I denne episode i serien TrænerDNA kommer du tæt på Niels Frederiksen, som startede sin cheftrænerkarriere på øverste niveau i 2009 i Lyngby Boldklub. Inden da havde han stillingen som U19-træner og talentchef i selvsamme klub. Efter cirka syv år i Lyngby Boldklub kom han i 2013 i Esbjerg fB, hvor han blev afskediget som cheftræner i 2015. I fire år stod han i spidsen for de danske U21-herrer, og i 2019 blev han ansat i Brøndby IF, hvor Niels Frederiksen tog mesterskabstitlen i 2021. Cirka et halvt år senere blev han enig med klubben om at få hver til sit. For en cheftræner i topfodbold har Niels Frederiksen haft relativt lange forløb med sine hold. Han fortæller, det skyldes, at han tiltrækkes af det samlede projekt, og at han kan se et udviklingspotentiale. Niels løfter i podcasten også sløret for, at han efter sin tid i Brøndby IF har takket nej til "brandslukningsarbejde" i en sydeuropæisk klub resten af sæsonen. Nu kommer du ind til kernen af Niels Frederiksens TrænerDNA, når han fordeler 100 point på fem byggesten: - Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:29) - Lederskab og menneskelige relationer (tid: 16:50) - Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 24:40) - Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 30:00) - Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 34:18). Ved at fordele de 100 point bedømmer han sine evner og styrker som træner, men fremhæver også, hvor han ønsker at forbedre sig. Reglerne er simple: Han ikke må give det samme antal point til to eller flere byggesten. Undervejs hører du om: - taktisk håndværk i en kamp mod FC Midtjylland, og hvad gik det egentlig galt i Brøndbys pokalkamp mod Aarhus Fremad? - hvordan han som cheftræner kan bruge sine tidligere lederstillinger inden for HR - hvorfor det både er en fordel og ulempe at være et rationelt og analytisk menneske i cheftræner-jobbet - Hvorfor Alex Ferguson, Jürgen Klopp og José Morinho er blandt hans inspirationskilder - At være introvert i en ekstrovert branche, "spillet med medierne" og balancen mellem hårdhed og diplomati.

One Club Mentality er et begreb, du skal skrive bag øret, når det gælder (fremtidens) samarbejde mellem herre- og kvindehold i fodboldklubber. One Club Mentality findes i forskellige variationer, men er overordnet mindset, hvor en klubs kvinde- og herreafdeling går i samme retning og generelt samarbejder på tværs. Det handler om respekt for hinandens opgaver, at stille krav til hinanden og at have et fælles værdier og brand. Jan Michaelsen er landstræner for både de danske U20-herrer og U23-kvinder, og han har i 2023 rejst til europæiske topklubber for at undersøge, hvordan de arbejder ud fra One Club Mentality: Real Madrid, Liverpool F.C. og AFC Ajax. Målet har været at samle inputs til, hvordan danske klubber kan lade sig inspirere af udlandet, og samtidigt hvordan mindsettet kan overføres til landsholdsniveau. I denne podcast hører du om Jans sine opdagelser og observationer i klubberne, som han opsummerer i tre vidt forskellige tilgange til One Club Mentality. Ud fra de tre tilgange hører du om konkurrencemæssige fordele og udfordringer, og så finder Jan sin notesbog frem og giver tre råd til danske klubber om One Club Mentality, ligesom han giver eksempler på vidensdeling og fælles principper på U20-herrelandsholdet og U23-kvindelandsholdet. Key-takeways: - Jan Michaelsen forklarer 'One Club Mentality' - De fodboldfaglige og konkurrencemæssige fordele ved One Club Mentality - Sammenhængen mellem herrerholdets økonomi og udvikling af kvindeafdelingen i europæiske topklubber - Tre europæiske topklubbers forskellige tilgange til One Club Mentality - Tre råd til danske fodboldklubber, der vil arbejde på tværs af afdelinger - Hvordan ser fremtiden ud for One Club Mentality internationalt og nationalt? - Sådan kan principperne bruges på landsholdsniveau. Få mere viden om fodbold på https://gamechanger.nu/om-gamechanger/, som lander i indbakken én gang i måneden.

