https://www.spreaker.com/podcast/kanariefuglenes-stemmer--6279216
Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.

Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.

Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.

Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.

I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.

Podcasten er udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Medvært: Anne Vestergaard

Grafik: Sille Jensen]]>daEducationCopyright Socialt Indblikhttps://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/078f500c1e95f2f469217f8c3b225588.jpghttps://www.spreaker.com/podcast/kanariefuglenes-stemmer--6279216Fri, 05 Jun 2026 12:57:45 +0000Socialt IndblikSocialt Indblikniels@socialtindblik.dkHvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme. Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i...
Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.

Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.

Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.

Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.

I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.

Podcasten er udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Medvært: Anne Vestergaard

Grafik: Sille Jensen]]>false8d33ae79-71c1-5201-b409-2ec760c83f95episodichttps://www.spreaker.com/episode/41-skammen-over-ikke-at-kunne-ga-i-skolen-fylder-hos-bornene-liveoptagelse-om-born-der-anbringes-efter-langvarigt-skolefravaer--72341274
Sådan beskriver Anne Vestergaard det spørgsmål, mange anbragte børn og unge kan stå med, når de kommer til et børne- og ungehjem efter flere års skolefravær, skoleskift, mislykkede indsatser og møder med stadig nye fagpersoner.

Vi har igen i denne uge flyttet podcaststudiet til børne- og ungehjemmet MerVib for at tale om skolefravær blandt børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

I andet afsnit af temaet handler det om børn og unge, der bliver anbragt på et børne- og ungehjem efter måske år med skolefravær og mistillid. Børn, der kommer med en tung bagage af nederlag, mistillid og skam.

Anne Vestergaard er gæst og fortæller her som lærer og forfatter til ”Bogen om skolefravær”.

Hun fortæller om børn, der har mistet troen på skolen. Om forældre, der gennem år har kæmpet for at få hjælp. Og om medarbejdere på børne- og ungehjem, der skal skabe relationer til børn, som ofte har lært, at voksne forsvinder igen.

Du skal også høre historien om en dreng, der ikke havde været i skole i fem år. En dreng, som ikke længere kunne gå uden for sit eget hjem. Ikke fordi han ikke ville, men fordi skammen over ikke at gå i skole var blevet så stor, at den havde lukket verden omkring ham ned.

"Når børn undgår, og undgåelsesadfærden sætter sig så dybt i dem, kan det ofte handle om, at de er i tvivl om, at de er gode nok," fortæller Anne Vestergaard.

Hvordan genopbygger man tillid hos et barn, der har oplevet nederlag efter nederlag? Hvordan hjælper man et barn med at skabe en ny fortælling om sig selv? Og hvad kræver det af de voksne, når barnet spørger – højt eller stille: Hvad skal blive anderledes denne gang? 

Optagelsen er lavet live og er sponsoreret af børne- og ungehjemmet MerVib.

Gæst: Anne Vestergaard er sekretariatschef for ”Videnscenter mod fravær” men deltager i podcasten alene som lærer og forfatter.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/72341274Thu, 04 Jun 2026 10:38:16 +0000Socialt IndblikHvad skal blive anderledes denne gang? Sådan beskriver Anne Vestergaard det spørgsmål, mange anbragte børn og unge kan stå med, når de kommer til et børne- og ungehjem efter flere års skolefravær, skoleskift, mislykkede indsatser og møder med stadig...
Sådan beskriver Anne Vestergaard det spørgsmål, mange anbragte børn og unge kan stå med, når de kommer til et børne- og ungehjem efter flere års skolefravær, skoleskift, mislykkede indsatser og møder med stadig nye fagpersoner.

Vi har igen i denne uge flyttet podcaststudiet til børne- og ungehjemmet MerVib for at tale om skolefravær blandt børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

I andet afsnit af temaet handler det om børn og unge, der bliver anbragt på et børne- og ungehjem efter måske år med skolefravær og mistillid. Børn, der kommer med en tung bagage af nederlag, mistillid og skam.

Anne Vestergaard er gæst og fortæller her som lærer og forfatter til ”Bogen om skolefravær”.

Hun fortæller om børn, der har mistet troen på skolen. Om forældre, der gennem år har kæmpet for at få hjælp. Og om medarbejdere på børne- og ungehjem, der skal skabe relationer til børn, som ofte har lært, at voksne forsvinder igen.

Du skal også høre historien om en dreng, der ikke havde været i skole i fem år. En dreng, som ikke længere kunne gå uden for sit eget hjem. Ikke fordi han ikke ville, men fordi skammen over ikke at gå i skole var blevet så stor, at den havde lukket verden omkring ham ned.

"Når børn undgår, og undgåelsesadfærden sætter sig så dybt i dem, kan det ofte handle om, at de er i tvivl om, at de er gode nok," fortæller Anne Vestergaard.

Hvordan genopbygger man tillid hos et barn, der har oplevet nederlag efter nederlag? Hvordan hjælper man et barn med at skabe en ny fortælling om sig selv? Og hvad kræver det af de voksne, når barnet spørger – højt eller stille: Hvad skal blive anderledes denne gang? 

Optagelsen er lavet live og er sponsoreret af børne- og ungehjemmet MerVib.

Gæst: Anne Vestergaard er sekretariatschef for ”Videnscenter mod fravær” men deltager i podcasten alene som lærer og forfatter.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>2740falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/40-nar-et-barn-har-20-foraeldre-liveoptagelse-om-skolefravaer-hos-born-der-er-anbragt--72203907
Sådan beskriver Anne Vestergaard et møde om en dreng med langvarigt skolefravær. Drengen var anbragt og boede på et børne- og ungehjem. Rundt om mødebordet sad medarbejdere, ledere, skolefolk og andre fagpersoner, som alle ville det bedste for barnet. Men hvem havde ansvaret? Hvem tager beslutningerne? Og hvordan hjælper man et barn, når så mange voksne skal finde vej sammen?

I denne liveudgave af ”Kanariefuglenes stemmer” har vi flyttet podcaststudiet til børne- og ungehjemmet MerVib for at tale om skolefravær blandt børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Anne Vestergaard er gæst og fortæller her som lærer og forfatter til ”Bogen om skolefravær” hvordan det kan rumme nogle helt særlige udfordringer, når langvarigt skolefravær rammer børn, der er anbragt uden for hjemmet.

Det handler om børn, der ofte har oplevet mange skoleskift, mange brud og mange voksne omkring sig. Om risikoen for, at hjælpen kommer for sent. Og ikke mindst om betydningen af de fortællinger, børn bærer med sig om sig selv, deres skoleliv og deres plads i fællesskabet.

"Anbringelsen er en fortælling, de børn har med sig i deres følelsesmæssige, sociale og personlige kuffert, som jo er en indbygget risiko i forhold til deres skolegang," fortæller Anne Vestergaard.

Hun fortæller også om de små og store invitationer, børn sender, længe før skolefraværet bliver massivt. Lyt med.

Optagelsen er lavet live og er sponsoreret af børne- og ungehjemmet MerVib.

Gæst: Anne Vestergaard er sekretariatschef for ”Videnscenter mod fravær” men deltager i podcasten alene som lærer og forfatter.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik. ]]>https://api.spreaker.com/episode/72203907Thu, 28 May 2026 09:31:16 +0000Socialt Indblik"På et af de første møder blev det simpelthen så tydeligt for mig, at den her lille dreng havde 20 forældre." Sådan beskriver Anne Vestergaard et møde om en dreng med langvarigt skolefravær. Drengen var anbragt og boede på et børne- og ungehjem....
Sådan beskriver Anne Vestergaard et møde om en dreng med langvarigt skolefravær. Drengen var anbragt og boede på et børne- og ungehjem. Rundt om mødebordet sad medarbejdere, ledere, skolefolk og andre fagpersoner, som alle ville det bedste for barnet. Men hvem havde ansvaret? Hvem tager beslutningerne? Og hvordan hjælper man et barn, når så mange voksne skal finde vej sammen?

I denne liveudgave af ”Kanariefuglenes stemmer” har vi flyttet podcaststudiet til børne- og ungehjemmet MerVib for at tale om skolefravær blandt børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Anne Vestergaard er gæst og fortæller her som lærer og forfatter til ”Bogen om skolefravær” hvordan det kan rumme nogle helt særlige udfordringer, når langvarigt skolefravær rammer børn, der er anbragt uden for hjemmet.

Det handler om børn, der ofte har oplevet mange skoleskift, mange brud og mange voksne omkring sig. Om risikoen for, at hjælpen kommer for sent. Og ikke mindst om betydningen af de fortællinger, børn bærer med sig om sig selv, deres skoleliv og deres plads i fællesskabet.

"Anbringelsen er en fortælling, de børn har med sig i deres følelsesmæssige, sociale og personlige kuffert, som jo er en indbygget risiko i forhold til deres skolegang," fortæller Anne Vestergaard.

Hun fortæller også om de små og store invitationer, børn sender, længe før skolefraværet bliver massivt. Lyt med.

Optagelsen er lavet live og er sponsoreret af børne- og ungehjemmet MerVib.

Gæst: Anne Vestergaard er sekretariatschef for ”Videnscenter mod fravær” men deltager i podcasten alene som lærer og forfatter.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik. ]]>1612falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/39-der-findes-kun-et-barn-men-ofte-to-fortaellinger-om-det-med-skoleleder-dan-schonewald-rasmussen--70743164
Det fortæller skolelederen Dan Schønewald Rasmussen fra Søstjerneskolen i København i et afsnit af podcasten”Kanariefuglenes stemmer”.

Sammen med lærer, ekspert i skolefravær og vært Anne Vestergaard taler Dan Schønewald Rasmussen om, hvordan nogle forældre ender som “systemkrigere”, hvorfor ledelse spiller en afgørende rolle i arbejdet med skolefravær, og ikke mindst om betydningen af nye skolefortællinger for børn med langvarigt fravær fra skolen.

For mange af de børn, der senere ender i langvarigt skolefravær, begynder problemerne netop i samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, fortæller Dan Schønewald Rasmussen.

Det sker i møder mellem skole og forældre, hvor bekymringer vokser, og hvor forskellige oplevelser af barnet kan få samarbejdet til langsomt at glide over i konflikt.

Men når børnene senere fortæller deres egen historie, viser det sig ofte, at én bestemt oplevelse i skolen har fået stor betydning.

“Rigtig mange af vores elever har nogle ret signifikante hændelser. Nogle helt konkrete oplevelser er blevet udløsende for det, der siden væltede læsset,” fortæller han.

Samtidig peger han på noget, der ofte bliver overset: samarbejdet med eleverne selv.

Når børn oplever tryghed i relationen til de voksne og i den kontekst, de er i, begynder de ifølge Dan Schønewald Rasmussen ofte selv at fortælle, hvad der er svært, og hvad der skal til for at få hverdagen til at fungere igen.

“Hvis man kunne finde ud af at lytte lidt mere til eleverne, så har de faktisk mange gode idéer til, hvordan vi skal løse opgaven,” siger han.

Afsnittet er samtidig Anne Vestergaards sidste som vært på podcasten. Hun er netop tiltrådt som sekretariatschef for det nyåbnede Videnscenter mod Fravær, der skal samle og formidle viden om skolefravær til skoler og kommuner.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. I dag er Anne Vestergaard sekretariatschef for Videnscenter mod fravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/70743164Thu, 19 Mar 2026 11:02:07 +0000Socialt Indblik“Der er rigtig mange skolefraværssager, hvor der er to forskellige fortællinger i spil om det samme barn. Den ene fortælling findes i skolen. Den anden derhjemme. Og når de to fortællinger begynder at konkurrere, kan samarbejdet mellem de voksne bryde...
Det fortæller skolelederen Dan Schønewald Rasmussen fra Søstjerneskolen i København i et afsnit af podcasten”Kanariefuglenes stemmer”.

Sammen med lærer, ekspert i skolefravær og vært Anne Vestergaard taler Dan Schønewald Rasmussen om, hvordan nogle forældre ender som “systemkrigere”, hvorfor ledelse spiller en afgørende rolle i arbejdet med skolefravær, og ikke mindst om betydningen af nye skolefortællinger for børn med langvarigt fravær fra skolen.

For mange af de børn, der senere ender i langvarigt skolefravær, begynder problemerne netop i samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, fortæller Dan Schønewald Rasmussen.

Det sker i møder mellem skole og forældre, hvor bekymringer vokser, og hvor forskellige oplevelser af barnet kan få samarbejdet til langsomt at glide over i konflikt.

Men når børnene senere fortæller deres egen historie, viser det sig ofte, at én bestemt oplevelse i skolen har fået stor betydning.

“Rigtig mange af vores elever har nogle ret signifikante hændelser. Nogle helt konkrete oplevelser er blevet udløsende for det, der siden væltede læsset,” fortæller han.

Samtidig peger han på noget, der ofte bliver overset: samarbejdet med eleverne selv.

Når børn oplever tryghed i relationen til de voksne og i den kontekst, de er i, begynder de ifølge Dan Schønewald Rasmussen ofte selv at fortælle, hvad der er svært, og hvad der skal til for at få hverdagen til at fungere igen.

“Hvis man kunne finde ud af at lytte lidt mere til eleverne, så har de faktisk mange gode idéer til, hvordan vi skal løse opgaven,” siger han.

Afsnittet er samtidig Anne Vestergaards sidste som vært på podcasten. Hun er netop tiltrådt som sekretariatschef for det nyåbnede Videnscenter mod Fravær, der skal samle og formidle viden om skolefravær til skoler og kommuner.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. I dag er Anne Vestergaard sekretariatschef for Videnscenter mod fravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>3537falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/38-jeg-gemte-mig-under-bordet-fordi-jeg-havde-brug-for-et-trygt-sted-at-vaere-en-fortaelling-om-skolefravaer-utryghed-og-vejen-tilbage--70607596
Sådan beskriver Liva den dobbelte virkelighed, hun levede i igennem flere år af sin skoletid.I skolen var hun stille, gjorde hvad der blev sagt og rakte hånden op.

Men bag facaden kæmpede hun med utryghed, konflikter i klassen og en hverdag, hvor hun konstant var på overarbejde.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, Liva, der fortæller om et skoleliv præget af mistrivsel og lange perioder med fravær.

Som barn med autisme og ADHD blev hun flere gange placeret i skoletilbud, hvor konflikter og udadreagerende elever fyldte i hverdagen. Selvom hun sjældent selv var en del af konflikterne, satte stemningen i klassen sig dybt i hende.

“Der var den her stemning af bare utryghed. Og vold.”Når det blev for voldsomt, fandt hun sin egen måde at beskytte sig på.“Jeg gemte mig under bordet, fordi jeg følte, at det var et tryggere sted at være.”

Og når hun gjorde det, var reaktionen fra skolen blot, at det da var meget sødt, at Liva sad der under bordet afskærmet af et tæppe rundt om.

Til sidst blev belastningen så stor, at hun i lange perioder helt stoppede med at gå i skole.

Sammenlagt var hun hjemme i omkring seks et halvt år – også fordi der i perioder slet ikke fandtes et skoletilbud, der passede til hende.

Men Livas historie er også en fortælling om, hvordan det kan gøre en forskel, når man som barn møder tryghed, stabile relationer og voksne, der er nysgerrige på barnet i stedet for kun på diagnosen.

Efter flere forsøg lykkedes det nemlig at finde et skoletilbud, hvor der var plads til både hendes sårbarhed og hendes ressourcer. Her blev hun mødt i sit tempo, lærte én voksen at kende ad gangen og fik gradvist mod på at være en del af fællesskabet igen.

“Jeg fik et helt nyt billede af mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kan gå i skole.”

Lyt til Livas historie og få hendes råd til forældre, lærere og andre børn, der kæmper med skolefravær.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. I dag er Anne Vestergaard sekretariatschef for Videnscenter mod fravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/70607596Thu, 12 Mar 2026 11:56:35 +0000Socialt Indblik“Jeg havde holdt sammen på mig selv hele dagen i skolen, og så når jeg kom hjem, så kunne jeg afreagere.” Sådan beskriver Liva den dobbelte virkelighed, hun levede i igennem flere år af sin skoletid.I skolen var hun stille, gjorde hvad der blev sagt...
Sådan beskriver Liva den dobbelte virkelighed, hun levede i igennem flere år af sin skoletid.I skolen var hun stille, gjorde hvad der blev sagt og rakte hånden op.

Men bag facaden kæmpede hun med utryghed, konflikter i klassen og en hverdag, hvor hun konstant var på overarbejde.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, Liva, der fortæller om et skoleliv præget af mistrivsel og lange perioder med fravær.

Som barn med autisme og ADHD blev hun flere gange placeret i skoletilbud, hvor konflikter og udadreagerende elever fyldte i hverdagen. Selvom hun sjældent selv var en del af konflikterne, satte stemningen i klassen sig dybt i hende.

“Der var den her stemning af bare utryghed. Og vold.”Når det blev for voldsomt, fandt hun sin egen måde at beskytte sig på.“Jeg gemte mig under bordet, fordi jeg følte, at det var et tryggere sted at være.”

Og når hun gjorde det, var reaktionen fra skolen blot, at det da var meget sødt, at Liva sad der under bordet afskærmet af et tæppe rundt om.

Til sidst blev belastningen så stor, at hun i lange perioder helt stoppede med at gå i skole.

Sammenlagt var hun hjemme i omkring seks et halvt år – også fordi der i perioder slet ikke fandtes et skoletilbud, der passede til hende.

Men Livas historie er også en fortælling om, hvordan det kan gøre en forskel, når man som barn møder tryghed, stabile relationer og voksne, der er nysgerrige på barnet i stedet for kun på diagnosen.

Efter flere forsøg lykkedes det nemlig at finde et skoletilbud, hvor der var plads til både hendes sårbarhed og hendes ressourcer. Her blev hun mødt i sit tempo, lærte én voksen at kende ad gangen og fik gradvist mod på at være en del af fællesskabet igen.

“Jeg fik et helt nyt billede af mig selv. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk godt kan gå i skole.”

