<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:podcast="https://podcastindex.org/namespace/1.0" xmlns:media="http://search.yahoo.com/mrss/" version="2.0"><channel><title>Forskning på Etikkens Kant</title><link>https://www.spreaker.com/show/taenketanken</link><description><![CDATA[Viden er godt, viden er vigtigt, viden er fri. Men hvor langt må forskningen gå for at opnå vigtige <br />og potentielt livsændrende resultater? Det undersøger vært Peter Løhde i denne podcastserie, hvor vi taler med nogle af landets førende forskere om de etiske dilemmaer, de møder i hverdagen.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.]]></description><atom:link href="https://www.spreaker.com/show/5875574/episodes/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/><language>da</language><category>Science</category><copyright>Copyright Videnslyd</copyright><image><url>https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg</url><title>Forskning på Etikkens Kant</title><link>https://www.spreaker.com/show/taenketanken</link></image><lastBuildDate>Wed, 30 Apr 2025 10:55:44 +0000</lastBuildDate><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:owner><itunes:name>Videnslyd</itunes:name><itunes:email>kontakt@videnslyd.dk</itunes:email></itunes:owner><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:subtitle>Hver uge inviterer Vid&amp;Sans‘ podcastredaktion en forsker ind i Tænketanken, så du kan få forskernes svar på de aktuelle spørgsmål – direkte i øregangene.</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Viden er godt, viden er vigtigt, viden er fri. Men hvor langt må forskningen gå for at opnå vigtige <br />og potentielt livsændrende resultater? Det undersøger vært Peter Løhde i denne podcastserie, hvor vi taler med nogle af landets førende forskere om de etiske dilemmaer, de møder i hverdagen.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet.]]></itunes:summary><itunes:category text="Science"/><itunes:explicit>false</itunes:explicit><podcast:guid>1f8aaf7d-fea4-517f-afb5-1a2dfe80e510</podcast:guid><itunes:type>episodic</itunes:type><item><title>16: Kan AI lave forskning?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/16-kan-ai-lave-forskning--62567384</link><description><![CDATA[<b>Skynet er her! … Eller er den? I disse år bliver kunstig intelligens heftigt debatteret, ikke mindst på universiteterne. For er AI egentlig klog nok til at kunne lave sin egen forskning? Og hvilke muligheder og bekymringer knytter sig til den nye teknologi? Det undersøger vi i denne episode, hvor vi selv har udliciteret en stor del af arbejdet til den kunstige intelligens.<br /></b><br /><b></b><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.</b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567384</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:25:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567384/16fpek_ai_final.mp3" length="69738578" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Skynet er her! … Eller er den? I disse år bliver kunstig intelligens heftigt debatteret, ikke mindst på universiteterne. For er AI egentlig klog nok til at kunne lave sin egen forskning? Og hvilke muligheder og bekymringer knytter sig til den nye...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Skynet er her! … Eller er den? I disse år bliver kunstig intelligens heftigt debatteret, ikke mindst på universiteterne. For er AI egentlig klog nok til at kunne lave sin egen forskning? Og hvilke muligheder og bekymringer knytter sig til den nye teknologi? Det undersøger vi i denne episode, hvor vi selv har udliciteret en stor del af arbejdet til den kunstige intelligens.<br /></b><br /><b></b><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.</b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1744</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>15: Vil du spise en GMO-gulerod?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/15-vil-du-spise-en-gmo-gulerod--62567374</link><description><![CDATA[<b>I 2013 gik flere tusinde mennesker på gaden for at demonstrere mod det, de kaldte for “Frankenfood”. Vreden var rettet mod virksomheden Monsanto, der var begyndt at producere genmodificerede afgrøder.<br /><br />Siden da har debatten om GMO’er raset i både medier og forskningskredse. Nogle mener, at mutantmadvarerne er svaret på nogle af fremtidens store klimaproblemer. Men modstandere er bekymrede for konsekvenserne ved at spise for eksempel en genmodificeret gulerod.<br /><br />Men hvordan skal vi egentlig forholde os til GMO’erne - og er det egentlig farligt at spise gener? Det undersøger vi i denne episode.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br />https://www.selskabsadvokaterne.dk/domme/bugles-markedsfoering-af-figurmaerke/https://www.information.dk/moti/2013/08/lille-mand-vandthttps://www.dn.dk/vi-arbejder-for/landbrug/gmo/</b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567374</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:25:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567374/15fpek_gmo2.mp3" length="63664586" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I 2013 gik flere tusinde mennesker på gaden for at demonstrere mod det, de kaldte for “Frankenfood”. Vreden var rettet mod virksomheden Monsanto, der var begyndt at producere genmodificerede afgrøder.

Siden da har debatten om GMO’er raset i både...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>I 2013 gik flere tusinde mennesker på gaden for at demonstrere mod det, de kaldte for “Frankenfood”. Vreden var rettet mod virksomheden Monsanto, der var begyndt at producere genmodificerede afgrøder.<br /><br />Siden da har debatten om GMO’er raset i både medier og forskningskredse. Nogle mener, at mutantmadvarerne er svaret på nogle af fremtidens store klimaproblemer. Men modstandere er bekymrede for konsekvenserne ved at spise for eksempel en genmodificeret gulerod.<br /><br />Men hvordan skal vi egentlig forholde os til GMO’erne - og er det egentlig farligt at spise gener? Det undersøger vi i denne episode.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br />https://www.selskabsadvokaterne.dk/domme/bugles-markedsfoering-af-figurmaerke/https://www.information.dk/moti/2013/08/lille-mand-vandthttps://www.dn.dk/vi-arbejder-for/landbrug/gmo/</b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1592</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>14: Forskere og Forbrydere</title><link>https://www.spreaker.com/episode/14-forskere-og-forbrydere--62567369</link><description><![CDATA[<b>Vejen ud af kriminalitet kan være lang og hård. Den kræver både et brud med det miljø, der måske har defineret dig det meste af dit liv. Og det kan være med livet som indsats. <br /><br />Alligevel er der forskere, der beskæftiger sig indgående med nogle af dem, der er dybt inde i kriminalitet. Forskere, der samler viden om, hvordan vi bedst hjælper dem, der ønsker at bryde med samfundets skyggesider.<br /><br />Men hvordan håndterer man egentlig kilder i forskningen, der har skeletter med i bagagen? Det undersøger vi i denne episode, hvor vi skal møde et lidt umage makkerpar.<br /><br />Podcasten af støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><a href="https://tidsskrift.dk/nu/article/view/141517/185343" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://tidsskrift.dk/nu/article/view/141517/185343</a></b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567369</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:24:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567369/fpek_bander2.mp3" length="55159117" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Vejen ud af kriminalitet kan være lang og hård. Den kræver både et brud med det miljø, der måske har defineret dig det meste af dit liv. Og det kan være med livet som indsats. 

Alligevel er der forskere, der beskæftiger sig indgående med nogle af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Vejen ud af kriminalitet kan være lang og hård. Den kræver både et brud med det miljø, der måske har defineret dig det meste af dit liv. Og det kan være med livet som indsats. <br /><br />Alligevel er der forskere, der beskæftiger sig indgående med nogle af dem, der er dybt inde i kriminalitet. Forskere, der samler viden om, hvordan vi bedst hjælper dem, der ønsker at bryde med samfundets skyggesider.<br /><br />Men hvordan håndterer man egentlig kilder i forskningen, der har skeletter med i bagagen? Det undersøger vi i denne episode, hvor vi skal møde et lidt umage makkerpar.<br /><br />Podcasten af støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><a href="https://tidsskrift.dk/nu/article/view/141517/185343" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://tidsskrift.dk/nu/article/view/141517/185343</a></b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1379</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>13: Videnskaben borer i dine data</title><link>https://www.spreaker.com/episode/13-videnskaben-borer-i-dine-data--62567363</link><description><![CDATA[<b>Data er et ekstremt nødvendigt redskab i videnskaben. Det er sådan, vi kan sammenligne personer på tværs af alder, køn og ophav. Men hvor meget ved videnskaben egentlig om dig? Det undersøger vi i denne episode, hvor vi ser nærmere på hvordan videnskaben må benytte sig af både vores offentlige og biologiske data for at blive klogere på, hvem vi er.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br />https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2000/429 </b><br /><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567363</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:23:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567363/13fpek_data.mp3" length="67731329" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Data er et ekstremt nødvendigt redskab i videnskaben. Det er sådan, vi kan sammenligne personer på tværs af alder, køn og ophav. Men hvor meget ved videnskaben egentlig om dig? Det undersøger vi i denne episode, hvor vi ser nærmere på hvordan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Data er et ekstremt nødvendigt redskab i videnskaben. Det er sådan, vi kan sammenligne personer på tværs af alder, køn og ophav. Men hvor meget ved videnskaben egentlig om dig? Det undersøger vi i denne episode, hvor vi ser nærmere på hvordan videnskaben må benytte sig af både vores offentlige og biologiske data for at blive klogere på, hvem vi er.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br />https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2000/429 </b><br /><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1694</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>12: Donation uden samtykke</title><link>https://www.spreaker.com/episode/12-donation-uden-samtykke--62567360</link><description><![CDATA[<b>Hvad sker der ske med din krop, når du ikke er her længere? Uanset om du vil begraves, kremeres eller give dit legeme til videnskaben, så er det vigtigste at dit sidste ønske er et, du selv træffer - og ikke et, der bliver truffet for dig. <br /><br />I tiden fra Anden Verdenskrig og frem til 1970’erne blev omkring 10.000 psykiatriske patienters hjerner fjernet efter deres død, uden at de på nogen måde havde givet samtykke til det. I dette afsnit ser vi nærmere på organdonation og besøger de mange tusinde hjerner, der den dag i dag stadigvæk bliver brugt til videnskab.</b><br /><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.</b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567360</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:23:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567360/12fpek_kroppen.mp3" length="74387329" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad sker der ske med din krop, når du ikke er her længere? Uanset om du vil begraves, kremeres eller give dit legeme til videnskaben, så er det vigtigste at dit sidste ønske er et, du selv træffer - og ikke et, der bliver truffet for dig. 

I tiden...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Hvad sker der ske med din krop, når du ikke er her længere? Uanset om du vil begraves, kremeres eller give dit legeme til videnskaben, så er det vigtigste at dit sidste ønske er et, du selv træffer - og ikke et, der bliver truffet for dig. <br /><br />I tiden fra Anden Verdenskrig og frem til 1970’erne blev omkring 10.000 psykiatriske patienters hjerner fjernet efter deres død, uden at de på nogen måde havde givet samtykke til det. I dette afsnit ser vi nærmere på organdonation og besøger de mange tusinde hjerner, der den dag i dag stadigvæk bliver brugt til videnskab.</b><br /><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.</b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1860</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>11: Labrats, guinea pigs og forsøgskaniner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/11-labrats-guinea-pigs-og-forsogskaniner--62567343</link><description><![CDATA[<b>Dyreforsøg er et nødvendigt onde i videnskaben. Hvis vi gerne vil være sikre på, at en bestemt behandling virker efter hensigten eller teste bivirkningerne ved medicin, så er vi nødt til at udføre eksperimenterne på andre arter end os selv. <br /><br />Men når det nu ikke kan undgåes, så kan man i det mindste sikre sig at dyrevelfærden er på plads og at det hele foregår på ordentlig vis.Men hvordan sikrer man sig egentlig, at et forsøgsdyr ikke lider overlast, når det bliver brugt i forskningen? Vi besøger en videnskabelig grisestald i jagten på svar.</b><br /><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd</b>.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567343</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:22:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567343/11fpek_dyreforsoeg_final.mp3" length="69791868" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Dyreforsøg er et nødvendigt onde i videnskaben. Hvis vi gerne vil være sikre på, at en bestemt behandling virker efter hensigten eller teste bivirkningerne ved medicin, så er vi nødt til at udføre eksperimenterne på andre arter end os selv. 

Men når...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Dyreforsøg er et nødvendigt onde i videnskaben. Hvis vi gerne vil være sikre på, at en bestemt behandling virker efter hensigten eller teste bivirkningerne ved medicin, så er vi nødt til at udføre eksperimenterne på andre arter end os selv. <br /><br />Men når det nu ikke kan undgåes, så kan man i det mindste sikre sig at dyrevelfærden er på plads og at det hele foregår på ordentlig vis.Men hvordan sikrer man sig egentlig, at et forsøgsdyr ikke lider overlast, når det bliver brugt i forskningen? Vi besøger en videnskabelig grisestald i jagten på svar.</b><br /><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd</b>.]]></itunes:summary><itunes:duration>1745</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>10: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/10-alle-dyr-er-lige-men-nogle-dyr-er-mere-lige-end-andre--62567338</link><description><![CDATA[<b>Citatet fra “Kammerat Napoleon” gør sig også gældende i videnskaben. For når man bruger forsøgsdyr, så er det ikke alle dyr der er lige etiske at benytte. Nogle dyr er simpelthen bare mere værd end andre. <br /><br />I dette afsnit kigger vi nærmere på dyrenes interne rangliste og undersøger, hvorfor vi gladeligt bruger nogle dyr i forskningen, men går langt udenom andre. Og så bliver vi også klogere på, hvorfor blæksprutten er helt udenfor kategori.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br />https://3rcenter.dk/forsoegsdyr/hvilke-dyr-bruges-som-forsoegsdyrhttps://dyrlaegen.nu/artikler/blaeksprutten-som-forsoegsdyr/</b><br /><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567338</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:21:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567338/10fpek_dyrerangering_final.mp3" length="53180080" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Citatet fra “Kammerat Napoleon” gør sig også gældende i videnskaben. For når man bruger forsøgsdyr, så er det ikke alle dyr der er lige etiske at benytte. Nogle dyr er simpelthen bare mere værd end andre. 

I dette afsnit kigger vi nærmere på dyrenes...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Citatet fra “Kammerat Napoleon” gør sig også gældende i videnskaben. For når man bruger forsøgsdyr, så er det ikke alle dyr der er lige etiske at benytte. Nogle dyr er simpelthen bare mere værd end andre. <br /><br />I dette afsnit kigger vi nærmere på dyrenes interne rangliste og undersøger, hvorfor vi gladeligt bruger nogle dyr i forskningen, men går langt udenom andre. Og så bliver vi også klogere på, hvorfor blæksprutten er helt udenfor kategori.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br />https://3rcenter.dk/forsoegsdyr/hvilke-dyr-bruges-som-forsoegsdyrhttps://dyrlaegen.nu/artikler/blaeksprutten-som-forsoegsdyr/</b><br /><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1330</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>9: Børn i forskningen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/9-born-i-forskningen--62567328</link><description><![CDATA[<b>Børn er noget af det mest dyrebare vi har. Derfor er det også ekstra tragisk, når de for eksempel bliver ramt af en kræftsygdom. Men mulighederne for at forske i børns sygdomme er meget begrænsede og kræver stærke overvejelser om, hvordan man bedst muligt inddrager og tager hensyn til de kære små.<br /><br />Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden udsatte man nemlig børn for mange grufulde eksperimenter.<br /><br />I dette afsnit besøger vi Pædiatrisk forskningsenhed for at blive klogere på, hvordan man bedst muligt inddrager børn i forskningen.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://www.stm.dk/media/10146/historiskudredning_final.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.stm.dk/media/10146/historiskudredning_final.pdf</a></b><br /><br /><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567328</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:20:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567328/9fpek_borneforsog.mp3" length="70580766" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Børn er noget af det mest dyrebare vi har. Derfor er det også ekstra tragisk, når de for eksempel bliver ramt af en kræftsygdom. Men mulighederne for at forske i børns sygdomme er meget begrænsede og kræver stærke overvejelser om, hvordan man bedst...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Børn er noget af det mest dyrebare vi har. Derfor er det også ekstra tragisk, når de for eksempel bliver ramt af en kræftsygdom. Men mulighederne for at forske i børns sygdomme er meget begrænsede og kræver stærke overvejelser om, hvordan man bedst muligt inddrager og tager hensyn til de kære små.<br /><br />Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden udsatte man nemlig børn for mange grufulde eksperimenter.<br /><br />I dette afsnit besøger vi Pædiatrisk forskningsenhed for at blive klogere på, hvordan man bedst muligt inddrager børn i forskningen.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://www.stm.dk/media/10146/historiskudredning_final.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.stm.dk/media/10146/historiskudredning_final.pdf</a></b><br /><br /><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1765</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>8: Hvor går smertegrænsen?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/8-hvor-gar-smertegraensen--62567287</link><description><![CDATA[<b>Av! Nogle gange gør forskningen ondt. Hvis vi skal udvikle behandlinger og kurere sygdomme kræver det engang imellem, at vi påfører forsøgspersoner smerte. I dette afsnit tager vært Peter Løhde selv del i et smertefuldt eksperiment for at undersøge, hvor smertegrænsen går.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder: <br /><br />https://videnskabsetik.dk/videnskabsetiske-temaer/de-fire-videnskabsetiske-principperhttps://videnskab.dk/kultur-samfund/det-mest-beroemte-psykologistudie-nogensinde-kan-vaere-fup/https://www.prisonexp.org/https://historienet.dk/samfund/eksperiment-afsloerede-menneskets-vaerste-siderhttps://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/ond-ondere-ondest-derfor-stoppede-faengselseksperiment-foer-tid</b><br /><br /><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567287</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:17:04 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567287/8fpek_menneske.mp3" length="72298578" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Av! Nogle gange gør forskningen ondt. Hvis vi skal udvikle behandlinger og kurere sygdomme kræver det engang imellem, at vi påfører forsøgspersoner smerte. I dette afsnit tager vært Peter Løhde selv del i et smertefuldt eksperiment for at undersøge,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Av! Nogle gange gør forskningen ondt. Hvis vi skal udvikle behandlinger og kurere sygdomme kræver det engang imellem, at vi påfører forsøgspersoner smerte. I dette afsnit tager vært Peter Løhde selv del i et smertefuldt eksperiment for at undersøge, hvor smertegrænsen går.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder: <br /><br />https://videnskabsetik.dk/videnskabsetiske-temaer/de-fire-videnskabsetiske-principperhttps://videnskab.dk/kultur-samfund/det-mest-beroemte-psykologistudie-nogensinde-kan-vaere-fup/https://www.prisonexp.org/https://historienet.dk/samfund/eksperiment-afsloerede-menneskets-vaerste-siderhttps://www.dr.dk/nyheder/kultur/medier/ond-ondere-ondest-derfor-stoppede-faengselseksperiment-foer-tid</b><br /><br /><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1808</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>7: I shitstormens øje</title><link>https://www.spreaker.com/episode/7-i-shitstormens-oje--62567281</link><description><![CDATA[<b>“Du er et svin!” Den slags beskeder får professor Rasmus Ejrnæs jævnligt i indbakken. For gennem de seneste år har han været genstand for en vaskeægte shitstorm. Rasmus’ udtalelser om vild natur er nemlig faldet nogle personer for brystet, der nu aktivt arbejder for at miskreditere ham. Men hvordan skal man egentlig forholde sig, når man som forsker ender i shitstormens øje?<br /></b><br /><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.</b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567281</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:16:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567281/7fpek_shitstorm_final.mp3" length="60420178" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>“Du er et svin!” Den slags beskeder får professor Rasmus Ejrnæs jævnligt i indbakken. For gennem de seneste år har han været genstand for en vaskeægte shitstorm. Rasmus’ udtalelser om vild natur er nemlig faldet nogle personer for brystet, der nu...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>“Du er et svin!” Den slags beskeder får professor Rasmus Ejrnæs jævnligt i indbakken. For gennem de seneste år har han været genstand for en vaskeægte shitstorm. Rasmus’ udtalelser om vild natur er nemlig faldet nogle personer for brystet, der nu aktivt arbejder for at miskreditere ham. Men hvordan skal man egentlig forholde sig, når man som forsker ender i shitstormens øje?<br /></b><br /><br /><b>Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.</b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1511</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>6: Forskning og følelser til debat</title><link>https://www.spreaker.com/episode/6-forskning-og-folelser-til-debat--62567271</link><description><![CDATA[<b>Signe Uldbjerg fik sig noget af en overraskelse, da politikeren Henrik Dahl pludselig bragte hendes navn op på Folketingets talerstol. Ifølge ham var Signes forskning nemlig langt fra at være lødig - fordi hun forskede i køn. Men hvorfor tiltrækker nogle forskningsfelter sig egentlig så meget negativ opmærksomhed?<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://www.magasinetmuseum.dk/lola-relevant-rekonstruktion/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.magasinetmuseum.dk/lola-relevant-rekonstruktion/</a></b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567271</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:16:04 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567271/6fpek_kon.mp3" length="57601044" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Signe Uldbjerg fik sig noget af en overraskelse, da politikeren Henrik Dahl pludselig bragte hendes navn op på Folketingets talerstol. Ifølge ham var Signes forskning nemlig langt fra at være lødig - fordi hun forskede i køn. Men hvorfor tiltrækker...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Signe Uldbjerg fik sig noget af en overraskelse, da politikeren Henrik Dahl pludselig bragte hendes navn op på Folketingets talerstol. Ifølge ham var Signes forskning nemlig langt fra at være lødig - fordi hun forskede i køn. Men hvorfor tiltrækker nogle forskningsfelter sig egentlig så meget negativ opmærksomhed?<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://www.magasinetmuseum.dk/lola-relevant-rekonstruktion/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://www.magasinetmuseum.dk/lola-relevant-rekonstruktion/</a></b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1440</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>5: Må Man Sige Neger?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/5-ma-man-sige-neger--62567268</link><description><![CDATA[<b>Det skabte ramaskrig, da en underviser under en forelæsning på KU kom til at bruge “n-ordet” i sin undervisning om racistiske stereotyper. Halvdelen af salen udvandrede i protest. For hvordan kunne man som hvid, privilegeret mand overhovedet finde på at tage det ord i sin mund? <br /><br />I dette afsnit undersøger vi, hvordan forskere bør forholde sig til kildemateriale der indeholder uddaterede og potentielt stødende beskrivelser af andre mennesker.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://uniavisen.dk/hendricks-ordet-neger-kan-vaere-kaerligt-ment/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://uniavisen.dk/hendricks-ordet-neger-kan-vaere-kaerligt-ment/</a><br /><a href="https://uniavisen.dk/studerende-der-protesterede-over-n-ordet-her-er-vores-seks-forslag-til-et-mere-rummeligt-universitet/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://uniavisen.dk/studerende-der-protesterede-over-n-ordet-her-er-vores-seks-forslag-til-et-mere-rummeligt-universitet/</a><br />https://uniavisen.dk/en-gruppe-studerende-forlod-forelaesningen-i-protest-kort-efter-blev-studielederen-bombarderet-med-vrede-mails/</b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567268</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:14:48 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567268/5fpek_negr.mp3" length="52665991" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Det skabte ramaskrig, da en underviser under en forelæsning på KU kom til at bruge “n-ordet” i sin undervisning om racistiske stereotyper. Halvdelen af salen udvandrede i protest. For hvordan kunne man som hvid, privilegeret mand overhovedet finde på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Det skabte ramaskrig, da en underviser under en forelæsning på KU kom til at bruge “n-ordet” i sin undervisning om racistiske stereotyper. Halvdelen af salen udvandrede i protest. For hvordan kunne man som hvid, privilegeret mand overhovedet finde på at tage det ord i sin mund? <br /><br />I dette afsnit undersøger vi, hvordan forskere bør forholde sig til kildemateriale der indeholder uddaterede og potentielt stødende beskrivelser af andre mennesker.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://uniavisen.dk/hendricks-ordet-neger-kan-vaere-kaerligt-ment/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://uniavisen.dk/hendricks-ordet-neger-kan-vaere-kaerligt-ment/</a><br /><a href="https://uniavisen.dk/studerende-der-protesterede-over-n-ordet-her-er-vores-seks-forslag-til-et-mere-rummeligt-universitet/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://uniavisen.dk/studerende-der-protesterede-over-n-ordet-her-er-vores-seks-forslag-til-et-mere-rummeligt-universitet/</a><br />https://uniavisen.dk/en-gruppe-studerende-forlod-forelaesningen-i-protest-kort-efter-blev-studielederen-bombarderet-med-vrede-mails/</b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1317</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>4: Porno og pædofili: Tabuer i videnskaben</title><link>https://www.spreaker.com/episode/4-porno-og-paedofili-tabuer-i-videnskaben--62567265</link><description><![CDATA[<b>Der er bare nogle ting, vi ikke taler om. Tabuer, der er over grænsen for langt de fleste. <br /><br />Her er seksuelle overgreb og pædofili nok nogle af de helt store. Alligevel er det emner, som vi er nødt til at forstå bedre, så vi kan undgå fremtidige forbrydelser. <br /><br />I dette afsnit kan du møde to af de seje forskere, der hver dag nærstuderer netop nogle af disse voldsomme emner. Men hvordan går man til sådanne emner uden at man bliver påvirket af det?<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /></b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567265</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:14:14 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567265/4fpek_porno.mp3" length="64732472" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Der er bare nogle ting, vi ikke taler om. Tabuer, der er over grænsen for langt de fleste. 

