Hvordan tager vi snakken om barnets tarv og hvordan undgår vi at vores børn mistrives? Er det mors skyld og ansvar, at børn mistrives og får diagnoser, når hun sender sine børn afsted i institution for at passe sit arbejde. Psykolog Marie Tolstrup skrev i foråret 2023 en kritik af et debatindlæg af Agnete Raahauge i Kristeligt Dagblad. Raahuage skrev at mødre er skyld i deres børns diagnoser ved ikke at passe børnene hjemme. I dette afsnit taler vi med Marie Tolstrup om det er mors skyld, og om hvorfor det umiddelbart kan se ud til at mødre har dårligere samvittighed end fædre. Vi taler om hvad mødre og fædre kan gøre ved den dårlige samvittighed, hvis den opstår. I afsnittet taler vi også om, hvor vigtigt det er at bruge tid på viden og fakta, frem for synsninger og anekdoter, særligt når vi taler om så vigtigt et emne for de fleste forældre - vores børns trivsel. Hør Marie Tolstrups tanker omkring socialisering af børn, og få et argument for hvorfor det ikke med hendes øjne er for alles bedste at blive passet hjemme. Du kan også få svar på, hvad du skal gøre med dine tanker om, at du ikke gør det godt nok, samt høre hvorfor udtrykket ”hvis mor har det godt, så har barnet det godt” ikke helt passer, set med psykologens øjne.

Hvorfor skal arbejdsmarkedsfeminister altid stå så hårdt overfor omsorgsfeminister? Hvordan får vi debatten til at blive konstruktiv, så der er mulighed for, at alle kan finde sig tilrette i arbejds- og/eller hjemmepasserlivet. I dette afsnit taler vi med omsorgsaktivisten Hye Marcussen om børneliv, morroller og tilknytning, hjemmepasning, splittelse og ligestilling. Hye Marcussen har passet sin datter hjemme i flere år og overvejer nu, om hjemmeskoling er vejen frem, når hendes datter når skolealderen. På trods af, at Hye Marcussen var glødende feminist, som aldrig havde forestillet sig at være hjemmegående, så blev det alligevel sådan da hendes datter blev født. Hun og familien har nu indrettet sig på Bornholm, så de kan leve på en enkelt indkomst, som hendes mand tjener som pædagog. Som spæd blev Hye Marcussen adopteret af en dansk familie, efter hun var blevet efterladt af sine biologiske koreanske forældre, fordi hun var en pige. Traumerne forbundet hendes egne første leveår har lagt et ekstra refleksionslag på hendes eget virke som mor, og de var sandsynligvis en medvirkende årsag til hendes udfordringer - og valg - da hun stod med sit eget ønskebarn i armene. Hør i dette afsnit hvorfor og hvordan Hye Marcussen oplevede splittelsen i forhold til at opgive sit betalte arbejdsliv til fordel for at blive hjemmepasser, og hvordan hun som omsorgsfeminist føler, hun skal forsvare sine valg lige så meget som arbejdsmarkedsfeministen gør.

Hvad betyder det at have pink hår, når man både er sanger, bestyrelsesmedlem og mor til teenagere? Hvorfor har vi brug for en ny midsommervise, og er ny musik udelukkende lig med ung musik? I dette afsnit har Lisbeth Odgaard og jeg inviteret os selv på besøg hos en dansk musiker og sanger med markante holdninger til ligestilling og diversitet. Hun hedder Nana Jacobi. Vi taler om selvværd og perfektion, og om kønnet mindreværd. Vi taler om hvorfor kvinder føler, at hverdagen er stressende og svær at få til at hænge sammen, og om at langt flere kvinder end mænd føler sig deprimerede eller ulykkelige, ligesom kvinder er mere generet af nervøsitet, angst og uro. Vi taler om at være træt som småbørnsmor, og samtidigt være i gang med at etablere sig i en branche med hård konkurrence og åbenlyse sværere vilkår for kvinder over 30 år. Med sin erfaring har Nana Jacobi brugt sin stemme på fortsat at skabe musik som i flere tilfælde har fokus på at være kvinde. Jacobi fortæller om initiativet med musikernetværket HUNSOLO, der senest har været nomineret til ligestillingsprisen Bodil Koch-prisen 2023. Link til Nana Jacobis musik: https://nanajacobi.dk/

