https://www.spreaker.com/podcast/pejling-af-dannelse--6069009
Derfor inviterer vi til samtaler om, hvordan vi skaber en pædagogik, som på én gang har rødder og vinger, som bygger på en fornøden autonomi til dem, der udøver undervisning, og som har dannelsesperspektivet iboende.]]>daSociety & CultureTænketanken Sophiahttps://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/def15c022dfdff573d632b4d9449eb71.jpghttps://www.spreaker.com/podcast/pejling-af-dannelse--6069009Sat, 27 Jan 2024 13:44:56 +0000Tænketanken SophiaTænketanken Sophiapodcast@sophia.nuI SOPHIA, tænketank for pædagogik og dannelse, ønsker vi at bidrage til at finde en vej, der anerkender fortiden, men som bærer en fremtid i sig. Vi ønsker at pejle os frem til en pædagogik, der kan favne både fællesskab og individ, solidaritet og...
Derfor inviterer vi til samtaler om, hvordan vi skaber en pædagogik, som på én gang har rødder og vinger, som bygger på en fornøden autonomi til dem, der udøver undervisning, og som har dannelsesperspektivet iboende.]]>false3b2742db-c85e-52a9-8722-985946a3b057episodichttps://www.spreaker.com/episode/at-forandre-og-forme-fra-sandslotte-til-voksnes-eksperimenter--58471397
I ubevogtede øjeblikke kan det i en samtale hænde, at der sker en handling, som bliver en konkret påvisning af det, man gerne udtrykke. Således indleder Jens Skou Olsen samtalen med at spørge om, hvad dannelse er. Lene Tanggaard fortæller, at hun netop har modtaget bogen Det skal kendes*, hvori hun har skrevet et afsnit om Håndværk og design. Her har hun en definition på dannelse, som hun gerne vil læse op. Med en latter i stemmen siger hun, at det kan være spændende at se, hvad hun her mener.

Oplæsning af en gennemarbejdet, kompleks skriftsprogstekst er ikke just det mest lyttervenlige, men Jens Skou Olsen sidder i rum med oplæseren og har dermed et særligt nærvær, ligesom han som improviserende jazzmusiker er en trænet lytter. Han uddrager to indfaldsvinkler af det oplæste: Hånd og ånd spiller sammen og at dannes optræder i passiv form.De tre forhold, som kommer til at kendetegne indledningen til samtalen, viser sig at rumme essensen:

Et dannelsesmanifest?
Lene Tanggaards underfundige ønske om at læse og finde ud af, hvad hun selv har ment i Det skal kendes, understreger hendes syn på dannelse som en skabelse, der ikke må indhegnes. Dette kommer til udtryk, da Jens Skou Olsen spørger ind til et dannelses-manifest, men må afrunde denne del af samtalen med at foreslå, at første regel i et sådant manifest må være, at alt kan forandres. Det centrale i dannelse er, at den udspringer af det levede liv og må inkarnere en spændstighed af hensyn til fremtidens mennesker. Og hvor er det i øvrigt interessant, at Lene Tanggaard og Jens Skou Olsen med oplæsningsgrebet helt konkret får anskueliggjort karakteren af det levede liv i mundtligheden.

Hånden og ånden
Dannelse udspringer af trangen til at forme, at forme verden og at forme sig selv. Derfor er hånden betydningsfuld som udtryk for dannelsen som et sanseligt projekt, men ihukommende at den også er et vidensprojekt. Problemet er, at vi har skabt ubalance i den frugtbare vekselvirkning ved at opprioritere viden om verden på bekostning af at opnå en forståelse ved at mærke verden. Lene Tanggaard medgiver, at hun i starten af sin karriere inden for det psykologiske felt ikke var optaget af dannelse. Det er et pædagogisk snarere end et psykologisk begreb. Men under arbejdet med sin phd. på erhvervsuddannelserne blev hun opmærksom på håndens betydning i formningen af os selv og af verden. Men hun understreger, at tekstarbejde også er skaben.

Aktiv eller passiv dannelse?
Dannelse, der er betegnet i passiv, afspejler det forhold, at vi ikke er alene om at forme verden; verden er også aktiv i processen. Vi kan sætte mål og lave strategier og handle derefter, men noget uden for os er også aktivt. Som eksempel kan nævnes, at vi kan selv skrive et manuskript, men andre har givet os sproget.

Dannelse kan beskrives som en tilblivelse af en særlig værdi; det knytter sig til det gode, til dyder. Derfor optræder det som en reaktion på den lærings- og kompetencetænkning, som i de seneste årtier er udviklet i den pædagogiske verden, og som netop ikke forholder sig til det, der er ønskværdigt. At insistere på dannelsesaspektet udspringer af, at vi vil noget andet og mere for eleverne og med hinanden end at have værdineutrale færdigheder; vi vil genfinde den mistede forankring.

Dannelsens konserverende natur
Dannelsesbegrebet bliver ofte af Lærke Grandjean kritiseret for at være af konserverende natur. Men Lene Tanggaard finder, at hun fejllæser hendes og Thomas Rømers tænkning omkring dannelse, idet der netop ikke er tale om forankring alene, men også om tilblivelse af det nye. Men kritikken er velkommen, fordi der altid er en risiko for at dannelsen forstener, især hvis kritik bliver ignoreret eller censureret. Selvstændighed er et ideal for den danske skole, fordi vi bygger samfundet på selvstændige borgere. Men rodfæstede, selvstændige mennesker tåler kritik og lærer af kritik. Derfor er det et problem, at flere giver udtryk for, at de ikke tør være kritiske. Hvis den adfærd får medvind, udvikler vi tilpasning.

Derfor må vi genlære, at vi er en del af et fælles anliggende, hvor kritisk forstyrrelse virker som en anerkendelse, og hvor det flerstemmige frirum bidrager til at vi danner os selv og bliver dannet af vores omverden.

Skolen behøver ikke et utal af vejledninger, for vi må gå ud fra, at livet i skolen bliver til igennem lærergerningen og forvaltes af den konkrete lærer med det konkrete stof og de konkrete elever.Skolen er et mellemværende mellem lærer og elever, og alt må bygge på, at der lyttes til det, der sker. Vi må løsne den stramme styring og indse, at dannelse er nødt til at til stede i skolen, så alle må føle, at skolen også er deres projekt.

*Det skal kendes er en bog, der er udgivet i forbindelse med Guldborgsund Kommunes indsats for at være dannelseskommune. Bogen består af 10 teoretiske og 10 praksisbeskrivende kapitler, som dækker de kommunale sagsområder. Her er inspiration at hente. Forlaget hedder CURA. Jonas Højgaard Mortensen har redigeret.]]>https://api.spreaker.com/episode/58471397Sat, 27 Jan 2024 10:13:43 +0000Tænketanken SophiaVelkommen til Pejling af dannelse: Sophia samtale nr. 36 mellem docent, Ph.d. og musiker Jens Skou Olsen og rektor og professor Lene Tanggaard. I ubevogtede øjeblikke kan det i en samtale hænde, at der sker en handling, som bliver en konkret...
I ubevogtede øjeblikke kan det i en samtale hænde, at der sker en handling, som bliver en konkret påvisning af det, man gerne udtrykke. Således indleder Jens Skou Olsen samtalen med at spørge om, hvad dannelse er. Lene Tanggaard fortæller, at hun netop har modtaget bogen Det skal kendes*, hvori hun har skrevet et afsnit om Håndværk og design. Her har hun en definition på dannelse, som hun gerne vil læse op. Med en latter i stemmen siger hun, at det kan være spændende at se, hvad hun her mener.

Oplæsning af en gennemarbejdet, kompleks skriftsprogstekst er ikke just det mest lyttervenlige, men Jens Skou Olsen sidder i rum med oplæseren og har dermed et særligt nærvær, ligesom han som improviserende jazzmusiker er en trænet lytter. Han uddrager to indfaldsvinkler af det oplæste: Hånd og ånd spiller sammen og at dannes optræder i passiv form.De tre forhold, som kommer til at kendetegne indledningen til samtalen, viser sig at rumme essensen:

Et dannelsesmanifest?
Lene Tanggaards underfundige ønske om at læse og finde ud af, hvad hun selv har ment i Det skal kendes, understreger hendes syn på dannelse som en skabelse, der ikke må indhegnes. Dette kommer til udtryk, da Jens Skou Olsen spørger ind til et dannelses-manifest, men må afrunde denne del af samtalen med at foreslå, at første regel i et sådant manifest må være, at alt kan forandres. Det centrale i dannelse er, at den udspringer af det levede liv og må inkarnere en spændstighed af hensyn til fremtidens mennesker. Og hvor er det i øvrigt interessant, at Lene Tanggaard og Jens Skou Olsen med oplæsningsgrebet helt konkret får anskueliggjort karakteren af det levede liv i mundtligheden.

Hånden og ånden
Dannelse udspringer af trangen til at forme, at forme verden og at forme sig selv. Derfor er hånden betydningsfuld som udtryk for dannelsen som et sanseligt projekt, men ihukommende at den også er et vidensprojekt. Problemet er, at vi har skabt ubalance i den frugtbare vekselvirkning ved at opprioritere viden om verden på bekostning af at opnå en forståelse ved at mærke verden. Lene Tanggaard medgiver, at hun i starten af sin karriere inden for det psykologiske felt ikke var optaget af dannelse. Det er et pædagogisk snarere end et psykologisk begreb. Men under arbejdet med sin phd. på erhvervsuddannelserne blev hun opmærksom på håndens betydning i formningen af os selv og af verden. Men hun understreger, at tekstarbejde også er skaben.

Aktiv eller passiv dannelse?
Dannelse, der er betegnet i passiv, afspejler det forhold, at vi ikke er alene om at forme verden; verden er også aktiv i processen. Vi kan sætte mål og lave strategier og handle derefter, men noget uden for os er også aktivt. Som eksempel kan nævnes, at vi kan selv skrive et manuskript, men andre har givet os sproget.

Dannelse kan beskrives som en tilblivelse af en særlig værdi; det knytter sig til det gode, til dyder. Derfor optræder det som en reaktion på den lærings- og kompetencetænkning, som i de seneste årtier er udviklet i den pædagogiske verden, og som netop ikke forholder sig til det, der er ønskværdigt. At insistere på dannelsesaspektet udspringer af, at vi vil noget andet og mere for eleverne og med hinanden end at have værdineutrale færdigheder; vi vil genfinde den mistede forankring.

Dannelsens konserverende natur
Dannelsesbegrebet bliver ofte af Lærke Grandjean kritiseret for at være af konserverende natur. Men Lene Tanggaard finder, at hun fejllæser hendes og Thomas Rømers tænkning omkring dannelse, idet der netop ikke er tale om forankring alene, men også om tilblivelse af det nye. Men kritikken er velkommen, fordi der altid er en risiko for at dannelsen forstener, især hvis kritik bliver ignoreret eller censureret. Selvstændighed er et ideal...]]>1775false46fullhttps://www.spreaker.com/episode/beskyt-fortiden-saet-fremtiden-fri--58427215
Efter et par høflighedsfraser lægger Jens Skou Olsen hårdt ud ved at stille Thomas Aastrup Rømer spørgsmålet: Hvad er dannelse? Og ikke overraskende er der ikke plads til så meget væveri; svaret falder prompte og distinkt: For mig er dannelse er et begrebsmæssigt system, der præger pædagogikkens egenart. Det beskriver forholdet mellem praksis, frihed og kritik. Vi kan forlade vores praksis og lade kundskabsfeltet forlade sin funktion. Derved bliver vi i stand til at lege i den frieste vekselvirkning, fordi alt er muligt. Vi kan så vende tilbage om et par minutter, og et par dage eller om fem år, og kan måske ikke helt genkende det, vi kom fra. Dermed får vi muligheden for at forholde os kritisk til verden.