Lyt til Livas historie og få hendes råd til forældre, lærere og andre børn, der kæmper med skolefravær.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. I dag er Anne Vestergaard sekretariatschef for Videnscenter mod fravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>2043falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/37-jeg-havde-brugt-al-energien-for-jeg-kom-i-skole-david-fortaeller-om-mistrivsel-og-fravaer-i-skolen--70474180
Sådan beskriver David, hvordan et langvarigt skolefravær kan føles indefra.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, David, der fortæller om et helt skoleliv præget af mistrivsel.

I flere år sad han fast i det han selv kalder ’en spiral’, hvor fraværet bare voksede. Presset på ham steg, og vejen tilbage bare blev længere for hver gang.

David fortæller om at forsøge at ’tage sig sammen’, mens kroppen allerede var i alarmberedskab. Om panikanfald om morgener, hvor al energien blev brugt, før han overhovedet nåede ud ad døren.

I samtalen tager David lytterne tilbage til de år, hvor mistrivslen for alvor begyndte. Lærerskift, utryghed og et skoleliv, der ændrede karakter. Først langsomt – og så hurtigt. Han fortæller også om at blive diagnosticeret sent med autisme og ADD i 9. klasse. Og om hvordan det både ændrede noget i familien og samtidig føltes, som om skolen ikke rigtig reagerede på det.

Samtalen er en fortælling om følelserne bag skolefravær – og om de spor, der kan blive tilbage længe efter, man er færdig med folkeskolen. Om ar, mistillid og den frygt, der kan følge én videre. For hvad hvis spiralen starter igen?

Til sidst deler David sine råd – til andre unge, til forældre og til lærere. Om at lære sig selv at kende, acceptere det, der er svært, og om den farlige balance mellem at give plads og at skubbe.Lyt med og hør Davids historie – og hans håb om, at det, han fortæller, kan gøre en forskel for mindst én.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/70474180Thu, 05 Mar 2026 09:29:01 +0000Socialt IndblikAt falde ned ad et bjerg med masser af skarpe sten. Sådan beskriver David, hvordan et langvarigt skolefravær kan føles indefra. I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, David, der fortæller...
Sådan beskriver David, hvordan et langvarigt skolefravær kan føles indefra.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” møder lærer og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, David, der fortæller om et helt skoleliv præget af mistrivsel.

I flere år sad han fast i det han selv kalder ’en spiral’, hvor fraværet bare voksede. Presset på ham steg, og vejen tilbage bare blev længere for hver gang.

David fortæller om at forsøge at ’tage sig sammen’, mens kroppen allerede var i alarmberedskab. Om panikanfald om morgener, hvor al energien blev brugt, før han overhovedet nåede ud ad døren.

I samtalen tager David lytterne tilbage til de år, hvor mistrivslen for alvor begyndte. Lærerskift, utryghed og et skoleliv, der ændrede karakter. Først langsomt – og så hurtigt. Han fortæller også om at blive diagnosticeret sent med autisme og ADD i 9. klasse. Og om hvordan det både ændrede noget i familien og samtidig føltes, som om skolen ikke rigtig reagerede på det.

Samtalen er en fortælling om følelserne bag skolefravær – og om de spor, der kan blive tilbage længe efter, man er færdig med folkeskolen. Om ar, mistillid og den frygt, der kan følge én videre. For hvad hvis spiralen starter igen?

Til sidst deler David sine råd – til andre unge, til forældre og til lærere. Om at lære sig selv at kende, acceptere det, der er svært, og om den farlige balance mellem at give plads og at skubbe.Lyt med og hør Davids historie – og hans håb om, at det, han fortæller, kan gøre en forskel for mindst én.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>2415skolefraværfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/36-at-lytte-er-begyndelsen-til-at-vende-mistrivslen-anne-vestergaard-fortaeller-om-visionerne-for-nyt-videnscenter-mod-fravaer--70284125
Nu skifter hun stemme. Men ikke holdninger og engagement.

Om få dage tiltræder hun som sekretariatschef for det nye Videnscenter mod Fravær – et nationalt center, der skal bringe viden tættere på skoler og kommuner og styrke den forebyggende indsats.

Hvad det betyder, fortæller hun om i dette afsnit af Kanariefuglenes stemmer, hvor hun i dette program har forladt værtsstolen og sat sig i gæstestolen for at bliver interviewet af programmets redaktør Niels Svanborg.

Som uddannet lærer har Anne Vestergaard arbejdet med skolefravær gennem mange år og i mange roller. Som skolelærer i psykiatrien, souschef på en specialskole, selvstændig konsulent, forfatter til to bøger om skolefravær og så vært på denne podcast, hvor hun i denne seneste sæson har bragt mange af de unge stemmer ind i debatten.

Anne Vestergaard ser et stort potentiale i at få viden ud i praksis. Men hvilken forskel kan et videnscenter gøre for et skolesystem, hvor lærerne er pressede og ikke altid har mulighed for at gøre det, de selv ved virker? Risikerer videnscentret at blive en politisk lappeløsning?

Det fortæller Anne Vestergaard om i podcasten, og selvom det måske er en ”spoiler”, så kalder hun sig selv en ”jubeloptimist”. Anne Vestergaard tror på, at vi kan vende fraværsstatistikkerne i de kommende år.

Lyt med, og hør hvorfor. Og hvordan. Hvad er det, der giver anledning til den optimisme?

Interview og tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/70284125Thu, 26 Feb 2026 07:25:57 +0000Socialt IndblikI særligt det sidste år har Anne Vestergaard været en særdeles aktiv og tydelig stemme i den offentlige debat om skolefravær og mistrivsel hos børnene i skolen. Nu skifter hun stemme. Men ikke holdninger og engagement. Om få dage tiltræder hun som...
Nu skifter hun stemme. Men ikke holdninger og engagement.

Om få dage tiltræder hun som sekretariatschef for det nye Videnscenter mod Fravær – et nationalt center, der skal bringe viden tættere på skoler og kommuner og styrke den forebyggende indsats.

Hvad det betyder, fortæller hun om i dette afsnit af Kanariefuglenes stemmer, hvor hun i dette program har forladt værtsstolen og sat sig i gæstestolen for at bliver interviewet af programmets redaktør Niels Svanborg.

Som uddannet lærer har Anne Vestergaard arbejdet med skolefravær gennem mange år og i mange roller. Som skolelærer i psykiatrien, souschef på en specialskole, selvstændig konsulent, forfatter til to bøger om skolefravær og så vært på denne podcast, hvor hun i denne seneste sæson har bragt mange af de unge stemmer ind i debatten.

Anne Vestergaard ser et stort potentiale i at få viden ud i praksis. Men hvilken forskel kan et videnscenter gøre for et skolesystem, hvor lærerne er pressede og ikke altid har mulighed for at gøre det, de selv ved virker? Risikerer videnscentret at blive en politisk lappeløsning?

Det fortæller Anne Vestergaard om i podcasten, og selvom det måske er en ”spoiler”, så kalder hun sig selv en ”jubeloptimist”. Anne Vestergaard tror på, at vi kan vende fraværsstatistikkerne i de kommende år.

Lyt med, og hør hvorfor. Og hvordan. Hvad er det, der giver anledning til den optimisme?

Interview og tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>2847falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/35-se-med-bornene-og-ikke-blot-pa-dem-christina-holm-poulsen-fortaeller-hvordan-borneperspektivet-kan-forebygge-skolefravaer--70097784
Fra et voksenperspektiv kan det ligne dårlig opførsel.

Men hvad sker der, hvis vi i stedet forsøger at se med børnene – og ikke blot på dem?

Det skal vi høre mere om i dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor Anne Vestergaard taler med skoleforsker og forfatter Christina Holm Poulsen om børneperspektiv, undersøgelsesfællesskaber og om de små situationer i hverdagen, hvor børn kan miste fodfæstet i fællesskabet.

”Når vi kigger med børnene og får deres handlinger forbundet med den praksis, de er en del af, så får vi nogle helt andre handlemuligheder,” siger Christina Holm Poulsen, der er forfatter til bogen Undersøgelsesfællesskaber i skolen.

Christina Holm Poulsen argumenterer for, at løsningen ikke nødvendigvis er flere eksperter udefra. Men at lærere og pædagoger i fællesskab kan udvikle en praksis, hvor konkrete observationer bliver afsæt for pædagogiske analyser og nye handlemuligheder.Det handler om at skabe undersøgelsesfællesskaber. Det handler om at give tid til nysgerrighed.

Og det handler om at forebygge skolefravær, før børnene glider ud.

Lyt med og hør, hvorfor uro kan være et udtryk for usikkerhed, hvordan overgangene i skoledagen kan blive afgørende, og hvordan børneperspektivet kan give fagligheden og handlekraften tilbage til skolen.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole og forfatter til to bøger om skolefravær.]]>https://api.spreaker.com/episode/70097784Tue, 17 Feb 2026 13:36:44 +0000Socialt IndblikTo drenge kommer ind i klassen midt i det hele. De råber uden at tage hensyn til undervisningen – og pludselig vender hele klassen sig. De forstyrrer. Fra et voksenperspektiv kan det ligne dårlig opførsel. Men hvad sker der, hvis vi i stedet...
Fra et voksenperspektiv kan det ligne dårlig opførsel.

Men hvad sker der, hvis vi i stedet forsøger at se med børnene – og ikke blot på dem?

Det skal vi høre mere om i dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor Anne Vestergaard taler med skoleforsker og forfatter Christina Holm Poulsen om børneperspektiv, undersøgelsesfællesskaber og om de små situationer i hverdagen, hvor børn kan miste fodfæstet i fællesskabet.

”Når vi kigger med børnene og får deres handlinger forbundet med den praksis, de er en del af, så får vi nogle helt andre handlemuligheder,” siger Christina Holm Poulsen, der er forfatter til bogen Undersøgelsesfællesskaber i skolen.

Christina Holm Poulsen argumenterer for, at løsningen ikke nødvendigvis er flere eksperter udefra. Men at lærere og pædagoger i fællesskab kan udvikle en praksis, hvor konkrete observationer bliver afsæt for pædagogiske analyser og nye handlemuligheder.Det handler om at skabe undersøgelsesfællesskaber. Det handler om at give tid til nysgerrighed.

Og det handler om at forebygge skolefravær, før børnene glider ud.

Lyt med og hør, hvorfor uro kan være et udtryk for usikkerhed, hvordan overgangene i skoledagen kan blive afgørende, og hvordan børneperspektivet kan give fagligheden og handlekraften tilbage til skolen.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole og forfatter til to bøger om skolefravær.]]>2677falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/34-angsten-er-blevet-min-skygge-freja-fortaeller-om-angst-skolefravaer-og-det-skoletilbud-der-gav-hende-modet-tilbage--69809970
Sorgen bliver der ikke talt om i skolen. Alle ved, hvad der er sket, men ingen spørger. Og langsomt flytter noget mørkt ind i Frejas skoleliv. Først som en mavepine. Siden som fravær.

Og senere som angst, der vokser sig så voldsom, at hun til sidst helt stopper med at komme i skole.

I et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, med lærer, forfatter og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, som vært, fortæller Freja sin historie om fire år hjemme.

Om angst, indlæggelser i psykiatrien, følelsen af at være anderledes og skammen over ikke at kunne det samme som andre børn.

Freja fortæller også om det, der blev vendepunktet. Et skoletilbud, hvor der ikke var travlt. Hvor aftaler blev holdt. Hvor tilliden langsomt blev bygget op. Og hvor nogen turde tro på, at hun en dag skulle med på skolens skitur, uden at det blev et krav.

Lyt til Frejas historie og hendes råd til børn, der lever i det, Anne Vestergaard kalder en dyne-tilværelse. Til forældre, der er ved at miste modet. Og til fagpersoner, der står med ansvaret for at hjælpe – uden at presse for tidligt.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/69809970Thu, 05 Feb 2026 11:27:16 +0000Socialt IndblikFreja starter i skole som de fleste andre børn. SFO, leg, venner og fællesskab. De første år er præget af tryghed og glæde. Så mister hun sin storesøster. Sorgen bliver der ikke talt om i skolen. Alle ved, hvad der er sket, men ingen spørger. Og...
Sorgen bliver der ikke talt om i skolen. Alle ved, hvad der er sket, men ingen spørger. Og langsomt flytter noget mørkt ind i Frejas skoleliv. Først som en mavepine. Siden som fravær.

Og senere som angst, der vokser sig så voldsom, at hun til sidst helt stopper med at komme i skole.

I et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, med lærer, forfatter og ekspert i skolefravær, Anne Vestergaard, som vært, fortæller Freja sin historie om fire år hjemme.

Om angst, indlæggelser i psykiatrien, følelsen af at være anderledes og skammen over ikke at kunne det samme som andre børn.

Freja fortæller også om det, der blev vendepunktet. Et skoletilbud, hvor der ikke var travlt. Hvor aftaler blev holdt. Hvor tilliden langsomt blev bygget op. Og hvor nogen turde tro på, at hun en dag skulle med på skolens skitur, uden at det blev et krav.

Lyt til Frejas historie og hendes råd til børn, der lever i det, Anne Vestergaard kalder en dyne-tilværelse. Til forældre, der er ved at miste modet. Og til fagpersoner, der står med ansvaret for at hjælpe – uden at presse for tidligt.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>2946falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/33-forskellen-var-at-nar-det-sa-gik-galt-sa-var-det-ikke-min-skyld-mathias-fortaeller-om-vejen-tilbage-til-skole-og-trivsel--69450650
I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en kanariefugl, der i den grad har brugt sin stemme.

Mathias Vinsten er 19 år, og mange kender måske Mathias fra hans optræden i DR’s Debatten eller andre medier, hvor han fortæller om både sin egen skoletid, og hvordan vi skal lytte og forstå de unge, der ikke trives i skolen. Og Mathias arbejder i dag også som mentor for andre børn og unge.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” taler lærer, ekspert i skolefravær og podcastvært Anne Vestergaard med Mathias. Og der er masser af gode råd til både børn og unge, deres forældre og ikke mindst til skolen.

Men du får også en historie om, hvad der sker, når skolen bare bliver alt for meget. Når man som barn bliver misforstået og gjort forkert. Og hvad der sker, når voksne svarer med fastholdelse og kontrol, i stedet for at give plads til en pause.

Mathias tager os med tilbage til en kold decembermorgen, hvor en lille ændring i planen var nok til, at han løb, så hurtigt han kunne. Væk fra gruppen, væk fra kravene, væk fra alt.

Vi hører også, hvad der kan ske, når noget endelig bliver anderledes. Når en skole starter med Uno og pizza i stedet for krav. Når voksne tager ansvar, når det går galt.

Til sidst løfter Mathias blikket fra sin egen historie og giver sine råd videre til unge, forældre og fagpersoner. Han taler om tid. Om at lytte for at forstå, ikke for at svare. Og om at turde gætte højt på, hvad der ligger bag et barns “jeg hader skolen”.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/69450650Thu, 15 Jan 2026 11:00:08 +0000Socialt Indblik“Jeg kan huske, at min mor altid var meget bange for ikke at tage mobilen, fordi hun vidste, at hvis jeg ringede, så sad jeg højst sandsynlig i en busk et sted, fordi jeg var løbet væk.” I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en...
I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en kanariefugl, der i den grad har brugt sin stemme.

Mathias Vinsten er 19 år, og mange kender måske Mathias fra hans optræden i DR’s Debatten eller andre medier, hvor han fortæller om både sin egen skoletid, og hvordan vi skal lytte og forstå de unge, der ikke trives i skolen. Og Mathias arbejder i dag også som mentor for andre børn og unge.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” taler lærer, ekspert i skolefravær og podcastvært Anne Vestergaard med Mathias. Og der er masser af gode råd til både børn og unge, deres forældre og ikke mindst til skolen.

Men du får også en historie om, hvad der sker, når skolen bare bliver alt for meget. Når man som barn bliver misforstået og gjort forkert. Og hvad der sker, når voksne svarer med fastholdelse og kontrol, i stedet for at give plads til en pause.

Mathias tager os med tilbage til en kold decembermorgen, hvor en lille ændring i planen var nok til, at han løb, så hurtigt han kunne. Væk fra gruppen, væk fra kravene, væk fra alt.

Vi hører også, hvad der kan ske, når noget endelig bliver anderledes. Når en skole starter med Uno og pizza i stedet for krav. Når voksne tager ansvar, når det går galt.

Til sidst løfter Mathias blikket fra sin egen historie og giver sine råd videre til unge, forældre og fagpersoner. Han taler om tid. Om at lytte for at forstå, ikke for at svare. Og om at turde gætte højt på, hvad der ligger bag et barns “jeg hader skolen”.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>3312falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/32-vi-skal-skabe-en-skole-der-giver-mening-for-bornene-med-skoleleder-mikkel-wiene-og-anne-vestergaard--69351201
Sådan siger skoleleder på Brønshøj Skole i København Mikkel Wiene, der er en af de markante stemmer fra praksis i skoledebatten. Han efterlyser en ny offentlig debat om mistrivslen blandt børn og unge – og ikke mindst om, hvordan vi kan forandre skolen til at blive mere tidssvarende.

I et nyt afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler med podcastvært, lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard om skolefravær, mistrivsel – og hvorfor og hvordan skolen også skal turde forandringen.

Vi skal stoppe med at tænke i quickfixes, mener Mikkel Wiene. Ikke kun i den overordnede skoledebat, men også når det gælder de enkelte elever, der har det svært og måske har været fraværende fra skolen i længere tid.

For både skolen og forældre skal acceptere, at der ikke findes en værktøjskasse, som kan reparere mistrivslen med et snuptag. I stedet skal skolen blive ved med at lede efter løsninger, og når noget så går godt og virker, så skal både skole og forældre holde igen med at skrue op for tempoet for at få barnet hurtigt tilbage i skole.

Det handler ifølge Mikkel Wiene først og fremmest om at give tid og ikke mindst at give handlemuligheder tilbage til lærerne.

Men det handler også om at skabe en skole, der giver mening. Og der har Mikkel Wiene hentet inspiration fra en helt særlig børnebog fra 1970’erne, som han lige nu læser sammen med sit ledelsesteam.