I sommeren 2023 skiftede Nickolai Lund skiftede jobbet i Viborg FF ud med et job som assistenttræner hos de danske mestre i F.C. København. Men selvom titlen er den samme, er jobbeskrivelsen og arbejdsopgaverne forskellige. Nickolai kom til Viborg FF i 2019, og med rollen som både transitions- og assistenttræner i et lille team, havde han mange kasketter på og fingrene nede i stort set alle aspekter af hverdagen hos førsteholdet. Med et andet ord kaldte han sig for feneralist. I F.C. København er trænerteamet større, og Nickolai har fået færre kasketter, hvor den primære kasket har mærkatet "specialist i standardsituationer." I denne podcast fortæller Nickolai, hvordan han arbejder med at optimere F.C. Københavns indkast og hjørnespark, hvor det i den ene ende af banen gælder om at skabe en struktur for defensiven. I den anden ende af banen har førsteholdet fokus på at have færre hjørnesparkskombinationer: "Vi skal hellere være rigtig gode til få end halvgode til mange." Arbejdet som specialist indebærer også at udvikle spillerne på individuelt niveau, og i podcasten hører du om de to unge spillere Orri Oskarsson og Roony Bardghji, hvor fokus for dem begge er at forbedre løbet i felterne, og hvordan bliver de svære for forsvaret at håndtere. Key take-aways: - To forskellige roller som assistenttræner: Fra generalist i Viborg FF til specialist i F.C. København - Hvordan Nickolai Lund blev specialist på standardsituationer - Arbejdet med hjørnesparkskombinationer - Videreudvikling af indkast: Tid, positionering og hårde kast - Det individuelle arbejde med Orri Oskarsson og Roony Bardghji - Stil og personlighed i assistenttrænerjobbet - Tilpasning til forskellige typer af cheftrænere. Få mere viden om fodbold på GameChanger.nu. https://gamechanger.nu/om-gamechanger/ og få indhold direkte i indbakken én engang i måneden.

Alle har et unikt DNA, som groft sagt er en masse informationer om dig som menneske. Eksempelvis din øjenfarve, din højde og din skostørrelse. Men også om din personlighed, og hvordan du handler og reagerer. Forestil dig nu, at vi fører det over til fodboldverdenen og finder et TrænerDNA. Det vil sige, hvad der gør trænere til unikke som ... trænere. Det har GameChanger sat sig for at undersøge gennem en række interview med danske toptrænere, som har markeret sig i fodboldverdenen og fundet deres egen vej i trænergerningen. I dette afsnit kommer du ind til kernen af Morten Esksens TrænerDNA. Inden sin rolle som U19-landstræner var han cheftræner hos FC Helsingør og assistenttræner i Randers FC, og så har han haft sin professionelle spillerkarriere i Køge Boldklub. For at definere sit TrænerDNA skal Morten fordele 100 point på fem karakteristika: - Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 02:00) - Lederskab og menneskelige relationer (tid: 16:00) - Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 30:35) - Følgeskab på nye idéer og trends (tid: 36:04) - Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 38:26). Ved at give sig selv point bedømmer han sine evner og styrker, men fremhæver også, hvor han ønsker at forbedre sig. Reglerne er, at han ikke må give det samme antal point til to eller flere karakteristika. I podcasten får du alle karakteristika med og dermed hele Mortens TrænerDNA, https://gamechanger.nu/podcast/traenerdna-hvem-er-morten-eskesen/ kan se Morten beskrive taktisk håndværk og fodboldforståelse med hjælp af et taktikbræt.