Pædagogikken er altså karakteriseret ved en historisk praksis, en fri vekselvirkning og en kritisk forholden sig. Derfor er det et problem, at kritik nu ofte bliver opfattet beslægtet med krænkelse. Når denne betydningsglidning finder sted, beror det på, at når vi har opløst historien og dermed verden, så vi har umuliggjort den frugtbare vekselvirkning mellem mennesker og kundskaber. Derfor udspringer krænkelsesparatheden af manglende ståsteder, en rodløshed. Kritik og poesi er nødvendige, hvis man vil undgå, at verden opdeles i dannelsesløs praksis og praksisløs dannelse. Det var en sådan opdeling, der f.eks. skabte en afmagt i forhold til nazismens fremmarch, der fandt sted i tyvernes og tredivernes Tyskland.

Dannelse opstår, når vi kan se verden med både egne og andre øjne, altså som et mellemværende både socialt og personligt med henblik på at blive til i verden. Modsætningen er bestræbelserne på at nivellere, så vi og verden ses som en grå masse. Dannelse består i, at eleverne, lærerne, forskerne bearbejder et kundskabsmateriale og oplever en frihed, der indeholder både fald og genrejsning.

Vor tids nedgøring af den dannende kritik tager form af evalueringer, som ofte sker digitalt, hvorved man unddrager sig de berigende personlige samtaler. På baggrund af de omsiggribende evalueringer udformes didaktiske og pædagogiske systemer, som får udefra kommende kritiske blik til at forsvinde. Derved opstår undertrykkende kvalitetssikringssystemer. Modsætningen til sådanne undertrykkelsessystemer finder vi inde i klasselokalerne, ikke mindst i de frie skoler, hvor vi finder de klassiske formater med lærere og elever, der taler sammen. Her eksisterer den slags liv, der udfolder sig uden opsyn, akkurat som det skete, da man underviste efter forordninger, der var udstedt af en konge uden magt. Vi har brug for en sådan konge, en passiv autoritet til at holde KL væk.

Hvis vi ser på det samfundsmæssige niveau, så har der været og skal der være en syntese i form af en vekselvirkning mellem frihed og lighed, hvor der er plads til stridbarhed og genstridighed. Men i kølvandet på globaliseringen er der sket en udvikling, som har afstedkommet en ufrihed og en statistisk lighed, der bunder i en nivellering – og som får det hele til at gå i stå. Vi må besinde os og erkende, at vi i skolen har en levende omgang med fortiden. Den er et ritualiseret sted, hvor læreren beskytter fortiden og det, der allerede findes, imod fremtidens invasion. Vi skal have kendskab til, hvor vi kommer fra og holde fremtiden åben. Hvis vi søger at opfylde fremtidsmål, tager vi fremtiden fra børnene. Vi skal undgå det, som synes at ske: at vi glemmer fortiden og indhegner fremtiden!

Lyt til samtalen mellem Jens Skou Olsen og Thomas Aastrup Rømer. Hold ørerne stive. Og lyt så nok en gang: Her er kundskabsstof at træde ud af og vende tilbage til.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Thomas Aastrup Rømer
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58427215Fri, 22 Dec 2023 10:09:00 +0000Tænketanken SophiaI den 35. podcast om pejling af dannelse har docent, Ph.d. og musiker Jens Skou Olsen besøgt pædagogisk filosof og Ph.d. Thomas Aastrup Rømer. Efter et par høflighedsfraser lægger Jens Skou Olsen hårdt ud ved at stille Thomas Aastrup Rømer...
Efter et par høflighedsfraser lægger Jens Skou Olsen hårdt ud ved at stille Thomas Aastrup Rømer spørgsmålet: Hvad er dannelse? Og ikke overraskende er der ikke plads til så meget væveri; svaret falder prompte og distinkt: For mig er dannelse er et begrebsmæssigt system, der præger pædagogikkens egenart. Det beskriver forholdet mellem praksis, frihed og kritik. Vi kan forlade vores praksis og lade kundskabsfeltet forlade sin funktion. Derved bliver vi i stand til at lege i den frieste vekselvirkning, fordi alt er muligt. Vi kan så vende tilbage om et par minutter, og et par dage eller om fem år, og kan måske ikke helt genkende det, vi kom fra. Dermed får vi muligheden for at forholde os kritisk til verden.

Pædagogikken er altså karakteriseret ved en historisk praksis, en fri vekselvirkning og en kritisk forholden sig. Derfor er det et problem, at kritik nu ofte bliver opfattet beslægtet med krænkelse. Når denne betydningsglidning finder sted, beror det på, at når vi har opløst historien og dermed verden, så vi har umuliggjort den frugtbare vekselvirkning mellem mennesker og kundskaber. Derfor udspringer krænkelsesparatheden af manglende ståsteder, en rodløshed. Kritik og poesi er nødvendige, hvis man vil undgå, at verden opdeles i dannelsesløs praksis og praksisløs dannelse. Det var en sådan opdeling, der f.eks. skabte en afmagt i forhold til nazismens fremmarch, der fandt sted i tyvernes og tredivernes Tyskland.

Dannelse opstår, når vi kan se verden med både egne og andre øjne, altså som et mellemværende både socialt og personligt med henblik på at blive til i verden. Modsætningen er bestræbelserne på at nivellere, så vi og verden ses som en grå masse. Dannelse består i, at eleverne, lærerne, forskerne bearbejder et kundskabsmateriale og oplever en frihed, der indeholder både fald og genrejsning.

Vor tids nedgøring af den dannende kritik tager form af evalueringer, som ofte sker digitalt, hvorved man unddrager sig de berigende personlige samtaler. På baggrund af de omsiggribende evalueringer udformes didaktiske og pædagogiske systemer, som får udefra kommende kritiske blik til at forsvinde. Derved opstår undertrykkende kvalitetssikringssystemer. Modsætningen til sådanne undertrykkelsessystemer finder vi inde i klasselokalerne, ikke mindst i de frie skoler, hvor vi finder de klassiske formater med lærere og elever, der taler sammen. Her eksisterer den slags liv, der udfolder sig uden opsyn, akkurat som det skete, da man underviste efter forordninger, der var udstedt af en konge uden magt. Vi har brug for en sådan konge, en passiv autoritet til at holde KL væk.

Hvis vi ser på det samfundsmæssige niveau, så har der været og skal der være en syntese i form af en vekselvirkning mellem frihed og lighed, hvor der er plads til stridbarhed og genstridighed. Men i kølvandet på globaliseringen er der sket en udvikling, som har afstedkommet en ufrihed og en statistisk lighed, der bunder i en nivellering – og som får det hele til at gå i stå. Vi må besinde os og erkende, at vi i skolen har en levende omgang med fortiden. Den er et ritualiseret sted, hvor læreren beskytter fortiden og det, der allerede findes, imod fremtidens invasion. Vi skal have kendskab til, hvor vi kommer fra og holde fremtiden åben. Hvis vi søger at opfylde fremtidsmål, tager vi fremtiden fra børnene. Vi skal undgå det, som synes at ske: at vi glemmer fortiden og indhegner fremtiden!

Lyt til samtalen mellem Jens Skou Olsen og Thomas Aastrup Rømer. Hold ørerne stive. Og lyt så nok en gang: Her er kundskabsstof at træde ud af og vende tilbage til.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Thomas Aastrup Rømer
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>2482dannelse,fortid,fremtid,frihed,kritik,kundskaber,mellemværende,nivellering,pædagogik,praksis,symbiose,syntesefalse45fullhttps://www.spreaker.com/episode/det-om-sprog-mellemvaerende-og-gentagelse--58403885
Deres afsæt er en overværelse af Odense Teaters opsætning af Det, der er baseret på Inger Christensens berømte digt af samme navn, hvori forfatteren afsøger samspillet mellem sprog, natur og mennesker, der stræber efter at nå hinanden. Netop dette krydsfelt fører samtalen ind univers, som bør være skolens i bestræbelserne på at lade eleverne fornemme og blive kloge på det væsentlige i at være til i verden. Men først må vi rundt ad en konstatering af, at alt ikke er, som det bør være i skolen. Børnene er tvunget i skole, og derfor skylder vi dem, at der er mening i at være til stede.

Men et konferencecitat, der proklamerer, at vi skal gå fra at være voksne, der vil noget med børnene, til at gøre barnets stemme til det væsentlige, får Marie Kjeldsen til at gå i offensiven. De voksne skal da ville noget med børnene! konstaterer hun og ser en udvikling fra hendes egen start som lærer til nu, hvor kolleger i fællesskab dengang brændte for et tema og for at planlægge arbejdet med muligheder for ændringer hen ad vejen, mens man nu finder færdige opgaver på platformene og skal have alt planlagt og gennemført efter planen. Pladsen til at ville er skrumpet ind, så skolen, der skal kunne rumme alle, på samme tid paradoksalt nok også skal ensrette. Hvordan får vi frihed ind i den moderne skole? Dorte Brøchner peger på de pædagogiske samtaler om pædagogik og fag som det, hun har oplevet som frigørende efter årene i folkeskolen. Det, der er frigørende i lærerarbejdet, er, at man ikke ved og ikke skal vide, hvor det ender.

Inger Christensens sprog tager os hen til det basale: at vi må se på mellemværender – mellem elever og lærere, mellem ord og mennesker, mellem pædagogik og poesi. I sådanne mellemværender finder vi inspiration til at gribe fat i vores fag – og i samspillet med andre fag. På højskolen arbejder vi således sammen i fagene filosofi og keramik, hvor såvel forskelligheden som sammenhængene beriger dette mellemværende. Dette sker blandt andet ved, at man fra forskellige positioner skaber gentagelser, fordi alle fag har et mellemværende med verden. Måske opdager eleverne det ikke her og nu, hvilket heller ikke betyder så meget, for det lever videre i dem, så det kan dukke frem senere i livet. Man må i hvert fald undgå at tro, at den dannelsesmæssige kvalitet bliver hævet af at kræve elevernes metablik på undervisningen. Målstyring er den rene gift!!

I dagens skoledebat er der stort fokus på trivsel. Mange elever siger, at de keder sig, men hvad er det for spørgsmål, de svarer på? Sammenlignet med skolen tidligere må man se på, om der er tid nok til at tale med eleverne. Et eksempel fra højskolen peger på en gruppe, der ved en morgensamling udtrykker utilfredshed med, at de er begyndt at ’slagge’, komme for sent eller helt blive væk fra timerne. Men nu opfordrer de alle inklusive sig selv til at tage sig sammen, gøre det rart og måske opdage noget, de ikke vidste, de ledte efter.

Skolen skal opdrage, for forældre kan ikke opdrage til at indgå i det store fællesskab. Det kan kun skolen sætte rammer for. Så må vi også sørge for, at der bliver muligheder for at opleve små eksplosioner af glæde. Og hvordan gør vi det? Ikke ved at slække på faglige krav, men ved at elever og voksne har mellemværender, der udspringer af fordybelse i stoffet, og af nogle der ikke kan lade være med at gøre det, de gør.

Hvis man skal få øje på det, der gør verden større, må tilgangen til stoffet og hinanden udvides frem for som nu, hvor man indsnævrer. Samtalen afrundes af Dorte Brøchners oplæsning af Inger Christensens indledningsdigt i Det. Gentagelse og mellemværende byder os indenfor.

Medvirkende: Marie Hyldgaard Kjeldsen og Dorte Brøchner Jessen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403885Sun, 22 Oct 2023 11:35:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale #34 søger Marie Hyldgaard Kjeldsen og Dorte Brøchner Jessen med Inger Christensens digt som ramme at indkredse centrale dynamoer i dannelse, pædagogik og undervisning. Marie Hyldgaard Kjeldsen, der er AKT-medarbejder ved PPR og Dorte...
Deres afsæt er en overværelse af Odense Teaters opsætning af Det, der er baseret på Inger Christensens berømte digt af samme navn, hvori forfatteren afsøger samspillet mellem sprog, natur og mennesker, der stræber efter at nå hinanden. Netop dette krydsfelt fører samtalen ind univers, som bør være skolens i bestræbelserne på at lade eleverne fornemme og blive kloge på det væsentlige i at være til i verden. Men først må vi rundt ad en konstatering af, at alt ikke er, som det bør være i skolen. Børnene er tvunget i skole, og derfor skylder vi dem, at der er mening i at være til stede.

