på, og der bliver udviklet masser af projekter, så der er store muligheder,« siger han.

Produktionsvirksomheden NGI har en langvarig tradition for at tage stribevis af praktikanter fra ikke mindst Martec ind i organisationen, både på bachelorniveau og som en del af værkstedsskolen. Det er noget, der giver gevinster for både NGI og de studerende, hvoraf en stor del bliver fastansatte. I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmester og CPO Philip Skall Hansen samt hans to fagfæller og kolleger, Tais Rosenvinge og Rasmus Svendsen, der begge har været i bachelorpraktik i NGI og efterfølgende fået permanente kontrakter. »Vi har et konstant flow af dygtige talenter, vi får belyst nogle projekter, vi får ressourcer til at undersøge nogle problemstillinger, vi ellers ikke ville have overskud til i dagligdagen, og som kan give nye idéer eller bekræfte os i, at vi gør det rigtige. Så der er stor værdi i praktikanterne for os,« siger Philip Skall Hansen.

De rådgivende ingeniører fra Hartvig Consult har kastet sig ud i et stort projekt for Københavns Kommune, der skal have kortlagt kilometervis af kloakker i Kødbyen på Vesterbro. Rørene daterer sig tilbage til 1937, så det er en opgave med udfordringer, fortæller Mads Olsen fra Hartvig i podcasten. I udsendelsen kan du også møde maskinmester Stefan Olsen, der netop har overtaget tjansen som driftsansvarlig i området fra en fagfælle, der er gået på pension efter næsten 40 år på posten. Nu skal hele systemet og informationerne om det digitaliseres, så Stefan og hans kolleger kan få overblik over, hvor der skal sættes ind med renoveringer, hvordan kommunen bedst kan servicere Kødbyens mange lejere, og hvad man kan gøre for at håndtere de hyppige skift i anvendelsen af lokalerne og dermed også kloakkerne nedenunder.

Maskinmestrenes Forening er klar med en opdateret version af mentorordningen, hvor især yngre og nyuddannede maskinmestre bliver tilbudt sparring ved at blive parret med en mere erfaren fagfælle, der kan dele sin viden om og indsigt i det at være på arbejdsmarkedet Præcis det har adm. direktør, E.ON Drive Infrastructure Denmark, Anders Krag, og Daniel Brinch, der er Facility Operations Manager i en dansk biotekvirksomhed, kastet sig ud i. I denne udgave af Maskinrummet fortæller de to om, hvordan Anders som mentor har fortalt om blandt andet sine erfaringer som leder, og hvad efteruddannelse betyder i den forbindelse. Som dual officer har Anders Krag suppleret sin tekniske uddannelse med en MMT fra DTU, hvilket har givet ham nogle vigtige værktøjer til at tage de skridt op ad karrierestigen, han har sigtet efter siden dimissionen fra SIMAC. Hør ham berette mere om både sin karrierevej, og hvordan det gode match mellem ham og Daniel Brinch har givet dem begge nye indsigter i deres eget arbejde, og hvorfor de på den baggrund ikke tøver med at anbefale mentorordningen til alle maskinmestre.

Det rådgivende ingeniørfirma Hartvig Consult har sit nichefokus inden for belægning, kloak og skybrudssikring, og hjælper kunderne gennem eksempelvis renoveringsprojekter, projektering og udførelse, og står for tilstandsvurderinger og udførlige drift- og vedligeholdelsesplaner. Den type ydelser forventer man, at der bliver endnu mere behov for i fremtiden, ikke mindst på grund af det mere ekstreme vejr med hyppigere tørker og kraftigere skybrud, der på grund af de menneskeskabte klimaforandringer vil ramme Danmark. Det fortæller Mads Olsen, der er partner, produktionschef og projektingeniør i Hartvig Consult, som Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, besøger på selskabets hovedkvarter i Roskilde. Det vigtigste man i den forbindelse kan gøre, eksempelvis som maskinmester i en større boligforening eller kompleks af industribygninger, er at få skabt sig et overblik, så man ved, hvor mange kloakker man har, hvor de er henne, og hvad der er gjort ved dem gennem tiden. »Du skal først og fremmest få lavet et tegningsgrundlag, så du har noget på din ejendom, der gør, at du ved, hvor du skal tage fat. Hvis der sker et eller andet, så kan man give de folk, der skal vedligeholde systemet, en tegning der viser, hvad de skal håndtere,« siger Mads Olsen.