Er kvinde- og herrelandshold lige effektive i afslutningsspillet? Anja Heiner-Møller er landstræner for U19-kvindelandsholdet, og hun har netop opnået sin UEFA Pro-licens efter at have afleveret og forsvaret sin Pro-opgave (https://gamechanger.nu/podcast/pro-opgave-saadan-goer-262-videoklip-dig-klogere-paa-afslutningsspillet/). Med sin opgave har Anja Heiner-Møller zoomet ind på i international fodbold på landsholdsniveau og analyseret forskelle (og ligheder) i kvinde- og herrefodbold i afslutningsspillet. Herunder også alle de parametre, forbund og trænere bør tage højde for, hvis målet er en fælles spillestil. Med et enormt datasæt i ryggen har Anja helt præcist været igennem 262 videoklip fordelt på: - 117 klip fra kvindelandskampe i perioden 2015 til 2022 - 145 klip fra herrelandskampe i samme periode. Fokus i opgaven har været, om du kan se afvigelser i kvindernes afslutningsspil sammenlignet med herrernes. Det gælder blandt andet, hvorfra der afsluttes og scores, konverteringsraten, assists og assiststyper, hvordan spillerne afslutter og chancen for scoring. Key-takeaways: - Hvorfor det er vigtigt at dele viden på tværs af køn (og stadig være kritisk) - Hvad der definerer 'afslutningsspillet' - One Club Mentality - er målet med det hele en fælles spillestil? - Skal vi arbejde mod en fælles spillestil på tværs af landshold? - Spillet i kvindefodbold er ikke så forskelligt fra herrefodbold - men der er væsentlige variationer - Hvem konverterer flest indlæg til scoringer? Hvordan og hvorfor? - Anja Heiner-Møllers bud på træning af afslutningsspillet: Feedback, video, under pres og faste principper - Opgaven åbner for, at kvinder kan optimere bredt i i banen og assists centralt - Hvordan Anja bruger sin opgave som U19-landstræner.

Hvornår vil du kalde omskoling af en spiller for en succes? Den nu 24-årige kroat, Marko Divkovic, kom til Brøndby IF i 2021. Først på en låneaftale og derefter permanent, og han blev scoutet til det offensive spil. På det tidspunkt var Jesper Sørensen assistenttræner for superliga-holdet, og selvom Divkovic i perioder viste gode takter, slog han ikke igennem i offensiven. Spol tiden frem til 2023, hvor Jesper Sørensen er tilbage på Vestegnen som cheftræner. I mellemtiden er Mathias Kvistgaarden og Oscar Schwartau kommet ind som offensive kræfter, og i august bliver venstrebacken, Blas Riveros, solgt. Hvad der så skete med Divkovic, kan du kalde en solstrålehistorie. Efter en samtale på trænerkontoret stod det klart, at ny plan for Divkovic var nødvendig, hvis han skulle udfolde sit potentiale. Divkovic performer på de fysiske parametre, han er hurtig. Han er sikker i sit pasningsspil og har en aggressivitet. Sammenlagt med, at holdet manglede en erstatning for Riveros, begyndte ligningen at gå op. Divkovic skulle prøves af på wingback-positionen. Divkovic er blevet et synonym med en solstrålehistorie, og med omskolingen har Jesper Sørensen mere eller mindre fået en spiller mere ud af truppen. Så hvordan er omskoligen håndterer trin for trin - fra trænerkontor til træningsbanen? Hvad er succeskriterierne for en omskoling? Hvordan passer en omskoling sammen med holdets behov og jagt på resultater? Key-takeaways: - Jesper Sørensens definition af omskoling - Hvordan kunne omskoling af Marko Divkovic til wingback dække Brøndby IF's behov? - Spilleren skal først og fremmest selv købe ind på præmissen for omskoling - Tre grunde til at Divkovic ikke har kunnet forløse sit potentiale som angriber - Processen for omskoling: Fra samtale på trænerkontoret til træningsbanen og kamp - Centrale træningsøvelser og brugen af videomateriale - De taktiske muligheder på den nye position - Jesper Sørensens succeskriterier for omskoling af en spiller.