Men et konferencecitat, der proklamerer, at vi skal gå fra at være voksne, der vil noget med børnene, til at gøre barnets stemme til det væsentlige, får Marie Kjeldsen til at gå i offensiven. De voksne skal da ville noget med børnene! konstaterer hun og ser en udvikling fra hendes egen start som lærer til nu, hvor kolleger i fællesskab dengang brændte for et tema og for at planlægge arbejdet med muligheder for ændringer hen ad vejen, mens man nu finder færdige opgaver på platformene og skal have alt planlagt og gennemført efter planen. Pladsen til at ville er skrumpet ind, så skolen, der skal kunne rumme alle, på samme tid paradoksalt nok også skal ensrette. Hvordan får vi frihed ind i den moderne skole? Dorte Brøchner peger på de pædagogiske samtaler om pædagogik og fag som det, hun har oplevet som frigørende efter årene i folkeskolen. Det, der er frigørende i lærerarbejdet, er, at man ikke ved og ikke skal vide, hvor det ender.

Inger Christensens sprog tager os hen til det basale: at vi må se på mellemværender – mellem elever og lærere, mellem ord og mennesker, mellem pædagogik og poesi. I sådanne mellemværender finder vi inspiration til at gribe fat i vores fag – og i samspillet med andre fag. På højskolen arbejder vi således sammen i fagene filosofi og keramik, hvor såvel forskelligheden som sammenhængene beriger dette mellemværende. Dette sker blandt andet ved, at man fra forskellige positioner skaber gentagelser, fordi alle fag har et mellemværende med verden. Måske opdager eleverne det ikke her og nu, hvilket heller ikke betyder så meget, for det lever videre i dem, så det kan dukke frem senere i livet. Man må i hvert fald undgå at tro, at den dannelsesmæssige kvalitet bliver hævet af at kræve elevernes metablik på undervisningen. Målstyring er den rene gift!!

I dagens skoledebat er der stort fokus på trivsel. Mange elever siger, at de keder sig, men hvad er det for spørgsmål, de svarer på? Sammenlignet med skolen tidligere må man se på, om der er tid nok til at tale med eleverne. Et eksempel fra højskolen peger på en gruppe, der ved en morgensamling udtrykker utilfredshed med, at de er begyndt at ’slagge’, komme for sent eller helt blive væk fra timerne. Men nu opfordrer de alle inklusive sig selv til at tage sig sammen, gøre det rart og måske opdage noget, de ikke vidste, de ledte efter.

Skolen skal opdrage, for forældre kan ikke opdrage til at indgå i det store fællesskab. Det kan kun skolen sætte rammer for. Så må vi også sørge for, at der bliver muligheder for at opleve små eksplosioner af glæde. Og hvordan gør vi det? Ikke ved at slække på faglige krav, men ved at elever og voksne har mellemværender, der udspringer af fordybelse i stoffet, og af nogle der ikke kan lade være med at gøre det, de gør.

Hvis man skal få øje på det, der gør verden større, må tilgangen til stoffet og hinanden udvides frem for som nu, hvor man indsnævrer. Samtalen afrundes af Dorte...]]>2305christensen,dannelse,det,gentagelse,højskole,inger,målstyring,mellemværende,natur,opdragelse,pædagogik,ppr,skoledebat,sprog,trivsel,undervisningfalse44fullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-fodes-og-dor-analogt--58403829
Der er stor afstand imellem det, som nye pædagogstuderende angiver som grund til at søge ind på studiet, og det, der står i studieordningen. De ser et arbejde, der er præget af omsorg for andre og kærlighed til mennesker. Men ingen af sådanne værdier fremgår af studieordningen, som tværtom sigter på at give de studerende en række kompetencer – altså til at udstyre dem med nogle redskaber, som dybest set er markedsprodukter.

En del anfører, at mødet med en pædagog, der betød noget for dem, var inspirationen og motivationen til at søge studiet. Dette får Niels Jakob Pasgaard til at fremhæve, at et formål for en uddannelse er udgangspunktet, værdigrundlaget for det, der skal undervises omkring, mens de kompetenceorienterede instrumentalister fokuserer på de opnåede resulter. Kompetencetænkningen gør formålet formålsløst! Derfor må man som underviser vælge at undervise i det indhold, som man finder væsentligt frem for at fokusere på kompetencemålene. Det samme må man opfordre de studerende til i praktik, fordi målene forstyrrer arbejdet.

Kendskab til fagene særkender er væsentligt, hvis man skal undgå at blive overfladisk. Hvis man som pædagog ikke kan svare på, hvad man kan, bliver man svag. Men uddannelsen modvirker dette aspekt, fordi håndværksdelen er overskygget af opgavekravet. Niels Jakob Pasgaard fungerer også som analogiseringsdirektør, som et modtræk til professionshøjskolens oprettelse af en stilling som digitaliseringsdirektør. Han er ikke imod digitalisering, men ønsker at bekæmpe den ubalance, der eksisterer i uddannelserne.

Det er ikke svært at høre udsagn om, hvad digitalisering har iboende af fordele, men vi savner sprog til at begrunde valg af analoge tilgange til undervisning. Men det er en illusion, at man med mobilen har hele verden i sin lomme. Læg den væk, og du har verden lige foran dig. Vi må finde udtryk for det analoges styrkeområder og jævnligt holde frikvarter fra det digitale – også i frikvartererne.

Medvirkende: Laura Søndergaard Isaksen & Niels Jakob Pasgaard
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403829Fri, 22 Sep 2023 11:26:00 +0000Tænketanken SophiaSophias Laura Søndergaard Isaksen har i Sophia-samtale #33 besøgt lektor ved pædagoguddannelsen Niels Jakob Pasgaard for at pejle dannelsens vilkår i et uddannelsessystem, der har gennemløbet en mistrøstig udvikling, som har fjernet uddannelsen...
Der er stor afstand imellem det, som nye pædagogstuderende angiver som grund til at søge ind på studiet, og det, der står i studieordningen. De ser et arbejde, der er præget af omsorg for andre og kærlighed til mennesker. Men ingen af sådanne værdier fremgår af studieordningen, som tværtom sigter på at give de studerende en række kompetencer – altså til at udstyre dem med nogle redskaber, som dybest set er markedsprodukter.

En del anfører, at mødet med en pædagog, der betød noget for dem, var inspirationen og motivationen til at søge studiet. Dette får Niels Jakob Pasgaard til at fremhæve, at et formål for en uddannelse er udgangspunktet, værdigrundlaget for det, der skal undervises omkring, mens de kompetenceorienterede instrumentalister fokuserer på de opnåede resulter. Kompetencetænkningen gør formålet formålsløst! Derfor må man som underviser vælge at undervise i det indhold, som man finder væsentligt frem for at fokusere på kompetencemålene. Det samme må man opfordre de studerende til i praktik, fordi målene forstyrrer arbejdet.

Kendskab til fagene særkender er væsentligt, hvis man skal undgå at blive overfladisk. Hvis man som pædagog ikke kan svare på, hvad man kan, bliver man svag. Men uddannelsen modvirker dette aspekt, fordi håndværksdelen er overskygget af opgavekravet. Niels Jakob Pasgaard fungerer også som analogiseringsdirektør, som et modtræk til professionshøjskolens oprettelse af en stilling som digitaliseringsdirektør. Han er ikke imod digitalisering, men ønsker at bekæmpe den ubalance, der eksisterer i uddannelserne.

Det er ikke svært at høre udsagn om, hvad digitalisering har iboende af fordele, men vi savner sprog til at begrunde valg af analoge tilgange til undervisning. Men det er en illusion, at man med mobilen har hele verden i sin lomme. Læg den væk, og du har verden lige foran dig. Vi må finde udtryk for det analoges styrkeområder og jævnligt holde frikvarter fra det digitale – også i frikvartererne.

Medvirkende: Laura Søndergaard Isaksen & Niels Jakob Pasgaard
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>2087analog,dannelse,digital,håndværk,instrumentalisering,kompetencemål,kompetenceorientering,uddannelsessystemfalse43fullhttps://www.spreaker.com/episode/faellesskaber-omkring-laesning-af-nutidslitteratur-i-skolen--58403712
Cecilie Bogh har i små ti år været ansat i den del af forlagsbranchen, som udgiver bøger til undervisning. Hun har selv skrevet både fag- og skønlitterære tekster, ligesom hun er uddannet på den nu hedengangne Forfatterskolen for børnelitteratur, har en masteruddannelse i børnelitteratur og er uddannet læsevejleder. Hun er nok værd at gæste, hvis man ønsker at kigge ind i det læseunivers, som vi præsenterer for dagens børn og unge.

Ved samtalens udgang bliver hun bedt om at pege på hendes to største ønsker for forholdene omkring børns og unges læsning. Hun peger på ønsket om, at vi voksne påtager os rollen som voksenmodeller ved selv synligt at være læsere, samt at vi justerer vores syn på, hvad der er god litteratur for børnene og de unge, så vi får en større bredde og mere nutidighed ind i det udbud af litteratur, som vi præsenterer de unge læsere for.

Undervejs i samtalen fremhæver Cecilie Bogh litteraturlæsningen som en afsæt for at få et udsyn, der rækker ud over ens egen vante forestillinger, ligesom hun plæderer for den litteratursamtale, som en fælleslæsning kan afføde – til styrkelse af både oplevelsen af og fordybelsen i det læste. Endvidere begræder hun den skæbne, der er blevet skolebibliotekerne til del, og beklager, at man politisk foreslår besparelser på de centrale udlånere af materialer til skolerne, de såkaldte CFUere, hvilket vil modvirke alle tidens andre politiske signaler om styrkelse af børns læsning.

Hvis vi mener, at det er ønskeligt at styrke børns og unges læsning, må vi styrke de rammer, læs skolebiblioteket og skolebibliotekaren, der giver adgang til læsestof, ligesom vi må revidere vores syn på, hvad god litteratur til børn og unge er, så de får adgang til mere mangfoldighed og mere ”vores egen tid”.

Medvirkende: Jens Raahauge og Cecilie Bogh
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403712Tue, 22 Aug 2023 11:21:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale #32 har Sophias Jens Raahauge besøgt Cecilie Bogh, der er forlagschef i Dansklærerforeningens Forlag. Samtalen kommer naturligt nok til at handle om børns og unges læsning, om den mangfoldige og nutidige litteratur, vi bør tilbyde...
Cecilie Bogh har i små ti år været ansat i den del af forlagsbranchen, som udgiver bøger til undervisning. Hun har selv skrevet både fag- og skønlitterære tekster, ligesom hun er uddannet på den nu hedengangne Forfatterskolen for børnelitteratur, har en masteruddannelse i børnelitteratur og er uddannet læsevejleder. Hun er nok værd at gæste, hvis man ønsker at kigge ind i det læseunivers, som vi præsenterer for dagens børn og unge.

Ved samtalens udgang bliver hun bedt om at pege på hendes to største ønsker for forholdene omkring børns og unges læsning. Hun peger på ønsket om, at vi voksne påtager os rollen som voksenmodeller ved selv synligt at være læsere, samt at vi justerer vores syn på, hvad der er god litteratur for børnene og de unge, så vi får en større bredde og mere nutidighed ind i det udbud af litteratur, som vi præsenterer de unge læsere for.

Undervejs i samtalen fremhæver Cecilie Bogh litteraturlæsningen som en afsæt for at få et udsyn, der rækker ud over ens egen vante forestillinger, ligesom hun plæderer for den litteratursamtale, som en fælleslæsning kan afføde – til styrkelse af både oplevelsen af og fordybelsen i det læste. Endvidere begræder hun den skæbne, der er blevet skolebibliotekerne til del, og beklager, at man politisk foreslår besparelser på de centrale udlånere af materialer til skolerne, de såkaldte CFUere, hvilket vil modvirke alle tidens andre politiske signaler om styrkelse af børns læsning.

