<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:podcast="https://podcastindex.org/namespace/1.0" xmlns:media="http://search.yahoo.com/mrss/" version="2.0"><channel><title>Maskinmestrenes Podcast</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/</link><description><![CDATA[Velkommen til Maskinmestrenes Podcast, podcasten fra Maskinmestrenes Forening, hvor vi taler med både generalister og eksperter fra alle hjørner af professionen.]]></description><atom:link href="https://www.spreaker.com/show/5795925/episodes/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/><language>da</language><category>Technology</category><copyright>Copyright Maskinmestrenes Forenings Podc</copyright><image><url>https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7667280caf06dd056195d4917241e2a6.jpg</url><title>Maskinmestrenes Podcast</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/</link></image><lastBuildDate>Tue, 21 Jul 2026 06:42:13 +0000</lastBuildDate><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:owner><itunes:name>Maskinmestrenes Forening</itunes:name><itunes:email>mf@mmf.dk</itunes:email></itunes:owner><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7667280caf06dd056195d4917241e2a6.jpg"/><itunes:subtitle>Velkommen til Maskinmestrenes Podcast, podcasten fra Maskinmestrenes Forening, hvor vi taler med både generalister og eksperter fra alle hjørner af professionen.</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Velkommen til Maskinmestrenes Podcast, podcasten fra Maskinmestrenes Forening, hvor vi taler med både generalister og eksperter fra alle hjørner af professionen.]]></itunes:summary><itunes:category text="Technology"/><itunes:category text="Business"><itunes:category text="Management"/></itunes:category><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:type>episodic</itunes:type><item><title>#125 Nænsom regulering af både teknik og mennesker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/125-naensom-regulering-af-bade-teknik-og-mennesker--73081960</link><description><![CDATA[I 2020 stiftede maskinmestrene Dennis Messmann og Martin Aasen rådgivningsvirksomheden CxPartner, der er specialister i commissioning. Virksomheden hjælper med at sikre, at tekniske installationer i bygninger fungerer, som de skal, og skaber dermed tryghed og dokumenteret kvalitet gennem hele byggeriets livscyklus.<br /><br />CxPartner beskæftiger i dag næsten 20 medarbejdere og tilbyder teknisk bistand til en bred vifte af forskellige aktører. For at skabe løsninger, der fungerer – ikke kun på papiret, men også i virkeligheden – har Dennis Messmann og Martin Aasen stor gavn af deres uddannelse og en fælles arbejdsmæssig fortid.<br /><br />Sammen udgør de to den daglige ledelse af virksomheden, hvor førstnævnte tager sig mest af de interne processer, mens Martin Aasens fokus ligger meget på opbygning af eksterne relationer og netværk. Og så fokuserer begge på meget på den interne trivsel blandt medarbejderne.<br /><br />»For eksempel har medarbejdere med små børn op til fem dage til rådighed, når der er indkøring i vuggestue eller børnehave, så man ikke skal stresse over det eller bruge sin ferie. Så på den måde prøver vi at skabe plads til forskellige behov, og det er jo klart, at det har en omkostning, men det er nok det, vi mener med, at vi synes, trivslen skal gå forud for bundlinjen,« siger Martin Aasen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/73081960</guid><pubDate>Tue, 21 Jul 2026 06:39:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/73081960/utf_8_q_26433_maskinmester_duo_er_g_utf_8_q_c3_a5et_r_c3_a5dgivervejen_5fmixdown_mp3.mp3" length="42916772" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I 2020 stiftede maskinmestrene Dennis Messmann og Martin Aasen rådgivningsvirksomheden CxPartner, der er specialister i commissioning. Virksomheden hjælper med at sikre, at tekniske installationer i bygninger fungerer, som de skal, og skaber dermed...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 2020 stiftede maskinmestrene Dennis Messmann og Martin Aasen rådgivningsvirksomheden CxPartner, der er specialister i commissioning. Virksomheden hjælper med at sikre, at tekniske installationer i bygninger fungerer, som de skal, og skaber dermed tryghed og dokumenteret kvalitet gennem hele byggeriets livscyklus.<br /><br />CxPartner beskæftiger i dag næsten 20 medarbejdere og tilbyder teknisk bistand til en bred vifte af forskellige aktører. For at skabe løsninger, der fungerer – ikke kun på papiret, men også i virkeligheden – har Dennis Messmann og Martin Aasen stor gavn af deres uddannelse og en fælles arbejdsmæssig fortid.<br /><br />Sammen udgør de to den daglige ledelse af virksomheden, hvor førstnævnte tager sig mest af de interne processer, mens Martin Aasens fokus ligger meget på opbygning af eksterne relationer og netværk. Og så fokuserer begge på meget på den interne trivsel blandt medarbejderne.<br /><br />»For eksempel har medarbejdere med små børn op til fem dage til rådighed, når der er indkøring i vuggestue eller børnehave, så man ikke skal stresse over det eller bruge sin ferie. Så på den måde prøver vi at skabe plads til forskellige behov, og det er jo klart, at det har en omkostning, men det er nok det, vi mener med, at vi synes, trivslen skal gå forud for bundlinjen,« siger Martin Aasen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1785</itunes:duration><itunes:keywords>commissioning,cxpartner,installationer,karriere,ledelse,maskinmestrenes,podcast,tekniske,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8e404165f5fe884fee8ce9f82eb24e66.jpg"/><itunes:episode>125</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#124 Ny strøm på vej til Kattegat</title><link>https://www.spreaker.com/episode/124-ny-strom-pa-vej-til-kattegat--72548664</link><description><![CDATA[Molslinjen har bestilt tre<b> </b>batteridrevne megakatamaraner, og byggeriet er i gang på værftet Incat i Hobart, Tasmanien, hvor fartøjerne bliver bygget frem mod indsættelsen på Kattegat, med den første planlagt i februar 2028. Samtidig er arbejdet med elektrisk infrastruktur også sat i værk på de respektive havne.<br /><br />Fremadrettet bliver det op til Molslinjens mange maskinmestre – såvel til søs som på land – at implementere og betjene de kommende løsninger. En af dem er Site Manager<b> </b>Steffen Christensen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om hans rolle i nybygningsprojektet ombord på Express II, der var hans egen arbejdsplads i godt otte år, inden han gik land i starten af 2026.<br /><br />»Vi har været igennem rigtig mange tanker og undersøgt rigtig mange forskellige alternativer, men nu er batteriteknologien så langt fremme, at vi kan investere i den. Vi kan få leveret strøm direkte på havnene, og det er både billigere og mere forsyningssikkert end alternative brændstoftyper,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72548664</guid><pubDate>Tue, 16 Jun 2026 12:18:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72548664/25703_molslinjens_nye_elektriske_satsning_korrektur.mp3" length="63794912" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Molslinjen har bestilt tre batteridrevne megakatamaraner, og byggeriet er i gang på værftet Incat i Hobart, Tasmanien, hvor fartøjerne bliver bygget frem mod indsættelsen på Kattegat, med den første planlagt i februar 2028. Samtidig er arbejdet med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Molslinjen har bestilt tre<b> </b>batteridrevne megakatamaraner, og byggeriet er i gang på værftet Incat i Hobart, Tasmanien, hvor fartøjerne bliver bygget frem mod indsættelsen på Kattegat, med den første planlagt i februar 2028. Samtidig er arbejdet med elektrisk infrastruktur også sat i værk på de respektive havne.<br /><br />Fremadrettet bliver det op til Molslinjens mange maskinmestre – såvel til søs som på land – at implementere og betjene de kommende løsninger. En af dem er Site Manager<b> </b>Steffen Christensen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om hans rolle i nybygningsprojektet ombord på Express II, der var hans egen arbejdsplads i godt otte år, inden han gik land i starten af 2026.<br /><br />»Vi har været igennem rigtig mange tanker og undersøgt rigtig mange forskellige alternativer, men nu er batteriteknologien så langt fremme, at vi kan investere i den. Vi kan få leveret strøm direkte på havnene, og det er både billigere og mere forsyningssikkert end alternative brændstoftyper,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2659</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,batteridrift,batteriteknologi,elektrificering,expressii,færgedrift,havneinfrastruktur,hobart,incat,kattegat,maskinmestre,megakatamaraner,molslinjen,nybygning,omstilling,sitemanager,strømforsyning,tasmanien,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7532c343c7d69afc6095ab16981fc61a.jpg"/><itunes:episode>124</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#123 Elteknisk overblik kobler opgaverne sammen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/123-elteknisk-overblik-kobler-opgaverne-sammen--72457484</link><description><![CDATA[Som koblingsleder i Banedanmark har Mohammed Charrat ansvar for højspændingssikkerheden på fjernbanenettet, ligesom han er en del af teamet, der er med til at sikre driften ved at afbryde strømmen under vedligehold og fejlretning, og genoprette den hurtigst muligt ved uheld.<br /><br />Til at løfte de forskellige opgaver sætter han stor pris på ballasten fra maskinmesteruddannelsen i kombination med sin baggrund som elektriker. Det eltekniske fylder således en hel del i det daglige, hvor den basale viden er central for opgaveløsningen.<br /><br />»Vi har nogle fordelingsstationer, hvor man skal have en forståelse af, hvordan de fungerer. Vi har nogle transformere, så vi får noget spænding ind på 132 kV på Sjælland, og 150 kV på Vest, altså Fyn og Jylland. Og der er en transformer, som skal lave det om til 25 kV, så man skal vide, hvad det er, man arbejder med, og det har jeg noget viden om, fordi jeg har haft elteknik på maskinmesteruddannelsen.,« siger han.<br /><br />I takt med at det danske skinnenet bliver udbygget og i stigende grad elektrificeret, vokser opgaverne for Mohammed Charrat og hans kolleger, så Banedanmark vil meget gerne have flere maskinmestre ombord.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72457484</guid><pubDate>Wed, 10 Jun 2026 11:44:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72457484/26314_karriere_som_koblingsleder_i_banedanmark.mp3" length="31340192" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Som koblingsleder i Banedanmark har Mohammed Charrat ansvar for højspændingssikkerheden på fjernbanenettet, ligesom han er en del af teamet, der er med til at sikre driften ved at afbryde strømmen under vedligehold og fejlretning, og genoprette den...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Som koblingsleder i Banedanmark har Mohammed Charrat ansvar for højspændingssikkerheden på fjernbanenettet, ligesom han er en del af teamet, der er med til at sikre driften ved at afbryde strømmen under vedligehold og fejlretning, og genoprette den hurtigst muligt ved uheld.<br /><br />Til at løfte de forskellige opgaver sætter han stor pris på ballasten fra maskinmesteruddannelsen i kombination med sin baggrund som elektriker. Det eltekniske fylder således en hel del i det daglige, hvor den basale viden er central for opgaveløsningen.<br /><br />»Vi har nogle fordelingsstationer, hvor man skal have en forståelse af, hvordan de fungerer. Vi har nogle transformere, så vi får noget spænding ind på 132 kV på Sjælland, og 150 kV på Vest, altså Fyn og Jylland. Og der er en transformer, som skal lave det om til 25 kV, så man skal vide, hvad det er, man arbejder med, og det har jeg noget viden om, fordi jeg har haft elteknik på maskinmesteruddannelsen.,« siger han.<br /><br />I takt med at det danske skinnenet bliver udbygget og i stigende grad elektrificeret, vokser opgaverne for Mohammed Charrat og hans kolleger, så Banedanmark vil meget gerne have flere maskinmestre ombord.]]></itunes:summary><itunes:duration>1306</itunes:duration><itunes:keywords>banedanmark,drift,elektrificeret,elteknisk,eltekniske,fjernbanenettet,fordelingsstationer,højspændingssikkerhed,karriere,koblingsleder,maskinmester,maskinmesteruddannelsen,optimering,strøm,transformere</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8e0b5bff4765cb28599909416e6d0406.jpg"/><itunes:episode>123</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#122 Ung leder har tavlen fuld</title><link>https://www.spreaker.com/episode/122-ung-leder-har-tavlen-fuld--72340454</link><description><![CDATA[Allerede inden han dimitterede fra Aarhus Maskinmesterskole i december 2022, havde Jesper Voss Hansen studiejob som styretavlemontør i produktionen hos tavleproducenten Pro-Automatic i Holsted, og efterfølgende skrev han sit bachelorprojekt i virksomheden, inden han blev fastansat.<br /><br />efterfølgende skrev han sit bachelorprojekt i virksomheden, inden han blev fastansat. I dag er han PTA- og produktionsleder med ansvar for den daglige ledelse af cirka 30 faglærte og ufaglærte medarbejdere og den løbende udvikling af sin afdeling, herunder optimering af processer med fokus på effektivitet, flow og stabil drift.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt Jesper Voss Hansen til en snak om starten på karrieren, tankerne om ledelse, og hvordan maskinmesterprofessionen bidrager til Pro-Automatics udvikling. Og så er der også noget med en avanceret ledningsmaskine.<br /><br />»Trivsel er noget, vi gør rigtig meget ud af her i virksomheden, synes jeg. Det har også været med til at gøre hele starten på det her lederjob spændende. Vi lever af at skulle aflevere på nogle deadlines, så det er en utrolig fin balance at skulle have det til at fungere i hverdagen, både for virksomheden og for medarbejderne,« siger Jesper Voss Hansen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72340454</guid><pubDate>Thu, 04 Jun 2026 09:29:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72340454/26228_fra_praktikant_til_produktionsleder_mixdown.mp3" length="63794912" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Allerede inden han dimitterede fra Aarhus Maskinmesterskole i december 2022, havde Jesper Voss Hansen studiejob som styretavlemontør i produktionen hos tavleproducenten Pro-Automatic i Holsted, og efterfølgende skrev han sit bachelorprojekt i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Allerede inden han dimitterede fra Aarhus Maskinmesterskole i december 2022, havde Jesper Voss Hansen studiejob som styretavlemontør i produktionen hos tavleproducenten Pro-Automatic i Holsted, og efterfølgende skrev han sit bachelorprojekt i virksomheden, inden han blev fastansat.<br /><br />efterfølgende skrev han sit bachelorprojekt i virksomheden, inden han blev fastansat. I dag er han PTA- og produktionsleder med ansvar for den daglige ledelse af cirka 30 faglærte og ufaglærte medarbejdere og den løbende udvikling af sin afdeling, herunder optimering af processer med fokus på effektivitet, flow og stabil drift.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt Jesper Voss Hansen til en snak om starten på karrieren, tankerne om ledelse, og hvordan maskinmesterprofessionen bidrager til Pro-Automatics udvikling. Og så er der også noget med en avanceret ledningsmaskine.<br /><br />»Trivsel er noget, vi gør rigtig meget ud af her i virksomheden, synes jeg. Det har også været med til at gøre hele starten på det her lederjob spændende. Vi lever af at skulle aflevere på nogle deadlines, så det er en utrolig fin balance at skulle have det til at fungere i hverdagen, både for virksomheden og for medarbejderne,« siger Jesper Voss Hansen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2659</itunes:duration><itunes:keywords>automatisering,bachelorprojekt,deadlines,drift,effektivitet,flow,holsted.,karriere,ledelse,maskinmester,medarbejdere,optimering,processer,produktion,pta,styretavler,tavler,teknologi,trivsel,uddannelse</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c17d4dc7af69646610aea11b9cd88875.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#121 Maritimt iværksætteri med mange perspektiver</title><link>https://www.spreaker.com/episode/121-maritimt-ivaerksaetteri-med-mange-perspektiver--72051699</link><description><![CDATA[I august 2025 startede Aarhus Maskinmesterskole tilbuddet Det Maritime Iværksættermiljø, der centrerer sig om idéudvikling som et tilbud til de studerende, som kan og vil lidt ekstra ved siden af studiet, og have mulighed for at målrette deres kompetencer i retning af ikke mindst Det Blå Danmarks behov.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har talt om tilbuddet med Rolf Bundgård Sørensen, der udover maskinmester er projektansvarlig og uddannelsesleder, og hans kollega, lektor Frank Mikkelsen, som har konkret erfaring med blandt andet iværksætteri, automation og undervandsdroner, og desuden er med i projektgruppen.<br /><br />Det Maritime Iværksættermiljø henvender sig til studerende, der nærmer sig slutningen af maskinmesterstudiet, det vil sige omkring 6., 7. og 8. semester. Men deres idéer må meget gerne kanalisere sig nedad gennem uddannelsen og blive fremstillet i værkstederne på de startende semestre.<br /><br />»Vi kan adressere den efterspørgsel ved at klæde vores studerende endnu bedre på til at komme direkte ud og starte i Det Blå Danmark, så industrien kan få nogle nye medarbejdere, der er engagerede og har ekstra kompetencer i den retning. Når det er så sagt, så er mange af de maritime kompetencer jo ikke målrettet til kun at kunne anvendes på vandet, langt i flest kan også anvendes på land,« siger Rolf Bundgård Sørensen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72051699</guid><pubDate>Mon, 18 May 2026 06:35:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72051699/26305_det_maritime_iv_rks_ttermilj_p_aarhus_maskinmesterskole_mixdown.mp3" length="63892694" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I august 2025 startede Aarhus Maskinmesterskole tilbuddet Det Maritime Iværksættermiljø, der centrerer sig om idéudvikling som et tilbud til de studerende, som kan og vil lidt ekstra ved siden af studiet, og have mulighed for at målrette deres...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I august 2025 startede Aarhus Maskinmesterskole tilbuddet Det Maritime Iværksættermiljø, der centrerer sig om idéudvikling som et tilbud til de studerende, som kan og vil lidt ekstra ved siden af studiet, og have mulighed for at målrette deres kompetencer i retning af ikke mindst Det Blå Danmarks behov.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har talt om tilbuddet med Rolf Bundgård Sørensen, der udover maskinmester er projektansvarlig og uddannelsesleder, og hans kollega, lektor Frank Mikkelsen, som har konkret erfaring med blandt andet iværksætteri, automation og undervandsdroner, og desuden er med i projektgruppen.<br /><br />Det Maritime Iværksættermiljø henvender sig til studerende, der nærmer sig slutningen af maskinmesterstudiet, det vil sige omkring 6., 7. og 8. semester. Men deres idéer må meget gerne kanalisere sig nedad gennem uddannelsen og blive fremstillet i værkstederne på de startende semestre.<br /><br />»Vi kan adressere den efterspørgsel ved at klæde vores studerende endnu bedre på til at komme direkte ud og starte i Det Blå Danmark, så industrien kan få nogle nye medarbejdere, der er engagerede og har ekstra kompetencer i den retning. Når det er så sagt, så er mange af de maritime kompetencer jo ikke målrettet til kun at kunne anvendes på vandet, langt i flest kan også anvendes på land,« siger Rolf Bundgård Sørensen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2659</itunes:duration><itunes:keywords>aarhus,automation,iværksætteri,iværksættermiljø,karriere,maritime,maskinmester,maskinmesterskole,maskinmesterstudiet,maskinmestrenes,podcast,teknologi,undervandsdroner</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cdcffe1243afd73a88f02f278b14d058.jpg"/><itunes:episode>121</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#120 Maskinmester in english – ikke uden udfordringer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/120-maskinmester-in-english-ikke-uden-udfordringer--71955905</link><description><![CDATA[Fredericia Maskinmesterskole er gået i gang med at udvikle en engelsksproget udgave af maskinmesteruddannelsen, og efter planen skal de første 30 internationale studerende starte på skolens afdeling i Esbjerg i foråret 2028.<br /><br />At nå dertil kræver lidt mere end en omgang Google Translate, så for at blive klogere på, hvad der egentlig skal ske, har Maskinmestrenes Podcast taget en snak med rektor på Fredericia Maskinmesterskole, Jens Færgemand, og hans kollega, prorektor Mette Thidemann.<br /><br />»Den her engelske uddannelse er faktisk noget, vi har arbejdet på i en del år, fordi der jo er en stor efterspørgsel på maskinmestre. Og da vi er sat i verden for at levere maskinmestre til aftagerne, så synes vi, at det er naturligt, at vi opfylder det mål – også på engelsk,« siger Jens Færgemand.<br /><br />»I forhold til selve undervisningsindholdet og hvordan vi skal tage os af de engelsksprogede studerende, tror jeg, vi skal prøve at tage udgangspunkt i vores strategi for maskinmesteruddannelsen på FMS. Her hviler strategien på tre ben, så vi har en faglighed, vi har noget om læring, og vi har noget om dannelse,« forklarer Mette Thidemann.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71955905</guid><pubDate>Mon, 11 May 2026 12:01:08 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71955905/26226_maskinmesteruddannelsen_p_engelsk_mixdown.mp3" length="44937274" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Fredericia Maskinmesterskole er gået i gang med at udvikle en engelsksproget udgave af maskinmesteruddannelsen, og efter planen skal de første 30 internationale studerende starte på skolens afdeling i Esbjerg i foråret 2028.

At nå dertil kræver lidt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Fredericia Maskinmesterskole er gået i gang med at udvikle en engelsksproget udgave af maskinmesteruddannelsen, og efter planen skal de første 30 internationale studerende starte på skolens afdeling i Esbjerg i foråret 2028.<br /><br />At nå dertil kræver lidt mere end en omgang Google Translate, så for at blive klogere på, hvad der egentlig skal ske, har Maskinmestrenes Podcast taget en snak med rektor på Fredericia Maskinmesterskole, Jens Færgemand, og hans kollega, prorektor Mette Thidemann.<br /><br />»Den her engelske uddannelse er faktisk noget, vi har arbejdet på i en del år, fordi der jo er en stor efterspørgsel på maskinmestre. Og da vi er sat i verden for at levere maskinmestre til aftagerne, så synes vi, at det er naturligt, at vi opfylder det mål – også på engelsk,« siger Jens Færgemand.<br /><br />»I forhold til selve undervisningsindholdet og hvordan vi skal tage os af de engelsksprogede studerende, tror jeg, vi skal prøve at tage udgangspunkt i vores strategi for maskinmesteruddannelsen på FMS. Her hviler strategien på tre ben, så vi har en faglighed, vi har noget om læring, og vi har noget om dannelse,« forklarer Mette Thidemann.]]></itunes:summary><itunes:duration>1869</itunes:duration><itunes:keywords>fredericia,karriere,maskinmesterskole,maskinmesteruddannelsen,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1b4215e93f18ee1babf785b40360054b.jpg"/><itunes:episode>120</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#119 Samfundsbærende uddannelse skal fastholde bredden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/119-samfundsbaerende-uddannelse-skal-fastholde-bredden--71773145</link><description><![CDATA[Aarhus Maskinmesterskole har fået ny rektor i skikkelse af Benny Dalgaard, der tiltrådte 16. marts 2026. Selvom titlen er ny, har Benny Dalgaard<b> </b>mere end 20 års erfaring fra skolen, hvor han har haft flere forskellige lederroller, senest som uddannelseschef med ansvar for drift, udvikling og kvalitetssikring.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast deler Benny Dalgaard sine tanker om at blive øverste leder for Danmarks største maritime uddannelsesinstitution<b> </b>med omkring 1.200 studerende, og hvordan fremtidens ambitioner – både hans egne og skolens – skal indfries.<br /><br />»På den korte bane har jeg fokus på den interne organisering af huset, fordi vi er i en situation – og det er på en positiv baggrund – hvor vi har flere studerende, end vi har haft tidligere, og vi også har fået en ret stor vækst af ansatte. Men på den lidt længere bane vil jeg gerne have fokus udadtil, for det er jo der, udviklingen sker,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71773145</guid><pubDate>Thu, 30 Apr 2026 09:17:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71773145/26269_ny_rektor_skal_styrke_aarhus_maskinmesterskole_mixdown.mp3" length="39788384" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Aarhus Maskinmesterskole har fået ny rektor i skikkelse af Benny Dalgaard, der tiltrådte 16. marts 2026. Selvom titlen er ny, har Benny Dalgaard mere end 20 års erfaring fra skolen, hvor han har haft flere forskellige lederroller, senest som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Aarhus Maskinmesterskole har fået ny rektor i skikkelse af Benny Dalgaard, der tiltrådte 16. marts 2026. Selvom titlen er ny, har Benny Dalgaard<b> </b>mere end 20 års erfaring fra skolen, hvor han har haft flere forskellige lederroller, senest som uddannelseschef med ansvar for drift, udvikling og kvalitetssikring.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast deler Benny Dalgaard sine tanker om at blive øverste leder for Danmarks største maritime uddannelsesinstitution<b> </b>med omkring 1.200 studerende, og hvordan fremtidens ambitioner – både hans egne og skolens – skal indfries.<br /><br />»På den korte bane har jeg fokus på den interne organisering af huset, fordi vi er i en situation – og det er på en positiv baggrund – hvor vi har flere studerende, end vi har haft tidligere, og vi også har fået en ret stor vækst af ansatte. Men på den lidt længere bane vil jeg gerne have fokus udadtil, for det er jo der, udviklingen sker,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1658</itunes:duration><itunes:keywords>aarhus,drift,karriere,kvalitetssikring,ledelse,maskinmesterskole,maskinmestrenes,podcast,trivsel,udvikling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8336a187e3a50174517e7784bec12d07.jpg"/><itunes:episode>119</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#118 Atomfysik for maskinmestre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/118-atomfysik-for-maskinmestre--71514605</link><description><![CDATA[Efter snart 12 års udvikling af teknologien bag saltsmeltereaktorer nærmer Copenhagen Atomics sig det kommercielle gennembrud, og selskabet regner med at have de første kommercielle anlæg oppe at køre i starten af 2030'erne.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde CEO &amp; Co-founder Thomas Jam Pedersen sammen med en af de syv maskinmestre, Copenhagen Atomics i dag har på lønningslisten, i form af automation engineer Mattias Nielsen.<br /><br />Han kom til virksomheden som bachelorstuderende fra MARTEC og skrev sit projekt på stedet for så at blive fastansat i sommeren 2022. I dag er han involveret i en masse af de processer, der kører rundt om selve reaktoren – el, ventilation, varme, pumper etc. – og i at sørge for, at de forskellige teams hos Copenhagen Atomics kan teste de ting, de skal teste.<br /><br />»Vi er nødt til at bruge al den kapacitet, vi har til at forstå, hvad det er, der sker i specifikke sager. Nogle gange kan man tænke, at noget er et el-problem, men så er det måske i virkeligheden et styringsproblem eller et termisk problem. Så man får brugt sin kreative faglighed,« siger Mattias Nielsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71514605</guid><pubDate>Tue, 21 Apr 2026 08:25:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71514605/26253_maskinmesterkarriere_hos_copenhagen_atomics_mixdown.mp3" length="44415578" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Efter snart 12 års udvikling af teknologien bag saltsmeltereaktorer nærmer Copenhagen Atomics sig det kommercielle gennembrud, og selskabet regner med at have de første kommercielle anlæg oppe at køre i starten af 2030'erne.

I denne udgave af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Efter snart 12 års udvikling af teknologien bag saltsmeltereaktorer nærmer Copenhagen Atomics sig det kommercielle gennembrud, og selskabet regner med at have de første kommercielle anlæg oppe at køre i starten af 2030'erne.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde CEO &amp; Co-founder Thomas Jam Pedersen sammen med en af de syv maskinmestre, Copenhagen Atomics i dag har på lønningslisten, i form af automation engineer Mattias Nielsen.<br /><br />Han kom til virksomheden som bachelorstuderende fra MARTEC og skrev sit projekt på stedet for så at blive fastansat i sommeren 2022. I dag er han involveret i en masse af de processer, der kører rundt om selve reaktoren – el, ventilation, varme, pumper etc. – og i at sørge for, at de forskellige teams hos Copenhagen Atomics kan teste de ting, de skal teste.<br /><br />»Vi er nødt til at bruge al den kapacitet, vi har til at forstå, hvad det er, der sker i specifikke sager. Nogle gange kan man tænke, at noget er et el-problem, men så er det måske i virkeligheden et styringsproblem eller et termisk problem. Så man får brugt sin kreative faglighed,« siger Mattias Nielsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1847</itunes:duration><itunes:keywords>atomics,copenhagen,karriere,martec,maskinmestrenes,podcast,saltsmeltereaktorer,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8be1dd5a3bbad20f74f60b7a2f37c5cc.jpg"/><itunes:episode>118</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#117 Aspiranter med ambitioner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/117-aspiranter-med-ambitioner--71360758</link><description><![CDATA[Energivirksomheden Ørsted har i den grad kastet sig ind i kampen om fremtidens maskinmestre, da selskabet for tre år siden etablerede et aspirantprogram til rekruttering af maskinmesterstuderende allerede ved uddannelsens begyndelse.<br /><br />Den studerende får først en praktikplads under værkstedsforløbet og bliver dernæst tilknyttet den daglige drift på det pågældende værk ved siden af skolen. Aspiranten får desuden en mentor og bliver en del af et netværk for andre lærlinge, elever og aspiranter på tværs af Ørsteds værker.<br /><br />Liv Berke Nielsen er nået til 6. semester i studiet på Teknika, og udover inspiration fra andre maskinmestre er Ørsteds aspirantprogram en væsentlig del af forklaringen på hendes uddannelsesvalg.<br /><br />»Det her med, at man har en hel pakke, det giver bare et eller andet ekstra i forhold til kun at have en værkstedspraktik. Du får også et studiejob, så du kan komme herud, og du kan lære det hele sideløbende med din undervisning. Det synes jeg giver vildt meget, og jeg kan mærke i forhold til mine medstuderende, at man lige får et lille forspring på nogle af emnerne,« siger hun.<br /><br />»Vi står over for at skulle sikre, at vi har ressourcer til at kunne drive de her anlæg i mange år endnu. Så vi må ligesom tage sagen i egen hånd og tænke, hvordan gør vi det? Og der så vi en mulighed i at lave et aspirantprogram,« supplerer maskinmester og manager, Asset Maintenance Daniel Just Olesen, der har været med til at udforme programmet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71360758</guid><pubDate>Thu, 16 Apr 2026 06:35:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71360758/25982_rsted_styrker_rekrutteringen_med_eget_aspirantforl_b_mixdown.mp3" length="51934922" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Energivirksomheden Ørsted har i den grad kastet sig ind i kampen om fremtidens maskinmestre, da selskabet for tre år siden etablerede et aspirantprogram til rekruttering af maskinmesterstuderende allerede ved uddannelsens begyndelse.

Den studerende...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Energivirksomheden Ørsted har i den grad kastet sig ind i kampen om fremtidens maskinmestre, da selskabet for tre år siden etablerede et aspirantprogram til rekruttering af maskinmesterstuderende allerede ved uddannelsens begyndelse.<br /><br />Den studerende får først en praktikplads under værkstedsforløbet og bliver dernæst tilknyttet den daglige drift på det pågældende værk ved siden af skolen. Aspiranten får desuden en mentor og bliver en del af et netværk for andre lærlinge, elever og aspiranter på tværs af Ørsteds værker.<br /><br />Liv Berke Nielsen er nået til 6. semester i studiet på Teknika, og udover inspiration fra andre maskinmestre er Ørsteds aspirantprogram en væsentlig del af forklaringen på hendes uddannelsesvalg.<br /><br />»Det her med, at man har en hel pakke, det giver bare et eller andet ekstra i forhold til kun at have en værkstedspraktik. Du får også et studiejob, så du kan komme herud, og du kan lære det hele sideløbende med din undervisning. Det synes jeg giver vildt meget, og jeg kan mærke i forhold til mine medstuderende, at man lige får et lille forspring på nogle af emnerne,« siger hun.<br /><br />»Vi står over for at skulle sikre, at vi har ressourcer til at kunne drive de her anlæg i mange år endnu. Så vi må ligesom tage sagen i egen hånd og tænke, hvordan gør vi det? Og der så vi en mulighed i at lave et aspirantprogram,« supplerer maskinmester og manager, Asset Maintenance Daniel Just Olesen, der har været med til at udforme programmet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2160</itunes:duration><itunes:keywords>asset,fremtidens,karriere,maintenance,maskinmester,maskinmesterstuderende,maskinmestre,maskinmestrenes,ørsted,podcast,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/555f30b310dc1659279c6358308fa0e7.jpg"/><itunes:episode>116</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#116 I rotation mellem offshore og AI</title><link>https://www.spreaker.com/episode/116-i-rotation-mellem-offshore-og-ai--71225982</link><description><![CDATA[Kunstig intelligens er et tilbagevendende emne her på Maskinmestrenes Podcast, hvor vi ofte taler om AI som et redskab, maskinmestrene kan udnytte i deres dagligdag til at hjælpe med forskellige processer, finde løsninger på komplekse udfordringer – eller bare komme med input til en tekst.<br /><br />Christian Fricke Møller har taget det et skridt videre. Ved siden af fuldtidsjobbet som Chief Production Operator for TotalEnergies på Dan Fox-platformen i Nordsøen har han således startet virksomheden AI-Lupa.com, der laver skræddersyede AI-assistenter til industri- og produktionsvirksomheder.<br /><br />Formålet med assistenterne – og med AI-Lupa i det hele taget – er at nedbringe de store mængder tid, der bliver brugt (eller måske nærmere spildt, ifølge Christian Fricke Møller) på at finde rundt i teknisk dokumentation i forbindelse med fejlfinding, procesoptimering eller udførsel af vedligehold.<br /><br />»Det er en udfordring, jeg har oplevet på tværs af jobs, både onshore og offshore. Det gode eksempel måske er offshore, når en stor HP-kompressor tripper, og man står som servicetekniker eller i produktionen med en 500-sider+ manual og skal finde ud af, hvordan jeg løser en given alarmkode; der er gode råd dyre,« siger han.<br /><br />I udsendelsen fortæller Christian mere om værdien af sit arbejde offshore og hvordan rotationen mellem sø og land gør det muligt for ham at drive AI-Lupa.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71225982</guid><pubDate>Fri, 10 Apr 2026 06:36:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71225982/26215_kunstig_intelligens_i_industrien_mixdown.mp3" length="40189840" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Kunstig intelligens er et tilbagevendende emne her på Maskinmestrenes Podcast, hvor vi ofte taler om AI som et redskab, maskinmestrene kan udnytte i deres dagligdag til at hjælpe med forskellige processer, finde løsninger på komplekse udfordringer –...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kunstig intelligens er et tilbagevendende emne her på Maskinmestrenes Podcast, hvor vi ofte taler om AI som et redskab, maskinmestrene kan udnytte i deres dagligdag til at hjælpe med forskellige processer, finde løsninger på komplekse udfordringer – eller bare komme med input til en tekst.<br /><br />Christian Fricke Møller har taget det et skridt videre. Ved siden af fuldtidsjobbet som Chief Production Operator for TotalEnergies på Dan Fox-platformen i Nordsøen har han således startet virksomheden AI-Lupa.com, der laver skræddersyede AI-assistenter til industri- og produktionsvirksomheder.<br /><br />Formålet med assistenterne – og med AI-Lupa i det hele taget – er at nedbringe de store mængder tid, der bliver brugt (eller måske nærmere spildt, ifølge Christian Fricke Møller) på at finde rundt i teknisk dokumentation i forbindelse med fejlfinding, procesoptimering eller udførsel af vedligehold.<br /><br />»Det er en udfordring, jeg har oplevet på tværs af jobs, både onshore og offshore. Det gode eksempel måske er offshore, når en stor HP-kompressor tripper, og man står som servicetekniker eller i produktionen med en 500-sider+ manual og skal finde ud af, hvordan jeg løser en given alarmkode; der er gode råd dyre,« siger han.<br /><br />I udsendelsen fortæller Christian mere om værdien af sit arbejde offshore og hvordan rotationen mellem sø og land gør det muligt for ham at drive AI-Lupa.]]></itunes:summary><itunes:duration>1671</itunes:duration><itunes:keywords>ai-lupa,intelligens,karriere,kunstig,maskinmestrenes,offshore,podcast,teknologi,totalenergies</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1372eadb0b87b44fc892574720ece558.jpg"/><itunes:episode>116</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#115 Netværk for alt i verden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/115-netvaerk-for-alt-i-verden--71149823</link><description><![CDATA[Maskinmestrenes Forening for nylig lanceret et nyt netværk for maskinmestre i udlandet, hvor medlemmerne skal kunne drøfte de mange både faglige, praktiske og private udfordringer, en karriere uden for Danmark kan medføre.<br /><br />Koordinator for det nye netværk er Lars Olund Christensen, der til daglig bor i Houston, hvor han er general manager for Everllence. Maskinmestrenes Podcast har fanget ham for at høre om, hvad det nye netværk egentlig skal fungere, sammen med et af medlemmerne, Søren Hansen, der er Senior Manager for Blue Water Shipping med base i Aasiaat i Grønland.<br /><br />De faglige diskussioner er selvsagt vigtige, men hvor Maskinmestrenes Forenings øvrige netværk kan arrangeres fælles virksomhedsbesøg, mødes de udsendte maskinmestre online for også at drøfte praktiske og private problemstillinger omkring <i>living abroad</i>.<br /><br />»Vi er nødt til at favne de udfordringer, som vi ser, at dem, der kommer til at deltage i netværket, har, så vi kan supportere på kryds og tværs. Hvis vi taler juridisk bistand, eller der kommer visa-spørgsmål op, eller hvad det nu måtte være, så kan vi også være en kobling til de rigtige mennesker inde i Maskinmestrenes Forening,« siger Lars Olund Christensen.<br /><br />Derudover er erfaringsudveksling et centralt punkt, og med folk spredt ud vidt forskellige steder i verden, i vidt forskellige virksomheder, under vidt forskellige forhold er der i den grad noget at dele, påpeger Søren Hansen.<br /><br />»Det gik igen hos alle dem, der var med, at man har lyst til at bidrage med noget. Så der var en meget venlig atmosfære, en meget hjælpsom atmosfære, og det var jeg virkelig glad for at opleve,« siger han om det første møde.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71149823</guid><pubDate>Tue, 07 Apr 2026 06:43:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71149823/26188_nyt_netv_rk_for_maskinmestre_i_udlandet_mixdown.mp3" length="38898248" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmestrenes Forening for nylig lanceret et nyt netværk for maskinmestre i udlandet, hvor medlemmerne skal kunne drøfte de mange både faglige, praktiske og private udfordringer, en karriere uden for Danmark kan medføre.