Her er seksuelle overgreb og pædofili nok nogle af de helt store. Alligevel er det emner, som vi er nødt til at forstå bedre, så vi kan undgå fremtidige...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Der er bare nogle ting, vi ikke taler om. Tabuer, der er over grænsen for langt de fleste. <br /><br />Her er seksuelle overgreb og pædofili nok nogle af de helt store. Alligevel er det emner, som vi er nødt til at forstå bedre, så vi kan undgå fremtidige forbrydelser. <br /><br />I dette afsnit kan du møde to af de seje forskere, der hver dag nærstuderer netop nogle af disse voldsomme emner. Men hvordan går man til sådanne emner uden at man bliver påvirket af det?<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /></b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1619</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>3: "Er du privat-Sune eller forsker-Sune?"</title><link>https://www.spreaker.com/episode/3-er-du-privat-sune-eller-forsker-sune--62567258</link><description><![CDATA[<b>Det er ikke let af jonglere med kasketter. Når en forsker stiller sig op i pressen, bliver de ofte spurgt ind til deres egne personlige holdninger og vurderinger.</b><br /><b><br />Vi fortæller historien om Sune Haugbølle, der løb ind i problemer i kasketjongleringen. Da han blev brugt som ekspert i dækningen af Israel-Palæstina konflikten blev han nemlig fanget i en potentiel interessekonflikt, da han i privaten havde fordømt Israels gerninger i Gaza. <br /><br />Men hvor går grænsen mellem at være en offentlig og privat person som vidensperson?<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br />https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2023/oktober/udskaeldt-mellemoestforsker-svarer-igen-det-er-graenseskridende-og-ogsaa-helt-vanvittigt-naar-jeg-bliver-beskyldt-for-antisemitisme/https://www.djoefbladet.dk/artikler/2023/12/forbered-forskere-paa-mediemoellen</b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567258</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:13:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567258/3fpek_privat.mp3" length="22944704" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Det er ikke let af jonglere med kasketter. Når en forsker stiller sig op i pressen, bliver de ofte spurgt ind til deres egne personlige holdninger og vurderinger.

Vi fortæller historien om Sune Haugbølle, der løb ind i problemer i kasketjongleringen....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Det er ikke let af jonglere med kasketter. Når en forsker stiller sig op i pressen, bliver de ofte spurgt ind til deres egne personlige holdninger og vurderinger.</b><br /><b><br />Vi fortæller historien om Sune Haugbølle, der løb ind i problemer i kasketjongleringen. Da han blev brugt som ekspert i dækningen af Israel-Palæstina konflikten blev han nemlig fanget i en potentiel interessekonflikt, da han i privaten havde fordømt Israels gerninger i Gaza. <br /><br />Men hvor går grænsen mellem at være en offentlig og privat person som vidensperson?<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br />https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2023/oktober/udskaeldt-mellemoestforsker-svarer-igen-det-er-graenseskridende-og-ogsaa-helt-vanvittigt-naar-jeg-bliver-beskyldt-for-antisemitisme/https://www.djoefbladet.dk/artikler/2023/12/forbered-forskere-paa-mediemoellen</b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1435</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>2: Forskning på talerstolen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/2-forskning-pa-talerstolen--62567235</link><description><![CDATA[<b>Forskning og videnskaben er to forskellige ting. Men alligevel overlapper de mere end man umiddelbart skulle tro. I hvert fald elsker politikerne at blande sig i den forskning, der bliver lavet på universiteterne. <br /><br />Så hvordan forholder man sig som forsker, når ens forskning bliver til et politisk spørgsmål? I dette afsnit kan du møde to forskere, der begge har følt sig chikaneret af politikere på grund af deres forskning. Og så kan du også møde en, der har bevæger sig på begge sider af spændfeltet.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br />https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/ekspert-foeler-sig-truet-med-retssag-af-anders-vistisen<br />https://www.altinget.dk/artikel/landbrug-foedevarer-undskylder-skulle-ikke-have-kaldt-professor-sindsforvirret </b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567235</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:11:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567235/2fpek_politik.mp3" length="60144325" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Forskning og videnskaben er to forskellige ting. Men alligevel overlapper de mere end man umiddelbart skulle tro. I hvert fald elsker politikerne at blande sig i den forskning, der bliver lavet på universiteterne. 

Så hvordan forholder man sig som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Forskning og videnskaben er to forskellige ting. Men alligevel overlapper de mere end man umiddelbart skulle tro. I hvert fald elsker politikerne at blande sig i den forskning, der bliver lavet på universiteterne. <br /><br />Så hvordan forholder man sig som forsker, når ens forskning bliver til et politisk spørgsmål? I dette afsnit kan du møde to forskere, der begge har følt sig chikaneret af politikere på grund af deres forskning. Og så kan du også møde en, der har bevæger sig på begge sider af spændfeltet.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br />https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/ekspert-foeler-sig-truet-med-retssag-af-anders-vistisen<br />https://www.altinget.dk/artikel/landbrug-foedevarer-undskylder-skulle-ikke-have-kaldt-professor-sindsforvirret </b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1504</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>1: Hvem er du i lommen på?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/1-hvem-er-du-i-lommen-pa--62567186</link><description><![CDATA[<b>Det er et basalt krav for videnskaben, at den er fri af økonomiske interesser. Men samtidig spytter virksomheder, fonde og interesseorganisationer millioner af kroner i forskningen hvert år. Hvordan sikrer man at forskere er økonomisk uafhængige? Det undersøger vi i det første afsnit af Forskning på Etikkens Kant.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/overblik-forstaa-sagen-om-den-kritiserede-oksekoedsrapport-paa-5-minutter/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/overblik-forstaa-sagen-om-den-kritiserede-oksekoedsrapport-paa-5-minutter/</a><br /><a href="https://dm.dk/forskerforum/magasinet/2021/347/topforsker-anklager-ku-for-at-vaere-i-lommen-paa-landbrugslobbyen/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://dm.dk/forskerforum/magasinet/2021/347/topforsker-anklager-ku-for-at-vaere-i-lommen-paa-landbrugslobbyen/</a><br />https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-02-04-minister-sammenligner-landbrugslobby-med-tobaksindustri <br />https://www.altinget.dk/artikel/landbrug-foedevarer-tager-afstand-fra-voldelige-protester-i-bruxelles-det-er-svineri-af-vaerste-grad<br /></b>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62567186</guid><pubDate>Thu, 31 Oct 2024 11:08:48 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62567186/1fpek_forskningsetik.mp3" length="66652995" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Det er et basalt krav for videnskaben, at den er fri af økonomiske interesser. Men samtidig spytter virksomheder, fonde og interesseorganisationer millioner af kroner i forskningen hvert år. Hvordan sikrer man at forskere er økonomisk uafhængige? Det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Det er et basalt krav for videnskaben, at den er fri af økonomiske interesser. Men samtidig spytter virksomheder, fonde og interesseorganisationer millioner af kroner i forskningen hvert år. Hvordan sikrer man at forskere er økonomisk uafhængige? Det undersøger vi i det første afsnit af Forskning på Etikkens Kant.<br /><br />Podcasten er støttet af Carlsbergfondet og produceret af Videnslyd.<br /><br />Skriftlige kilder:<br /><br /><a href="https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/overblik-forstaa-sagen-om-den-kritiserede-oksekoedsrapport-paa-5-minutter/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/overblik-forstaa-sagen-om-den-kritiserede-oksekoedsrapport-paa-5-minutter/</a><br /><a href="https://dm.dk/forskerforum/magasinet/2021/347/topforsker-anklager-ku-for-at-vaere-i-lommen-paa-landbrugslobbyen/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">https://dm.dk/forskerforum/magasinet/2021/347/topforsker-anklager-ku-for-at-vaere-i-lommen-paa-landbrugslobbyen/</a><br />https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-02-04-minister-sammenligner-landbrugslobby-med-tobaksindustri <br />https://www.altinget.dk/artikel/landbrug-foedevarer-tager-afstand-fra-voldelige-protester-i-bruxelles-det-er-svineri-af-vaerste-grad<br /></b>]]></itunes:summary><itunes:duration>1667</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d55c5ba694563b492ee4fcc9e61e92f2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kvinder i troen: Forskelsbehandling i Folkekirken</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kvinder-i-troen-forskelsbehandling-i-folkekirken--54038419</link><description><![CDATA[Den danske Folkekirke har stadig ret til at fravælge kvinder til præstestillinger. Det bunder i den maskulinisering af kristendommens tekster og traditioner, der er sket gennem tiden. Og noget kan tyde på, at retten til forskelsbehandling fortsætter trods det, at kirkens biskopper opfordrer til at standse den. I andet afsnit af serien 'Kvinder i troen' dykker vi ned i historien om kvindernes plads på prædikestolen - og i teologien. Måske kan det give os svar på, hvorfor Folkekirken stadig ikke ligestiller mænd og kvinder. Medvirkende: Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i Teologi på Aarhus Universitet.  Vært: Maja Jensen Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/1cd05c28-6b60-3292-997f-1445d64e8e79</guid><pubDate>Thu, 30 Mar 2023 03:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038419/kvinder_i_troen_forskelsbehandling_i_kirken65box.mp3" length="71887933" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Den danske Folkekirke har stadig ret til at fravælge kvinder til præstestillinger. Det bunder i den maskulinisering af kristendommens tekster og traditioner, der er sket gennem tiden. Og noget kan tyde på, at retten til forskelsbehandling fortsætter...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den danske Folkekirke har stadig ret til at fravælge kvinder til præstestillinger. Det bunder i den maskulinisering af kristendommens tekster og traditioner, der er sket gennem tiden. Og noget kan tyde på, at retten til forskelsbehandling fortsætter trods det, at kirkens biskopper opfordrer til at standse den. I andet afsnit af serien 'Kvinder i troen' dykker vi ned i historien om kvindernes plads på prædikestolen - og i teologien. Måske kan det give os svar på, hvorfor Folkekirken stadig ikke ligestiller mænd og kvinder. Medvirkende: Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i Teologi på Aarhus Universitet.  Vært: Maja Jensen Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1798</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>73</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kvinder i troen: Myter om oprørske kvinder</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kvinder-i-troen-myter-om-oprorske-kvinder--54038438</link><description><![CDATA[Selvom kvinder i 75 år har kunne blive præster i Danmark, må kirken stadig fravælge kvinder til præstestillinger. Og det er faktisk ikke så underligt, at kvinderne har mødt modstand, når de har krævet deres plads i kirken. Hvis man kigger på Biblen, Det Gamle Testamente og de mytologier, der har været med til at skabe vores verdensbillede, så spiller kvinder ofte rollen som den underdanige. Men der er undtagelser, som kvindefiguren Lilith, der ifølge mytologien er Adams første kone. Hun var langt mere oprørsk end Eva og ville ligestilles med manden. Og hun er ikke den eneste kvindeskikkelse, der har krævet en plads ved bordet. Tænketanken taler med Laura Feldt, religionsforsker ved Syddansk Universitet om de oprørske kvinder. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/9d4707b2-a6f6-3297-83fc-ef93338f7ff7</guid><pubDate>Thu, 23 Mar 2023 03:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038438/kvinder_i_troen_myter_om_opr_rske_kvinderbrpoe.mp3" length="52930350" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Selvom kvinder i 75 år har kunne blive præster i Danmark, må kirken stadig fravælge kvinder til præstestillinger. Og det er faktisk ikke så underligt, at kvinderne har mødt modstand, når de har krævet deres plads i kirken. Hvis man kigger på Biblen,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Selvom kvinder i 75 år har kunne blive præster i Danmark, må kirken stadig fravælge kvinder til præstestillinger. Og det er faktisk ikke så underligt, at kvinderne har mødt modstand, når de har krævet deres plads i kirken. Hvis man kigger på Biblen, Det Gamle Testamente og de mytologier, der har været med til at skabe vores verdensbillede, så spiller kvinder ofte rollen som den underdanige. Men der er undtagelser, som kvindefiguren Lilith, der ifølge mytologien er Adams første kone. Hun var langt mere oprørsk end Eva og ville ligestilles med manden. Og hun er ikke den eneste kvindeskikkelse, der har krævet en plads ved bordet. Tænketanken taler med Laura Feldt, religionsforsker ved Syddansk Universitet om de oprørske kvinder. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1324</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>72</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det store lærred: Multiverset</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-store-laerred-multiverset--54038429</link><description><![CDATA[Dette års helt store Oscar-vinder var filmen Everything, Everywhere, All at Once. Og filmens omdrejningspunkt er idéen om multiverset – altså at der findes mange universer, der eksisterer side om side. Tænketanken hiver fat på teorier fra fysikkens verden med Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør ved Science Museerne på Aarhus Universitet, der fortæller om, hvordan videnskaben kan forklare idéen om, at der potentielt kan eksistere uendeligt mange universer. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/93d7b080-d6b7-3b2a-bc04-c06d1921e0f0</guid><pubDate>Wed, 15 Mar 2023 03:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038429/det_store_l_rred_multiversera6szp.mp3" length="62361599" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Dette års helt store Oscar-vinder var filmen Everything, Everywhere, All at Once. Og filmens omdrejningspunkt er idéen om multiverset – altså at der findes mange universer, der eksisterer side om side. Tænketanken hiver fat på teorier fra fysikkens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dette års helt store Oscar-vinder var filmen Everything, Everywhere, All at Once. Og filmens omdrejningspunkt er idéen om multiverset – altså at der findes mange universer, der eksisterer side om side. Tænketanken hiver fat på teorier fra fysikkens verden med Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør ved Science Museerne på Aarhus Universitet, der fortæller om, hvordan videnskaben kan forklare idéen om, at der potentielt kan eksistere uendeligt mange universer. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1560</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>71</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Grænsen til Europa</title><link>https://www.spreaker.com/episode/graensen-til-europa--54038436</link><description><![CDATA[I sidste uge døde mere end 60 mennesker, da en båd fyldt med flygtninge ramte klipperne ved den syditalienske kyst. Heriblandt var en del børn. Men hvad driver mennesker ud på den farlige færd for nå Europas sydlige grænser? Og hvad møder dem, der faktisk når frem til Europa i live? Tænketanken har talt med Hans Lucht, der er seniorforsker ved DIIS, om den farlige rute fra Libyen til Italien, der i mange tilfælde byder på både tortur og en livsfarlig rejse i gummibåd over middelhavet. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen Oplæsning: Feltarbejde af Hans Lucht, Turbine Forlaget]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/474da953-3be7-3d0a-8c35-a7b0fb63c29d</guid><pubDate>Thu, 09 Mar 2023 07:32:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038436/gr_nsen_til_europaabc4w.mp3" length="70663313" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I sidste uge døde mere end 60 mennesker, da en båd fyldt med flygtninge ramte klipperne ved den syditalienske kyst. Heriblandt var en del børn. Men hvad driver mennesker ud på den farlige færd for nå Europas sydlige grænser? Og hvad møder dem, der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I sidste uge døde mere end 60 mennesker, da en båd fyldt med flygtninge ramte klipperne ved den syditalienske kyst. Heriblandt var en del børn. Men hvad driver mennesker ud på den farlige færd for nå Europas sydlige grænser? Og hvad møder dem, der faktisk når frem til Europa i live? Tænketanken har talt med Hans Lucht, der er seniorforsker ved DIIS, om den farlige rute fra Libyen til Italien, der i mange tilfælde byder på både tortur og en livsfarlig rejse i gummibåd over middelhavet. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen Oplæsning: Feltarbejde af Hans Lucht, Turbine Forlaget]]></itunes:summary><itunes:duration>1767</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>70</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Grænsen til splittelse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/graensen-til-splittelse--54038420</link><description><![CDATA[Efter Storbritanniens exit fra EU har man haft svært ved at regne ud, hvordan man skal lave en grænse mellem Nordirland og Irland. Man er nemlig bange for at puste liv i den voldsomme og blodige konflikt, der herskede i Nordirland indtil 1998, hvor man lavede en fredsaftale. Så hvordan har brexit påvirket forholdet mellem Nordirland og resten af Storbritannien? Og hvordan forsøger man at undgå en hård grænse i Irland, så man ikke skaber en ny konflikt? Det fortæller Sara Dybris McQuaid, lektor i britisk og irsk historie, samfund og kultur ved Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/75cf53d2-946c-3657-8125-f271babb5294</guid><pubDate>Fri, 03 Mar 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038420/gr_nsen_til_splittelseb22i0.mp3" length="73479313" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Efter Storbritanniens exit fra EU har man haft svært ved at regne ud, hvordan man skal lave en grænse mellem Nordirland og Irland. Man er nemlig bange for at puste liv i den voldsomme og blodige konflikt, der herskede i Nordirland indtil 1998, hvor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Efter Storbritanniens exit fra EU har man haft svært ved at regne ud, hvordan man skal lave en grænse mellem Nordirland og Irland. Man er nemlig bange for at puste liv i den voldsomme og blodige konflikt, der herskede i Nordirland indtil 1998, hvor man lavede en fredsaftale. Så hvordan har brexit påvirket forholdet mellem Nordirland og resten af Storbritannien? Og hvordan forsøger man at undgå en hård grænse i Irland, så man ikke skaber en ny konflikt? Det fortæller Sara Dybris McQuaid, lektor i britisk og irsk historie, samfund og kultur ved Aarhus Universitet. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1837</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>68</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det store lærred: Streaminggigantens sejrsgang</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-store-laerred-streaminggigantens-sejrsgang--54038423</link><description><![CDATA[Oscaruddelingen 2017 markerede et skifte i filmbranchen. Det år vandt både Netflix og Amazon for egenproducerede film, og det var første gang at en streamingtjeneste kunne tage den gyldne statuette med sig hjem. Siden da har især en streamingtjeneste gået sin sejrsgang, og fra 2020 til 2022 var Netflix det produktionsselskab, der fik flest nomineringer forud for Oscaruddelingen. Men hvorfor kunne en streamingtjeneste komme ind fra højre og overtage de gamle, store produktionsselskabers plads? Og hvordan har streamingtjenesternes filmproduktion sat sit præg på filmbranchen? Det undersøger Tænketanken i dette afsnit sammen med Henrik Højer, lektor på Multiplatform Storytelling ved VIA University College. Afsnittet er det første i en serie af tre om Oscaruddelingen 2023.  Vært: Maja Jensen Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/06cb7764-f529-36dc-9a95-69706758d2b5</guid><pubDate>Wed, 01 Mar 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038423/oscar2023_streaminggiganternes_sejrsgangbann7.mp3" length="70320586" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Oscaruddelingen 2017 markerede et skifte i filmbranchen. Det år vandt både Netflix og Amazon for egenproducerede film, og det var første gang at en streamingtjeneste kunne tage den gyldne statuette med sig hjem. Siden da har især en streamingtjeneste...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Oscaruddelingen 2017 markerede et skifte i filmbranchen. Det år vandt både Netflix og Amazon for egenproducerede film, og det var første gang at en streamingtjeneste kunne tage den gyldne statuette med sig hjem. Siden da har især en streamingtjeneste gået sin sejrsgang, og fra 2020 til 2022 var Netflix det produktionsselskab, der fik flest nomineringer forud for Oscaruddelingen. Men hvorfor kunne en streamingtjeneste komme ind fra højre og overtage de gamle, store produktionsselskabers plads? Og hvordan har streamingtjenesternes filmproduktion sat sit præg på filmbranchen? Det undersøger Tænketanken i dette afsnit sammen med Henrik Højer, lektor på Multiplatform Storytelling ved VIA University College. Afsnittet er det første i en serie af tre om Oscaruddelingen 2023.  