Hvis vi mener, at det er ønskeligt at styrke børns og unges læsning, må vi styrke de rammer, læs skolebiblioteket og skolebibliotekaren, der giver adgang til læsestof, ligesom vi må revidere vores syn på, hvad god litteratur til børn og unge er, så de får adgang til mere mangfoldighed og mere ”vores egen tid”.

Medvirkende: Jens Raahauge og Cecilie Bogh
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1432børnelitteratur,dannelse,dansklærerforeningen,fordybelse,forfatterskole,forlag,læselyst,læsere,læsevejleder,litteraturlæsning,mangfoldighed,nutidslitteratur,skolebibliotek,voksenmodelfalse42fullhttps://www.spreaker.com/episode/elever-er-meget-mere-end-nogle-der-ikke-kan--58403690
Arne Bro har sat sig markante aftryk på den danske dokumentarfilm gennem etableringen og ledelsen af Den Danske Filmskoles dokumentarlinje, hvor en særlig tilgang til pædagogik og kunstsyn har givet genren dens unikke kunstneriske status.

I samtalen mellem de to kunstskolelærere, Jens Skou Olsen og Arne Bro, bevæger de sig ind på fænomenet mesterlære, hvor Arne Bro udlægger begrebet noget anderledes end, hvad man normalt og ureflekteret forbinder med det: Mesterlære består i at have et nænsomt forhold til eleverne, så de ikke plagierer mesteren, men trækker på deres egne erfaringer, ideer og indsigter, så de kan formes af deres egne muligheder.

Allerede ved fødslen er mennesker meget avancerede. De kan i børnehaven deltage i at lave mad, skabe legetøj og udtrykke ønsker, og det er derfor væsentligt at se elever, som mere end nogle, der ikke kan. Den holdning må ligge til grund for den pædagogik, man udfolder. Og den kan ikke følge centrale planer, for den er afhængig af hver enkeltes bestræbelser på at danne og skabe.

Når vi alligevel oplever så mange centrale planer for undervisningen, skyldes det en statslig strategi, der har skabt en administrationskultur, som styrer og gør tanken om skolen snæver. Dette indebærer, at det administrative lag udformer en række foranstaltninger, der bygger på fejlslutninger, fordi de ønsker at skabe institutioner, der er lette at overskue. Dette indebærer blandt andet, at man skaber større enheder, hvor de i toppen ikke kan overskue det, der sker, mens de, der arbejder i de mindre enheder, har føling med behovene og mulighederne.

Derfor fremmer administratorer de teoretiske uddannelser, som er rumløse. Det er nemlig vanskeligt såvel at forstå som at skabe rum. Men det er for eksempel interessant, at mange af dem, der går på filmskolen, er ordblinde, akkurat som mange andre, der arbejder med billeddannelse. De har vanskeligt ved bogstaver, men er rumligt begavede.

Så i pædagogikken er det afgørende, at man afsøger hvilken bane, der passer til den enkelte. Sygeplejerskernes indsigter, som kommer til udtryk på afdelingerne, bliver ikke tilgodeset ved etableringen af supersygehuse, hvor man overvåger dem. Sammentænkningen af kunstskolerne, som har hver deres unikke sprog, behov og udtryk, resulterer ikke i en styrkelse, men snarere i en homogenisering af kunstarternes særpræg.

Nu er administratorer ikke mennesker med onde hensigter, og derfor må det være muligt med en åben dialog at få gjort det klart, at uddannelserne ikke har behov for den disciplinering, som dybest set udspringer af mistillid.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Arne Bro
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403690Sat, 22 Jul 2023 11:09:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale #31 har docent, Ph.d. og musiker Jens Skou Olsen besøgt dokumentarfilmmager og -underviser ved Den Danske Filmskole Arne Bro for at undersøge dannelsens og undervisningens vilkår i et system, der hylder den administrative ensartethed....
Arne Bro har sat sig markante aftryk på den danske dokumentarfilm gennem etableringen og ledelsen af Den Danske Filmskoles dokumentarlinje, hvor en særlig tilgang til pædagogik og kunstsyn har givet genren dens unikke kunstneriske status.

I samtalen mellem de to kunstskolelærere, Jens Skou Olsen og Arne Bro, bevæger de sig ind på fænomenet mesterlære, hvor Arne Bro udlægger begrebet noget anderledes end, hvad man normalt og ureflekteret forbinder med det: Mesterlære består i at have et nænsomt forhold til eleverne, så de ikke plagierer mesteren, men trækker på deres egne erfaringer, ideer og indsigter, så de kan formes af deres egne muligheder.

Allerede ved fødslen er mennesker meget avancerede. De kan i børnehaven deltage i at lave mad, skabe legetøj og udtrykke ønsker, og det er derfor væsentligt at se elever, som mere end nogle, der ikke kan. Den holdning må ligge til grund for den pædagogik, man udfolder. Og den kan ikke følge centrale planer, for den er afhængig af hver enkeltes bestræbelser på at danne og skabe.

Når vi alligevel oplever så mange centrale planer for undervisningen, skyldes det en statslig strategi, der har skabt en administrationskultur, som styrer og gør tanken om skolen snæver. Dette indebærer, at det administrative lag udformer en række foranstaltninger, der bygger på fejlslutninger, fordi de ønsker at skabe institutioner, der er lette at overskue. Dette indebærer blandt andet, at man skaber større enheder, hvor de i toppen ikke kan overskue det, der sker, mens de, der arbejder i de mindre enheder, har føling med behovene og mulighederne.

Derfor fremmer administratorer de teoretiske uddannelser, som er rumløse. Det er nemlig vanskeligt såvel at forstå som at skabe rum. Men det er for eksempel interessant, at mange af dem, der går på filmskolen, er ordblinde, akkurat som mange andre, der arbejder med billeddannelse. De har vanskeligt ved bogstaver, men er rumligt begavede.

Så i pædagogikken er det afgørende, at man afsøger hvilken bane, der passer til den enkelte. Sygeplejerskernes indsigter, som kommer til udtryk på afdelingerne, bliver ikke tilgodeset ved etableringen af supersygehuse, hvor man overvåger dem. Sammentænkningen af kunstskolerne, som har hver deres unikke sprog, behov og udtryk, resulterer ikke i en styrkelse, men snarere i en homogenisering af kunstarternes særpræg.

Nu er administratorer ikke mennesker med onde hensigter, og derfor må det være muligt med en åben dialog at få gjort det klart, at uddannelserne ikke har behov for den disciplinering, som dybest set udspringer af mistillid.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Arne Bro
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1874false41fullhttps://www.spreaker.com/episode/dokumentarfilm-skal-rykke-respektfuldt-ved-andre-folks-forestillinger--58403655
Filmproducer og -producent Lise Lense-Møller har været en del af dokumentarfilmbranchen i mange år. Hun vil helst lave film, der med respekt kan skubbe lidt til dem, der ser filmene, ved at vise dem, at verden kan anskues på flere måder. Hun finder det derfor ikke særlig givtigt at bygge på dem, hun er enig med.

I branchen oplever hun selv at blive beriget og rykket i, når hun deltager i internationale konferencer, hvor filmfolk fra alle kontinenter deltager, og hvor hun oplever de store forskelle, der er i leve- og produktionsvilkårene, og hvor hun fornemmer, at man kan lære af alle, hvis man har en åben tilgang til hinanden.

Lise Lense-Møller anser dybest set dannelse for at være et navneord, der fungerer som udsagnsord. Dannelse er handlingsorienteret og fordrer, at man forholder sig nysgerrigt til verden og hinanden. I den slags dokumentarfilm, som hun holder af at lave, drejer det sig om at søge en sandhed, som måske ikke er faktuel, men måske snarere poetisk; altså film som har en åben konklusion.

Denne tilgang er også kendetegnende for hendes arbejde med børnefilm, hvor specielt nogle reaktioner på en film om døden, har gjort indtryk på hende, fordi ”den fik de stille til at tale”. Film kan åbne.

Lise Lense-Møller peger på, at den kreative proces i filmarbejdet har fået trangere kår, ikke mindst som følge af digitaliseringen af procedurerne, når man skal søge støtte. Tidligere stillede man op og beskrev sit projekt, nu er man henvist til at udfylde skemaer, der for det første varierer fra instans til instans og for det andet alle tvinger en ind i begrænsende skabeloner.

Medvirkende: Jens Raahauge og Lise Lense-Møller
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403655Thu, 22 Jun 2023 11:04:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale #30 dokumentarfilmproducer og -producent Lise Lense-Møller gæst hos Jens Raahauge. Samtalen kommer til at kredse om de vilkår, der er blevet branchen til del, og om de overvejelser, man må gøre, når man med sine film ønsker at åbne...
Filmproducer og -producent Lise Lense-Møller har været en del af dokumentarfilmbranchen i mange år. Hun vil helst lave film, der med respekt kan skubbe lidt til dem, der ser filmene, ved at vise dem, at verden kan anskues på flere måder. Hun finder det derfor ikke særlig givtigt at bygge på dem, hun er enig med.

I branchen oplever hun selv at blive beriget og rykket i, når hun deltager i internationale konferencer, hvor filmfolk fra alle kontinenter deltager, og hvor hun oplever de store forskelle, der er i leve- og produktionsvilkårene, og hvor hun fornemmer, at man kan lære af alle, hvis man har en åben tilgang til hinanden.

Lise Lense-Møller anser dybest set dannelse for at være et navneord, der fungerer som udsagnsord. Dannelse er handlingsorienteret og fordrer, at man forholder sig nysgerrigt til verden og hinanden. I den slags dokumentarfilm, som hun holder af at lave, drejer det sig om at søge en sandhed, som måske ikke er faktuel, men måske snarere poetisk; altså film som har en åben konklusion.

Denne tilgang er også kendetegnende for hendes arbejde med børnefilm, hvor specielt nogle reaktioner på en film om døden, har gjort indtryk på hende, fordi ”den fik de stille til at tale”. Film kan åbne.

Lise Lense-Møller peger på, at den kreative proces i filmarbejdet har fået trangere kår, ikke mindst som følge af digitaliseringen af procedurerne, når man skal søge støtte. Tidligere stillede man op og beskrev sit projekt, nu er man henvist til at udfylde skemaer, der for det første varierer fra instans til instans og for det andet alle tvinger en ind i begrænsende skabeloner.

Medvirkende: Jens Raahauge og Lise Lense-Møller
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1275dannelse,digitalisering,dokumentarfilm,handlingsorienteringfalse310fullhttps://www.spreaker.com/episode/det-er-vores-natur-at-laere-og-vi-er-en-del-af-naturen--58403603
I dette lys tager skolen sig ikke ud som et tilbud, der skal give børn og unge de bedst mulige rammer for at lære noget, men snarere som en institution med rødder i en helt anden kontekst.

I skolen bliver eleverne sig som oftest mødt med krav om at lære noget, der ikke umiddelbart interesserer dem. Og det er hårdt arbejde. Mens der foregår meget lidt af den givende samtale, der bygger på interesse, engagement og lydhørhed.