Lyt med og hør, hvilken bog det er. Hør, hvordan Mikkel Wiene mener, at lærerne kan få handlemulighederne tilbage, hør hvorfor tid er så centralt for at hjælpe børnene, og hør hvorfor og hvordan skolen skal være meningsgivende for børnene.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik ]]>https://api.spreaker.com/episode/69351201Thu, 08 Jan 2026 09:48:25 +0000Socialt Indblik“Debatten om folkeskolen går den forkerte vej. Tingene bliver forsimplede, og vi leder hele tiden efter årsager. Så er det lærerne, der er galt på den. Så er det eleverne, der er dårligt opdraget. Så er det forældrenes skyld. Vi har ikke rigtig...
Sådan siger skoleleder på Brønshøj Skole i København Mikkel Wiene, der er en af de markante stemmer fra praksis i skoledebatten. Han efterlyser en ny offentlig debat om mistrivslen blandt børn og unge – og ikke mindst om, hvordan vi kan forandre skolen til at blive mere tidssvarende.

I et nyt afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler med podcastvært, lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard om skolefravær, mistrivsel – og hvorfor og hvordan skolen også skal turde forandringen.

Vi skal stoppe med at tænke i quickfixes, mener Mikkel Wiene. Ikke kun i den overordnede skoledebat, men også når det gælder de enkelte elever, der har det svært og måske har været fraværende fra skolen i længere tid.

For både skolen og forældre skal acceptere, at der ikke findes en værktøjskasse, som kan reparere mistrivslen med et snuptag. I stedet skal skolen blive ved med at lede efter løsninger, og når noget så går godt og virker, så skal både skole og forældre holde igen med at skrue op for tempoet for at få barnet hurtigt tilbage i skole.

Det handler ifølge Mikkel Wiene først og fremmest om at give tid og ikke mindst at give handlemuligheder tilbage til lærerne.

Men det handler også om at skabe en skole, der giver mening. Og der har Mikkel Wiene hentet inspiration fra en helt særlig børnebog fra 1970’erne, som han lige nu læser sammen med sit ledelsesteam.

Lyt med og hør, hvilken bog det er. Hør, hvordan Mikkel Wiene mener, at lærerne kan få handlemulighederne tilbage, hør hvorfor tid er så centralt for at hjælpe børnene, og hør hvorfor og hvordan skolen skal være meningsgivende for børnene.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik ]]>3323falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/31-jeg-har-ingen-erindring-om-at-der-nogensinde-blev-taget-hand-om-mobningen-albert-fortaeller-om-skoletraumer-og-mistillid-til-skolen--69114189
Men hvor skolen skulle beskytte Albert fra mobningen, oplevede han tværtimod et svigt fra skolen. Ikke bare på én skole, men også efter et skoleskift.

I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Albert sin historie til lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard.

Det er en historie om grov og systematisk mobning. Om oplevelsen af, at de voksne ikke greb ind. Om hvordan Alberts tillid til skolen og lærerne fuldstændig forsvinder. Men også om det Albert selv kalder et decideret skoletraume, hvoraf angsten voksede sig større og større.

Men Alberts fortælling rummer også et vendepunkt. Et skoleskift til et mindre skoletilbud, hvor en skoleleder stopper et møde, tager imod ham og skaber tryghed fra første øjeblik.

Her begynder de meget små skridt tilbage. Til undervisning. Til fællesskaber. Og til troen på, at skole også kan være et sted, man kan være.

Lyt med, når Albert sætter ord på et barndomsliv præget af mobning og mistillid og på den lange vej tilbage.]]>https://api.spreaker.com/episode/69114189Thu, 18 Dec 2025 09:39:53 +0000Socialt IndblikAllerede i børnehaven blev Albert mobbet så massivt, at han endte med at være hjemme de sidste otte måneder. I skolen fortsatte mobningen, som udviklede sig til grov systematisk mobning fra skolens ældre elever. Men hvor skolen skulle beskytte Albert...
Men hvor skolen skulle beskytte Albert fra mobningen, oplevede han tværtimod et svigt fra skolen. Ikke bare på én skole, men også efter et skoleskift.

I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Albert sin historie til lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard.

Det er en historie om grov og systematisk mobning. Om oplevelsen af, at de voksne ikke greb ind. Om hvordan Alberts tillid til skolen og lærerne fuldstændig forsvinder. Men også om det Albert selv kalder et decideret skoletraume, hvoraf angsten voksede sig større og større.

Men Alberts fortælling rummer også et vendepunkt. Et skoleskift til et mindre skoletilbud, hvor en skoleleder stopper et møde, tager imod ham og skaber tryghed fra første øjeblik.

Her begynder de meget små skridt tilbage. Til undervisning. Til fællesskaber. Og til troen på, at skole også kan være et sted, man kan være.

Lyt med, når Albert sætter ord på et barndomsliv præget af mobning og mistillid og på den lange vej tilbage.]]>3119falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/30-tag-lige-skolefrakken-pa-og-efterlad-alt-det-svaere-derhjemme-emma-fortaeller-om-mistrivsel-isolation-og-onsket-om-bare-at-hore-til--68989842
Men inden i Emma vokser en lille snebold af bekymringer. Først stille og ubemærket. Siden som en lavine, der tager både hendes skole, hendes venner og troen på sig selv med sig.

I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller 20-årige Emma om et skoleliv, der blev stadig mere utrygt. Om tre forskellige folkeskoler, lange ventetider derhjemme og specialskoler, hvor hun skulle starte forfra igen og igen. 

Emmas fortælling handler om mistrivsel og misforståelser – men også om håb og den forskel, det gør, når børn bliver mødt som dem, de er. Og netop det at lytte er et centralt råd fra Emma til lærere og forældre. 

Lyt med, når Emma og Anne Vestergaard folder historien ud om et skoleliv på vippen – og den stille kamp for bare at høre til.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68989842Thu, 11 Dec 2025 11:47:07 +0000Socialt IndblikEmma sidder i klasselokalet og prøver at gøre, som hendes klasselærer beder hende om: Hun skal tage “skolefrakken” på, fortæller læreren. Hun skal lade alt det, der gør ondt derhjemme, blive udenfor skolens mure. Hun skal fokusere, smile og være...
Men inden i Emma vokser en lille snebold af bekymringer. Først stille og ubemærket. Siden som en lavine, der tager både hendes skole, hendes venner og troen på sig selv med sig.

I denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller 20-årige Emma om et skoleliv, der blev stadig mere utrygt. Om tre forskellige folkeskoler, lange ventetider derhjemme og specialskoler, hvor hun skulle starte forfra igen og igen. 

Emmas fortælling handler om mistrivsel og misforståelser – men også om håb og den forskel, det gør, når børn bliver mødt som dem, de er. Og netop det at lytte er et centralt råd fra Emma til lærere og forældre. 

Lyt med, når Emma og Anne Vestergaard folder historien ud om et skoleliv på vippen – og den stille kamp for bare at høre til.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>2898falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/29-ingen-foraeldre-ma-sta-alene-med-born-i-mistrivsel-om-hab-og-foraeldre-der-baerer-hinanden-2-2--68879606
Louise Gielov beskriver her den dag, da hun sammen med sin mand Jens Langhorn for første gang stod hjemme i haven med de forældre, der skulle medvirke i DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn”.

En dokumentar, som hun selv havde fået idéen til, og som hendes mand skulle være vært og tilrettelægger på.

“Det var jo ikke en drøm at lave sådan en her dokumentar,” fortæller Louise Gielov i dag om den dokumentar, der senere skulle få en stor betydning for hende og de medvirkende forældre. Og som blev startskuddet til en intens politisk debat, som Louise i dag selv er en aktiv del af.

Louise og Jens stod selv i mørket, da de optog den første scene hjemme i haven. De havde mærket ensomheden, frygten og magtesløsheden, når et barn ikke kan komme i skole, og ingen ved hvorfor. Men da de valgte at dele deres historie, begyndte noget at forandre sig.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Louise om den forskel, fællesskabet kan gøre.

Om de små mirakler, der kan ske, når børn bliver grebet af mennesker, der tror på dem. Om at mærke den fælles kraft, der opstår, når forældre deler det, som er så svært at sige højt andre steder: frygten, skammen og kærligheden til et barn, der kæmper for at passe ind.

For når forældre finder hinanden, forsvinder ensomheden, fortæller Louise.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68879606Thu, 04 Dec 2025 12:11:10 +0000Socialt Indblik“Jeg har aldrig været så nervøs … at stå i den have uden at vide, om vi var købt eller solgt, hvor det førte hen.” Louise Gielov beskriver her den dag, da hun sammen med sin mand Jens Langhorn for første gang stod hjemme i haven med de forældre, der...
Louise Gielov beskriver her den dag, da hun sammen med sin mand Jens Langhorn for første gang stod hjemme i haven med de forældre, der skulle medvirke i DR-dokumentaren ”Skolens tabte børn”.

En dokumentar, som hun selv havde fået idéen til, og som hendes mand skulle være vært og tilrettelægger på.

“Det var jo ikke en drøm at lave sådan en her dokumentar,” fortæller Louise Gielov i dag om den dokumentar, der senere skulle få en stor betydning for hende og de medvirkende forældre. Og som blev startskuddet til en intens politisk debat, som Louise i dag selv er en aktiv del af.

Louise og Jens stod selv i mørket, da de optog den første scene hjemme i haven. De havde mærket ensomheden, frygten og magtesløsheden, når et barn ikke kan komme i skole, og ingen ved hvorfor. Men da de valgte at dele deres historie, begyndte noget at forandre sig.

I dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Louise om den forskel, fællesskabet kan gøre.

Om de små mirakler, der kan ske, når børn bliver grebet af mennesker, der tror på dem. Om at mærke den fælles kraft, der opstår, når forældre deler det, som er så svært at sige højt andre steder: frygten, skammen og kærligheden til et barn, der kæmper for at passe ind.

For når forældre finder hinanden, forsvinder ensomheden, fortæller Louise.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>2625falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/28-jeg-taenkte-bare-hvorfor-er-der-ikke-nogen-der-ser-det-her-louise-gielov-om-kampen-for-at-blive-hort-1-2--68768852
Måske kender du allerede til Louises og hendes families historie fra den debatskabende DR-dokumentar ”Skolens tabte børn”.

I to afsnit af Kanariefuglenes stemmer fortæller Louise Gielov om den lange kamp for at få hjælp til først ét og siden to børn, der gik i stykker i skolesystemet.

Hun fortæller om Laurits, der allerede i børnehaven begyndte at trække sig fra alt det sociale. Om den første skoledag, der endte med et sammenbrud på trappetrinet, mens alle andre børn sad klar med flag og æbler. Og om de morgener, hvor angst og magtesløshed fyldte det hele.

Louise fortæller om at være forælder i konstant alarmberedskab. Om en hverdag med bekymring, stress og dårlig samvittighed. Om at gemme sig i baghaven for at græde for ikke at bryde sammen foran sine børn.

Og så fortæller Louise om den dag i haven, hvor hun tog sin telefon frem og optog en video af sig selv i tårer. Den video blev starten på ”Skolens tabte børn”.

Lyt med, når Louise ærligt deler sin og sin families historie, og hør, hvordan idéen om dokumentaren formerede sig og var med til at sætte debatten om langvarigt skolefravær og mistrivsel helt øverst på dagsordenen.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68768852Thu, 27 Nov 2025 11:15:15 +0000Socialt IndblikI dette afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” skal du høre en samtale mellem lærer og ekspert i skolefravær Anne Vestergaard og Louise Gielov. Måske kender du allerede til Louises og hendes families historie fra den debatskabende DR-dokumentar ”Skolens...
Måske kender du allerede til Louises og hendes families historie fra den debatskabende DR-dokumentar ”Skolens tabte børn”.

I to afsnit af Kanariefuglenes stemmer fortæller Louise Gielov om den lange kamp for at få hjælp til først ét og siden to børn, der gik i stykker i skolesystemet.

Hun fortæller om Laurits, der allerede i børnehaven begyndte at trække sig fra alt det sociale. Om den første skoledag, der endte med et sammenbrud på trappetrinet, mens alle andre børn sad klar med flag og æbler. Og om de morgener, hvor angst og magtesløshed fyldte det hele.

Louise fortæller om at være forælder i konstant alarmberedskab. Om en hverdag med bekymring, stress og dårlig samvittighed. Om at gemme sig i baghaven for at græde for ikke at bryde sammen foran sine børn.

Og så fortæller Louise om den dag i haven, hvor hun tog sin telefon frem og optog en video af sig selv i tårer. Den video blev starten på ”Skolens tabte børn”.

Lyt med, når Louise ærligt deler sin og sin families historie, og hør, hvordan idéen om dokumentaren formerede sig og var med til at sætte debatten om langvarigt skolefravær og mistrivsel helt øverst på dagsordenen.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Udgivet af Socialt Indblik]]>3166skolefraværfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/27-hvorfor-skulle-ingrid-bryde-helt-sammen-for-hun-fik-hjaelp--68653198
Udadtil klarede Ingrid sig fagligt. Indeni var hun ved at briste.

”Jeg var virkelig presset… Jeg var på nippet til at græde hele tiden.”I timerne fungerede hun, i pauserne brød hun sammen.

Alligevel troede de voksne, at alt var, som det skulle være. Først da hendes angst eskalerede, og hun som en sidste måde at skabe kontrol på næsten stoppede med at spise, reagerede systemet.

I samtalen med Anne Vestergaard – lærer, forfatter og ekspert i skolefravær – fortæller Ingrid om årene, hvor ingen så hendes mistrivsel, om sammenbruddet og om det skoletilbud, der til sidst hjalp hende videre.

Ingrids budskab er klart:

”Hvis der er nogen, der begynder at få mere og mere fravær, så er det der, du skal sætte ind… Når man er barn eller ung, så er en måned en evighed.”

Lyt med, og hør Ingrids råd til unge, forældre og fagpersoner – og hvorfor handling i tide kan forhindre et sammenbrud.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. 

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68653198Thu, 20 Nov 2025 11:33:48 +0000Socialt Indblik”Når jeg gik ud ad døren hjemmefra, så græd jeg hele vejen op til bussen… så græd jeg resten af vejen hen til skolen.” Udadtil klarede Ingrid sig fagligt. Indeni var hun ved at briste. ”Jeg var virkelig presset… Jeg var på nippet til at græde hele...
Udadtil klarede Ingrid sig fagligt. Indeni var hun ved at briste.

”Jeg var virkelig presset… Jeg var på nippet til at græde hele tiden.”I timerne fungerede hun, i pauserne brød hun sammen.

Alligevel troede de voksne, at alt var, som det skulle være. Først da hendes angst eskalerede, og hun som en sidste måde at skabe kontrol på næsten stoppede med at spise, reagerede systemet.

I samtalen med Anne Vestergaard – lærer, forfatter og ekspert i skolefravær – fortæller Ingrid om årene, hvor ingen så hendes mistrivsel, om sammenbruddet og om det skoletilbud, der til sidst hjalp hende videre.

Ingrids budskab er klart:

”Hvis der er nogen, der begynder at få mere og mere fravær, så er det der, du skal sætte ind… Når man er barn eller ung, så er en måned en evighed.”

Lyt med, og hør Ingrids råd til unge, forældre og fagpersoner – og hvorfor handling i tide kan forhindre et sammenbrud.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard, uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, tidligere souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær. 

Udgivet af Socialt Indblik]]>3290falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/26-for-linus-foltes-skolen-som-en-mork-skov-han-ikke-kunne-finde-ud-af-anne-vestergaard-taler-med-linus--68551625
”Sådan beskriver Linus følelsen af at gå i skole. I dag er han 17 år og går på HF. Men bag sig har Linus seks skoleskift og lange perioder med skolefravær.

I første afsnit af en ny sæson af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Linus om en barndom, hvor skolen føltes som et sted, han måtte flygte fra.

“Jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg kom ind i skolen, og så var jeg der måske et kvarter, tre kvarter, og så gik jeg ud og sad i frikvarteret – bare ude på legepladsen og ventede, til jeg kunne gå hjem igen. Hvis jeg kunne, lå jeg med hovedet i mine arme i timerne og faldt i staver eller i søvn – bare for at komme væk fra timen,” fortæller Linus.

Vært på podcasten er Anne Vestergaard, der er uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, har været souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Linus fortæller, hvordan hans fravær, angst og mistrivsel ikke udsprang af modvilje mod skolen. Tværtimod. Men af en både overvældelse og manglende tryghed i skolen.

Og han fortæller, hvad der skete, da systemet reagerede med pres i stedet for nysgerrighed. Både hos lærere og forældre.Han husker blandt andet, hvordan en skoleleder en dag forsøgte at holde ham fast. 

Lyt til en samtale mellem Anne Vestergaard og Linus om skolefravær, ensomhed og om, hvordan man finder vejen ud af den mørke skov, når nogen rækker hånden ud. Hør, hvad der for alvor gjorde forskellen for, at Linus kom tilbage i skolen. Og hør, hvilke råd Linus giver til lærere og forældre.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard 
Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68551625Thu, 13 Nov 2025 11:01:00 +0000Socialt Indblik”Jeg tænkte meget over, hvorfor jeg ikke kunne være som de andre. Hvad jeg gjorde forkert. Og jeg havde så meget skyldfølelse over det. Når jeg var i skolen, så føltes det, som om jeg var i en stor mørk skov, og jeg ikke kunne komme ud. Der var ikke...
”Sådan beskriver Linus følelsen af at gå i skole. I dag er han 17 år og går på HF. Men bag sig har Linus seks skoleskift og lange perioder med skolefravær.

I første afsnit af en ny sæson af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller Linus om en barndom, hvor skolen føltes som et sted, han måtte flygte fra.

“Jeg havde rigtig mange dage, hvor jeg kom ind i skolen, og så var jeg der måske et kvarter, tre kvarter, og så gik jeg ud og sad i frikvarteret – bare ude på legepladsen og ventede, til jeg kunne gå hjem igen. Hvis jeg kunne, lå jeg med hovedet i mine arme i timerne og faldt i staver eller i søvn – bare for at komme væk fra timen,” fortæller Linus.