Vært: Maja Jensen Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1758</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>67</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Naturens kamp – PFAS-panik</title><link>https://www.spreaker.com/episode/naturens-kamp-pfas-panik--54038435</link><description><![CDATA[Vi er efterhånden ved at få øjnene op for at PFAS-stoffer er overalt. Fra vores tøj og møbler til vores drikkevand og mad. Man har endda gjort fund af PFAS i Amazonas regnskov.  Men er der egentlig grund til al den panik? Er koncentrationerne så høje, at vi bør bekymre os? Og hvordan ender de her stoffer i vores grundvand, natur og kroppe? Tænketanken spørger Søren Munch Kristiansen, lektor ved Geoscience på Aarhus Universitet om, hvordan stofferne påvirker drikkevandet.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/6db22e78-453e-3ac2-bb3b-064143d3d95c</guid><pubDate>Thu, 23 Feb 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038435/pfas_panik.mp3" length="60837093" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Vi er efterhånden ved at få øjnene op for at PFAS-stoffer er overalt. Fra vores tøj og møbler til vores drikkevand og mad. Man har endda gjort fund af PFAS i Amazonas regnskov.  Men er der egentlig grund til al den panik? Er koncentrationerne så høje,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi er efterhånden ved at få øjnene op for at PFAS-stoffer er overalt. Fra vores tøj og møbler til vores drikkevand og mad. Man har endda gjort fund af PFAS i Amazonas regnskov.  Men er der egentlig grund til al den panik? Er koncentrationerne så høje, at vi bør bekymre os? Og hvordan ender de her stoffer i vores grundvand, natur og kroppe? Tænketanken spørger Søren Munch Kristiansen, lektor ved Geoscience på Aarhus Universitet om, hvordan stofferne påvirker drikkevandet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1521</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>66</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Naturens kamp  – Nye træer på gammel jord</title><link>https://www.spreaker.com/episode/naturens-kamp-nye-traeer-pa-gammel-jord--54038442</link><description><![CDATA[I dette afsnit af Tænketanken skal vi i skoven. I N. F. S. Grundtvigs salme 'Nu falmer skoven trindt om land' handler første vers akkurat om skoven, men det er interessant. at de efterfølgende mestendels handler om at pløje markerne - Vi skal leve af jorden. I dag er det anderledes. I dag har vi brug for skovene, for vi står overfor både en miljø- og biodiversitetskrise. Og såede marker hjælper ikke på nogen af delene. Men det er, som om vi mennesker ikke helt kan give slip. I stedet for at opkøbe gamle skove og frede dem, så planter vi i stedet nye skove. Det er endda blevet yndet fænomen for virksomheder at tilbyde at plante træer som en slags bonus, hvis du køber et par underbukser, en hue eller en pose kaffe. Men hvorfor fungerer det ikke bare at plante en masse nye træer?  Medvirkende: Jens-Christian Svenning, professor, VILLUM Investigator og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet. Vært: Andrew Davidson Originalmusik er af Sejer Villadsen  ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/719e11b0-a4ae-391c-b5bf-1a8dae194966</guid><pubDate>Thu, 16 Feb 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038442/taenketanken_skov.mp3" length="57132929" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I dette afsnit af Tænketanken skal vi i skoven. I N. F. S. Grundtvigs salme 'Nu falmer skoven trindt om land' handler første vers akkurat om skoven, men det er interessant. at de efterfølgende mestendels handler om at pløje markerne - Vi skal leve af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I dette afsnit af Tænketanken skal vi i skoven. I N. F. S. Grundtvigs salme 'Nu falmer skoven trindt om land' handler første vers akkurat om skoven, men det er interessant. at de efterfølgende mestendels handler om at pløje markerne - Vi skal leve af jorden. I dag er det anderledes. I dag har vi brug for skovene, for vi står overfor både en miljø- og biodiversitetskrise. Og såede marker hjælper ikke på nogen af delene. Men det er, som om vi mennesker ikke helt kan give slip. I stedet for at opkøbe gamle skove og frede dem, så planter vi i stedet nye skove. Det er endda blevet yndet fænomen for virksomheder at tilbyde at plante træer som en slags bonus, hvis du køber et par underbukser, en hue eller en pose kaffe. Men hvorfor fungerer det ikke bare at plante en masse nye træer?  Medvirkende: Jens-Christian Svenning, professor, VILLUM Investigator og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO) ved Aarhus Universitet. Vært: Andrew Davidson Originalmusik er af Sejer Villadsen  ]]></itunes:summary><itunes:duration>1429</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>65</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Naturens kamp – Skarven</title><link>https://www.spreaker.com/episode/naturens-kamp-skarven--54038421</link><description><![CDATA[Skarven er er hjemmehørende i Danmark. Men den store fugl er ikke særligt populær i fisker- og lystfiskerkredse. Skarven er nemlig en enormt dygtig og sulten jæger, og det betyder at nogle fiskearter kan risikere at blive udryddet. Men er det skarvens skyld? Kan vi tillade os at gribe ind og forsøge at holde bestanden nede? Og virker det? Det undersøger Maja Jensen i dette afsnit af Tænketanken sammen med seniorforsker Thomas Bregnballe fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.    Originalmusik er af Sejer Villadsen.   ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/7d1e9ca0-bb8b-34fc-aa30-c326059837a5</guid><pubDate>Thu, 09 Feb 2023 10:18:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038421/skarven.mp3" length="69528554" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Skarven er er hjemmehørende i Danmark. Men den store fugl er ikke særligt populær i fisker- og lystfiskerkredse. Skarven er nemlig en enormt dygtig og sulten jæger, og det betyder at nogle fiskearter kan risikere at blive udryddet. Men er det skarvens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Skarven er er hjemmehørende i Danmark. Men den store fugl er ikke særligt populær i fisker- og lystfiskerkredse. Skarven er nemlig en enormt dygtig og sulten jæger, og det betyder at nogle fiskearter kan risikere at blive udryddet. Men er det skarvens skyld? Kan vi tillade os at gribe ind og forsøge at holde bestanden nede? Og virker det? Det undersøger Maja Jensen i dette afsnit af Tænketanken sammen med seniorforsker Thomas Bregnballe fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.    Originalmusik er af Sejer Villadsen.   ]]></itunes:summary><itunes:duration>1739</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>64</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Grænsen til krig</title><link>https://www.spreaker.com/episode/graensen-til-krig--54038430</link><description><![CDATA[I snart et år har russiske missiler regnet ned over Ukraine. Og Polen, der grænser op til Ukraine, er belastet af at befinde sig så tæt på krigen. Polen tager imod massive flygtningestrømme fra Ukraine, mens Rusland samtidig – på strategisk vis – presser flygtninge ind over grænsen mellem Polen og Hviderusland. Tænketanken taler med lektor i international politik, Rasmus Brun Pedersen, om de sikkerhedspolitiske udfordringer, der er ved grænsen mellem krigen og resten af Europa. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/59f8095a-3152-3698-9686-d1e8e2632b0a</guid><pubDate>Wed, 08 Feb 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038430/gr_nsen_til_krigbe64l.mp3" length="59188244" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I snart et år har russiske missiler regnet ned over Ukraine. Og Polen, der grænser op til Ukraine, er belastet af at befinde sig så tæt på krigen. Polen tager imod massive flygtningestrømme fra Ukraine, mens Rusland samtidig – på strategisk vis –...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I snart et år har russiske missiler regnet ned over Ukraine. Og Polen, der grænser op til Ukraine, er belastet af at befinde sig så tæt på krigen. Polen tager imod massive flygtningestrømme fra Ukraine, mens Rusland samtidig – på strategisk vis – presser flygtninge ind over grænsen mellem Polen og Hviderusland. Tænketanken taler med lektor i international politik, Rasmus Brun Pedersen, om de sikkerhedspolitiske udfordringer, der er ved grænsen mellem krigen og resten af Europa. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1480</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>63</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Naturens kamp – Kød og grønne skove</title><link>https://www.spreaker.com/episode/naturens-kamp-kod-og-gronne-skove--54038449</link><description><![CDATA[Landbruget fylder over 60% af Danmarks areal. Vi er et af de mest opdyrkede lande i verden. Men kan det forenes med mere naturbeskyttelse og bedre vilkår for biodiversiteten? Hvad kan landbruget gøre, hvis de er gerne vil give plads til naturen, så den kan udfolde sig på ny? Tænketanken taler med seniorforsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/5bfe335b-9518-3b9c-b8c6-ba8a828f3f7a</guid><pubDate>Fri, 03 Feb 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038449/naturens_kamp_landbrug_og_biodiversitet_2_6t8y4.mp3" length="72765648" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Landbruget fylder over 60% af Danmarks areal. Vi er et af de mest opdyrkede lande i verden. Men kan det forenes med mere naturbeskyttelse og bedre vilkår for biodiversiteten? Hvad kan landbruget gøre, hvis de er gerne vil give plads til naturen, så...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Landbruget fylder over 60% af Danmarks areal. Vi er et af de mest opdyrkede lande i verden. Men kan det forenes med mere naturbeskyttelse og bedre vilkår for biodiversiteten? Hvad kan landbruget gøre, hvis de er gerne vil give plads til naturen, så den kan udfolde sig på ny? Tænketanken taler med seniorforsker i biodiversitet Rasmus Ejrnæs. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1820</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>62</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#FreeSpeech: Når pøblen svarer tilbage</title><link>https://www.spreaker.com/episode/freespeech-nar-poblen-svarer-tilbage--54038440</link><description><![CDATA[J.K. Rowling stod lige pludselig på den forkerte side af historien med en horde af meget vrede fans, da hun gik hårdt ind i debatten om transkønnede. Kanye West fik set sig sur på jøderne og blev mødt af noget af et tilbageslag, der blandt andet betød annulleringer af meget lukrative forretningsaftaler. Fælles for de to er den næsten kollektive iværksættelse af modreaktioner fra både kendte og helt normale mennesker, der samler sig om at stå imod hadefuld tale, fake news, konspirationer og meget andet. Hvordan reagerer vi, når vores idoler bruger deres platforme til at ytre sig om noget, vi mener er forkert? Det undersøger Andrew Davidson sammen med Helle Kannik Haastrup, der forsker i celebritykultur og er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/aafa78ff-027d-3b8b-a015-773bbebdb302</guid><pubDate>Thu, 26 Jan 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038440/t_nketanken_poeblen9yv89.mp3" length="67734464" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>J.K. Rowling stod lige pludselig på den forkerte side af historien med en horde af meget vrede fans, da hun gik hårdt ind i debatten om transkønnede. Kanye West fik set sig sur på jøderne og blev mødt af noget af et tilbageslag, der blandt andet betød...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[J.K. Rowling stod lige pludselig på den forkerte side af historien med en horde af meget vrede fans, da hun gik hårdt ind i debatten om transkønnede. Kanye West fik set sig sur på jøderne og blev mødt af noget af et tilbageslag, der blandt andet betød annulleringer af meget lukrative forretningsaftaler. Fælles for de to er den næsten kollektive iværksættelse af modreaktioner fra både kendte og helt normale mennesker, der samler sig om at stå imod hadefuld tale, fake news, konspirationer og meget andet. Hvordan reagerer vi, når vores idoler bruger deres platforme til at ytre sig om noget, vi mener er forkert? Det undersøger Andrew Davidson sammen med Helle Kannik Haastrup, der forsker i celebritykultur og er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1694</itunes:duration><itunes:keywords>freespeech</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>61</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#FreeSpeech: Da fuglen blev sat fri</title><link>https://www.spreaker.com/episode/freespeech-da-fuglen-blev-sat-fri--54038422</link><description><![CDATA[Fuglen er sat fri. Det tweetede Elon Musk den 28. oktober sidste år, da han overtog ejerskabet af Twitter. Siden da har mediet undergået store forandringer, fordi den nye ejer har ønsket at indføre absolut ytringsfrihed.  Hvordan bliver den offentlige og demokratiske samtale påvirket, når et medie som Twitter pludselig slipper tøjlerne, og lader brugerne skrive og dele lige præcis hvad de har lyst til? Det undersøger Maja Jensen i dette afsnit af Tænketanken, når hun får besøg af Anja Bechmann, professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.    Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/5efb0d13-ac8e-3985-ab35-294c0887e0a9</guid><pubDate>Thu, 19 Jan 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038422/fuglen_er_sat_fri_t_nketanken9fhdw.mp3" length="68692635" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Fuglen er sat fri. Det tweetede Elon Musk den 28. oktober sidste år, da han overtog ejerskabet af Twitter. Siden da har mediet undergået store forandringer, fordi den nye ejer har ønsket at indføre absolut ytringsfrihed.  Hvordan bliver den offentlige...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Fuglen er sat fri. Det tweetede Elon Musk den 28. oktober sidste år, da han overtog ejerskabet af Twitter. Siden da har mediet undergået store forandringer, fordi den nye ejer har ønsket at indføre absolut ytringsfrihed.  Hvordan bliver den offentlige og demokratiske samtale påvirket, når et medie som Twitter pludselig slipper tøjlerne, og lader brugerne skrive og dele lige præcis hvad de har lyst til? Det undersøger Maja Jensen i dette afsnit af Tænketanken, når hun får besøg af Anja Bechmann, professor i medievidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.    Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1718</itunes:duration><itunes:keywords>freespeech</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>60</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#FreeSpeech: Stormløb mod demokratiet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/freespeech-stormlob-mod-demokratiet--54038450</link><description><![CDATA[De voldelige demonstrationer og stormløbet på kongressen i Brasilien, vækker genklang til begivenhederne i USA for to år siden.  Noget af det, der har sat ild under både den amerikanske og den brasilianske højrefløj, er overbevisningen om, at der har foregået valgsvindel - et budskab, der har floreret vidt og bredt i misinformerende kampagner på de sociale medier. Men hvilken betydning har misinformationskampagner egentlig? Er de virkelig brænde på den politiske højrefløjs bål? Eller var det her sket under alle omstændigheder? Det undersøger Tænketanken med professor i statskundskab, Michael Bang Pedersen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/5d85175a-d008-3630-a4cb-96989e918a41</guid><pubDate>Fri, 13 Jan 2023 04:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038450/freespeech_storml_b_mod_demokratiet8phpl.mp3" length="55164342" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>De voldelige demonstrationer og stormløbet på kongressen i Brasilien, vækker genklang til begivenhederne i USA for to år siden.  Noget af det, der har sat ild under både den amerikanske og den brasilianske højrefløj, er overbevisningen om, at der har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De voldelige demonstrationer og stormløbet på kongressen i Brasilien, vækker genklang til begivenhederne i USA for to år siden.  Noget af det, der har sat ild under både den amerikanske og den brasilianske højrefløj, er overbevisningen om, at der har foregået valgsvindel - et budskab, der har floreret vidt og bredt i misinformerende kampagner på de sociale medier. Men hvilken betydning har misinformationskampagner egentlig? Er de virkelig brænde på den politiske højrefløjs bål? Eller var det her sket under alle omstændigheder? Det undersøger Tænketanken med professor i statskundskab, Michael Bang Pedersen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1380</itunes:duration><itunes:keywords>freespeech</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>59</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Gå dig til en ny livsopfattelse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ga-dig-til-en-ny-livsopfattelse--54038439</link><description><![CDATA[Flere rejser til de kendte pilgrimsruter for at gå. Tendensen skyldes blandt andet, at et øget pres fra konkurrencesamfundet sender os ud på rejserne for at finde ro. Men også for at gruble over nogle livets helt store eksistentialistiske spørgsmål – og måske vende det hele på hovedet, når rejsen er ovre. Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi fortæller, at næsten 80 % af dem, der går ruterne, faktisk kommer hjem og ændrer deres liv bagefter. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/9bfc06c5-2f9c-35a1-9403-940252e4f387</guid><pubDate>Thu, 15 Dec 2022 05:10:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038439/g_dig_til_en_ny_livsopfattelse8tmv6.mp3" length="62498480" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Flere rejser til de kendte pilgrimsruter for at gå. Tendensen skyldes blandt andet, at et øget pres fra konkurrencesamfundet sender os ud på rejserne for at finde ro. Men også for at gruble over nogle livets helt store eksistentialistiske spørgsmål –...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Flere rejser til de kendte pilgrimsruter for at gå. Tendensen skyldes blandt andet, at et øget pres fra konkurrencesamfundet sender os ud på rejserne for at finde ro. Men også for at gruble over nogle livets helt store eksistentialistiske spørgsmål – og måske vende det hele på hovedet, når rejsen er ovre. Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi fortæller, at næsten 80 % af dem, der går ruterne, faktisk kommer hjem og ændrer deres liv bagefter. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1563</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>58</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Stemmer vækkes til live med Virtual Reality</title><link>https://www.spreaker.com/episode/stemmer-vaekkes-til-live-med-virtual-reality--54038448</link><description><![CDATA[Der kan være håb at hente i ny teknologi, hvis man lider af skizofreni og oplever at høre stemmer. Flere forskningsprojekter peger på, at Virtual Reality kan være en mulig behandling af de her symptomer. Gennem teknologien kan patienter – i samarbejde med deres terapeut – tale med deres stemmer og mane dem til jorden. Det fortæller Merete Nordentoft, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København, som leder et forsøg, hvor man undersøger effekten af behandlingen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/e672406e-61ed-33c4-8ef0-bcf4b477bd95</guid><pubDate>Thu, 15 Dec 2022 04:55:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038448/stemmerne_bringes_til_live_med_virtual_reality989ka.mp3" length="59302137" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Der kan være håb at hente i ny teknologi, hvis man lider af skizofreni og oplever at høre stemmer. Flere forskningsprojekter peger på, at Virtual Reality kan være en mulig behandling af de her symptomer. Gennem teknologien kan patienter – i samarbejde...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der kan være håb at hente i ny teknologi, hvis man lider af skizofreni og oplever at høre stemmer. Flere forskningsprojekter peger på, at Virtual Reality kan være en mulig behandling af de her symptomer. Gennem teknologien kan patienter – i samarbejde med deres terapeut – tale med deres stemmer og mane dem til jorden. Det fortæller Merete Nordentoft, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København, som leder et forsøg, hvor man undersøger effekten af behandlingen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1483</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>56</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den deprimerede hjerne på svampe</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-deprimerede-hjerne-pa-svampe--54038474</link><description><![CDATA[Hjerneforskning peger på, at det hallucinogene stof, der findes i nogle typer svampe, kan have en positiv effekt på patienter med depression. De beskriver, hvordan en oplevelse med de psykedeliske svampe kan føles som om, hjernen bliver genstartet. Ph.d. og læge Martin Korsbak Madsen forklarer, hvad der sker i hjernen, når man indtager stoffet og hvorfor det har potentiale i behandling af psykiske lidelser. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/001c4e6e-2707-3288-9cbe-f75b5782e2f7</guid><pubDate>Thu, 15 Dec 2022 04:51:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038474/den_deprimerede_hjerne_p_svampebb98j.mp3" length="64595591" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Hjerneforskning peger på, at det hallucinogene stof, der findes i nogle typer svampe, kan have en positiv effekt på patienter med depression. De beskriver, hvordan en oplevelse med de psykedeliske svampe kan føles som om, hjernen bliver genstartet....