Koordinator for det nye...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmestrenes Forening for nylig lanceret et nyt netværk for maskinmestre i udlandet, hvor medlemmerne skal kunne drøfte de mange både faglige, praktiske og private udfordringer, en karriere uden for Danmark kan medføre.<br /><br />Koordinator for det nye netværk er Lars Olund Christensen, der til daglig bor i Houston, hvor han er general manager for Everllence. Maskinmestrenes Podcast har fanget ham for at høre om, hvad det nye netværk egentlig skal fungere, sammen med et af medlemmerne, Søren Hansen, der er Senior Manager for Blue Water Shipping med base i Aasiaat i Grønland.<br /><br />De faglige diskussioner er selvsagt vigtige, men hvor Maskinmestrenes Forenings øvrige netværk kan arrangeres fælles virksomhedsbesøg, mødes de udsendte maskinmestre online for også at drøfte praktiske og private problemstillinger omkring <i>living abroad</i>.<br /><br />»Vi er nødt til at favne de udfordringer, som vi ser, at dem, der kommer til at deltage i netværket, har, så vi kan supportere på kryds og tværs. Hvis vi taler juridisk bistand, eller der kommer visa-spørgsmål op, eller hvad det nu måtte være, så kan vi også være en kobling til de rigtige mennesker inde i Maskinmestrenes Forening,« siger Lars Olund Christensen.<br /><br />Derudover er erfaringsudveksling et centralt punkt, og med folk spredt ud vidt forskellige steder i verden, i vidt forskellige virksomheder, under vidt forskellige forhold er der i den grad noget at dele, påpeger Søren Hansen.<br /><br />»Det gik igen hos alle dem, der var med, at man har lyst til at bidrage med noget. Så der var en meget venlig atmosfære, en meget hjælpsom atmosfære, og det var jeg virkelig glad for at opleve,« siger han om det første møde.]]></itunes:summary><itunes:duration>1617</itunes:duration><itunes:keywords>abroad,forening,karriere,living,maskinmestre,maskinmestrenes,netværk,trivsel,udlandet</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/08b46aa05ae2d8d35ebb020def35f1ae.jpg"/><itunes:episode>115</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#114 Tab ansigt – hver dag</title><link>https://www.spreaker.com/episode/114-tab-ansigt-hver-dag--71041861</link><description><![CDATA[Journalist, radiovært og allround entertainer Anders Lund Madsen har besøgt Maskinmestrenes Forening for at fortælle foreningens netværkskoordinatorer om at flytte fokus fra invitation og oplevelse til relation, og om værdien af begreber som gentagelsesværdi, medejerskab og relationsopbygning.<br /><br />Det samme – og en hel del andet – kommer han rundt om i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast om i en udsendelse, som det i den grad kan anbefales at lytte til, da hans pointer kan være svære at videreformidle på skrift.<br /><br />Et grundlæggende budskab fra Anders Lund Madsen handler om, at selvom man er maskinmester, så er man også et menneske, og mennesker er fejlbarlige. Det indebærer at være ked af at tabe ansigt, men det gør vi alle sammen hver dag, påpeger han.<br /><br />»Bagefter er det lidt mindre akavet at skulle sige den næste dumme ting, man skal sige. Og vi skal sige mange dumme ting. Fordi det er nødvendigt at maskinmestre på en eller anden måde bliver endnu bedre til at lokke nogle folk ind, som ikke kun er andre maskinmestre, fordi der skal jo komme nogle kvinder ind i faget på et eller andet tidspunkt, og unge mennesker,« lyder det.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71041861</guid><pubDate>Wed, 01 Apr 2026 12:13:48 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71041861/26275_anders_lund_madsen_om_relationer_og_netv_rk_mixdown.mp3" length="26663256" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Journalist, radiovært og allround entertainer Anders Lund Madsen har besøgt Maskinmestrenes Forening for at fortælle foreningens netværkskoordinatorer om at flytte fokus fra invitation og oplevelse til relation, og om værdien af begreber som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Journalist, radiovært og allround entertainer Anders Lund Madsen har besøgt Maskinmestrenes Forening for at fortælle foreningens netværkskoordinatorer om at flytte fokus fra invitation og oplevelse til relation, og om værdien af begreber som gentagelsesværdi, medejerskab og relationsopbygning.<br /><br />Det samme – og en hel del andet – kommer han rundt om i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast om i en udsendelse, som det i den grad kan anbefales at lytte til, da hans pointer kan være svære at videreformidle på skrift.<br /><br />Et grundlæggende budskab fra Anders Lund Madsen handler om, at selvom man er maskinmester, så er man også et menneske, og mennesker er fejlbarlige. Det indebærer at være ked af at tabe ansigt, men det gør vi alle sammen hver dag, påpeger han.<br /><br />»Bagefter er det lidt mindre akavet at skulle sige den næste dumme ting, man skal sige. Og vi skal sige mange dumme ting. Fordi det er nødvendigt at maskinmestre på en eller anden måde bliver endnu bedre til at lokke nogle folk ind, som ikke kun er andre maskinmestre, fordi der skal jo komme nogle kvinder ind i faget på et eller andet tidspunkt, og unge mennesker,« lyder det.]]></itunes:summary><itunes:duration>1107</itunes:duration><itunes:keywords>anders,forening,fritid,journalist,lund,madsen,maskinmester,maskinmestrenes,netværkskoordinatorer,radiovært,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f86bc617094036a8f9887414c0c46555.jpg"/><itunes:episode>114</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#113 Maskinmester gør IT-forskning håndgribeligt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/113-maskinmester-gor-it-forskning-handgribeligt--70659296</link><description><![CDATA[Asger Balle Pedersen er maskinmester, adjunkt og Ph.d. ved IT-Universitetet i København. Her forsker han i etisk brug af blockchainteknologi, og i december 2025 modtog han, sammen med forskningsassistent Signe Agerskov, den prestigefyldte AIS Impact Award i USA for et projekt om på området.<br /><br />For at blive klogere på den måske ikke voldsomt åbenlyse kobling mellem maskinmestre og blockchain, har Maskinmestrenes Podcast taget en snak med Asger Balle Pedersen og Signe Agerskov om både essensen af forskningsprojekt og ikke mindst perspektiverne for maskinmesterprofessionen.<br /><br />Som maskinmester vil Asger Balle Pedersen, der tidligere har sejlet med Esvagt, gerne holde fast i en hands on-tilgang. Netop kombinationen af det praktiske perspektiv, den mere teoretiske, filosofiske tilgang til, hvad der er etisk korrekt, og så potentialet i projektet, peger han på som en del af bevæggrunden for tildelingen af AIS Impact-prisen.<br /><br />»IT er klart et gennemgående tema, og jeg tror, det kom til mig, da jeg var ude at sejle og så, at mange af de processer og al den automation, vi arbejder med for at gøre tingene mere effektive som maskinmestre, bunder i en digital transformation, hvor vi forsøger at automatisere vores arbejdsgange og forbedre performance,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70659296</guid><pubDate>Mon, 16 Mar 2026 15:13:12 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70659296/26146_dansk_forsker_og_maskinmester_h_dret_med_international_pris_mixdown.mp3" length="52627516" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Asger Balle Pedersen er maskinmester, adjunkt og Ph.d. ved IT-Universitetet i København. Her forsker han i etisk brug af blockchainteknologi, og i december 2025 modtog han, sammen med forskningsassistent Signe Agerskov, den prestigefyldte AIS Impact...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Asger Balle Pedersen er maskinmester, adjunkt og Ph.d. ved IT-Universitetet i København. Her forsker han i etisk brug af blockchainteknologi, og i december 2025 modtog han, sammen med forskningsassistent Signe Agerskov, den prestigefyldte AIS Impact Award i USA for et projekt om på området.<br /><br />For at blive klogere på den måske ikke voldsomt åbenlyse kobling mellem maskinmestre og blockchain, har Maskinmestrenes Podcast taget en snak med Asger Balle Pedersen og Signe Agerskov om både essensen af forskningsprojekt og ikke mindst perspektiverne for maskinmesterprofessionen.<br /><br />Som maskinmester vil Asger Balle Pedersen, der tidligere har sejlet med Esvagt, gerne holde fast i en hands on-tilgang. Netop kombinationen af det praktiske perspektiv, den mere teoretiske, filosofiske tilgang til, hvad der er etisk korrekt, og så potentialet i projektet, peger han på som en del af bevæggrunden for tildelingen af AIS Impact-prisen.<br /><br />»IT er klart et gennemgående tema, og jeg tror, det kom til mig, da jeg var ude at sejle og så, at mange af de processer og al den automation, vi arbejder med for at gøre tingene mere effektive som maskinmestre, bunder i en digital transformation, hvor vi forsøger at automatisere vores arbejdsgange og forbedre performance,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2189</itunes:duration><itunes:keywords>ais,award,blockchain,blockchainteknologi,impact,it-forskning,it-universitetet,karriere,maskinmester,teknologi,usa</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/80c952aa65a07e09b19380409643eacb.jpg"/><itunes:episode>113</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#112 Teknik, mennesker og vedligehold følges ad</title><link>https://www.spreaker.com/episode/112-teknik-mennesker-og-vedligehold-folges-ad--70657411</link><description><![CDATA[Lederskab på arbejdet er ikke noget, man kan slukke for, mener 33-årige Daniel Just Olesen, der er manager for Asset Maintenance Supervisors hos Ørsted. Som leder i en teknisk organisation er han stadig ved at bygge erfaring op, samtidig med at han skal finde ud af, hvem han egentlig er som netop leder.<br /><br />»Man kan tro mange ting om ledelse, men det er ikke så simpelt, som man måske forestiller sig. Og når man så begynder at arbejde med mennesker, så finder man også ud af, hvad det er, der betyder noget, men også det, der kan volde udfordringer i dagligdagen. Og det kan være simple ting, men det kan også være vedligeholdelsesprocesser for eksempel,« siger han.<br /><br />Optimering af vedligeholdsindsatsen er noget af det, der fylder mest i Daniel Just Olesens hverdag; hvordan man på værkerne kan gøre tingene bedre, smartere, med en høj udførselsgrad og en høj udførselshastighed uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.<br /><br />»Det er en svær balance, og det er svært at være dygtig til at vedligeholde. Vi er nået langt herude, det tror jeg på, og vi har nogle gode rammer og nogle gode forudsætninger, men der er altid ting, der kan gøres bedre eller justeres,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70657411</guid><pubDate>Mon, 16 Mar 2026 12:08:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70657411/25975_leder_sikrer_fremtidens_arbejdskraft_mixdown.mp3" length="42914560" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Lederskab på arbejdet er ikke noget, man kan slukke for, mener 33-årige Daniel Just Olesen, der er manager for Asset Maintenance Supervisors hos Ørsted. Som leder i en teknisk organisation er han stadig ved at bygge erfaring op, samtidig med at han...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lederskab på arbejdet er ikke noget, man kan slukke for, mener 33-årige Daniel Just Olesen, der er manager for Asset Maintenance Supervisors hos Ørsted. Som leder i en teknisk organisation er han stadig ved at bygge erfaring op, samtidig med at han skal finde ud af, hvem han egentlig er som netop leder.<br /><br />»Man kan tro mange ting om ledelse, men det er ikke så simpelt, som man måske forestiller sig. Og når man så begynder at arbejde med mennesker, så finder man også ud af, hvad det er, der betyder noget, men også det, der kan volde udfordringer i dagligdagen. Og det kan være simple ting, men det kan også være vedligeholdelsesprocesser for eksempel,« siger han.<br /><br />Optimering af vedligeholdsindsatsen er noget af det, der fylder mest i Daniel Just Olesens hverdag; hvordan man på værkerne kan gøre tingene bedre, smartere, med en høj udførselsgrad og en høj udførselshastighed uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet.<br /><br />»Det er en svær balance, og det er svært at være dygtig til at vedligeholde. Vi er nået langt herude, det tror jeg på, og vi har nogle gode rammer og nogle gode forudsætninger, men der er altid ting, der kan gøres bedre eller justeres,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1785</itunes:duration><itunes:keywords>asset,karriere,ledelse,maintenance,maskinmester,ørsted,supervisors,vedligeholdelsesprocesser</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5972f37314c90f46e6b26035a9ef3c41.jpg"/><itunes:episode>112</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#111 Gevinster og koblinger i kæmpe energiprojekt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/111-gevinster-og-koblinger-i-kaempe-energiprojekt--70655441</link><description><![CDATA[Der venter tekniske og logistiske udfordringer på den helt store klinge for Siemens Energy i Danmark, når arbejdet med landanlæggene til Energiø Bornholm for alvor går i gang. Virksomhedens mange maskinmestre bliver en vigtig del af opgaverne.<br /><br />En af dem er Lars Henningsen, der er Design Lead for Offshore Substation Integration. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt ham og forretningsdirektør Peter Weinreich-Jensen for at kaste lidt lys over den kommende tids opgaver i forbindelse med det enorme projekt.<br /><br />»På et projekt som det her leverer vi transformerne, vi leverer koblingsanlægget, og så leverer vi det styring, der skal til for, at det kan snakke sammen og transmittere den strøm, der nu skal igennem. Og det er lidt kompliceret. Der er noget compliance, man skal have styr på, der er en masse ingeniører, der skal finde ud af at tale sammen, og man skal have brudt den her silotænkning ned, der kan være,« forklarer han.<br /><br />I den rolle sætter han stor pris på både sin erfaring og kompetencerne fra studietiden, der gør, at han kan tale med om alt og ’lave koblinger på kryds og tværs af organisationen’, som han siger.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70655441</guid><pubDate>Mon, 16 Mar 2026 09:01:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70655441/25974_energi_bornholm_balancen_mellem_succes_og_fiasko_mixdown.mp3" length="54581170" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Der venter tekniske og logistiske udfordringer på den helt store klinge for Siemens Energy i Danmark, når arbejdet med landanlæggene til Energiø Bornholm for alvor går i gang. Virksomhedens mange maskinmestre bliver en vigtig del af opgaverne.