Vært på podcasten er Anne Vestergaard, der er uddannet lærer, tidligere lærer i børnepsykiatrien, har været souschef på en behandlings- og specialundervisningsskole, og senest har hun skrevet to bøger om skolefravær.

Linus fortæller, hvordan hans fravær, angst og mistrivsel ikke udsprang af modvilje mod skolen. Tværtimod. Men af en både overvældelse og manglende tryghed i skolen.

Og han fortæller, hvad der skete, da systemet reagerede med pres i stedet for nysgerrighed. Både hos lærere og forældre.Han husker blandt andet, hvordan en skoleleder en dag forsøgte at holde ham fast. 

Lyt til en samtale mellem Anne Vestergaard og Linus om skolefravær, ensomhed og om, hvordan man finder vejen ud af den mørke skov, når nogen rækker hånden ud. Hør, hvad der for alvor gjorde forskellen for, at Linus kom tilbage i skolen. Og hør, hvilke råd Linus giver til lærere og forældre.

Tilrettelæggelse og interview: Anne Vestergaard 
Udgivet af Socialt Indblik]]>2983falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/25-laererne-ser-eleverne-mistrives-men-de-far-ikke-lov-til-at-handle-med-anne-vestergaard-2-2--67476279
Sådan siger lærer, forfatter og master i specialpædagogik Anne Vestergaard, der netop er udkommet med Bogen om skolefravær, hvor hun slår til lyd for, at skal vi for alvor gøre noget ved skolefraværet, så kræver det forandringer i den måde, skolen er organiseret på.

I et afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller hun videre om bogen. Denne gang om, hvordan rammer og bureaukrati spænder ben for forebyggelse af skolefravær, og hvordan vi skaber en skole, der sætter ind langt hurtigere, når der er tegn på mistrivsel.

Anne Vestergaard har selv været lærer i psykiatrien og souschef på en dagbehandlingsskole. Hun har set, hvad der skal til for at genskabe børnenes tillid til skolen.

I dette afsnit får du konkrete bud på, hvordan skoler og kommuner kan vende udviklingen – og hvorfor det kan betale sig at investere i forebyggelse frem for brandslukning.

Tilrettelæggelse Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.]]>https://api.spreaker.com/episode/67476279Fri, 22 Aug 2025 09:52:05 +0000Socialt Indblik”Vi har viden nok, vi har metoderne, og vi har erfaringerne. Det handler nu om at investere rigtigt – i forebyggelse, relationer og rammer, hvis vi vil gøre noget ved skolefraværet.” Sådan siger lærer, forfatter og master i specialpædagogik...
Sådan siger lærer, forfatter og master i specialpædagogik Anne Vestergaard, der netop er udkommet med Bogen om skolefravær, hvor hun slår til lyd for, at skal vi for alvor gøre noget ved skolefraværet, så kræver det forandringer i den måde, skolen er organiseret på.

I et afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller hun videre om bogen. Denne gang om, hvordan rammer og bureaukrati spænder ben for forebyggelse af skolefravær, og hvordan vi skaber en skole, der sætter ind langt hurtigere, når der er tegn på mistrivsel.

Anne Vestergaard har selv været lærer i psykiatrien og souschef på en dagbehandlingsskole. Hun har set, hvad der skal til for at genskabe børnenes tillid til skolen.

I dette afsnit får du konkrete bud på, hvordan skoler og kommuner kan vende udviklingen – og hvorfor det kan betale sig at investere i forebyggelse frem for brandslukning.

Tilrettelæggelse Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.]]>2468skolefraværfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/24-skolefravaer-i-sin-kerne-handler-om-at-skaerme-sig-fra-noget-der-har-vaeret-svaert-med-anne-vestergaard-1-2--67366601
Det fortæller Anne Vestergaard, der om en uge udkommer med en ny bog med titlen ” Bogen om skolefravær” med undertitlen ”Forebyggelse, indsatser og nye veje”.

I bogen giver hun en lang række bud på faglige tilgange og ikke mindst muligheder for handling for alle de parter, som skal i spil for at løse udfordringerne om langvarigt skolefravær.

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer, master i specialpædagogik, hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, været souschef på en dagbehandlingsskole og det sidste år har hun været vært på podcasten ”Kanariefuglenes Stemmer”.

Gennem 23 afsnit har Anne Vestergaard i denne podcast undersøgt trivslen blandt børn og unge. Hun har interviewet en lang række eksperter, og nu er hun så selv gæst i podcasten, hvor hun fortæller om sin nye bog, og om hvordan vi langt mere systematisk og målrettet kan arbejde med skolefravær – og lykkes med det.

Lyt med og høre mere om:

• Hvad sker der, når børnene holder op med at komme i skolen?
• Hvorfor børn kan se fravær som en løsning på det, der er svært
• Hvordan skam og følelsen af ikke at høre til kan få børn til at trække sig helt væk fra skolen      Hvordan forstår vi børnenes adfærd som invitationer?
• Betydningen af mikroøjeblikke og nærvær – "fire sekunder, hvor et barn oplever, at jeg har betydning for dig" – og hvordan lærere kan skabe dem i en travl hverdag
• Hvorfor løsningen ikke kun ligger hos barnet eller familien, men kræver en holdindsats og strukturelle ændringer

Podcasten er tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev]]>https://api.spreaker.com/episode/67366601Thu, 14 Aug 2025 12:27:14 +0000Socialt Indblik"Når jeg har set børn vende tilbage efter flere års fravær, er det altid, fordi nogen har rykket sammen i bussen – forældre, lærere, pædagoger og andre fagfolk. Skolefravær løses aldrig alene." Det fortæller Anne Vestergaard, der om en uge udkommer...
Det fortæller Anne Vestergaard, der om en uge udkommer med en ny bog med titlen ” Bogen om skolefravær” med undertitlen ”Forebyggelse, indsatser og nye veje”.

I bogen giver hun en lang række bud på faglige tilgange og ikke mindst muligheder for handling for alle de parter, som skal i spil for at løse udfordringerne om langvarigt skolefravær.

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer, master i specialpædagogik, hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, været souschef på en dagbehandlingsskole og det sidste år har hun været vært på podcasten ”Kanariefuglenes Stemmer”.

Gennem 23 afsnit har Anne Vestergaard i denne podcast undersøgt trivslen blandt børn og unge. Hun har interviewet en lang række eksperter, og nu er hun så selv gæst i podcasten, hvor hun fortæller om sin nye bog, og om hvordan vi langt mere systematisk og målrettet kan arbejde med skolefravær – og lykkes med det.

Lyt med og høre mere om:

• Hvad sker der, når børnene holder op med at komme i skolen?
• Hvorfor børn kan se fravær som en løsning på det, der er svært
• Hvordan skam og følelsen af ikke at høre til kan få børn til at trække sig helt væk fra skolen      Hvordan forstår vi børnenes adfærd som invitationer?
• Betydningen af mikroøjeblikke og nærvær – "fire sekunder, hvor et barn oplever, at jeg har betydning for dig" – og hvordan lærere kan skabe dem i en travl hverdag
• Hvorfor løsningen ikke kun ligger hos barnet eller familien, men kræver en holdindsats og strukturelle ændringer

Podcasten er tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev]]>2978skolefravær,skolevægringfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/23-er-alle-born-nu-ogsa-motiveret-med-dorthe-birkmose-og-anne-vestergaard-live-fra-folkemodet-2025--66611055
Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten Kanariefuglenes stemmer. Her talte hun om motivation med Anne Vestergaard, der ud over at være vært på podcasten, blandt andet er tidligere lærer i psykiatrien og master i specialpædagogik. 

Dorthe Birkmose brugte billedet med Kanariefuglene til et budskab om at sætte fokus på vilkår frem for børn, lærere og pædagoger som problemet.

”Altså det ville jo have været absurd, hvis man dengang, hvor man brugte kanariefuglene nede i minerne til at kunne afsløre, når der var iltmangel, at man så bare robusthedstrænede dem til at holde vejret. At vi sagde, ”Bare tro på det. Det er jo bare dit mindset.” Altså at man så i stedet for tog det alvorligt. At man tænkte, at der er noget galt i minen. Alle mand ud. Vi er nødt til at have gjort vilkårene anderledes. Så jeg håber, det kan være med til at sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer,” sagde Dorthe Birkmose, der er forfatter til ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”, som Anne Vestergaard betegner som lidt af en bibel i arbejdet med at forstå, hvad motivation handler om.  

For Dorthe Birkmose må vi aldrig opgive at tro på, at børnene er motiverede. Men vi skal også forstå hvad motivation er, og hvad det ikke er.

”Motivation er i virkeligheden parathed til handling. Og det vil sige, at motivation, det er alt det, som vi er klar til, som vi er parate til, som vi har lyst til, som giver mening for os, som vi kan se kan løse vores problemer. På den måde er det jo hele drivkraften i et menneskeliv. Men samtidig får man også bare lige highlightet, at motivation også er opreklameret, fordi motivation er kun parathed. Og jeg tænker, at vi alle sammen ved, at der kan eddermame være langt fra, at man er motiveret for noget, til at man så kan handle på det”.

Lyt til en samtale om motivation, om at miste troen på børnenes motivation, om at finde motivationen, om perspektivskiftet som metode til at få øje på motivationen, om mikroøjeblikke, hvorfor afgangsprøven i skolen skal afskaffes og om behovet for bedre vilkår i skolen for både børn, unge, pædagoger og lærere.

Samtalen er optaget på Folkemødet i Socialt Indbliks telt, så der forekommer lidt støj og dårligere lyd end studieoptagelser.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til vores nyhedsbrev.]]>https://api.spreaker.com/episode/66611055Thu, 19 Jun 2025 04:46:46 +0000Socialt Indblik”Der er jo alle symptomer på, at den er helt gal. Så jeg tænker, at det kalder på, at i stedet for at gøre noget ved kanariefuglene, så skal vi sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer.”   Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på...
Sådan sagde psykolog Dorthe Birkmose ved liveoptagelse på Folkemødet af podcasten Kanariefuglenes stemmer. Her talte hun om motivation med Anne Vestergaard, der ud over at være vært på podcasten, blandt andet er tidligere lærer i psykiatrien og master i specialpædagogik. 

Dorthe Birkmose brugte billedet med Kanariefuglene til et budskab om at sætte fokus på vilkår frem for børn, lærere og pædagoger som problemet.

”Altså det ville jo have været absurd, hvis man dengang, hvor man brugte kanariefuglene nede i minerne til at kunne afsløre, når der var iltmangel, at man så bare robusthedstrænede dem til at holde vejret. At vi sagde, ”Bare tro på det. Det er jo bare dit mindset.” Altså at man så i stedet for tog det alvorligt. At man tænkte, at der er noget galt i minen. Alle mand ud. Vi er nødt til at have gjort vilkårene anderledes. Så jeg håber, det kan være med til at sætte fokus på vilkårene, der ikke fungerer,” sagde Dorthe Birkmose, der er forfatter til ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”, som Anne Vestergaard betegner som lidt af en bibel i arbejdet med at forstå, hvad motivation handler om.  

For Dorthe Birkmose må vi aldrig opgive at tro på, at børnene er motiverede. Men vi skal også forstå hvad motivation er, og hvad det ikke er.

”Motivation er i virkeligheden parathed til handling. Og det vil sige, at motivation, det er alt det, som vi er klar til, som vi er parate til, som vi har lyst til, som giver mening for os, som vi kan se kan løse vores problemer. På den måde er det jo hele drivkraften i et menneskeliv. Men samtidig får man også bare lige highlightet, at motivation også er opreklameret, fordi motivation er kun parathed. Og jeg tænker, at vi alle sammen ved, at der kan eddermame være langt fra, at man er motiveret for noget, til at man så kan handle på det”.

Lyt til en samtale om motivation, om at miste troen på børnenes motivation, om at finde motivationen, om perspektivskiftet som metode til at få øje på motivationen, om mikroøjeblikke, hvorfor afgangsprøven i skolen skal afskaffes og om behovet for bedre vilkår i skolen for både børn, unge, pædagoger og lærere.

Samtalen er optaget på Folkemødet i Socialt Indbliks telt, så der forekommer lidt støj og dårligere lyd end studieoptagelser.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til vores nyhedsbrev.]]>3167falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/22-nar-kroppen-reagerer-fordi-barnet-er-belastet-med-christine-weinreich-og-anne-vestergaard--66514958
Det fortæller Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun i denne uge har besøg af Christine Weinreich.

Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital og har skrevet bogen ”Skolebørn med funktionelle lidelser”.  

En funktionel lidelse er en samlet betegnelse for en række symptomer, ofte med et karakteristisk mønster, der påvirker funktionsevnen og livskvaliteten, men som ikke kan påvises ved medicinske undersøgelser og tests.

Både Christine Weinreich og Anne Vestergaard, der har en fortid som skolelærer i psykiatrien, har mødt børn med funktionelle lidelser. Børn, der pludselig fik fysiske symptomer på psykiske belastninger.

Anne Vestergaard taler med Christine om, hvad en funktionel lidelse er, hvordan den kommer til udtryk, og ikke mindst også, hvad man rent faktisk kan gøre for at hjælpe børn og unge, der har en funktionel lidelse.

Der er nemlig ingen tvivl om, at børn og unge lider, og at de mærker smerten. Men det gode er, at der også er meget, man kan gøre. Og i podcasten kan du høre, hvad det er.

Christine Weinreich er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra DPU, Århus Universitet. Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital.

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik. ]]>https://api.spreaker.com/episode/66514958Thu, 12 Jun 2025 05:00:08 +0000Socialt Indblik”I min tid som skolelærer i psykiatrien var der en pige, der var indlagt gennem et helt år. Hun stoppede med at gå og spise og tale. Jeg sad ved siden af hende ved sengen igennem det her år, hvor hun var helt lammet.”  Det fortæller Anne Vestergaard...
Det fortæller Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun i denne uge har besøg af Christine Weinreich.

Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital og har skrevet bogen ”Skolebørn med funktionelle lidelser”.  

En funktionel lidelse er en samlet betegnelse for en række symptomer, ofte med et karakteristisk mønster, der påvirker funktionsevnen og livskvaliteten, men som ikke kan påvises ved medicinske undersøgelser og tests.

Både Christine Weinreich og Anne Vestergaard, der har en fortid som skolelærer i psykiatrien, har mødt børn med funktionelle lidelser. Børn, der pludselig fik fysiske symptomer på psykiske belastninger.

Anne Vestergaard taler med Christine om, hvad en funktionel lidelse er, hvordan den kommer til udtryk, og ikke mindst også, hvad man rent faktisk kan gøre for at hjælpe børn og unge, der har en funktionel lidelse.

Der er nemlig ingen tvivl om, at børn og unge lider, og at de mærker smerten. Men det gode er, at der også er meget, man kan gøre. Og i podcasten kan du høre, hvad det er.

Christine Weinreich er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i pædagogisk psykologi fra DPU, Århus Universitet. Hun er afdelingsleder på Skolen på Herlev Hospital.

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik. ]]>3399falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/21-prov-at-sige-undskyld-til-bornene-det-virker-med-camilla-obel-og-anne-vestergaard--66405916
Det er ét af budskaberne fra Camilla Obel, der endnu en gang gæster Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.  

Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.

For Camilla Obel er det lille ord undskyld nemlig et udtryk for, at man som lærer tager ansvaret, når der fx bliver kaos i klassen, eller når en elev ikke følger med og begynder at løbe rundt. For ansvaret er de voksnes. Og det skal de tage på sig.

Det handler om at fjerne forkerthedsfølelsen og skammen, fortæller Camilla Obel.

”Så kan man som lærer sige ’jeg var ikke super tydelig til at forklare, hvad vi skulle, så jeg forstår godt, at du begynder at løbe rundt nede bag i klassen.’ Så selvom det måske føles uretfærdigt, så skal man forstå formålet med, at man nogle gange er nødt til at sluge nogle kameler for et enkelt barn.”

I programmer taler Camilla Obel med skolelærer og vært Anne Vestergaard om, hvad lærere og pædagoger kan gøre, når børnene er – som Camilla Obel formulerer det – uden for deres tolerancevindue. De taler om konkrete greb til at gøre noget andet i stedet for bare at gøre mere af det, der ikke virker. Og så skal du høre, hvad det vil sige, når man som lærer skal ’bakke med en trailer’.

Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder.

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/66405916Thu, 05 Jun 2025 09:57:34 +0000Socialt Indblik”Sig undskyld. Også der, hvor det er mega uretfærdigt. Sig, du vil øve dig.”   Det er ét af budskaberne fra Camilla Obel, der endnu en gang gæster Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.   Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg...
Det er ét af budskaberne fra Camilla Obel, der endnu en gang gæster Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.  

Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.

For Camilla Obel er det lille ord undskyld nemlig et udtryk for, at man som lærer tager ansvaret, når der fx bliver kaos i klassen, eller når en elev ikke følger med og begynder at løbe rundt. For ansvaret er de voksnes. Og det skal de tage på sig.

Det handler om at fjerne forkerthedsfølelsen og skammen, fortæller Camilla Obel.

”Så kan man som lærer sige ’jeg var ikke super tydelig til at forklare, hvad vi skulle, så jeg forstår godt, at du begynder at løbe rundt nede bag i klassen.’ Så selvom det måske føles uretfærdigt, så skal man forstå formålet med, at man nogle gange er nødt til at sluge nogle kameler for et enkelt barn.”

I programmer taler Camilla Obel med skolelærer og vært Anne Vestergaard om, hvad lærere og pædagoger kan gøre, når børnene er – som Camilla Obel formulerer det – uden for deres tolerancevindue. De taler om konkrete greb til at gøre noget andet i stedet for bare at gøre mere af det, der ikke virker. Og så skal du høre, hvad det vil sige, når man som lærer skal ’bakke med en trailer’.

Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder.

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>2430falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/20-hvad-er-det-en-losning-pa-nar-man-bliver-vaek-fra-skole-med-camilla-obel-og-anne-vestergaard--66380030
Det fortæller Camilla Obel i ”Kanariefuglenes stemmer”. Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.