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hjerneforskning peger på, at det hallucinogene stof, der findes i nogle typer svampe, kan have en positiv effekt på patienter med depression. De beskriver, hvordan en oplevelse med de psykedeliske svampe kan føles som om, hjernen bliver genstartet. Ph.d. og læge Martin Korsbak Madsen forklarer, hvad der sker i hjernen, når man indtager stoffet og hvorfor det har potentiale i behandling af psykiske lidelser. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1615</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>55</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Et skridt nærmere – mysteriet om Alzheimers</title><link>https://www.spreaker.com/episode/et-skridt-naermere-mysteriet-om-alzheimers--54038434</link><description><![CDATA[Et hold danske hjerneforskere udviklede i år en ny hypotese om, hvad der sker i hjernen på dem, der rammes af Alzheimers. Den nye forklaring udfordrer den opfattelse af årsagen, som hjerneforskere har arbejdet med i over 100 år. Det kan vende op og ned på den måde, der forskes i både behandlinger og forebyggelse på. Tænketanken taler med professor i neurobiologi, Albert Gjedde, der er en af forfatterne af studiet. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/8670130a-6746-349e-9995-41c66c7072b4</guid><pubDate>Fri, 25 Nov 2022 04:40:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038434/et_skridt_n_rmere_mysteriet_om_alzheimers6jzlx.mp3" length="73680978" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Et hold danske hjerneforskere udviklede i år en ny hypotese om, hvad der sker i hjernen på dem, der rammes af Alzheimers. Den nye forklaring udfordrer den opfattelse af årsagen, som hjerneforskere har arbejdet med i over 100 år. Det kan vende op og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Et hold danske hjerneforskere udviklede i år en ny hypotese om, hvad der sker i hjernen på dem, der rammes af Alzheimers. Den nye forklaring udfordrer den opfattelse af årsagen, som hjerneforskere har arbejdet med i over 100 år. Det kan vende op og ned på den måde, der forskes i både behandlinger og forebyggelse på. Tænketanken taler med professor i neurobiologi, Albert Gjedde, der er en af forfatterne af studiet. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1842</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>54</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kompleks PTSD – når traumet sætter sig på personligheden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kompleks-ptsd-nar-traumet-saetter-sig-pa-personligheden--54038433</link><description><![CDATA[I den danske psykiatri er man ved at indføre begrebet kompleks PTSD. Den type patienter, der udvikler det, har ofte været igennem en længere periode med gentagende traumatiske hændelser – som hvis man lever med en voldelig partner, eller vokser op i et barndomshjem præget af misbrug. Og det gør behandlingen mere kompliceret. Tænketanken taler med Mikkel Arendt, lektor og specialpsykolog ved angstklinikken på Universitetshospitalet i Skejby. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/47c842d5-8dcc-323b-b435-fa69b8ac80d9</guid><pubDate>Fri, 25 Nov 2022 04:20:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038433/kompleks_ptsd_n_r_traumet_s_tter_sig_p_personligheden93bt4.mp3" length="57949023" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I den danske psykiatri er man ved at indføre begrebet kompleks PTSD. Den type patienter, der udvikler det, har ofte været igennem en længere periode med gentagende traumatiske hændelser – som hvis man lever med en voldelig partner, eller vokser op i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I den danske psykiatri er man ved at indføre begrebet kompleks PTSD. Den type patienter, der udvikler det, har ofte været igennem en længere periode med gentagende traumatiske hændelser – som hvis man lever med en voldelig partner, eller vokser op i et barndomshjem præget af misbrug. Og det gør behandlingen mere kompliceret. Tænketanken taler med Mikkel Arendt, lektor og specialpsykolog ved angstklinikken på Universitetshospitalet i Skejby. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1449</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>53</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Du skal kravle, før du kan huske</title><link>https://www.spreaker.com/episode/du-skal-kravle-for-du-kan-huske--54038443</link><description><![CDATA[Der er flere grunde til, at vi ikke kan huske de første år af vores liv. Det hænger sammen med hjernens udvikling og prioriteringen af først at få nogle basale motoriske færdigheder på plads. Sammen med lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold Kingo, dykker Tænketanken ned i, hvordan børns hjerner udvikler sig, hvad man ved om barndomsamnesi og hvilket præg fantasi og sprogudvikling sætter på hukommelsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/a7db9c54-1983-3d21-a453-69b8324e38e0</guid><pubDate>Fri, 25 Nov 2022 04:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038443/du_skal_kravle_f_r_du_kan_huske8iliq.mp3" length="56125648" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Der er flere grunde til, at vi ikke kan huske de første år af vores liv. Det hænger sammen med hjernens udvikling og prioriteringen af først at få nogle basale motoriske færdigheder på plads. Sammen med lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er flere grunde til, at vi ikke kan huske de første år af vores liv. Det hænger sammen med hjernens udvikling og prioriteringen af først at få nogle basale motoriske færdigheder på plads. Sammen med lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold Kingo, dykker Tænketanken ned i, hvordan børns hjerner udvikler sig, hvad man ved om barndomsamnesi og hvilket præg fantasi og sprogudvikling sætter på hukommelsen. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1404</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>52</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Meditation og øget bevidsthed ændrer hjernen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/meditation-og-oget-bevidsthed-aendrer-hjernen--54038437</link><description><![CDATA[Forskning peger på, at når vi foretager os noget, er vores opmærksomhed et andet sted cirka halvdelen af tiden. Og denne her mangel på nærvær kan have en negativ effekt på flere ting – blandt andet vores stress-niveau. Men meditation kan fungere som et godt redskab til at mindske både stress, angst og depression. Det kan også styrke hukommelsen. Og så kan en meditationspraksis faktisk ændre hjernens strukturer en hel del. Det fortæller psykolog og ph.d. i mindfulness, Jacob Piet Jakobsen, i dette afsnit af Tænketanken. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/493d1935-44fd-36b2-9500-fe1eca00a144</guid><pubDate>Fri, 04 Nov 2022 04:10:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038437/meditation_og_get_bevidsthed_ndrer_hjernenar55g.mp3" length="70877517" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Forskning peger på, at når vi foretager os noget, er vores opmærksomhed et andet sted cirka halvdelen af tiden. Og denne her mangel på nærvær kan have en negativ effekt på flere ting – blandt andet vores stress-niveau. Men meditation kan fungere som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forskning peger på, at når vi foretager os noget, er vores opmærksomhed et andet sted cirka halvdelen af tiden. Og denne her mangel på nærvær kan have en negativ effekt på flere ting – blandt andet vores stress-niveau. Men meditation kan fungere som et godt redskab til at mindske både stress, angst og depression. Det kan også styrke hukommelsen. Og så kan en meditationspraksis faktisk ændre hjernens strukturer en hel del. Det fortæller psykolog og ph.d. i mindfulness, Jacob Piet Jakobsen, i dette afsnit af Tænketanken. Vært: Julie Meldgaard Harboe Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1772</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>51</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sclerose, vikingevæv og kyssesyge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sclerose-vikingevaev-og-kyssesyge--54038478</link><description><![CDATA[Sclerose er en sygdom med mange ansigter. Symptomerne er utroligt forskellige fra patient til patient. Det forholder sig sådan, fordi sygdommen angriber nervesystemet, som er det netværk, der forbinder hele kroppen og hjernen. Der er sket en kæmpe stigning af tilfælde de sidste 50 år – specielt i vestlige lande. Men hvorfor får så mange danskere sclerose? Hvordan hænger det sammen med kyssesyge og en vævstype, som vikingerne formentlig spredte? Det undersøger det her afsnit af Tænketanken med Melinda Magyari, der er neurolog, forskningslektor og overlæge ved Rigshospitalets sclerosecenter. Vært: Julie Meldgaard Harboe Indslag: Tine Brinch Hansen Andre medvirkende: Thomas Stilborg Originalmusik er af Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/38b25790-a353-30d1-b06e-8297a4109621</guid><pubDate>Fri, 04 Nov 2022 04:05:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038478/sclerose_vikingev_v_og_kyssesyge_1_8aila.mp3" length="48147852" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Sclerose er en sygdom med mange ansigter. Symptomerne er utroligt forskellige fra patient til patient. Det forholder sig sådan, fordi sygdommen angriber nervesystemet, som er det netværk, der forbinder hele kroppen og hjernen. Der er sket en kæmpe...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Sclerose er en sygdom med mange ansigter. Symptomerne er utroligt forskellige fra patient til patient. Det forholder sig sådan, fordi sygdommen angriber nervesystemet, som er det netværk, der forbinder hele kroppen og hjernen. Der er sket en kæmpe stigning af tilfælde de sidste 50 år – specielt i vestlige lande. Men hvorfor får så mange danskere sclerose? Hvordan hænger det sammen med kyssesyge og en vævstype, som vikingerne formentlig spredte? Det undersøger det her afsnit af Tænketanken med Melinda Magyari, der er neurolog, forskningslektor og overlæge ved Rigshospitalets sclerosecenter. Vært: Julie Meldgaard Harboe Indslag: Tine Brinch Hansen Andre medvirkende: Thomas Stilborg Originalmusik er af Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1204</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>50</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vinterbadning og natur er en gylden kombination</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vinterbadning-og-natur-er-en-gylden-kombination--54038461</link><description><![CDATA[Når man sænker sig ned i iskoldt vand, sker der en stressreaktion i kroppen. Ved at øve den rolige vejrtrækningen, der maner kroppen til ro i vandet, kan man træne nervesystemet. Og det kan potentielt mindske stress, fortæller Susanna Søberg, ph.d. i metabolisme, i dette afsnit af Tænketanken. Hvis man ovenikøbet har udsigt til smuk natur, er gevinsten endnu højere. Vært: Julie Meldgaard Harboe. Andre medvirkende: Runa Larsen, formand for Ballehage Vinterbadeklub Originalmusik: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/9b8cd132-52fc-3bd8-a019-6d7157b0dc3f</guid><pubDate>Fri, 04 Nov 2022 04:01:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038461/vinterbadning_i_naturen_kan_d_mpe_stressaa7of.mp3" length="63055411" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Når man sænker sig ned i iskoldt vand, sker der en stressreaktion i kroppen. Ved at øve den rolige vejrtrækningen, der maner kroppen til ro i vandet, kan man træne nervesystemet. Og det kan potentielt mindske stress, fortæller Susanna Søberg, ph.d. i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når man sænker sig ned i iskoldt vand, sker der en stressreaktion i kroppen. Ved at øve den rolige vejrtrækningen, der maner kroppen til ro i vandet, kan man træne nervesystemet. Og det kan potentielt mindske stress, fortæller Susanna Søberg, ph.d. i metabolisme, i dette afsnit af Tænketanken. Hvis man ovenikøbet har udsigt til smuk natur, er gevinsten endnu højere. Vært: Julie Meldgaard Harboe. Andre medvirkende: Runa Larsen, formand for Ballehage Vinterbadeklub Originalmusik: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1577</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>49</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Retorikken om de arbejdsløse bliver mere og mere personlig</title><link>https://www.spreaker.com/episode/retorikken-om-de-arbejdslose-bliver-mere-og-mere-personlig--54038444</link><description><![CDATA[Kan du huske Dovne Robert og Fattig Carina? Jo mere arbejdsløshed er blevet diskuteret i den offentlige debat, jo mere personlig er retorikken blevet. Det fortæller Magnus Paulsen Hansen, der forsker i beskæftigelsespolitik. Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer, og i tredje afsnit møder vært Andrew Davidson  Magnus Paulsen Hansen til en snak om beskæftigelsespolitik og -retorik.    Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/6f0f25f1-a855-3dca-8f8a-6ae871b7bca3</guid><pubDate>Wed, 26 Oct 2022 04:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038444/t_nketanken_arbejdsl_shed7cmll.mp3" length="67800321" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Kan du huske Dovne Robert og Fattig Carina? Jo mere arbejdsløshed er blevet diskuteret i den offentlige debat, jo mere personlig er retorikken blevet. Det fortæller Magnus Paulsen Hansen, der forsker i beskæftigelsespolitik. Frem til valget 1....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kan du huske Dovne Robert og Fattig Carina? Jo mere arbejdsløshed er blevet diskuteret i den offentlige debat, jo mere personlig er retorikken blevet. Det fortæller Magnus Paulsen Hansen, der forsker i beskæftigelsespolitik. Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer, og i tredje afsnit møder vært Andrew Davidson  Magnus Paulsen Hansen til en snak om beskæftigelsespolitik og -retorik.    Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1695</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>48</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Partierne vasker deres politik grøn</title><link>https://www.spreaker.com/episode/partierne-vasker-deres-politik-gron--54038454</link><description><![CDATA[Hvem er det grønneste parti? Det kan være svært at gennemskue, for siden klimavalget i 2019 har alle partier fået sig en klimapolitik. Men grøn snak er ikke nødvendigvis ensbetydende med en grøn politik. Det fortæller ph.d.-stipendiat Frederik Emil Appel Olsen fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Vært Maja Jensen har talt med ham om klimaretorik, greenwashing og greenhushing. Tilrettelæggelse af Tine Brinch Hansen. Originalmusik af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/c2c8f358-56e9-35f1-958a-0c8915851148</guid><pubDate>Wed, 19 Oct 2022 04:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038454/partierne_vasker_deres_politik_gr_na9kmg.mp3" length="50971166" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Hvem er det grønneste parti? Det kan være svært at gennemskue, for siden klimavalget i 2019 har alle partier fået sig en klimapolitik. Men grøn snak er ikke nødvendigvis ensbetydende med en grøn politik. Det fortæller ph.d.-stipendiat Frederik Emil...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvem er det grønneste parti? Det kan være svært at gennemskue, for siden klimavalget i 2019 har alle partier fået sig en klimapolitik. Men grøn snak er ikke nødvendigvis ensbetydende med en grøn politik. Det fortæller ph.d.-stipendiat Frederik Emil Appel Olsen fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Vært Maja Jensen har talt med ham om klimaretorik, greenwashing og greenhushing. Tilrettelæggelse af Tine Brinch Hansen. Originalmusik af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1275</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>47</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Integrationspolitik hen over midten</title><link>https://www.spreaker.com/episode/integrationspolitik-hen-over-midten--54038445</link><description><![CDATA[Man kan fristes til at tro, at danskernes holdning til integrationspolitik har ændret sig markant over de sidste årtier. Det er det indtryk, man får, når man hører om de stramninger, som mange danske politiske partier efterhånden ønsker. Men hvordan forholder det sig egentlig med danskernes holdning til indvandring? Hvornår blev udlændingedebatten sådan en politisk varm kartoffel? Og hvad betyder det for integrationen, når man indfører ghettopakker og tørklædeforbud? Det undersøger Tænketanken sammen med lektor i statskundskab, Kristina Bakkær Simonsen. Julie Meldgaard Harboe er vært. Musik af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/775ca6f8-1d8c-3e81-910a-cfcbd258042a</guid><pubDate>Wed, 12 Oct 2022 04:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038445/integrationspolitik.mp3" length="55669027" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Man kan fristes til at tro, at danskernes holdning til integrationspolitik har ændret sig markant over de sidste årtier. Det er det indtryk, man får, når man hører om de stramninger, som mange danske politiske partier efterhånden ønsker. Men hvordan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Man kan fristes til at tro, at danskernes holdning til integrationspolitik har ændret sig markant over de sidste årtier. Det er det indtryk, man får, når man hører om de stramninger, som mange danske politiske partier efterhånden ønsker. Men hvordan forholder det sig egentlig med danskernes holdning til indvandring? Hvornår blev udlændingedebatten sådan en politisk varm kartoffel? Og hvad betyder det for integrationen, når man indfører ghettopakker og tørklædeforbud? Det undersøger Tænketanken sammen med lektor i statskundskab, Kristina Bakkær Simonsen. Julie Meldgaard Harboe er vært. Musik af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1392</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>46</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>P-piller til mænd</title><link>https://www.spreaker.com/episode/p-piller-til-maend--54038459</link><description><![CDATA[Hvis du googler "P-piller til mænd", så dukker der en del artikler op, der proklamerer at nu er den snart på vej. Men hvis man graver lidt dybere og blot ser på artiklernes udgivelsesdato, så finder man ud af at den slags artikel nærmest bliver skrevet hvert halve år. Hvor langt er vi egentlig med den p-pille? Og hvorfor er den her ikke endnu? Vært Andrew Davidson mødes med læge og forsker ved Afdeling for vækst og reproduktion Anders Rehfeld, der netop er ved at udvikle et præparat, der kan fungere som en p-pille til mænd. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/88aabdd7-4a5d-3310-9c3c-55c5989ed25f</guid><pubDate>Fri, 30 Sep 2022 03:20:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038459/t_nketanken_ppiller_til_m_nd94fjg.mp3" length="48767476" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Hvis du googler "P-piller til mænd", så dukker der en del artikler op, der proklamerer at nu er den snart på vej. Men hvis man graver lidt dybere og blot ser på artiklernes udgivelsesdato, så finder man ud af at den slags artikel nærmest bliver...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvis du googler "P-piller til mænd", så dukker der en del artikler op, der proklamerer at nu er den snart på vej. Men hvis man graver lidt dybere og blot ser på artiklernes udgivelsesdato, så finder man ud af at den slags artikel nærmest bliver skrevet hvert halve år. Hvor langt er vi egentlig med den p-pille? Og hvorfor er den her ikke endnu? Vært Andrew Davidson mødes med læge og forsker ved Afdeling for vækst og reproduktion Anders Rehfeld, der netop er ved at udvikle et præparat, der kan fungere som en p-pille til mænd. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1220</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>44</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Din hjerne på p-piller</title><link>https://www.spreaker.com/episode/din-hjerne-pa-p-piller--54038486</link><description><![CDATA[Der er i dag omkring 25 % færre kvinder, der tager p-piller, end der var for ti år siden. Et stort dyk, der måske hænger sammen med et øget fokus på pillernes bivirkninger - ikke blot de fysiske, men også de psykiske. Men hvad ved vi overhovedet om, hvordan hormonprævention påvirker hjernen? Hvorfor får nogen depressive symptomer og andre humørpåvirkninger af pillerne? Og hvorfor er det så underbelyst og svært at forske i de her bivirkninger? Det dykker Søren Vinther ned i, for han er læge og ph.d.-studerende ved Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed og forsker netop på, hvordan p-piller kan påvirke kroppen og hjernen. Julie Meldgaard Harboe er vært. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/d0caca34-9019-31bb-8c05-c9596bc42308</guid><pubDate>Fri, 30 Sep 2022 03:16:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038486/p_piller_hormoner_og_bivirkninger_f_rdig_7buyn.mp3" length="49034970" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Der er i dag omkring 25 % færre kvinder, der tager p-piller, end der var for ti år siden. Et stort dyk, der måske hænger sammen med et øget fokus på pillernes bivirkninger - ikke blot de fysiske, men også de psykiske. Men hvad ved vi overhovedet om,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er i dag omkring 25 % færre kvinder, der tager p-piller, end der var for ti år siden. Et stort dyk, der måske hænger sammen med et øget fokus på pillernes bivirkninger - ikke blot de fysiske, men også de psykiske. Men hvad ved vi overhovedet om, hvordan hormonprævention påvirker hjernen? Hvorfor får nogen depressive symptomer og andre humørpåvirkninger af pillerne? Og hvorfor er det så underbelyst og svært at forske i de her bivirkninger? Det dykker Søren Vinther ned i, for han er læge og ph.d.-studerende ved Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed og forsker netop på, hvordan p-piller kan påvirke kroppen og hjernen. Julie Meldgaard Harboe er vært. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1226</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>43</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>En lille pille med en stor betydning</title><link>https://www.spreaker.com/episode/en-lille-pille-med-en-stor-betydning--54038484</link><description><![CDATA[I 1966 kom p-pillen på markedet i Danmark, og den fik en stor betydning for kvinder, der var seksuelt aktive, men ikke ønskede at blive gravide. For den lille pille var sikker, usynlig og gav kvinderne mere frihed og kontrol. Vært Maja Jensen har inviteret historiker Anne Sørensen fra Aarhus Universitet i studiet for at fortælle om, hvilken betydning den lille pille fik for kvinderne, da den kom på markedet i Danmark i 1966. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk. I dette afsnit er der brugt et klip fra DR-programmet Husker Du årtierne: Året er 1963. Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/28b65a6b-201d-3f79-b217-32c778839501</guid><pubDate>Fri, 30 Sep 2022 03:11:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038484/ppillens_historiebjfrd.mp3" length="65888129" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I 1966 kom p-pillen på markedet i Danmark, og den fik en stor betydning for kvinder, der var seksuelt aktive, men ikke ønskede at blive gravide. For den lille pille var sikker, usynlig og gav kvinderne mere frihed og kontrol. Vært Maja Jensen har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 1966 kom p-pillen på markedet i Danmark, og den fik en stor betydning for kvinder, der var seksuelt aktive, men ikke ønskede at blive gravide. For den lille pille var sikker, usynlig og gav kvinderne mere frihed og kontrol. Vært Maja Jensen har inviteret historiker Anne Sørensen fra Aarhus Universitet i studiet for at fortælle om, hvilken betydning den lille pille fik for kvinderne, da den kom på markedet i Danmark i 1966. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk. I dette afsnit er der brugt et klip fra DR-programmet Husker Du årtierne: Året er 1963. Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1648</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>45</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Abort, prævention og splittelse i det konservative USA</title><link>https://www.spreaker.com/episode/abort-praevention-og-splittelse-i-det-konservative-usa--54038441</link><description><![CDATA[I USA har der hen over sommeren været store folkelige protester for omstødelsen af den dom, der gav de amerikanske kvinder ret til fri abort. Det har medført en frygt for, hvad det næste mon bliver. Omstødelsen af denne her dom handler nemlig ikke kun om abort – den har også skabt en frygt for, om fx ægteskaber mellem homoseksuelle står for skud som det næste, eller om retten til prævention også er til debat. Hvorfor påvirkes lovgivningen i USA af religiøse overbevisninger? Hvad er det for en udvikling, vi ser lige nu? Det fortæller ph.d. og lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, i dette afsnit af Tænketanken. Julie Meldgaard Harboe er vært. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.  ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/c92bfa33-e2b5-3cec-bffd-f62fe6f75c0d</guid><pubDate>Fri, 30 Sep 2022 03:08:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038441/abort_pr_vention_og_splittelse_i_det_konservative_usa6ghig.mp3" length="62002154" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I USA har der hen over sommeren været store folkelige protester for omstødelsen af den dom, der gav de amerikanske kvinder ret til fri abort. Det har medført en frygt for, hvad det næste mon bliver. Omstødelsen af denne her dom handler nemlig ikke kun...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I USA har der hen over sommeren været store folkelige protester for omstødelsen af den dom, der gav de amerikanske kvinder ret til fri abort. Det har medført en frygt for, hvad det næste mon bliver. Omstødelsen af denne her dom handler nemlig ikke kun om abort – den har også skabt en frygt for, om fx ægteskaber mellem homoseksuelle står for skud som det næste, eller om retten til prævention også er til debat. Hvorfor påvirkes lovgivningen i USA af religiøse overbevisninger? Hvad er det for en udvikling, vi ser lige nu? Det fortæller ph.d. og lektor i amerikansk historie ved Syddansk Universitet, Niels Bjerre-Poulsen, i dette afsnit af Tænketanken. Julie Meldgaard Harboe er vært. Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.  ]]></itunes:summary><itunes:duration>1551</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>42</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvem vil tage sig af vores børn og syge?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvem-vil-tage-sig-af-vores-born-og-syge--54038488</link><description><![CDATA[Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Den offentlige velfærd – skoler, daginstitutioner, sygehuse og plejehjem – har stor politisk bevågenhed. Alle vil gerne sikre bedst mulige forhold for vores børn, vores syge og vores gamle. Men ofte handler løsningerne om at skrue op for detailstyringen og øge kravene til dokumentation og kvalitetssikring. Så hvorfor står denne type løsningsmodeller for velfærden i vejen for, at vi kan få de hænder, der mangler? Og hvordan påvirker stress, udbrændthed og utallige dokumentationskrav følelsen af meningsfuldhed i de her professioner? Det er noget af det, Jan Thorhauge Frederiksen tager fat på i denne uges udgave af Vid&amp;Sans' podcast Tænketanken. Julie Meldgaard Harboe er vært.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/e83b91fc-f0b6-355b-9320-b7f46d2e545e</guid><pubDate>Wed, 14 Sep 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038488/hvem_skal_tage_sig_af_vores_b_rn_og_syge6nda5.mp3" length="59777566" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Den offentlige velfærd – skoler, daginstitutioner, sygehuse og plejehjem – har stor politisk bevågenhed. Alle vil gerne sikre bedst mulige forhold for vores børn, vores syge og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Den offentlige velfærd – skoler, daginstitutioner, sygehuse og plejehjem – har stor politisk bevågenhed. Alle vil gerne sikre bedst mulige forhold for vores børn, vores syge og vores gamle. Men ofte handler løsningerne om at skrue op for detailstyringen og øge kravene til dokumentation og kvalitetssikring. Så hvorfor står denne type løsningsmodeller for velfærden i vejen for, at vi kan få de hænder, der mangler? Og hvordan påvirker stress, udbrændthed og utallige dokumentationskrav følelsen af meningsfuldhed i de her professioner? Det er noget af det, Jan Thorhauge Frederiksen tager fat på i denne uges udgave af Vid&amp;Sans' podcast Tænketanken. Julie Meldgaard Harboe er vært.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1495</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>41</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvorfor rammes så mange af fødselsdepression?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvorfor-rammes-sa-mange-af-fodselsdepression--54038447</link><description><![CDATA[Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor. Hvordan ændres vores biologi under graviditeten? Hvorfor reagerer nogle positivt og andre negativt på forandringer i hormonbalancen og hjernens signalsystemer? Hvordan kan det være, at nogle er mere disponerede for fødselsdepression end andre? Alt dette forklarer Vibe Frøkjær mere om i denne uges udgave af Vid&amp;Sans’ podcast, Tænketanken. Julie Meldgaard-Harboe er vært.   Musik og underlægning er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/d3d303d8-3c5e-3b43-925a-12a7f74cf525</guid><pubDate>Wed, 31 Aug 2022 04:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038447/hvorfor_f_r_s_mange_en_f_dselsdepression_2_6bp3p.mp3" length="69373909" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor. Hvordan ændres vores biologi under graviditeten? Hvorfor reagerer nogle positivt og andre negativt på forandringer i hormonbalancen og hjernens signalsystemer? Hvordan kan det være, at nogle er mere disponerede for fødselsdepression end andre? Alt dette forklarer Vibe Frøkjær mere om i denne uges udgave af Vid&amp;Sans’ podcast, Tænketanken. Julie Meldgaard-Harboe er vært.   Musik og underlægning er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1735</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>40</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Pinkwashing: Hvem støtter LGBT-rettigheder i næste uge?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pinkwashing-hvem-stotter-lgbt-rettigheder-i-naeste-uge--54038451</link><description><![CDATA[Det er ikke nok, at virksomheder kipper med regnbueflaget under Pride-paraden. Hvis de vil støtte LGBT+ personers rettigheder, kræver det handling - hele året. Det mener Jannick Friis Christensen, der er postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Han forsker i samarbejdet mellem virksomheder og Pride i Danmark. Hvis virksomhederne kun støtter ved at lave deres logo regnbuefarvet eller sælge regnbuefarvede produkter i deres butikker, kan de blive anklaget for pinkwashing. Hvordan undgår virksomhederne det? Og hvad er det gode samarbejde mellem virksomheder og Pride? Det er nogle af de spørgsmål, Jannick Friis Christensen svarer på i dette afsnit af Tænketanken.   Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.  I dette afsnit er der brugt et lydklip fra forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksens åbningstale ved Copenhagen Pride 2022.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/57f841b3-7856-3fe0-bae9-3c645de8e183</guid><pubDate>Wed, 17 Aug 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038451/pride_og_pinkwashing_til_upload9sj5f.mp3" length="63910137" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Det er ikke nok, at virksomheder kipper med regnbueflaget under Pride-paraden. Hvis de vil støtte LGBT+ personers rettigheder, kræver det handling - hele året. Det mener Jannick Friis Christensen, der er postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er ikke nok, at virksomheder kipper med regnbueflaget under Pride-paraden. Hvis de vil støtte LGBT+ personers rettigheder, kræver det handling - hele året. Det mener Jannick Friis Christensen, der er postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Han forsker i samarbejdet mellem virksomheder og Pride i Danmark. Hvis virksomhederne kun støtter ved at lave deres logo regnbuefarvet eller sælge regnbuefarvede produkter i deres butikker, kan de blive anklaget for pinkwashing. Hvordan undgår virksomhederne det? Og hvad er det gode samarbejde mellem virksomheder og Pride? Det er nogle af de spørgsmål, Jannick Friis Christensen svarer på i dette afsnit af Tænketanken.   Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.  I dette afsnit er der brugt et lydklip fra forpersonen for Copenhagen Pride, Lars Henriksens åbningstale ved Copenhagen Pride 2022.]]></itunes:summary><itunes:duration>1598</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>39</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Studerende med højtuddannede forældre har ’hjemmebanefordel’</title><link>https://www.spreaker.com/episode/studerende-med-hojtuddannede-foraeldre-har-hjemmebanefordel--54038458</link><description><![CDATA[Det burde ikke betyde noget, hvilken uddannelse de studerende forældre har. Men det gør det. Unge med kortuddannelse forældre har sværere ved at blive optaget på en videregående uddannelse. Og hvis de kommer ind, har de 10-15% større risiko for at falde fra. Det fortæller Jens-Peter Thomsen, seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der er gæst i Tænketanken. Børn af Højtuddannede forældre har nemlig hjemmebanefordel – både i forhold til at komme ind på en videregående uddannelse og i forhold til at gennemføre uddannelsen.  Men hvorfor er der så store sociale forskelle på, hvem der bliver optaget på og gennemfører en videregående uddannelse? Og er der noget vi kan gøre, for at få mere social mobilitet i Danmark? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i podcasten.  ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/30862d95-c701-3b6b-be22-b365d367ea59</guid><pubDate>Wed, 03 Aug 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038458/studerende_med_h_jtuddannede_for_ldre_har_hjemmebanefordel_bnkv4.mp3" length="66611199" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Det burde ikke betyde noget, hvilken uddannelse de studerende forældre har. Men det gør det. Unge med kortuddannelse forældre har sværere ved at blive optaget på en videregående uddannelse. Og hvis de kommer ind, har de 10-15% større risiko for at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det burde ikke betyde noget, hvilken uddannelse de studerende forældre har. Men det gør det. Unge med kortuddannelse forældre har sværere ved at blive optaget på en videregående uddannelse. Og hvis de kommer ind, har de 10-15% større risiko for at falde fra. Det fortæller Jens-Peter Thomsen, seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der er gæst i Tænketanken. Børn af Højtuddannede forældre har nemlig hjemmebanefordel – både i forhold til at komme ind på en videregående uddannelse og i forhold til at gennemføre uddannelsen.  Men hvorfor er der så store sociale forskelle på, hvem der bliver optaget på og gennemfører en videregående uddannelse? Og er der noget vi kan gøre, for at få mere social mobilitet i Danmark? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i podcasten.  ]]></itunes:summary><itunes:duration>1666</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>38</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvorfor går fodbold og vold hånd i hånd?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvorfor-gar-fodbold-og-vold-hand-i-hand--54038452</link><description><![CDATA[Ovenpå skandalen ved årets Champions League finale er der kommet øget fokus på at få gjort op med den vold, som synes at klæbe mere til fodbold end nogen andre sportsgrene. Optøjer har altid været en del af fodbold - men hvorfor? Det kan du få svar på i Tænketanken denne uge, når podcasten får besøg af Arve Hjelseth, der er  professor i sportssociologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/b7d458e1-e8f7-323a-98b8-c8db1b8f9a13</guid><pubDate>Wed, 29 Jun 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038452/fodboldopt_jer_med_lyddesign8w341.mp3" length="58524733" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Ovenpå skandalen ved årets Champions League finale er der kommet øget fokus på at få gjort op med den vold, som synes at klæbe mere til fodbold end nogen andre sportsgrene. Optøjer har altid været en del af fodbold - men hvorfor? Det kan du få svar på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ovenpå skandalen ved årets Champions League finale er der kommet øget fokus på at få gjort op med den vold, som synes at klæbe mere til fodbold end nogen andre sportsgrene. Optøjer har altid været en del af fodbold - men hvorfor? Det kan du få svar på i Tænketanken denne uge, når podcasten får besøg af Arve Hjelseth, der er  professor i sportssociologi ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1464</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>37</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Opgør med krigsforbrydelser er værd at vente på</title><link>https://www.spreaker.com/episode/opgor-med-krigsforbrydelser-er-vaerd-at-vente-pa--54038455</link><description><![CDATA[I starten af april, da de russiske styrker trak sig tilbage fra Butja - en forstad til Ukraines hovedstad Kyiv – blev hele verden ramt af grufulde og hjerteskærende billeder af døde civile, der lå bagbundet og skudt i Butjas gader. Rusland benægtede at have begået disse krigsforbrydelser, men de mange beviser fortæller en anden historie. De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens regler i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid inden, vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi. Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet, fortæller om krigsforbrydelser i denne uges udgave af podcasten Tænketanken. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/df4c6b64-1944-3e05-a1de-9190e761d9c3</guid><pubDate>Wed, 22 Jun 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038455/krigsforbrydelser_til_upload9yc9e.mp3" length="58599966" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I starten af april, da de russiske styrker trak sig tilbage fra Butja - en forstad til Ukraines hovedstad Kyiv – blev hele verden ramt af grufulde og hjerteskærende billeder af døde civile, der lå bagbundet og skudt i Butjas gader. Rusland benægtede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I starten af april, da de russiske styrker trak sig tilbage fra Butja - en forstad til Ukraines hovedstad Kyiv – blev hele verden ramt af grufulde og hjerteskærende billeder af døde civile, der lå bagbundet og skudt i Butjas gader. Rusland benægtede at have begået disse krigsforbrydelser, men de mange beviser fortæller en anden historie. De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens regler i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid inden, vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi. Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor i folkeret ved Københavns Universitet, fortæller om krigsforbrydelser i denne uges udgave af podcasten Tænketanken. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1465</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>36</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Følelsesmæssig polarisering er ødelæggende for demokratiet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/folelsesmaessig-polarisering-er-odelaeggende-for-demokratiet--54038460</link><description><![CDATA[I sidste uge tog USA hul på det retslige efterspil efter stormløbet på Kongressen i januar sidste år – et af de voldsomste anslag mod det amerikanske demokrati i nyere tid. Trump-støtternes faste overbevisning om, at Joe Bidens valgsejr byggede på svindel, blev mødt med international forfærdelse, fordømmelse – og undren: Mente demonstranterne virkelig i ramme alvor, at Demokraterne havde snydt sig til præsidentmagten?  Fænomenet kaldes bias, og er en af de alvorligste udfordringer for demokratiet. Men hvad er bias, hvad skyldes det – og hvad gør vi ved det? Det har Tænketanken inviteret Filip Kiil i studiet for at forklare. Han er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/36f80a55-66c0-3ddf-862a-13cb322348f6</guid><pubDate>Wed, 15 Jun 2022 03:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038460/bias_med_lydlig_introa09ed.mp3" length="58610415" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I sidste uge tog USA hul på det retslige efterspil efter stormløbet på Kongressen i januar sidste år – et af de voldsomste anslag mod det amerikanske demokrati i nyere tid. Trump-støtternes faste overbevisning om, at Joe Bidens valgsejr byggede på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I sidste uge tog USA hul på det retslige efterspil efter stormløbet på Kongressen i januar sidste år – et af de voldsomste anslag mod det amerikanske demokrati i nyere tid. Trump-støtternes faste overbevisning om, at Joe Bidens valgsejr byggede på svindel, blev mødt med international forfærdelse, fordømmelse – og undren: Mente demonstranterne virkelig i ramme alvor, at Demokraterne havde snydt sig til præsidentmagten?  Fænomenet kaldes bias, og er en af de alvorligste udfordringer for demokratiet. Men hvad er bias, hvad skyldes det – og hvad gør vi ved det? Det har Tænketanken inviteret Filip Kiil i studiet for at forklare. Han er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1466</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>35</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danskernes alkoholproblem handler om kultur</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danskernes-alkoholproblem-handler-om-kultur--54038483</link><description><![CDATA[12 genstande. Så meget drikker den voksne gennemsnitsdansker hver uge. Det er mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men tallet er ikke i sig selv voldsomt. I internationale sammenligninger af alkoholforbrug ligger Danmark faktisk nogenlunde i midten. Det bliver straks mere bekymrende, når man ser på alkoholens sundhedsskadelige konsekvenser. Det vurderes at alkohol hvert år koster 3.000-4.000 danskere livet. Hvordan kan det være?  Lyt med og få svaret, når professor og alkoholforsker Janne Tolstrup fra Syddansk Universitet besøger Tænketanken.    Musik og underlægning er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/02b3a60a-8200-3a2d-9a18-167c4046431e</guid><pubDate>Wed, 08 Jun 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038483/den_danske_alkoholkultur7vo6y.mp3" length="61499558" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>12 genstande. Så meget drikker den voksne gennemsnitsdansker hver uge. Det er mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men tallet er ikke i sig selv voldsomt. I internationale sammenligninger af alkoholforbrug ligger Danmark faktisk nogenlunde i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[12 genstande. Så meget drikker den voksne gennemsnitsdansker hver uge. Det er mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men tallet er ikke i sig selv voldsomt. I internationale sammenligninger af alkoholforbrug ligger Danmark faktisk nogenlunde i midten. Det bliver straks mere bekymrende, når man ser på alkoholens sundhedsskadelige konsekvenser. Det vurderes at alkohol hvert år koster 3.000-4.000 danskere livet. Hvordan kan det være?  Lyt med og få svaret, når professor og alkoholforsker Janne Tolstrup fra Syddansk Universitet besøger Tænketanken.    