En af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der venter tekniske og logistiske udfordringer på den helt store klinge for Siemens Energy i Danmark, når arbejdet med landanlæggene til Energiø Bornholm for alvor går i gang. Virksomhedens mange maskinmestre bliver en vigtig del af opgaverne.<br /><br />En af dem er Lars Henningsen, der er Design Lead for Offshore Substation Integration. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt ham og forretningsdirektør Peter Weinreich-Jensen for at kaste lidt lys over den kommende tids opgaver i forbindelse med det enorme projekt.<br /><br />»På et projekt som det her leverer vi transformerne, vi leverer koblingsanlægget, og så leverer vi det styring, der skal til for, at det kan snakke sammen og transmittere den strøm, der nu skal igennem. Og det er lidt kompliceret. Der er noget compliance, man skal have styr på, der er en masse ingeniører, der skal finde ud af at tale sammen, og man skal have brudt den her silotænkning ned, der kan være,« forklarer han.<br /><br />I den rolle sætter han stor pris på både sin erfaring og kompetencerne fra studietiden, der gør, at han kan tale med om alt og ’lave koblinger på kryds og tværs af organisationen’, som han siger.]]></itunes:summary><itunes:duration>2271</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,bornholm,energiø,energy,maskinmestrenes,omstilling,podcast,siemens,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1cc2c26ba01b6da5c2bcb4abfbb33c39.jpg"/><itunes:episode>111</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#110 Ledelse i en treenighed af samarbejde</title><link>https://www.spreaker.com/episode/110-ledelse-i-en-treenighed-af-samarbejde--70623360</link><description><![CDATA[Som videnscenterschef for Videnscenter Procesteknologi har maskinmester Jonas Bek Jensen ansvar for, at viden om ny teknologi bliver implementeret på en stribe tekniske uddannelser som eksempelvis industrioperatør, smed, lager- og terminaluddannelsen, mejerist og procesoperatør – der for mange er et skridt på vejen til at læse videre som maskinmester.<br /><br />I den forbindelse kommer hans fundament som maskinmester ham i den grad til gode. Som generalist kan han således både tale med ’ham på gulvet’, på ledelsesgangen og i kommunikationsafdelingen, forstå alles virkeligheder, og at sandheden findes i det krydsfelt, der ligger mellem teori og praksis.<br /><br />Jonas Bek Jensen vurderer selv, at han bruger omkring en fjerdedel af sin tid på at snakke om det, han kalder prestige og image, og at fokusere på hvilke karriereveje, der åbner sig, når man har taget en erhvervsuddannelse.<br /><br />»Maskinmesteren er så dejlig generel, at du kan komme med mange forskellige baggrunde. Så længe du formår at lære, så formår du at blive maskinmester. Og det er en prestigefyldt uddannelse, det er en prestigefyldt titel i Danmark, det er én, der er anerkendt,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70623360</guid><pubDate>Fri, 13 Mar 2026 14:05:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70623360/26171_risikovillighed_m_rkes_i_maven_mixdown.mp3" length="39603090" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Som videnscenterschef for Videnscenter Procesteknologi har maskinmester Jonas Bek Jensen ansvar for, at viden om ny teknologi bliver implementeret på en stribe tekniske uddannelser som eksempelvis industrioperatør, smed, lager- og terminaluddannelsen,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Som videnscenterschef for Videnscenter Procesteknologi har maskinmester Jonas Bek Jensen ansvar for, at viden om ny teknologi bliver implementeret på en stribe tekniske uddannelser som eksempelvis industrioperatør, smed, lager- og terminaluddannelsen, mejerist og procesoperatør – der for mange er et skridt på vejen til at læse videre som maskinmester.<br /><br />I den forbindelse kommer hans fundament som maskinmester ham i den grad til gode. Som generalist kan han således både tale med ’ham på gulvet’, på ledelsesgangen og i kommunikationsafdelingen, forstå alles virkeligheder, og at sandheden findes i det krydsfelt, der ligger mellem teori og praksis.<br /><br />Jonas Bek Jensen vurderer selv, at han bruger omkring en fjerdedel af sin tid på at snakke om det, han kalder prestige og image, og at fokusere på hvilke karriereveje, der åbner sig, når man har taget en erhvervsuddannelse.<br /><br />»Maskinmesteren er så dejlig generel, at du kan komme med mange forskellige baggrunde. Så længe du formår at lære, så formår du at blive maskinmester. Og det er en prestigefyldt uddannelse, det er en prestigefyldt titel i Danmark, det er én, der er anerkendt,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1647</itunes:duration><itunes:keywords>industrioperatør,karriere,lager-,ledelse,maskinmester,mejerist,og,procesoperatør,procesteknologi,smed,teknologi,terminaluddannelsen,videnscenter,videnscenterschef</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f7e0c5aeb96ed837a8fc3d056eccdc48.jpg"/><itunes:episode>110</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#109 Topchef med åben dør</title><link>https://www.spreaker.com/episode/109-topchef-med-aben-dor--70134433</link><description><![CDATA[Den 1. oktober 2025 kunne maskinmester Max Andersen fejre sit 25-års jubilæum i Siemens Danmark, og samme dag tiltrådte han også som direktør for selskabet. Maskinmestrenes Podcast har mødt Max Andersen til en snak om uddannelsen, erfaringerne, turen fra tekniker til topchef og ikke mindst det at være leder for 400 medarbejdere i en stor teknisk organisation.<br /><br />»Undervejs i min karriere har jeg fundet ud af, at jeg er relativt dygtig med mennesker og til at løfte samarbejdet i teams, sørge for at kommunikere en klar strategi i en relativt kompleks organisation som Siemens, og få folk med mig på en god og jordnær måde. Det er nok min kernekompetence,« siger Max Andersen.<br /><br />I 2008 færdiggjorde Max Andersen en HD på CBS på linjen International Business, hvilket gav ham et mere kommercielt fundament ved siden af det tekniske. Begge dele er noget, han nyder godt af som topchef i Siemens Danmark.<br /><br />»Jeg tror, det er vigtigt, hvis man har ansvaret for at lede en teknisk organisation, at man forstår, hvad der er nede i maskinrummet; hvad det er, éns medarbejdere arbejder med. Ikke fordi jeg behøver at forstå teknologien i detaljer, men det giver bare en helt anden dialog med mine medarbejdere,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70134433</guid><pubDate>Wed, 18 Feb 2026 16:44:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70134433/25783_progressiv_ledelsesstil_skal_sikre_fortsat_v_kst_for_teknologi_gigant_mixdown.mp3" length="42669036" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Den 1. oktober 2025 kunne maskinmester Max Andersen fejre sit 25-års jubilæum i Siemens Danmark, og samme dag tiltrådte han også som direktør for selskabet. Maskinmestrenes Podcast har mødt Max Andersen til en snak om uddannelsen, erfaringerne, turen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den 1. oktober 2025 kunne maskinmester Max Andersen fejre sit 25-års jubilæum i Siemens Danmark, og samme dag tiltrådte han også som direktør for selskabet. Maskinmestrenes Podcast har mødt Max Andersen til en snak om uddannelsen, erfaringerne, turen fra tekniker til topchef og ikke mindst det at være leder for 400 medarbejdere i en stor teknisk organisation.<br /><br />»Undervejs i min karriere har jeg fundet ud af, at jeg er relativt dygtig med mennesker og til at løfte samarbejdet i teams, sørge for at kommunikere en klar strategi i en relativt kompleks organisation som Siemens, og få folk med mig på en god og jordnær måde. Det er nok min kernekompetence,« siger Max Andersen.<br /><br />I 2008 færdiggjorde Max Andersen en HD på CBS på linjen International Business, hvilket gav ham et mere kommercielt fundament ved siden af det tekniske. Begge dele er noget, han nyder godt af som topchef i Siemens Danmark.<br /><br />»Jeg tror, det er vigtigt, hvis man har ansvaret for at lede en teknisk organisation, at man forstår, hvad der er nede i maskinrummet; hvad det er, éns medarbejdere arbejder med. Ikke fordi jeg behøver at forstå teknologien i detaljer, men det giver bare en helt anden dialog med mine medarbejdere,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1775</itunes:duration><itunes:keywords>business,cbs,international,karriere,ledelse,maskinmester,maskinmestrenes,podcast,siemens,tekniker,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/70fbc361735383c22ea175e87f2211b0.jpg"/><itunes:episode>109</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#108 En blød kunstart og ikke bare data</title><link>https://www.spreaker.com/episode/108-en-blod-kunstart-og-ikke-bare-data--70016179</link><description><![CDATA[For en lang række virksomheder i produktionsdanmark er tilgangen til vedligehold af maskinpark, installationer og så videre funderet i skemaer, data og estimater. Men det hele starter med mennesket bag og en følelse af, hvordan det hele hænger sammen.<br /><br />Det mener i hvert fald maskinmester Jonas Bek Jensen, der til daglig er videnscenterchef ved Videnscenter Procesteknologi på EUC Lillebælt, og derudover fungerer som kursusudvikler og instruktør i regi af Den Danske Vedligeholdsforening (DDV).<br /><br />Deltagerne på kurserne er ofte maskinmestre i roller som driftschefer, vedligeholdsansvarlige, teamleads og så videre. Og med sin egen baggrund som først procesoperatør og siden maskinmester med diplom i vedligehold og bred industriel erfaring kan Jonas Bek Jensen i høj grad møde folk i øjenhøjde.<br /><br />»Jeg synes, det er væsentligt, hvad du har oplevet og set og skruet i med egne hænder. Nogle virksomheder har rigtig stort fokus på deres kalenderbaserede vedligehold, og andre har stort fokus på deres tilstandsbaserede vedligehold. <i>Hvorfor</i> de har det, er faktisk oftest det, vi spørger om på kurserne,« fortæller han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70016179</guid><pubDate>Thu, 12 Feb 2026 16:27:47 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70016179/26173_n_r_mennesker_er_vedligehold_mixdown.mp3" length="34738856" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>For en lang række virksomheder i produktionsdanmark er tilgangen til vedligehold af maskinpark, installationer og så videre funderet i skemaer, data og estimater. Men det hele starter med mennesket bag og en følelse af, hvordan det hele hænger sammen....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For en lang række virksomheder i produktionsdanmark er tilgangen til vedligehold af maskinpark, installationer og så videre funderet i skemaer, data og estimater. Men det hele starter med mennesket bag og en følelse af, hvordan det hele hænger sammen.<br /><br />Det mener i hvert fald maskinmester Jonas Bek Jensen, der til daglig er videnscenterchef ved Videnscenter Procesteknologi på EUC Lillebælt, og derudover fungerer som kursusudvikler og instruktør i regi af Den Danske Vedligeholdsforening (DDV).<br /><br />Deltagerne på kurserne er ofte maskinmestre i roller som driftschefer, vedligeholdsansvarlige, teamleads og så videre. Og med sin egen baggrund som først procesoperatør og siden maskinmester med diplom i vedligehold og bred industriel erfaring kan Jonas Bek Jensen i høj grad møde folk i øjenhøjde.<br /><br />»Jeg synes, det er væsentligt, hvad du har oplevet og set og skruet i med egne hænder. Nogle virksomheder har rigtig stort fokus på deres kalenderbaserede vedligehold, og andre har stort fokus på deres tilstandsbaserede vedligehold. <i>Hvorfor</i> de har det, er faktisk oftest det, vi spørger om på kurserne,« fortæller han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1444</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,driftschefer,ledelse,maskinmester,omstilling,optimering,teamleads,vedligeholdsansvarlige</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/df8d3441842401430add7742bb7f75a3.jpg"/><itunes:episode>108</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#107 Danmark har ikke råd til at mangle maskinmestre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/107-danmark-har-ikke-rad-til-at-mangle-maskinmestre--69450608</link><description><![CDATA[Maskinmestrenes Podcast har mødt adm. direktør Jenny Braat og uddannelseskonsulent Nina Okkels Gary fra Danske Maritime til en snak om den maritime industries udvikling og fremtid, som hænger uløseligt sammen med de danske maskinmestre. Disse udgør nemlig op mod hver fjerde ansatte i sektoren, og behovet for flere er højaktuelt.<br /><br />»Maskinmestrene kan virkelig løfte nogle opgaver, når de kommer ud på et skib. De kan se, at der er et problem, og så finder de en løsning. Det er ikke altid, at du har en manual, hvor du kan slå løsningen op. Så du skal forstå teknikken, og der må man bare sige, at maskinmesteren og den uddannelse, de får i dag, er ret suveræn,« siger Jenny Braat.<br /><br />Af samme årsag holder Danske Maritime tæt øje med, hvordan netop uddannelsen udvikler sig, og hvordan dimittenderne bliver klædt på til de behov, der venter på arbejdsmarkedet.<br /><br />»Når maskinmestrene er færdiguddannede, så skal de gerne komme ud med den nyeste viden. Det er jo dem, der skal sidde på de nyeste kompetencer. Derfor er det så vigtigt, at maskinmesterskolerne bliver ved med at også have fokus på, hvad det er, erhvervet gør, og hvad erhvervet har brug for,« siger Nina Okkels Gary.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69450608</guid><pubDate>Thu, 15 Jan 2026 08:50:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69450608/25994_derfor_skal_der_uddannes_flere_maskinmestre_til_den_maritime_branche_mixdown.mp3" length="41093024" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmestrenes Podcast har mødt adm. direktør Jenny Braat og uddannelseskonsulent Nina Okkels Gary fra Danske Maritime til en snak om den maritime industries udvikling og fremtid, som hænger uløseligt sammen med de danske maskinmestre. Disse udgør...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmestrenes Podcast har mødt adm. direktør Jenny Braat og uddannelseskonsulent Nina Okkels Gary fra Danske Maritime til en snak om den maritime industries udvikling og fremtid, som hænger uløseligt sammen med de danske maskinmestre. Disse udgør nemlig op mod hver fjerde ansatte i sektoren, og behovet for flere er højaktuelt.<br /><br />»Maskinmestrene kan virkelig løfte nogle opgaver, når de kommer ud på et skib. De kan se, at der er et problem, og så finder de en løsning. Det er ikke altid, at du har en manual, hvor du kan slå løsningen op. Så du skal forstå teknikken, og der må man bare sige, at maskinmesteren og den uddannelse, de får i dag, er ret suveræn,« siger Jenny Braat.<br /><br />Af samme årsag holder Danske Maritime tæt øje med, hvordan netop uddannelsen udvikler sig, og hvordan dimittenderne bliver klædt på til de behov, der venter på arbejdsmarkedet.<br /><br />»Når maskinmestrene er færdiguddannede, så skal de gerne komme ud med den nyeste viden. Det er jo dem, der skal sidde på de nyeste kompetencer. Derfor er det så vigtigt, at maskinmesterskolerne bliver ved med at også have fokus på, hvad det er, erhvervet gør, og hvad erhvervet har brug for,« siger Nina Okkels Gary.]]></itunes:summary><itunes:duration>1713</itunes:duration><itunes:keywords>arbejdsmarkedet,bæredygtig,behov,erhvervet,fremtid,karriere,kompetencer,løsning,maritime,maskinmesterskolerne,maskinmestre,omstilling,skib,teknik,uddannelse,udvikling,viden</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4212f57e5880780651e2b81067b9cfb0.jpg"/><itunes:episode>107</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#106 Fremskridt i det rigtige tempo</title><link>https://www.spreaker.com/episode/106-fremskridt-i-det-rigtige-tempo--69276029</link><description><![CDATA[Som ny rektor på Teknika er en af de centrale udfordringer for Tue Hækkerup de kommende år at øge optaget fra de nuværende 350 studerende om året til 500 i 2030. Det vil kræve både flere undervisere og nye faciliteter, sideløbende med at selve uddannelsen skal udvikles.<br /><br />Det skal ske med en vis forsigtighed, understreger han i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast. Maskinmesteruddannelsen er unik på grund af kombinationen af de praktiske færdigheder omkring eksempelvis svejsning og elarbejde, og så den teoretiske dimension oveni, og det skal der holdes fast i.<br /><br />»Uddannelsen er flerfaglig i bredden, fordi flere forskellige videnskaber understøtter professionen, og så rummer den moderne maskinmester et kæmpe ledelseselement. Det gør, at der ikke rigtig er noget andet, der ligner den,« lyder Tue Hækkerups vurdering.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69276029</guid><pubDate>Fri, 02 Jan 2026 08:04:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69276029/25765_ny_rektor_p_teknika_ambitioner_og_uddannelsens_udvikling_mixdown.mp3" length="46589452" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Som ny rektor på Teknika er en af de centrale udfordringer for Tue Hækkerup de kommende år at øge optaget fra de nuværende 350 studerende om året til 500 i 2030. Det vil kræve både flere undervisere og nye faciliteter, sideløbende med at selve...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Som ny rektor på Teknika er en af de centrale udfordringer for Tue Hækkerup de kommende år at øge optaget fra de nuværende 350 studerende om året til 500 i 2030. Det vil kræve både flere undervisere og nye faciliteter, sideløbende med at selve uddannelsen skal udvikles.<br /><br />Det skal ske med en vis forsigtighed, understreger han i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast. Maskinmesteruddannelsen er unik på grund af kombinationen af de praktiske færdigheder omkring eksempelvis svejsning og elarbejde, og så den teoretiske dimension oveni, og det skal der holdes fast i.<br /><br />»Uddannelsen er flerfaglig i bredden, fordi flere forskellige videnskaber understøtter professionen, og så rummer den moderne maskinmester et kæmpe ledelseselement. Det gør, at der ikke rigtig er noget andet, der ligner den,« lyder Tue Hækkerups vurdering.]]></itunes:summary><itunes:duration>1938</itunes:duration><itunes:keywords>hækkerup,karriere,ledelse,maskinmesteruddannelsen,maskinmestrenes,podcast,teknika,tue</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/febc748e92e0b45676548b5abfdd355b.jpg"/><itunes:episode>106</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#105 Nyt værktøj skal gøre grøn skibsfart mere sikker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/105-nyt-vaerktoj-skal-gore-gron-skibsfart-mere-sikker--68940780</link><description><![CDATA[Sammen med Den Danske Maritime Fond har DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut netop afsluttet projektet Metafuel, der omfatter en metode, som de maritime aktører fremadrettet skal kunne læne sig op ad, når de skal vurdere anvendelse og relevans af tilgængelige teknologier, udstyr og strategier til at underbygge brandsikkerheden.<br /><br />Metafuel har været godt halvandet år undervejs, så for at få sat nogle flere ord på hele forløbet, har Maskinmestrenes Podcast talt med Leonard Sang Tuei, der har været projektleder på indsatsen, og hans kollega, Anders Viborg Kristensen, som er global forretningsudvikler med en baggrund som skibsfører.<br /><br />Nye brændstoffer som metanol, ammoniak og brint har således ikke alene potentiale til at reducere skibsfartens drivhusgasudledninger, de er også forbundet med nogle nye typer risici – metanol er stærkt brændbart med et flammepunkt omkring 11 grader C, ammoniak er giftigt og så videre.<br /><br />»Grundlæggende dækker projektet hele vejen fra brændstoffet kommer ombord, mens skibet er i havn, til det bliver anvendt til søs, at alting kan ske sikkert, og at man har de rigtige redskaber til at tage sig af hændelser eller ulykker,« forklarer Anders Viborg Kristensen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68940780</guid><pubDate>Mon, 08 Dec 2025 09:40:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68940780/25745_metafuel_projektet_nye_br_ndstoffer_til_skibsfarten.mp3" length="49281440" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Sammen med Den Danske Maritime Fond har DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut netop afsluttet projektet Metafuel, der omfatter en metode, som de maritime aktører fremadrettet skal kunne læne sig op ad, når de skal vurdere anvendelse og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Sammen med Den Danske Maritime Fond har DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut netop afsluttet projektet Metafuel, der omfatter en metode, som de maritime aktører fremadrettet skal kunne læne sig op ad, når de skal vurdere anvendelse og relevans af tilgængelige teknologier, udstyr og strategier til at underbygge brandsikkerheden.<br /><br />Metafuel har været godt halvandet år undervejs, så for at få sat nogle flere ord på hele forløbet, har Maskinmestrenes Podcast talt med Leonard Sang Tuei, der har været projektleder på indsatsen, og hans kollega, Anders Viborg Kristensen, som er global forretningsudvikler med en baggrund som skibsfører.<br /><br />Nye brændstoffer som metanol, ammoniak og brint har således ikke alene potentiale til at reducere skibsfartens drivhusgasudledninger, de er også forbundet med nogle nye typer risici – metanol er stærkt brændbart med et flammepunkt omkring 11 grader C, ammoniak er giftigt og så videre.<br /><br />»Grundlæggende dækker projektet hele vejen fra brændstoffet kommer ombord, mens skibet er i havn, til det bliver anvendt til søs, at alting kan ske sikkert, og at man har de rigtige redskaber til at tage sig af hændelser eller ulykker,« forklarer Anders Viborg Kristensen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2054</itunes:duration><itunes:keywords>ammoniak,bæredygtig,drivhusgas,drivhusgasudledning,hændelser,maritim,metafuel,metanol,omstilling,projektleder,risici,skib,skibsfart,skibsfører,strategier,teknologi,teknologier,udstyr,ulykker,værktøj</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d85aa23579f1ee4fb1f663595ab04cb6.jpg"/><itunes:episode>105</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#104 Danmark har kapaciteten til maritim oprustning</title><link>https://www.spreaker.com/episode/104-danmark-har-kapaciteten-til-maritim-oprustning--68785343</link><description><![CDATA[Rusland rasler med sablen, og inden længe skal der igen bygges krigsskibe på danske værfter, men inden arbejdet går i gang, skal der styr på planerne, mener Lars Povl Jensen, der er Head of Defence hos OSK Design. Bag sig har han knap 37 år i Forsvaret, primært Søværnet, heraf de sidste seks år som chef for fregatten Esbern Snare.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt Lars Povl Jensen til en snak om den aktuelle situation i Østersøen, en status på skibsbyggernationen Danmark, og hvordan vi som nation bedst kan håndtere den udfordring, vi står over for.<br /><br />Den nationale indsats bør handle om tilstedeværelse, mener Lars Povl Jensen, såvel på land som i luften, men også til søs. Angrebet på Nord Stream 2 blev sandsynligvis udført fra et skib. Dronerne over Kastrup Lufthavn kom måske fra et skib. Dertil kommer det, der foregår nede under havoverfladen.<br /><br />»Danmark er i en situation nu, hvor vi simpelthen mangler kapacitet til at levere den nødvendige overvågning. Går man tilbage til den kolde krig, så havde man et ret simpelt setup med tre marinedistrikter, og så en stor og en lille patruljebåd i hvert område. Så du havde måske seks både på havet altid, hvis primære opgave var at lave overvågning, søredning og alt det, man kan lave ved at være til stede,« fortæller han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68785343</guid><pubDate>Fri, 28 Nov 2025 14:45:47 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68785343/25954_flere_sm_fart_jer_skal_g_re_danmark_krigsklar_mixdown.mp3" length="51266910" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Rusland rasler med sablen, og inden længe skal der igen bygges krigsskibe på danske værfter, men inden arbejdet går i gang, skal der styr på planerne, mener Lars Povl Jensen, der er Head of Defence hos OSK Design. Bag sig har han knap 37 år i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Rusland rasler med sablen, og inden længe skal der igen bygges krigsskibe på danske værfter, men inden arbejdet går i gang, skal der styr på planerne, mener Lars Povl Jensen, der er Head of Defence hos OSK Design. Bag sig har han knap 37 år i Forsvaret, primært Søværnet, heraf de sidste seks år som chef for fregatten Esbern Snare.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt Lars Povl Jensen til en snak om den aktuelle situation i Østersøen, en status på skibsbyggernationen Danmark, og hvordan vi som nation bedst kan håndtere den udfordring, vi står over for.<br /><br />Den nationale indsats bør handle om tilstedeværelse, mener Lars Povl Jensen, såvel på land som i luften, men også til søs. Angrebet på Nord Stream 2 blev sandsynligvis udført fra et skib. Dronerne over Kastrup Lufthavn kom måske fra et skib. Dertil kommer det, der foregår nede under havoverfladen.<br /><br />»Danmark er i en situation nu, hvor vi simpelthen mangler kapacitet til at levere den nødvendige overvågning. Går man tilbage til den kolde krig, så havde man et ret simpelt setup med tre marinedistrikter, og så en stor og en lille patruljebåd i hvert område. Så du havde måske seks både på havet altid, hvis primære opgave var at lave overvågning, søredning og alt det, man kan lave ved at være til stede,« fortæller han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2133</itunes:duration><itunes:keywords>historie,krigsskibe,maskinmestrenes,podcast,rusland,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1f72190ed1d47a10542235080f26f2f4.jpg"/><itunes:episode>104</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#103 Årgang ’85 knoklede sig til fællesskabet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/103-argang-85-knoklede-sig-til-faellesskabet--68615757</link><description><![CDATA[At kunne samle 13 ud af 18 klassekammerater, 40 år efter en uddannelse blev færdiggjort, er ingen selvfølge, bestemt heller ikke blandt de danske maskinmestre. Ikke desto mindre skete netop det 1. november 2025, da et af sporene fra årgang 1985 på SIMAC holdt jubilæum ”hjemme” i Svendborg.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast var med på dagen for at kunne tage en snak med tre af deltagerne, Kim Langer, Leo Holm og Kaj Gerhard, om både oplevelsen og ikke mindst hemmeligheden bag at holde sammen som klasse gennem så mange år – hvis der ellers er sådan én.<br /><br />»Det var pissehårdt, for at sige det ligeud, men noget af vores fællesskab gik jo også på, at vi kunne klage lidt til hinanden over, hvor hårdt vi havde det. Men så var der en eksamen, og vi kom igennem det og gik ud for at drikke et par øl og hyggede os, inden vi tog en tørn til. Vi støttede hinanden,« siger Kaj Gerhard.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68615757</guid><pubDate>Tue, 18 Nov 2025 11:37:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68615757/25199_maskinmestre_i_mange_retninger_40_r_efter_mixdown.mp3" length="50325152" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>At kunne samle 13 ud af 18 klassekammerater, 40 år efter en uddannelse blev færdiggjort, er ingen selvfølge, bestemt heller ikke blandt de danske maskinmestre. Ikke desto mindre skete netop det 1. november 2025, da et af sporene fra årgang 1985 på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[At kunne samle 13 ud af 18 klassekammerater, 40 år efter en uddannelse blev færdiggjort, er ingen selvfølge, bestemt heller ikke blandt de danske maskinmestre. Ikke desto mindre skete netop det 1. november 2025, da et af sporene fra årgang 1985 på SIMAC holdt jubilæum ”hjemme” i Svendborg.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast var med på dagen for at kunne tage en snak med tre af deltagerne, Kim Langer, Leo Holm og Kaj Gerhard, om både oplevelsen og ikke mindst hemmeligheden bag at holde sammen som klasse gennem så mange år – hvis der ellers er sådan én.<br /><br />»Det var pissehårdt, for at sige det ligeud, men noget af vores fællesskab gik jo også på, at vi kunne klage lidt til hinanden over, hvor hårdt vi havde det. Men så var der en eksamen, og vi kom igennem det og gik ud for at drikke et par øl og hyggede os, inden vi tog en tørn til. Vi støttede hinanden,« siger Kaj Gerhard.]]></itunes:summary><itunes:duration>2097</itunes:duration><itunes:keywords>eksamen,fællesskab,historie,karriere,klasse,klassekammerater,maskinmestre,simac,støtte,svendborg,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7da35c974e8f4b1b956c1b0bbbdd15a8.jpg"/><itunes:episode>103</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#102 Årets underviser brænder for sit fag</title><link>https://www.spreaker.com/episode/102-arets-underviser-braender-for-sit-fag--68445793</link><description><![CDATA[Adjunkt Thomas Haahr fra Teknika har modtaget Undervisningsprisen 2025, ikke mindst på baggrund af et stort engagement og begejstring for el-faget og den grundlæggende elektroteknik, som er hans fagområde på skolen, hvor han har haft sin gang de sidste fire år.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har taget en snak med Thomas og to af hans studerende, Kristoffer Hende Larsen og Jens Bonde Mikkelsen, der begge læser på 4. semester, om blandt andet betydningen af prisen og vigtigheden af at brænde for det, man underviser i.<br /><br />»Jeg har svært ved at se et job, der er mere meningsfuldt end at være underviser. Jeg kan se, at jeg betyder rigtig meget for de drenge og piger, jeg har med at gøre i klasselokalet – og de betyder også rigtig meget for mig,« siger Thomas Haahr.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68445793</guid><pubDate>Thu, 06 Nov 2025 11:40:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68445793/25763_rets_underviser_mixdown.mp3" length="37376120" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Adjunkt Thomas Haahr fra Teknika har modtaget Undervisningsprisen 2025, ikke mindst på baggrund af et stort engagement og begejstring for el-faget og den grundlæggende elektroteknik, som er hans fagområde på skolen, hvor han har haft sin gang de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Adjunkt Thomas Haahr fra Teknika har modtaget Undervisningsprisen 2025, ikke mindst på baggrund af et stort engagement og begejstring for el-faget og den grundlæggende elektroteknik, som er hans fagområde på skolen, hvor han har haft sin gang de sidste fire år.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har taget en snak med Thomas og to af hans studerende, Kristoffer Hende Larsen og Jens Bonde Mikkelsen, der begge læser på 4. semester, om blandt andet betydningen af prisen og vigtigheden af at brænde for det, man underviser i.<br /><br />»Jeg har svært ved at se et job, der er mere meningsfuldt end at være underviser. Jeg kan se, at jeg betyder rigtig meget for de drenge og piger, jeg har med at gøre i klasselokalet – og de betyder også rigtig meget for mig,« siger Thomas Haahr.]]></itunes:summary><itunes:duration>1554</itunes:duration><itunes:keywords>elektroteknik,el-faget,engagement,karriere,klasselokalet,skole,teknika,trivsel,underviser,undervisningsprisen</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/624c44355ccee22a1700d90dabdca4ec.jpg"/><itunes:episode>102</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#101 Når teknik og politik spiller sammen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/101-nar-teknik-og-politik-spiller-sammen--68309553</link><description><![CDATA[Der behøver bestemt ikke være noget modsætningsforhold mellem at være maskinmester og at blande sig i den politiske debat, heller ikke hvis man stadig er studerende. Det mener i hvert fald 29-årige Ali Moussa, der har blikket rettet mod to på hver sin måde beskyttede titler.<br /><br />Det meste af hans tid går med studierne på Teknika, hvor han aktuelt er på 8. semester og dermed kan se frem mod at dimittere til sommer. Derudover er han politisk aktiv hjemme i Frederikssund, hvor han er opvokset og ikke mindst stiller op til<i> </i>det kommende kommunalvalg for SF, med det lokale byråd som mål.<br /><br />»Som maskinmestre har vi mange ansvarsområder, og det er naturligt, at vi er i de selskaber og organisationer, der er med til at træffe vigtige beslutninger, og det er byrådet generelt. Hvis du vil være med til at fremme den grønne omstilling, så er byrådet et af de steder, du kan være med til det som maskinmester,« siger Ali Moussa til Maskinmestrenes Podcast.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68309553</guid><pubDate>Tue, 28 Oct 2025 10:07:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68309553/25775_studerende_udfordrer_det_politiske_maskinrum_mixdown.mp3" length="38378912" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Der behøver bestemt ikke være noget modsætningsforhold mellem at være maskinmester og at blande sig i den politiske debat, heller ikke hvis man stadig er studerende. Det mener i hvert fald 29-årige Ali Moussa, der har blikket rettet mod to på hver sin...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der behøver bestemt ikke være noget modsætningsforhold mellem at være maskinmester og at blande sig i den politiske debat, heller ikke hvis man stadig er studerende. Det mener i hvert fald 29-årige Ali Moussa, der har blikket rettet mod to på hver sin måde beskyttede titler.<br /><br />Det meste af hans tid går med studierne på Teknika, hvor han aktuelt er på 8. semester og dermed kan se frem mod at dimittere til sommer. Derudover er han politisk aktiv hjemme i Frederikssund, hvor han er opvokset og ikke mindst stiller op til<i> </i>det kommende kommunalvalg for SF, med det lokale byråd som mål.<br /><br />»Som maskinmestre har vi mange ansvarsområder, og det er naturligt, at vi er i de selskaber og organisationer, der er med til at træffe vigtige beslutninger, og det er byrådet generelt. Hvis du vil være med til at fremme den grønne omstilling, så er byrådet et af de steder, du kan være med til det som maskinmester,« siger Ali Moussa til Maskinmestrenes Podcast.]]></itunes:summary><itunes:duration>1600</itunes:duration><itunes:keywords>ansvarsområder,byråd,debat,frederikssund,fritid,grønne,karriere,kommunalvalg,maskinmestre,omstilling,politik,studier,teknik</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/22f8ebbe501f60cd45b28b13559948b6.jpg"/><itunes:episode>101</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#100 Optimering får Marcus først i mål</title><link>https://www.spreaker.com/episode/100-optimering-far-marcus-forst-i-mal--68250840</link><description><![CDATA[<b></b>Kombinationen af maskinmester Marcus Christiansens evner inden for udvikling og optimering, og hans far Claus Christiansens mangeårige erfaring med motordrevet racerløb er en formel på succes, der for nylig har sikret deres fælles team, Speedy’s Racing, europamesterskabet i FIM European Super Twin Top Fuel-klassen for sjette år i træk.<br /><br />Klassen består af nogle særdeles potente motorcykler, og også nogle teams med nogle helt andre budgetter og ditto tidsrammer end Marcus og Claus har til rådighed. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller de to om, hvordan de ikke desto mindre slår ’de dyre drenge’ gang på gang.<br /><br />I de enkelte løb er det nemlig alle de små detaljer, der gør forskellen.<br /><br />»Vi skal forudprogrammere alting – hele setuppet til turen – på en timer, så efter så og så lang tid skal den gøre præcis det og det. Hvis den så spinner lidt, så er der ikke en regulator, der skruer lidt ned for kraften, det er bare ærgerligt. Det skal sættes op på dagen, og det er det, der gør det interessant. Det er det team, og den kører, der er bedst på dagen, som vinder,« siger Marcus Christiansen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68250840</guid><pubDate>Thu, 23 Oct 2025 11:43:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68250840/25752_maskin_og_europamester_marcus_christiansen_speedy_s_racing.mp3" length="49060832" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Kombinationen af maskinmester Marcus Christiansens evner inden for udvikling og optimering, og hans far Claus Christiansens mangeårige erfaring med motordrevet racerløb er en formel på succes, der for nylig har sikret deres fælles team, Speedy’s...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b></b>Kombinationen af maskinmester Marcus Christiansens evner inden for udvikling og optimering, og hans far Claus Christiansens mangeårige erfaring med motordrevet racerløb er en formel på succes, der for nylig har sikret deres fælles team, Speedy’s Racing, europamesterskabet i FIM European Super Twin Top Fuel-klassen for sjette år i træk.<br /><br />Klassen består af nogle særdeles potente motorcykler, og også nogle teams med nogle helt andre budgetter og ditto tidsrammer end Marcus og Claus har til rådighed. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller de to om, hvordan de ikke desto mindre slår ’de dyre drenge’ gang på gang.<br /><br />I de enkelte løb er det nemlig alle de små detaljer, der gør forskellen.<br /><br />»Vi skal forudprogrammere alting – hele setuppet til turen – på en timer, så efter så og så lang tid skal den gøre præcis det og det. Hvis den så spinner lidt, så er der ikke en regulator, der skruer lidt ned for kraften, det er bare ærgerligt. Det skal sættes op på dagen, og det er det, der gør det interessant. Det er det team, og den kører, der er bedst på dagen, som vinder,« siger Marcus Christiansen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2045</itunes:duration><itunes:keywords>europamesterskabet,karriere,maskinmester,motorcykler,motordrevet,optimering,programmere,racerløb,regulator,team,teknologi,udvikling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9488ba32098a5c30c0d7f044f5094eee.jpg"/><itunes:episode>100</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#99 Lavthængende frugt – men svær at plukke</title><link>https://www.spreaker.com/episode/99-lavthaengende-frugt-men-svaer-at-plukke--67892285</link><description><![CDATA[For før virksomhederne kaster sig ud i diverse hightech-eventyr, bør de starte med at energieffektivisere deres eksisterende processer og anlæg. Det mener i hvert fald Bjarne Tvede, der er Business Manager i ABB, som Maskinmestrenes Podcast har talt med om netop det emne.<br /><br />I podcasten er han flankeret af formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, for hvem energieffektivitet har været en kæphest gennem mange år. Mellem dem er der enighed om, at driften i højere grad bør blive inddraget i at finde den rigtige løsning fra start.<br /><br />»Man ser tit, at det ikke er den rigtige løsning, der bliver valgt først, og det er fordi, der er den her opdeling mellem et anlægsbudget og et driftsbudget. Det skal gå op i en højere enhed, fordi der er sat så og så mange midler af, og så ser man på, hvad man kan spare på i anlægsfasen, men som driftspersonalet så ender med at skulle optimere på efterfølgende,« siger Lars Have Hansen.<br /><br />En anden mulig vej frem handler om at visualisere sit energiforbrug på samme måde, som ABB har gjort det i sit nye hus i Middelfart, hvor en infoskærm i foyeren viser det aktuelle forbrug i forskellige afdelinger.<br /><br />»Vi skal synliggøre vores energiforbrug. Elektromotorer står enten i en kælder, på et tag eller gemt væk i et maskinrum, hvor man ikke ser dem. Man kan se, når man skifter til LED-lys, men det helt store forbrug i Danmark er på elektromotorer, og dem ser du ikke, så de skal synliggøres, måske digitalt,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67892285</guid><pubDate>Thu, 25 Sep 2025 10:51:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67892285/25519_abb_og_energioptimering.mp3" length="45176018" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>For før virksomhederne kaster sig ud i diverse hightech-eventyr, bør de starte med at energieffektivisere deres eksisterende processer og anlæg. Det mener i hvert fald Bjarne Tvede, der er Business Manager i ABB, som Maskinmestrenes Podcast har talt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For før virksomhederne kaster sig ud i diverse hightech-eventyr, bør de starte med at energieffektivisere deres eksisterende processer og anlæg. Det mener i hvert fald Bjarne Tvede, der er Business Manager i ABB, som Maskinmestrenes Podcast har talt med om netop det emne.<br /><br />I podcasten er han flankeret af formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, for hvem energieffektivitet har været en kæphest gennem mange år. Mellem dem er der enighed om, at driften i højere grad bør blive inddraget i at finde den rigtige løsning fra start.<br /><br />»Man ser tit, at det ikke er den rigtige løsning, der bliver valgt først, og det er fordi, der er den her opdeling mellem et anlægsbudget og et driftsbudget. Det skal gå op i en højere enhed, fordi der er sat så og så mange midler af, og så ser man på, hvad man kan spare på i anlægsfasen, men som driftspersonalet så ender med at skulle optimere på efterfølgende,« siger Lars Have Hansen.<br /><br />En anden mulig vej frem handler om at visualisere sit energiforbrug på samme måde, som ABB har gjort det i sit nye hus i Middelfart, hvor en infoskærm i foyeren viser det aktuelle forbrug i forskellige afdelinger.<br /><br />»Vi skal synliggøre vores energiforbrug. Elektromotorer står enten i en kælder, på et tag eller gemt væk i et maskinrum, hvor man ikke ser dem. Man kan se, når man skifter til LED-lys, men det helt store forbrug i Danmark er på elektromotorer, og dem ser du ikke, så de skal synliggøres, måske digitalt,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1879</itunes:duration><itunes:keywords>abb,bæredygtig,business,elektromotorer,forening,hansen,have,lars,ledelse,manager,maskinmestrenes,omstilling,podcast,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/72b2fc94d29d9f84e65878f5cba42fbc.jpg"/><itunes:episode>99</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#98 Få løftet de økonomiske teknikker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/98-fa-loftet-de-okonomiske-teknikker--67790277</link><description><![CDATA[Med etableringen af et nyt netværk for økonomi vil Maskinmestrenes Forening give deltagerne mulighed for at udveksle viden og erfaringer, der kan give inspiration til arbejdet. Tovholder og koordinator på netværket er maskinmester Rasmus Egedal Lynge, der er Director of Sales &amp; Business Development i FORCE Technology.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde Rasmus samt assisterende netværkskoordinator – og maskinmester – Johan de Place fra OMØ og Peter Nordgaard, der er økonom og skal holde oplæg på netværkets første møde.<br /><br />Møderne i netværket – planen er tre-fire om året – skal handle om det, der er vigtigt i deltagernes hverdag og virksomheder. Det kan være alt fra indkøb over ESG til investeringer og uforudsete driftsomkostninger, kunstig intelligens i regnskabet, beregning af dækningsbidrag, Power BI og meget andet.<br /><br />»Networking er selvfølgelig også en stor del af det, så man kan dele sine erfaringer. Og så kan det da være, at nogen bliver inspireret til at skulle noget mere med økonomien, det kunne være fantastisk,« siger Rasmus Egedal Lynge.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67790277</guid><pubDate>Fri, 19 Sep 2025 12:32:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67790277/25711_opf_lgning_p_nyt_netv_rk_skal_give_konomisk_sparring.mp3" length="38567818" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Med etableringen af et nyt netværk for økonomi vil Maskinmestrenes Forening give deltagerne mulighed for at udveksle viden og erfaringer, der kan give inspiration til arbejdet. Tovholder og koordinator på netværket er maskinmester Rasmus Egedal Lynge,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med etableringen af et nyt netværk for økonomi vil Maskinmestrenes Forening give deltagerne mulighed for at udveksle viden og erfaringer, der kan give inspiration til arbejdet. Tovholder og koordinator på netværket er maskinmester Rasmus Egedal Lynge, der er Director of Sales &amp; Business Development i FORCE Technology.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde Rasmus samt assisterende netværkskoordinator – og maskinmester – Johan de Place fra OMØ og Peter Nordgaard, der er økonom og skal holde oplæg på netværkets første møde.<br /><br />Møderne i netværket – planen er tre-fire om året – skal handle om det, der er vigtigt i deltagernes hverdag og virksomheder. Det kan være alt fra indkøb over ESG til investeringer og uforudsete driftsomkostninger, kunstig intelligens i regnskabet, beregning af dækningsbidrag, Power BI og meget andet.<br /><br />»Networking er selvfølgelig også en stor del af det, så man kan dele sine erfaringer. Og så kan det da være, at nogen bliver inspireret til at skulle noget mere med økonomien, det kunne være fantastisk,« siger Rasmus Egedal Lynge.]]></itunes:summary><itunes:duration>1604</itunes:duration><itunes:keywords>de,egedal,force,forening,johan,karriere,ledelse,lynge,maskinmestrenes,nordgaard,peter,place,rasmus,technology</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/931e95d996eef3b375c8a1e9d9a52654.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>98</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#97 Uddannelse og effektivitet skal bane vejen for 2050-mål</title><link>https://www.spreaker.com/episode/97-uddannelse-og-effektivitet-skal-bane-vejen-for-2050-mal--67674036</link><description><![CDATA[En CO2-neutral shippingsektor i 2050. Sådan lyder den internationale maritime organisation IMO’s store målsætning på vegne af den globale handelsflåde. Den udfordring er der flere organisationer, der har taget til sig og gerne vil bidrage til, bliver tacklet bedst muligt.<br /><br />Det gælder blandt andet Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der har Kiki Larsen som Business Development and Funding Manager. Sammen med Jacob Nørgaard Andersen, der er CEO for energiteknologivirksomheden Stiesdal, deltager hun i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast.<br /><br />Brændstoffer som biometan, bio- og e-metanol samt e-ammoniak skal i spil, og batteridrift på kystnære ruter kan også blive aktuelt, mener hun. Brændstofferne skal blandt andet kommer fra virksomheder som Stiesdal, men Jacob Nørgaard Andersen betragter kun disse som en del af løsningen.<br /><br />»Jeg ser det som fire trin: Vi skal energieffektivisere, vi skal elektrificere alt det, vi overhovedet kan, vi skal have nogle grønne molekyler og brændstoffer, for der er nogle fysiske udfordringer med vægten på batterier, specielt på langfart, og sluttelig skal vi kunne trække noget CO2 ud af atmosfæren, ellers kommer vi ikke til <i>net zero</i> i 2050,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67674036</guid><pubDate>Mon, 08 Sep 2025 10:26:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67674036/25611_podcast_no_2_fra_maritimt_forsknings_og_uddannelsestopm_de_2025_mixdown.mp3" length="42074092" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>En CO2-neutral shippingsektor i 2050. Sådan lyder den internationale maritime organisation IMO’s store målsætning på vegne af den globale handelsflåde. Den udfordring er der flere organisationer, der har taget til sig og gerne vil bidrage til, bliver...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En CO2-neutral shippingsektor i 2050. Sådan lyder den internationale maritime organisation IMO’s store målsætning på vegne af den globale handelsflåde. Den udfordring er der flere organisationer, der har taget til sig og gerne vil bidrage til, bliver tacklet bedst muligt.<br /><br />Det gælder blandt andet Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der har Kiki Larsen som Business Development and Funding Manager. Sammen med Jacob Nørgaard Andersen, der er CEO for energiteknologivirksomheden Stiesdal, deltager hun i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast.<br /><br />Brændstoffer som biometan, bio- og e-metanol samt e-ammoniak skal i spil, og batteridrift på kystnære ruter kan også blive aktuelt, mener hun. Brændstofferne skal blandt andet kommer fra virksomheder som Stiesdal, men Jacob Nørgaard Andersen betragter kun disse som en del af løsningen.<br /><br />»Jeg ser det som fire trin: Vi skal energieffektivisere, vi skal elektrificere alt det, vi overhovedet kan, vi skal have nogle grønne molekyler og brændstoffer, for der er nogle fysiske udfordringer med vægten på batterier, specielt på langfart, og sluttelig skal vi kunne trække noget CO2 ud af atmosfæren, ellers kommer vi ikke til <i>net zero</i> i 2050,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1750</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,biometan,carbon,center,co2,e-ammoniak,effektivitet,e-metanol,mærsk,omstilling,shipping,teknologi,uddannelse,zero</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f1dccfc67814ac390ee6345e39bcf75f.jpg"/><itunes:episode>97</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#96 Alene med ansvaret som leder</title><link>https://www.spreaker.com/episode/96-alene-med-ansvaret-som-leder--67550458</link><description><![CDATA[For nye ledere opstår der et tomrum mellem at være en del af teamet og stå uden for det, når man går fra at være kollega til at være chef.<br /><br />Når maskinmestre skifter fra en specialistrolle til en ledelsesposition, møder de en fundamental forandring i deres arbejdsliv.<br /><br />De kolleger, de tidligere drak kaffe med, begynder pludselig at forholde sig mere formelt til dem. Personlige venskaber skal erstattes med professionelle relationer. Skal man gå tidligere fra fredagsbaren? Kan man være venner på Facebook?<br /><br />Ledelsesrådgiver Birgitte Arnberg peger på en række metoder til at håndtere det at stå alene, så det vendes til en styrke.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67550458</guid><pubDate>Fri, 29 Aug 2025 07:05:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67550458/25663_ensomheden_i_lederjobbet_l_u_efter_r_2025_mixdown.mp3" length="43863148" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>For nye ledere opstår der et tomrum mellem at være en del af teamet og stå uden for det, når man går fra at være kollega til at være chef.