Hun taler med skolelærer og podcastvært Anne Vestergaard om, hvordan vi i skolen kan blive bedre til at forstå børns adfærd. De taler om, hvordan man hjælper børn, der reagerer voldsomt, eller børn, der bare helt forsvinder. Hvorfor flere børn bliver fyldt af skam og stress, og hvad det egentlig betyder, når et barn er uden for sit tolerancevindue.

Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/66380030Tue, 03 Jun 2025 09:46:17 +0000Socialt Indblik”Vi har jo ikke mødt nogen børn, der vågner om morgenen og tænker: ’puha, i dag går jeg bare ned, og så smadrer jeg det hele og bliver sendt over på kontoret og fucker det op for alle’. Så hvis vi antager, at børn hver dag faktisk prøver at gøre det...
Det fortæller Camilla Obel i ”Kanariefuglenes stemmer”. Hun er oprindeligt uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004, har arbejdet knap ti år som skoleleder og har mange års erfaring med udviklings- og forandringsforløb med børn, unge samt forældre og professionelle fra daginstitution og skoler.

Hun taler med skolelærer og podcastvært Anne Vestergaard om, hvordan vi i skolen kan blive bedre til at forstå børns adfærd. De taler om, hvordan man hjælper børn, der reagerer voldsomt, eller børn, der bare helt forsvinder. Hvorfor flere børn bliver fyldt af skam og stress, og hvad det egentlig betyder, når et barn er uden for sit tolerancevindue.

Camilla Obel, er indehaver af og administrerende direktør i HAFU – Institut for liv. Uddannet lærer fra Frederiksberg Seminarium i 2004 og har arbejdet knap ti år som skoleleder. Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.]]>2683falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/19-nar-borns-omsorg-for-hinanden-bliver-en-kultur-i-skolen-skaber-det-forandringer-med-thomas-gylling-andersen-og-anne-vestergaard--66199313
Det fortæller Thomas Gylling-Andersen, der under sit psykologistudie blev særlig optaget af børns muligheder for at indgå i omsorgskultur i skolerne. Han blev så optaget af det, at han nu næsten er færdig med et helt Ph.D projekt om emnet.

Og i et afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler Thomas Gylling-Andersen med Anne Vestergaard om sit projekt og hvad en stærk omsorgskultur har potentiale til at forandre.

Lyt til en samtale om, hvad en stærk omsorgskultur kan for den enkelte elev og for fællesskabet, hvad det kræver at etablere en stærk, og hvordan vi måske kan skabe varige forandringer i samfundet, hvis børn allerede tidligt i livet møder en stærk kultur for at tage omsorg for hinanden.

Thomas Gylling-Andersen er uddannet psykolog og Ph.d-studerende samt undervisningsassistent ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/66199313Thu, 22 May 2025 10:07:02 +0000Socialt IndblikEn stærk omsorgskultur i skolen, hvor børnene yder omsorg for hinanden, har potentialet til ikke bare at skabe bedre trivsel for elever i mistrivsel. Det kan også styrke hele klassens fællesskab. Og på sigt kan det også forandre samfundet.  Det...
Det fortæller Thomas Gylling-Andersen, der under sit psykologistudie blev særlig optaget af børns muligheder for at indgå i omsorgskultur i skolerne. Han blev så optaget af det, at han nu næsten er færdig med et helt Ph.D projekt om emnet.

Og i et afsnit af Kanariefuglenes stemmer taler Thomas Gylling-Andersen med Anne Vestergaard om sit projekt og hvad en stærk omsorgskultur har potentiale til at forandre.

Lyt til en samtale om, hvad en stærk omsorgskultur kan for den enkelte elev og for fællesskabet, hvad det kræver at etablere en stærk, og hvordan vi måske kan skabe varige forandringer i samfundet, hvis børn allerede tidligt i livet møder en stærk kultur for at tage omsorg for hinanden.

Thomas Gylling-Andersen er uddannet psykolog og Ph.d-studerende samt undervisningsassistent ved DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>3212falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/18-bornene-kan-godt-hvis-vi-bare-gor-det-pa-en-anden-made-med-betina-scheller-og-anne-vestergaard--66098993
Det fortæller Betina Scheller, der er uddannet lærer og stifter og direktør i Center for Psykoedukation og Læring.

Og i denne uge er hun gæst hos Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.

Hør, hvilke simple greb Betina Scheller mener, at lærerne kan få med sig til opgaven til at få flere børn ind i almindelige skolefællesskaber. Og hør, hvordan skoler og de enkelte lærere kan bruge et nyt og særligt screeningsværktøj, som hun har udviklet, til arbejdet med at sætte fokus på hele klassen frem for blot den enkelte elev.

Betina Scheller er uddannet folkeskolelærer og direktør og stifter for Center for Psykoedukation og Læring. 

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/66098993Thu, 15 May 2025 11:04:51 +0000Socialt Indblik”Jeg synes, at det er bekymrende, at man er endt med kun at kigge på de børn, som har diagnoser, og som skal have støtte på en særlig måde. Måske skal de have en støtteperson eller tages ud af klassen. Men i virkeligheden, synes jeg, at det kunne være...
Det fortæller Betina Scheller, der er uddannet lærer og stifter og direktør i Center for Psykoedukation og Læring.

Og i denne uge er hun gæst hos Anne Vestergaard i ”Kanariefuglenes stemmer”.

Hør, hvilke simple greb Betina Scheller mener, at lærerne kan få med sig til opgaven til at få flere børn ind i almindelige skolefællesskaber. Og hør, hvordan skoler og de enkelte lærere kan bruge et nyt og særligt screeningsværktøj, som hun har udviklet, til arbejdet med at sætte fokus på hele klassen frem for blot den enkelte elev.

Betina Scheller er uddannet folkeskolelærer og direktør og stifter for Center for Psykoedukation og Læring. 

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole. Udgivet af Socialt Indblik.]]>2936falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/17-hvordan-leder-man-en-klasse-sa-der-er-ro-tryghed-og-tillid-med-lars-bechager-og-anne-vestergaard--65996293
Det fortæller Lars Bechager, der har været lærer i 22 år, til Anne Vestergaard i podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Han giver i podcasten en førstehåndsberetning fra praksis, hvor omsorgsdelen fylder mere i dag, og hvor den del også ifølge Lars Bechager er afgørende for at lykkes med lærergerningen.

For Lars skal omsorgsfaget i lærergerningen have langt mere fokus. Det handler om ressourcer, men også om uddannelsen. Han mener blandt andet, at læreruddannelsen bør tage mere afsæt i praksis og den virkelighed, som de kommende lærere møder.  

Lyt med til en samtale om den virkelighed, man som lærer står i.

Lars Bechager er lærer på Skolen på Islands Brygge, og han har i mange år været engageret i arbejdet med lærernes vilkår.  

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/65996293Thu, 08 May 2025 10:29:37 +0000Socialt Indblik”Jeg synes jo generelt ikke, det er fagligheden, vi mangler ude i folkeskolen. Folk kan deres fag. De brænder for deres fag. Det er mere klasseledelse, folk slår sig på. Eller børn, som har det svært, som man er nødt til også at tage sig af. Ligesom i...
Det fortæller Lars Bechager, der har været lærer i 22 år, til Anne Vestergaard i podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”. Han giver i podcasten en førstehåndsberetning fra praksis, hvor omsorgsdelen fylder mere i dag, og hvor den del også ifølge Lars Bechager er afgørende for at lykkes med lærergerningen.

For Lars skal omsorgsfaget i lærergerningen have langt mere fokus. Det handler om ressourcer, men også om uddannelsen. Han mener blandt andet, at læreruddannelsen bør tage mere afsæt i praksis og den virkelighed, som de kommende lærere møder.  

Lyt med til en samtale om den virkelighed, man som lærer står i.

Lars Bechager er lærer på Skolen på Islands Brygge, og han har i mange år været engageret i arbejdet med lærernes vilkår.  

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>3071falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/16-vi-skal-se-borns-symptomer-som-en-invitation-med-jorn-nielsen-og-anne-vestergaard--65996169
Sådan fortæller psykolog Jørn Nielsen, der i mere end 40 år har arbejdet med børn og unge.

Og så er han forfatter til bogen ”Fra symptomer til trivsel”.

 I et afsnit af vores podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller han, hvordan han mener, at vi skal flytte fokus væk fra børnenes og de unges symptomer, når vi arbejder med deres mistrivsel – men også i debatten om mistrivsel generelt.

De taler om, hvordan vi kan flytte fokus væk fra symptomerne og i stedet reflektere over, hvad det er, børnene rent faktisk prøver at vise med deres invitationer. Hvordan kan vi skabe rammerne for, at børn og unge udvikler sig, frem for mistrives? 

Og så giver Jørn Nielsen sit syn på, hvordan børn og unges trivsel har udviklet sig i de fire årtier, han som psykolog har arbejdet med børn og unge.

Jørn Nielsen er psykolog, cand.pæd.psyk fra 1986 og Ph.d. fra 1996. Han er en del af Metalog, der er et psykologisk og psykiatrisk fællesskab. 

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/65996169Thu, 08 May 2025 10:27:42 +0000Socialt Indblik”Det er ikke børnene, det er problemet, men børnene viser problemet. Så derfor skal vi også være undersøgende på, hvad er det egentlig, børnene prøver på at vise? Hvad er det, de prøver på at fortælle? Vores udgangspunkt er, at børnene med deres...
Sådan fortæller psykolog Jørn Nielsen, der i mere end 40 år har arbejdet med børn og unge.

Og så er han forfatter til bogen ”Fra symptomer til trivsel”.

 I et afsnit af vores podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller han, hvordan han mener, at vi skal flytte fokus væk fra børnenes og de unges symptomer, når vi arbejder med deres mistrivsel – men også i debatten om mistrivsel generelt.

De taler om, hvordan vi kan flytte fokus væk fra symptomerne og i stedet reflektere over, hvad det er, børnene rent faktisk prøver at vise med deres invitationer. Hvordan kan vi skabe rammerne for, at børn og unge udvikler sig, frem for mistrives? 

Og så giver Jørn Nielsen sit syn på, hvordan børn og unges trivsel har udviklet sig i de fire årtier, han som psykolog har arbejdet med børn og unge.

Jørn Nielsen er psykolog, cand.pæd.psyk fra 1986 og Ph.d. fra 1996. Han er en del af Metalog, der er et psykologisk og psykiatrisk fællesskab. 

Anne Vestergaard er uddannet skolelærer og master i specialpædagogik. Hun har tidligere arbejdet 12 år i psykiatrien som skolelærer, og hun har været souschef på en dagbehandlingsskole.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>3670falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/15-kan-et-godt-parforhold-styrke-bornenes-trivsel-med-mattias-stolen-due-og-anne-vestergaard--63164205
Det fortæller psykolog Mattias Stølen Due, der er direktør for Center for Familieudvikling, som er en NGO, der arbejder på at fremme tryghed og trivsel for børn og voksne.  

I ”Kanariefuglenes stemmer” taler han med vært Anne Vestergaard om, hvordan familien og ikke mindst parforholdet også har en betydning, når vi taler om børn og unges trivsel.

”Når vi taler om ilt og kanariefugle, så kan man jo ud fra den metafor tale om, at forældre udleder relationelt CO2. Altså, børn indånder hver eneste dag en luft fyldt med konflikt. Og så kan det godt være, at vi bilder os selv og hinanden ind, at børn ikke lægger mærke til det, fordi vi skændes bag lukkede døre, eller når de spiller Playstation. Men børn opdager og oplever meget mere, end vi tror,” siger Mattias Stølen Due, der som psykolog har specialiseret sig i arbejdet med par og er forfatter til bogen "Pas på parforholdet". 

I podcasten fortæller han blandt andet om betydningen af, at familien er et særligt helle for børn. ”Familien er et helle og et sted, hvor du kan tanke energi. Et sted, hvor du kan blive mødt som den, du er, selvom skolen, arbejdet eller fritidslivet er svært. Hvis børn kan komme hjem til basen og få nogle interesserede spørgsmål fra mor, en krammer af far og mærke, at her kan de få lov til at være kede af det. At her skal de ikke fixes. At her skal de ikke være på en anden måde end sådan, som de oplever sig selv. Så kan man som barn klare meget. Så bliver man med et fint ord mere resilient eller robust,” siger Mattias Stølen Due. Hør, hvordan og hvorfor Mattias Stølen Due vil sætte mere fokus på familien, og hvilken rollen parforholdet spiller, når det handler om børn og unges trivsel. 

Medvirkende: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling. Forfatter til bogen ”Pas på parforholdet”, som er udkommet i fire lande. Har desuden udviklet konceptet Par-tjek sammen med forskere fra Aarhus Universitet samt været initiativtager til den gratis telefonrådgivningslinje Partelefonen og indsatsen Vores Parforhold. 

Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik
Redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Få Socialt Indbliks nyhedsbrev]]>https://api.spreaker.com/episode/63164205Thu, 05 Dec 2024 11:55:08 +0000Socialt Indblik”Vi ved, at hver sjette forældrepar har konflikter med psykisk eller fysisk aggressivitet. Det vil sige, at hvert sjette barn vokser op i et hjem, hvor forældrene har et konfliktniveau, der er meget toksisk.”   Det fortæller psykolog Mattias Stølen...
Det fortæller psykolog Mattias Stølen Due, der er direktør for Center for Familieudvikling, som er en NGO, der arbejder på at fremme tryghed og trivsel for børn og voksne.  

I ”Kanariefuglenes stemmer” taler han med vært Anne Vestergaard om, hvordan familien og ikke mindst parforholdet også har en betydning, når vi taler om børn og unges trivsel.

”Når vi taler om ilt og kanariefugle, så kan man jo ud fra den metafor tale om, at forældre udleder relationelt CO2. Altså, børn indånder hver eneste dag en luft fyldt med konflikt. Og så kan det godt være, at vi bilder os selv og hinanden ind, at børn ikke lægger mærke til det, fordi vi skændes bag lukkede døre, eller når de spiller Playstation. Men børn opdager og oplever meget mere, end vi tror,” siger Mattias Stølen Due, der som psykolog har specialiseret sig i arbejdet med par og er forfatter til bogen "Pas på parforholdet". 

I podcasten fortæller han blandt andet om betydningen af, at familien er et særligt helle for børn. ”Familien er et helle og et sted, hvor du kan tanke energi. Et sted, hvor du kan blive mødt som den, du er, selvom skolen, arbejdet eller fritidslivet er svært. Hvis børn kan komme hjem til basen og få nogle interesserede spørgsmål fra mor, en krammer af far og mærke, at her kan de få lov til at være kede af det. At her skal de ikke fixes. At her skal de ikke være på en anden måde end sådan, som de oplever sig selv. Så kan man som barn klare meget. Så bliver man med et fint ord mere resilient eller robust,” siger Mattias Stølen Due. Hør, hvordan og hvorfor Mattias Stølen Due vil sætte mere fokus på familien, og hvilken rollen parforholdet spiller, når det handler om børn og unges trivsel. 

Medvirkende: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling. Forfatter til bogen ”Pas på parforholdet”, som er udkommet i fire lande. Har desuden udviklet konceptet Par-tjek sammen med forskere fra Aarhus Universitet samt været initiativtager til den gratis telefonrådgivningslinje Partelefonen og indsatsen Vores Parforhold. 

Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik
Redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Få Socialt Indbliks nyhedsbrev]]>3302falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/14-tor-du-stille-sporgsmalet-er-jeg-med-til-at-gore-det-vaerre-for-barnet-med-rikke-lyngdam-og-anne-vestergaard--63041631
Ja, mener psykolog Rikke Lyngdam. Og derfor skal selvkontrol og de-eskalering være med i værktøjskassen hos blandt andre lærere eller pædagoger.  

Rikke Lyngdam fortæller i denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvordan netop selvkontrol og de-eskalering er ét af de fem principper i ”Non violent resistance” (NVR), som hun folder ud i en episode af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” med vært Anne Vestergaard.

NVR kan ifølge Rikke Lyngdam være en vej for forælder og fagprofessionelle i dagtilbud, skole eller fx botilbud til både at løse potentielle konflikter men også at få skabt en ny form for autoritet, der ikke tager afsæt i sanktioner og hårdt mod hårdt.

I det forrige program fortalte Rikke Lyngdam, hvordan hun ser nærvær og et tæt samspil med barnet som en ny form for autoritet, der appellerer langt bedre til nutidens børn og unge.  

”Når børn har haft det svært eller været i en krise, ser tilbage på det, der betød noget for dem, så er det, at der var nogen, der blev ved med at kunne holde til det, og at omsorgen fra dem hele tiden var tydelig. At de ikke blev smidt ud, når de havde gjort noget forkert. Men at det blev markeret, ”vi vil ikke have den her adfærd herhjemme, men du er meget velkommen til at være her, men du skal også bidrage til, at vi kan være sammen på en bedre måde,” siger Rikke Lyndam.

Som hun fortæller, handler det altid om at efterlade et kærligt aftryk hos barnet. 

Rikke Lyngdam underviser blandt andet i NVR, og i podcastens start giver hun blandt andet en visualiseringsøvelse, som både forældre og fagprofessionelle netop kan bruge til at stille skarpt på sig selv i relationen til barnet (Øvelsen ligger i tidskoden 5.19).

”At arbejde med ”Non violent resistance” handler om at turde stille sig selv nogle vigtige spørgsmål og være nysgerrig og være optaget af, om man er med til at eskalere situationer, når det handler om børn, der reagerer udad? Er jeg med til at gøre det værre? Er jeg tydelig nok? Er jeg varm nok i min tilgang? Får jeg forbundet mig ordentligt til det barn, som jeg gerne vil arbejde med? Og hvad sker der med mig i den sammenhæng, hvor jeg er sammen med barnet?”

Hør, hvordan du kan bruge med NVR metoden både privat og i arbejdet.

Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik

Redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik   ]]>https://api.spreaker.com/episode/63041631Thu, 28 Nov 2024 10:08:38 +0000Socialt IndblikEr forældre, lærere eller pædagoger nogle gange selv med til at eskalere en konflikt med et barn? Og risikerer vi ligefrem at gøre det værre, når vi reagerer alt for hurtigt.   Ja, mener psykolog Rikke Lyngdam. Og derfor skal selvkontrol og...
Ja, mener psykolog Rikke Lyngdam. Og derfor skal selvkontrol og de-eskalering være med i værktøjskassen hos blandt andre lærere eller pædagoger.  

Rikke Lyngdam fortæller i denne episode af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvordan netop selvkontrol og de-eskalering er ét af de fem principper i ”Non violent resistance” (NVR), som hun folder ud i en episode af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer” med vært Anne Vestergaard.

NVR kan ifølge Rikke Lyngdam være en vej for forælder og fagprofessionelle i dagtilbud, skole eller fx botilbud til både at løse potentielle konflikter men også at få skabt en ny form for autoritet, der ikke tager afsæt i sanktioner og hårdt mod hårdt.

I det forrige program fortalte Rikke Lyngdam, hvordan hun ser nærvær og et tæt samspil med barnet som en ny form for autoritet, der appellerer langt bedre til nutidens børn og unge.  

”Når børn har haft det svært eller været i en krise, ser tilbage på det, der betød noget for dem, så er det, at der var nogen, der blev ved med at kunne holde til det, og at omsorgen fra dem hele tiden var tydelig. At de ikke blev smidt ud, når de havde gjort noget forkert. Men at det blev markeret, ”vi vil ikke have den her adfærd herhjemme, men du er meget velkommen til at være her, men du skal også bidrage til, at vi kan være sammen på en bedre måde,” siger Rikke Lyndam.

Som hun fortæller, handler det altid om at efterlade et kærligt aftryk hos barnet. 

Rikke Lyngdam underviser blandt andet i NVR, og i podcastens start giver hun blandt andet en visualiseringsøvelse, som både forældre og fagprofessionelle netop kan bruge til at stille skarpt på sig selv i relationen til barnet (Øvelsen ligger i tidskoden 5.19).

”At arbejde med ”Non violent resistance” handler om at turde stille sig selv nogle vigtige spørgsmål og være nysgerrig og være optaget af, om man er med til at eskalere situationer, når det handler om børn, der reagerer udad? Er jeg med til at gøre det værre? Er jeg tydelig nok? Er jeg varm nok i min tilgang? Får jeg forbundet mig ordentligt til det barn, som jeg gerne vil arbejde med? Og hvad sker der med mig i den sammenhæng, hvor jeg er sammen med barnet?”

Hør, hvordan du kan bruge med NVR metoden både privat og i arbejdet.

Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik

Redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik   ]]>3192falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/13-naervaer-er-den-nye-autoritet-med-rikke-lyngdam-og-anne-vestergaard--62953126
Ifølge psykolog Rikke Lyngdam kan vi nemlig i ”Non violent Resistance” (NVR) finde inspiration til en helt nye måde at se konflikter og udadreagerende adfærd i skolen på.

NVR er ifølge Rikke Lyngdam mere et ”mindset” end en egentlig metode eller tilgang, og den rummer – foruden af være inspireret Martin Luther King og Ghandi – elementer fra borgerretsbevægelser, aktivisme og ligefrem civil ulydighed. 

Rikke Lyngdam er del af psykologfællesskabet FOLIKO og har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

Rikke Lyngdam mener, at den aktuelle debat om flere sanktioner i skolen er præget af en opfattelse af autoritet, der hører fortiden til. Hun ser i NVR en ny form for autoritet, som anerkender, at der er problemer, der skal håndteres, men som også har blik for den enkelte.

”Jeg kalder det ”omsorgsgivende autoritet”, mens englænderne kalder det caring authority. Så vi har med to ord at gøre, hvor der er en autoritet. Altså der er noget, som nogen faktisk skal sætte nogle rammer og retningslinjer for. Men vi vil gerne gøre det på en varm og engageret måde, hvor vi er interesseret i, hvad andre folk tænker. Vi er interesseret i at støtte op om en udvikling, hvor man hellere vil bruge sin autoritet som en nærværende figur, frem for en, der truer med sanktioner. Så man kan sige, at distancen var den gamle autoritet: Jeg bestemmer, du kan ikke kritisere mig, og nu skal du høre efter, hvad jeg siger, fordi ellers så er der sanktioner. Og i dag kan vi sige, at nærværet er den nye autoritet. Vi rykker tæt på dem, som har det svært,” fortæller Rikke Lyngdam.

Sammen med podcastvært Anne Vestergaard taler hun om, hvordan vi kan bruge det mindset, der findes i NVR, til at finde alternativer til det at pege på den enkelte og sætte ind med sanktioner mod børn, når de skaber uro, er fysisk voldelig eller måske ødelægger ting.

Hør, hvad der skal til at skabe den nye autoritet, og hvordan man hjælper børn og unge til det gode comeback.  

Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik
Redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik  

Få Socialt Indbliks nyhedsbrev]]>https://api.spreaker.com/episode/62953126Thu, 21 Nov 2024 10:42:26 +0000Socialt IndblikHvad har Martin Luther King og Ghandi at gøre med måden at arbejde på at skabe autoritet og ro i skolen på? Måske mere end vi umiddelbart tror, fortæller psykolog Rikke Lyngdam i et nyt afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”.  Ifølge psykolog...
Ifølge psykolog Rikke Lyngdam kan vi nemlig i ”Non violent Resistance” (NVR) finde inspiration til en helt nye måde at se konflikter og udadreagerende adfærd i skolen på.

NVR er ifølge Rikke Lyngdam mere et ”mindset” end en egentlig metode eller tilgang, og den rummer – foruden af være inspireret Martin Luther King og Ghandi – elementer fra borgerretsbevægelser, aktivisme og ligefrem civil ulydighed. 

Rikke Lyngdam er del af psykologfællesskabet FOLIKO og har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

Rikke Lyngdam mener, at den aktuelle debat om flere sanktioner i skolen er præget af en opfattelse af autoritet, der hører fortiden til. Hun ser i NVR en ny form for autoritet, som anerkender, at der er problemer, der skal håndteres, men som også har blik for den enkelte.

”Jeg kalder det ”omsorgsgivende autoritet”, mens englænderne kalder det caring authority. Så vi har med to ord at gøre, hvor der er en autoritet. Altså der er noget, som nogen faktisk skal sætte nogle rammer og retningslinjer for. Men vi vil gerne gøre det på en varm og engageret måde, hvor vi er interesseret i, hvad andre folk tænker. Vi er interesseret i at støtte op om en udvikling, hvor man hellere vil bruge sin autoritet som en nærværende figur, frem for en, der truer med sanktioner. Så man kan sige, at distancen var den gamle autoritet: Jeg bestemmer, du kan ikke kritisere mig, og nu skal du høre efter, hvad jeg siger, fordi ellers så er der sanktioner. Og i dag kan vi sige, at nærværet er den nye autoritet. Vi rykker tæt på dem, som har det svært,” fortæller Rikke Lyngdam.

Sammen med podcastvært Anne Vestergaard taler hun om, hvordan vi kan bruge det mindset, der findes i NVR, til at finde alternativer til det at pege på den enkelte og sætte ind med sanktioner mod børn, når de skaber uro, er fysisk voldelig eller måske ødelægger ting.

Hør, hvad der skal til at skabe den nye autoritet, og hvordan man hjælper børn og unge til det gode comeback.  

Medvirkende: Rikke Lyngdam er psykolog og en del af psykologfællesskabet FOLIKO. Hun har virksomheden Nordic interventions. Herudover underviser hun i ”Non violent Resistance”.

Podcastvært: Anne Vestergaard, uddannet lærer og master i specialpædagogik
Redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik  

Få Socialt Indbliks nyhedsbrev]]>2463lyngdam,nvrfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/12-born-skal-fole-sig-betydningsfulde-og-savnede-i-klassens-faellesskab-hvis-vi-skal-gore-noget-ved-skolefravaer-med-camilla-printz--62736208
Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”.

Hun er gæst i denne uges udgave af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge. Nye tal viser, at hvert femte barn har et bekymrende højt skolefravær.

Camilla Printz har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start.  

Og i podcasten fortæller hun, hvordan de arbejder med at løse fraværsmysteriet, og hvordan de arbejder med at få barnet tilbage i et fællesskab, hvor det føler sig betydningsfuldt og savnet. For at være væk fra klassen i længere tid kan gøre det sværere at vende tilbage til det, man måske vægrede sig imod og derfor begyndte ikke at komme i skole.

”De færreste børn, jeg har mødt, værger sig mod et skolefællesskab, hvor de kan lykkes. De fleste børn, de værger sig mod delelementer. Og det er jo det, vi skal blive klogere på. Altså de kan værge sig mod et giftigt pigemiljø. De kan værge sig mod nogle naturteknik-timer, som bare bliver alt for overvældende, fordi der er så meget uro. De kan værge sig mod en relation til en lærer, som bare er blevet helt vildt svær, og hvor barnet føler sig misforstået og skældt ud hele tiden,” siger Camilla Printz og fortsætter:

”Så den del af begrebet skoleværing kan jeg godt lide, men jeg kan ikke lide, når det kommer til at pege på barnet. For så mister vi hele kompleksiteten og kommer til at reducere det til noget, der handler om, at barnet selv er skyldigt,” siger hun med en reference til debatten om, hvorvidt vi skal se barnets fravær som egentlig skolevægring.  

Camilla Printz mener, at skolen skal forsøge at lære af børnenes fravær og det, som det kan fortælle om skolen.

”Barnet kan jo lidt anskues som sådan en slags whistleblower. Der er et eller andet galt her, og barnet kan ikke altid sætte ord på, hvad det er. Og tit er det en kombinationaf alt muligt i barnets liv,” siger hun. 

Både Camilla Printz og podcastvært og lærer Anne Vestergaard ser ansvaret for at få børnene tilbage fra langvarigt skolefravær som et delt ansvar mellem flere parter, blandt andre forældre og lærere, og derfor er det vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene på en måde, hvor de har forståelse for, at det for forældrene kan være en både skamfuld og svær situation at stå i.

Hør mere om, hvad der er vigtigt i samarbejdet, hvordan man går til fraværsmysteriet og bliver klogere på fraværet, hvordan man kan hjælpe børnene tilbage i skolen, og hvordan vi bør sætte mere fokus på forebyggelse af fraværet. 

Medvirkende: Camilla Printz, psykolog og siden 2018 en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start

Vært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/62736208Thu, 14 Nov 2024 10:42:30 +0000Socialt IndblikDet er et mysterium, hvad der ligger bag, når børn holder op med at komme i skolen og får et langvarigt skolefravær. Og for at lykkes med at få børnene tilbage i skolen skal vi løse fraværsmysteriet.   Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og...
Det fortæller Camilla Printz, der er psykolog og sammen med Mai Juul Andersen har skrevet bogen med titlen ”Skolefravær”.

Hun er gæst i denne uges udgave af ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor temaet netop er det stigende langvarige skolefravær blandt børn og unge. Nye tal viser, at hvert femte barn har et bekymrende højt skolefravær.

Camilla Printz har siden 2018 været en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start.  

Og i podcasten fortæller hun, hvordan de arbejder med at løse fraværsmysteriet, og hvordan de arbejder med at få barnet tilbage i et fællesskab, hvor det føler sig betydningsfuldt og savnet. For at være væk fra klassen i længere tid kan gøre det sværere at vende tilbage til det, man måske vægrede sig imod og derfor begyndte ikke at komme i skole.

”De færreste børn, jeg har mødt, værger sig mod et skolefællesskab, hvor de kan lykkes. De fleste børn, de værger sig mod delelementer. Og det er jo det, vi skal blive klogere på. Altså de kan værge sig mod et giftigt pigemiljø. De kan værge sig mod nogle naturteknik-timer, som bare bliver alt for overvældende, fordi der er så meget uro. De kan værge sig mod en relation til en lærer, som bare er blevet helt vildt svær, og hvor barnet føler sig misforstået og skældt ud hele tiden,” siger Camilla Printz og fortsætter:

”Så den del af begrebet skoleværing kan jeg godt lide, men jeg kan ikke lide, når det kommer til at pege på barnet. For så mister vi hele kompleksiteten og kommer til at reducere det til noget, der handler om, at barnet selv er skyldigt,” siger hun med en reference til debatten om, hvorvidt vi skal se barnets fravær som egentlig skolevægring.  

Camilla Printz mener, at skolen skal forsøge at lære af børnenes fravær og det, som det kan fortælle om skolen.

”Barnet kan jo lidt anskues som sådan en slags whistleblower. Der er et eller andet galt her, og barnet kan ikke altid sætte ord på, hvad det er. Og tit er det en kombinationaf alt muligt i barnets liv,” siger hun. 

Både Camilla Printz og podcastvært og lærer Anne Vestergaard ser ansvaret for at få børnene tilbage fra langvarigt skolefravær som et delt ansvar mellem flere parter, blandt andre forældre og lærere, og derfor er det vigtigt, at skolen samarbejder med forældrene på en måde, hvor de har forståelse for, at det for forældrene kan være en både skamfuld og svær situation at stå i.

Hør mere om, hvad der er vigtigt i samarbejdet, hvordan man går til fraværsmysteriet og bliver klogere på fraværet, hvordan man kan hjælpe børnene tilbage i skolen, og hvordan vi bør sætte mere fokus på forebyggelse af fraværet. 

Medvirkende: Camilla Printz, psykolog og siden 2018 en del af udviklingen og ledelsen af Hvidovre Kommunes skolefraværsindsats U-start

Vært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>3446falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/11-inklusionen-skaber-mistrivsel-men-tanken-er-stadig-rigtig-med-lotte-hedegaard-sorensen-og-anne-vestergaard--62650296
Det lyder måske som en stor selvmodsigelse, når forsker i inklusion Lotte Hedegaard-Sørensen på den ene side slår fast, at inklusionslovens indførelse i 2013 har betydet større mistrivsel for de børn, der har brug for ekstra støtte, men samtidig holder fast i at idéen er god.

Hvordan det hænger sammen, fortæller hun i et nyt afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.  

Lotte Hedegaard-Sørensen er cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har i 25 år forsket i specialpædagogik og inklusion og er lige nu aktuel med bogen Inklusion og eksklusion.

”Det er jo ikke inklusionen i sig selv, der er problemet. Det er snarere den måde, hvorpå andre dagsordner har fortrængt det, som var den oprindelige idé. Det er den politiske diskurs, som inklusionen har været en del af,” fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.

Hun mener, at den inklusion, som vi ser lige nu i den danske folkeskole, ligger langt fra de værdier, der oprindelig er fundamentet for inklusionstanken.

”Der er nogle politiske dagsordner, som har overtaget inklusionsdagsordenen. Og så har vi glemt dens pædagogiske og etiske grundlag,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

I programmet taler hun og medvært Anne Vestergaard om, hvad den nuværende inklusion betyder for børn og unge, hvordan vi skal forstå inklusionens oprindelige tanker, og hvordan vi så kommer tilbage på det spor.

Medvirkende: Lotte Hedegaard-Sørensen, cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Medvært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik ]]>https://api.spreaker.com/episode/62650296Thu, 07 Nov 2024 09:52:14 +0000Socialt IndblikInklusion har ikke været en gevinst for de elever, der har brug for støtte. Tværtimod. Alligevel er tanken god.  Det lyder måske som en stor selvmodsigelse, når forsker i inklusion Lotte Hedegaard-Sørensen på den ene side slår fast, at...
Det lyder måske som en stor selvmodsigelse, når forsker i inklusion Lotte Hedegaard-Sørensen på den ene side slår fast, at inklusionslovens indførelse i 2013 har betydet større mistrivsel for de børn, der har brug for ekstra støtte, men samtidig holder fast i at idéen er god.

Hvordan det hænger sammen, fortæller hun i et nyt afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.  

Lotte Hedegaard-Sørensen er cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet. Hun har i 25 år forsket i specialpædagogik og inklusion og er lige nu aktuel med bogen Inklusion og eksklusion.

”Det er jo ikke inklusionen i sig selv, der er problemet. Det er snarere den måde, hvorpå andre dagsordner har fortrængt det, som var den oprindelige idé. Det er den politiske diskurs, som inklusionen har været en del af,” fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.

Hun mener, at den inklusion, som vi ser lige nu i den danske folkeskole, ligger langt fra de værdier, der oprindelig er fundamentet for inklusionstanken.

”Der er nogle politiske dagsordner, som har overtaget inklusionsdagsordenen. Og så har vi glemt dens pædagogiske og etiske grundlag,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

I programmet taler hun og medvært Anne Vestergaard om, hvad den nuværende inklusion betyder for børn og unge, hvordan vi skal forstå inklusionens oprindelige tanker, og hvordan vi så kommer tilbage på det spor.

Medvirkende: Lotte Hedegaard-Sørensen, cand.mag., ph.d. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Medvært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik ]]>3217inklusionfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/10-hvad-er-det-for-et-borneliv-vi-onsker-at-tilbyde-vores-born-er-det-seks-timer-om-dagen-foran-en-skaerm-med-david-madsen--62567366
Sådan spørger psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.  

David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.

I forrige afsnit fortalte han, hvordan han ser en klar sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og det voksende skærmbrug. Ikke på grund af skærmen i sig selv, men fordi både computerspil og sociale medier er designet til at fastholde brugerne.

Hos Dabeco møder David Madsen mennesker, der er helt fortabt i computerspillet og har mistet deres forbindelse til den analoge verden. Han opfordrer til, at vi forældre, lærerne i skolen og ikke mindst politikerne taler om, hvad det betyder, når skærmen kommer til at fylde så meget i børn og unges liv.

”Nu har jeg haft små 10.000 psykologsamtaler med børn, unge og deres forældre, og jeg kan sige, at der er ikke nogen forældre, der har et ønske om, at alle i familien sidder på hver sit værelse med hver deres skærm. Det er noget, der er sket. Men når man begynder at få kontakt til det, der har betydning helt inde i hjertet, så begynder det også at være nemmere at snakke om. Fordi skærmen er der, betyder det jo ikke, at skærmen altid er årsagen. Det kan også være alkoholen. Det kan også være de mange skænderier. Det kan også være den fysiske mobning, der foregår ovre i skolen. Der kan være mange årsager. Men skærmen skal være en del af det samtale-register, vi taler med forældre og børn om. Og med lærerne i skolen,” siger David Madsen.  