Derfor finder Theresa Schilhab det ikke så underligt, at eleverne nedprioriterer undervisningen og vælger mobilen. Det kan vi lære af. Og vi kan lære mere ved at læse her:

• https://www.linkedin.com/in/theresa-schilhab/
• Schilhab, T. (2023). Naturdigte. Dansklærerforeningens Forlag: København
• Schilhab, T. (2023). Læreranvisning til Naturdigte. Dansklærerforeningens Forlag: København
• Schilhab, T. (2021). Naturoplevelser i naturfagsundervisningen i grundskolen. Aarhus Universitetsforlag. Pædagogisk Indblik Bind 10
• Schilhab, T. (2021). Jæger/samler med smartteknologi – om naturoplevelser, læring og moderne teknologi. Turbulens.net : forum for samtidsrefleksion.
• Schilhab, T, Esbensen, G. L. & Nielsen, J. V. (2020). Børn og unges brug af teknologi til naturoplevelser: Statusrapport for del 1 af forskningsprojektet Naturlig Teknik. Center for Børn og Natur
• Schilhab, T., & Esbensen, G. L. (2019). Socio-cultural influences on situated cognition in nature. Frontiers in psychology, 10, 980.
• Schilhab, T., Stevenson, M. P. & Bentsen, P. (2018). Contrasting screen-time and green-time: A case for using smart technology and nature to optimize learning processes. Frontiers in psychology, 9, 773.

Medvirkende: Jens Raahauge og Theresa Shilhab Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403603Mon, 22 May 2023 11:00:00 +0000Tænketanken SophiaTheresa Schilhab er neurolog og doktor i pædagogik, hvilket hun bruger som afsæt for at bygge bro mellem natur, teknologi, bevidsthed, krop og kognition. Hun betragter krop og ånd som udgørende den helhed, som må få os til at anerkende naturens og...
I dette lys tager skolen sig ikke ud som et tilbud, der skal give børn og unge de bedst mulige rammer for at lære noget, men snarere som en institution med rødder i en helt anden kontekst.

I skolen bliver eleverne sig som oftest mødt med krav om at lære noget, der ikke umiddelbart interesserer dem. Og det er hårdt arbejde. Mens der foregår meget lidt af den givende samtale, der bygger på interesse, engagement og lydhørhed.

Derfor finder Theresa Schilhab det ikke så underligt, at eleverne nedprioriterer undervisningen og vælger mobilen. Det kan vi lære af. Og vi kan lære mere ved at læse her:

• https://www.linkedin.com/in/theresa-schilhab/
• Schilhab, T. (2023). Naturdigte. Dansklærerforeningens Forlag: København
• Schilhab, T. (2023). Læreranvisning til Naturdigte. Dansklærerforeningens Forlag: København
• Schilhab, T. (2021). Naturoplevelser i naturfagsundervisningen i grundskolen. Aarhus Universitetsforlag. Pædagogisk Indblik Bind 10
• Schilhab, T. (2021). Jæger/samler med smartteknologi – om naturoplevelser, læring og moderne teknologi. Turbulens.net : forum for samtidsrefleksion.
• Schilhab, T, Esbensen, G. L. & Nielsen, J. V. (2020). Børn og unges brug af teknologi til naturoplevelser: Statusrapport for del 1 af forskningsprojektet Naturlig Teknik. Center for Børn og Natur
• Schilhab, T., & Esbensen, G. L. (2019). Socio-cultural influences on situated cognition in nature. Frontiers in psychology, 10, 980.
• Schilhab, T., Stevenson, M. P. & Bentsen, P. (2018). Contrasting screen-time and green-time: A case for using smart technology and nature to optimize learning processes. Frontiers in psychology, 9, 773.

Medvirkende: Jens Raahauge og Theresa Shilhab Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1569ånd,dannelse,engagement,institution,interesse,krav,krop,lydhørhed,naturvidenskab,pædagogik,skolefalse39fullhttps://www.spreaker.com/episode/historien-viser-os-at-vi-kan-forme-vores-verden--58403579
Matilde Brix Lajer ser en fin sammenhæng i det, hun arbejder med. Museumsundervisningen peger på, at verden ikke altid har set ud, som den gør nu; vi kan altså forme vores tid, så udtalelser om, at ”det ikke kan lade sig gøre”, er snak uden hold i historien. Derfor giver det også mening at kæmpe for en bedre verden gennem den grønne aktivisme i en gruppe frem for blot at lægge sit eget liv om; her skelner hun inspireret af Emma Holten mellem den individuelle løsning, der kun løser problemet i en egen skala, og den kollektive løsning, der påtager sig et ansvar, som rækker videre ud. Og derfor giver det mening at uddanne sig til lærer, som er den profession, der er med til at give et handlerum, som de kommende generationer kan forme fremtiden igennem.

Matilde Brix Lajer anskuer dannelse som værende handlingsorienteret, idet man tager stilling og påtager sig ansvar. Medvirkende:

Jens Raahauge og Matilde Brix Lajer
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403579Sat, 22 Apr 2023 10:57:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale 28# har vi besøg af lærerstuderende Matilde Brix Lajer, der underviser på Arbejdermuseet, er aktiv i Den grønne Ungdomsbevægelse og satser på at få afsluttet sin læreruddannelse, så hun kan bidrage til en bedre skole. Matilde Brix...
Matilde Brix Lajer ser en fin sammenhæng i det, hun arbejder med. Museumsundervisningen peger på, at verden ikke altid har set ud, som den gør nu; vi kan altså forme vores tid, så udtalelser om, at ”det ikke kan lade sig gøre”, er snak uden hold i historien. Derfor giver det også mening at kæmpe for en bedre verden gennem den grønne aktivisme i en gruppe frem for blot at lægge sit eget liv om; her skelner hun inspireret af Emma Holten mellem den individuelle løsning, der kun løser problemet i en egen skala, og den kollektive løsning, der påtager sig et ansvar, som rækker videre ud. Og derfor giver det mening at uddanne sig til lærer, som er den profession, der er med til at give et handlerum, som de kommende generationer kan forme fremtiden igennem.

Matilde Brix Lajer anskuer dannelse som værende handlingsorienteret, idet man tager stilling og påtager sig ansvar. Medvirkende:

Jens Raahauge og Matilde Brix Lajer
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1383aktivisme,arbejdermuseet,dannelse,handlerum,læreruddannelse,skole,undervisningfalse38fullhttps://www.spreaker.com/episode/dannelse-til-klangen-af-fortiden--58403547
Alting flyder, så det er værd at søge tilbage til fast grund under fødderne, bliver de ord, der åbner døren for Sophia-samtale #27. Her forsøger Jens Skou Olsen og filosoffen, professor emeritus Ole Fogh Kirkeby at pejle sig ind på begrebet dannelse.

Dannelse er forbundet med frihed og dermed til det at træffe valg, men i vores komplekse verden er der ingen direktiver at vælge ud fra. Vi har frihed fra noget, men er rådvilde, når talen falder på frihed til noget. Derfor kan dannelse måske betragtes som det at være i stand til at styre sit liv, hvis vi formår at genbesinde os på, at der findes en rimelighedens grænse for vores udfoldelser. Dannelse kan betragtes som en kærlighed til verden.

Men genbesindelsen gøres vanskelig ved, at vi lider af et tab af hukommelse, af historisk viden, indsigt og fornemmelse. Så vi kan søge klangen af tidligere tiden fx ved lyden af en 40.000 år gammel føjte, som må få os til at overveje, om vi på nogle punkter er blevet dummere gennem tiden. Eller vi kan betragte historien ud fra en billedhuggermetafor: Figuren har hele tiden eksisteret inde i marmorblokken, kunstneren har blot fjernet det overflødige.

Derfor munder samtalen ud i, at Ole Fogh Kirkeby anbefaler, at skolen bidrager til genbesindelsen ved at øge den historiske læsningen og ved at styrke undervisningen i filosofi.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Ole Fogh Kirkeby
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403547Thu, 16 Mar 2023 11:53:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale #27 har docent, Ph.d. og musiker Jens Skou Olsen besøgt filosoffen Ole Fogh Kirkeby. Ud fra filosofiske begreber, billedhuggertanker og 40.000 år gamle fløjtetoner kredser samtalen om, hvad dannelse er. Og den munder ud i et godt råd...
Alting flyder, så det er værd at søge tilbage til fast grund under fødderne, bliver de ord, der åbner døren for Sophia-samtale #27. Her forsøger Jens Skou Olsen og filosoffen, professor emeritus Ole Fogh Kirkeby at pejle sig ind på begrebet dannelse.

Dannelse er forbundet med frihed og dermed til det at træffe valg, men i vores komplekse verden er der ingen direktiver at vælge ud fra. Vi har frihed fra noget, men er rådvilde, når talen falder på frihed til noget. Derfor kan dannelse måske betragtes som det at være i stand til at styre sit liv, hvis vi formår at genbesinde os på, at der findes en rimelighedens grænse for vores udfoldelser. Dannelse kan betragtes som en kærlighed til verden.

Men genbesindelsen gøres vanskelig ved, at vi lider af et tab af hukommelse, af historisk viden, indsigt og fornemmelse. Så vi kan søge klangen af tidligere tiden fx ved lyden af en 40.000 år gammel føjte, som må få os til at overveje, om vi på nogle punkter er blevet dummere gennem tiden. Eller vi kan betragte historien ud fra en billedhuggermetafor: Figuren har hele tiden eksisteret inde i marmorblokken, kunstneren har blot fjernet det overflødige.

Derfor munder samtalen ud i, at Ole Fogh Kirkeby anbefaler, at skolen bidrager til genbesindelsen ved at øge den historiske læsningen og ved at styrke undervisningen i filosofi.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Ole Fogh Kirkeby
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1935billedhugger,dannelse,filosofi,frihed,genbesindelse,historie,kærlighed,kirkeby,læsningfalse37fullhttps://www.spreaker.com/episode/med-haenderne-i-erfaringens-bibliotek--58403535
Anna Margrethe Kjærgaard er børnebogsillustrator. Lige nu arbejder hun på at sætte billeder på en Kim Fupz Aakeson-tekst om krig, men derudover spænder hendes produktion bredt fra den personlige historie om russernes besættelse og bombning af Bornholm i 1945 over fortællinger om ensomme børn til historien om en gammel tangloppeforsker, der aldrig bliver træt af at opdage nyt. Hun finder i de meget forskelligartede opgaver ind til historiens kerne ved at trække på sit stadigt voksende erfaringens bibliotek. Her henter hendes hænder de udtryk, som bidrager til, at de historier, hun har lagt billeder til, prenter sig ind i læserens sind. Dette sker i en proces, der er præget af langsommelighed og intuitive valg.

Medvirkende: Jens Raahauge og Anna Margrethe Kjærgaard
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58403535Thu, 09 Mar 2023 11:49:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale #26 er Jens Raahauge taget på besøg hos illustrator Anna Margrethe Kjærgaard for at nå frem til det særlige, som kommer til udtryk, når man satser mere på at mærke med hænderne end på at tænke med hovedet. Det er i denne tilgang, hun...
Anna Margrethe Kjærgaard er børnebogsillustrator. Lige nu arbejder hun på at sætte billeder på en Kim Fupz Aakeson-tekst om krig, men derudover spænder hendes produktion bredt fra den personlige historie om russernes besættelse og bombning af Bornholm i 1945 over fortællinger om ensomme børn til historien om en gammel tangloppeforsker, der aldrig bliver træt af at opdage nyt. Hun finder i de meget forskelligartede opgaver ind til historiens kerne ved at trække på sit stadigt voksende erfaringens bibliotek. Her henter hendes hænder de udtryk, som bidrager til, at de historier, hun har lagt billeder til, prenter sig ind i læserens sind. Dette sker i en proces, der er præget af langsommelighed og intuitive valg.

Medvirkende: Jens Raahauge og Anna Margrethe Kjærgaard
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1675ånd,børnebøger,dannelse,hånd,illustrator,langsommelighed,maling,tanglopper,tegningfalse36fullhttps://www.spreaker.com/episode/laesning-mod-ensomhed--58402626
Her finder vi boghandler Tina Larsen, som er passioneret bognyder, og som kun sælger bøger, som hun selv har læst eller har lyst til at læse. Hun fortæller om den åbenbaring, det var, da hun blev taget med på biblioteket, da hun fik penge til at købe sin første bog, og da hun mødte litteraturen gennem farens oplæsning. Hun betragter bøgerne som gode venner, der beriger livet, og som modvirker ensomhed.