Når maskinmestre skifter fra en specialistrolle til en ledelsesposition, møder de en fundamental forandring i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For nye ledere opstår der et tomrum mellem at være en del af teamet og stå uden for det, når man går fra at være kollega til at være chef.<br /><br />Når maskinmestre skifter fra en specialistrolle til en ledelsesposition, møder de en fundamental forandring i deres arbejdsliv.<br /><br />De kolleger, de tidligere drak kaffe med, begynder pludselig at forholde sig mere formelt til dem. Personlige venskaber skal erstattes med professionelle relationer. Skal man gå tidligere fra fredagsbaren? Kan man være venner på Facebook?<br /><br />Ledelsesrådgiver Birgitte Arnberg peger på en række metoder til at håndtere det at stå alene, så det vendes til en styrke.]]></itunes:summary><itunes:duration>1825</itunes:duration><itunes:keywords>ledelse</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e64a54a5f6ffd0d373328308f8268a68.jpg"/><itunes:episode>96</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#95 Det skal ikke bare handle om penge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/95-det-skal-ikke-bare-handle-om-penge--67503015</link><description><![CDATA[Ole Pyndt Hansen har som leder prøvet kræfter med både ind- og udland, efter han i 1995 dimitterede fra det, der dengang hed Københavns Maskinmesterskole. I oktober 2024 vendte han hjem til Danmark og en stilling som Senior Vice President og chef for forskning og udvikling (R&amp;D) for Everllences totakts-division.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt Ole Pyndt Hansen, der styrkede sine kommercielle kompetencer med en MBA fra CBS i 2007, i selskabets hovedkontor i Københavns Sydhavn til en snak om både fortid, nutid og fremtid.<br /><br />»Når man får muligheden for at træde ind i en stilling som chef for R&amp;D, og det kører så godt, som det gør, så skal man passe meget på med, hvordan man stepper ind i det,« siger han om sin første tid i virksomheden, hvor han stadig – et lille års tid efter sit indtog – betragter sig selv som ny.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67503015</guid><pubDate>Mon, 25 Aug 2025 08:57:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67503015/25564_innovationsdirekt_r_vender_n_sten_hjem_og_skal_frig_re_maritim_kronjuvel_mixdown.mp3" length="44940384" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Ole Pyndt Hansen har som leder prøvet kræfter med både ind- og udland, efter han i 1995 dimitterede fra det, der dengang hed Københavns Maskinmesterskole. I oktober 2024 vendte han hjem til Danmark og en stilling som Senior Vice President og chef for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ole Pyndt Hansen har som leder prøvet kræfter med både ind- og udland, efter han i 1995 dimitterede fra det, der dengang hed Københavns Maskinmesterskole. I oktober 2024 vendte han hjem til Danmark og en stilling som Senior Vice President og chef for forskning og udvikling (R&amp;D) for Everllences totakts-division.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt Ole Pyndt Hansen, der styrkede sine kommercielle kompetencer med en MBA fra CBS i 2007, i selskabets hovedkontor i Københavns Sydhavn til en snak om både fortid, nutid og fremtid.<br /><br />»Når man får muligheden for at træde ind i en stilling som chef for R&amp;D, og det kører så godt, som det gør, så skal man passe meget på med, hvordan man stepper ind i det,« siger han om sin første tid i virksomheden, hvor han stadig – et lille års tid efter sit indtog – betragter sig selv som ny.]]></itunes:summary><itunes:duration>1870</itunes:duration><itunes:keywords>cbs,karriere,københavns,ledelse,maskinmesterskole,maskinmestrenes,podcast,president,senior,vice</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2dd594a5747c11812ab7328f1f7b4107.jpg"/><itunes:episode>95</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#94 Fra sort til grøn i klimaregnskabet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/94-fra-sort-til-gron-i-klimaregnskabet--67502204</link><description><![CDATA[Aalborg Portland er med afstand<i> </i>Danmarks største enkeltstående CO2-udleder (i hvert fald inde for landets grænser) med et udslip på 1,43 mio. ton sidste år, men i 2030 vil Portland – som den første cementproducent i verden – være CO2-neutral på egne udledninger inden for scope 1.<br /><br />For at nå derhen har selskabet udlagt en trebenet klimaløsning, der går på nye, CO2-reducerede produkter, et omfattende skifte til biogene brændsler, og ikke mindst CO2-fangst fra cementproduktionen, der skal bidrage med op mod 55 procents reduktion sammenholdt med virksomhedens udledning i 2021.<br /><br />Når de mange planer skal blive til virkelighed, er Portlands maskinmestre blandt de vigtigste led i kæden, så Maskinmestrenes Podcast har talt med to af dem i skikkelse af procesingeniør Michael Rosengreen Christensen og driftsleder Michael Møller for at høre, hvad der egentlig skal ske.<br /><br />»Der er nogle ting, vi ikke kan lave om på, så derfor er vi nødt til at finde på nye måder at rense det restprodukt, vi sender ud. Så nu går vi i gang med et kæmpestort projekt i form af carbon capture, og så skal vi se på, hvor meget vi bliver nødt til at tænke nyt i vores egen proces,« siger Michael Møller.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67502204</guid><pubDate>Mon, 25 Aug 2025 06:34:59 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67502204/25515_aalborg_4_portland_mixdown.mp3" length="51385671" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Aalborg Portland er med afstand Danmarks største enkeltstående CO2-udleder (i hvert fald inde for landets grænser) med et udslip på 1,43 mio. ton sidste år, men i 2030 vil Portland – som den første cementproducent i verden – være CO2-neutral på egne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Aalborg Portland er med afstand<i> </i>Danmarks største enkeltstående CO2-udleder (i hvert fald inde for landets grænser) med et udslip på 1,43 mio. ton sidste år, men i 2030 vil Portland – som den første cementproducent i verden – være CO2-neutral på egne udledninger inden for scope 1.<br /><br />For at nå derhen har selskabet udlagt en trebenet klimaløsning, der går på nye, CO2-reducerede produkter, et omfattende skifte til biogene brændsler, og ikke mindst CO2-fangst fra cementproduktionen, der skal bidrage med op mod 55 procents reduktion sammenholdt med virksomhedens udledning i 2021.<br /><br />Når de mange planer skal blive til virkelighed, er Portlands maskinmestre blandt de vigtigste led i kæden, så Maskinmestrenes Podcast har talt med to af dem i skikkelse af procesingeniør Michael Rosengreen Christensen og driftsleder Michael Møller for at høre, hvad der egentlig skal ske.<br /><br />»Der er nogle ting, vi ikke kan lave om på, så derfor er vi nødt til at finde på nye måder at rense det restprodukt, vi sender ud. Så nu går vi i gang med et kæmpestort projekt i form af carbon capture, og så skal vi se på, hvor meget vi bliver nødt til at tænke nyt i vores egen proces,« siger Michael Møller.]]></itunes:summary><itunes:duration>2138</itunes:duration><itunes:keywords>aalborg,bæredygtig,capture,carbon,karriere,maskinmestrenes,omstilling,podcast,portland,procesingeniør,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/48d4c877555e3553ffef3cd9df6aa1d7.jpg"/><itunes:episode>94</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#93 Maskinmestrene skal kunne holde takten på forskningens dansegulv</title><link>https://www.spreaker.com/episode/93-maskinmestrene-skal-kunne-holde-takten-pa-forskningens-dansegulv--67431061</link><description><![CDATA[I starten af august 2025 afholdt de otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark Maritimt Forsknings- og Uddannelsestopmøde, hvor 350 deltagere fra hele landet samledes for at knytte nye partnerskaber, der kan løfte indsatsen på området yderligere.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast var med og taler i udsendelsen her med tre af deltagerne i form af forskningschef<b> </b>fra Aarhus Maskinmesterskole, Casper Raahede, der var med til at arrangere det to dage lange event i Odense Congres Center, Ph.d. og Head of R/D Henriette Falbe-Hansen fra SIMAC samt forsknings- og udviklingsansvarlig Niels Tingleff Haastrup fra Fredericia Maskinmesterskole.<br /><br />Forsknings- og Uddannelsestopmødet blev åbnet af blandt andre CEO Jenny Braat fra Danske Maritime, der i sin tale var inde på, at Det Blå Danmark generelt er et succesfuldt erhverv med en meget lav ledighed, men også at det kræver en indsats fra sektorens uddannelsesinstitutioner at fastholde det billede.<br /><br />»Vi skal blive ved med at løfte vores kompetencer, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt lige nu. Når vi laver forskning og udvikling på vores skoler, skal det være noget, vi kan bruge i undervisningen, så derfor kunne jeg godt tænke mig, at der også er fokus på, hvordan vi kan implementere og formidle det, så det bliver en integreret del af institutionen,« siger Henriette Falbe-Hansen, der selv underviser i miljøledelse ved siden af udviklingsjobbet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67431061</guid><pubDate>Tue, 19 Aug 2025 07:13:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67431061/25609_podcast_no_1_fra_maritimt_forsknings_og_uddannelsestopm_de_2025_mixdown.mp3" length="49699540" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I starten af august 2025 afholdt de otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark Maritimt Forsknings- og Uddannelsestopmøde, hvor 350 deltagere fra hele landet samledes for at knytte nye partnerskaber, der kan løfte indsatsen på området...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I starten af august 2025 afholdt de otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark Maritimt Forsknings- og Uddannelsestopmøde, hvor 350 deltagere fra hele landet samledes for at knytte nye partnerskaber, der kan løfte indsatsen på området yderligere.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast var med og taler i udsendelsen her med tre af deltagerne i form af forskningschef<b> </b>fra Aarhus Maskinmesterskole, Casper Raahede, der var med til at arrangere det to dage lange event i Odense Congres Center, Ph.d. og Head of R/D Henriette Falbe-Hansen fra SIMAC samt forsknings- og udviklingsansvarlig Niels Tingleff Haastrup fra Fredericia Maskinmesterskole.<br /><br />Forsknings- og Uddannelsestopmødet blev åbnet af blandt andre CEO Jenny Braat fra Danske Maritime, der i sin tale var inde på, at Det Blå Danmark generelt er et succesfuldt erhverv med en meget lav ledighed, men også at det kræver en indsats fra sektorens uddannelsesinstitutioner at fastholde det billede.<br /><br />»Vi skal blive ved med at løfte vores kompetencer, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt lige nu. Når vi laver forskning og udvikling på vores skoler, skal det være noget, vi kan bruge i undervisningen, så derfor kunne jeg godt tænke mig, at der også er fokus på, hvordan vi kan implementere og formidle det, så det bliver en integreret del af institutionen,« siger Henriette Falbe-Hansen, der selv underviser i miljøledelse ved siden af udviklingsjobbet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2068</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,forsknings-,fredericia,karriere,ledelse,maritimt,maskinmesterskole,maskinmestrenes,og,omstilling,podcast,uddannelsestopmøde</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fb9a53632f4d58a5900f2c3f81efe6a9.jpg"/><itunes:episode>93</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#92 Styrk din lederprofil på LinkedIn</title><link>https://www.spreaker.com/episode/92-styrk-din-lederprofil-pa-linkedin--67186457</link><description><![CDATA[At skabe en stærk tilstedeværelse på LinkedIn er blevet afgørende for ledere, der vil positionere sig som eksperter og styrke deres virksomheds brand.<br /><br />Balder Vendt-Striim, Talent Agent og LinkedIn-ekspert, deler sine bedste råd til, hvordan ledere og specialister kan bruge platformen strategisk til at opbygge troværdighed, drive vigtige dagsordener og udvide deres netværk.<br /><br />I denne episode får du hans råd til hurtigt at blive blandt de 5 procent bedste på platformen.<br /><br />Han fortæller, at LinkedIn for ledere LinkedIn ikke længere er et digitalt CV, men et uomgængeligt værktøj til at skabe synlighed, tiltrække muligheder og positionere sig som ”thought leaders” i deres felt.<br /><br />Balder Vendt-Striim deler konkrete tips og værdifulde råd til at udnytte det store potentiale der er i personlig branding LinkedIn, uanset om målet er at finde den næste stilling snarest eller at positionere sig bedre på længere sigt.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67186457</guid><pubDate>Wed, 30 Jul 2025 08:35:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67186457/25465_styrk_din_lederprofil_p_linkedin_l_uefter_r2025_mixdown.mp3" length="61493625" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>At skabe en stærk tilstedeværelse på LinkedIn er blevet afgørende for ledere, der vil positionere sig som eksperter og styrke deres virksomheds brand.

Balder Vendt-Striim, Talent Agent og LinkedIn-ekspert, deler sine bedste råd til, hvordan ledere og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[At skabe en stærk tilstedeværelse på LinkedIn er blevet afgørende for ledere, der vil positionere sig som eksperter og styrke deres virksomheds brand.<br /><br />Balder Vendt-Striim, Talent Agent og LinkedIn-ekspert, deler sine bedste råd til, hvordan ledere og specialister kan bruge platformen strategisk til at opbygge troværdighed, drive vigtige dagsordener og udvide deres netværk.<br /><br />I denne episode får du hans råd til hurtigt at blive blandt de 5 procent bedste på platformen.<br /><br />Han fortæller, at LinkedIn for ledere LinkedIn ikke længere er et digitalt CV, men et uomgængeligt værktøj til at skabe synlighed, tiltrække muligheder og positionere sig som ”thought leaders” i deres felt.<br /><br />Balder Vendt-Striim deler konkrete tips og værdifulde råd til at udnytte det store potentiale der er i personlig branding LinkedIn, uanset om målet er at finde den næste stilling snarest eller at positionere sig bedre på længere sigt.]]></itunes:summary><itunes:duration>2560</itunes:duration><itunes:keywords>agent,balder,branding,leaders,ledelse,linkedin-ekspert,personlig,talent,thought,tips,vendt-striim</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7afd50794965fc4f652b718bfaf9b243.jpg"/><itunes:episode>92</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#91 Når jobbet kører som smurt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/91-nar-jobbet-korer-som-smurt--67069529</link><description><![CDATA[Marine Fluid Technology (MFT) arbejder med produktinnovation, service og kommissionering af systemer til olieanalyse og smøreoliehåndtering på store handelsskibe over hele verden. Det omfatter inspektioner, justeringer og softwareopdateringer, samt træning af besætningerne om bord for at sikre optimal ydeevne.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt tre af MFT’s maskinmestre, Thomas Andersen, Sebastian Bøge og William Stabell Benn, til en snak om deres uddannelse, opgaver, og hvad arbejdet ombord på skibene kræver af teknisk ekspertise, erfaring og kompetencer for at sikre en kontinuerlig og stabil drift.<br /><br />Marine Fluid Technologys løsninger har et væsentligt miljøperspektiv som en del af business casen, hvilket er vigtigt for de tre specialister.<br /><br />»For mig var den grønne dagsorden en af årsagerne til, at jeg i det hele taget søgte ind på maskinmesterskolen; altså for at arbejde med effektivisering og bæredygtighed, som i mine øjne går hånd i hånd. Der er mange initiativer i gang i dag, men der kunne godt være endnu flere omkring de andre olieprodukter ude på skibene, udover fuel, som der er meget fokus på,« siger William Stabell Benn.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67069529</guid><pubDate>Tue, 22 Jul 2025 10:45:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67069529/25425_maskinmestre_og_gr_nne_teknologil_sninger_til_den_maritime_industri_mixdown.mp3" length="42177760" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>(MFT) arbejder med produktinnovation, service og kommissionering af systemer til olieanalyse og smøreoliehåndtering på store handelsskibe over hele verden. Det omfatter inspektioner, justeringer og softwareopdateringer, samt træning af besætningerne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Marine Fluid Technology (MFT) arbejder med produktinnovation, service og kommissionering af systemer til olieanalyse og smøreoliehåndtering på store handelsskibe over hele verden. Det omfatter inspektioner, justeringer og softwareopdateringer, samt træning af besætningerne om bord for at sikre optimal ydeevne.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt tre af MFT’s maskinmestre, Thomas Andersen, Sebastian Bøge og William Stabell Benn, til en snak om deres uddannelse, opgaver, og hvad arbejdet ombord på skibene kræver af teknisk ekspertise, erfaring og kompetencer for at sikre en kontinuerlig og stabil drift.<br /><br />Marine Fluid Technologys løsninger har et væsentligt miljøperspektiv som en del af business casen, hvilket er vigtigt for de tre specialister.<br /><br />»For mig var den grønne dagsorden en af årsagerne til, at jeg i det hele taget søgte ind på maskinmesterskolen; altså for at arbejde med effektivisering og bæredygtighed, som i mine øjne går hånd i hånd. Der er mange initiativer i gang i dag, men der kunne godt være endnu flere omkring de andre olieprodukter ude på skibene, udover fuel, som der er meget fokus på,« siger William Stabell Benn.]]></itunes:summary><itunes:duration>1755</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,fluid,karriere,marine,maskinmesterskolen,maskinmestrenes,omstilling,podcast,technology,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fe0bce15dc65c98e4ff16155ddccc3d9.jpg"/><itunes:episode>91</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#90 Benene under den grønne energi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/90-benene-under-den-gronne-energi--67069388</link><description><![CDATA[Den grønne omstilling har brug for fundamenter, transition pieces og lignende, der kan få havvindmøllerne fra havbund til fri luft, og netop det leverer CS Wind Offshore fra Aalborg, hvor maskinmester og Senior Electrical Specialist Mikkel Søndergaard er blandt de ansatte.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt ham til en snak om hans opgaver i virksomheden, hvor han har specialiseret sig på det eltekniske område. I den forbindelse sætter han stor pris på det store fokus på netop el, der både i løbet af hans tid på SIMAC og i dag præger maskinmesteruddannelsen.<br /><br />»Jeg står for det elektriske i møllerne og sidder i vores salgsafdeling, hvor jeg laver tilbud på selve fundamenterne med el-delen indeni. Jeg har også dialogen med vores underleverandører og får indkøbt de materialer, der skal bruges,« fortæller han.<br /><br />Som en del af ’frontlinjen’ mærker CS Wind Offshore tydeligt det store fokus på vedvarende energi generelt og havvind i særdeleshed. Ifølge Mikkel Søndergaard er virksomheden glade for at være en del af omstillingen. Det fortæller han mere om i udsendelsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67069388</guid><pubDate>Tue, 22 Jul 2025 10:35:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67069388/25486_aalborg_3_cs_wind_offshore_mixdown.mp3" length="34933579" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Den grønne omstilling har brug for fundamenter, transition pieces og lignende, der kan få havvindmøllerne fra havbund til fri luft, og netop det leverer CS Wind Offshore fra Aalborg, hvor maskinmester og Senior Electrical Specialist Mikkel Søndergaard...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den grønne omstilling har brug for fundamenter, transition pieces og lignende, der kan få havvindmøllerne fra havbund til fri luft, og netop det leverer CS Wind Offshore fra Aalborg, hvor maskinmester og Senior Electrical Specialist Mikkel Søndergaard er blandt de ansatte.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt ham til en snak om hans opgaver i virksomheden, hvor han har specialiseret sig på det eltekniske område. I den forbindelse sætter han stor pris på det store fokus på netop el, der både i løbet af hans tid på SIMAC og i dag præger maskinmesteruddannelsen.<br /><br />»Jeg står for det elektriske i møllerne og sidder i vores salgsafdeling, hvor jeg laver tilbud på selve fundamenterne med el-delen indeni. Jeg har også dialogen med vores underleverandører og får indkøbt de materialer, der skal bruges,« fortæller han.<br /><br />Som en del af ’frontlinjen’ mærker CS Wind Offshore tydeligt det store fokus på vedvarende energi generelt og havvind i særdeleshed. Ifølge Mikkel Søndergaard er virksomheden glade for at være en del af omstillingen. Det fortæller han mere om i udsendelsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1453</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,cs,havvindmøllerne,maskinmesteruddannelsen,maskinmestrenes,offshore,omstilling,podcast,teknologi,wind</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/403fae85115df9846604b5f1d1968eb9.jpg"/><itunes:episode>90</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#89 ”Vi har en plan!” De rette kompetencer skal styre Aalborg Forsynings omstilling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/89-vi-har-en-plan-de-rette-kompetencer-skal-styre-aalborg-forsynings-omstilling--66719837</link><description><![CDATA[Aalborg Forsyning har sat gang i investeringer på over to milliarder kroner i ikke-fossile energiformer og dertilhørende initiativer, som ikke mindst selskabets mange maskinmestre skal være med til at føre ud i livet. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt to af dem til en snak om perspektiverne.<br /><br />»Vores kraftværksblok er stadig en af de mest moderne i Europa med en meget høj virkningsgrad, selvom den er på vej ud. Men den er lidt en dinosaur, der skal udfases til fordel for de grønne teknologier, der er på vej ind i stedet for, så det er en transition, vi er inde i som maskinmestre på værket og som virksomhed i det hele taget,« siger teamleder Jens Kodal.<br /><br />Det nyeste skud på stammen i selskabets elbaserede varmeforsyning er den kommende havvandsvarmepumpe på 177 MW – der faktisk består af fire individuelle pumper – som skal drage nytte af potentialet i Limfjorden, der er nærmeste nabo og dermed både vedvarende og nemt tilgængelig.<br /><br />»Fjorden har en stabil temperatur, som i den kolde periode i hvert fald oftest er varmere end udeluften, og det kan vi udnytte ved at trække energien ud. Så vi ser frem til at få den i drift; virkelig spændende projekt,« siger forretningsudvikler René Vixø Pedersen med begejstring i stemmen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66719837</guid><pubDate>Tue, 24 Jun 2025 07:00:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66719837/25481_aalborg_2_aalborg_forsyning_mixdown.mp3" length="35326197" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Aalborg Forsyning har sat gang i investeringer på over to milliarder kroner i ikke-fossile energiformer og dertilhørende initiativer, som ikke mindst selskabets mange maskinmestre skal være med til at føre ud i livet. Maskinmestrenes Podcast har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Aalborg Forsyning har sat gang i investeringer på over to milliarder kroner i ikke-fossile energiformer og dertilhørende initiativer, som ikke mindst selskabets mange maskinmestre skal være med til at føre ud i livet. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt to af dem til en snak om perspektiverne.<br /><br />»Vores kraftværksblok er stadig en af de mest moderne i Europa med en meget høj virkningsgrad, selvom den er på vej ud. Men den er lidt en dinosaur, der skal udfases til fordel for de grønne teknologier, der er på vej ind i stedet for, så det er en transition, vi er inde i som maskinmestre på værket og som virksomhed i det hele taget,« siger teamleder Jens Kodal.<br /><br />Det nyeste skud på stammen i selskabets elbaserede varmeforsyning er den kommende havvandsvarmepumpe på 177 MW – der faktisk består af fire individuelle pumper – som skal drage nytte af potentialet i Limfjorden, der er nærmeste nabo og dermed både vedvarende og nemt tilgængelig.<br /><br />»Fjorden har en stabil temperatur, som i den kolde periode i hvert fald oftest er varmere end udeluften, og det kan vi udnytte ved at trække energien ud. Så vi ser frem til at få den i drift; virkelig spændende projekt,« siger forretningsudvikler René Vixø Pedersen med begejstring i stemmen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1469</itunes:duration><itunes:keywords>aalborg,bæredygtig,forsyning,kraftværksblok,maskinmestrenes,omstilling,podcast,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/080f83b1087a05a8584275fd90043a9e.jpg"/><itunes:episode>89</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#88 Energisk borgmester med grønne ambitioner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/88-energisk-borgmester-med-gronne-ambitioner--66652741</link><description><![CDATA[Aalborg Kommune har gang i en større omstilling af energiforsyningen med en lang række initiativer, der er samlet i Klimaplan for Aalborg Kommune. Den blev vedtaget i august 2022, og skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, så kommunen kan leve op til klimalovens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050.<br /><br />Øverste ansvarlige for at få ambitionerne til at blive til virkelighed er borgmester Lasse Frimand Jensen (S), som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om planer, visioner og de udfordringer, der venter de kommende år.<br /><br />Illustreret af det kulfyrede Nordjyllandsværk, der stadig er en grundpille i el- og varmeforsyningen til kommunens 224.000 borgere, er udfordringerne til at tage og føle på. Der er dog allerede trykket på investeringsknappen, som borgmesteren bemærker, og sat gang i projekter med havvandsvarmepumper, overskudsvarme, vind, sol, CCS og meget andet, der skal udfase kullet i 2028, som er værkets deadline.<br /><br />»Hvis vi kan indfange CO2’en fra den røggas, der kommer fra skorstenene, og anvende den til at producere et grønt brændstof via det Power-to-X-anlæg, vi kalder Fjord PtX, eller lagre den i undergrunden, som er de muligheder, vi har lige nu, så kan det blive et nyt værft for Aalborg,« siger han med henvisning til Aalborg Værft, der lukkede i 1988, men i sin storhedstid var en af byens vigtigste arbejdspladser med flere tusind ansatte og en meget stor følgeindustri.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66652741</guid><pubDate>Fri, 20 Jun 2025 13:31:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66652741/25479_aalborg_1_borgmesteren_mixdown.mp3" length="34320365" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Aalborg Kommune har gang i en større omstilling af energiforsyningen med en lang række initiativer, der er samlet i Klimaplan for Aalborg Kommune. Den blev vedtaget i august 2022, og skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, så kommunen kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Aalborg Kommune har gang i en større omstilling af energiforsyningen med en lang række initiativer, der er samlet i Klimaplan for Aalborg Kommune. Den blev vedtaget i august 2022, og skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, så kommunen kan leve op til klimalovens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050.<br /><br />Øverste ansvarlige for at få ambitionerne til at blive til virkelighed er borgmester Lasse Frimand Jensen (S), som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om planer, visioner og de udfordringer, der venter de kommende år.<br /><br />Illustreret af det kulfyrede Nordjyllandsværk, der stadig er en grundpille i el- og varmeforsyningen til kommunens 224.000 borgere, er udfordringerne til at tage og føle på. Der er dog allerede trykket på investeringsknappen, som borgmesteren bemærker, og sat gang i projekter med havvandsvarmepumper, overskudsvarme, vind, sol, CCS og meget andet, der skal udfase kullet i 2028, som er værkets deadline.<br /><br />»Hvis vi kan indfange CO2’en fra den røggas, der kommer fra skorstenene, og anvende den til at producere et grønt brændstof via det Power-to-X-anlæg, vi kalder Fjord PtX, eller lagre den i undergrunden, som er de muligheder, vi har lige nu, så kan det blive et nyt værft for Aalborg,« siger han med henvisning til Aalborg Værft, der lukkede i 1988, men i sin storhedstid var en af byens vigtigste arbejdspladser med flere tusind ansatte og en meget stor følgeindustri.]]></itunes:summary><itunes:duration>1427</itunes:duration><itunes:keywords>aalborg,alborg,bæredygtig,energiforsyningen,klimaneutralitet,klimaplan,kommune,nordjyllandsværk,omstilling,teknologi,værft</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/28639a023b08464a850398c9004bbe9f.jpg"/><itunes:episode>88</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#87 Det maritime guld skal findes</title><link>https://www.spreaker.com/episode/87-det-maritime-guld-skal-findes--66547774</link><description><![CDATA[Gennem projektet De Maritime Uddannelsers Innovations- og forskningskonsortium – forkortet MARIKO – vil maskinmesterskolerne og de øvrige maritime uddannelsescentre i Danmark opbygge og udvikle et ressourcestærkt fagligt fællesskab, der skal bygge videre på de stærke relationer med erhvervslivet, sikre videndeling med relevante aktører, arbejde for gode rammevilkår og meget andet.<br /><br />I spidsen for arbejdet står forskningschef Signe Jensen, som startede 1. maj. Rent fysisk har hun fået base på Fredericia Maskinmesterskole, der skal facilitere sekretariatsfunktionen og det administrative, med rektor Jens Færgemand som forperson for den fælles indsats.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om initiativet, ambitionerne og perspektiverne for ikke mindst de studerende på landets maskinmesterskoler, der på kan se frem til noget ny viden og nogle anderledes input.<br /><br />»Jeg kommer ikke ind med en færdig plan, men jeg kommer med nogle tanker og overvejelser i forhold til noget af det, der skal ske. Hvis jeg skal sætte et nøgleord på, bliver det at facilitere samarbejdet, fordi man jo allerede arbejder med forskning og udvikling på institutionerne på forskellig vis,« siger Signe Jensen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66547774</guid><pubDate>Fri, 13 Jun 2025 13:20:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66547774/25365_ny_forskningschef_og_skoler_i_f_lles_satsning_mixdown.mp3" length="57228775" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Gennem projektet De Maritime Uddannelsers Innovations- og forskningskonsortium – forkortet MARIKO – vil  i Danmark opbygge og udvikle et ressourcestærkt fagligt fællesskab, der skal bygge videre på de stærke relationer med erhvervslivet, sikre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gennem projektet De Maritime Uddannelsers Innovations- og forskningskonsortium – forkortet MARIKO – vil maskinmesterskolerne og de øvrige maritime uddannelsescentre i Danmark opbygge og udvikle et ressourcestærkt fagligt fællesskab, der skal bygge videre på de stærke relationer med erhvervslivet, sikre videndeling med relevante aktører, arbejde for gode rammevilkår og meget andet.<br /><br />I spidsen for arbejdet står forskningschef Signe Jensen, som startede 1. maj. Rent fysisk har hun fået base på Fredericia Maskinmesterskole, der skal facilitere sekretariatsfunktionen og det administrative, med rektor Jens Færgemand som forperson for den fælles indsats.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om initiativet, ambitionerne og perspektiverne for ikke mindst de studerende på landets maskinmesterskoler, der på kan se frem til noget ny viden og nogle anderledes input.<br /><br />»Jeg kommer ikke ind med en færdig plan, men jeg kommer med nogle tanker og overvejelser i forhold til noget af det, der skal ske. Hvis jeg skal sætte et nøgleord på, bliver det at facilitere samarbejdet, fordi man jo allerede arbejder med forskning og udvikling på institutionerne på forskellig vis,« siger Signe Jensen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2382</itunes:duration><itunes:keywords>forskningschef,forskningskonsortium,fredericia,innovations-,maritime,maskinmesterskole,maskinmestrenes,og,podcast,uddannelsers</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/32f784aa06d097e70e7ee352437d8b74.jpg"/><itunes:episode>87</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#86 Krigssejlerne</title><link>https://www.spreaker.com/episode/86-krigssejlerne--66488697</link><description><![CDATA[I anledning af 80-året for Danmarks befrielse inviterer vi dig med til et særligt afsnit, hvor formand Lars Have Hansen i samtale med æresmedlem og forfatter Gustav Schmidt Hansen dykker ned i de danske krigssejleres liv under 2. verdenskrig. Gustav er netop udkommet med tredje og sidste bind i sin bogserie om de danske sømænd, og samtalen kredser om de afgørende valg, de maritime konsekvenser af krigen – og den pris, mange måtte betale, længe efter krigen var slut.   Der blev også snakket om:<ul><li>Hvad førte til d. 9 april, på den maritime front?</li><li>Hvordan og i hvilket omfang danske rederier blev påvirket?</li><li>Hvilke sammenligninger er der i dag med søfartens strategiske sikkerhedsbeslutninger?</li></ul><br /><br />Dette afsnit er både en historisk fortælling og en refleksion over de valg, som blev taget af danske sømænd.<br /><br />Lyt med og få indblik i, hvorfor vi hvert år hædrer krigssejlerne – og hvorfor vi aldrig må glemme dem.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66488697</guid><pubDate>Tue, 10 Jun 2025 06:37:42 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66488697/krigssejlerne_mmf_optaget_podcast_mixdown.mp3" length="45498047" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I anledning af 80-året for Danmarks befrielse inviterer vi dig med til et særligt afsnit, hvor formand Lars Have Hansen i samtale med æresmedlem og forfatter Gustav Schmidt Hansen dykker ned i de danske krigssejleres liv under 2. verdenskrig. Gustav...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I anledning af 80-året for Danmarks befrielse inviterer vi dig med til et særligt afsnit, hvor formand Lars Have Hansen i samtale med æresmedlem og forfatter Gustav Schmidt Hansen dykker ned i de danske krigssejleres liv under 2. verdenskrig. Gustav er netop udkommet med tredje og sidste bind i sin bogserie om de danske sømænd, og samtalen kredser om de afgørende valg, de maritime konsekvenser af krigen – og den pris, mange måtte betale, længe efter krigen var slut.   Der blev også snakket om:<ul><li>Hvad førte til d. 9 april, på den maritime front?</li><li>Hvordan og i hvilket omfang danske rederier blev påvirket?</li><li>Hvilke sammenligninger er der i dag med søfartens strategiske sikkerhedsbeslutninger?</li></ul><br /><br />Dette afsnit er både en historisk fortælling og en refleksion over de valg, som blev taget af danske sømænd.<br /><br />Lyt med og få indblik i, hvorfor vi hvert år hædrer krigssejlerne – og hvorfor vi aldrig må glemme dem.]]></itunes:summary><itunes:duration>1893</itunes:duration><itunes:keywords>2.,befrielse,danmarks,hansen,have,lars,maskinmestrenes,podcast,verdenskrig</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c061ee76cd7654070e064f186aa33967.jpg"/><itunes:episode>86</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#85 Grønt overskud på Sorøs varmekonto</title><link>https://www.spreaker.com/episode/85-gront-overskud-pa-soros-varmekonto--66419807</link><description><![CDATA[Sorø Bioenergi er for et års tid siden begyndt at modtage overskudsvarme fra fødevareleverandøren Hørkram Foodservice, som ligger få hundrede meter væk. Samarbejdet mellem Hørkram og energiselskabet AffaldPlus, der ejer Sorø Fjernvarme, gavner i den grad begge parter.<br /><br />Sorø Fjernvarme kan klare sig med et lavere forbrug af have/parkaffald og mindre indkøb af lokal skovflis, mens Hørkram opnår energineutral bygningsdrift, hvilket taler godt ind i virksomhedens fokus på at nedbringe miljøaftrykket, hvor det er muligt.<br /><br />Det samarbejde er omdrejningspunktet for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast, hvor vi taler med maskinmester og energichef i AffaldPlus, Ole J. Andersen, og centerdirektør i Hørkrams Sorø-afdeling, Claus Bredvig.<br /><br />»Den energi, som Claus har brugt til at køle ned ovre hos ham, og som kommer i en anden form herover til os, den er én gang skabt, og der er en klimabelastning fra den. Derfor er nøglen for os at få udnyttet den energi, så vi ikke skal øge klimabelastningen vil at lave en tilsvarende energimængde på en anden måde,« forklarer Ole J. Andersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66419807</guid><pubDate>Fri, 06 Jun 2025 13:34:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66419807/25433_naboskab_sikrer_overskudsvarme_til_lokale_mixdown.mp3" length="34564101" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Sorø Bioenergi er for et års tid siden begyndt at modtage overskudsvarme fra fødevareleverandøren Hørkram Foodservice, som ligger få hundrede meter væk. Samarbejdet mellem Hørkram og energiselskabet AffaldPlus, der ejer Sorø Fjernvarme, gavner i den...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Sorø Bioenergi er for et års tid siden begyndt at modtage overskudsvarme fra fødevareleverandøren Hørkram Foodservice, som ligger få hundrede meter væk. Samarbejdet mellem Hørkram og energiselskabet AffaldPlus, der ejer Sorø Fjernvarme, gavner i den grad begge parter.<br /><br />Sorø Fjernvarme kan klare sig med et lavere forbrug af have/parkaffald og mindre indkøb af lokal skovflis, mens Hørkram opnår energineutral bygningsdrift, hvilket taler godt ind i virksomhedens fokus på at nedbringe miljøaftrykket, hvor det er muligt.<br /><br />Det samarbejde er omdrejningspunktet for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast, hvor vi taler med maskinmester og energichef i AffaldPlus, Ole J. Andersen, og centerdirektør i Hørkrams Sorø-afdeling, Claus Bredvig.<br /><br />»Den energi, som Claus har brugt til at køle ned ovre hos ham, og som kommer i en anden form herover til os, den er én gang skabt, og der er en klimabelastning fra den. Derfor er nøglen for os at få udnyttet den energi, så vi ikke skal øge klimabelastningen vil at lave en tilsvarende energimængde på en anden måde,« forklarer Ole J. Andersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1438</itunes:duration><itunes:keywords>affaldplus,bæredygtig,fjernvarme,ledelse,maskinmestrenes,omstilling,podcast,sorø</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0b998f8d30ca9d1f7cb9323b6f96113c.jpg"/><itunes:episode>85</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#84 Mange veje til en fast karriere på havet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/84-mange-veje-til-en-fast-karriere-pa-havet--66200290</link><description><![CDATA[Hvordan får man egentlig foden indenfor i offshore-sektoren? Hvordan ser livet som maskinmester på en produktionsplatform eller en mobil borerig ud, hvilke overvejelser skal man gøre, inden man går ind i det, hvilke kompetencer skal man have (eller får man), hvilke risici skal man tænke på arbejdsmæssigt, hvordan er praktikmulighederne og så videre.<br /><br />Det har Maskinmestrenes Podcast talt med maskinmester Rasmus Langeberg Winther og hans kollega Palle Mullesgaard Pedersen om. De er begge ansat i Semco Maritime, der er blandt de førende leverandører til netop offshore-sektoren i Danmark og udlandet.<br /><br />Rasmus Langeberg Winther er tidligere vagtgående på Tyra-feltet og i dag Chief Production Operator og dermed faglig chef for en gruppe teknikere på et walk-to-work-skib, der sejler rundt mellem de mindre, ubemandede platforme i Nordsøen, kaldet satellitter, for at udøve vedligehold og andre opgaver.<br /><br />Allerede fra studiestart på Fredericia Maskinmesterskole vidste han, at han ville arbejde offshore, og en bachelorpraktik hos Kosan Gas, der ligeledes gav et tidligt indblik i branchen, viste sig – helt som ventet – også at være en fordel, da de første jobsamtaler skulle afvikles.<br /><br />»Jeg fik beskæftiget mig med nogle ting, som stemte godt overens med det, der foregår ude på søen, så hvis man kan vælge noget, der tilnærmelsesvis går i samme retning som den sektor, man gerne vil ind i, så har man gode muligheder,« siger Rasmus Langeberg Winther.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66200290</guid><pubDate>Thu, 22 May 2025 11:31:14 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66200290/25459_livet_p_en_platform_mixdown.mp3" length="44142545" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Hvordan får man egentlig foden indenfor i offshore-sektoren? Hvordan ser livet som maskinmester på en produktionsplatform eller en mobil borerig ud, hvilke overvejelser skal man gøre, inden man går ind i det, hvilke kompetencer skal man have (eller...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvordan får man egentlig foden indenfor i offshore-sektoren? Hvordan ser livet som maskinmester på en produktionsplatform eller en mobil borerig ud, hvilke overvejelser skal man gøre, inden man går ind i det, hvilke kompetencer skal man have (eller får man), hvilke risici skal man tænke på arbejdsmæssigt, hvordan er praktikmulighederne og så videre.<br /><br />Det har Maskinmestrenes Podcast talt med maskinmester Rasmus Langeberg Winther og hans kollega Palle Mullesgaard Pedersen om. De er begge ansat i Semco Maritime, der er blandt de førende leverandører til netop offshore-sektoren i Danmark og udlandet.<br /><br />Rasmus Langeberg Winther er tidligere vagtgående på Tyra-feltet og i dag Chief Production Operator og dermed faglig chef for en gruppe teknikere på et walk-to-work-skib, der sejler rundt mellem de mindre, ubemandede platforme i Nordsøen, kaldet satellitter, for at udøve vedligehold og andre opgaver.<br /><br />Allerede fra studiestart på Fredericia Maskinmesterskole vidste han, at han ville arbejde offshore, og en bachelorpraktik hos Kosan Gas, der ligeledes gav et tidligt indblik i branchen, viste sig – helt som ventet – også at være en fordel, da de første jobsamtaler skulle afvikles.<br /><br />»Jeg fik beskæftiget mig med nogle ting, som stemte godt overens med det, der foregår ude på søen, så hvis man kan vælge noget, der tilnærmelsesvis går i samme retning som den sektor, man gerne vil ind i, så har man gode muligheder,« siger Rasmus Langeberg Winther.]]></itunes:summary><itunes:duration>1837</itunes:duration><itunes:keywords>chief,fredericia,karriere,maskinmester,maskinmesterskole,maskinmestrenes,offshore,operator,podcast,production,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/550033a335c61586bbe5c1131824875f.jpg"/><itunes:episode>84</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#83 Når strategisk implementering, ledelse og teknisk forståelse går hånd i hånd</title><link>https://www.spreaker.com/episode/83-nar-strategisk-implementering-ledelse-og-teknisk-forstaelse-gar-hand-i-hand--64863105</link><description><![CDATA[Gennem snart 40 på arbejdsmarkedet har Finn Lyng Pedersen været vidt omkring, siden titlen som udvidet maskinmester, som det hed dengang, kom i hus i Esbjerg i 1986. Sammenlagt har han brugt langt over halvdelen af tiden i Beumer Group, hvor han i dag er Director Strategy Execution.<br /><br />Siden midten af 90’erne har der stået fabrikschef, R&amp;D programmanager, COO eller lignende på visitkortet, og netop ledelse er også overskriften på den snak, Maskinmestrenes Podcast har taget med Finn Lyng Pedersen om hans karriere.<br /><br />Allerede i 1995 blev Finn Lyng Pedersen fabrikschef for 250 medarbejdere i form af både funktionærer, konstruktører, ingeniører og maskinmestre foruden fagfolk på værkstedet. Han blev med andre ord kastet ud i ’full blown ledelse’, som han siger, selvom det egentlig ikke var planen.<br /><br />»Det skete lidt organisk, for jeg havde egentlig altid sagt, at jeg aldrig ville være leder, jeg tænkte, der var for lidt teknik og for meget bøvl med administration og medarbejderne. Men da jeg fik muligheden, tænkte jeg mig om i de 24 timer, jeg fik til det, og sagde så ja,« fortæller han.<br /><br />I udsendelsen kan du også høre om Finn Lyng Pedersens mange år i udlandet og hans syn på vigtigheden af at styrke sit teoretiske ledelsesfundament med en MMT på Aalborg Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64863105</guid><pubDate>Fri, 02 May 2025 07:16:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64863105/24885_beumer_artikel_3_mixdown.mp3" length="45670397" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Gennem snart 40 på arbejdsmarkedet har Finn Lyng Pedersen været vidt omkring, siden titlen som udvidet maskinmester, som det hed dengang, kom i hus i Esbjerg i 1986. Sammenlagt har han brugt langt over halvdelen af tiden i Beumer Group, hvor han i dag...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gennem snart 40 på arbejdsmarkedet har Finn Lyng Pedersen været vidt omkring, siden titlen som udvidet maskinmester, som det hed dengang, kom i hus i Esbjerg i 1986. Sammenlagt har han brugt langt over halvdelen af tiden i Beumer Group, hvor han i dag er Director Strategy Execution.<br /><br />Siden midten af 90’erne har der stået fabrikschef, R&amp;D programmanager, COO eller lignende på visitkortet, og netop ledelse er også overskriften på den snak, Maskinmestrenes Podcast har taget med Finn Lyng Pedersen om hans karriere.<br /><br />Allerede i 1995 blev Finn Lyng Pedersen fabrikschef for 250 medarbejdere i form af både funktionærer, konstruktører, ingeniører og maskinmestre foruden fagfolk på værkstedet. Han blev med andre ord kastet ud i ’full blown ledelse’, som han siger, selvom det egentlig ikke var planen.<br /><br />»Det skete lidt organisk, for jeg havde egentlig altid sagt, at jeg aldrig ville være leder, jeg tænkte, der var for lidt teknik og for meget bøvl med administration og medarbejderne. Men da jeg fik muligheden, tænkte jeg mig om i de 24 timer, jeg fik til det, og sagde så ja,« fortæller han.<br /><br />I udsendelsen kan du også høre om Finn Lyng Pedersens mange år i udlandet og hans syn på vigtigheden af at styrke sit teoretiske ledelsesfundament med en MMT på Aalborg Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1901</itunes:duration><itunes:keywords>coo,fabrikschef,karriere,ledelse,maskinmester,maskinmestrenes,podcast,programmanager,r&amp;d,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f07d89f1c86eadf185620a6a9db06ec2.jpg"/><itunes:episode>83</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#82 Nogle gange skal man lidt ud af sin comfort zone</title><link>https://www.spreaker.com/episode/82-nogle-gange-skal-man-lidt-ud-af-sin-comfort-zone--64880018</link><description><![CDATA[Den potentielt udfordrende jagt på en god ramme for maskinmesteruddannelsens sidste opgave er noget, der kan give en del hovedbrud for de studerende. Maskinmestrenes Podcast har derfor talt med Theis Brandborg, der læser på Teknika, om hvordan man kan gribe udfordringen an.<br /><br />Han er selv godt undervejs med sit bachelorprojekt, som han skriver hos energivirksomheden European Energy. Her er omdrejningspunktet vedvarende energi med fokus på Power-to-X via aktive anlæg i det sydlige Jylland, som Theis Brandborg også har fået indblik i.<br /><br />Det var da også med den grønne omstilling i kikkerten, at Theis Brandborg satte jagten ind på en praktikplads, men udbuddet var ikke overvældende. Ind fra siden kom imidlertid et råd om at lægge et opslag på LinkedIn, hvilket dog krævede lidt overvejelser.<br /><br />»Det var lidt ude over min comfort zone, da det ikke lige er en platform, jeg har gjort brug af før. Men det gjorde jeg så, og var nok til dels ret heldigt, for jeg ramte noget, og lige pludselig var der mange tusinder, der havde set mit opslag, og heldigvis reagerede Lars også på det,« forklarer han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64880018</guid><pubDate>Tue, 22 Apr 2025 10:54:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64880018/25254_n_r_netv_rket_bner_d_re_til_fremtiden_mixdown.mp3" length="41499845" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Den potentielt udfordrende jagt på en god ramme for maskinmesteruddannelsens sidste opgave er noget, der kan give en del hovedbrud for de studerende. Maskinmestrenes Podcast har derfor talt med Theis Brandborg, der læser på Teknika, om hvordan man kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den potentielt udfordrende jagt på en god ramme for maskinmesteruddannelsens sidste opgave er noget, der kan give en del hovedbrud for de studerende. Maskinmestrenes Podcast har derfor talt med Theis Brandborg, der læser på Teknika, om hvordan man kan gribe udfordringen an.<br /><br />Han er selv godt undervejs med sit bachelorprojekt, som han skriver hos energivirksomheden European Energy. Her er omdrejningspunktet vedvarende energi med fokus på Power-to-X via aktive anlæg i det sydlige Jylland, som Theis Brandborg også har fået indblik i.<br /><br />Det var da også med den grønne omstilling i kikkerten, at Theis Brandborg satte jagten ind på en praktikplads, men udbuddet var ikke overvældende. Ind fra siden kom imidlertid et råd om at lægge et opslag på LinkedIn, hvilket dog krævede lidt overvejelser.<br /><br />»Det var lidt ude over min comfort zone, da det ikke lige er en platform, jeg har gjort brug af før. Men det gjorde jeg så, og var nok til dels ret heldigt, for jeg ramte noget, og lige pludselig var der mange tusinder, der havde set mit opslag, og heldigvis reagerede Lars også på det,« forklarer han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1727</itunes:duration><itunes:keywords>bachelorprojekt,bæredygtig,energivirksomheden,energy,european,karriere,maskinmesteruddannelsens,omstilling,teknika</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2815655e40273fa4eae75959d2ab2e57.jpg"/><itunes:episode>82</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#81 Mellemledere i balance</title><link>https://www.spreaker.com/episode/81-mellemledere-i-balance--65662784</link><description><![CDATA[Stefan Stausholm Meyer og Claus Hartmeyer er afdelingsledere i hver sin gren af intralogistikvirksomheden Beumer Group, der i alt tæller omkring 900 ansatte på dansk jord, ligesom de begge er dimittender fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med otte års mellemrum.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller de to maskinmestre om deres syn på ledelse, som de hver især har beskæftiget sig med en del år. Blandt andet er de enige om vigtigheden af at give folkene frihed til at udøve deres kunnen.<br /><br />Som overordnet personaleansvarlig for 28 mand (m/k) går meget af Claus Hartmeyers tid således med at få sine folk til at performe optimalt og udvikle sig med de rette kompetencer. Mens han rent formelt opererer i aftersales, er Stefan Stausholm Meyer beskæftiget med nysalg af systemer til nye lokationer. Her har han sit eget team på 14 personer, der laver PLC-software.<br /><br />»Jeg er på ingen måde en lige så god programmør som nogle af dem; jeg har aldrig levet af at programmere, så det er mere sparring på et andet niveau om, hvordan vi kan gøre ting. I kraft af, at jeg har lidt færre mennesker i mit team end Claus, har jeg mulighed for nogle andre ting omkring det at være leder og være tættere på teknikken,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65662784</guid><pubDate>Tue, 22 Apr 2025 10:44:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65662784/24951_beumer_artikel_5_mixdown.mp3" length="50387531" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Stefan Stausholm Meyer og Claus Hartmeyer er afdelingsledere i hver sin gren af intralogistikvirksomheden Beumer Group, der i alt tæller omkring 900 ansatte på dansk jord, ligesom de begge er dimittender fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med otte...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Stefan Stausholm Meyer og Claus Hartmeyer er afdelingsledere i hver sin gren af intralogistikvirksomheden Beumer Group, der i alt tæller omkring 900 ansatte på dansk jord, ligesom de begge er dimittender fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med otte års mellemrum.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller de to maskinmestre om deres syn på ledelse, som de hver især har beskæftiget sig med en del år. Blandt andet er de enige om vigtigheden af at give folkene frihed til at udøve deres kunnen.<br /><br />Som overordnet personaleansvarlig for 28 mand (m/k) går meget af Claus Hartmeyers tid således med at få sine folk til at performe optimalt og udvikle sig med de rette kompetencer. Mens han rent formelt opererer i aftersales, er Stefan Stausholm Meyer beskæftiget med nysalg af systemer til nye lokationer. Her har han sit eget team på 14 personer, der laver PLC-software.<br /><br />»Jeg er på ingen måde en lige så god programmør som nogle af dem; jeg har aldrig levet af at programmere, så det er mere sparring på et andet niveau om, hvordan vi kan gøre ting. I kraft af, at jeg har lidt færre mennesker i mit team end Claus, har jeg mulighed for nogle andre ting omkring det at være leder og være tættere på teknikken,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2097</itunes:duration><itunes:keywords>beumer,group,intralogistikvirksomheden,karriere,ledelse,maskinmestrenes,podcast</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/550f1000dbf16e2514257e2ae09e2895.jpg"/><itunes:episode>81</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#80 FM er blevet strategisk for Topsoe</title><link>https://www.spreaker.com/episode/80-fm-er-blevet-strategisk-for-topsoe--65014339</link><description><![CDATA[For en multinational virksomhed som Topsoe, der blandt andet leverer teknologi og løsninger til omstillingen af den globale energisektor i en mere klimavenlig retning, er Facility Management en vigtig disciplin.<br /><br />For tiden er virksomheden ved at opbygge en global FM-organisation op ud fra et ønske fra ledelsens side om at få synergier til at fungere på tværs af de forskellige lande, hvor Topsoe er til stede. Maskinmestrenes Podcast har mødt Director for Global Facility Management, René Jacobsen, til en snak om både den opgave, ovennævnte spørgsmål og det øvrige arbejde i Topsoes FM-team.<br /><br />I det team finder man adskillige maskinmestre, herunder Property Manager Allan Rask Walbum, der har en del år på havet bag sig, inden han gik i land og begyndte at arbejde med FM i større bygninger. Det fangede ham hurtigt og blev en decideret karrierevej, da han kom til Topsoe i efteråret 2019.<br /><br />I jobbet sætter han stor pris på sine kompetencer og erfaringer som maskinmester. Det gælder både i forhold til ledelse, men også den praktiske indsigt i tekniske installationer, som han kan dele med yngre kolleger i teamet, der til gengæld har en nyere viden om nogle andre ting.<br /><br />»Det er jo nogle år siden, jeg selv sad med hovedet i bøgerne, så jeg nyder godt af deres input og teori, der er frisk i erindringen. Og den kombination er rigtig god og brugbar på områder som ventilation, el, køl og så videre,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65014339</guid><pubDate>Fri, 21 Mar 2025 15:01:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65014339/25321_facility_management_i_topsoe_mixdown.mp3" length="42576757" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>For en multinational virksomhed som Topsoe, der blandt andet leverer teknologi og løsninger til omstillingen af den globale energisektor i en mere klimavenlig retning, er Facility Management en vigtig disciplin.