I podcasten fortæller han og medvært Anne Vestergaard, hvordan man som lærer eller pædagog kan sætte skærmbruget på dagsordenen.

Medvirkende: Psykolog David Madsen, stifter af Dabeco 

Medvært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/62567366Thu, 31 Oct 2024 15:14:10 +0000Socialt Indblik”I stedet for at snakke om, hvorvidt skærmen er et problem, så skal vi snakke om, hvad det er for et børneliv, vi ønsker at tilbyde vores børn? Og er det egentlig det, som de udlever lige nu, når de sidder seks timer om dagen og ser mere eller mindre...
Sådan spørger psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.  

David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.

I forrige afsnit fortalte han, hvordan han ser en klar sammenhæng mellem børn og unges mistrivsel og det voksende skærmbrug. Ikke på grund af skærmen i sig selv, men fordi både computerspil og sociale medier er designet til at fastholde brugerne.

Hos Dabeco møder David Madsen mennesker, der er helt fortabt i computerspillet og har mistet deres forbindelse til den analoge verden. Han opfordrer til, at vi forældre, lærerne i skolen og ikke mindst politikerne taler om, hvad det betyder, når skærmen kommer til at fylde så meget i børn og unges liv.

”Nu har jeg haft små 10.000 psykologsamtaler med børn, unge og deres forældre, og jeg kan sige, at der er ikke nogen forældre, der har et ønske om, at alle i familien sidder på hver sit værelse med hver deres skærm. Det er noget, der er sket. Men når man begynder at få kontakt til det, der har betydning helt inde i hjertet, så begynder det også at være nemmere at snakke om. Fordi skærmen er der, betyder det jo ikke, at skærmen altid er årsagen. Det kan også være alkoholen. Det kan også være de mange skænderier. Det kan også være den fysiske mobning, der foregår ovre i skolen. Der kan være mange årsager. Men skærmen skal være en del af det samtale-register, vi taler med forældre og børn om. Og med lærerne i skolen,” siger David Madsen.  

I podcasten fortæller han og medvært Anne Vestergaard, hvordan man som lærer eller pædagog kan sætte skærmbruget på dagsordenen.

Medvirkende: Psykolog David Madsen, stifter af Dabeco 

Medvært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>3454falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/9-er-det-bornene-der-bruger-teknologien-eller-teknologien-der-bruger-bornene-med-david-madsen-og-anne-vestergaard--62486372
Det fortæller psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.

Han advarer om, at den digitale verden har en stor negativ indflydelse på børn og unges trivsel i dag.

David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.

I programmet taler han med programmets faste medvært Anne Vestergaard, der som tidligere lærer i psykiatrien har oplevet, hvad det kan betyde, når børn og unge isolerer sig i den digitale verden.

David Madsen mener, at særligt sociale medier er designet til ikke bare at fastholde brugerne, men også til at de undgår at mærke de svære følelser i livet.

”Det, der sker, når du fastholdes i undgåelsen, er, at så sker der ikke nogen healing. Mistrivslen bliver gradvist større og større, fordi der bliver mere og mere land, som bliver ukendt at træde ud i. Og det opleves altid farligt at træde ud i det ukendte. Det gør det for alle mennesker,” siger David Madsen og fortsætter i podcasten:

”Kan mistrivslen, vi ser blandt vores børn og unge, i virkeligheden også være et symptom på, at vi simpelthen har inviteret dem til et liv, hvor de egentlig ikke har særlig mange muligheder for at leve et godt, sundt og meningsfuldt analogt børne- og ungdomsliv? Mistrivslen er ikke kun en konsekvens af de ting, de gør. Det er også blevet en konsekvens af de ting, de ikke gør, og det fravær, der er opstået i deres tilværelse,” siger David Madsen.

Lyt til podcasten, og hør, hvad den digitale verden betyder for børn og unge.]]>https://api.spreaker.com/episode/62486372Thu, 24 Oct 2024 09:48:36 +0000Socialt Indblik”Børn og unge har altid en undgåelsesadfærd i højre lomme. Du kan altid søge væk i et YouTube-klip, hvis du keder dig. Hvis du bliver trist, så kan du altid søge ind i et nyt spil ”Fortnite”. Hvis du bliver nervøs, så kan du søge væk i nogle reels. Og...
Det fortæller psykolog David Madsen i ugens episode af ”Kanariefuglenes stemmer”.

Han advarer om, at den digitale verden har en stor negativ indflydelse på børn og unges trivsel i dag.

David Madsen er stifter af Dabeco, der tilbyder behandling til mennesker med problemer relateret til computerspilsafhængighed eller sociale medier. Han er ekspert i unges digitale dannelse og forholdet mellem digitalt og analogt liv.

I programmet taler han med programmets faste medvært Anne Vestergaard, der som tidligere lærer i psykiatrien har oplevet, hvad det kan betyde, når børn og unge isolerer sig i den digitale verden.

David Madsen mener, at særligt sociale medier er designet til ikke bare at fastholde brugerne, men også til at de undgår at mærke de svære følelser i livet.

”Det, der sker, når du fastholdes i undgåelsen, er, at så sker der ikke nogen healing. Mistrivslen bliver gradvist større og større, fordi der bliver mere og mere land, som bliver ukendt at træde ud i. Og det opleves altid farligt at træde ud i det ukendte. Det gør det for alle mennesker,” siger David Madsen og fortsætter i podcasten:

”Kan mistrivslen, vi ser blandt vores børn og unge, i virkeligheden også være et symptom på, at vi simpelthen har inviteret dem til et liv, hvor de egentlig ikke har særlig mange muligheder for at leve et godt, sundt og meningsfuldt analogt børne- og ungdomsliv? Mistrivslen er ikke kun en konsekvens af de ting, de gør. Det er også blevet en konsekvens af de ting, de ikke gør, og det fravær, der er opstået i deres tilværelse,” siger David Madsen.

Lyt til podcasten, og hør, hvad den digitale verden betyder for børn og unge.]]>3922falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/8-vi-kan-fa-et-bedre-samfund-hvis-vi-giver-meget-mere-plads-til-at-born-kan-udfolde-deres-unikke-evner-og-styrker--62310573
Det fortæller skoleforsker Louise Klinge, der i ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller om de seks grundlæggende behov, der er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin. I sin forskning har hunkigget på tværs af forskningsfelter og identificeret de seks behov.

Og med forskningen som det centrale i argumentet mener Louise Klinge, at vi på mange felter kan styrke trivslen blandt børn og unge ved at forandre skolen og styrke de seks behov. Men vi kan ikke bare styrke trivslen. Potentialet er meget større.

”Vi bliver alle sammen født ind i livet med almindelige menneskelige dispositioner for at ville fællesskabet, for at ville bidrage og med unikke evner og styrker. Og vi vil virkelig hurtigt få et bedre samfund, hvis vi gav meget mere plads til, at børnene kunne udfolde det og øve sig på at bruge sig selv i langt højere grad. Altså virkelig, at man ser børn som en ressource og bringer dem i spil i langt højere grad,” siger Louise Klinge.  

I en samtale med podcastens medvært Anne Vestergaard folder Louise Klinge de seks behov ud og fortæller, hvorfor og hvordan de kan styrke børn og unges trivsel.  

Udgivet af Socialt Indblik 

Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskernetværket NO!SE.

Vært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg]]>https://api.spreaker.com/episode/62310573Thu, 10 Oct 2024 08:59:08 +0000Socialt Indblik”Vi har så meget viden om, hvad der skal til. Så der er ikke rigtig nogen undskyldning længere. Bortset fra, at det på det politiske niveau åbenbart stadig lader vente på sig at tilføre de midler, der gør, at man kan se daginstitutioner og skoler som...
Det fortæller skoleforsker Louise Klinge, der i ”Kanariefuglenes stemmer” fortæller om de seks grundlæggende behov, der er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin. I sin forskning har hunkigget på tværs af forskningsfelter og identificeret de seks behov.

Og med forskningen som det centrale i argumentet mener Louise Klinge, at vi på mange felter kan styrke trivslen blandt børn og unge ved at forandre skolen og styrke de seks behov. Men vi kan ikke bare styrke trivslen. Potentialet er meget større.

”Vi bliver alle sammen født ind i livet med almindelige menneskelige dispositioner for at ville fællesskabet, for at ville bidrage og med unikke evner og styrker. Og vi vil virkelig hurtigt få et bedre samfund, hvis vi gav meget mere plads til, at børnene kunne udfolde det og øve sig på at bruge sig selv i langt højere grad. Altså virkelig, at man ser børn som en ressource og bringer dem i spil i langt højere grad,” siger Louise Klinge.  

I en samtale med podcastens medvært Anne Vestergaard folder Louise Klinge de seks behov ud og fortæller, hvorfor og hvordan de kan styrke børn og unges trivsel.  

Udgivet af Socialt Indblik 

Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskernetværket NO!SE.

Vært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg]]>3821falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/7-born-reagerer-ikke-pa-gode-intentioner-men-pa-det-der-konkret-sker-med-louise-klinge-og-anne-vestergaard--62207899
Citatet her er et, Louise Klinge refererer fra sit arbejde med sin ph.d., hvor hun har forsket i lærerens relationer til eleverne. Også kaldet relationskompetencer. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin.  

Den erfaring og opmærksomhed, hun fik gennem det arbejde, betød, at hun begyndte at interessere sig for, hvorfor nogle lærere særligt lykkes med at skabe den tætte relation. Og i arbejdet med ph.d.’en talte hun derfor med en lang række lærere.

Læreren, som Louise Klinge talte med, stillede sig selv to spørgsmål, når en elev havde en udfordrende adfærd.

”Så spørger jeg altid mig selv, har det noget med mig at gøre? For eksempel har jeg snakket for lang tid, uden børnene har været aktive? Og så kan jeg se nogle gange, nej, det har ikke noget med mig at gøre. Og så spørger jeg mig selv, hvad har det barn brug for?”

I syvende afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” folder Louise Klinge sin forskning om lærerens relationskompetence ud og fortæller, hvad kendetegnene er for den gode relationskompetence, og hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at læreren kan lykkes.

Louise Klinge bruger begrebet ”at have eleven på sinde” og med det mener hun, at eleven skal mærke, at læreren kan lide eleven og interesserer sig for eleven.

”Børn – og mennesker i det hele taget – reagerer ikke på gode intentioner, selvom vi jo alle sammen vil hinanden det bedste. Vi reagerer på det, der helt konkret sker. Så det der med at have børn på sinde, det har de allerfleste. For de kan jo godt lide børn. Men det viser sig konkret i handlingen, afhængig af om du har dem i dit opmærksomhedsfelt eller ej,” siger Louise Klinge og fortsætter:

”Og det er der, rammer og strukturer er så afgørende for, om læreren kan lykkes med det. Og det er derfor, det er så forfærdelig synd for rigtig mange lærere, fordi de cykler hjem fra arbejde og tænker, det var jo slet ikke sådan her, jeg ville være lærer. Men de har simpelthen stået i nogle rammevilkår, der har gjort det utroligt svært at være en god version af sig selv,fordi man er blevet så presset,” siger Louise Klinge.

Lyt med, når hun fortæller mere om, hvordan man omsætter intentioner til handling, og om hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at lærerne kan lykkes med det.    

Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskergrupperne NO!SE. 

Udgivet af Socialt Indblik

Vært: Anne Vestergaard
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg 
Lydredigering: Ida Frisk Carstensen]]>https://api.spreaker.com/episode/62207899Thu, 03 Oct 2024 10:46:41 +0000Socialt Indblik”Jamen for mig er Sofus ikke irriterende, for mig er han bare en dreng, der har meget på hjerte.”  Citatet her er et, Louise Klinge refererer fra sit arbejde med sin ph.d., hvor hun har forsket i lærerens relationer til eleverne. Også kaldet...
Citatet her er et, Louise Klinge refererer fra sit arbejde med sin ph.d., hvor hun har forsket i lærerens relationer til eleverne. Også kaldet relationskompetencer. Louise Klinge er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og filosofi. Og hun har i en årrække arbejdet som lærer på forskellige former for skoler på alle klassetrin.  

Den erfaring og opmærksomhed, hun fik gennem det arbejde, betød, at hun begyndte at interessere sig for, hvorfor nogle lærere særligt lykkes med at skabe den tætte relation. Og i arbejdet med ph.d.’en talte hun derfor med en lang række lærere.

Læreren, som Louise Klinge talte med, stillede sig selv to spørgsmål, når en elev havde en udfordrende adfærd.

”Så spørger jeg altid mig selv, har det noget med mig at gøre? For eksempel har jeg snakket for lang tid, uden børnene har været aktive? Og så kan jeg se nogle gange, nej, det har ikke noget med mig at gøre. Og så spørger jeg mig selv, hvad har det barn brug for?”

I syvende afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer” folder Louise Klinge sin forskning om lærerens relationskompetence ud og fortæller, hvad kendetegnene er for den gode relationskompetence, og hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at læreren kan lykkes.

Louise Klinge bruger begrebet ”at have eleven på sinde” og med det mener hun, at eleven skal mærke, at læreren kan lide eleven og interesserer sig for eleven.

”Børn – og mennesker i det hele taget – reagerer ikke på gode intentioner, selvom vi jo alle sammen vil hinanden det bedste. Vi reagerer på det, der helt konkret sker. Så det der med at have børn på sinde, det har de allerfleste. For de kan jo godt lide børn. Men det viser sig konkret i handlingen, afhængig af om du har dem i dit opmærksomhedsfelt eller ej,” siger Louise Klinge og fortsætter:

”Og det er der, rammer og strukturer er så afgørende for, om læreren kan lykkes med det. Og det er derfor, det er så forfærdelig synd for rigtig mange lærere, fordi de cykler hjem fra arbejde og tænker, det var jo slet ikke sådan her, jeg ville være lærer. Men de har simpelthen stået i nogle rammevilkår, der har gjort det utroligt svært at være en god version af sig selv,fordi man er blevet så presset,” siger Louise Klinge.

Lyt med, når hun fortæller mere om, hvordan man omsætter intentioner til handling, og om hvilke forudsætninger der skal være til stede, for at lærerne kan lykkes med det.    

Medvirkende: Louise Klinge forsker indenfor relationskompetence. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi og har tidligere arbejdet som lærer på både en erhvervsuddannelse og i folke-, fri- og privatskoler. Louise Klinge er forfatter til en række bøger, og er blandt andet en del af forskergrupperne NO!SE. 

Udgivet af Socialt Indblik

Vært: Anne Vestergaard
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg 
Lydredigering: Ida Frisk Carstensen]]>3608falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/6-meget-ville-vaere-nemmere-for-sarbare-born-hvis-de-havde-en-tryg-tilknytning-til-deres-voksne-med-tine-basse-fisker-og-anne-vestergaard--62113261
Det fortæller Tine Basse Fisker, der er gæst i femte afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen.  

Tine Basse Fisker har i mere end 20 år beskæftiget sig med børn og unges trivsel og har specialiseret sig i emnet skoleværing og skolefravær. Hun har en ph.d. i pædagogisk psykologi, og hun har erfaring som psykoterapeut og har dermed en solid videnskabelig baggrund og praktisk erfaring. Hun underviser på skoler, dagtilbud, PPR, og så arbejder hun med børn og familier i terapi, hvor hun har fokus på mistrivsel og langvarigt skolefravær.

Tine Basse Fisker mener, blandt andet med rod i hendes egne erfaringer fra samtaler med både børn og forældre, at én af årsagerne ligger i relationerne.

”Mange af de børn, jeg møder, de fortæller selv, at grunden til, at det er rigtig svært for dem at komme i skole, det er ikke deres relationerne til de andre børn, men det er også relationen til lærerne. De siger sådan nogle ting som ’jeg har ikke nogen lærer, jeg er tryg ved’ eller ’jeg føler ikke, jeg kan gå til min lærer, hvis jeg har brug for det’,” fortæller Tine Basse Fisker og fortsætter:

”Der ville være så meget, der ville være lettere for mange af de børn, som har mere føling med alting, hvis de havde en tryg og tillidsfuld tilknytning til deres voksne. Der er jo mange forskellige årsager til, at det er svært og er udfordret. Men det er i hvert fald et sted, vi kan begynde med at skrue på, i stedet for at skrue på børnene.”

En af udfordringerne, som Tine Basse Fisker ser, er, at børn i dag skal forholde sig til mange forskellige voksne, fra de er helt små.

Sammen med podcastens medvært Anne Vestergaard, der har en fortid som lærer i psykiatrien, taler hun mere om, hvilken rolle skolen kan spille i at styrke trivslen hos børn og unge.

Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende:

Medvirkende: Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge og medlem af forskernetværket No!se 

Medvært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg ]]>https://api.spreaker.com/episode/62113261Thu, 26 Sep 2024 07:41:27 +0000Socialt Indblik”Når et barn mistrives, så er vi meget hurtige til at kigge ind i barnet. Og det betyder, at vi kommer til at reparere meget på symptomerne. Symptomet kunne være, at man ikke kan komme i skole, det kan være, at man er helt socialt nedlukket, eller man...
Det fortæller Tine Basse Fisker, der er gæst i femte afsnit af podcasten ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen.  

Tine Basse Fisker har i mere end 20 år beskæftiget sig med børn og unges trivsel og har specialiseret sig i emnet skoleværing og skolefravær. Hun har en ph.d. i pædagogisk psykologi, og hun har erfaring som psykoterapeut og har dermed en solid videnskabelig baggrund og praktisk erfaring. Hun underviser på skoler, dagtilbud, PPR, og så arbejder hun med børn og familier i terapi, hvor hun har fokus på mistrivsel og langvarigt skolefravær.

Tine Basse Fisker mener, blandt andet med rod i hendes egne erfaringer fra samtaler med både børn og forældre, at én af årsagerne ligger i relationerne.