I denne udgave af Maskinrummet kan du møde to af biogasvirksomheden Nature Energys omkring 80 maskinmestre i skikkelse af Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard, der begge er placeret på hovedkontoret i det sydlige Odense. Joachim Ellebæk Frederiksen har titel af BD Technical Support, hvor BD dækker over business development, hvilket er en væsentlig detalje, påpeger han, idet han arbejder tæt sammen med Nature Energys markedsudviklere, som kommer med de specifikationer, han og kollegerne så kan bestykke et anlæg ud fra. Den godkendte bestykning sender han videre til Andreas Nymark Kjærgaard, der som teknisk projektleder sidder med i et team med ansvar for at levere den totale tekniske pakke på både mindre projekter og hele anlæg, således at disse kan blive bygget og efterfølgende driftet. Selvom hverdagen primært foregår ved et skrivebord, så har både Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard stor glæde af den brede tekniske base fra studietiden i henholdsvis Esbjerg og Svendborg. »Vi kan ikke kende det hele, men vi kan snakke med, og vi forstår godt, hvad vores mekaniske ingeniører siger, eller vores underleverandører siger, og har mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, så vi får det rigtige til det enkelte anlæg,« siger Andreas Nymark Kjærgaard. »Der er store muligheder for at udvikle sig her, det er kun et spørgsmål om at sætte sig et mål og så gå benhårdt efter det, og så bliver der også givet plads til at have de målsætninger,« siger han videre.

maj 2022 tiltrådte maskinmester Johan Ungermann Poulsen som administrerende direktør for elvirksomheden Mariendal efter at være startet som salgschef i august 2019. I en alder af knap 40 år har han således det øverste ansvar for både knap 300 medarbejdere og projekter til op mod 50 millioner kroner. Siden han blev færdig på Martec, har han haft stor glæde af at kunne trække på det tekniske grundlæg fra uddannelsen, som han peger på ’giver en helt klar forståelse for, hvad det er for nogle forretningsområder og mekanismer, der sker i sådan en virksomhed her’, som han siger. Maskinmestrenes fundament er således i orden, mener Johan Ungermann Poulsen, om end han godt kunne ønske sig, at de studerende fik lidt mere i den ledelsesmæssige rygsæk. Af samme årsag slår han også fast, at en efter-/videreuddannelse inden for ledelse i hans optik er en nødvendighed, hvis man vil ind på direktionsgangen. For at løfte sit ledelsesarbejde yderlige tog Johan Ungermann Poulsen i 2018-19 en XBA, som er en étårig udgave af en MBA, fra Business Institute Denmark. Her lå fokus blandt andet på de psykologiske faktorer og det at arbejde med både sin egen og andres personprofiler. »Når vi snakker ledelse, så bruger vi rigtig meget tid på at gennemtænke nogle tiltag og nogle forandringer, vi bruger også lang tid på at diskutere, hvordan de skal se ud, men når vi så skal til at udrulle dem i dagligdagen, så er vi jo allerede mættet af, at vi selv ved så meget om den her forandring, at vi glemmer at få denne her eksekveringsevne ud at leve,« forklarer han.

Med omkring 2.500 indbyggere i det lille samfund godt 10 kilometer nord for Aalborg er Vadum måske ikke ligefrem en international metropol, til gengæld kan byen med nogen ret kalde sig lidt af et centrum for maskinmestre i Danmark. Omkring én procent af indbyggerne i landsbyen kan således skrive maskinmester på visitkortet, og det gælder også Gert Klitgaard Jacobsen, Jens Taggart Pelle og Nicolai Poul Nielsen – eller næsten i hvert fald, da sidstnævnte stadig mangler et par måneder af uddannelsen på Martec. Maskinrummet har mødt de tre erfarne herrer til en snak om ikke mindst det engagement i Maskinmestrenes Forening, de lægger for dagen som henholdsvis bestyrelsesmedlem, kredsformand og kasserer i lokalafdelingen. Gert Klitgaard Jacobsen taler om den energi, det giver at kunne ’være med til at flytte noget’ i bestyrelsen og nævner også, hvordan maskinmestrene ’har teknikken som fælles udgangspunkt’ og altid kan tage en dialog på den baggrund, eksempelvis også på Ajour-messen i Odense. For Jens Taggart Pelle er engagementet et godt billede på det unikke Foreningsdanmark i aktion, hvor folk samles ud fra interesser uden økonomi for øje. I den forbindelse peger Nicolai Poul Nielsen på glæden ved at kunne hjælpe andre som noget, der også giver glæde den anden vej.

Med mere end 20 års erfaring fra en lang række organisationer og sit arbejde i Slædepatruljen Sirius ved Steen Broen Møller alt det, som du gerne vil vide, når du er ny som leder. Han hjælper hver dag ledere, ledelsesteams og organisationer med at skabe teams, der trives og performer optimalt. Han har set det gode, det dårlige og det svære lederskab, og nu deler han sin viden med dig. I denne udgave af Maskinrummet giver Steen gode råd til nogle af de udfordringer, som du kan møde, når du er ny som leder. Hvordan kommer du godt fra start i din nye rolle, hvis du tidligere har været en del af det team, du nu skal lede? Hvad gør du, hvis der er dårlige ledere i dit ledelsesteam? Og hvad er det bedste du kan gøre for dig selv som ny leder? Vi bliver klogere med Steen Broen Møller, foredragsholder og ledelseskonsulent, SiriusUnity.