For tiden er virksomheden ved at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For en multinational virksomhed som Topsoe, der blandt andet leverer teknologi og løsninger til omstillingen af den globale energisektor i en mere klimavenlig retning, er Facility Management en vigtig disciplin.<br /><br />For tiden er virksomheden ved at opbygge en global FM-organisation op ud fra et ønske fra ledelsens side om at få synergier til at fungere på tværs af de forskellige lande, hvor Topsoe er til stede. Maskinmestrenes Podcast har mødt Director for Global Facility Management, René Jacobsen, til en snak om både den opgave, ovennævnte spørgsmål og det øvrige arbejde i Topsoes FM-team.<br /><br />I det team finder man adskillige maskinmestre, herunder Property Manager Allan Rask Walbum, der har en del år på havet bag sig, inden han gik i land og begyndte at arbejde med FM i større bygninger. Det fangede ham hurtigt og blev en decideret karrierevej, da han kom til Topsoe i efteråret 2019.<br /><br />I jobbet sætter han stor pris på sine kompetencer og erfaringer som maskinmester. Det gælder både i forhold til ledelse, men også den praktiske indsigt i tekniske installationer, som han kan dele med yngre kolleger i teamet, der til gengæld har en nyere viden om nogle andre ting.<br /><br />»Det er jo nogle år siden, jeg selv sad med hovedet i bøgerne, så jeg nyder godt af deres input og teori, der er frisk i erindringen. Og den kombination er rigtig god og brugbar på områder som ventilation, el, køl og så videre,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1772</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,facility,forening,global,ledelse,management,manager,maskinmestrenes,omstilling,optimering,property,topsoe,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d87695beaad0a0cd5657b7a9ecaea212.jpg"/><itunes:episode>80</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#79 First movere, maskinmestre og e-metanol – Kassø har det hele</title><link>https://www.spreaker.com/episode/79-first-movere-maskinmestre-og-e-metanol-kasso-har-det-hele--64688996</link><description><![CDATA[I Kassø vest for Aabenraa er den danske energivirksomhed European Energy ved at lægge sidste hånd på et af verdens første – og største – Power-to-X-anlæg, hvor hovedproduktet bliver grøn e-metanol – op mod 42.000 ton årligt, som A. P. Møller – Mærsk, Lego og Novo Nordisk allerede har skrevet kontrakt på at aftage.<br /><br />Til at konstruere og sidenhen drifte det store og komplekse anlæg i Sønderjylland har European Energy ansat i omegnen af 30 maskinmestre. Maskinmestrenes Podcast har mødt to af dem, Construction Manager<b> </b>Henrik Hestbek og Plant Manager Carsten Sørensen, til en snak om anlægget og fremtidsperspektiverne.<br /><br />»Vi bygger stort set alt fra bunden på anlægget, så hele rammeværket omkring kvalitet, miljø og sikkerhed har jeg sidder og bygget op sammen med O&amp;M (Operations &amp; Maintenance, red.). Så vi har bygget en organisation op, ansat en masse maskinmestre blandt andet, og gør det hele klar til at overtage det, Hestbek og drengene bygger,« siger Carsten Sørensen.<br /><br />Siden administrerende direktør og medstifter i European Energy, Knud Erik Andersen, nedfældede de første tanker om anlægget på et par internt berømte servietter, er der sket en hel del, og mange barrierer er blevet forceret, men det har i den grad været anstrengelserne værd, understreger Henrik Hestbek.<br /><br />»At være first mover og en del af European Energy – <i>what’s not to like</i>. At møde masse fantastiske kolleger, der brænder for det her; brænder for at være grønne, for fremtiden, og for at det, vi laver, kommer til at bane vejen for mange andre ting rundt omkring i verden, det kan vi jo ikke være andet end stolte af,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64688996</guid><pubDate>Fri, 21 Mar 2025 14:10:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64688996/25264_european_energy_power_to_x_i_kass_mixdown.mp3" length="41591741" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I Kassø vest for Aabenraa er den danske energivirksomhed European Energy ved at lægge sidste hånd på et af verdens første – og største – Power-to-X-anlæg, hvor hovedproduktet bliver grøn e-metanol – op mod 42.000 ton årligt, som A. P. Møller – Mærsk,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Kassø vest for Aabenraa er den danske energivirksomhed European Energy ved at lægge sidste hånd på et af verdens første – og største – Power-to-X-anlæg, hvor hovedproduktet bliver grøn e-metanol – op mod 42.000 ton årligt, som A. P. Møller – Mærsk, Lego og Novo Nordisk allerede har skrevet kontrakt på at aftage.<br /><br />Til at konstruere og sidenhen drifte det store og komplekse anlæg i Sønderjylland har European Energy ansat i omegnen af 30 maskinmestre. Maskinmestrenes Podcast har mødt to af dem, Construction Manager<b> </b>Henrik Hestbek og Plant Manager Carsten Sørensen, til en snak om anlægget og fremtidsperspektiverne.<br /><br />»Vi bygger stort set alt fra bunden på anlægget, så hele rammeværket omkring kvalitet, miljø og sikkerhed har jeg sidder og bygget op sammen med O&amp;M (Operations &amp; Maintenance, red.). Så vi har bygget en organisation op, ansat en masse maskinmestre blandt andet, og gør det hele klar til at overtage det, Hestbek og drengene bygger,« siger Carsten Sørensen.<br /><br />Siden administrerende direktør og medstifter i European Energy, Knud Erik Andersen, nedfældede de første tanker om anlægget på et par internt berømte servietter, er der sket en hel del, og mange barrierer er blevet forceret, men det har i den grad været anstrengelserne værd, understreger Henrik Hestbek.<br /><br />»At være first mover og en del af European Energy – <i>what’s not to like</i>. At møde masse fantastiske kolleger, der brænder for det her; brænder for at være grønne, for fremtiden, og for at det, vi laver, kommer til at bane vejen for mange andre ting rundt omkring i verden, det kan vi jo ikke være andet end stolte af,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1731</itunes:duration><itunes:keywords>a.,bæredygtig,energy,european,forening,karriere,lego,mærsk,maskinmestrenes,møller,nordisk,novo,og,omstilling,p.,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f8ed32cdacb5dd4463e005bd38e071ae.jpg"/><itunes:episode>80</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#78 At rejse er at lære</title><link>https://www.spreaker.com/episode/78-at-rejse-er-at-laere--64878293</link><description><![CDATA[Den danske afdeling af Beumer Groups rejsende teknikere i afdelingen Site Integration er sjældent hjemme på hovedkontoret i det nordlige Aarhus. Tværtimod byder deres job dem en kalender, der ofte rummer 250-300 rejsedage om året.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast har vi derfor den ene af deltagerne, Commissioning Engineer Mikkel Mogensen, med på en videoforbindelse fra Holland, hvor han på optagedagen var på opgave for DHL.<br /><br />Sammen med kollegaen Kasper Vester Ellebæk, ligeledes Commissioning Engineer, fortæller de i udsendelsen om deres vej fra Aarhus Maskinmesterskole, som de begge har forladt inden for de sidste par år, til Beumer Group og arbejdet med post- og bagagesystemer rundt om på kloden.<br /><br />»Min hovedopgave hernede er at få sat conveyoren i drift, så jeg foretager diverse funktionstest, fejlfinding på monteringen, indkøring af båndene, justering af PLC’er og den slags. Når vi så er ved at være færdige, vil der også være noget kundekontakt og oplæring af de folk, der skal bruge anlægget,« forklarer Mikkel Mogensen fra det hollandske.<br /><br />Fra studietiden drager de begge fordel af dels det brede fundament, uddannelsen giver, og i høj grad også evnen til hurtigt at kunne sætte sig ind i ny information, påpeger Kasper Vester Ellebæk.<br /><br />»Jobbet her har jo ikke noget med dieselmaskiner at gøre, men det, du tager med, er, at du har lært at tilegne dig en masse viden på relativt kort tid. Det bruger vi i dagligdagen nu, hvor man hele tiden skal skifte retning, og der hele tiden kommer nye ting op,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64878293</guid><pubDate>Wed, 19 Mar 2025 09:09:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64878293/24947_beumer_artikel_4_mixdown.mp3" length="39618185" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Den danske afdeling af Beumer Groups rejsende teknikere i afdelingen Site Integration er sjældent hjemme på hovedkontoret i det nordlige Aarhus. Tværtimod byder deres job dem en kalender, der ofte rummer 250-300 rejsedage om året.

I denne udgave af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den danske afdeling af Beumer Groups rejsende teknikere i afdelingen Site Integration er sjældent hjemme på hovedkontoret i det nordlige Aarhus. Tværtimod byder deres job dem en kalender, der ofte rummer 250-300 rejsedage om året.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast har vi derfor den ene af deltagerne, Commissioning Engineer Mikkel Mogensen, med på en videoforbindelse fra Holland, hvor han på optagedagen var på opgave for DHL.<br /><br />Sammen med kollegaen Kasper Vester Ellebæk, ligeledes Commissioning Engineer, fortæller de i udsendelsen om deres vej fra Aarhus Maskinmesterskole, som de begge har forladt inden for de sidste par år, til Beumer Group og arbejdet med post- og bagagesystemer rundt om på kloden.<br /><br />»Min hovedopgave hernede er at få sat conveyoren i drift, så jeg foretager diverse funktionstest, fejlfinding på monteringen, indkøring af båndene, justering af PLC’er og den slags. Når vi så er ved at være færdige, vil der også være noget kundekontakt og oplæring af de folk, der skal bruge anlægget,« forklarer Mikkel Mogensen fra det hollandske.<br /><br />Fra studietiden drager de begge fordel af dels det brede fundament, uddannelsen giver, og i høj grad også evnen til hurtigt at kunne sætte sig ind i ny information, påpeger Kasper Vester Ellebæk.<br /><br />»Jobbet her har jo ikke noget med dieselmaskiner at gøre, men det, du tager med, er, at du har lært at tilegne dig en masse viden på relativt kort tid. Det bruger vi i dagligdagen nu, hvor man hele tiden skal skifte retning, og der hele tiden kommer nye ting op,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1648</itunes:duration><itunes:keywords>beumer,commissioning,engineer,group,integration,karriere,maskinmestrenes,podcast,site,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0ec10cc3943890550dc79a9a6c3e8565.jpg"/><itunes:episode>78</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#77 Ekspertens råd til nye projektledere</title><link>https://www.spreaker.com/episode/77-ekspertens-rad-til-nye-projektledere--64558608</link><description><![CDATA[At gå fra at være specialist til at lede projekter og mennesker kan være en udfordrende proces.<br /><br />Birgitte Arnberg, erfaren ledelsesrådgiver, deler sine bedste råd til, hvordan man griber lederrollen an som nyuddannet maskinmester.<br /><br />For mange maskinmestre er projektledelse ikke et valg, men en del af jobbeskrivelsen fra første arbejdsdag.<br /><br />Rollen kan variere fra byggeprojekter og maskinløsninger til fjernvarmekonvertering og industrielle optimeringer, men fælles for alle er behovet for at kunne koordinere interessenter, sikre effektive processer og levere resultater.<br /><br />Birgitte Arnberg understreger, at det er vigtigt at acceptere, at du ikke behøver at vide alt. I stedet skal du lære at sætte mål, skabe rammer og give plads til, at andre kan udfolde deres ekspertise.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64558608</guid><pubDate>Tue, 04 Mar 2025 09:50:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64558608/25146_autentisk_ledelse_og_ny_som_projektleder_mixdown.mp3" length="38445567" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>At gå fra at være specialist til at lede projekter og mennesker kan være en udfordrende proces.

Birgitte Arnberg, erfaren ledelsesrådgiver, deler sine bedste råd til, hvordan man griber lederrollen an som nyuddannet maskinmester.

For mange...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[At gå fra at være specialist til at lede projekter og mennesker kan være en udfordrende proces.<br /><br />Birgitte Arnberg, erfaren ledelsesrådgiver, deler sine bedste råd til, hvordan man griber lederrollen an som nyuddannet maskinmester.<br /><br />For mange maskinmestre er projektledelse ikke et valg, men en del af jobbeskrivelsen fra første arbejdsdag.<br /><br />Rollen kan variere fra byggeprojekter og maskinløsninger til fjernvarmekonvertering og industrielle optimeringer, men fælles for alle er behovet for at kunne koordinere interessenter, sikre effektive processer og levere resultater.<br /><br />Birgitte Arnberg understreger, at det er vigtigt at acceptere, at du ikke behøver at vide alt. I stedet skal du lære at sætte mål, skabe rammer og give plads til, at andre kan udfolde deres ekspertise.]]></itunes:summary><itunes:duration>1600</itunes:duration><itunes:keywords>byggeprojekter,fjernvarmekonvertering,ledelse,ledelsesrådgiver,maskinløsninger,projektledelse</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6bcdb864483873d3262148266c474d84.jpg"/><itunes:episode>77</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#76 Fra problem til produkt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/76-fra-problem-til-produkt--64244846</link><description><![CDATA[På Ajour 2024 holdt Ocean Plastic Forum og Plastindustrien et fælles oplæg under overskriften ’Upcycled havplast anvendt i produktionsindustrien’. I den anledning – og ikke mindst for at høre mere om et løfte om at vende tilbage i 2025 – har Maskinmestrenes Podcast sat dem stævne til en snak om, hvad der er sket, hvad er sker, og hvad der skal ske.<br /><br />»Maskinmestrene er et praktisk folkefærd, så vi er født af den praktiske indgangsvinkel, og Ocean Plastic Forum har lidt den her tilgang med hellere at bede om tilgivelse end tilladelse – lad os lave noget praktisk og måske tage fejl, men lad os gøre noget. Og derfor er vi mega projektorienterede,« fortæller Thomas Alstrup, der er sekretariatschef i OPF.<br /><br />Plastindustrien har været en del af OPF fra første fløjt og deler visionen om at få værdi ud af plastaffaldet – selvom det er svært, specielt når snakken falder på havplast, uanset om den bliver samlet ind på den jyske vestkyst, fra en flod i Afrika eller fisket op af Stillehavet.<br /><br />»Gennem OPF får vi noget perspektiv på, hvilke ting fra udlandet, der fungerer herhjemme, eksempelvis i forhold til indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse, men også et indtryk af problemets omfang, og nogle førstehåndsmålinger på, hvad det er for nogle materialer, vi har med at gøre,« forklarer adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64244846</guid><pubDate>Fri, 07 Feb 2025 10:34:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64244846/24984_ocean_plastic_forum_projekter_og_perspektiver_mixdown.mp3" length="46029265" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>På Ajour 2024 holdt Ocean Plastic Forum og Plastindustrien et fælles oplæg under overskriften ’Upcycled havplast anvendt i produktionsindustrien’. I den anledning – og ikke mindst for at høre mere om et løfte om at vende tilbage i 2025 – har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[På Ajour 2024 holdt Ocean Plastic Forum og Plastindustrien et fælles oplæg under overskriften ’Upcycled havplast anvendt i produktionsindustrien’. I den anledning – og ikke mindst for at høre mere om et løfte om at vende tilbage i 2025 – har Maskinmestrenes Podcast sat dem stævne til en snak om, hvad der er sket, hvad er sker, og hvad der skal ske.<br /><br />»Maskinmestrene er et praktisk folkefærd, så vi er født af den praktiske indgangsvinkel, og Ocean Plastic Forum har lidt den her tilgang med hellere at bede om tilgivelse end tilladelse – lad os lave noget praktisk og måske tage fejl, men lad os gøre noget. Og derfor er vi mega projektorienterede,« fortæller Thomas Alstrup, der er sekretariatschef i OPF.<br /><br />Plastindustrien har været en del af OPF fra første fløjt og deler visionen om at få værdi ud af plastaffaldet – selvom det er svært, specielt når snakken falder på havplast, uanset om den bliver samlet ind på den jyske vestkyst, fra en flod i Afrika eller fisket op af Stillehavet.<br /><br />»Gennem OPF får vi noget perspektiv på, hvilke ting fra udlandet, der fungerer herhjemme, eksempelvis i forhold til indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse, men også et indtryk af problemets omfang, og nogle førstehåndsmålinger på, hvad det er for nogle materialer, vi har med at gøre,« forklarer adm. direktør i Plastindustrien, Thomas Drustrup.]]></itunes:summary><itunes:duration>1916</itunes:duration><itunes:keywords>ajour,bæredygtig,forum,havplast,maskinmestrene,ocean,omstilling,optimering,plastic,plastindustrien,upcycled</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5141bcb58851ce494fc47839fc010866.jpg"/><itunes:episode>76</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#75 Intenst internationalt arbejde er win-win</title><link>https://www.spreaker.com/episode/75-intenst-internationalt-arbejde-er-win-win--64226108</link><description><![CDATA[Maskinmestrene Morten Christensen og Jacob Bergholdt Højrup er projektledere hos Beumer Group i Aarhus, hvor de begge startede karrieren som rejsende teknikere med det meste af verden som arbejdsplads. Maskinmestrenes Podcast har mødt dem til en snak om hverdagen i virksomheden, hvor de har omkring 70 fagfæller som kolleger.<br /><br />»Det er meget intenst rejsearbejde, når du er afsted. Jeg rejste i fire år, så det var egentlig en meget naturlig proces gerne at ville hjem og have et job i Danmark igen. Og så havde jeg en samtale om en åben stilling som teknisk projektleder,« fortæller Jacob Bergholdt Højrup.<br /><br />Rejseopgaverne giver ikke alene et solidt indblik i de produkter, man arbejder med som tekniker, men også den læring, der ligger i at stå alene med en kritisk opgave, hvor et problem skal løses i en fart uden tid til de helt gennemførte beregninger.<br /><br />»Der synes jeg, maskinmesterbaggrunden giver en ret god ballast til at levere et kvalificeret bud rimelig hurtigt,« siger Morten Christensen, mens Jacob Bergholdt Højrup peger på de stramme tidsplaner, arbejdet som regel foregår under, og hvordan man som projektleder selv er nødt til at lede og fordele opgaverne.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64226108</guid><pubDate>Thu, 06 Feb 2025 09:59:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64226108/24953_beumer_artikel_6_mixdown.mp3" length="36723047" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmestrene Morten Christensen og Jacob Bergholdt Højrup er projektledere hos Beumer Group i Aarhus, hvor de begge startede karrieren som rejsende teknikere med det meste af verden som arbejdsplads. Maskinmestrenes Podcast har mødt dem til en snak...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmestrene Morten Christensen og Jacob Bergholdt Højrup er projektledere hos Beumer Group i Aarhus, hvor de begge startede karrieren som rejsende teknikere med det meste af verden som arbejdsplads. Maskinmestrenes Podcast har mødt dem til en snak om hverdagen i virksomheden, hvor de har omkring 70 fagfæller som kolleger.<br /><br />»Det er meget intenst rejsearbejde, når du er afsted. Jeg rejste i fire år, så det var egentlig en meget naturlig proces gerne at ville hjem og have et job i Danmark igen. Og så havde jeg en samtale om en åben stilling som teknisk projektleder,« fortæller Jacob Bergholdt Højrup.<br /><br />Rejseopgaverne giver ikke alene et solidt indblik i de produkter, man arbejder med som tekniker, men også den læring, der ligger i at stå alene med en kritisk opgave, hvor et problem skal løses i en fart uden tid til de helt gennemførte beregninger.<br /><br />»Der synes jeg, maskinmesterbaggrunden giver en ret god ballast til at levere et kvalificeret bud rimelig hurtigt,« siger Morten Christensen, mens Jacob Bergholdt Højrup peger på de stramme tidsplaner, arbejdet som regel foregår under, og hvordan man som projektleder selv er nødt til at lede og fordele opgaverne.]]></itunes:summary><itunes:duration>1528</itunes:duration><itunes:keywords>bergholdt,beumer,christensen,group,højrup,jacob,karriere,ledelse,maskinmestrenes,morten,podcast,projektleder,rejsearbejde,teknisk</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b69724a744ca9ffc471c77d65eed3081.jpg"/><itunes:episode>75</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#74 Flere danskere skal være schweizerknive i Frankrig… og Schweiz</title><link>https://www.spreaker.com/episode/74-flere-danskere-skal-vaere-schweizerknive-i-frankrig-og-schweiz--63588462</link><description><![CDATA[Ud af forskningscentret CERN’s godt 2.500 fastansatte arbejder de 80 procent med driften, herunder nye projekter og opgradering af eksisterende installationer. Det gælder blandt andet maskinmestrene Henrik Nissen, der er Control Systems Engineer, og hans kollega, Mechanical Engineer Simon Straarup.<br /><br />De to lagde i november 2024 vejen forbi Ajour i Odense for at præsentere deres arbejdsplads, og det var med en slet skjult bagtanke, for lige nu mangler der faktisk danskere – herunder maskinmestre – på CERN.<br /><br />Det og meget andet har Maskinmestrenes Podcast talt med Henrik og Simon om i en udsendelse, der også giver et dybere indblik i deres vej til CERN, arbejdsopgaver i dagligdagen og erfaringer fra at være en del af et internationalt miljø med nogle af klodens klogeste hoveder rundt om sig.<br /><br />»Danske maskinmestre kan komme herned for at opleve noget, blive udfordret, og så få noget med i bagagen, de kan bruge fremover til et andet job. De vil lære nogle ting, de kan bruge fremadrettet. Om de så er her i tre år, fem år, ti år eller 27 år, så tror jeg aldrig, det vil være en dårlig ting at have CERN på CV’et,« siger Henrik Nissen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63588462</guid><pubDate>Mon, 06 Jan 2025 09:56:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63588462/24986_cern_flere_danske_mm_mixdown.mp3" length="51366613" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Ud af forskningscentret CERN’s godt 2.500 fastansatte arbejder de 80 procent med driften, herunder nye projekter og opgradering af eksisterende installationer. Det gælder blandt andet maskinmestrene Henrik Nissen, der er Control Systems Engineer, og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ud af forskningscentret CERN’s godt 2.500 fastansatte arbejder de 80 procent med driften, herunder nye projekter og opgradering af eksisterende installationer. Det gælder blandt andet maskinmestrene Henrik Nissen, der er Control Systems Engineer, og hans kollega, Mechanical Engineer Simon Straarup.<br /><br />De to lagde i november 2024 vejen forbi Ajour i Odense for at præsentere deres arbejdsplads, og det var med en slet skjult bagtanke, for lige nu mangler der faktisk danskere – herunder maskinmestre – på CERN.<br /><br />Det og meget andet har Maskinmestrenes Podcast talt med Henrik og Simon om i en udsendelse, der også giver et dybere indblik i deres vej til CERN, arbejdsopgaver i dagligdagen og erfaringer fra at være en del af et internationalt miljø med nogle af klodens klogeste hoveder rundt om sig.<br /><br />»Danske maskinmestre kan komme herned for at opleve noget, blive udfordret, og så få noget med i bagagen, de kan bruge fremover til et andet job. De vil lære nogle ting, de kan bruge fremadrettet. Om de så er her i tre år, fem år, ti år eller 27 år, så tror jeg aldrig, det vil være en dårlig ting at have CERN på CV’et,« siger Henrik Nissen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2138</itunes:duration><itunes:keywords>ajour,cern,karriere,maskinmestrenes,podcast,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/15732e94e1189fa354b9f98a558b20c1.jpg"/><itunes:episode>74</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#73 Den interne fagdialog gør forskellen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/73-den-interne-fagdialog-gor-forskellen--63544857</link><description><![CDATA[Malen de Beer og Carl Christian Vad Knudsen er kolleger i Beumer Group med flere overlappende opgaver, men også meget forskellige baggrunde. Mens Malen de Beer, der oprindelig er fra Sydafrika, kom til i 2019, kan Carl Christian Vad Knudsen se tilbage på næsten 30 år i virksomheden.<br /><br />Som Senior Electrical Design Engineer sætter sidstnævnte stor pris på at have mange fagfæller blandt sine kolleger. Beumer Group kan således mønstre lidt over 70 maskinmestre på sit site i Aarhus, og det gør en forskel i hverdagen.<br /><br />»Når man synes, man har brug for sin maskinmesterviden, så er det rart, at man kan diskutere med en ligesindet. Vi har så utrolig mange gode kolleger, der ikke er maskinmestre, som også er meget snu og kloge, men en gang i mellem er det godt at høre, at den man taler med, ved noget om de samme ting,« siger Carl Christian Vad Knudsen.<br /><br />For Malen de Beer, der i dag er Electrical Engineer, er den høje blandt de ansatte i virksomheden – omkring 10 år – særdeles inspirerende.<br /><br />»Det siger jo noget om, at det her er en god arbejdsplads, og det kunne jeg mærke fra dag ét. Alle er åbne, alle er hjælpsomme, ligesom Carl Christian siger med sparring; alle er villige til at droppe deres opgave her og nu, hvis du har et vigtigt spørgsmål, så det gør en stor forskel,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63544857</guid><pubDate>Thu, 02 Jan 2025 13:03:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63544857/24949_beumer_artikel_3_mixdown.mp3" length="39471899" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Malen de Beer og Carl Christian Vad Knudsen er kolleger i Beumer Group med flere overlappende opgaver, men også meget forskellige baggrunde. Mens Malen de Beer, der oprindelig er fra Sydafrika, kom til i 2019, kan Carl Christian Vad Knudsen se tilbage...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Malen de Beer og Carl Christian Vad Knudsen er kolleger i Beumer Group med flere overlappende opgaver, men også meget forskellige baggrunde. Mens Malen de Beer, der oprindelig er fra Sydafrika, kom til i 2019, kan Carl Christian Vad Knudsen se tilbage på næsten 30 år i virksomheden.<br /><br />Som Senior Electrical Design Engineer sætter sidstnævnte stor pris på at have mange fagfæller blandt sine kolleger. Beumer Group kan således mønstre lidt over 70 maskinmestre på sit site i Aarhus, og det gør en forskel i hverdagen.<br /><br />»Når man synes, man har brug for sin maskinmesterviden, så er det rart, at man kan diskutere med en ligesindet. Vi har så utrolig mange gode kolleger, der ikke er maskinmestre, som også er meget snu og kloge, men en gang i mellem er det godt at høre, at den man taler med, ved noget om de samme ting,« siger Carl Christian Vad Knudsen.<br /><br />For Malen de Beer, der i dag er Electrical Engineer, er den høje blandt de ansatte i virksomheden – omkring 10 år – særdeles inspirerende.<br /><br />»Det siger jo noget om, at det her er en god arbejdsplads, og det kunne jeg mærke fra dag ét. Alle er åbne, alle er hjælpsomme, ligesom Carl Christian siger med sparring; alle er villige til at droppe deres opgave her og nu, hvis du har et vigtigt spørgsmål, så det gør en stor forskel,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1642</itunes:duration><itunes:keywords>beumer,forening,group,karriere,maskinmestre,maskinmestrenes,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/45ce361d22885c1f9f753293c2054e16.jpg"/><itunes:episode>73</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#72 Maskinmestre med pres på</title><link>https://www.spreaker.com/episode/72-maskinmestre-med-pres-pa--63303584</link><description><![CDATA[Stenhøj Hydraulik fremstiller avancerede og innovative produkter til bil- og fremstillingsindustrien i form af værksteds- og produktionspressere samt rømme- og bukkemaskiner underbygget af et stærkt servicekoncept.<br /><br />Som Service Manager er Philip Christensen en central del af det koncept. Han tiltrådte for snart ni år siden – blandt andet med den opgave at opbygge en serviceafdeling, der siden er vokset betydeligt og udgør en væsentlig del af den værdikæde, som Stenhøj Hydraulik tilbyder i dag.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Philip mere om sin vej til Stenhøj og den erfaring, han har opbygget, blandt andet ved at rejse rundt i verden og bygge papirfabrikker.<br /><br />Helt så meget erfaring kan hans kollega i serviceteamet, servicetekniker Klaus Ulstrup Hansen, endnu ikke prale af. Han gennemførte i 2021 sin bachelorpraktik fra Fredericia Maskinmesterskole i Stenhøj Hydraulik, hvor han efterfølgende er blevet fastansat.<br /><br />»I enkelte tilfælde står den på brandslukning, når en maskine holder stille, og så skal det gå stærkt. Og det skal man selvfølgelig kunne være i, men jeg kan egentlig godt lide det med, at der aldrig rigtig er to dage, der er helt ens,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63303584</guid><pubDate>Fri, 13 Dec 2024 15:59:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63303584/24816_philip_og_klaus_service_stenh_j_hydraulik_mixdown.mp3" length="46038353" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Stenhøj Hydraulik fremstiller avancerede og innovative produkter til bil- og fremstillingsindustrien i form af værksteds- og produktionspressere samt rømme- og bukkemaskiner underbygget af et stærkt servicekoncept.