Musik og underlægning er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1538</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>34</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Opsigelsesbølgen kalder på en ny ledelsesstil</title><link>https://www.spreaker.com/episode/opsigelsesbolgen-kalder-pa-en-ny-ledelsesstil--54038485</link><description><![CDATA[Siden foråret 2021 er antallet af opsigelser skudt i vejret. I kølvandet på corona-nedlukningerne har mange genovervejet deres arbejdsliv og sagt op for at finde et job med mere mening. Bølgen bliver kaldt 'the big quit', og den er særligt tydelig i USA, men også i lande som England, Tyskland og Danmark. Arbejdet skal give mening. Og det er faktisk ikke så svært at forstærke følelsen af meningsfuldhed på arbejdspladsen. Det mener organisationspsykolog og forsker Liv Starheim, der besøger Tænketanken i denne uge. Hun fortæller, at der er brug for en ny ledelsesstil på mange danske arbejdspladser - og forandringerne er på vej.   Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/e3201b90-edf0-3415-a80a-88d57903f732</guid><pubDate>Wed, 01 Jun 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038485/hvordan_skaber_lederen_et_meningsfyldt_arbejdeakhdz.mp3" length="55907264" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Siden foråret 2021 er antallet af opsigelser skudt i vejret. I kølvandet på corona-nedlukningerne har mange genovervejet deres arbejdsliv og sagt op for at finde et job med mere mening. Bølgen bliver kaldt 'the big quit', og den er særligt tydelig i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Siden foråret 2021 er antallet af opsigelser skudt i vejret. I kølvandet på corona-nedlukningerne har mange genovervejet deres arbejdsliv og sagt op for at finde et job med mere mening. Bølgen bliver kaldt 'the big quit', og den er særligt tydelig i USA, men også i lande som England, Tyskland og Danmark. Arbejdet skal give mening. Og det er faktisk ikke så svært at forstærke følelsen af meningsfuldhed på arbejdspladsen. Det mener organisationspsykolog og forsker Liv Starheim, der besøger Tænketanken i denne uge. Hun fortæller, at der er brug for en ny ledelsesstil på mange danske arbejdspladser - og forandringerne er på vej.   Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1398</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>33</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danske musikfestivaler – hippiedrømme og big business</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danske-musikfestivaler-hippiedromme-og-big-business--54038446</link><description><![CDATA[Festivalsæsonen er i gang i Danmark, og henover sommeren kan danskerne besøge et hav af festivaler: Fra små lokale weekend-arrangementer til internationale megabegivenheder som Roskilde Festival. hvad skyldes den danske festivalkulturs succes? For at få svar på det, har Tænketanken inviteret Fabian Holt i studiet. Han er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC og har forsket i festivaler siden 00'erne, hvor det danske festivalboom for alvor tog fart.   Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/dad7a4a0-1ed5-3505-822a-6098064d585d</guid><pubDate>Wed, 25 May 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038446/danske_musikfestivaler_hippiedr_mme_og_big_business9l2kb.mp3" length="49289925" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Festivalsæsonen er i gang i Danmark, og henover sommeren kan danskerne besøge et hav af festivaler: Fra små lokale weekend-arrangementer til internationale megabegivenheder som Roskilde Festival. hvad skyldes den danske festivalkulturs succes? For at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Festivalsæsonen er i gang i Danmark, og henover sommeren kan danskerne besøge et hav af festivaler: Fra små lokale weekend-arrangementer til internationale megabegivenheder som Roskilde Festival. hvad skyldes den danske festivalkulturs succes? For at få svar på det, har Tænketanken inviteret Fabian Holt i studiet. Han er lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC og har forsket i festivaler siden 00'erne, hvor det danske festivalboom for alvor tog fart.   Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1233</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>32</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>På sporet af den karismatiske leder</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pa-sporet-af-den-karismatiske-leder--54038463</link><description><![CDATA[Kan vi blive klogere på Vladimir Putin og Volodomyr Zelenskyj ved at studere Silvio Berlusconi og Benito Mussolini? Det mener ugens gæst i Tænketanken. Italiensk politik kan lære os meget om betydningen af politisk karisma – f.eks. i den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine, hvor både Putins og Zelenskyjs offentlige fremtræden er nøje gennemtænkt og koreograferet ned til mindste detalje. Lyt med når Maja Jensen får besøg af Alberte Bové Rud, ph.d.-studerende ved DIIS og Idehistorie på Aarhus Universitet.   Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/2e6b7c51-e8ef-309b-a0fc-6f457b18896c</guid><pubDate>Wed, 18 May 2022 02:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038463/karismatiske_ledere_til_uploada250l.mp3" length="72095868" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Kan vi blive klogere på Vladimir Putin og Volodomyr Zelenskyj ved at studere Silvio Berlusconi og Benito Mussolini? Det mener ugens gæst i Tænketanken. Italiensk politik kan lære os meget om betydningen af politisk karisma – f.eks. i den aktuelle...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kan vi blive klogere på Vladimir Putin og Volodomyr Zelenskyj ved at studere Silvio Berlusconi og Benito Mussolini? Det mener ugens gæst i Tænketanken. Italiensk politik kan lære os meget om betydningen af politisk karisma – f.eks. i den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine, hvor både Putins og Zelenskyjs offentlige fremtræden er nøje gennemtænkt og koreograferet ned til mindste detalje. Lyt med når Maja Jensen får besøg af Alberte Bové Rud, ph.d.-studerende ved DIIS og Idehistorie på Aarhus Universitet.   Originalmusik er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1803</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>31</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fra sangkonkurrence til symbolpolitisk slagmark</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fra-sangkonkurrence-til-symbolpolitisk-slagmark--54038453</link><description><![CDATA[Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. På godt og ondt har det årlige grandprix-slag altid været en prisme for de internationale relationer i Europa. Konkurrencen er demonstrativt upolitisk, men netop derfor er den så velegnet som platform for symbolpolitik og national imagepleje. Tænketanken har i denne uge besøg af Lisanne Wilken, der er lektor i europastudier på Aarhus Universitet. Hun fortæller om magt og musik, konflikter og kultur gennem grandprix-historien.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/760a87dc-e278-3c99-ac9e-9109e4c8421b</guid><pubDate>Wed, 11 May 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038453/fra_sangkonkurrence_til_symbolpolitisk_slagmark7x8la.mp3" length="69155525" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. På godt og ondt har det årlige grandprix-slag altid været en prisme for de internationale relationer i Europa....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. På godt og ondt har det årlige grandprix-slag altid været en prisme for de internationale relationer i Europa. Konkurrencen er demonstrativt upolitisk, men netop derfor er den så velegnet som platform for symbolpolitik og national imagepleje. Tænketanken har i denne uge besøg af Lisanne Wilken, der er lektor i europastudier på Aarhus Universitet. Hun fortæller om magt og musik, konflikter og kultur gennem grandprix-historien.]]></itunes:summary><itunes:duration>1729</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>30</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Farvel til træmarkerne</title><link>https://www.spreaker.com/episode/farvel-til-traemarkerne--54038457</link><description><![CDATA[De danske skove er artsfattige. I hvert fald dem, der bruges til kommerciel skovdrift. Og det er et problem for de rødlistede arter og for biodiversiteten. Jesper Erenskjold Moeslund kalder den slags skove for 'træmarker'. Han forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet og Maja Jensen mødes med ham til en gåtur i skoven og en snak om truede arter og skoven som levested. Hvorfor trives  planter, dyr og svampe bedre i den urørte skov? Og får vi en fremtid med færre træmarker? Det får du svaret på i Tænketanken denne uge. Musik er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/0c9966d7-974f-349e-89d8-dae4e38e09c1</guid><pubDate>Wed, 04 May 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038457/truede_arter_i_danmark_6us7g.mp3" length="64332276" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>De danske skove er artsfattige. I hvert fald dem, der bruges til kommerciel skovdrift. Og det er et problem for de rødlistede arter og for biodiversiteten. Jesper Erenskjold Moeslund kalder den slags skove for 'træmarker'. Han forsker i biodiversitet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De danske skove er artsfattige. I hvert fald dem, der bruges til kommerciel skovdrift. Og det er et problem for de rødlistede arter og for biodiversiteten. Jesper Erenskjold Moeslund kalder den slags skove for 'træmarker'. Han forsker i biodiversitet ved Aarhus Universitet og Maja Jensen mødes med ham til en gåtur i skoven og en snak om truede arter og skoven som levested. Hvorfor trives  planter, dyr og svampe bedre i den urørte skov? Og får vi en fremtid med færre træmarker? Det får du svaret på i Tænketanken denne uge. Musik er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1609</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>29</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvordan kommer vi ældres ensomhed til livs?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvordan-kommer-vi-aeldres-ensomhed-til-livs--54038479</link><description><![CDATA[Vi lever længere og længere. Ifølge den nationale sundhedsprofil 2021 er danskernes middellevetid steget ca. 3 år siden 2010 - men hvordan har de ældre det i de ekstra leveår? Svaret er ikke 100 pct. opløftende. Bl.a. kæmper mange ældre med stigende ensomhed, og det har stor betydning for både deres mentale og fysiske helbred. Men er der overhovedet noget vi som samfund kan gøre, for at de ældre føler sig mindre alene? Det er en "kæmpe udfordring" fortæller professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Rikke Lund fra Københavns Universitet, som er gæst i Tænketanken denne uge.   ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/76dd21c1-4c03-3c09-a6ca-41ebb0d33773</guid><pubDate>Wed, 27 Apr 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038479/ensomme_ldre_001bpnv4.mp3" length="71188897" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Vi lever længere og længere. Ifølge den nationale sundhedsprofil 2021 er danskernes middellevetid steget ca. 3 år siden 2010 - men hvordan har de ældre det i de ekstra leveår? Svaret er ikke 100 pct. opløftende. Bl.a. kæmper mange ældre med stigende...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi lever længere og længere. Ifølge den nationale sundhedsprofil 2021 er danskernes middellevetid steget ca. 3 år siden 2010 - men hvordan har de ældre det i de ekstra leveår? Svaret er ikke 100 pct. opløftende. Bl.a. kæmper mange ældre med stigende ensomhed, og det har stor betydning for både deres mentale og fysiske helbred. Men er der overhovedet noget vi som samfund kan gøre, for at de ældre føler sig mindre alene? Det er en "kæmpe udfordring" fortæller professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Rikke Lund fra Københavns Universitet, som er gæst i Tænketanken denne uge.   ]]></itunes:summary><itunes:duration>1780</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>28</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Køn i computerspil</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kon-i-computerspil--54038462</link><description><![CDATA[Tidligere i år udkom opfølgeren til computerspillet Horizon Zero Dawn fra 2017. Det har fået meget opmærksomhed for den kvindelige hovedperson. Hun er nemlig meget langt fra den typiske kvindefigur: letpåklædt og seksualiseret ung kvinde, der skal reddes - eller nedlægges. Hvordan kommer kønsforståelsen til udtryk i computerspil? Og hvorfor er det så ofte kvinden, der er i nød, og manden, der er modig og stærk? Maja Jensen taler med Ida Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Digital Design på IT-Universitetet. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/354d4ac3-69c8-3110-8377-06c6a418fa63</guid><pubDate>Wed, 20 Apr 2022 03:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038462/repr_sentation_i_computerspilayo1l.mp3" length="70712423" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Tidligere i år udkom opfølgeren til computerspillet Horizon Zero Dawn fra 2017. Det har fået meget opmærksomhed for den kvindelige hovedperson. Hun er nemlig meget langt fra den typiske kvindefigur: letpåklædt og seksualiseret ung kvinde, der skal...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Tidligere i år udkom opfølgeren til computerspillet Horizon Zero Dawn fra 2017. Det har fået meget opmærksomhed for den kvindelige hovedperson. Hun er nemlig meget langt fra den typiske kvindefigur: letpåklædt og seksualiseret ung kvinde, der skal reddes - eller nedlægges. Hvordan kommer kønsforståelsen til udtryk i computerspil? Og hvorfor er det så ofte kvinden, der er i nød, og manden, der er modig og stærk? Maja Jensen taler med Ida Jørgensen, der er postdoc ved Institut for Digital Design på IT-Universitetet. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1768</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>27</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Macron og Le Pen står ansigt til ansigt - igen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/macron-og-le-pen-star-ansigt-til-ansigt-igen--54038496</link><description><![CDATA[Den 24. april skal franskmændene vælge deres næste præsident: Emmanuel Macron eller Marine Le Pen. Og det er ikke første gang, de to politikere står ansigt til ansigt- de kæmpede også om præsidentposten i 2017, hvor Macron vandt med 66% af stemmerne. Meget har ændret sig siden 'oprøreren' Macron blev præsident og lovede at reformere fransk politik. Han har fået det lidet flatterende øgenavn 'de riges præsident'. Le Pen derimod er mere populær end nogensinde efter en valgkamp, hvor hun har rejst rundt i hele Frankrig og mødt befolkningen med et smil og klar til en selfie. I Tænketanken deler professor i Interkulturelle Studier Mette Zølner fra Aarhus Universitet sine betragtninger fra det franske præsidentvalg og peger på, hvad der kan blive tungen på vægtskålen, når franskmændene skal stemme igen om halvanden uge. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.   ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/5ccc8bb6-ce1d-3afa-9ae9-bb77d1834e42</guid><pubDate>Wed, 13 Apr 2022 02:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038496/untitled.mp3" length="61790040" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Den 24. april skal franskmændene vælge deres næste præsident: Emmanuel Macron eller Marine Le Pen. Og det er ikke første gang, de to politikere står ansigt til ansigt- de kæmpede også om præsidentposten i 2017, hvor Macron vandt med 66% af stemmerne....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den 24. april skal franskmændene vælge deres næste præsident: Emmanuel Macron eller Marine Le Pen. Og det er ikke første gang, de to politikere står ansigt til ansigt- de kæmpede også om præsidentposten i 2017, hvor Macron vandt med 66% af stemmerne. Meget har ændret sig siden 'oprøreren' Macron blev præsident og lovede at reformere fransk politik. Han har fået det lidet flatterende øgenavn 'de riges præsident'. Le Pen derimod er mere populær end nogensinde efter en valgkamp, hvor hun har rejst rundt i hele Frankrig og mødt befolkningen med et smil og klar til en selfie. I Tænketanken deler professor i Interkulturelle Studier Mette Zølner fra Aarhus Universitet sine betragtninger fra det franske præsidentvalg og peger på, hvad der kan blive tungen på vægtskålen, når franskmændene skal stemme igen om halvanden uge. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.   ]]></itunes:summary><itunes:duration>1545</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>26</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvordan hjælper vi traumatiserede flygtninge?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvordan-hjaelper-vi-traumatiserede-flygtninge--54038494</link><description><![CDATA[Mere end 3,7 millioner ukrainere er flygtet, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar. Over 24.000 af dem er taget til Danmark og har søgt om opholdstilladelse, og regeringen regner med, at flere end 100.000 ukrainske flygtninge kommer til Danmark. Nogen har mistet venner eller familie, nogen har set deres hjem blive ødelagt, og alle har oplevet, hvordan det er, når hele ens verden bliver vendt op og ned - uden varsel. Derfor er mange flygtninge traumatiserede, og nogle udvikler PTSD. Men hvad er posttraumatisk stressforstyrrelse, og hvordan behandler man lidelsen, som mellem 10 og 30% af alle flygtninge lider af? Det svarer forskningslektor  og overlæge Jessica Carlsson Lohmann på i Tænketanken.  Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/f34f6541-6a73-358a-9ec9-7adb1d2b3a60</guid><pubDate>Wed, 30 Mar 2022 01:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038494/flygtninge_til_upload_0019pya1.mp3" length="48162480" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Mere end 3,7 millioner ukrainere er flygtet, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar. Over 24.000 af dem er taget til Danmark og har søgt om opholdstilladelse, og regeringen regner med, at flere end 100.000 ukrainske flygtninge kommer til...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mere end 3,7 millioner ukrainere er flygtet, siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar. Over 24.000 af dem er taget til Danmark og har søgt om opholdstilladelse, og regeringen regner med, at flere end 100.000 ukrainske flygtninge kommer til Danmark. Nogen har mistet venner eller familie, nogen har set deres hjem blive ødelagt, og alle har oplevet, hvordan det er, når hele ens verden bliver vendt op og ned - uden varsel. Derfor er mange flygtninge traumatiserede, og nogle udvikler PTSD. Men hvad er posttraumatisk stressforstyrrelse, og hvordan behandler man lidelsen, som mellem 10 og 30% af alle flygtninge lider af? Det svarer forskningslektor  og overlæge Jessica Carlsson Lohmann på i Tænketanken.  Originalmusik er af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1205</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>24</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Valget om forsvarsforbeholdet vil få store konsekvenser</title><link>https://www.spreaker.com/episode/valget-om-forsvarsforbeholdet-vil-fa-store-konsekvenser--54038489</link><description><![CDATA[Ruslands invasion af Ukraine har skabt et øget fokus på at styrke den europæiske sikkerhed og det europæiske forsvar. Derfor skal vi i Danmark 1. juni stemme for eller imod at afskaffe forsvarsforbeholdet.  Folkeafstemningen handler om, hvorvidt Danmark skal træde helt ind i EU's forsvarspolitik. Men det handler i lige så høj grad om, hvilket signal vi sender til de andre EU-medlemslande i en tid, hvor der er krig i Europa. Det mener Rasmus Brun Pedersen, der er lektor ved institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Maja Jensen har inviteret ham i studiet til en snak om forsvarsforbeholdet, og hvilke konsekvenser det har at bevare eller afskaffe det.  I dette afsnit er der brugt et lydklip fra DR og musik af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/5067347b-4288-33d5-b3fa-bd4e758dfd38</guid><pubDate>Wed, 16 Mar 2022 01:35:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038489/forsvarsforbeholdet_podcast89lth.mp3" length="65914252" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Ruslands invasion af Ukraine har skabt et øget fokus på at styrke den europæiske sikkerhed og det europæiske forsvar. Derfor skal vi i Danmark 1. juni stemme for eller imod at afskaffe forsvarsforbeholdet.  Folkeafstemningen handler om, hvorvidt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ruslands invasion af Ukraine har skabt et øget fokus på at styrke den europæiske sikkerhed og det europæiske forsvar. Derfor skal vi i Danmark 1. juni stemme for eller imod at afskaffe forsvarsforbeholdet.  Folkeafstemningen handler om, hvorvidt Danmark skal træde helt ind i EU's forsvarspolitik. Men det handler i lige så høj grad om, hvilket signal vi sender til de andre EU-medlemslande i en tid, hvor der er krig i Europa. Det mener Rasmus Brun Pedersen, der er lektor ved institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Maja Jensen har inviteret ham i studiet til en snak om forsvarsforbeholdet, og hvilke konsekvenser det har at bevare eller afskaffe det.  I dette afsnit er der brugt et lydklip fra DR og musik af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1648</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>22</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sådan fungerer de økonomiske sanktioner mod Rusland</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sadan-fungerer-de-okonomiske-sanktioner-mod-rusland--54038464</link><description><![CDATA["Vi rammer Putin på pengepungen". Det sagde Mette Frederiksen, dagen efter Rusland invaderede Ukraine. Men hvad betyder det for Rusland, at mange banker er blevet udelukket fra betalingssystemet SWIFT, at russiske varer bliver boykottet, og at den russiske valuta er i frit fald? Kan sanktioner vinde over bomber og soldater? Det spørgsmål Maja Jensen til professor i økonomi, Philipp Schröder, fra Aarhus Universitet i dette afsnit af Tænketanken.  Andrew Davidson har redigeret ugens afsnit, og musikken er af Sejer Villadsen.   ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/80efbc83-4f89-3192-a476-619429207563</guid><pubDate>Wed, 09 Mar 2022 02:35:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038464/t_nketanken_sanktionera7sdg.mp3" length="69239117" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>"Vi rammer Putin på pengepungen". Det sagde Mette Frederiksen, dagen efter Rusland invaderede Ukraine. Men hvad betyder det for Rusland, at mange banker er blevet udelukket fra betalingssystemet SWIFT, at russiske varer bliver boykottet, og at den...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA["Vi rammer Putin på pengepungen". Det sagde Mette Frederiksen, dagen efter Rusland invaderede Ukraine. Men hvad betyder det for Rusland, at mange banker er blevet udelukket fra betalingssystemet SWIFT, at russiske varer bliver boykottet, og at den russiske valuta er i frit fald? Kan sanktioner vinde over bomber og soldater? Det spørgsmål Maja Jensen til professor i økonomi, Philipp Schröder, fra Aarhus Universitet i dette afsnit af Tænketanken.  Andrew Davidson har redigeret ugens afsnit, og musikken er af Sejer Villadsen.   ]]></itunes:summary><itunes:duration>1731</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Når vi lukker lyden ude, lukker vi verden ude</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-vi-lukker-lyden-ude-lukker-vi-verden-ude--54038493</link><description><![CDATA[Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens Boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle pludselig var meget tæt hele tiden. Der er altid lyd i en podcast. Men i denne uge er der særlig lyd på tapetet i Tænketanken. I ugens afsnit, er det nemlig lyden i sig selv, der er selve nyheden, når Andrew Davidson mødes med lydforsker Marie Koldkjær Højlund – og undersøger Danmarks lydbillede før, under og efter Corona.  Andrew Davidson er vært, og redaktionen består af Maja Jensen og Anne Engedal. Musikken er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/8c39c932-7526-3816-a152-d85414f0d8b5</guid><pubDate>Wed, 02 Mar 2022 02:29:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038493/t_nketanken_st_j7c3vn.mp3" length="67191117" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens Boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens Boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle pludselig var meget tæt hele tiden. Der er altid lyd i en podcast. Men i denne uge er der særlig lyd på tapetet i Tænketanken. I ugens afsnit, er det nemlig lyden i sig selv, der er selve nyheden, når Andrew Davidson mødes med lydforsker Marie Koldkjær Højlund – og undersøger Danmarks lydbillede før, under og efter Corona.  Andrew Davidson er vært, og redaktionen består af Maja Jensen og Anne Engedal. Musikken er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1680</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vildt naturligt?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vildt-naturligt--54038472</link><description><![CDATA[Tænketanken rykker ud i naturen, når ugens vært, Andrew Davidson, tager til Mols  for at mødes med Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet. Det skal nemlig handle om naturnationalparker.  I juni 2020 indgik regeringen en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at etablere 15 naturnationalparker. I dette forår vil regeringen udpege, hvor de skal være, men allerede nu er de blevet genstand for vild debat.  I sidste uge blev der så føjet et nyt kapitel til dramaet: Epinion udkom med en undersøgelse, der viser, hvad almindelige danskere mener om de planlagte naturnationalparker. Og resultatet af den tegner et lidt overraskende billede for nogle af debattens kombattanter. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/aaaf5fc5-c2b8-3e0b-9f4e-a9331cf0e590</guid><pubDate>Wed, 23 Feb 2022 02:35:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038472/t_nketanken_rewilding_og_naturnationalparker_v07sa69.mp3" length="62185011" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Tænketanken rykker ud i naturen, når ugens vært, Andrew Davidson, tager til Mols  for at mødes med Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet. Det skal nemlig handle om naturnationalparker.  I juni 2020 indgik regeringen en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Tænketanken rykker ud i naturen, når ugens vært, Andrew Davidson, tager til Mols  for at mødes med Rasmus Ejrnæs, seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet. Det skal nemlig handle om naturnationalparker.  I juni 2020 indgik regeringen en aftale med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om at etablere 15 naturnationalparker. I dette forår vil regeringen udpege, hvor de skal være, men allerede nu er de blevet genstand for vild debat.  I sidste uge blev der så føjet et nyt kapitel til dramaet: Epinion udkom med en undersøgelse, der viser, hvad almindelige danskere mener om de planlagte naturnationalparker. Og resultatet af den tegner et lidt overraskende billede for nogle af debattens kombattanter. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1555</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Gyserfans klarede sig bedre gennem corona-pandemien</title><link>https://www.spreaker.com/episode/gyserfans-klarede-sig-bedre-gennem-corona-pandemien--54038490</link><description><![CDATA[Er du glad for gyserfilm? Så har du sandsynligvis været bedre til at tackle corona-pandemien og perioderne med lockdown, end den del af befolkningen, der er mindre glade for at blive bange for sjov. Ny forskning fra Aarhus Universitet peger nemlig på en sammenhæng mellem dét at være horror-fan og dét at have haft det mentalt bedre under pandemien end de fleste. Forskerne bag studiet mener, at man kan træne sin frygthåndtering ved at se gys på jævnlig basis. I Tænketanken i denne uge, besøger Andrew Davidson horrorforsker Mathias Clasen, der er lektor i litteratur og medier på Aarhus Universitet og en del af det nye forskningsprojekt. Sammen gør de dig klogere på, hvorfor det er godt at blive bange for sjov. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/797e3911-8136-352f-987e-6a4288ee3d8e</guid><pubDate>Wed, 16 Feb 2022 07:22:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038490/t_nketanken_corona_frygt7af9g.mp3" length="61053386" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Er du glad for gyserfilm? Så har du sandsynligvis været bedre til at tackle corona-pandemien og perioderne med lockdown, end den del af befolkningen, der er mindre glade for at blive bange for sjov. Ny forskning fra Aarhus Universitet peger nemlig på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Er du glad for gyserfilm? Så har du sandsynligvis været bedre til at tackle corona-pandemien og perioderne med lockdown, end den del af befolkningen, der er mindre glade for at blive bange for sjov. Ny forskning fra Aarhus Universitet peger nemlig på en sammenhæng mellem dét at være horror-fan og dét at have haft det mentalt bedre under pandemien end de fleste. Forskerne bag studiet mener, at man kan træne sin frygthåndtering ved at se gys på jævnlig basis. I Tænketanken i denne uge, besøger Andrew Davidson horrorforsker Mathias Clasen, der er lektor i litteratur og medier på Aarhus Universitet og en del af det nye forskningsprojekt. Sammen gør de dig klogere på, hvorfor det er godt at blive bange for sjov. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1527</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tre myter om Tyskland</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tre-myter-om-tyskland--54038499</link><description><![CDATA[Forstår du heller ikke Tyskland? Danskere og danske medier forstår slet ikke Tyskland. Så klar er meldingen fra lektor på Syddansk Universitet, Moritz Schramm. Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken, afliver vært Maja Jensen og lektor Moritz Schramm tre danske myter om tyskere, der gør, at vi ikke forstår den tyske debat lige nu. Det er en samtale, som starter ganske aktuelt. For i år er det 80 år siden Wannsee-konferencen - mødet, hvor den tyske nazitop besluttede sig for at systematisk at udrydde Europas jøder. Og ifølge Moritz Schramm er det her, i den betændte og ubehagelige nazifortid, mange af misforståelserne mellem Danmark og Tyskland har sin rod. Nazitiden er nemlig stadig med til at forme den tyske selvforståelse og opfattelse af demokrati i dag – men ikke på den måde, vi danskere tror.    Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, interview er med Maja Jensen og redigering stod Anne Engedal for.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/5c525452-20f2-32a4-95de-14a755a8efc6</guid><pubDate>Wed, 09 Feb 2022 06:40:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038499/tre_danske_myter_om_tyskland9khi0.mp3" length="86929240" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Forstår du heller ikke Tyskland? Danskere og danske medier forstår slet ikke Tyskland. Så klar er meldingen fra lektor på Syddansk Universitet, Moritz Schramm. Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forstår du heller ikke Tyskland? Danskere og danske medier forstår slet ikke Tyskland. Så klar er meldingen fra lektor på Syddansk Universitet, Moritz Schramm. Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken, afliver vært Maja Jensen og lektor Moritz Schramm tre danske myter om tyskere, der gør, at vi ikke forstår den tyske debat lige nu. Det er en samtale, som starter ganske aktuelt. For i år er det 80 år siden Wannsee-konferencen - mødet, hvor den tyske nazitop besluttede sig for at systematisk at udrydde Europas jøder. Og ifølge Moritz Schramm er det her, i den betændte og ubehagelige nazifortid, mange af misforståelserne mellem Danmark og Tyskland har sin rod. Nazitiden er nemlig stadig med til at forme den tyske selvforståelse og opfattelse af demokrati i dag – men ikke på den måde, vi danskere tror.    Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, interview er med Maja Jensen og redigering stod Anne Engedal for.]]></itunes:summary><itunes:duration>2174</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Iværksættere er ikke kun dem, du ser i Løvens Hule</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ivaerksaettere-er-ikke-kun-dem-du-ser-i-lovens-hule--54038470</link><description><![CDATA[I det populære TV-program, Løvens Hule, præsenterer iværksættere - ofte unge, ofte mænd- deres forretningsideer for fem investorer. De skal overbevise dem om, at deres ide kan skaleres, gå globalt og måske gøre dem til millionærer. Men det er en meget stereotyp repræsentation af iværksættere og iværksætteri, og det er et problem, hvis den afskrækker andre fra at give deres iværksætterdrøm en chance. I stedet er der brug for mange flere forskellige rollemodeller. Det mener Kim Klyver, der er professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet. Maja Jensen taler med iværksætteri-forskeren i denne uges udgave af Tænketanken. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, og der er brugt lydklip fra Løvens Hule på DR. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/b75749a2-1291-3e11-81cb-432f6e746863</guid><pubDate>Wed, 26 Jan 2022 02:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038470/iv_rks_tterne_er_ikke_kun_dem_i_l_vens_huleak9sn.mp3" length="60844407" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>I det populære TV-program, Løvens Hule, præsenterer iværksættere - ofte unge, ofte mænd- deres forretningsideer for fem investorer. De skal overbevise dem om, at deres ide kan skaleres, gå globalt og måske gøre dem til millionærer. Men det er en meget...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I det populære TV-program, Løvens Hule, præsenterer iværksættere - ofte unge, ofte mænd- deres forretningsideer for fem investorer. De skal overbevise dem om, at deres ide kan skaleres, gå globalt og måske gøre dem til millionærer. Men det er en meget stereotyp repræsentation af iværksættere og iværksætteri, og det er et problem, hvis den afskrækker andre fra at give deres iværksætterdrøm en chance. I stedet er der brug for mange flere forskellige rollemodeller. Det mener Kim Klyver, der er professor på Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet. Maja Jensen taler med iværksætteri-forskeren i denne uges udgave af Tænketanken. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, og der er brugt lydklip fra Løvens Hule på DR. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1522</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tyskland rykker endnu en gang mod venstre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tyskland-rykker-endnu-en-gang-mod-venstre--54038498</link><description><![CDATA[Den 8. december 2021 blev Olaf Scholz indsat som ny kansler i Tyskland. Hvordan ser det Tyskland ud, som Scholz overtager, og hvilke udfordringer står han og trafiklys-regeringen over for? Regeringen vil lægge en ny kurs for Tyskland, efter 16 år med konservative Angela Merkel ved roret, og rykke værdipolitikken længere mod venstre. Men faktisk var det præcis det samme, Angela Merkel gjorde i starten af 00'erne, da hun blev leder af CDU og fik til opgave at modernisere partiet og skaffe flere vælgere. Maja Jensen har inviteret lektor Moritz Schramm fra Syddansk Universitet i Tænketanken for at blive klogere på, hvad et kanslerskifte betyder for Tyskland, og hvorfor det en gang meget konservative Tyskland har rykket sig længere og længere mod venstre. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, og i episoden er der brugt lydklip fra NDR og Der Spiegel. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/2e6a14de-8d03-3df8-93da-038b6458c2e7</guid><pubDate>Wed, 19 Jan 2022 07:11:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038498/tyskland_rykker_endnu_en_gang_mod_venstrebr2w8.mp3" length="76516831" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Den 8. december 2021 blev Olaf Scholz indsat som ny kansler i Tyskland. Hvordan ser det Tyskland ud, som Scholz overtager, og hvilke udfordringer står han og trafiklys-regeringen over for? Regeringen vil lægge en ny kurs for Tyskland, efter 16 år med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den 8. december 2021 blev Olaf Scholz indsat som ny kansler i Tyskland. Hvordan ser det Tyskland ud, som Scholz overtager, og hvilke udfordringer står han og trafiklys-regeringen over for? Regeringen vil lægge en ny kurs for Tyskland, efter 16 år med konservative Angela Merkel ved roret, og rykke værdipolitikken længere mod venstre. Men faktisk var det præcis det samme, Angela Merkel gjorde i starten af 00'erne, da hun blev leder af CDU og fik til opgave at modernisere partiet og skaffe flere vælgere. Maja Jensen har inviteret lektor Moritz Schramm fra Syddansk Universitet i Tænketanken for at blive klogere på, hvad et kanslerskifte betyder for Tyskland, og hvorfor det en gang meget konservative Tyskland har rykket sig længere og længere mod venstre. Musik og underlægning er af Sejer Villadsen, og i episoden er der brugt lydklip fra NDR og Der Spiegel. ]]></itunes:summary><itunes:duration>1913</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Livsstilssygdomme buldrer frem i Afrika, Asien og Sydamerika</title><link>https://www.spreaker.com/episode/livsstilssygdomme-buldrer-frem-i-afrika-asien-og-sydamerika--54038475</link><description><![CDATA[Mens væksten i type 2-diabetes måske er ved at flade ud i Danmark, er sygdommen på voldsom fremmarch i Afrika, Asien og Sydamerika. Landene i det globale syd arver nu de livsstilssygdomme, der før var karakteristiske for lande i Vesten. Men hvorfor?   Hvordan kan man forebygge udbredelsen af type 2-diabetes? Og kan man blive helbredt, hvis først man har fået sygdommen? Hør mere i denne uges udgave af Tænketanken. Medvirkende: Allan Vaag, professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Musik og underlæg: Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/c75e591b-a7bd-31c5-b9eb-480765936eae</guid><pubDate>Wed, 12 Jan 2022 03:49:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038475/diabetes_29vvqx.mp3" length="82373484" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Mens væksten i type 2-diabetes måske er ved at flade ud i Danmark, er sygdommen på voldsom fremmarch i Afrika, Asien og Sydamerika. Landene i det globale syd arver nu de livsstilssygdomme, der før var karakteristiske for lande i Vesten. Men hvorfor?...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mens væksten i type 2-diabetes måske er ved at flade ud i Danmark, er sygdommen på voldsom fremmarch i Afrika, Asien og Sydamerika. Landene i det globale syd arver nu de livsstilssygdomme, der før var karakteristiske for lande i Vesten. Men hvorfor?   Hvordan kan man forebygge udbredelsen af type 2-diabetes? Og kan man blive helbredt, hvis først man har fået sygdommen? Hør mere i denne uges udgave af Tænketanken. Medvirkende: Allan Vaag, professor og forskningsleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Musik og underlæg: Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2060</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Når Rusland viser muskler, er det ikke et udtryk for styrke</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-rusland-viser-muskler-er-det-ikke-et-udtryk-for-styrke--54038468</link><description><![CDATA[De seneste måneder har Putin sendt mange tusind tropper til den ukrainske grænse og krævet NATO's garanti for, at hverken Ukraine eller Georgien bliver medlemmer af forsvarsalliancen.  Men hvad ligger der bag Ruslands sabelraslen? To Ruslandsforskere, lektor Mette Skak, og adjunkt Jonas Gejl Kaas fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ser Ruslands voldsomme udenrigspolitiske handlinger som udtryk for, at Putins regime er presset.  I denne uges udgave af Tænketanken taler Maja Jensen med de to forskere om den højspændte situation og om, hvad Vesten - først og fremmest USA - kan gøre for at nedtrappe konflikten.   I episoden er der brugt lydklip fra CNN, CBS og NBC News.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/5ff3df17-b078-3bc8-bb64-66e100ebb98f</guid><pubDate>Wed, 05 Jan 2022 06:20:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038468/rusland_viser_muskler87od5.mp3" length="89692995" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>De seneste måneder har Putin sendt mange tusind tropper til den ukrainske grænse og krævet NATO's garanti for, at hverken Ukraine eller Georgien bliver medlemmer af forsvarsalliancen.  Men hvad ligger der bag Ruslands sabelraslen? To Ruslandsforskere,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De seneste måneder har Putin sendt mange tusind tropper til den ukrainske grænse og krævet NATO's garanti for, at hverken Ukraine eller Georgien bliver medlemmer af forsvarsalliancen.  Men hvad ligger der bag Ruslands sabelraslen? To Ruslandsforskere, lektor Mette Skak, og adjunkt Jonas Gejl Kaas fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, ser Ruslands voldsomme udenrigspolitiske handlinger som udtryk for, at Putins regime er presset.  I denne uges udgave af Tænketanken taler Maja Jensen med de to forskere om den højspændte situation og om, hvad Vesten - først og fremmest USA - kan gøre for at nedtrappe konflikten.   I episoden er der brugt lydklip fra CNN, CBS og NBC News.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2243</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Rør blot ikke ved min gode gamle juleforbrugsfest</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ror-blot-ikke-ved-min-gode-gamle-juleforbrugsfest--54038477</link><description><![CDATA[Startskuddet til den årlige juleforbrugsfest lyder allerede i november måned, når Black Friday lokker tilbudsjægerne på tidlig julegavejagt. I årets øvrige 11 måneder er forbruget ellers stadig mere påvirket af en stigende bevidsthed om klimakrisen. Hvorfor er vi blevet gode til at huske stofposen og sortere vores affald, når vi er så dårlige til at huske de gode klimaskikke over julen? I ugens udgave af Tænketanken taler Maja Jensen med seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet om, hvorfor det er så svært at mindske et forbrug, der er bundet op på traditioner. Og alt er ikke stilstand og uforanderlig forbrugsfest: Der er små tegn på, at klimaskikkene - og klimaskammen - sniger sig ind på os også i juletiden. Markerer det begyndelsen på en mindre klimasyndig december?   Musik og underlæg af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/f4ba2236-5ff7-3324-ad2f-c7a655ce8fe6</guid><pubDate>Wed, 22 Dec 2021 02:12:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038477/den_sidste_jul_ar2ex.mp3" length="56775574" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Startskuddet til den årlige juleforbrugsfest lyder allerede i november måned, når Black Friday lokker tilbudsjægerne på tidlig julegavejagt. I årets øvrige 11 måneder er forbruget ellers stadig mere påvirket af en stigende bevidsthed om klimakrisen....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Startskuddet til den årlige juleforbrugsfest lyder allerede i november måned, når Black Friday lokker tilbudsjægerne på tidlig julegavejagt. I årets øvrige 11 måneder er forbruget ellers stadig mere påvirket af en stigende bevidsthed om klimakrisen. Hvorfor er vi blevet gode til at huske stofposen og sortere vores affald, når vi er så dårlige til at huske de gode klimaskikke over julen? I ugens udgave af Tænketanken taler Maja Jensen med seniorforsker Lars Kjerulf Petersen fra Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet om, hvorfor det er så svært at mindske et forbrug, der er bundet op på traditioner. Og alt er ikke stilstand og uforanderlig forbrugsfest: Der er små tegn på, at klimaskikkene - og klimaskammen - sniger sig ind på os også i juletiden. Markerer det begyndelsen på en mindre klimasyndig december?   Musik og underlæg af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1420</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvordan forhindrer vi, at stærke ministre tromler embedsmændene ned?