”Mange af de børn, jeg møder, de fortæller selv, at grunden til, at det er rigtig svært for dem at komme i skole, det er ikke deres relationerne til de andre børn, men det er også relationen til lærerne. De siger sådan nogle ting som ’jeg har ikke nogen lærer, jeg er tryg ved’ eller ’jeg føler ikke, jeg kan gå til min lærer, hvis jeg har brug for det’,” fortæller Tine Basse Fisker og fortsætter:

”Der ville være så meget, der ville være lettere for mange af de børn, som har mere føling med alting, hvis de havde en tryg og tillidsfuld tilknytning til deres voksne. Der er jo mange forskellige årsager til, at det er svært og er udfordret. Men det er i hvert fald et sted, vi kan begynde med at skrue på, i stedet for at skrue på børnene.”

En af udfordringerne, som Tine Basse Fisker ser, er, at børn i dag skal forholde sig til mange forskellige voksne, fra de er helt små.

Sammen med podcastens medvært Anne Vestergaard, der har en fortid som lærer i psykiatrien, taler hun mere om, hvilken rolle skolen kan spille i at styrke trivslen hos børn og unge.

Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende:

Medvirkende: Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge og medlem af forskernetværket No!se 

Medvært: Anne Vestergaard

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg ]]>3226falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/5-alle-born-og-unge-kan-mentalisere-der-er-bare-forskel-pa-hvordan-med-sofie-munster-og-anne-vestergaard--62022532
Sådan siger Sofie Münster i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun igen i denne uge er med som gæst. Kanariefuglenes stemmer er podcasten, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen. Og her er et af redskaberne teorien om mentalisering, fortæller Sofie Münster.

Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – NOPA, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.

I forrige program fortalte Sofie med udgangspunkt i international forskning om mistrivselens ’fællesnævner’, som er en følelsesregulering ude af balance. Og i dette afsnit hjælper hun så med at forstå, hvad der sker i de børn, som har svært ved at regulere deres følelser.  

Vi får i programmet en lille minilektion i at forstå mentaliseringsbegrebet. Og når Sofie siger, at alle børn og unge kan mentalisere, så er budskabet, at vi som voksne har ansvaret for at arbejde med at bringe børnene i en kontekst, hvor de bliver i stand til at mentalisere.

I podcasten kommer vi igennem mentaliseringens byggesten, vi skal høre om nonmentalisering hos både børn unge og voksne, og vi skal høre, hvad epistemisk tillid er.  

Der er til gengæld ingen enkle greb eller quickfixes. Vi skal forstå og arbejde med teorien, når vi arbejder med børn og unge, siger Sofie Münster.  

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – NOPA Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg  ]]>https://api.spreaker.com/episode/62022532Thu, 19 Sep 2024 08:53:21 +0000Socialt Indblik”Jeg hører tit, at nogle børn slet ikke kan mentalisere. Jo, det kan godt være, at mentaliseringen er mindre udviklet hos nogle børn end andre børn på samme alder. Den kan være mere eller mindre veludviklet, mere eller mindre avanceret. Og så må vi...
Sådan siger Sofie Münster i ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun igen i denne uge er med som gæst. Kanariefuglenes stemmer er podcasten, hvor vi undersøger trivslen blandt børn og unge, og ikke mindst hvad vi kan gøre for at styrke trivslen. Og her er et af redskaberne teorien om mentalisering, fortæller Sofie Münster.

Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – NOPA, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.

I forrige program fortalte Sofie med udgangspunkt i international forskning om mistrivselens ’fællesnævner’, som er en følelsesregulering ude af balance. Og i dette afsnit hjælper hun så med at forstå, hvad der sker i de børn, som har svært ved at regulere deres følelser.  

Vi får i programmet en lille minilektion i at forstå mentaliseringsbegrebet. Og når Sofie siger, at alle børn og unge kan mentalisere, så er budskabet, at vi som voksne har ansvaret for at arbejde med at bringe børnene i en kontekst, hvor de bliver i stand til at mentalisere.

I podcasten kommer vi igennem mentaliseringens byggesten, vi skal høre om nonmentalisering hos både børn unge og voksne, og vi skal høre, hvad epistemisk tillid er.  

Der er til gengæld ingen enkle greb eller quickfixes. Vi skal forstå og arbejde med teorien, når vi arbejder med børn og unge, siger Sofie Münster.  

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – NOPA Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg  ]]>3607falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/4-mistrivslen-blandt-born-og-unge-har-en-faellesnaevner-hvordan-forstar-vi-den-med-sofie-munster-og-anne-vestergaard--61368513
Sådan siger psykolog Sofie Münster, der er er gæst i fjerde afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.

Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – Nopa, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.

I podcasten fortæller Sofie Münster om ’mistrivslens fællesnævner’ som en følelsesregulering ude af balance. Hun tager afsæt i international forskning i det, der kaldes P-faktor-modellen, som ifølge Sofie Münster kan gives os et nyt blik på at forstå mistrivslen blandt børn og unge.

Sofie Münster taler ikke imod brugen af diagnoser, men hun taler for, at vi ser mindre efter årsagen til mistrivslen i barnet og mere i barnets relationerne til omgivelserne.  

”Hvordan kan vi tænke mindre individorienteret og i stedet meget mere i, hvad det er for en forandring, vi gerne vil se i relationen mellem barnet og dets omgivelser, hvis vi skal skabe en forandring?” spørger hun blandt andet. Hvordan vi skal forstå mistrivslens fællesnævner og P-faktoren fortæller Sofie Münster om i podcasten, hvor hun også med sit udgangspunkt i mødet med mange børn, forældre og praktikere giver sit perspektiv på at forstå børn og unges mistrivsel, og hvordan vi kan sætte ind på nye måder.  

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – Nopa Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg   ]]>https://api.spreaker.com/episode/61368513Thu, 12 Sep 2024 11:19:17 +0000Socialt Indblik”Sårbarhed kan være noget andet end sygt. Det kan være din måde at være på i verden og i livet. Og er det egentlig forkert? Nej, det er det ikke. Det er en erkendelse af, at vi fødes forskelligt. Vi fødes sansende forskelligt, oplevende forskelligt,...
Sådan siger psykolog Sofie Münster, der er er gæst i fjerde afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.

Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – Nopa, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.

I podcasten fortæller Sofie Münster om ’mistrivslens fællesnævner’ som en følelsesregulering ude af balance. Hun tager afsæt i international forskning i det, der kaldes P-faktor-modellen, som ifølge Sofie Münster kan gives os et nyt blik på at forstå mistrivslen blandt børn og unge.

Sofie Münster taler ikke imod brugen af diagnoser, men hun taler for, at vi ser mindre efter årsagen til mistrivslen i barnet og mere i barnets relationerne til omgivelserne.  

”Hvordan kan vi tænke mindre individorienteret og i stedet meget mere i, hvad det er for en forandring, vi gerne vil se i relationen mellem barnet og dets omgivelser, hvis vi skal skabe en forandring?” spørger hun blandt andet. Hvordan vi skal forstå mistrivslens fællesnævner og P-faktoren fortæller Sofie Münster om i podcasten, hvor hun også med sit udgangspunkt i mødet med mange børn, forældre og praktikere giver sit perspektiv på at forstå børn og unges mistrivsel, og hvordan vi kan sætte ind på nye måder.  

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – Nopa Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg   ]]>3308falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/3-har-vi-skabt-nogle-rammer-for-born-hvor-der-ikke-er-plads-til-deres-sarbarhed-med-pernille-darling-og-anne-vestergaard--61271064
Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i tredje afsnit af vores nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”.  

Pernille Darling oplever, at de børn, der i dag kommer ind i psykiatrien, er belastede på en anden måde end tidligere.

”Da jeg startede for 15 år siden i psykiatrien, så syntes jeg ikke, at børnene i samme grad kom ind med en følelse af at være forkerte, selvom de var anderledes end de andre børn, hvis de for eksempel havde autistiske symptomer eller ADHD-symptomer. Så de er meget mere brændt af at have slået sig på omgivelserne. Og det kræver meget mere at rette op på, end det gør at igangsætte behandling for ADHD eller lave en ramme omkring et barn med autisme, som passer til det,” fortæller Pernille Darling.

Hun mener, at de rammer, som børn og unge i dag vokser op i, gør det langt sværere at have en større sårbarhed eller neurodivergens end tidligere.

”Det er jo i høj grad miljøet, der afgør, om du kan trives med den neurotype, du nu engang har fået med dig ind i livet. Og der tror jeg, det er blevet sværere at trives med det i dag, hvis man som barn er lidt atypisk. Hvor man måske skulle være meget atypisk, før man ikke kunne trives for bare en generation eller to siden,” siger Pernille Darling.

Hun fortæller i podcasten, hvordan hun ser, at rammerne for børne- og ungdomslivet i dag presser børnene i en anden grad end tidligere. Og så kalder hun på en politisk handling for at ændre på rammerne.  

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Pernille Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev

    ]]>https://api.spreaker.com/episode/61271064Thu, 05 Sep 2024 09:31:09 +0000Socialt Indblik”Den tydeligste forskel, jeg kan se, er, at børnene er meget mere belastede, og føler sig meget mere forkerte, når de kommer ind i psykiatrien.”   Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i tredje afsnit af vores nye...
Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i tredje afsnit af vores nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”.  

Pernille Darling oplever, at de børn, der i dag kommer ind i psykiatrien, er belastede på en anden måde end tidligere.

”Da jeg startede for 15 år siden i psykiatrien, så syntes jeg ikke, at børnene i samme grad kom ind med en følelse af at være forkerte, selvom de var anderledes end de andre børn, hvis de for eksempel havde autistiske symptomer eller ADHD-symptomer. Så de er meget mere brændt af at have slået sig på omgivelserne. Og det kræver meget mere at rette op på, end det gør at igangsætte behandling for ADHD eller lave en ramme omkring et barn med autisme, som passer til det,” fortæller Pernille Darling.

Hun mener, at de rammer, som børn og unge i dag vokser op i, gør det langt sværere at have en større sårbarhed eller neurodivergens end tidligere.

”Det er jo i høj grad miljøet, der afgør, om du kan trives med den neurotype, du nu engang har fået med dig ind i livet. Og der tror jeg, det er blevet sværere at trives med det i dag, hvis man som barn er lidt atypisk. Hvor man måske skulle være meget atypisk, før man ikke kunne trives for bare en generation eller to siden,” siger Pernille Darling.

Hun fortæller i podcasten, hvordan hun ser, at rammerne for børne- og ungdomslivet i dag presser børnene i en anden grad end tidligere. Og så kalder hun på en politisk handling for at ændre på rammerne.  

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Pernille Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev

    ]]>2965børnepsykiatri,diagnoser,mistrivsel,trivselfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/2-maske-skal-vi-ikke-proppe-born-og-unge-ind-i-kategorierne-mistrivsel-og-trivsel-med-noemi-katznelson-og-anne-vestergaard--61195270
Det siger Noemi Katznelson, der professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hun har forsket i ungdomslivet siden 90’erne.  

Selvom hun er bekymret for trivslen blandt børn og unge, så bruger hun ikke betegnelsen ”mistillidskrise”, som mange bruger. Vi skal nemlig som samfund blive mere nuancerede i vores syn på trivselsbegrebet, mener hun.

”Man kan godt være en ung, der er sindssygt robust, men som står i problemer til op over begge ører og kæmper rigtig meget med noget, som vi ville kalde mistrivsel. Man kan også være i trivsel, men samtidig være ked af det. Vi skal selvfølgelig have kategorierne, men de har ligesom taget overhånd. For jeg synes, det er nogle sindssygt unuancerede og forkerte kategorier, at prøve at proppe unge ind i,” siger Noemi Katznelson.

Hun har forsket i ungdomsliv og trivsel i årtier og i 2022 udgav hun sammen med forskerkolleger bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”. Alligevel forstår hun godt, at det kan være svært at få styr på debatten om børn og unges trivsel, og hvordan det egentlig står til.

”Det er lidt som et stykke sæbe. Hver gang man tror man har fat på det, så smutter det,” siger Noemi Katznelson, der i podcasten giver en forståelsesramme gennem de fire blikke, som man kan trivselsbegrebet i.

Hun ser det, hun kalder det accelererende ungdomsliv, som en central faktor i at forstå mistrivslen. Der er et andet pres på de unge end tidligere både i uddannelseslivet og i privatlivet. Og det er her vi skal sætte ind, fortæller Noemi Katznelson.

Høre mere i podcasten. 

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Noemi Katznelson, professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Medvært: Anne Vestergaard, Leder af vindenscentret i Fonden Drive

Få Socialt Indbliks nyhedsbrev

]]>https://api.spreaker.com/episode/61195270Thu, 29 Aug 2024 07:45:12 +0000Socialt Indblik ”Det, som vi kan komme til at kalde for manglende robusthed, skrøbelighed og sårbarhed, har jeg lyst til, at vi som samfund går lidt mere forstyrrende til. Så vi tænker, ”jamen, hov, der er måske en sensitivitet blandt flere unge, som vi måske som...
Det siger Noemi Katznelson, der professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hun har forsket i ungdomslivet siden 90’erne.  

Selvom hun er bekymret for trivslen blandt børn og unge, så bruger hun ikke betegnelsen ”mistillidskrise”, som mange bruger. Vi skal nemlig som samfund blive mere nuancerede i vores syn på trivselsbegrebet, mener hun.

”Man kan godt være en ung, der er sindssygt robust, men som står i problemer til op over begge ører og kæmper rigtig meget med noget, som vi ville kalde mistrivsel. Man kan også være i trivsel, men samtidig være ked af det. Vi skal selvfølgelig have kategorierne, men de har ligesom taget overhånd. For jeg synes, det er nogle sindssygt unuancerede og forkerte kategorier, at prøve at proppe unge ind i,” siger Noemi Katznelson.

Hun har forsket i ungdomsliv og trivsel i årtier og i 2022 udgav hun sammen med forskerkolleger bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”. Alligevel forstår hun godt, at det kan være svært at få styr på debatten om børn og unges trivsel, og hvordan det egentlig står til.

”Det er lidt som et stykke sæbe. Hver gang man tror man har fat på det, så smutter det,” siger Noemi Katznelson, der i podcasten giver en forståelsesramme gennem de fire blikke, som man kan trivselsbegrebet i.

Hun ser det, hun kalder det accelererende ungdomsliv, som en central faktor i at forstå mistrivslen. Der er et andet pres på de unge end tidligere både i uddannelseslivet og i privatlivet. Og det er her vi skal sætte ind, fortæller Noemi Katznelson.

Høre mere i podcasten. 

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Noemi Katznelson, professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Medvært: Anne Vestergaard, Leder af vindenscentret i Fonden Drive

Få Socialt Indbliks nyhedsbrev

]]>3339falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/1-den-vaerste-mistrivsel-er-blevet-vaerre-vi-er-nodt-til-at-gore-noget-med-anne-vestergaard--61191539
Den tanke kan hun i hvert fald ikke selv lade være med at have.

Som mangeårig lærer i psykiatrien ved Anne Vestergaard, hvad hun taler om. Hun har set børn i psykiatrien, som har gået alt for længe i mistrivsel. Det er børn, som ifølge Anne Vestergaard ikke havde behøvet at blive en del af psykiatrien, hvis de havde fået den rette hjælp i tide.  

Hvad man kan gøre for at sætte ind med den rette hjælp, fortæller Anne Vestergaard om i første afsnit af Socialt Indbliks nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun er fast medvært.

Og så fortæller hun, hvorfor hun kunne have fået en angstdiagnose efter en særlig episode som 6-årig pige tilbage i 1985, hvordan hun fik den rette hjælp i tide, og hvad vi kan lære af det her næsten 40 år efter.

Anne Vestergaard er leder af videnscentret i Fonden Drive. Hun er uddannet lærer, har en master i specialpædagogik, og hun har arbejdet i psykiatrien som skolelærer i 12 år og som souschef på en dagbehandlingsskole.  

I de kommende afsnit undersøger Anne Vestergaard og journalist og redaktør Niels Svanborg fra Socialt Indblik, hvordan vi kan forstå trivslen blandt børn og unge? Hvordan står det egentlig tid med trivslen? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivslen for børn og unge?

Du kommer til at høre en lang række eksperter, praktikere, børn og unge.   

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Medvært: Anne Vestergaard]]>https://api.spreaker.com/episode/61191539Wed, 28 Aug 2024 22:15:53 +0000Socialt IndblikAnne Vestergaard havde nok fået en angstdiagnose, hvis hun havde været barn i dag. Hun havde måske haft også haft fravær fra skolen. I hvert fald havde hun i dag været en af de mange børn og unge, der må vente alt for længe på at få den rette hjælp....
Den tanke kan hun i hvert fald ikke selv lade være med at have.

Som mangeårig lærer i psykiatrien ved Anne Vestergaard, hvad hun taler om. Hun har set børn i psykiatrien, som har gået alt for længe i mistrivsel. Det er børn, som ifølge Anne Vestergaard ikke havde behøvet at blive en del af psykiatrien, hvis de havde fået den rette hjælp i tide.  

Hvad man kan gøre for at sætte ind med den rette hjælp, fortæller Anne Vestergaard om i første afsnit af Socialt Indbliks nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”, hvor hun er fast medvært.

Og så fortæller hun, hvorfor hun kunne have fået en angstdiagnose efter en særlig episode som 6-årig pige tilbage i 1985, hvordan hun fik den rette hjælp i tide, og hvad vi kan lære af det her næsten 40 år efter.

Anne Vestergaard er leder af videnscentret i Fonden Drive. Hun er uddannet lærer, har en master i specialpædagogik, og hun har arbejdet i psykiatrien som skolelærer i 12 år og som souschef på en dagbehandlingsskole.  

I de kommende afsnit undersøger Anne Vestergaard og journalist og redaktør Niels Svanborg fra Socialt Indblik, hvordan vi kan forstå trivslen blandt børn og unge? Hvordan står det egentlig tid med trivslen? Og hvad kan vi gøre for at styrke trivslen for børn og unge?

Du kommer til at høre en lang række eksperter, praktikere, børn og unge.   

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Medvært: Anne Vestergaard]]>2326falsefull