Som Service Manager er Philip...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Stenhøj Hydraulik fremstiller avancerede og innovative produkter til bil- og fremstillingsindustrien i form af værksteds- og produktionspressere samt rømme- og bukkemaskiner underbygget af et stærkt servicekoncept.<br /><br />Som Service Manager er Philip Christensen en central del af det koncept. Han tiltrådte for snart ni år siden – blandt andet med den opgave at opbygge en serviceafdeling, der siden er vokset betydeligt og udgør en væsentlig del af den værdikæde, som Stenhøj Hydraulik tilbyder i dag.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Philip mere om sin vej til Stenhøj og den erfaring, han har opbygget, blandt andet ved at rejse rundt i verden og bygge papirfabrikker.<br /><br />Helt så meget erfaring kan hans kollega i serviceteamet, servicetekniker Klaus Ulstrup Hansen, endnu ikke prale af. Han gennemførte i 2021 sin bachelorpraktik fra Fredericia Maskinmesterskole i Stenhøj Hydraulik, hvor han efterfølgende er blevet fastansat.<br /><br />»I enkelte tilfælde står den på brandslukning, når en maskine holder stille, og så skal det gå stærkt. Og det skal man selvfølgelig kunne være i, men jeg kan egentlig godt lide det med, at der aldrig rigtig er to dage, der er helt ens,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1916</itunes:duration><itunes:keywords>hydraulik,karriere,maskinmestrenes,podcast,stenhøj,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/15038f95af09a11d0d8c930f5897c1df.jpg"/><itunes:episode>72</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#71 Det ruller for Beumers maskinmestre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/71-det-ruller-for-beumers-maskinmestre--63252760</link><description><![CDATA[I Danmark har industrivirksomheden Beumer Group godt 900 medarbejdere, og af disse er over 70 maskinmestre, der er beskæftiget i rundt regnet 30 forskellige stillinger. Maskinmestrenes Podcast har sat to af dem stævne for at få mere indblik i, hvordan det hænger sammen.<br /><br />Det drejer sig om er Technical Project Manager Kenneth Krogh Kejlberg, der har været i virksomheden siden 2008 i syv-otte forskellige positioner, og Anders Revsbech, der nu er Team Manager i Electrical Engineering Logistics Systems.<br /><br />Både Kenneth Krogh Kejlberg, der for nogle år siden tog en otte-måneders afstikker til Kamstrup og et projekt i USA, og Anders Revsbech har været ude af virksomheden for så at vende tilbage. Det blev således til små fire år i Johnson Controls, inden Beumer kaldte igen i november 2018.<br /><br />»Det, der trak mig tilbage igen, var primært kulturen i organisationen, og så også det her internationale miljø, som vi arbejder i, hvor vi har kolleger rundt omkring i hele verden, som selvfølgelig både er udfordrende, men også spændende at arbejde med,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63252760</guid><pubDate>Tue, 10 Dec 2024 13:13:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63252760/24872_beumer_artikel_1_mixdown.mp3" length="43609091" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I Danmark har industrivirksomheden Beumer Group godt 900 medarbejdere, og af disse er over 70 maskinmestre, der er beskæftiget i rundt regnet 30 forskellige stillinger. Maskinmestrenes Podcast har sat to af dem stævne for at få mere indblik i, hvordan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Danmark har industrivirksomheden Beumer Group godt 900 medarbejdere, og af disse er over 70 maskinmestre, der er beskæftiget i rundt regnet 30 forskellige stillinger. Maskinmestrenes Podcast har sat to af dem stævne for at få mere indblik i, hvordan det hænger sammen.<br /><br />Det drejer sig om er Technical Project Manager Kenneth Krogh Kejlberg, der har været i virksomheden siden 2008 i syv-otte forskellige positioner, og Anders Revsbech, der nu er Team Manager i Electrical Engineering Logistics Systems.<br /><br />Både Kenneth Krogh Kejlberg, der for nogle år siden tog en otte-måneders afstikker til Kamstrup og et projekt i USA, og Anders Revsbech har været ude af virksomheden for så at vende tilbage. Det blev således til små fire år i Johnson Controls, inden Beumer kaldte igen i november 2018.<br /><br />»Det, der trak mig tilbage igen, var primært kulturen i organisationen, og så også det her internationale miljø, som vi arbejder i, hvor vi har kolleger rundt omkring i hele verden, som selvfølgelig både er udfordrende, men også spændende at arbejde med,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1815</itunes:duration><itunes:keywords>beumer,group,industrivirksomheden,karriere,ledelse,maskinmestre</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b1b979a62c4bb8a0f153dd542935d243.jpg"/><itunes:episode>71</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#70 Maskinmester på tysk med stor værdi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/70-maskinmester-pa-tysk-med-stor-vaerdi--63250744</link><description><![CDATA[Gennem fem et halvt år har maskinmester Christian Bjerrum Jørgensen været energirådgiver ved Danmarks ambassade i Berlin. Her taler han med stribevis af både tyske delstater og forbundsmyndigheder om udnyttelse af grøn energi i fjernvarmen, og generelt delt de gode danske erfaringer med grøn omstilling gennem udbygning af vedvarende energi og etablering af partnerskaber på det regulatoriske og politiske niveau.<br /><br />Med udgangen af 2024 nåede Christian Bjerrum Jørgensens kontrakt med Udenrigsministeriet så til vejs ende. I den anledning har Maskinmestrenes Podcast mødt ham til en snak om, hvordan det egentlig er gået som udsendt grøn-energi-missionær på nationens vegne i den tyske hovedstad.<br /><br />»Jeg har nok været en lidt atypisk diplomat i forhold til mange af mine kolleger, men det Udenrigstjenesten efterspørger lige i øjeblikket, er specialister inden for energisektoren. Det kan også være på vand eller andre sektorer. Min rejse derhen var egentlig summen af alle de job, jeg har haft indtil videre, som så gjorde, at jeg kunne bestride posten dernede,« siger han.<br /><br />Christian Bjerrum Jørgensen har også selv flyttet sig rent fagligt gennem tiden i det tyske. Han fremhæver selv den tekniske indsigt, han har fået via både de studier, han har været med til at udforme, og ved at tale med en lang række forsyningsselskaber om deres transitionsstrategier.<br /><br />»Jeg har også fået rigtig meget indsigt i ledelse, både af projekter, men også af teams i Danmark, i Tyskland, internt i Udenrigsministeriet og internt i Energistyrelsen. Og jeg har bygget på, når det kommer til administration af et større projekt, og jeg har arbejdet rigtig meget med præsentationsteknik,« fortæller han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63250744</guid><pubDate>Tue, 10 Dec 2024 09:25:47 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63250744/24869_gr_n_fjernvarme_i_berlin_mixdown.mp3" length="49908601" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Gennem fem et halvt år har maskinmester Christian Bjerrum Jørgensen været energirådgiver ved Danmarks ambassade i Berlin. Her taler han med stribevis af både tyske delstater og forbundsmyndigheder om udnyttelse af grøn energi i fjernvarmen, og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gennem fem et halvt år har maskinmester Christian Bjerrum Jørgensen været energirådgiver ved Danmarks ambassade i Berlin. Her taler han med stribevis af både tyske delstater og forbundsmyndigheder om udnyttelse af grøn energi i fjernvarmen, og generelt delt de gode danske erfaringer med grøn omstilling gennem udbygning af vedvarende energi og etablering af partnerskaber på det regulatoriske og politiske niveau.<br /><br />Med udgangen af 2024 nåede Christian Bjerrum Jørgensens kontrakt med Udenrigsministeriet så til vejs ende. I den anledning har Maskinmestrenes Podcast mødt ham til en snak om, hvordan det egentlig er gået som udsendt grøn-energi-missionær på nationens vegne i den tyske hovedstad.<br /><br />»Jeg har nok været en lidt atypisk diplomat i forhold til mange af mine kolleger, men det Udenrigstjenesten efterspørger lige i øjeblikket, er specialister inden for energisektoren. Det kan også være på vand eller andre sektorer. Min rejse derhen var egentlig summen af alle de job, jeg har haft indtil videre, som så gjorde, at jeg kunne bestride posten dernede,« siger han.<br /><br />Christian Bjerrum Jørgensen har også selv flyttet sig rent fagligt gennem tiden i det tyske. Han fremhæver selv den tekniske indsigt, han har fået via både de studier, han har været med til at udforme, og ved at tale med en lang række forsyningsselskaber om deres transitionsstrategier.<br /><br />»Jeg har også fået rigtig meget indsigt i ledelse, både af projekter, men også af teams i Danmark, i Tyskland, internt i Udenrigsministeriet og internt i Energistyrelsen. Og jeg har bygget på, når det kommer til administration af et større projekt, og jeg har arbejdet rigtig meget med præsentationsteknik,« fortæller han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2078</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,karriere,ledelse,omstilling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/59bc89a195b10db092022320a93d1f97.jpg"/><itunes:episode>70</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#69 Gammel teknologi peger ind i fremtiden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/69-gammel-teknologi-peger-ind-i-fremtiden--63125891</link><description><![CDATA[Maskinmester Martin Overbjerg har været Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet af selskabets nye halmfyrede varmeværk, og ser med glæde tilbage på en på alle måder effektiv byggeproces, hvor anlægget, der har en kapacitet på 12 MW, er blevet leveret til tiden og indenfor budgetrammen.<br /><br />Valget af halm som fyringsmiddel skal ses som en trædesten på vej mod andre løsninger, påpeger han. Måske skal anlægget udvides med røggaskondensering, CO2-fangst eller noget helt tredje, men under alle omstændigheder har det været en klar prioritet at byggeriet er klar til netop udbygning på sigt.<br /><br />»Det gælder både vores kedelanlæg, og det gælder også hele vores udpumpningsanlæg, som er bygget, så det kan udvides til at omfatte flere overskudsvarmekilder, hvis der kommer det fra erhvervet – det ved vi ikke. Det kan være, der skal hægtes en varmepumpe eller en elkedel på, det kunne give god mening på den lange bane, eller hvad der nu dukker op af nye teknologier,« forklarer Martin Overbjerg.<br /><br />Undervejs i processen har han sat stor pris på at kunne trække på dels mange års erfaring fra kraftvarmesektoren, dels studietiden, der blev afsluttet i Odense i 2004.<br /><br />»Skolen har alt andet lige været adgangsbilletten til at kunne få erfaringen, og det synes jeg er rigtig, rigtig fedt. Jeg har mange kolleger her i forsyningen, som er maskinmestre, men bare laver noget andet. Så vi har rigtig mange forskellige kasketter på, og det er meget interessant at høre om de forskellige veje, folk har taget,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63125891</guid><pubDate>Tue, 03 Dec 2024 11:54:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63125891/24894_massiv_fjernvarmeudvidelse_i_ringsted_mixdown.mp3" length="40038559" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmester Martin Overbjerg har været Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet af selskabets nye halmfyrede varmeværk, og ser med glæde tilbage på en på alle måder effektiv byggeproces, hvor anlægget, der har en kapacitet på 12 MW, er blevet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmester Martin Overbjerg har været Ringsted Forsynings projektleder på byggeriet af selskabets nye halmfyrede varmeværk, og ser med glæde tilbage på en på alle måder effektiv byggeproces, hvor anlægget, der har en kapacitet på 12 MW, er blevet leveret til tiden og indenfor budgetrammen.<br /><br />Valget af halm som fyringsmiddel skal ses som en trædesten på vej mod andre løsninger, påpeger han. Måske skal anlægget udvides med røggaskondensering, CO2-fangst eller noget helt tredje, men under alle omstændigheder har det været en klar prioritet at byggeriet er klar til netop udbygning på sigt.<br /><br />»Det gælder både vores kedelanlæg, og det gælder også hele vores udpumpningsanlæg, som er bygget, så det kan udvides til at omfatte flere overskudsvarmekilder, hvis der kommer det fra erhvervet – det ved vi ikke. Det kan være, der skal hægtes en varmepumpe eller en elkedel på, det kunne give god mening på den lange bane, eller hvad der nu dukker op af nye teknologier,« forklarer Martin Overbjerg.<br /><br />Undervejs i processen har han sat stor pris på at kunne trække på dels mange års erfaring fra kraftvarmesektoren, dels studietiden, der blev afsluttet i Odense i 2004.<br /><br />»Skolen har alt andet lige været adgangsbilletten til at kunne få erfaringen, og det synes jeg er rigtig, rigtig fedt. Jeg har mange kolleger her i forsyningen, som er maskinmestre, men bare laver noget andet. Så vi har rigtig mange forskellige kasketter på, og det er meget interessant at høre om de forskellige veje, folk har taget,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1666</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,forsynings,karriere,maskinmester,omstilling,ringsted,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/578fdfc6da5b23e8c54d408336292233.jpg"/><itunes:episode>69</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#68 Hydrogenen skal flyde i Hirtshals</title><link>https://www.spreaker.com/episode/68-hydrogenen-skal-flyde-i-hirtshals--63123402</link><description><![CDATA[På Hirtshals Havn er 10 partnere er gået sammen om at etablere en bæredygtig brintinfrastruktur i Nordjylland. Projektet hedder Convey og omfatter opførelsen af et 6 MW elektrolyseanlæg, en tankstation til lastbiler og et distributionsnet til brint samt ilt og varme.<br /><br />Blandt projektets centrale aktører finder vi Hanne Skovby Overgaard, der er udviklings- og projektchef i Greenport North, som er en af partnerne i Convey. Det samme er Hydrogen Valley med blandt andet maskinmester og teknisk projektleder Søren Kart Stevns, som Maskinmestrenes Podcast tidligere har talt med.<br /><br />I denne udgave af podcasten fortæller han sammen med Hanne Skovby Overgaard om, hvad Convey-projektet egentlig er for en størrelse, hvordan de langsigtede mål ser ud, og hvordan det hele er kommet fra land samt hans egen opgave med at udarbejde en europæisk guideline for tilsvarende projekter.<br /><br />»Om fire år skal vi gerne have et anlæg og offtakers på plads, så vi i partnerkredsen kan se, hvad det er for en business case, vi ser ind i. Og den skal helst være god, for det vi er oppe mod, er jo fossile brændstoffer, der nærmest presser sig selv op af jorden nede i Mellemøsten, eller for den sags skyld ude i Nordsøen. Vi må se, hvordan det samlede regnskab ser ud; det er det, vi skal have fokus på,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63123402</guid><pubDate>Tue, 03 Dec 2024 09:51:18 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63123402/24854_maskinmester_definerer_international_guideline_mixdown.mp3" length="36409687" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>På Hirtshals Havn er 10 partnere er gået sammen om at etablere en bæredygtig brintinfrastruktur i Nordjylland. Projektet hedder Convey og omfatter opførelsen af et 6 MW elektrolyseanlæg, en tankstation til lastbiler og et distributionsnet til brint...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[På Hirtshals Havn er 10 partnere er gået sammen om at etablere en bæredygtig brintinfrastruktur i Nordjylland. Projektet hedder Convey og omfatter opførelsen af et 6 MW elektrolyseanlæg, en tankstation til lastbiler og et distributionsnet til brint samt ilt og varme.<br /><br />Blandt projektets centrale aktører finder vi Hanne Skovby Overgaard, der er udviklings- og projektchef i Greenport North, som er en af partnerne i Convey. Det samme er Hydrogen Valley med blandt andet maskinmester og teknisk projektleder Søren Kart Stevns, som Maskinmestrenes Podcast tidligere har talt med.<br /><br />I denne udgave af podcasten fortæller han sammen med Hanne Skovby Overgaard om, hvad Convey-projektet egentlig er for en størrelse, hvordan de langsigtede mål ser ud, og hvordan det hele er kommet fra land samt hans egen opgave med at udarbejde en europæisk guideline for tilsvarende projekter.<br /><br />»Om fire år skal vi gerne have et anlæg og offtakers på plads, så vi i partnerkredsen kan se, hvad det er for en business case, vi ser ind i. Og den skal helst være god, for det vi er oppe mod, er jo fossile brændstoffer, der nærmest presser sig selv op af jorden nede i Mellemøsten, eller for den sags skyld ude i Nordsøen. Vi må se, hvordan det samlede regnskab ser ud; det er det, vi skal have fokus på,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1515</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,convey,elektrolyseanlæg,maskinmestrenes,omstilling,optimering,podcast,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e7ba6c6ea5f4eb58fd818ceb8461d384.jpg"/><itunes:episode>68</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#67 ”Vi har alle sammen en fælles drøm”</title><link>https://www.spreaker.com/episode/67-vi-har-alle-sammen-en-faelles-drom--62997087</link><description><![CDATA[Louise Nielsen og Julius Birkbo er klassekammerater på 5. semester på SIMAC i Svendborg og deler begejstringen over de funklende friske fysiske forhold for deres undervisning, hvor eksempelvis nærheden til vandet giver et helt andet forhold til det maritime miljø, som Julius Birkbo påpeger.<br /><br />»Jeg kan virkelig godt lide de nye rammer, og jeg synes, det er fedt at man kommer tæt på de andre studerende, nu hvor de tre gamle skoler er blevet samlet her. Det giver bare en virkelig god dynamik,« siger Louise Nielsen.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt dem begge til en snak om studielivet på Sydfyn, og Julius Birkbo bekræfter, at det giver noget godt til miljøet at have flere forskellige uddannelser med et maritimt fokus, hvilket også tiltrækker flere forskellige typer studerende.<br /><br />»Man får udvidet sin menneskelige horisont ved at gå her. Det er faktisk et ret diverst sted, selvom man måske ikke ville tro det,« som han siger.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62997087</guid><pubDate>Mon, 25 Nov 2024 10:25:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62997087/24660_studerendes_tanker_om_deres_fremtid_som_maskinmestre.mp3" length="36541549" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Louise Nielsen og Julius Birkbo er klassekammerater på 5. semester på SIMAC i Svendborg og deler begejstringen over de funklende friske fysiske forhold for deres undervisning, hvor eksempelvis nærheden til vandet giver et helt andet forhold til det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Louise Nielsen og Julius Birkbo er klassekammerater på 5. semester på SIMAC i Svendborg og deler begejstringen over de funklende friske fysiske forhold for deres undervisning, hvor eksempelvis nærheden til vandet giver et helt andet forhold til det maritime miljø, som Julius Birkbo påpeger.<br /><br />»Jeg kan virkelig godt lide de nye rammer, og jeg synes, det er fedt at man kommer tæt på de andre studerende, nu hvor de tre gamle skoler er blevet samlet her. Det giver bare en virkelig god dynamik,« siger Louise Nielsen.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt dem begge til en snak om studielivet på Sydfyn, og Julius Birkbo bekræfter, at det giver noget godt til miljøet at have flere forskellige uddannelser med et maritimt fokus, hvilket også tiltrækker flere forskellige typer studerende.<br /><br />»Man får udvidet sin menneskelige horisont ved at gå her. Det er faktisk et ret diverst sted, selvom man måske ikke ville tro det,« som han siger.]]></itunes:summary><itunes:duration>1520</itunes:duration><itunes:keywords>karriere,maskinmestrenes,podcast,simac,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ca630f972820ae22d62570dfbbeb5e0e.jpg"/><itunes:episode>67</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#66 Ny SIMAC-chef vil have flere kvinder ombord</title><link>https://www.spreaker.com/episode/66-ny-simac-chef-vil-have-flere-kvinder-ombord--62814331</link><description><![CDATA[Siden 1. september 2024 har SIMAC’s direktør heddet Lene Daugaard. Hun er kommet til Sydfyn med mange års ledererfaring fra blandt andet uddannelsesverdenen, herunder godt tre år som uddannelses- og forskningschef på Maskinmesterskolen København, og en baggrund som maskiningeniør.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt hende til en snak om hendes nye rolle, vejen dertil og tankerne om fremtiden. Den fremtid handler blandt meget andet om en bedre kønsbalance på maskinmesterstudiet, som vil kunne styrke den allerede gode position, SIMAC har i dag.<br /><br />»Hvis vi kigger tre år frem, så håber jeg, vi har fået lagt skinnerne til at få nogle flere kvinder ind på vores uddannelser her, og måske kan vi også begynde at se resultaterne af den indsats. Jeg håber også, at vi stadig er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere søger hen,« siger hun blandt andet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62814331</guid><pubDate>Tue, 19 Nov 2024 14:48:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62814331/24664_ny_direkt_r_for_simac_mixdown.mp3" length="39538976" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Siden 1. september 2024 har SIMAC’s direktør heddet Lene Daugaard. Hun er kommet til Sydfyn med mange års ledererfaring fra blandt andet uddannelsesverdenen, herunder godt tre år som uddannelses- og forskningschef på Maskinmesterskolen København, og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Siden 1. september 2024 har SIMAC’s direktør heddet Lene Daugaard. Hun er kommet til Sydfyn med mange års ledererfaring fra blandt andet uddannelsesverdenen, herunder godt tre år som uddannelses- og forskningschef på Maskinmesterskolen København, og en baggrund som maskiningeniør.<br /><br />Maskinmestrenes Podcast har mødt hende til en snak om hendes nye rolle, vejen dertil og tankerne om fremtiden. Den fremtid handler blandt meget andet om en bedre kønsbalance på maskinmesterstudiet, som vil kunne styrke den allerede gode position, SIMAC har i dag.<br /><br />»Hvis vi kigger tre år frem, så håber jeg, vi har fået lagt skinnerne til at få nogle flere kvinder ind på vores uddannelser her, og måske kan vi også begynde at se resultaterne af den indsats. Jeg håber også, at vi stadig er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere søger hen,« siger hun blandt andet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1648</itunes:duration><itunes:keywords>direktør,karriere,københavn,ledelse,maskinmesterskolen,maskinmesterstudiet,maskinmestrenes,podcast,simac</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/442839cbc86da3960176543443ddf3f0.jpg"/><itunes:episode>66</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#65 Søren og Søren har Danmarks bedste, første job</title><link>https://www.spreaker.com/episode/65-soren-og-soren-har-danmarks-bedste-forste-job--62812836</link><description><![CDATA[Søren Kart Stevns og Søren Høgh Pedersen har fulgtes ad rent arbejdsmæssigt siden de rendte ind i hinanden på Aarhus Maskinmesterskole for efterhånden en håndfuld år siden.<br /><br />Studietiden blev afsluttet i foråret 2024 med et fælles bachelorprojekt hos virksomheden Hydrogen Valley i Hobro, hvor de begge to sidenhen er blevet fastansatte som tekniske projektledere. Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om deres parløb, delte ambitioner og de forskelligheder, der gør dem til at godt fagligt match – og værdifulde kompetencer i virksomheden.<br /><br />»Meget af vores arbejde er projektdannelse – altså en <i>incubator</i>-rolle for projekter af Power-to-X-karakter. Det handler også om, hvordan vi får lavet en god ansøgning, samlet et godt konsortium med en realistisk ramme, og hvordan vi sikrer, at alle har det samme fælles mål,« forklarer Søren Kart Stevns.<br /><br />Både han og Søren Høgh Pedersen har som en del af jobbet taget den såkaldte intensive projektlederuddannelse hos Aros Business Academy i Aarhus. Den har givet dem vigtige værktøjer til opbygning af projekter, idégenerering, tids- og kommunikationsplaner, ledelse og meget andet.<br /><br />»Det har været ekstremt godt og megagivende. Vi er lige blevet færdige med uddannelsen her i efteråret 2024, og det gør bare, at vi endnu bedre kan gribe de her opgaver. Det er det første skridt på vejen mod at blive rigtig dygtig,« siger Søren Høgh Pedersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62812836</guid><pubDate>Tue, 19 Nov 2024 13:04:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62812836/24810_maskinmester_duo_p_gr_n_rejse_mixdown.mp3" length="42132615" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Søren Kart Stevns og Søren Høgh Pedersen har fulgtes ad rent arbejdsmæssigt siden de rendte ind i hinanden på Aarhus Maskinmesterskole for efterhånden en håndfuld år siden.

Studietiden blev afsluttet i foråret 2024 med et fælles bachelorprojekt hos...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Søren Kart Stevns og Søren Høgh Pedersen har fulgtes ad rent arbejdsmæssigt siden de rendte ind i hinanden på Aarhus Maskinmesterskole for efterhånden en håndfuld år siden.<br /><br />Studietiden blev afsluttet i foråret 2024 med et fælles bachelorprojekt hos virksomheden Hydrogen Valley i Hobro, hvor de begge to sidenhen er blevet fastansatte som tekniske projektledere. Maskinmestrenes Podcast har mødt de to til en snak om deres parløb, delte ambitioner og de forskelligheder, der gør dem til at godt fagligt match – og værdifulde kompetencer i virksomheden.<br /><br />»Meget af vores arbejde er projektdannelse – altså en <i>incubator</i>-rolle for projekter af Power-to-X-karakter. Det handler også om, hvordan vi får lavet en god ansøgning, samlet et godt konsortium med en realistisk ramme, og hvordan vi sikrer, at alle har det samme fælles mål,« forklarer Søren Kart Stevns.<br /><br />Både han og Søren Høgh Pedersen har som en del af jobbet taget den såkaldte intensive projektlederuddannelse hos Aros Business Academy i Aarhus. Den har givet dem vigtige værktøjer til opbygning af projekter, idégenerering, tids- og kommunikationsplaner, ledelse og meget andet.<br /><br />»Det har været ekstremt godt og megagivende. Vi er lige blevet færdige med uddannelsen her i efteråret 2024, og det gør bare, at vi endnu bedre kan gribe de her opgaver. Det er det første skridt på vejen mod at blive rigtig dygtig,« siger Søren Høgh Pedersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1754</itunes:duration><itunes:keywords>aarhus,bachelorprojekt,incubator-rolle,karriere,ledelse,maskinmesterskole,projektdannelse</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/51a10127f7d4f1751339589b65e94f2d.jpg"/><itunes:episode>64</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#64 Her er der maskinmestre i alle led</title><link>https://www.spreaker.com/episode/64-her-er-der-maskinmestre-i-alle-led--62811818</link><description><![CDATA[Siden 1. maj 2024 har produktionsvirksomheden Stenhøj Hydrauliks administrerende direktør heddet Jørgen Jensen, og i lighed med godt hver tredje af sine omtrent 30 kolleger er han maskinmester. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller han om sin vej til direktørjobbet og hvad hans baggrund, der også omfatter en HD og mange års erfaring som leder, betyder for ham.<br /><br />»Jeg så noget potentiale i virksomheden. Den stod et godt sted, men også med potentiale for at udvikle sig yderligere, så det er den udfordring, jeg har taget op. Vi har ikke helt størrelsen til at kunne isolere nogle processer, så der er stadig mange, der skal dække bredt, og der vil klart komme nogle fordele med skala, når vi bliver en lidt større virksomhed. Og det er det, vi skal opnå,« fortæller han.<br /><br />Lederrollen falder Jørgen Jensen naturligt, og muligheden for at ’have et større aftryk i en virksomhed’ er det, der gør positionen interessant for ham, lyder det. I den sammenhæng er kombinationen af maskinmesteren og en HD noget nær optimal.<br /><br />»Det gør, at jeg kan være med i næsten alle snakke, lige fra en konkret problemstilling ude i vores produktion til snakken om et review på et projekt, der lige nu er ved at blive konstrueret, eller være med i en kontraktforhandling, der pågår med en kunde ovre i vores salgsafdeling. Jeg har kompetencer hele vejen rundt, der gør, at jeg kan være med der, hvor det giver mening, jeg byder ind,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62811818</guid><pubDate>Tue, 19 Nov 2024 11:16:12 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62811818/24815_j_rgen_jensen_ceo_stenh_j_hydraulik_mixdown.mp3" length="32013913" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Siden 1. maj 2024 har produktionsvirksomheden Stenhøj Hydrauliks administrerende direktør heddet Jørgen Jensen, og i lighed med godt hver tredje af sine omtrent 30 kolleger er han maskinmester. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller han...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Siden 1. maj 2024 har produktionsvirksomheden Stenhøj Hydrauliks administrerende direktør heddet Jørgen Jensen, og i lighed med godt hver tredje af sine omtrent 30 kolleger er han maskinmester. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller han om sin vej til direktørjobbet og hvad hans baggrund, der også omfatter en HD og mange års erfaring som leder, betyder for ham.<br /><br />»Jeg så noget potentiale i virksomheden. Den stod et godt sted, men også med potentiale for at udvikle sig yderligere, så det er den udfordring, jeg har taget op. Vi har ikke helt størrelsen til at kunne isolere nogle processer, så der er stadig mange, der skal dække bredt, og der vil klart komme nogle fordele med skala, når vi bliver en lidt større virksomhed. Og det er det, vi skal opnå,« fortæller han.<br /><br />Lederrollen falder Jørgen Jensen naturligt, og muligheden for at ’have et større aftryk i en virksomhed’ er det, der gør positionen interessant for ham, lyder det. I den sammenhæng er kombinationen af maskinmesteren og en HD noget nær optimal.<br /><br />»Det gør, at jeg kan være med i næsten alle snakke, lige fra en konkret problemstilling ude i vores produktion til snakken om et review på et projekt, der lige nu er ved at blive konstrueret, eller være med i en kontraktforhandling, der pågår med en kunde ovre i vores salgsafdeling. Jeg har kompetencer hele vejen rundt, der gør, at jeg kan være med der, hvor det giver mening, jeg byder ind,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1332</itunes:duration><itunes:keywords>hydrauliks,karriere,ledelse,lederrollen,maskinmestrenes,podcast,stenhøj</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8df0ee4724ec326c546182d2998e1d08.jpg"/><itunes:episode>64</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#63 Fremtidens vedvarende energi kræver øer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/63-fremtidens-vedvarende-energi-kraever-oer--62090281</link><description><![CDATA[Folketinget har derfor besluttet at sætte gang i arbejdet med at anlægge to danske energiøer – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Energiø Bornholm skal levere 3 GW fra 2030, og Energiø Nordsøen skal levere 3 GW i 2033 og minimum 10 GW i 2040.<br /><br />Kort sagt muliggør energiøerne, at Danmark høster den grønne energi omkring Nordsøen og Østersøen og leverer den til Tyskland, Polen, Holland, Belgien og resten af Europa, hvor de ikke selv har mulighed for at producere nok grøn energi.<br /><br />Hovedfokus for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast er Energiø Bornholm, som indebærer, at der skal opstilles 3 GW havvindmøller i Østersøen syd for øen. Strømmen fra vindmøllerne opsamles og omformes til jævnstrøm i en transformerstation ved Aakirkeby, som forbindes med elkabler til Sjælland og Tyskland – og måske Polen og Sverige på sigt.<br /><br />Det er Energinet, der er bygherre for de el-tekniske anlæg og kabler, der skal få strømmen ud på elnettet, og i udsendelsen fortæller organisationens direktør for udvikling af megaprojekter, Hanne Storm Edlefsen, meget mere om, hvad det indebærer, ikke mindst for Energinets maskinmestre.<br /><br />Med i podcasten er også CEO Søren Møller Christensen fra fonden Baltic Energy Island, der er stiftet af et partnerskab med blandt andet DTU, Ørsted, Siemens Gamesa, Siemens Energy, Bornholms Energi og Forsyning.<br /><br />»Teknikken er hele paletten rundt, og når vi kommer over i konstruktionsfasen, så er det klart, at vi kommer til at hyre folk fra andre steder, og nogle af de leverandører, der skal etablere stationer og så videre, skal være med til at hjælpe med det på Bornholm,« siger Hanne Storm Edlefsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62090281</guid><pubDate>Tue, 24 Sep 2024 12:44:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62090281/24779_energi_er_som_testcentre_og_knudepunkter_for_europas_gr_nne_omstilling_mixdown.mp3" length="56130791" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Folketinget har derfor besluttet at sætte gang i arbejdet med at anlægge to danske energiøer – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Energiø Bornholm skal levere 3 GW fra 2030, og Energiø Nordsøen skal levere 3 GW i 2033 og minimum 10 GW i 2040.