Hun nyder det langsommere tempo på Bornholm. Og hun nyder at opleve mennesker, der kommer ind i hendes boghule og udtrykker begejstring. Hun vil gerne smitte med bog- og læseglæde.

Medvirkende: Jens Raahauge og Tina Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402626Thu, 02 Mar 2023 11:18:00 +0000Tænketanken SophiaDen spanske skribent Irene Vallejo hævder i den begejstrende bog Evigheden i et siv, at vi skylder tre instanser bevidstheden om vores historie: forfatterne, bibliotekerne og boghandlerne – dem, der har værnet om skriften i bøgerne. Når man træder ind...
Her finder vi boghandler Tina Larsen, som er passioneret bognyder, og som kun sælger bøger, som hun selv har læst eller har lyst til at læse. Hun fortæller om den åbenbaring, det var, da hun blev taget med på biblioteket, da hun fik penge til at købe sin første bog, og da hun mødte litteraturen gennem farens oplæsning. Hun betragter bøgerne som gode venner, der beriger livet, og som modvirker ensomhed.

Hun nyder det langsommere tempo på Bornholm. Og hun nyder at opleve mennesker, der kommer ind i hendes boghule og udtrykker begejstring. Hun vil gerne smitte med bog- og læseglæde.

Medvirkende: Jens Raahauge og Tina Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1660boghendler,boghule,dannelse,evighed,forfattere,historie,læseglæse,litteratur,olivarius,svaneke,vallejofalse35fullhttps://www.spreaker.com/episode/at-saette-sig-ind-i-andres-taenkemader--58402595
Sofie Riis Endahl debuterede for seks år siden som forfatter med ungdomsbogen Sindstequila og har siden fået udgivet seks romaner mere. Hun studerer på syvende semester machine learning, kunstig intelligens, på universitetet. Med afsæt i det krydsfelt mellem analog litteraturskrivning og digital udvikling af algoritmer, som hun arbejder i, har Jens Raahauge inviteret hende til en samtale om de forskelle og ligheder, der gør sig gældende for hendes kreative arbejder.

Både fiktionsskrivningen og udviklingen af algoritmer kræver en evne til at sætte sig ind i andres måder at tænke og føle på, men blandt problemerne omkring det digitale arbejde peger Sofie Riis Endahl på en manglende politisk indsigt og regulering af området, ligesom hun kunne ønske sig at studiet bød på en større vægtning af etik som fagfelt. Og så ønsker hun, at der kommer fokus på en øget oplysning – blandt andet om forskellen på kunstig intelligens og sociale medier.

Medvirkende: Jens Raahauge og Sofie Riis Endahl
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402595Wed, 22 Feb 2023 11:14:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale nr. 24 har Jens Raahauge besøg af 23 årige Sofie Riis Endahl, der både skriver ungdomslitteratur og studerer machine learning, kunstig intelligens, på Københavns Universitet. De taler sammen om at befinde sig i krydsfeltet imellem at...
Sofie Riis Endahl debuterede for seks år siden som forfatter med ungdomsbogen Sindstequila og har siden fået udgivet seks romaner mere. Hun studerer på syvende semester machine learning, kunstig intelligens, på universitetet. Med afsæt i det krydsfelt mellem analog litteraturskrivning og digital udvikling af algoritmer, som hun arbejder i, har Jens Raahauge inviteret hende til en samtale om de forskelle og ligheder, der gør sig gældende for hendes kreative arbejder.

Både fiktionsskrivningen og udviklingen af algoritmer kræver en evne til at sætte sig ind i andres måder at tænke og føle på, men blandt problemerne omkring det digitale arbejde peger Sofie Riis Endahl på en manglende politisk indsigt og regulering af området, ligesom hun kunne ønske sig at studiet bød på en større vægtning af etik som fagfelt. Og så ønsker hun, at der kommer fokus på en øget oplysning – blandt andet om forskellen på kunstig intelligens og sociale medier.

Medvirkende: Jens Raahauge og Sofie Riis Endahl
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1677algoritmer,analog,dannelse,digital,etik,fiktion,learning,machine,politik,regulering,sindstequila,ungdomslitteraturfalse34fullhttps://www.spreaker.com/episode/hvad-er-meningen-med-skolen--58402582
Den radikale politiker Lotte Rod har sammen med Marianne Jelved sat et arbejde i gang omkring udvikling af en grøn betænkning, inspireret af Den blå Betænkning fra 1960-61. I denne Sophia-samtale nr. 23 med Jens Raahauge indvier Lotte Rod os i sit ønske om at genstarte skolepolitikken, så skolen igen får en egenværdi, hvor pædagogiske samtaler med lærere og pædagoger kan genfinde den skole, der tager udgangspunkt i det, der er meningen med at holde skole. Vi må bygge på den dannelse, der bygger på mødet mellem mennesker og verden, og som betjener sig af et pædagogisk sprog, der inddrager alle sanser, og som vægter både hånd og ånd.

Lotte Rod finder en god portion næring i læsning af gamle tekster af fx Christian Kold, Georg Brandes og Jørgen Jørgensen og i samtaler med samtidige forskere og debattører, ja, hun siger, at hun som cand.scient.pol. har genfundet et pædagogisk sprog gennem skovmanisering.

Medvirkende: Jens Raahauge og Lotte Rod
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402582Wed, 15 Feb 2023 11:11:00 +0000Tænketanken SophiaI den 23. Sophia-samtale, hvor begrebet dannelse er temaet, har Jens Raahauge indbudt Lotte Rod fra Det radikale Venstre til en samtale, som kommer til at dreje sig om skolen og meningen med skolen. Ikke mindst tankerne om udviklingen af udspillet om...
Den radikale politiker Lotte Rod har sammen med Marianne Jelved sat et arbejde i gang omkring udvikling af en grøn betænkning, inspireret af Den blå Betænkning fra 1960-61. I denne Sophia-samtale nr. 23 med Jens Raahauge indvier Lotte Rod os i sit ønske om at genstarte skolepolitikken, så skolen igen får en egenværdi, hvor pædagogiske samtaler med lærere og pædagoger kan genfinde den skole, der tager udgangspunkt i det, der er meningen med at holde skole. Vi må bygge på den dannelse, der bygger på mødet mellem mennesker og verden, og som betjener sig af et pædagogisk sprog, der inddrager alle sanser, og som vægter både hånd og ånd.

Lotte Rod finder en god portion næring i læsning af gamle tekster af fx Christian Kold, Georg Brandes og Jørgen Jørgensen og i samtaler med samtidige forskere og debattører, ja, hun siger, at hun som cand.scient.pol. har genfundet et pædagogisk sprog gennem skovmanisering.

Medvirkende: Jens Raahauge og Lotte Rod
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1894betænkning,brandes,dannelse,jelved,kold,lotte,marianne,pædagogik,rod,sanser,skole,skolepolitikfalse33fullhttps://www.spreaker.com/episode/respekten-for-menneskelige-faellesskaber--58402534
Sophias John Rydahl har inviteret sig selv til kaffesamtale med Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen for at bidrage til pejlingen af, hvad dannelse er. I denne Sophia-samtale nr. 22 kommer vi omkring centrale temaer i vores bestræbelser på at håndtere det uoverkommelige: At udvise nysgerrighed – hvad driver andre, hvad har formet mig? At stræbe efter at være gode samtalepartnere, der søger at føde sprog, som åbner for, at man kan fylde sig med visdom. At anvende det åndelige sprog, der har overvintret i teologien, som et alternativ til tidens kompetencetyranni.

Samtalen tager sit afsæt i et indlæg, som Peter Skov-Jakobsen for år tilbage havde på en Sophia-konference på Vartov, og som stærkt tilskyndet af daværende lærerforeningsformand Ander Bondo Christensen affødte en stribe dannelsesforedrag rundt om i landet. Indlægget fra dengang står tilsyneladende klarere i John Rydahls erindring end i biskoppens, så de åbner her for en fornyet samtale, der i sig selv bliver en næsten poetisk påmindelse om, at den gode samtale er en mulighed for at blive klogere, for at ”fylde sig med visdom”.

Medvirkende: John Rydahl og Peter Skov-Jakobsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402534Wed, 08 Feb 2023 11:06:00 +0000Tænketanken SophiaI den 22. Sophia-samtale, som søger at pejle dannelse, har Sophias John Rydahl budt sig selv på kaffe hos Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. De udfolder her en samtale, der kommer til at understrege den gode samtales betydning for, at vi kan danne...
Sophias John Rydahl har inviteret sig selv til kaffesamtale med Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen for at bidrage til pejlingen af, hvad dannelse er. I denne Sophia-samtale nr. 22 kommer vi omkring centrale temaer i vores bestræbelser på at håndtere det uoverkommelige: At udvise nysgerrighed – hvad driver andre, hvad har formet mig? At stræbe efter at være gode samtalepartnere, der søger at føde sprog, som åbner for, at man kan fylde sig med visdom. At anvende det åndelige sprog, der har overvintret i teologien, som et alternativ til tidens kompetencetyranni.

Samtalen tager sit afsæt i et indlæg, som Peter Skov-Jakobsen for år tilbage havde på en Sophia-konference på Vartov, og som stærkt tilskyndet af daværende lærerforeningsformand Ander Bondo Christensen affødte en stribe dannelsesforedrag rundt om i landet. Indlægget fra dengang står tilsyneladende klarere i John Rydahls erindring end i biskoppens, så de åbner her for en fornyet samtale, der i sig selv bliver en næsten poetisk påmindelse om, at den gode samtale er en mulighed for at blive klogere, for at ”fylde sig med visdom”.

Medvirkende: John Rydahl og Peter Skov-Jakobsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1334åndelighed,biskop,dannelse,kompetencetyranni,lærerforening,menneskelighed,nysgerrighed,poesi,samtale,teologi,vartov,visdomfalse32fullhttps://www.spreaker.com/episode/at-handtere-tilvaerelsen--58402470
John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen, er på besøg hos Jens Raahauge til en dannelsessamtale, som foregår i Bispegårdens historiske ramme. Med afsæt i Dantes Den guddommelige komedie betoner John Rydahl de kierkegaardske tanker om de tilværelsens basale vilkår, som vi som mennesker må øjne i afgrunden og træffe vores umulige valg og med Hartmut Rosa søge at håndtere det ukontrollerbare bedst muligt. Nøglebegreberne bliver ånd og tro. I forlængelse heraf peger John Rydahl på Grundtvigs tanker om, at uden hånd ingen ånd, hvilket afdækker, at den danske skoles prioritering af ånden på håndens bekostning er et fejlgreb af de store.

Samtalen afsluttes med en påpegning af, at skolen svigter sin forpligtelse til demokratisk dannelse. En veloplagt John Rydahl sætter fingrene på basale vilkår i tilværelsen og på ømtålelige mangler i den danske skole.

Medvirkende: Jens Raahauge og John Rydahl
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402470Wed, 01 Feb 2023 11:02:00 +0000Tænketanken SophiaI den 21. Sophia-samtale, hvor vi pejler, hvad dannelse er for en størrelse, har Jens Raahauge sat konsulent John Rydahl stævne på Bispegården i København. Samtalen bevæger sig hen over tilværelsens basale vilkår, via åndens forankring i hånden til et...
John Rydahl, der er formand for Religionslærerforeningen, er på besøg hos Jens Raahauge til en dannelsessamtale, som foregår i Bispegårdens historiske ramme. Med afsæt i Dantes Den guddommelige komedie betoner John Rydahl de kierkegaardske tanker om de tilværelsens basale vilkår, som vi som mennesker må øjne i afgrunden og træffe vores umulige valg og med Hartmut Rosa søge at håndtere det ukontrollerbare bedst muligt. Nøglebegreberne bliver ånd og tro. I forlængelse heraf peger John Rydahl på Grundtvigs tanker om, at uden hånd ingen ånd, hvilket afdækker, at den danske skoles prioritering af ånden på håndens bekostning er et fejlgreb af de store.