Hvordan gør du spillerne bedre ved at gøre trænerne bedre? En af de største udviklinger i fodboldverdenen de seneste år er ændring i størrelsen på trænerstabene. Til Verdensmesterskaberne i 2018 var Åge Hareide chef for to forskellige, men lige store grupper: 23 spillere og 23 stabsmedlemmer med. Til VM i 2022 havde Kasper Hjulmand 26 spillere med og hele 55 stabsmedlemmer. I sæsonen 2021/2022 havde Liverpool F.C. tre målmandstrænere, og til en træningskamp mod Mainz 05 havde klubben totalt 103 personer med til kampen, hvoraf 25 var spillere. Men med de flere ressourcer og kompetencer følger også et større ledelsesmæssigt ansvar, og evnen til at lede staben effektfuldt er afgørende for cheftræneres succes. Jonathan Hartmann er assistenttræner i Lyngby Boldklub. Han har netop opnået sin UEFA Pro-licens og forsvaret sin Pro-opgave. Med afsæt i interviews med Peter Sørensen, Bo Svensson, Niels Frederiksen, Ståle Solbakken, Glen Riddersholm, Alexander Zorniger og Kent Nielsen undersøger han, hvad det ledelsesmæssigt betyder for cheftrænere, at de i dag råder over markante ressourcer og kompetencer. I samme ombæring fremhæver Jonathan, at en ny type af assistenttrænere kommer frem: Den nye generation vil have "det meningsfulde job" og har mål med deres karriere. Det betyder, at cheftrænere skal tilgå deres stab på en ny måde, for lige som spillerne konstant jagter de ekstra procenter for at blive bedre, higer staben efter anerkendelse og inspiration til at blive bedre. Så hvordan leder cheftrænere på øverste niveau deres stab? Hvordan udøver cheftræneren sin ledelse over for staben hverdagen? Hvem har ansvaret for at udvikle trænerstabens kompetencer? Du kan læse hele Pro-opgaven https://gamechanger.nu/podcast/pro-opgave-den-succesfulde-cheftraener-udvikler-ogsaa-sin-traenerstab/. Key-takeaways: - Gå til udviklingen af trænestaben på lige fod med udviklingen af spillerne - Typen af assistenttrænere af ændret sig, og de higer efter at performe, udvikle sig og blive bedre - Cheftrænerens ledelse handler om at påvirke nogen til at gøre noget andet, end de ellers vil have gjort - Ansvarsfordeling og rolleafklaring mellem cheftræneren, klubben og staben - De trænerstabe, der har arbejdet bedst sammen, har opnået de bedste resultater - Opbygning af tillid og loyalitet er vigtigst for cheftrænere - Hvordan du kan udvikle trænerstabens faglighed ved at arbejde i units - Ståle Solbakken som eksempel på at arbejde med indre og ydre motivation - Hvorfor det er vigtigt at mødes med sine medarbejdere uden for klubben og fodbolden.

Nu skal du med til et lille land med kæmpe fodboldpotentiale: Landet vandt Fodboldeuropas hjerte, da herrelandsholdet kvalificerede sig til kvartfinalen ved Europamesterskabet i 2016. Målt på indbyggertal er landet det mindste nogensinde til at få en plads til et Verdensmesterskab, hvor fansene i 2018 blev kendt for det karakteristiske "huh"-råb. Kvindelandsholdet har kvalificeret sig til EM fire gange i træk og indtager pt. en fjortende plads på FIFA's verdensrangliste. Landet er Island. Og fra Island har du over de seneste år set talenter markere sig i 3F Superliga, og nogle af dem er i dag at finde i top-fem-ligaerne. Blandt andre Hakon Haraldsson og Isak Johannesson, som udover en fortid i F.C. København også har det til fælles, at de har fået fodboldopdragelsen ÍA Akranes, som er kendt for sit fodboldmiljø. Dagur Sveinn Dagbjartsson og Arna Bill Gunnarsson arbejder begge med trænerudvikling hos den islandske pendant til DBU: KSI - Knattspyrnusamband Íslands. De fortæller, hvordan Island arbejder for at skabe de trygge miljøer, som både gavner bredden og udvikler talenterne. Så hvad er hemmeligheden bag Islands fodboldmiljøer? Hvordan skaber landet et fundament for talentudviklingen? Hvilke krav stiller det til trænerne at opdyrke den islandske fodbold? Nogle af nøgleordene er uddannede trænere, let adgang til faciliteter, ingen akademier - og det faktum, at det islandske DNA bygger på hårdt arbejde. Key-takeaways: - Successen med "Mini Pitch Project" og let adgang til faciliteter - Hvordan spillere bliver udfordret uden at gå på talentakademi - Hvorfor alle spillere (uanset niveau) har uddannede og aflønnede trænere - Det islandske fodbold-DNA og den særlige attitude - Hakon Haraldsson og Isak Johannesson som eksempler på opvækst i et islandsk fodboldmiljø - Double Pass, og hvorfor talentakademier ikke passer til Islands fodboldkultur.