Kort...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Folketinget har derfor besluttet at sætte gang i arbejdet med at anlægge to danske energiøer – Energiø Nordsøen og Energiø Bornholm. Energiø Bornholm skal levere 3 GW fra 2030, og Energiø Nordsøen skal levere 3 GW i 2033 og minimum 10 GW i 2040.<br /><br />Kort sagt muliggør energiøerne, at Danmark høster den grønne energi omkring Nordsøen og Østersøen og leverer den til Tyskland, Polen, Holland, Belgien og resten af Europa, hvor de ikke selv har mulighed for at producere nok grøn energi.<br /><br />Hovedfokus for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast er Energiø Bornholm, som indebærer, at der skal opstilles 3 GW havvindmøller i Østersøen syd for øen. Strømmen fra vindmøllerne opsamles og omformes til jævnstrøm i en transformerstation ved Aakirkeby, som forbindes med elkabler til Sjælland og Tyskland – og måske Polen og Sverige på sigt.<br /><br />Det er Energinet, der er bygherre for de el-tekniske anlæg og kabler, der skal få strømmen ud på elnettet, og i udsendelsen fortæller organisationens direktør for udvikling af megaprojekter, Hanne Storm Edlefsen, meget mere om, hvad det indebærer, ikke mindst for Energinets maskinmestre.<br /><br />Med i podcasten er også CEO Søren Møller Christensen fra fonden Baltic Energy Island, der er stiftet af et partnerskab med blandt andet DTU, Ørsted, Siemens Gamesa, Siemens Energy, Bornholms Energi og Forsyning.<br /><br />»Teknikken er hele paletten rundt, og når vi kommer over i konstruktionsfasen, så er det klart, at vi kommer til at hyre folk fra andre steder, og nogle af de leverandører, der skal etablere stationer og så videre, skal være med til at hjælpe med det på Bornholm,« siger Hanne Storm Edlefsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2337</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,bornholm,bornholms,danmark,dtu,energi,energiø,energiøerne,energy,forsyning,gamesa,karriere,maskinmestrenes,omstilling,ørsted,siemens,sjælland,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a8e11102deafdfb6c3c965bf13c65f5b.jpg"/><itunes:episode>63</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#62 Holdspilleren Kjartan skal hjælpe havnen videre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/62-holdspilleren-kjartan-skal-hjaelpe-havnen-videre--61099879</link><description><![CDATA[Den 45-årige dualofficer Kjartan Ross er ny direktør for Thyborøn Havn, hvor fokus blandt andet er på at videreudvikle selskabets position omkring den bæredygtige omstilling og supportaktiviteter for fremtidens energiproduktion til havs.<br /><br />Efter en del år i branchen mener Kjartan Ross, at han kan bidrage med den erfaring og viden, han har med sig, og at han med sine kompetencer som ’handlekraftig team-player’, som han kalder sig selv, kan være værdiskabende for selskabet.<br /><br />»Jeg er holdspiller af natur, og jeg synes, at interaktionen med andre mennesker – både dem, man har på sit eget hold, og dem, der sidder på den anden side af bordet – er meget spændende,« understreger han.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Kjartan om sine ambitioner og den bagage, han tager med ind i sin nye position, og om hvordan han har udviklet sig som leder. I den forbindelse spiller hele fire afslag fra Siriuspatruljen en ikke uvæsentlig rolle.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61099879</guid><pubDate>Wed, 21 Aug 2024 06:24:48 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61099879/24636_maskinmester_skal_skabe_gr_nt_eventyr_i_thybor_n_mixdown.mp3" length="52301949" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Den 45-årige dualofficer Kjartan Ross er ny direktør for Thyborøn Havn, hvor fokus blandt andet er på at videreudvikle selskabets position omkring den bæredygtige omstilling og supportaktiviteter for fremtidens energiproduktion til havs.

Efter en del...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den 45-årige dualofficer Kjartan Ross er ny direktør for Thyborøn Havn, hvor fokus blandt andet er på at videreudvikle selskabets position omkring den bæredygtige omstilling og supportaktiviteter for fremtidens energiproduktion til havs.<br /><br />Efter en del år i branchen mener Kjartan Ross, at han kan bidrage med den erfaring og viden, han har med sig, og at han med sine kompetencer som ’handlekraftig team-player’, som han kalder sig selv, kan være værdiskabende for selskabet.<br /><br />»Jeg er holdspiller af natur, og jeg synes, at interaktionen med andre mennesker – både dem, man har på sit eget hold, og dem, der sidder på den anden side af bordet – er meget spændende,« understreger han.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Kjartan om sine ambitioner og den bagage, han tager med ind i sin nye position, og om hvordan han har udviklet sig som leder. I den forbindelse spiller hele fire afslag fra Siriuspatruljen en ikke uvæsentlig rolle.]]></itunes:summary><itunes:duration>2177</itunes:duration><itunes:keywords>karriere,kjartan,ledelse,maskinmester,maskinmestrenes,podcast,ross</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1c57131686376ca13d5800dc8b9b6ad4.jpg"/><itunes:episode>62</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#61 Grønt fokus i kurser og ny diplomuddannelse på Maskinmesterskolen København</title><link>https://www.spreaker.com/episode/61-gront-fokus-i-kurser-og-ny-diplomuddannelse-pa-maskinmesterskolen-kobenhavn--61079194</link><description><![CDATA[Maskinmesterskolen København er i færd med at etablere en ny diplomuddannelse med fokus på bæredygtig energiomstilling, der skal give de studerende en forståelse for hele den grønne energicyklus og alle de elementer, der skal til, for at gennemføre den grønne omstilling.<br /><br />Derudover er skolens kursuscenter klar med forskellige tilbud til de færdiguddannede maskinmestre, der eksempelvis kan opnå autorisation som kølemontør. Gennemgående handler efter/videreuddannelsesaktiviteterne om at klæde fagfolkene bedre på til at løfte aktuelle og kommende krav i industrien.<br /><br />»Vi bygger oven på det teoretiske grundlag, maskinmestrene har, så de kan blive autoriserede til at håndtere for eksempel de kølemidler, der skal bruges til en varmepumpeinstallation,« forklarer lektor Morten Mandrupsen, der er centerchef for anvendt energiteknologi og optimering på MSK.<br /><br />Hvad diplomuddannelsen angår er den rent praktisk bygget op lidt som eksempelvis en MBA, det vil sige som et deltidsstudie, man tager i samspil med sin arbejdsplads. MSK lægger op til, at den studerende tager to moduler pr. semester, typisk med fremmøde på skolen tre-fire sammenhængende dage om måneden.<br /><br />»Når de første dimittender så står med diplomet i hånden, har de fået en indsigt og en forståelse, der gør, at de er i stand til at kunne lave de rigtige projekter i virksomhederne og stå for at få dem båret igennem, så de kommer til at virke i hverdagen,« siger lektor John Hoffmann Frederiksen, der er projektleder på udviklingen af uddannelsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61079194</guid><pubDate>Mon, 19 Aug 2024 12:32:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61079194/24657_ny_diplomuddannelse_og_kursuscenter_p_msk_mixdown.mp3" length="49265083" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmesterskolen København er i færd med at etablere en ny diplomuddannelse med fokus på bæredygtig energiomstilling, der skal give de studerende en forståelse for hele den grønne energicyklus og alle de elementer, der skal til, for at gennemføre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmesterskolen København er i færd med at etablere en ny diplomuddannelse med fokus på bæredygtig energiomstilling, der skal give de studerende en forståelse for hele den grønne energicyklus og alle de elementer, der skal til, for at gennemføre den grønne omstilling.<br /><br />Derudover er skolens kursuscenter klar med forskellige tilbud til de færdiguddannede maskinmestre, der eksempelvis kan opnå autorisation som kølemontør. Gennemgående handler efter/videreuddannelsesaktiviteterne om at klæde fagfolkene bedre på til at løfte aktuelle og kommende krav i industrien.<br /><br />»Vi bygger oven på det teoretiske grundlag, maskinmestrene har, så de kan blive autoriserede til at håndtere for eksempel de kølemidler, der skal bruges til en varmepumpeinstallation,« forklarer lektor Morten Mandrupsen, der er centerchef for anvendt energiteknologi og optimering på MSK.<br /><br />Hvad diplomuddannelsen angår er den rent praktisk bygget op lidt som eksempelvis en MBA, det vil sige som et deltidsstudie, man tager i samspil med sin arbejdsplads. MSK lægger op til, at den studerende tager to moduler pr. semester, typisk med fremmøde på skolen tre-fire sammenhængende dage om måneden.<br /><br />»Når de første dimittender så står med diplomet i hånden, har de fået en indsigt og en forståelse, der gør, at de er i stand til at kunne lave de rigtige projekter i virksomhederne og stå for at få dem båret igennem, så de kommer til at virke i hverdagen,« siger lektor John Hoffmann Frederiksen, der er projektleder på udviklingen af uddannelsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2051</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,diplomuddannelsen,karriere,københavn,kursuscenter,maskinmesterskolen,omstilling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2801118526d2bf269f8c3c47b8621292.jpg"/><itunes:episode>61</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#60 Fra selvindsigt til handlekraft i det personlige lederskab</title><link>https://www.spreaker.com/episode/60-fra-selvindsigt-til-handlekraft-i-det-personlige-lederskab--60966388</link><description><![CDATA[Emotionel intelligens som fokus for ledelse er ifølge Signe Winther mere end en trend. Vi går fra at fokusere på hårde måltal og performance til at sætte mennesket i centrum.<br /><br />Det siger ledelsesrådgiver Signe Winther.<br /><br />Hun forklarer, at ledere med høj selvindsigt og selvregulering bedre kan skabe harmoniske og produktive arbejdsmiljøer. Det handler om at have en dyb forståelse af sine egne følelser og kunne regulere dem, så man effektivt kan lede sit team.<br /><br />Traditionel intelligens, IQ, er ofte blevet betragtet som den vigtigste faktor for succes. Men Signe Winther understreger, at emotionel intelligens, EQ, er lige så vigtig, især i ledelsesroller.<br /><br />I podcasten breder hun disse tanker ud med fokus på den store omstilling, det især er for specialister med teknisk baggrund, at gå fra at være fagleder til at være personaleleder.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60966388</guid><pubDate>Fri, 09 Aug 2024 08:45:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60966388/24618_styrk_dit_personlige_lederskab_fra_selvindsigt_til_handlekraft_mixdown.mp3" length="36565923" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Emotionel intelligens som fokus for ledelse er ifølge Signe Winther mere end en trend. Vi går fra at fokusere på hårde måltal og performance til at sætte mennesket i centrum.

Det siger ledelsesrådgiver Signe Winther.

Hun forklarer, at ledere med høj...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Emotionel intelligens som fokus for ledelse er ifølge Signe Winther mere end en trend. Vi går fra at fokusere på hårde måltal og performance til at sætte mennesket i centrum.<br /><br />Det siger ledelsesrådgiver Signe Winther.<br /><br />Hun forklarer, at ledere med høj selvindsigt og selvregulering bedre kan skabe harmoniske og produktive arbejdsmiljøer. Det handler om at have en dyb forståelse af sine egne følelser og kunne regulere dem, så man effektivt kan lede sit team.<br /><br />Traditionel intelligens, IQ, er ofte blevet betragtet som den vigtigste faktor for succes. Men Signe Winther understreger, at emotionel intelligens, EQ, er lige så vigtig, især i ledelsesroller.<br /><br />I podcasten breder hun disse tanker ud med fokus på den store omstilling, det især er for specialister med teknisk baggrund, at gå fra at være fagleder til at være personaleleder.]]></itunes:summary><itunes:duration>1522</itunes:duration><itunes:keywords>emotionel,eq,intelligens,iq,ledelse,traditionel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fe60ff17c97de531e27c039da765aeb6.jpg"/><itunes:episode>60</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#59 AI er maskinmesterens nye assistent – men husk at være kritisk</title><link>https://www.spreaker.com/episode/59-ai-er-maskinmesterens-nye-assistent-men-husk-at-vaere-kritisk--60606990</link><description><![CDATA[Maskinmester Troels Rasmussen er ordblind, men har ikke desto mindre klaret sig flot gennem studiet, og håndterer også en hverdag som teamleder i EKJ Rådgivende Ingeniører uden nævneværdige forhindringer.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Troels om det personlige benspænd, som han imidlertid ikke lader sig begrænse af. Kort fortalt nægter han at se det som en begrundelse for ikke at tage eksempelvis en kompliceret uddannelse som maskinmesteren eller i det hele gå efter det, man gerne vil.<br /><br />Et vigtigt redskab, der for nylig er dumpet ned i Troels Rasmussens værktøjskasse, er kunstig intelligens og ChatGPT, som han bruger i stor stil til at assistere med både den sproglige side af hans arbejde, men også til tekniske input. Det er dog med passende forbehold, understreger han, for den kunstige intelligens har stadig sine begrænsninger.<br /><br />»Man skal nok ikke bruge det på områder, hvor man ikke er superstærk selv. Hvis du ikke selv kan kvalificere det, den fortæller dig, for eksempel en teknisk løsning, så kan det godt lyde intelligent uden at være rigtigt. Jeg tror kun, det er mødet mellem kunstig intelligens og menneske, der kan noget stærkt,« siger Troels Rasmussen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60606990</guid><pubDate>Fri, 05 Jul 2024 07:29:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60606990/24462_ekj_og_maskinmestre_3_mixdown.mp3" length="22849949" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmester Troels Rasmussen er ordblind, men har ikke desto mindre klaret sig flot gennem studiet, og håndterer også en hverdag som teamleder i EKJ Rådgivende Ingeniører uden nævneværdige forhindringer.

I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmester Troels Rasmussen er ordblind, men har ikke desto mindre klaret sig flot gennem studiet, og håndterer også en hverdag som teamleder i EKJ Rådgivende Ingeniører uden nævneværdige forhindringer.<br /><br />I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller Troels om det personlige benspænd, som han imidlertid ikke lader sig begrænse af. Kort fortalt nægter han at se det som en begrundelse for ikke at tage eksempelvis en kompliceret uddannelse som maskinmesteren eller i det hele gå efter det, man gerne vil.<br /><br />Et vigtigt redskab, der for nylig er dumpet ned i Troels Rasmussens værktøjskasse, er kunstig intelligens og ChatGPT, som han bruger i stor stil til at assistere med både den sproglige side af hans arbejde, men også til tekniske input. Det er dog med passende forbehold, understreger han, for den kunstige intelligens har stadig sine begrænsninger.<br /><br />»Man skal nok ikke bruge det på områder, hvor man ikke er superstærk selv. Hvis du ikke selv kan kvalificere det, den fortæller dig, for eksempel en teknisk løsning, så kan det godt lyde intelligent uden at være rigtigt. Jeg tror kun, det er mødet mellem kunstig intelligens og menneske, der kan noget stærkt,« siger Troels Rasmussen.]]></itunes:summary><itunes:duration>950</itunes:duration><itunes:keywords>karriere,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/73ae7f999912592032db2d3031321e10.jpg"/><itunes:episode>59</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#58 Maskinmester dyrker det personlige lederskab</title><link>https://www.spreaker.com/episode/58-maskinmester-dyrker-det-personlige-lederskab--60461043</link><description><![CDATA[Thomas Bloch er uddannet maskinmester, men skiftede spor til psykoterapeut med fokus på personlig udvikling for ledere for at give andre ledere det, han selv manglede.<br /><br />»I mange år – alt for mange år – troede jeg, at jeg alene kunne være afgørende for udfaldet af det, vi arbejdede med. Det førte til, at jeg tog et for stort ansvar på mine skuldre og blev for kantet. Jeg var derfor nødt til at sluge en stor kamel – mine egne ambitioner for, at tingene skulle være på en bestemt måde,« siger Thomas Bloch.<br /><br />Det blev begyndelsen på en rejse, hvor Thomas Bloch begyndte at beskæftige sig mere og mere med psykoterapiens værktøjer med henblik på at udvikle ledere. Han uddannede sig til gestaltterapeut og fandt ud af, at han ønskede at skifte sin tidligere succesfulde karriere ud med et fokus på udvikling af ledere.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60461043</guid><pubDate>Fri, 21 Jun 2024 11:40:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60461043/24490_det_personlige_lederskab_kend_dig_selv_f_r_du_skal_lede_andre_mixdown.mp3" length="46023147" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Thomas Bloch er uddannet maskinmester, men skiftede spor til psykoterapeut med fokus på personlig udvikling for ledere for at give andre ledere det, han selv manglede.

»I mange år – alt for mange år – troede jeg, at jeg alene kunne være afgørende for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Thomas Bloch er uddannet maskinmester, men skiftede spor til psykoterapeut med fokus på personlig udvikling for ledere for at give andre ledere det, han selv manglede.<br /><br />»I mange år – alt for mange år – troede jeg, at jeg alene kunne være afgørende for udfaldet af det, vi arbejdede med. Det førte til, at jeg tog et for stort ansvar på mine skuldre og blev for kantet. Jeg var derfor nødt til at sluge en stor kamel – mine egne ambitioner for, at tingene skulle være på en bestemt måde,« siger Thomas Bloch.<br /><br />Det blev begyndelsen på en rejse, hvor Thomas Bloch begyndte at beskæftige sig mere og mere med psykoterapiens værktøjer med henblik på at udvikle ledere. Han uddannede sig til gestaltterapeut og fandt ud af, at han ønskede at skifte sin tidligere succesfulde karriere ud med et fokus på udvikling af ledere.]]></itunes:summary><itunes:duration>1916</itunes:duration><itunes:keywords>bloch,karriere,ledelse,ledere,maskinmester,psykoterapeut,thomas</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e043c04c30d90f1059e0ba5d92bf99ee.jpg"/><itunes:episode>58</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#57 Maskinmesteren behersker byggepladsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/57-maskinmesteren-behersker-byggepladsen--60372899</link><description><![CDATA[Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under Troels Rasmussen, som du kan møde her.<br /><br />Både Phillippe Somo og Jacob Jegstrup Hansen føler sig godt klædt på fra maskinmesterstudiets side til at sætte sig ind i opgaverne hos EKJ. Dertil kommer, at de kan bidrage med nogle andre ting end virksomhedens mange ingeniører.<br /><br />»Vi kommer med en bred teknisk forståelse for hele det samspil, der finder sted, så man ikke kun tænker på ét fag, men formår at få det hele til at spille sammen. Vi forstår de processer, der skal ske, så man ikke bare tænker på, at der skal løbe vand i et rør, men også hvordan det vand skal komme derhen og hvornår, og hvilken temperatur, det skal have,« siger Jacob Jegstrup Hansen.<br /><br />»Man kan hurtigt og nemt sætte sig ind i tingene, det kræver ikke lang tid, fordi vi har lært om det. Da jeg sad og projekterede el, tænkte jeg altid også på ventilation og vvs, fordi jeg tænkte, at jeg ikke bare kan sætte en tavle op eller lave en føringsvej uden at have deres krav med,« supplerer Phillippe Somo.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60372899</guid><pubDate>Thu, 13 Jun 2024 13:54:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60372899/24461_ekj_og_maskinmestre_2_mixdown.mp3" length="41475755" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det landsdækkende rådgivende ingeniørfirma EKJ har et team på syv maskinmestre, der er værdifulde på byggepladserne som bindeled mellem teori og praksis. To af disse er Jacob Jegstrup Hansen og Phillippe Somo, der begge er en del af BMS-teamet under Troels Rasmussen, som du kan møde her.<br /><br />Både Phillippe Somo og Jacob Jegstrup Hansen føler sig godt klædt på fra maskinmesterstudiets side til at sætte sig ind i opgaverne hos EKJ. Dertil kommer, at de kan bidrage med nogle andre ting end virksomhedens mange ingeniører.<br /><br />»Vi kommer med en bred teknisk forståelse for hele det samspil, der finder sted, så man ikke kun tænker på ét fag, men formår at få det hele til at spille sammen. Vi forstår de processer, der skal ske, så man ikke bare tænker på, at der skal løbe vand i et rør, men også hvordan det vand skal komme derhen og hvornår, og hvilken temperatur, det skal have,« siger Jacob Jegstrup Hansen.<br /><br />»Man kan hurtigt og nemt sætte sig ind i tingene, det kræver ikke lang tid, fordi vi har lært om det. Da jeg sad og projekterede el, tænkte jeg altid også på ventilation og vvs, fordi jeg tænkte, at jeg ikke bare kan sætte en tavle op eller lave en føringsvej uden at have deres krav med,« supplerer Phillippe Somo.]]></itunes:summary><itunes:duration>1726</itunes:duration><itunes:keywords>karriere,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2ced5bdf5a0cc6033852439c3d9b6bc3.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>57</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#56 De vigtige maskinmestre i midten</title><link>https://www.spreaker.com/episode/56-de-vigtige-maskinmestre-i-midten--60371949</link><description><![CDATA[Maskinmester og teamleder<i> </i>Troels Rasmussen har stået i spidsen for at opbygge et team af andre maskinmestre – i dag syv af slagsen – i den landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, der primært arbejder inden for byggeriet.<br /><br />Maskinmestrene er nemlig værdifulde på byggepladserne, idet de forstår håndværkernes virkelighed og hverdag, fordi de ofte selv har en praktisk baggrund. Dermed kan de supplere med teknisk byggeledelse, som Troels Rasmussen selv har gjort som udlånt til bygherre.<br /><br />»Maskinmestrene kan ’oversætte’ ude på byggepladsen, så der ikke kommer et <i>clash</i> mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60371949</guid><pubDate>Thu, 13 Jun 2024 11:41:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60371949/24457_ekj_og_maskinmestre_1_mixdown.mp3" length="47464121" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>har stået i spidsen for at opbygge et team af andre maskinmestre – i dag syv af slagsen – i den landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, der primært arbejder inden for byggeriet.

Maskinmestrene er nemlig værdifulde på byggepladserne, idet de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmester og teamleder<i> </i>Troels Rasmussen har stået i spidsen for at opbygge et team af andre maskinmestre – i dag syv af slagsen – i den landsdækkende rådgivende ingeniørvirksomhed EKJ, der primært arbejder inden for byggeriet.<br /><br />Maskinmestrene er nemlig værdifulde på byggepladserne, idet de forstår håndværkernes virkelighed og hverdag, fordi de ofte selv har en praktisk baggrund. Dermed kan de supplere med teknisk byggeledelse, som Troels Rasmussen selv har gjort som udlånt til bygherre.<br /><br />»Maskinmestrene kan ’oversætte’ ude på byggepladsen, så der ikke kommer et <i>clash</i> mellem teori og praksis. Og så kan de overlevere projektet til en driftsorganisation med forståelse for, hvad det kræver, fordi mange maskinmestre selv har erfaring med drift,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1976</itunes:duration><itunes:keywords>byggepladserne,ekj,ingeniørvirksomhed,maskinmester,rådgivende,teamleder</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ea8f5342d04af7409ed2b3167143af8c.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>56</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#55 Liberty skibenes indflydelse på 2. verdenskrig</title><link>https://www.spreaker.com/episode/55-liberty-skibenes-indflydelse-pa-2-verdenskrig--60273730</link><description><![CDATA[<i>I forbindelse med 80-års mærkedagen for D-dag har vi lavet et specielt afsnit, hvor formanden Lars Have Hansen og æresmedlem Gustav Schmidt Hansen fortæller om Liberty-skibene under 2. verdenskrig, der bl.a. sikrede forsyninger i Europa.</i><br /><i></i><br /><i>Under hele krigen blev der bygget 7500 nye skibe på verdensplan, og USA stod for 5000 - Liberty-skibene udgjorde halvdelen.</i><br /><i></i><br /><i>Liberty-skibene går helt tilbage til præsident Monroe, der lagde navn til Monroe-doktrinen, som vendte sig mod europæisk kolonisering, samt at USA ikke ville blande sig i europæiske magtstridigheder, medmindre deres egne interesser blev truet. Det viste sig så, at de ville blive truet, og Liberty-skibene fik deres oprindelse.</i><br /><i></i><br /><i>Hvilke direkte paralleller kan der trækkes fra dengang til i dag?</i><br /><i></i><br /><i>Hvordan indgik krigstrætheden, og hvordan gik Liberty-skibene fra at have et dårligt ry til at blive anerkendt for deres store betydning og indflydelse på krigens forløb?</i><br /><i></i><br /><i>Hør dette og meget mere i dagens afsnit.</i>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60273730</guid><pubDate>Tue, 04 Jun 2024 13:24:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60273730/podcast_liberty_6_juni.mp3" length="80652582" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I forbindelse med 80-års mærkedagen for D-dag har vi lavet et specielt afsnit, hvor formanden Lars Have Hansen og æresmedlem Gustav Schmidt Hansen fortæller om Liberty-skibene under 2. verdenskrig, der bl.a. sikrede forsyninger i Europa.

Under hele...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<i>I forbindelse med 80-års mærkedagen for D-dag har vi lavet et specielt afsnit, hvor formanden Lars Have Hansen og æresmedlem Gustav Schmidt Hansen fortæller om Liberty-skibene under 2. verdenskrig, der bl.a. sikrede forsyninger i Europa.</i><br /><i></i><br /><i>Under hele krigen blev der bygget 7500 nye skibe på verdensplan, og USA stod for 5000 - Liberty-skibene udgjorde halvdelen.</i><br /><i></i><br /><i>Liberty-skibene går helt tilbage til præsident Monroe, der lagde navn til Monroe-doktrinen, som vendte sig mod europæisk kolonisering, samt at USA ikke ville blande sig i europæiske magtstridigheder, medmindre deres egne interesser blev truet. Det viste sig så, at de ville blive truet, og Liberty-skibene fik deres oprindelse.</i><br /><i></i><br /><i>Hvilke direkte paralleller kan der trækkes fra dengang til i dag?</i><br /><i></i><br /><i>Hvordan indgik krigstrætheden, og hvordan gik Liberty-skibene fra at have et dårligt ry til at blive anerkendt for deres store betydning og indflydelse på krigens forløb?</i><br /><i></i><br /><i>Hør dette og meget mere i dagens afsnit.</i>]]></itunes:summary><itunes:duration>2017</itunes:duration><itunes:keywords>historie</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d21d70a9445162940fd63b1454451314.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>55</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#54 Med flid og ivrighed er der en vej til tops</title><link>https://www.spreaker.com/episode/54-med-flid-og-ivrighed-er-der-en-vej-til-tops--60132576</link><description><![CDATA[Den rådgivende ingeniørvirksomhed SMJ har tre maskinmestre i ledelsen, og i alt 11 på tværs af virksomheden. Det er en fordel, mener direktør Pætur Jakobsen, der selv er uddannet fra MSK. Især inden for akvakultur, energi og el kommer maskinmestrene til sin ret, mener Pætur Jakobsen.<br /><br />»Maskinmesteruddannelsen, synes vi, er meget givende for et helhedsperspektiv og de ydelser, vi tilbyder. El er en meget central del af det, vi laver, ligesom vi arbejder med maskintekniske, termiske og hydrauliske forhold,« siger Pætur Jakobsen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt på SMJ’s kontor i Danmark.<br /><br />Både den praktisk/teoretiske tilgang og topjob-perspektiverne er gode i rekrutteringen, sammen med udsigten til et nordisk eventyr. 70-80 procent af de maskinmestre, der kommer i praktik hos SMJ, fortsætter i job bagefter.<br /><br />»For os er det en investering, når vi har en person i praktik, og hvis vi ikke forvalter den investering fornuftigt, så er opholdet ikke lige så meningsfuldt, som det ellers kunne være, hvis man får en stærk person ind og har en god onboarding og en fin proces,« siger Pætur Jakobsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60132576</guid><pubDate>Wed, 22 May 2024 12:20:02 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60132576/24434_maskinmester_trio_driver_nordisk_ingeni_rfirma_i_v_kst.mp3" length="39950270" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Den rådgivende ingeniørvirksomhed SMJ har tre maskinmestre i ledelsen, og i alt 11 på tværs af virksomheden. Det er en fordel, mener direktør Pætur Jakobsen, der selv er uddannet fra MSK. Især inden for akvakultur, energi og el kommer maskinmestrene...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den rådgivende ingeniørvirksomhed SMJ har tre maskinmestre i ledelsen, og i alt 11 på tværs af virksomheden. Det er en fordel, mener direktør Pætur Jakobsen, der selv er uddannet fra MSK. Især inden for akvakultur, energi og el kommer maskinmestrene til sin ret, mener Pætur Jakobsen.<br /><br />»Maskinmesteruddannelsen, synes vi, er meget givende for et helhedsperspektiv og de ydelser, vi tilbyder. El er en meget central del af det, vi laver, ligesom vi arbejder med maskintekniske, termiske og hydrauliske forhold,« siger Pætur Jakobsen, som Maskinmestrenes Podcast har mødt på SMJ’s kontor i Danmark.<br /><br />Både den praktisk/teoretiske tilgang og topjob-perspektiverne er gode i rekrutteringen, sammen med udsigten til et nordisk eventyr. 70-80 procent af de maskinmestre, der kommer i praktik hos SMJ, fortsætter i job bagefter.<br /><br />»For os er det en investering, når vi har en person i praktik, og hvis vi ikke forvalter den investering fornuftigt, så er opholdet ikke lige så meningsfuldt, som det ellers kunne være, hvis man får en stærk person ind og har en god onboarding og en fin proces,« siger Pætur Jakobsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1663</itunes:duration><itunes:keywords>ingeniørvirksomhed,karriere,ledelse,maskinmesteruddannelsen,maskinmestrene,msk,smj</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c97957dddd7afede83ca66f2612b6482.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>54</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#53 Studiet kræver en indsats – men gevinsterne skal nok komme</title><link>https://www.spreaker.com/episode/53-studiet-kraever-en-indsats-men-gevinsterne-skal-nok-komme--60130338</link><description><![CDATA[Studielivet på landets maskinmesterskoler er krævende rent fagligt, men alligevel er der meget at hente i at engagere sig i ekstra aktiviteter ved siden af undervisning og lektielæsning. Det mener i hvert fald Christoffer Bladt og Jonathan Thostrup, der begge læser på 7. semester på Aarhus Maskinmesterskole.<br /><br />Her er de også begge to medlemmer af De Studerendes Forening (DSF), og førstnævnte har endda været formand et år, inden han for nylig trådte tilbage for at få mere tid til studierne frem mod el-autorisationsprøven.<br /><br />»Det giver noget helt specielt at engagere sig i skolen på en anden måde end ”bare” at møde op. Man kan være med til at sætte rammerne og påvirke både det sociale, men også de ydre omgivelser og studiemiljøet,« siger Christoffer Bladt.<br /><br />Netop el-autorisationsprøven er noget af det næste, der venter på studiet, og selvom den er hård, vil Jonathan Thostrup gerne være med til at mane lidt til ro omkring prøven.<br /><br />»Jeg føler egentlig, at vi får de værktøjer fra undervisernes side, der gør det muligt at komme igennem prøven. Så vi skal afmystificere den lidt, for så slem er den i virkeligheden ikke, og den undervisning, vi får, understøtter 1-til-1 det, vi skal op at lave,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60130338</guid><pubDate>Wed, 22 May 2024 09:35:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60130338/24284_fremtidens_maskinmestre_studieliv_og_forventninger.mp3" length="38226474" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Studielivet på landets maskinmesterskoler er krævende rent fagligt, men alligevel er der meget at hente i at engagere sig i ekstra aktiviteter ved siden af undervisning og lektielæsning. Det mener i hvert fald Christoffer Bladt og Jonathan Thostrup,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Studielivet på landets maskinmesterskoler er krævende rent fagligt, men alligevel er der meget at hente i at engagere sig i ekstra aktiviteter ved siden af undervisning og lektielæsning. Det mener i hvert fald Christoffer Bladt og Jonathan Thostrup, der begge læser på 7. semester på Aarhus Maskinmesterskole.<br /><br />Her er de også begge to medlemmer af De Studerendes Forening (DSF), og førstnævnte har endda været formand et år, inden han for nylig trådte tilbage for at få mere tid til studierne frem mod el-autorisationsprøven.<br /><br />»Det giver noget helt specielt at engagere sig i skolen på en anden måde end ”bare” at møde op. Man kan være med til at sætte rammerne og påvirke både det sociale, men også de ydre omgivelser og studiemiljøet,« siger Christoffer Bladt.<br /><br />Netop el-autorisationsprøven er noget af det næste, der venter på studiet, og selvom den er hård, vil Jonathan Thostrup gerne være med til at mane lidt til ro omkring prøven.<br /><br />»Jeg føler egentlig, at vi får de værktøjer fra undervisernes side, der gør det muligt at komme igennem prøven. Så vi skal afmystificere den lidt, for så slem er den i virkeligheden ikke, og den undervisning, vi får, understøtter 1-til-1 det, vi skal op at lave,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1591</itunes:duration><itunes:keywords>aarhus,de,forening,fritid,karriere,maskinmesteren,maskinmesterskoler,studerendes,studielivet</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/300e6896b5a540cb066a3e7b3fb2edaa.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>53</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#52 På sporet af karrieren</title><link>https://www.spreaker.com/episode/52-pa-sporet-af-karrieren--60112590</link><description><![CDATA[For at gøre det endnu mere attraktivt for maskinmestre – nyuddannede som erfarne folk – at søge mod Novo Nordisk, har selskabet for nylig udvidet den eksisterende pakke af karrierespor med ét dedikeret til netop maskinmestre.<br /><br />En af de maskinmestre, der har stiftet bekendtskab med det nye karrierespor målrettet professionen, er Ronni Jensen, der som nyudnævnt Senior Manager leder servicecentret på Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd.<br /><br />Han har fulgt Novo Nordisks karrierespor for maskinmestre siden det blev etableret, og han er ikke i tvivl om, at det har givet ham noget klarhed i forhold mulighederne for at udvikle sig som leder, og hvad han kan se frem til, hvis han ikke vælger vejen som specialist.<br /><br />»Vi får både nyuddannede og mere erfarne maskinmestre ind i Novo Nordisk, og rammen som vi har lavet med de her spor, skal fortælle noget om, hvad man som ny medarbejder kan se frem til, underordnet om man har erfaring eller ej,« siger Ronni Jensen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60112590</guid><pubDate>Tue, 21 May 2024 13:24:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60112590/24130_maskinmestre_hos_novo_nordisk_og_b_redygtig_omstilling_del_5_mixdown.mp3" length="52467790" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>For at gøre det endnu mere attraktivt for maskinmestre – nyuddannede som erfarne folk – at søge mod Novo Nordisk, har selskabet for nylig udvidet den eksisterende pakke af karrierespor med ét dedikeret til netop maskinmestre.