Samtalen afsluttes med en påpegning af, at skolen svigter sin forpligtelse til demokratisk dannelse. En veloplagt John Rydahl sætter fingrene på basale vilkår i tilværelsen og på ømtålelige mangler i den danske skole.

Medvirkende: Jens Raahauge og John Rydahl
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1438ånd,dannelse,dante,demokrati,grundtvig,hartmut,religion,religionslærerforeningen,rosa,skole,trofalse31fullhttps://www.spreaker.com/episode/skolen-som-faellesskabslaboratorium--58402403
For Jens Raahauge har skolen – bortset fra en kort ansættelse på Valby Maskinfabrik – altid stået centralt i hans liv. Jens Raahauge er optaget af fællesskabet og den omsorg for og interesse i hinanden som arnestedet for vores kultur og hele liv. Samfundsudviklingen har længe været drevet af skriftligheden, og det har ført til en ubalance mellem det berigende nærvær i mundtligheden og perspektivet og disciplineringen i skriftligheden.

Løsningen er ikke at vælge mellem mundtlighed og skriftlighed, da de begge er afgørende vigtige for os; men vi skal besinde os på at finde nye veje til at styrke fællesskaberne og interessen for hinanden båret af mundtlighedens samskabelse af mening og oplevelse med skriftligheden som en vigtig raffinering og beskæring af vores fortællinger, tænkning og vækst.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402403Mon, 23 Jan 2023 10:57:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale nr. 20 har Jens Skou Olsen besøg af Jens Raahauge, Formand for Tænketanken Sophia og tidligere skoleleder. For Jens Raahauge har skolen – bortset fra en kort ansættelse på Valby Maskinfabrik – altid stået centralt i hans liv. Jens...
For Jens Raahauge har skolen – bortset fra en kort ansættelse på Valby Maskinfabrik – altid stået centralt i hans liv. Jens Raahauge er optaget af fællesskabet og den omsorg for og interesse i hinanden som arnestedet for vores kultur og hele liv. Samfundsudviklingen har længe været drevet af skriftligheden, og det har ført til en ubalance mellem det berigende nærvær i mundtligheden og perspektivet og disciplineringen i skriftligheden.

Løsningen er ikke at vælge mellem mundtlighed og skriftlighed, da de begge er afgørende vigtige for os; men vi skal besinde os på at finde nye veje til at styrke fællesskaberne og interessen for hinanden båret af mundtlighedens samskabelse af mening og oplevelse med skriftligheden som en vigtig raffinering og beskæring af vores fortællinger, tænkning og vækst.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1476dannelse,fællesskab,kultur,læsning,mundtlighed,nærvær,omsorg,samskabelse,skole,skriftlighed,tænkning,vækstfalse210fullhttps://www.spreaker.com/episode/dannelse-opstar-ogsa-i-kantinen--58402376
Medvirkende: Caroline Holdflod og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402376Mon, 16 Jan 2023 10:52:00 +0000Tænketanken SophiaJens Raahauge har besøg af Caroline Holdflod, som lidt endnu er forperson for Lærernes Landskreds. I samtalen kommer de bl.a. ind på den nye læreruddannelses-lov – på skolernes muligheder for at fungere som meduddannere og på de lærerstuderende som...
Medvirkende: Caroline Holdflod og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1106dannelse,lærernes,lærerstuderende,læreruddannelse,landskreds,skolefalse29fullhttps://www.spreaker.com/episode/med-en-engel-pa-hver-skulder--58402253
Om det er disse engles indflydelse eller ej, skal være usagt, men i hvert fald kommer samtalen til at omhandle de øjeblikke, hvor undervisning lykkes – hvor man mærker glæden ved at skabe noget sammen, og hvor underviseren stiller sig til rådighed for det, der sker. Jens Skou Olsen beretter om en barndomsoplevelse, hvor hans far afslører en teknisk magi, som vækker nysgerrigheden og fordrer fordybelsen og overgivelsen, sådan som det må være når undervisning lykkes. Og han fortæller om at smide masken og give sig hen til den målløse nærhed, som både signalerer, at man arbejder uden et strategisk mål og uden verbalt sprog/mål, og at man indser, at det er helheden, ikke elementerne, der har betydning.

Endelig glæder han sig over at have gjort erfaringer, der betyder, at han ikke længere behøver at vise andre eller sig selv, hvor god han er, men tværtom tør stille sig til rådighed for det, der sker. At englene har villet overlade samtalen til det, der sker, kan man selv få øre for ved at lytte på samtalen!

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402253Mon, 09 Jan 2023 10:50:00 +0000Tænketanken SophiaI den foregående Sophia-samtale var jazzbassisten, underviseren og forskeren Jens Skou Olsen i dystopisk lune, men lovede at stille op til endnu en samtale, der kunne søge at fange undervisningens verden i et mildere lys. Og sådan er det blevet. Den...
Om det er disse engles indflydelse eller ej, skal være usagt, men i hvert fald kommer samtalen til at omhandle de øjeblikke, hvor undervisning lykkes – hvor man mærker glæden ved at skabe noget sammen, og hvor underviseren stiller sig til rådighed for det, der sker. Jens Skou Olsen beretter om en barndomsoplevelse, hvor hans far afslører en teknisk magi, som vækker nysgerrigheden og fordrer fordybelsen og overgivelsen, sådan som det må være når undervisning lykkes. Og han fortæller om at smide masken og give sig hen til den målløse nærhed, som både signalerer, at man arbejder uden et strategisk mål og uden verbalt sprog/mål, og at man indser, at det er helheden, ikke elementerne, der har betydning.

Endelig glæder han sig over at have gjort erfaringer, der betyder, at han ikke længere behøver at vise andre eller sig selv, hvor god han er, men tværtom tør stille sig til rådighed for det, der sker. At englene har villet overlade samtalen til det, der sker, kan man selv få øre for ved at lytte på samtalen!

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1463dannelse,engle,fordybelse,håb,lykke,nysgerrighed,overgivelse,strategi,undervisningfalse28fullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-ma-skrotte-det-skadelige-laeringsbegreb--58402122
Løsningen er ikke at satse på mere frit valg, som er udtryk for rendyrket egoisme, eller på underholdning, som er livstyveri. Tværtom bør vi afskaffe læringsbegrebet og satse på at udfolde et undervisningsunivers, hvor elever og lærere vil noget med hinanden.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402122Mon, 02 Jan 2023 10:46:00 +0000Tænketanken SophiaI Sophia-samtale nr. 17 har Jens Raahauge besøg af jazzmusiker, konservatorielærer og forsker Jens Skou Olsen, som tegner et vredt billede af et dysfunktionelt uddannelsessystem. Med indførelsen af læringsbegrebet har vi skabt et system, hvor...
Løsningen er ikke at satse på mere frit valg, som er udtryk for rendyrket egoisme, eller på underholdning, som er livstyveri. Tværtom bør vi afskaffe læringsbegrebet og satse på at udfolde et undervisningsunivers, hvor elever og lærere vil noget med hinanden.

Medvirkende: Jens Skou Olsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1714dannelse,dysfunktionalitet,egoisme,læring,læringsbegrebet,uddannelsessystem,underholdningfalse27fullhttps://www.spreaker.com/episode/ingen-generobrede-laereruddannelsens-grundlag--58402093
Pædagogik er læreruddannelsens grundfag, som sikrer lærerprofessionen et fagsprog til såvel praksisstudier og professionsudvikling som forskning. Faget blev kummerligt behandlet i den foregående læreruddannelseslov, som blev skabt i PISA-tænkningens tegn. Men en ny reform var alle betingelser for en generobring af pædagogik som grundfag til stede, men ingen gik ind gennem den åbne dør. Hvorfor var der ingen af rektorerne fra professionshøjskolerne, som forlangte en af deres største uddannelser funderet på et grundfag.

Denne mangel kan gøre læreruddannelsen teoriløs og begrebsfattig, hvilket kan sætte spørgsmålstegn ved uddannelsen som en uddannelse med akademisk relevans, når de tilbageværende, engagerede pædagogiklæreres tid rinder ud. Skolen og læreruddannelsen er udsat for en politisk styring, som går helt ind i udformningen af hverdagen, og som aktuelt har sat faget pædagogik i skammekrogen. Og ingen reagerer!

Medvirkende: Karen Borgnakke og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402093Thu, 22 Dec 2022 10:42:00 +0000Tænketanken SophiaI den 16. Sophia-samtale får Jens Raahauge besøg af professor emerita Karen Borgnakke, som sætter et særdeles kritisk lys på dele af den nye læreruddannelseslov. Hun roser styrkelsen af det praksisrettede, men undrer sig såre over, at ingen fra...
Pædagogik er læreruddannelsens grundfag, som sikrer lærerprofessionen et fagsprog til såvel praksisstudier og professionsudvikling som forskning. Faget blev kummerligt behandlet i den foregående læreruddannelseslov, som blev skabt i PISA-tænkningens tegn. Men en ny reform var alle betingelser for en generobring af pædagogik som grundfag til stede, men ingen gik ind gennem den åbne dør. Hvorfor var der ingen af rektorerne fra professionshøjskolerne, som forlangte en af deres største uddannelser funderet på et grundfag.

Denne mangel kan gøre læreruddannelsen teoriløs og begrebsfattig, hvilket kan sætte spørgsmålstegn ved uddannelsen som en uddannelse med akademisk relevans, når de tilbageværende, engagerede pædagogiklæreres tid rinder ud. Skolen og læreruddannelsen er udsat for en politisk styring, som går helt ind i udformningen af hverdagen, og som aktuelt har sat faget pædagogik i skammekrogen. Og ingen reagerer!

Medvirkende: Karen Borgnakke og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1938begreber,grundlag,læreruddannelse,pædagogik,pisa,politik,reform,styring,teorifalse26fullhttps://www.spreaker.com/episode/dannelse-er-som-et-stykke-saebe--58402045
I denne uge, hvor vi er nået til Sophia-samtale nr 15, er lærer Aviaja Stjernstrøm inviteret til en samtale med Jens Raahauge. Samtalen kredser blandt andet om, hvordan dannelsesaspektet har været mærkbart i læreruddannelsen, og hvordan det kan anes i underviserens hverdag i skolen.

Medvirkende: Aviaja Stjernstrøm og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402045Thu, 15 Dec 2022 10:37:00 +0000Tænketanken SophiaSophia er en tænketank for pædagogik og dannelse. Vi vil pejle den dannelse, som ikke kan gøres til pensum, men som kan anes, når noget i samspillet mellem mennesker lykkes og beriger både den enkelte og fællesskabet. I serien bliver begrebet dannelse...
I denne uge, hvor vi er nået til Sophia-samtale nr 15, er lærer Aviaja Stjernstrøm inviteret til en samtale med Jens Raahauge. Samtalen kredser blandt andet om, hvordan dannelsesaspektet har været mærkbart i læreruddannelsen, og hvordan det kan anes i underviserens hverdag i skolen.

Medvirkende: Aviaja Stjernstrøm og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1277dannelse,halvdannelse,instrumentalisering,læreruddannelse,pædagogik,samskabelse,samspil,undervisningfalse25fullhttps://www.spreaker.com/episode/jeg-tror-pa-en-smuk-fremtid--58402022
Jytte Abildstrøm tegner et dystopisk billede af vores ageren i samtiden, hvor vores griskhed og grådighed får naturen til at rejse sig og ånden til at skrumpe. Hun plæderer for at vi tager ånden i hånden og lægger an til et opgør med vores vaner. Dødssynderne og dyderne kan sætte os på sporet af en ændret adfærd, der får os til at lægge vægt på nøjsomhed og menneskelighed. Men med det gode humør i behold.

Vi bør tænde det åndelige lys i familien og i skolen ved at spille, lege, fortælle og høre gode historier. Jytte Abildstrøm tror på, at vi kan og vil, og at mennesket har en smuk fremtid. Dette var den fjortende Sophia-samtale, der pejler, hvad dannelse er.