Forestil dig dagligdagen som sportschef i en professionel fodboldklub: Her skal findes løsninger på alt fra truppen, transfers, talentudvikling og trænerfyringer. Krydret med henvendelser fra medier og de kortsigtede og langsigtede planer. Selvom der er tale om et komplekst og tidskrævende job, er flere af Fodbolddanmarks sportschefer og -direktører selvlærte. Det gælder blandt andre Birger Jørgensen, sportschef hos Lyngby Boldklub, og Per Rud, sportsdirektør hos HB Køge. De har begge flere træneruddannelser bag sig og har måttet vente på en decideret uddannelse til ledere i elitefodbold. Nu har de http://chrome-extension//efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://www.dbu.dk/media/bgxnwnn0/uddannelse-i-sportslig-ledelse.pdf hvor de har fået værktøjerne til at håndtere alt lige fra ledelse af præstationer, teams og såkaldte fodboldens brændpunkter. At være topleder i fodbold er et håndværk. Til trods for de formelle titler kalder Per sig for klubbens blæksprutte, mens Birger til dagligt omtaler sig selv som minister uden portefølje. Jobbet kræver nemlig, at du fungerer som "oversætter" i klubben og til interessenterne. Men selvom de begge konstant er omgivet af andre i fodboldmiljøet, lægger de ikke skjul på, at jobbet er forbundet med ensomhed. Eller som de selv siger: "Du er lonely wolf", og samtidig skal du trives i at indtage den modsatte position end alle andre og få klubben til at køre, når andre hænger med hovedet. Det giver så anledning til at spørge: Hvad byder dagligdagen som sportschef i professionel fodbold på? Hvad kræver det at lede i modgang? Hvilke ledelsesmæssige kompetencer er nødvendige at have nu – og i fremtiden? Key-takeaways: - Hvorfor sportschefer og -direktører definerer sig som lonely wolfs og meget mærkelige - Reagerer du som en "chimp" eller "champ" i forskellige situationer? - Hvorfor ledelsesteori er vigtig for de selvlærte topledere - Hvordan fyrer du en træner med respekt og ærlighed? Og hvordan kommunikerer du det til spillerne? - Du skal hele tiden være den, der oversætter fra den ene til den anden - Du trives i løse modgang og få klubben til at køre, når andre hænger med hovedet - De kommende generationer skal kunne kombinere fodbold og ledelse - At være i et konstant krydsfelt mellem det kortsigtede og langsigtede i fodbold. Husk, at du kan https://gamechanger.nu/om-gamechanger/ og få viden om fodbold direkte i indbakken.

Hvornår har du sidst stolet på og fulgt din intuition? Signe Pries Andersen har i 2023 afsluttet sin UEFA Pro Træneruddannelse med en Pro-opgave, hvor hun undersøger begrebet intuition i fodboldledelse (læs hele opgaven https://gamechanger.nu/podcast/pro-opgave-traen-din-intuition-og-bliv-en-staerkere-leder/). Hun har været professionel spiller i Brøndby IF, men i dag er hun rykket til Fæerøerne for at være landstræner for kvindelandsholdet. Motivationen for at dykke ned intuition kommer fra, at fodboldspillet i de senere år har udviklet sig fra primært at bestå af låste, faste og stationære formationer, til i højere grad at bestå af rum og positioner. I sådan et dynamisk spil er det en fodel, at både trænere og spillere kan handle intuitivt og kreativt. Jo mere du lærer din intuition at kende, desto mere tør du give dig hen til den i din ledelse af spillere. Så hvad er intuition i fodboldledelse? Hvordan træner du din intuition og bruger den i din egen praksis? Og hvordan lærer du dine spillere at følge deres intuition i spillets uforudsigeligheder? Det får du nogle svar på i denne podcast, hvor Signe Pries Andersen kommer ind på både Kasper Hjulmand og kvantefysik, når der handler om at lære sin intuition at kende og stå stærkere som leder. Du får øvelser til at træne din intuition, ligesom Signe fortæller, hvordna hun lærer sine spillere at bruge deres. Her kommer du også med omkring, hvad en Michael Laudrup-afbrænder kan fortælle om intuition i kampens hede. Key-takeaways: - Fire former for intuition i fodboldledelse - Kasper Hjulmand og Mikael Trolle som inspirationskilder til at følge intuitionen - De intuitive og kreative løsninger på spillets scenarier opstår ofte, når du er uden for fodboldmiljøet - Metoder til at træne og lære din intuition at kende - og hvordan du får mod til at bruge den - Træneren som facilitator for, at spillere bruger deres intuition og finder kreative løsninger - Balancen mellem at følge holdets strategi og din egen intuition - At lytte til intuition er vigtig på banen (hvordan er spillernes energi?) og uden for banen (hvor er spillerne mentalt?).