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvordan-forhindrer-vi-at-staerke-ministre-tromler-embedsmaendene-ned--54038480</link><description><![CDATA[Rigsrettens entydige og hårde dom til Inger Støjberg er uden sidestykke i dansk historie. Men måske kan Støjberg-sagen ikke betragtes isoleret, men snarere som et tegn - et symptom - på, at forholdet mellem ministre og embedsmænd har forandret sig markant i de senere år: Stadigt stærkere ministre, stadigt mere eftergivende embedsmænd? Det spørgsmål drøfter forskningschef Pernille Boye Koch, Institut for Menneskerettigheder, og professor emeritus Tim Knudsen med Maja Jensen i ugens udgave af Tænketanken. Selv om rigsretssagen og den verserende minkkommission ifølge Kock og Knudsen er vidt forskellige, rummer de to sager nogle problematiske fællestræk: Ministre, der har foden for meget på speederen, og embedsmænd, der ikke tør eller magter at slå bremserne i. I denne episode er der brugt lyd fra Tv2.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/3a44609b-a63d-387e-b0e6-13786108a678</guid><pubDate>Wed, 15 Dec 2021 02:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038480/embedsm_ndene_skal_tr_de_p_bremsen9qtp9.mp3" length="95516211" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Rigsrettens entydige og hårde dom til Inger Støjberg er uden sidestykke i dansk historie. Men måske kan Støjberg-sagen ikke betragtes isoleret, men snarere som et tegn - et symptom - på, at forholdet mellem ministre og embedsmænd har forandret sig...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Rigsrettens entydige og hårde dom til Inger Støjberg er uden sidestykke i dansk historie. Men måske kan Støjberg-sagen ikke betragtes isoleret, men snarere som et tegn - et symptom - på, at forholdet mellem ministre og embedsmænd har forandret sig markant i de senere år: Stadigt stærkere ministre, stadigt mere eftergivende embedsmænd? Det spørgsmål drøfter forskningschef Pernille Boye Koch, Institut for Menneskerettigheder, og professor emeritus Tim Knudsen med Maja Jensen i ugens udgave af Tænketanken. Selv om rigsretssagen og den verserende minkkommission ifølge Kock og Knudsen er vidt forskellige, rummer de to sager nogle problematiske fællestræk: Ministre, der har foden for meget på speederen, og embedsmænd, der ikke tør eller magter at slå bremserne i. I denne episode er der brugt lyd fra Tv2.  Musik og underlægning er af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2388</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bør vi tvinge vores børn til at læse bøger?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bor-vi-tvinge-vores-born-til-at-laese-boger--54038482</link><description><![CDATA[Børn læser sjældent af lyst. Ofte skal de motiveres - måske næsten tvinges - til at åbne en bog. Og hos danske børn er læselysten helt i bund. Lysten er vigtig, fordi forskning peger på, at den styrker læsekompetencerne og giver kulturoplevelser, der beriger os som mennesker. Og det er en skam, hvis børnene ikke får de oplevelser. Hvad er læselyst? Hvordan måler man den? Og kan man skabe læselyst hos børnene ved at bede dem om at læse mere? Det handler Tænketanken om i denne uge. Medvirkende: Henriette Romme Lund, der er ph.d.-studerende ved DPU på Aarhus Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/772a02da-ba74-3ec7-a2da-1db0eb769f8a</guid><pubDate>Wed, 01 Dec 2021 01:29:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038482/l_selyst_til_upload8l7ll.mp3" length="61583150" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Børn læser sjældent af lyst. Ofte skal de motiveres - måske næsten tvinges - til at åbne en bog. Og hos danske børn er læselysten helt i bund. Lysten er vigtig, fordi forskning peger på, at den styrker læsekompetencerne og giver kulturoplevelser, der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Børn læser sjældent af lyst. Ofte skal de motiveres - måske næsten tvinges - til at åbne en bog. Og hos danske børn er læselysten helt i bund. Lysten er vigtig, fordi forskning peger på, at den styrker læsekompetencerne og giver kulturoplevelser, der beriger os som mennesker. Og det er en skam, hvis børnene ikke får de oplevelser. Hvad er læselyst? Hvordan måler man den? Og kan man skabe læselyst hos børnene ved at bede dem om at læse mere? Det handler Tænketanken om i denne uge. Medvirkende: Henriette Romme Lund, der er ph.d.-studerende ved DPU på Aarhus Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1540</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Priserne er på himmelflugt. Skal vi være nervøse nu?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/priserne-er-pa-himmelflugt-skal-vi-vaere-nervose-nu--54038481</link><description><![CDATA[Det er blevet meget dyrere at være dansker.   Den sætning har vi læst og hørt igen og igen og igen dette efterår. Og det er der en grund til: Danmark har lige nu den højeste inflation i 10 år.   Vi kan mærke det, når vi tager i supermarkedet, fylder benzin på bilen og betaler elregningen - og alle andre steder.   Men skal vi være nervøse, når inflationen det seneste år har været 3,2 pct.? Eller er vi simpelthen for nervøse og forsigtige, ja måske ligefrem hysteriske, når det drejer sig om økonomi? De spørgsmål - og en del flere - stiller vores vært Maja Jensen lektor i økonomi Jeppe Druedahl i denne uges udgave af Tænketanken.  Musik af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/a505b16f-695d-35c1-b332-62c7ed8e628f</guid><pubDate>Wed, 24 Nov 2021 01:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038481/skal_vi_frygte_inflation_til_upload8femh.mp3" length="66618513" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Det er blevet meget dyrere at være dansker.   Den sætning har vi læst og hørt igen og igen og igen dette efterår. Og det er der en grund til: Danmark har lige nu den højeste inflation i 10 år.   Vi kan mærke det, når vi tager i supermarkedet, fylder...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er blevet meget dyrere at være dansker.   Den sætning har vi læst og hørt igen og igen og igen dette efterår. Og det er der en grund til: Danmark har lige nu den højeste inflation i 10 år.   Vi kan mærke det, når vi tager i supermarkedet, fylder benzin på bilen og betaler elregningen - og alle andre steder.   Men skal vi være nervøse, når inflationen det seneste år har været 3,2 pct.? Eller er vi simpelthen for nervøse og forsigtige, ja måske ligefrem hysteriske, når det drejer sig om økonomi? De spørgsmål - og en del flere - stiller vores vært Maja Jensen lektor i økonomi Jeppe Druedahl i denne uges udgave af Tænketanken.  Musik af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1666</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Papkister og digital sorg</title><link>https://www.spreaker.com/episode/papkister-og-digital-sorg--54038491</link><description><![CDATA[Mulighederne for et helt specielt sidste farvel er eksploderet. Man kan synge afdødes yndlingssang, vise billeder eller putte en personlig genstand i kisten. Man kan også blive begravet på en skovkirkegård, få strøet sin aske ud i havet eller få en digital mindeside, hvor de efterladte kan dele deres sorg online. Listen er lang, men noget tyder på, at de fleste ikke kan overskue nytænkningen.  I denne uge undersøger Tænketanken, hvordan danskerne tager afsked og mindes de døde. Sammen med to forskere stiller podcast-vært Maja Jensen skarpt på nye måder af håndtere død og sorg på.  Medvirkende: Ulla Schmidt, professor i praktisk teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, og Stine Gotved, cybersociolog og lektor på IT-Universitetet.  Musik og underlæg: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/438f842c-64e4-3fe5-b3f4-0b8d6f8ab954</guid><pubDate>Wed, 17 Nov 2021 01:30:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038491/papkister_og_digital_sorg_upload6mbpw.mp3" length="78346448" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Mulighederne for et helt specielt sidste farvel er eksploderet. Man kan synge afdødes yndlingssang, vise billeder eller putte en personlig genstand i kisten. Man kan også blive begravet på en skovkirkegård, få strøet sin aske ud i havet eller få en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mulighederne for et helt specielt sidste farvel er eksploderet. Man kan synge afdødes yndlingssang, vise billeder eller putte en personlig genstand i kisten. Man kan også blive begravet på en skovkirkegård, få strøet sin aske ud i havet eller få en digital mindeside, hvor de efterladte kan dele deres sorg online. Listen er lang, men noget tyder på, at de fleste ikke kan overskue nytænkningen.  I denne uge undersøger Tænketanken, hvordan danskerne tager afsked og mindes de døde. Sammen med to forskere stiller podcast-vært Maja Jensen skarpt på nye måder af håndtere død og sorg på.  Medvirkende: Ulla Schmidt, professor i praktisk teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, og Stine Gotved, cybersociolog og lektor på IT-Universitetet.  Musik og underlæg: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1959</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvornår kan vi stole på kunstig intelligens?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvornar-kan-vi-stole-pa-kunstig-intelligens--54038466</link><description><![CDATA[Der findes kunstige intelligenser, der kan stille diagnoser, køre biler, skrive litteratur, chatte med dig og præsentere dig for relevant indhold, når du bruger Netflix, Facebook eller Google. Kunstig intelligens har et stort potentiale til at hjælpe både forskningen, samfundet og det enkelte individ, men der er også nogle usikkerheder forbundet med teknologien, der stadig er under udvikling. Kan vi få tillid til en teknologi, der ikke altid er gennemskuelig? Og hvordan kan man blive klogere på de intelligente maskiner? Det ser Maja Jensen nærmere på i Tænketanken denne uge. Medvirkende: Anne Gerdes, professor på Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet, og Søren Hauberg, professor på DTU Compute. Musik og underlæg: Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/714e53ce-2e55-37d5-b8d7-8f8a254b731e</guid><pubDate>Wed, 03 Nov 2021 00:06:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038466/kunstig_intelligens_podcast7em1z.mp3" length="82962807" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Der findes kunstige intelligenser, der kan stille diagnoser, køre biler, skrive litteratur, chatte med dig og præsentere dig for relevant indhold, når du bruger Netflix, Facebook eller Google. Kunstig intelligens har et stort potentiale til at hjælpe...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der findes kunstige intelligenser, der kan stille diagnoser, køre biler, skrive litteratur, chatte med dig og præsentere dig for relevant indhold, når du bruger Netflix, Facebook eller Google. Kunstig intelligens har et stort potentiale til at hjælpe både forskningen, samfundet og det enkelte individ, men der er også nogle usikkerheder forbundet med teknologien, der stadig er under udvikling. Kan vi få tillid til en teknologi, der ikke altid er gennemskuelig? Og hvordan kan man blive klogere på de intelligente maskiner? Det ser Maja Jensen nærmere på i Tænketanken denne uge. Medvirkende: Anne Gerdes, professor på Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet, og Søren Hauberg, professor på DTU Compute. Musik og underlæg: Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>2075</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Dansk sundhedsdata er unik - men hvad bruger vi det til?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dansk-sundhedsdata-er-unik-men-hvad-bruger-vi-det-til--54038467</link><description><![CDATA[Når vi er ved lægen eller henter medicin på apoteket, bliver det registreret. Hvis vi bliver syge, får børn eller bliver opereret, bliver det også registreret . Vi tager det måske for givet, men al den information udgør tilsammen en enestående samling sundhedsdata. Kun få andre lande kan sige det samme, men hvordan kan det være? Og hvad bliver sundhedsdata brugt til? Hvem gavner det? Det ser Maja Jensen nærmere på sammen med to forskere. Registrene er en stor fordel for forskerne, men de kan risikere  at skulle vente længe på at få adgang til data. Nogle gange mere end et år. Og det kan få konsekvenser for forskningen. Medvirkende: Morten Schmidt, lektor på institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet og hjertelæge på Aarhus Universitetshospital, og Nina Weis, professor på institut for klinisk medicin på Københavns Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.    Musik og underlægning af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/b14e31de-76f9-325a-80aa-eaf07f32dea0</guid><pubDate>Wed, 27 Oct 2021 00:07:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038467/sundhedsdata_podcast_v27dnxu.mp3" length="62964505" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Når vi er ved lægen eller henter medicin på apoteket, bliver det registreret. Hvis vi bliver syge, får børn eller bliver opereret, bliver det også registreret . Vi tager det måske for givet, men al den information udgør tilsammen en enestående samling...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når vi er ved lægen eller henter medicin på apoteket, bliver det registreret. Hvis vi bliver syge, får børn eller bliver opereret, bliver det også registreret . Vi tager det måske for givet, men al den information udgør tilsammen en enestående samling sundhedsdata. Kun få andre lande kan sige det samme, men hvordan kan det være? Og hvad bliver sundhedsdata brugt til? Hvem gavner det? Det ser Maja Jensen nærmere på sammen med to forskere. Registrene er en stor fordel for forskerne, men de kan risikere  at skulle vente længe på at få adgang til data. Nogle gange mere end et år. Og det kan få konsekvenser for forskningen. Medvirkende: Morten Schmidt, lektor på institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet og hjertelæge på Aarhus Universitetshospital, og Nina Weis, professor på institut for klinisk medicin på Københavns Universitet og overlæge på Infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.    Musik og underlægning af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1575</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Lokalpolitikken har brug for borgernes hjælp - men gider de?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lokalpolitikken-har-brug-for-borgernes-hjaelp-men-gider-de--54038469</link><description><![CDATA[Den 16. november er der kommunalvalg, og hvis alt går, som det plejer, vil valgdeltagelsen ligge på cirka 70%. Det er 15% mindre en den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Folketingsvalg, og det er udtryk for en større udfordring for kommunen. Det kan være svært at engagere borgerne, og problemet er størst i de store kommuner. Det er ikke kun ved stemmeurnerne, kommunerne har svært ved at aktivere borgerne. Med ord som samskabelse og borgerinddragelse  udtrykker politikerne et ønske om, at flere borgerne vil involvere sig i at udvikle kommunen og skabe mere velfærd - for det fælles bedste. Men borgerne engagerer sig ikke i lokalpolitik, frivilligt arbejde eller vælgermøder for det store fællesskabs skyld. De engagerer sig, når det giver mening for dem. Medvirkende: Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og Michael Fehsenfeld, postdoc ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.  Musik og underlægning af Sejer Villadsen.]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/19b30a8d-e4f6-3997-ba58-e7dac19e5f90</guid><pubDate>Tue, 19 Oct 2021 23:13:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038469/borgerdeltagelse_skal_give_mening_til_upload9v5vf.mp3" length="73538872" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Den 16. november er der kommunalvalg, og hvis alt går, som det plejer, vil valgdeltagelsen ligge på cirka 70%. Det er 15% mindre en den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Folketingsvalg, og det er udtryk for en større udfordring for kommunen. Det kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den 16. november er der kommunalvalg, og hvis alt går, som det plejer, vil valgdeltagelsen ligge på cirka 70%. Det er 15% mindre en den gennemsnitlige valgdeltagelse ved Folketingsvalg, og det er udtryk for en større udfordring for kommunen. Det kan være svært at engagere borgerne, og problemet er størst i de store kommuner. Det er ikke kun ved stemmeurnerne, kommunerne har svært ved at aktivere borgerne. Med ord som samskabelse og borgerinddragelse  udtrykker politikerne et ønske om, at flere borgerne vil involvere sig i at udvikle kommunen og skabe mere velfærd - for det fælles bedste. Men borgerne engagerer sig ikke i lokalpolitik, frivilligt arbejde eller vælgermøder for det store fællesskabs skyld. De engagerer sig, når det giver mening for dem. Medvirkende: Ulrik Kjær, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og Michael Fehsenfeld, postdoc ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.  Musik og underlægning af Sejer Villadsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1839</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nysgerrighed kan forbedre overvågningssamfundet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nysgerrighed-kan-forbedre-overvagningssamfundet--54038495</link><description><![CDATA[Overvågning kan være to ting: En stopklods for kriminalitet eller en farlig big brother, der holder øje med os. Det er i hvert fald sådan, mange politikere og medier præsenterer overvågningssamfundet. Men ingen af de to beskrivelser passer, mener Peter Lauritsen, der forsker i overvågning og er professor MSO på Aarhus Universitet. Maja Jensen fra Tænketanken har inviteret Peter Lauritsen ned på Hovedbiblioteket i Aarhus for at tælle overvågningskameraer - og tale om, hvordan vi kan få en mere nuanceret forståelse af overvågningssamfundet. Medvirkende: Peter Lauritsen, Professor MSO på Aarhus Universitet, og Andreas Graae, adjunkt på Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet. Musik og underlægning: Sejer Villadsen]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/ca03e9ed-90f8-32e6-9fd2-903fcc30fdca</guid><pubDate>Tue, 12 Oct 2021 22:34:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038495/overv_gning_til_upload9i5ik.mp3" length="102047868" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Overvågning kan være to ting: En stopklods for kriminalitet eller en farlig big brother, der holder øje med os. Det er i hvert fald sådan, mange politikere og medier præsenterer overvågningssamfundet. Men ingen af de to beskrivelser passer, mener...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Overvågning kan være to ting: En stopklods for kriminalitet eller en farlig big brother, der holder øje med os. Det er i hvert fald sådan, mange politikere og medier præsenterer overvågningssamfundet. Men ingen af de to beskrivelser passer, mener Peter Lauritsen, der forsker i overvågning og er professor MSO på Aarhus Universitet. Maja Jensen fra Tænketanken har inviteret Peter Lauritsen ned på Hovedbiblioteket i Aarhus for at tælle overvågningskameraer - og tale om, hvordan vi kan få en mere nuanceret forståelse af overvågningssamfundet. Medvirkende: Peter Lauritsen, Professor MSO på Aarhus Universitet, og Andreas Graae, adjunkt på Institut for Militær Teknologi ved Forsvarsakademiet. Musik og underlægning: Sejer Villadsen]]></itunes:summary><itunes:duration>2552</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvor kommer mistilliden til politikerne fra?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvor-kommer-mistilliden-til-politikerne-fra--54038492</link><description><![CDATA[Hvem skal politikerne repræsentere? Sig selv, partiet eller valgkredsen? Borgerne og politikerne er ikke enige, og resultatet kan være øget mistillid. Det mener forsker, Helene Helboe Pedersen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet. Tirsdag den 5. oktober markerede begyndelsen på et nyt Folketingsår. Derfor undersøger Tænketanken denne uge, hvad borgerne forventer, hvad folketingsmedlemmerne bruger deres timer på - og hvor personligt politikerne egentlig kommunikerer på sociale medier. Medvirkende: Helene Helboe Pedersen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet, og Helle Kannik Haastrup, lektor på institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.  Vært: Maja Jensen Musik og underlægning af Sejer Villadsen. ]]></description><guid isPermaLink="false">vidogsans.podbean.com/94dc9a67-8cda-3ce5-96ee-dd6be443668f</guid><pubDate>Wed, 06 Oct 2021 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54038492/hvor_stammer_mistilliden_fra_8omz5.mp3" length="88301191" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Videnslyd</itunes:author><itunes:subtitle>Hvem skal politikerne repræsentere? Sig selv, partiet eller valgkredsen? Borgerne og politikerne er ikke enige, og resultatet kan være øget mistillid. Det mener forsker, Helene Helboe Pedersen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet. Tirsdag...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvem skal politikerne repræsentere? Sig selv, partiet eller valgkredsen? Borgerne og politikerne er ikke enige, og resultatet kan være øget mistillid. Det mener forsker, Helene Helboe Pedersen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet. Tirsdag den 5. oktober markerede begyndelsen på et nyt Folketingsår. Derfor undersøger Tænketanken denne uge, hvad borgerne forventer, hvad folketingsmedlemmerne bruger deres timer på - og hvor personligt politikerne egentlig kommunikerer på sociale medier. Medvirkende: Helene Helboe Pedersen, professor i Statskundskab på Aarhus Universitet, og Helle Kannik Haastrup, lektor på institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.  Vært: Maja Jensen Musik og underlægning af Sejer Villadsen. ]]></itunes:summary><itunes:duration>2208</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/87b292c54a158a9e47e27f8d0db504a6.jpg"/><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item></channel></rss>