Medvirkende: Jytte Abildstrøm og Jens Skou OlsenOptagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58402022Thu, 08 Dec 2022 10:33:00 +0000Tænketanken SophiaI Jytte Abildstrøms stue sidder hun og Sophias Jens Skou Olsen sammen for at tale om, hvad dannelse er. Begge har deres instrumenter med, så vi får også et par numre for harmonika og bas. Jytte Abildstrøm tegner et dystopisk billede af vores ageren i...
Jytte Abildstrøm tegner et dystopisk billede af vores ageren i samtiden, hvor vores griskhed og grådighed får naturen til at rejse sig og ånden til at skrumpe. Hun plæderer for at vi tager ånden i hånden og lægger an til et opgør med vores vaner. Dødssynderne og dyderne kan sætte os på sporet af en ændret adfærd, der får os til at lægge vægt på nøjsomhed og menneskelighed. Men med det gode humør i behold.

Vi bør tænde det åndelige lys i familien og i skolen ved at spille, lege, fortælle og høre gode historier. Jytte Abildstrøm tror på, at vi kan og vil, og at mennesket har en smuk fremtid. Dette var den fjortende Sophia-samtale, der pejler, hvad dannelse er.

Medvirkende: Jytte Abildstrøm og Jens Skou OlsenOptagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1415dannelse,dødssynder,håb,humor,kunst,leg,medmenneskelighed,musik,nøjsomhed,skolegang,undervisningfalse24fullhttps://www.spreaker.com/episode/dannelse-skal-ikke-laeres-men-vaekkes--58401592
Poul Nesgaard leverer et væld af overvejelser, der nok tager afsæt i kreativt børne-TV-arbejde og i ledelse af en kreativ institution, men her er noget basalt at hente for enhver, der arbejder med børn og unge, og med ledelse af menneskeorienterede institutioner.

Medvirkende: Poul Nesgaard og Jens Skou Olsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401592Wed, 30 Nov 2022 10:09:00 +0000Tænketanken SophiaPoul Nesgaard har åbnet sit hjem for Sophias Jens Skou Olsen med henblik på en samtale om dannelse. Poul Nesgaard fortæller om sin trygge barndoms ro og frihed, om sin medvirken i de produktioner, som gjorde DRs B&U-afdeling til den TV-pioner, der...
Poul Nesgaard leverer et væld af overvejelser, der nok tager afsæt i kreativt børne-TV-arbejde og i ledelse af en kreativ institution, men her er noget basalt at hente for enhver, der arbejder med børn og unge, og med ledelse af menneskeorienterede institutioner.

Medvirkende: Poul Nesgaard og Jens Skou Olsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1892dannelse,dr,filmskolen,institutioner,kultur,ledelse,organisation,religion,trofalse23fullhttps://www.spreaker.com/episode/forsvar-for-fagligheden--58401567
Medvirkende: Steen Nepper Larsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401567Sat, 02 Jul 2022 09:06:00 +0000Tænketanken SophiaI den tolvte udsendelse har Sophias Jens Raahauge inviteret lektor, filosof og kritiker Steen Nepper Larsen indenfor til en samtale om de angreb på fagligheden og dannelsen, som evalueringstrangen og evidensdyrkelsen udgør. Afsættet er hans seneste...
Medvirkende: Steen Nepper Larsen og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1368dannelse,evaluering,evalueringsfeber,evidens,evidensjagt,faglighed,kritikfalse22fullhttps://www.spreaker.com/episode/er-et-nyt-studenteropror-pa-vej--58401483
Medvirkende: Leonora Lee Krarup Balling, Elizabeth Bruun Nielsen og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401483Thu, 09 Jun 2022 09:05:00 +0000Tænketanken SophiaI den ellevte udsendelse har Sophias Steen Nepper Larsen inviteret to CBS-studerende, Leonora Lee Krarup Balling og Elizabeth Bruun Nielsen, for at tale dem om modstand mod lukning af uddannelser på CBS og om det studenteroprør, som ser ud til at være...
Medvirkende: Leonora Lee Krarup Balling, Elizabeth Bruun Nielsen og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1736dannelse,faglighed,mangfoldighed,studenteroprør,uddannelsefalse21fullhttps://www.spreaker.com/episode/at-blive-taget-et-andet-sted-hen--58401450
Medvirkende: Cecilie Eken og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401450Thu, 02 Jun 2022 09:02:00 +0000Tænketanken SophiaI den tiende udsendelse har Sophias Jens Raahauge besøgt børnebogsforfatter og medlem af Det danske Akademi Cecilie Eken for at tale om, hvad læsning af børnelitteratur kan betyde for børns liv og for deres forholden sig til verden. Medvirkende:...
Medvirkende: Cecilie Eken og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1279børnelitteratur,dannelse,læsning,pædagogikfalse110fullhttps://www.spreaker.com/episode/drag-ud-og-fa-indsigt--58401444
Medvirkende: Albert Cornelius Nepper Winther og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401444Sun, 29 May 2022 09:01:00 +0000Tænketanken SophiaI den niende udsendelse har Sophias Steen Nepper Larsen inviteret sin søn, Albert Cornelius Nepper Winther, indenfor til en samtale om som helt ung at opleve det argentinske skolesystem indefra. Albert forholder sig kritisk til såvel det argentinske...
Medvirkende: Albert Cornelius Nepper Winther og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1945dannelse,dannelsesrejse,indsigt,kritik,skolesystemfalse19fullhttps://www.spreaker.com/episode/hvor-bevaeger-dagens-skole-sig-hen--58401431
Medvirkende: Lucas Cone og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401431Thu, 12 May 2022 08:59:00 +0000Tænketanken SophiaI den ottende udsendelse i rækken af Sophia-samtaler, hvor dannelse søges indkredset, har Sophias Steen Nepper Larsen sat sig sammen med Ph.d-stipendiat Lucas Cone for at få give os et indblik i, hvor offentlige, private og kommercielle aktører...
Medvirkende: Lucas Cone og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1438dannelse,kommune,stat,trivselfalse18fullhttps://www.spreaker.com/episode/hvad-var-det-der-skete--58401265
Medvirkende: Josefine Rask og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401265Thu, 05 May 2022 08:54:00 +0000Tænketanken SophiaI den syvende udsendelse i rækken af Sophia-samtaler, hvor dannelse søges indkredset, har Sophias Jens Raahauge indbudt lærer Josefine Rask til en samtale om dannelse i læreruddannelsen og i lærerarbejdet. Sammen med Aviaja Stjernstrøm modtog hun...
Medvirkende: Josefine Rask og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>890arendt,dannelse,dannelsessærpris,hannah,kristendom,læreruddannelsen,læring,undervisningfalse17fullhttps://www.spreaker.com/episode/man-bliver-vred--58401228
Medvirkende: Per Øhrgaard og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401228Thu, 16 Dec 2021 09:52:00 +0000Tænketanken SophiaI den sjette udsendelse i rækken af Sophia-samtaler, hvor dannelse søges indkredset, har Sophias Jens Raahauge fanget professor Per Øhrgaard ind til en samtale om dannelse i almindelighed og og dannelsens vilkår her og nu. Medvirkende: Per Øhrgaard...
Medvirkende: Per Øhrgaard og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1437dannelse,pædagogik,skolefalse16fullhttps://www.spreaker.com/episode/er-grundtvig-forduftet-fra-skolen--58401197
Medvirkende: Thorstein Balle og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401197Thu, 09 Dec 2021 09:49:00 +0000Tænketanken SophiaI den femte udsendelse i rækken af Sophia-samtaler, hvor dannelse søges indkredset, har Sophias Jens Raahauge opsøgt Grundtvig-forskeren Thorstein balle for at tale med ham om Grundtvigs indflydelse på dansk skole og om, hvorvidt sporene efter...
Medvirkende: Thorstein Balle og Jens Raahauge
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1476dannelse,forskning,grundtvig,skolefalse15fullhttps://www.spreaker.com/episode/bliver-det-danske-uddannelsessystem-designet-og-styret-af-de-hjemlige-politikere--58401182
Medvirkende: John Benedicto Krejsler og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401182Mon, 29 Nov 2021 09:47:00 +0000Tænketanken SophiaI den fjerde udsendelse har Sophias Steen Nepper Larsen besøgt professor MSO John Benedicto Krejsler, som for nylig fik udgivet bogen Skolen & den transnationale vending. Dansk uddannelsespolitik og dens europæiske og angloamerikanske...
Medvirkende: John Benedicto Krejsler og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1666dannelse,eu,europa,samfundsvidenskaberne,styring,transnationalitet,uddannelsespolitikfalse14fullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-skal-give-de-unge-mennesker-en-chance--58401030
Medvirkende: Eva Gjessing og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58401030Mon, 22 Nov 2021 09:43:00 +0000Tænketanken SophiaI den tredje udsendelse i rækken af Sophia-samtaler, hvor dannelse søges indkredset, har Sophias Steen Nepper Larsen opsøgt arkitekt, lærer og cand. pæd. Eva Gjessing for at tale med hende om samspillet mellem hendes uddannelser som arkitekt, lærer og...
Medvirkende: Eva Gjessing og Steen Nepper Larsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1497arkitektur,dannelse,håndværk,mangfoldighed,pædagogik,undervisningfalse13fullhttps://www.spreaker.com/episode/laereruddannelsen-og-virkeligheden--58397182
Forældremøderne, intranettet, sprogpolitik og kageordninger. Om at sætte grænser og blive stærk i relationsarbejdet, mens det hele brænder sammen. Anden del af en serie på to dele.

Medvirkende: Maja Hygge Løvskov og Jens Skou Olsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge & Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58397182Tue, 02 Nov 2021 00:09:00 +0000Tænketanken SophiaMaja Hygge Løvskov i samtale med Jens Skou Olsen om skole, livsglæde og lysten til at være levende. I denne del udvikler Maja og Jens på Læreruddannelsen. Hvorfor knækker så mange nyuddannede lærere nakken i de første møder med virkeligheden? Om at...
Forældremøderne, intranettet, sprogpolitik og kageordninger. Om at sætte grænser og blive stærk i relationsarbejdet, mens det hele brænder sammen. Anden del af en serie på to dele.

Medvirkende: Maja Hygge Løvskov og Jens Skou Olsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge & Jens Skou Olsen]]>1655dannelse,elever,klasserum,læreruddannelse,livsglæde,opdragelse,relationsarbejdefalse12fullhttps://www.spreaker.com/episode/faellesskabet-driver-skolen--58397108
Hvad skal vi med mål og formål i skolen? Er skolen et hus, der først og sidst handler om faglighed, eller er der mere på spil? Fagligheden er blevet styrket, hedder det. Men er der så noget, der er svækket? Om bare at pøse på som planlagt eller snarere stoppe op i mødet med børnenes livsverden. Første del af en serie på to dele.

Medvirkende: Maja Hygge Løvskov og Jens Skou Olsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>https://api.spreaker.com/episode/58397108Thu, 21 Oct 2021 22:44:00 +0000Tænketanken SophiaSkolelærer og tidligere skoleleder Maja Hygge Løvskov i samtale med Jens Skou Olsen om skole, livsglæde og lysten til at være levende. Hvordan er det at være skolelærer? En varm og åbenhjertig samtale om det svære rugbrødsarbejde, om ulighed, om...
Hvad skal vi med mål og formål i skolen? Er skolen et hus, der først og sidst handler om faglighed, eller er der mere på spil? Fagligheden er blevet styrket, hedder det. Men er der så noget, der er svækket? Om bare at pøse på som planlagt eller snarere stoppe op i mødet med børnenes livsverden. Første del af en serie på to dele.

Medvirkende: Maja Hygge Løvskov og Jens Skou Olsen
Optagelse & klip: Jens Skou Olsen
Redaktion: Jens Raahauge og Jens Skou Olsen]]>1344arbejdsglæde,dannelse,læreruddannelse,livsglæde,opdragelse,pædagogik,skoleledelse,uddannelsefalse11full