I dette afsnit taler vi om to modpoler indenfor feminisme – arbejdsmarkedsfeminisme og omsorgsfeminisme. Du får svar på, om man nødvendigvis skal arbejde hårdt for at have en karriere, og hvad det gør ved ligestillingsdebatten og følelsen af at ”være noget” i vores samfund, når det at hårdt arbejde er den eneste vej frem. Du kan høre chefredaktør på Berlingske Tidende, Mette Østergaard, sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor hun ofte skal forsvare, at hun både er en ambitiøs chefredaktør og en nærværende mor. Lyt med nu og vær med til en debat om, hvorfor der er blevet skabt et fjendebillede mellem de to former for feminisme, og få svar på om de to modpoler kan finde en fælles dagsorden.

I dette afsnit taler vi om ligeløn og værdien af omsorgsarbejde. Tænker du, at det er en umulig kombination at være økonom og feminist på samme tid, så hør hvad en af landets førende økonomer, lektor på CBS Birthe Larsen, tænker om det. Du kan høre hvorfor Birthe Larsen, synes vi taler alt for lidt om ligeløn, og hvordan hun stiller spørgsmålstegn ved, om vi som samfund vil acceptere, at kvinders arbejde er mindre værd end mænds. I samtalen med Lisbeth Odgaard runder vi, om det giver mening at omtale halvdelen af Danmarks befolkning som en underskudsforretning, og hvad problemet er ved den slags beregninger.

"Kan en leder være både mor, sårbar og en autoritet? – det vi undersøger vi i dette afsnit i samtale med Lisbeth Odgaard og M&A-rådgiver Christine Nordam. I Danmark arbejder kvinder 3,5 time om dagen i hjemmet mens manden arbejder 2,5 time. Det giver 9 ugers mere arbejde til kvinder - ulønnet arbejde. Hvordan påvirker det kvindens mulighed for at konkurrere med sine mandlige kollegaer? Kan balancen i familien kun indfinde sig hvis en forælder vælger at ”gå-hjemme” eller på nedsat tid? Hvad betyder det for ens karriere at gå ned i tid? Og hvorfor er det ofte mor, der vælger den løsning? Disse spørgsmål og mange flere kommer vi rundt om, når Nordam deler ud af sin erfaring som mor og rådgiver indenfor Mergers and Acquisitions (M&A), der har ry for at være en "hård branche", uden plads til et aktivt familieliv. Nordam har flere gange opnået at provokere sine omverden med sine valg som mor og leder. Følg hende på Instagram, hvor hun deler ud af sit livsvalg. “

Hvorfor er ambitiøse mødre et vigtigt emne - samtale med forfatter og diversitetsrådgiver Lisbeth Odgaard om hendes personlige erfaringer fra karrie- og morliv. I podcastens første afsnit hører vi om Lisbeth Odgaard baggrund for at skrive sin bog Ambitiøse Mødre, og hvad det at være ambitiøs betyder for hende, som ny mor, og hvordan betydningen har udvikle sig over de sidste 10 år. Journalist Trine Askholm taler med Lisbeth Odgaard om, hvordan samfundet de senest år har – eller måske nærmere ikke har forandret sig i sin tilgang til det at være mor med eller uden ambitioner.

I dette afsnit taler journalist Trine Askholm med forfatter Lisbeth Odgaard og parterapeut Cathirne Katzmann om The Mental Load. The mental load er et begreb som dækker over de mange opgaver der er forbundet med et familieliv, både den del af opgaven som skal udføres men også hvem der husker at opgaven skal udføres. Mængden af det arbejde som finder sted i de danske hjem, er for mange usynligt og lavt værdisat i forhold til lønindtægter. Ofte er der en klar forventning til mødre om at de bør have det store overblik på AULA, gummistøvler og julegaver, selv om mange mødre ikke føler de selv har bedt om opgaven som hjemmets projektleder. Vi taler om det strukturelle oprør der skal til for at ændre balancen og fokusere på at både kvinder og mænds erfaringsunivers skal i spil.