Chokket over alt der sker, er først nu ved a synke ind i vores kroppe. Det kan være svært at tænke klart og langsigtet (og ikke mindst være modtagelig for ansporinger til handling) mens man kæmper med en hverdag i indespærring. Vi befinder os altså lidt endnu i en 'reaktiv' position; men vi må ikke fortvivle og slå os selv i hovedet over det. Vi tænker istedet at det er tiden til at styrke os selv og hinanden. Her kan det være godt med erfaringer, beretninger, poesi, noget der bygger kampgejst
...
See More
og fællesskabsfornemmelse midt i isolationen.
Share
RSS Feed