En af de maskinmestre,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For at gøre det endnu mere attraktivt for maskinmestre – nyuddannede som erfarne folk – at søge mod Novo Nordisk, har selskabet for nylig udvidet den eksisterende pakke af karrierespor med ét dedikeret til netop maskinmestre.<br /><br />En af de maskinmestre, der har stiftet bekendtskab med det nye karrierespor målrettet professionen, er Ronni Jensen, der som nyudnævnt Senior Manager leder servicecentret på Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd.<br /><br />Han har fulgt Novo Nordisks karrierespor for maskinmestre siden det blev etableret, og han er ikke i tvivl om, at det har givet ham noget klarhed i forhold mulighederne for at udvikle sig som leder, og hvad han kan se frem til, hvis han ikke vælger vejen som specialist.<br /><br />»Vi får både nyuddannede og mere erfarne maskinmestre ind i Novo Nordisk, og rammen som vi har lavet med de her spor, skal fortælle noget om, hvad man som ny medarbejder kan se frem til, underordnet om man har erfaring eller ej,« siger Ronni Jensen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2185</itunes:duration><itunes:keywords>karriere,karrierespor,ledelse,maskinmestre,nordisks,novo</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2a9ca109cb7865c9dbcd0ed4123219a9.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>52</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#51 Både fag og familie binder dem sammen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/51-bade-fag-og-familie-binder-dem-sammen--59488247</link><description><![CDATA[Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, har mødt brødrene Mohammad, Alexander og Taha Razaq<i> </i>til en snak om deres fælles passion for teknisk kunnen og et bredt teoretisk fundament. De er alle tre uddannet fra Maskinmesterskolen København i henholdsvis 2021, 2019 og 2024.<br /><br />Selvom Alexander ifølge brødrene er den mest teknisk anlagte af de tre – og også den eneste med en håndværksmæssig baggrund, så har Taha og Mohammad ikke været i tvivl om, at de ville støtte ham undervejs i studierne. Det betyder dog langt fra, at de har haft samme tur igennem skolen.<br /><br />»Man gør tingene på hver sin måde, forstår det forskelligt, men der er også noget erfaring, man kan give videre. Så for hver bror er der kommet en bedre maskinmester ud, synes jeg,« siger Taha Razaq med et smil.<br /><br />Samstemmende roser brødrene deres undervisere, ikke alene for deres faglige niveau, men også deres tilgang til det at lære fra sig. Som eksempel nævner Mohammad Razaq lektor Finn Jørgensen, der engagerede sig fuldt ud i sine studerende.<br /><br />»Han havde sådan en passion; han kunne stoppe en hel undervisning, fordi han ville have alle med. Han kunne blive ved, han brugte sin fritid, han gjorde virkelig alt. Så til alle de undervisere, vi haft: Tusind tak for alt, det har virkelig været en fantastisk rejse,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59488247</guid><pubDate>Tue, 16 Apr 2024 13:33:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59488247/24297_mesterfamilien_tre_br_dre_som_maskinmestre_mixdown.mp3" length="60057824" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt brødrene Mohammad, Alexander og Taha Razaq til en snak om deres fælles passion for teknisk kunnen og et bredt teoretisk fundament. De er alle tre uddannet fra Maskinmesterskolen København i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, har mødt brødrene Mohammad, Alexander og Taha Razaq<i> </i>til en snak om deres fælles passion for teknisk kunnen og et bredt teoretisk fundament. De er alle tre uddannet fra Maskinmesterskolen København i henholdsvis 2021, 2019 og 2024.<br /><br />Selvom Alexander ifølge brødrene er den mest teknisk anlagte af de tre – og også den eneste med en håndværksmæssig baggrund, så har Taha og Mohammad ikke været i tvivl om, at de ville støtte ham undervejs i studierne. Det betyder dog langt fra, at de har haft samme tur igennem skolen.<br /><br />»Man gør tingene på hver sin måde, forstår det forskelligt, men der er også noget erfaring, man kan give videre. Så for hver bror er der kommet en bedre maskinmester ud, synes jeg,« siger Taha Razaq med et smil.<br /><br />Samstemmende roser brødrene deres undervisere, ikke alene for deres faglige niveau, men også deres tilgang til det at lære fra sig. Som eksempel nævner Mohammad Razaq lektor Finn Jørgensen, der engagerede sig fuldt ud i sine studerende.<br /><br />»Han havde sådan en passion; han kunne stoppe en hel undervisning, fordi han ville have alle med. Han kunne blive ved, han brugte sin fritid, han gjorde virkelig alt. Så til alle de undervisere, vi haft: Tusind tak for alt, det har virkelig været en fantastisk rejse,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2503</itunes:duration><itunes:keywords>forening,karriere,ledelse,maskinmestrenes,maskinrummet</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5b75a3ba056841452e5d463fa5699f24.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>51</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#50 Et stærkt fundament til at sælge komplekse systemer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/50-et-staerkt-fundament-til-at-saelge-komplekse-systemer--59486281</link><description><![CDATA[<i>Maskinrummet</i> møder i denne udsendelse to af produktionsvirksomheden NGI Hygienic Components’ tekniske sælgere i form af Peter Nyholm Jørgensen, som er Manager, Sales &amp; Project Development, og Mathias Kjærsgaard Sørensen, der sidder som Global Sales Manager.<br /><br />De medgiver begge, at sælger måske ikke er den mest åbenlyse funktion at have som maskinmester, men ingen af de to er i tvivl om, at de – aktuelt i hvert fald – er havnet på den rigtige hylde.<br /><br />Samtidig er såvel Mathias Kjærsgaard Sørensen som Peter Nyholm Jørgensen glade for at have et fundament at stå på som maskinmestre. Faktisk er hele paletten brugbar, når de skal rådgive om de avancerede løsninger, mener sidstnævnte.<br /><br />»På vores produkter er der rigtig meget elektronik, og der er en masse mekanik. Men så skal vi jo også tale ind i kundernes maskiner, og der kan være hydraulik og automation og meget andet. Og så skal vi også kunne tale med operatørerne, så det er helhedstankegangen, der er i spil, og det er der, maskinmesteren er et step over nogle af de meget specialiserede uddannelser,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59486281</guid><pubDate>Tue, 16 Apr 2024 11:52:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59486281/23882_ngi_og_maskinmestre_nr_5_mixdown.mp3" length="55025694" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinrummet møder i denne udsendelse to af produktionsvirksomheden NGI Hygienic Components’ tekniske sælgere i form af Peter Nyholm Jørgensen, som er Manager, Sales &amp;amp; Project Development, og Mathias Kjærsgaard Sørensen, der sidder som Global...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<i>Maskinrummet</i> møder i denne udsendelse to af produktionsvirksomheden NGI Hygienic Components’ tekniske sælgere i form af Peter Nyholm Jørgensen, som er Manager, Sales &amp; Project Development, og Mathias Kjærsgaard Sørensen, der sidder som Global Sales Manager.<br /><br />De medgiver begge, at sælger måske ikke er den mest åbenlyse funktion at have som maskinmester, men ingen af de to er i tvivl om, at de – aktuelt i hvert fald – er havnet på den rigtige hylde.<br /><br />Samtidig er såvel Mathias Kjærsgaard Sørensen som Peter Nyholm Jørgensen glade for at have et fundament at stå på som maskinmestre. Faktisk er hele paletten brugbar, når de skal rådgive om de avancerede løsninger, mener sidstnævnte.<br /><br />»På vores produkter er der rigtig meget elektronik, og der er en masse mekanik. Men så skal vi jo også tale ind i kundernes maskiner, og der kan være hydraulik og automation og meget andet. Og så skal vi også kunne tale med operatørerne, så det er helhedstankegangen, der er i spil, og det er der, maskinmesteren er et step over nogle af de meget specialiserede uddannelser,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2291</itunes:duration><itunes:keywords>components,hygienic,karriere,maskinmestre,maskinrummet,ngi,produktionsvirksomheden,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/03ccc9ba09310b1837c1866a0f2713c7.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>50</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#49 Et skridt tættere på virkeligheden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/49-et-skridt-taettere-pa-virkeligheden--59485631</link><description><![CDATA[Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny maskinrumssimulator, og med den har skolen et nyt redskab fra den helt store værktøjskasse til at klæde de studerende på den maritime valglinje på til karrieren på havet.<br /><br />Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, har mødt adjunkt Anne-Mette Trebbien og lektor Flemming Pedersen, der begge underviser i simulatoren, til en snak om, hvad den kommer til at betyde, eksempelvis når det gælder undervisning i fremtidens brændstoffer.<br /><br />Simulatoren har nogle virkelighedsnære kvaliteter, som kan presse brugerne lidt ekstra. Ikke alene kan underviserne stressteste de studerende med blinkende og hylende alarmer, et sæt højtalere kan også producere det samme støjniveau, der ville gøre sig gældende i et rigtigt maskinrum.<br /><br />»Hvis vi laver et hul i skibet, så det tager vand ind, så kan vi faktisk ofte opleve, at folk agerer som om, det tager vand ind. Panikken breder sig, selvom de kan stå og kigge ned i atriummet og se, at der ikke sker noget,« fortæller Flemming Pedersen, der selv er uddannet fra AAMS i 1985.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59485631</guid><pubDate>Tue, 16 Apr 2024 10:21:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59485631/24282_ny_skibssimulator_og_fremtidens_br_ndstoffer_mixdown.mp3" length="51669591" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny maskinrumssimulator, og med den har skolen et nyt redskab fra den helt store værktøjskasse til at klæde de studerende på den maritime valglinje på til karrieren på havet.

Maskinmestrenes Forenings...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Aarhus Maskinmesterskole har fået installeret en ny maskinrumssimulator, og med den har skolen et nyt redskab fra den helt store værktøjskasse til at klæde de studerende på den maritime valglinje på til karrieren på havet.<br /><br />Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, har mødt adjunkt Anne-Mette Trebbien og lektor Flemming Pedersen, der begge underviser i simulatoren, til en snak om, hvad den kommer til at betyde, eksempelvis når det gælder undervisning i fremtidens brændstoffer.<br /><br />Simulatoren har nogle virkelighedsnære kvaliteter, som kan presse brugerne lidt ekstra. Ikke alene kan underviserne stressteste de studerende med blinkende og hylende alarmer, et sæt højtalere kan også producere det samme støjniveau, der ville gøre sig gældende i et rigtigt maskinrum.<br /><br />»Hvis vi laver et hul i skibet, så det tager vand ind, så kan vi faktisk ofte opleve, at folk agerer som om, det tager vand ind. Panikken breder sig, selvom de kan stå og kigge ned i atriummet og se, at der ikke sker noget,« fortæller Flemming Pedersen, der selv er uddannet fra AAMS i 1985.]]></itunes:summary><itunes:duration>2152</itunes:duration><itunes:keywords>aams,aarhus,karriere,maskinmesterskole,maskinrummet,maskinrumssimulator,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/99df4707219afcd1cf92edadf1e1e73e.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>49</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#48 Forstå dine medarbejdere – og gå forrest</title><link>https://www.spreaker.com/episode/48-forsta-dine-medarbejdere-og-ga-forrest--59161764</link><description><![CDATA[Maskinmester Philip Skall Hansen er gennem sine godt seks et halvt år i produktionsvirksomheden NGI steget stødt i graderne. I dag er han produktionschef og leder for omkring 80 mennesker, og står i spidsen for den operationelle drift af NGI’s omfattende interne produktion samt hele virksomhedens supply chain.<br /><br />I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller Philip indgående om sin uddannelse og karriere, positionen som CPO og det omfattende ansvar, der følger med den titel. Derudover sætter han også ord på sine tanker om ledelse, og hvordan de er opstået over årene.<br /><br />»Man skal ikke være for fin til at hoppe i arbejdstøjet, og det virker – og det går hurtigt – når man kan se, at der er fælles interesser, og at man ved, hvad man snakker om. Det er <i>leading by example</i>, og det er der mange teorier om, men jeg gjorde det bare, og kan tydeligt se, at det gjorde en forskel,« siger han.<br /><br />For at underbygge sit lederskab har Philip Skall Hansen taget en efteruddannelse i form af en EBA – Engineering Business Administration – der gennem tre år har givet ham mere indsigt i salg, marketing, strategi, organisationsteori, økonomi og ikke mindst ledelse. Vigtigheden af det fortæller han mere om i podcasten.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59161764</guid><pubDate>Mon, 25 Mar 2024 09:35:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59161764/23880_ngi_og_maskinmestre_nr_4.mp3" length="40781984" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmester Philip Skall Hansen er gennem sine godt seks et halvt år i produktionsvirksomheden NGI steget stødt i graderne. I dag er han produktionschef og leder for omkring 80 mennesker, og står i spidsen for den operationelle drift af NGI’s...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmester Philip Skall Hansen er gennem sine godt seks et halvt år i produktionsvirksomheden NGI steget stødt i graderne. I dag er han produktionschef og leder for omkring 80 mennesker, og står i spidsen for den operationelle drift af NGI’s omfattende interne produktion samt hele virksomhedens supply chain.<br /><br />I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller Philip indgående om sin uddannelse og karriere, positionen som CPO og det omfattende ansvar, der følger med den titel. Derudover sætter han også ord på sine tanker om ledelse, og hvordan de er opstået over årene.<br /><br />»Man skal ikke være for fin til at hoppe i arbejdstøjet, og det virker – og det går hurtigt – når man kan se, at der er fælles interesser, og at man ved, hvad man snakker om. Det er <i>leading by example</i>, og det er der mange teorier om, men jeg gjorde det bare, og kan tydeligt se, at det gjorde en forskel,« siger han.<br /><br />For at underbygge sit lederskab har Philip Skall Hansen taget en efteruddannelse i form af en EBA – Engineering Business Administration – der gennem tre år har givet ham mere indsigt i salg, marketing, strategi, organisationsteori, økonomi og ikke mindst ledelse. Vigtigheden af det fortæller han mere om i podcasten.]]></itunes:summary><itunes:duration>1700</itunes:duration><itunes:keywords>administration,business,engineering,karriere,ledelse,maskinmester,maskinrummet,ngi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e85044958687812a4a2dd824941d6b0f.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>48</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#47 Den gode leder kender sig selv og kan vælge fra</title><link>https://www.spreaker.com/episode/47-den-gode-leder-kender-sig-selv-og-kan-vaelge-fra--58876107</link><description><![CDATA[CEO i Green Instruments, maskinmester Morten Brandborg, ser det som sin fornemmeste opgave at få selskabets ledergruppe til at arbejde perfekt sammen uden silodannelse, interne uoverensstemmelser eller suboptimering.<br /><br />»Hvis jeg kan få den her enhed, som ledergruppen er, til at arbejde fuldstændig homogent sammen, og et eller andet sted gøre mig selv fuldstændig overflødig, så har jeg lavet ledelse til perfektion. Det er sådan, jeg ser det,« siger han i denne udgave af <i>Maskinrummet</i>.<br /><br />God ledelse handler ifølge Morten Brandborg meget om menneskeforståelse. Man skal forstå de mennesker, man skal være leder for, men før man kan det, skal man forstå sig selv. Det kan måske lyder lidt banalt, medgiver han, men der er masser sider af os selv, vi ikke er bevidste om<br /><br />»Du skal hjælpe dine medarbejdere; du skal ikke kontrollere dem. Du skal være der, hvis de har behov for det, men ellers give dem plads og ansvar og lade dem løse opgaverne selv,« siger Morten Brandborg.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58876107</guid><pubDate>Thu, 29 Feb 2024 14:06:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58876107/23914_green_instruments_del_1_morten_brandborg.mp3" length="48266022" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>CEO i Green Instruments, maskinmester Morten Brandborg, ser det som sin fornemmeste opgave at få selskabets ledergruppe til at arbejde perfekt sammen uden silodannelse, interne uoverensstemmelser eller suboptimering.

»Hvis jeg kan få den her enhed,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[CEO i Green Instruments, maskinmester Morten Brandborg, ser det som sin fornemmeste opgave at få selskabets ledergruppe til at arbejde perfekt sammen uden silodannelse, interne uoverensstemmelser eller suboptimering.<br /><br />»Hvis jeg kan få den her enhed, som ledergruppen er, til at arbejde fuldstændig homogent sammen, og et eller andet sted gøre mig selv fuldstændig overflødig, så har jeg lavet ledelse til perfektion. Det er sådan, jeg ser det,« siger han i denne udgave af <i>Maskinrummet</i>.<br /><br />God ledelse handler ifølge Morten Brandborg meget om menneskeforståelse. Man skal forstå de mennesker, man skal være leder for, men før man kan det, skal man forstå sig selv. Det kan måske lyder lidt banalt, medgiver han, men der er masser sider af os selv, vi ikke er bevidste om<br /><br />»Du skal hjælpe dine medarbejdere; du skal ikke kontrollere dem. Du skal være der, hvis de har behov for det, men ellers give dem plads og ansvar og lade dem løse opgaverne selv,« siger Morten Brandborg.]]></itunes:summary><itunes:duration>2010</itunes:duration><itunes:keywords>green,instruments,karriere,ledelse,maskinmester</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7667280caf06dd056195d4917241e2a6.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>47</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#46 Kan du tale</title><link>https://www.spreaker.com/episode/46-kan-du-tale--58850154</link><description><![CDATA[I denne episode af Maskinrummet dykker vi ned i den effektive personlige kommunikation med Thomas Rex Frederiksen. Han er anerkendt performance coach, mentaltræner og forfatter – og præsenterer i sin seneste bog en lang række konkrete redskaber til at lykkes med den personlige kommunikation. Vi dykker ned i nogle af redskaberne her.<br /><br />Thomas Rex Frederiksen arbejder blandt andet med fire arketyper, som repræsenterer forskellige stile inden for personlig kommunikation: Fascinatoren, Inspiratoren, Energizeren og Performeren.<br /><br />Lyt med, og hør, hvilken arketype, der passer på de fleste maskinmestre, ifølge Thomas Rex Frederiksen - og forstå, hvordan du bedst udnytter din arketype i din personlige kommunikation.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58850154</guid><pubDate>Tue, 27 Feb 2024 14:22:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58850154/24273_kan_du_tale_mixdown.mp3" length="79633588" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne episode af Maskinrummet dykker vi ned i den effektive personlige kommunikation med Thomas Rex Frederiksen. Han er anerkendt performance coach, mentaltræner og forfatter – og præsenterer i sin seneste bog en lang række konkrete redskaber til at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne episode af Maskinrummet dykker vi ned i den effektive personlige kommunikation med Thomas Rex Frederiksen. Han er anerkendt performance coach, mentaltræner og forfatter – og præsenterer i sin seneste bog en lang række konkrete redskaber til at lykkes med den personlige kommunikation. Vi dykker ned i nogle af redskaberne her.<br /><br />Thomas Rex Frederiksen arbejder blandt andet med fire arketyper, som repræsenterer forskellige stile inden for personlig kommunikation: Fascinatoren, Inspiratoren, Energizeren og Performeren.<br /><br />Lyt med, og hør, hvilken arketype, der passer på de fleste maskinmestre, ifølge Thomas Rex Frederiksen - og forstå, hvordan du bedst udnytter din arketype i din personlige kommunikation.]]></itunes:summary><itunes:duration>3317</itunes:duration><itunes:keywords>karriere</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ff029846b0e759512b5e5a44be74525d.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>46</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#45 Service med maritim DNA</title><link>https://www.spreaker.com/episode/45-service-med-maritim-dna--58682569</link><description><![CDATA[Som henholdsvis Service Development Manager og Service Engineer er Jacob Rasmussen og Jesper Jensen med på holdet af tekniske specialister, der sørger for, at teknologivirksomheden Green Instruments’ måleudstyr fungerer som det skal hos kunderne.<br /><br />Mens Jacob leverer rådgivning med kontoret som base, sender Jespers rolle ham rundt i primært Europa, en del i Asien og lidt i USA, hvor han træder til med sin ekspertise, når der er brug for det. Begge bruger desuden en del til i Green Instruments’ Academy for at være opdateret på løsningerne.<br /><br />»Så der er en del teknisk rådgivning over for kunderne i forhold til at installere korrekt og den slags. Og så vil vi jo også gerne ud af besøge dem – enten ombord på et fartøj eller på kontoret hos en superintendent – for at høre, hvordan det går, og se på sagerne, hvis de har nogle mærkelige data,« siger Jacob Rasmussen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58682569</guid><pubDate>Wed, 14 Feb 2024 12:02:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58682569/23918_green_instruments_del_3_mixdown.mp3" length="43630326" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Som henholdsvis Service Development Manager og Service Engineer er Jacob Rasmussen og Jesper Jensen med på holdet af tekniske specialister, der sørger for, at teknologivirksomheden Green Instruments’ måleudstyr fungerer som det skal hos kunderne....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Som henholdsvis Service Development Manager og Service Engineer er Jacob Rasmussen og Jesper Jensen med på holdet af tekniske specialister, der sørger for, at teknologivirksomheden Green Instruments’ måleudstyr fungerer som det skal hos kunderne.<br /><br />Mens Jacob leverer rådgivning med kontoret som base, sender Jespers rolle ham rundt i primært Europa, en del i Asien og lidt i USA, hvor han træder til med sin ekspertise, når der er brug for det. Begge bruger desuden en del til i Green Instruments’ Academy for at være opdateret på løsningerne.<br /><br />»Så der er en del teknisk rådgivning over for kunderne i forhold til at installere korrekt og den slags. Og så vil vi jo også gerne ud af besøge dem – enten ombord på et fartøj eller på kontoret hos en superintendent – for at høre, hvordan det går, og se på sagerne, hvis de har nogle mærkelige data,« siger Jacob Rasmussen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1817</itunes:duration><itunes:keywords>green,instruments,karriere,rådgivning,teknisk,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4f6a3cc8932709e95ac9d1b728fd3b9f.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>45</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#44 Maskinen kan lære af maskinmesteren – og omvendt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/44-maskinen-kan-laere-af-maskinmesteren-og-omvendt--58598746</link><description><![CDATA[Maskinlæring er et centralt værktøj til at finde mønstre i store datasæt, så man som eksempelvis produktionsvirksomhed kan udnytte sin data til at optimere sin drift og sit vedligehold. Det fortæller maskinmester Bo Stig og kollegaen Maria Hvid, der er maskinlæringsingeniør, mere om i denne udgave af <i>Maskinrummet.</i><br /><br />De kommer begge fra virksomheden Neurospace, som beskæftiger sig med kunstig intelligens (AI) og Machine Learning (ML). Og maskinmestre kan godt arbejde med data, understreger Bo Stig. Det er nemlig noget af det bedste, man kan gøre for at optimere sin produktion.<br /><br />»Vi bruger data til at finde mønstre på samme måde som maskinmesteren i kontrolrummet. Det gør så, at vi kan konkretisere det endnu mere, og vi kan lave forudsigelser i nettet, som kan være med til at gøre, at vi kan skrue ned for fremløbstemperaturen. Så der er masser af potentiale for at spare energi,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58598746</guid><pubDate>Wed, 14 Feb 2024 11:59:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58598746/23979_kunstig_intelligens_mixdown.mp3" length="58799496" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinlæring er et centralt værktøj til at finde mønstre i store datasæt, så man som eksempelvis produktionsvirksomhed kan udnytte sin data til at optimere sin drift og sit vedligehold. Det fortæller maskinmester Bo Stig og kollegaen Maria Hvid, der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinlæring er et centralt værktøj til at finde mønstre i store datasæt, så man som eksempelvis produktionsvirksomhed kan udnytte sin data til at optimere sin drift og sit vedligehold. Det fortæller maskinmester Bo Stig og kollegaen Maria Hvid, der er maskinlæringsingeniør, mere om i denne udgave af <i>Maskinrummet.</i><br /><br />De kommer begge fra virksomheden Neurospace, som beskæftiger sig med kunstig intelligens (AI) og Machine Learning (ML). Og maskinmestre kan godt arbejde med data, understreger Bo Stig. Det er nemlig noget af det bedste, man kan gøre for at optimere sin produktion.<br /><br />»Vi bruger data til at finde mønstre på samme måde som maskinmesteren i kontrolrummet. Det gør så, at vi kan konkretisere det endnu mere, og vi kan lave forudsigelser i nettet, som kan være med til at gøre, at vi kan skrue ned for fremløbstemperaturen. Så der er masser af potentiale for at spare energi,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2449</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,omstilling,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e923589d61585717542eb84e8f7de193.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>44</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#43 CCS – uundgåelig teknologi med stort potentiale</title><link>https://www.spreaker.com/episode/43-ccs-uundgaelig-teknologi-med-stort-potentiale--58455563</link><description><![CDATA[I Dansk Industris 2030-plan har erhvervsorganisationen en stribe bud på, hvordan Danmark når i mål den grønne omstilling af samfundet og ikke mindst det danske energisystem, med udbygning af sol og vind, geotermi, varmepumper, Power-to-X og meget andet på menuen.<br /><i></i><br /><i>Maskinrummet</i> har talt med DI’s vicedirektør, Anne Højer Simonsen, om de ventende udfordringer i en udsendelse, hvor hun får selskab af maskinmester Anders Benfeldt, der er Senior Vice President i Semco Maritime og næstformand i Dansk Offshore.<br /><br />Semco Maritime er beskæftiget på to fronter, dels offshore vind, dels olie og gas, hvor Anders Benfeldt har ansvaret for sidstnævnte. Under det område hører også grønne elementer som CCS, bølgeenergi og højeffektiv energilagring.<br /><br />»Hønen og ægget i det her med Power-to-X og så videre er jo den grønne strøm. Det første skridt er elektrificeringen af den lette transport, men når det gælder den tunge transport, cementproduktion, landbruget og den slags, er der jo stadig mange knaster, der skal høvles væk,« siger Anders Benfeldt.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58455563</guid><pubDate>Fri, 26 Jan 2024 12:44:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58455563/ccs_uundgaaelig_teknologi.mp3" length="62946337" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I Dansk Industris 2030-plan har erhvervsorganisationen en stribe bud på, hvordan Danmark når i mål den grønne omstilling af samfundet og ikke mindst det danske energisystem, med udbygning af sol og vind, geotermi, varmepumper, Power-to-X og meget...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Dansk Industris 2030-plan har erhvervsorganisationen en stribe bud på, hvordan Danmark når i mål den grønne omstilling af samfundet og ikke mindst det danske energisystem, med udbygning af sol og vind, geotermi, varmepumper, Power-to-X og meget andet på menuen.<br /><i></i><br /><i>Maskinrummet</i> har talt med DI’s vicedirektør, Anne Højer Simonsen, om de ventende udfordringer i en udsendelse, hvor hun får selskab af maskinmester Anders Benfeldt, der er Senior Vice President i Semco Maritime og næstformand i Dansk Offshore.<br /><br />Semco Maritime er beskæftiget på to fronter, dels offshore vind, dels olie og gas, hvor Anders Benfeldt har ansvaret for sidstnævnte. Under det område hører også grønne elementer som CCS, bølgeenergi og højeffektiv energilagring.<br /><br />»Hønen og ægget i det her med Power-to-X og så videre er jo den grønne strøm. Det første skridt er elektrificeringen af den lette transport, men når det gælder den tunge transport, cementproduktion, landbruget og den slags, er der jo stadig mange knaster, der skal høvles væk,« siger Anders Benfeldt.]]></itunes:summary><itunes:duration>2622</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,di,karriere,omstilling,power-to-x,semco,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/07d9eb605a78a53cd20b0b1c8241fa1d.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>43</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#42 Overvind de fem benspænd for godt samarbejde i dit team</title><link>https://www.spreaker.com/episode/42-overvind-de-fem-benspaend-for-godt-samarbejde-i-dit-team--58272180</link><description><![CDATA[I over 20 år har Steen Broen Møller arbejdet med kultur, samarbejde og ledelse i en lang række organisationer. Han hjælper organisationer med at få det allerbedste ud af deres teams - og i det arbejde trækker han ofte på de fem dysfunktioner formuleret af Patrick Lencioni.<br /><br />I denne udgave af Maskinrummet gennemgår vi de fem dysfunktioner – også kaldet benspænd af Steen Broen Møller. Hvad er de fem benspænd, og hvorfor er de vigtige at arbejde med? Hvad betyder tillid for trivslen i dit team? Og hvordan styrker du som leder tilliden, hvis den ikke er der?<br /><br />Det – og meget andet – hjælper Steen Broen Møller os med at forstå i denne episode.<br /><br />Steen Broen Møller har tidligere gæstet Maskinrummet til en snak om de dilemmaer og udfordringer du kan møde, når du er ny som leder.<br /><br /><a href="https://www.spreaker.com/episode/25-ny-leder-kom-godt-fra-start-med-steen-broen-moeller--56463802" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Den snak kan du høre i episode #25.</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58272180</guid><pubDate>Fri, 12 Jan 2024 08:08:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58272180/de_fem_bensp_nd_mixdown.mp3" length="75916312" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I over 20 år har Steen Broen Møller arbejdet med kultur, samarbejde og ledelse i en lang række organisationer. Han hjælper organisationer med at få det allerbedste ud af deres teams - og i det arbejde trækker han ofte på de fem dysfunktioner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I over 20 år har Steen Broen Møller arbejdet med kultur, samarbejde og ledelse i en lang række organisationer. Han hjælper organisationer med at få det allerbedste ud af deres teams - og i det arbejde trækker han ofte på de fem dysfunktioner formuleret af Patrick Lencioni.<br /><br />I denne udgave af Maskinrummet gennemgår vi de fem dysfunktioner – også kaldet benspænd af Steen Broen Møller. Hvad er de fem benspænd, og hvorfor er de vigtige at arbejde med? Hvad betyder tillid for trivslen i dit team? Og hvordan styrker du som leder tilliden, hvis den ikke er der?<br /><br />Det – og meget andet – hjælper Steen Broen Møller os med at forstå i denne episode.<br /><br />Steen Broen Møller har tidligere gæstet Maskinrummet til en snak om de dilemmaer og udfordringer du kan møde, når du er ny som leder.<br /><br /><a href="https://www.spreaker.com/episode/25-ny-leder-kom-godt-fra-start-med-steen-broen-moeller--56463802" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Den snak kan du høre i episode #25.</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>3162</itunes:duration><itunes:keywords>broen,karriere,ledelse,leder,møller,organisationskultur,samarbejde,samarbejdskultur,siriusunity,steen,teams</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c594905201f7bc462ecbe7e9e688bcf0.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>42</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#41 Novo Nordisk har store planer med driften i centrum (del 4)</title><link>https://www.spreaker.com/episode/41-novo-nordisk-har-store-planer-med-driften-i-centrum-del-4--58262154</link><description><![CDATA[Over de kommende år skal Novo Nordisk føre investeringer for i alt 60 milliarder kroner ud i livet i Kalundborg, hvilket på sigt vil skabe mere end 1.200 nye arbejdspladser i tillæg til de 4.400, der allerede findes på selskabets 1,6 millioner kvadratmeter store areal i den Vestsjællands havneby.<br /><br />Novos mange maskinmestre er et uundværligt led i den ligning, og der er brug for endnu flere allerede nu, så for at høre nærmere om planerne og opgaverne har <i>Maskinrummet</i> mødt Maria Svarre, der er driftsleder i energiforsyningen, og Lead Maintenance Responsible Flemming Jørgensen, for hvem vedligehold er omdrejningspunktet i hverdagen.<br /><br />»Vi står sammen, og så påtager vi os en del mere arbejde, end vi nogensinde har gjort før. Vi skal nok nå i mål, det er ikke det, men der sker rigtig meget pt. Men det er også spændende; vi får lov til at modificere vores anlæg, som tidligere måske har været lidt mere konservative, fordi fokus har været driftsstabilitet, nu hedder det driftsstabilitet samtidig med, at vi udvider,« siger Maria Svarre.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58262154</guid><pubDate>Thu, 11 Jan 2024 09:33:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58262154/23903_maskinmestre_hos_novo_nordisk_og_b_redygtig_omstilling_del_4_mixdown.mp3" length="44197304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Over de kommende år skal Novo Nordisk føre investeringer for i alt 60 milliarder kroner ud i livet i Kalundborg, hvilket på sigt vil skabe mere end 1.200 nye arbejdspladser i tillæg til de 4.400, der allerede findes på selskabets 1,6 millioner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Over de kommende år skal Novo Nordisk føre investeringer for i alt 60 milliarder kroner ud i livet i Kalundborg, hvilket på sigt vil skabe mere end 1.200 nye arbejdspladser i tillæg til de 4.400, der allerede findes på selskabets 1,6 millioner kvadratmeter store areal i den Vestsjællands havneby.<br /><br />Novos mange maskinmestre er et uundværligt led i den ligning, og der er brug for endnu flere allerede nu, så for at høre nærmere om planerne og opgaverne har <i>Maskinrummet</i> mødt Maria Svarre, der er driftsleder i energiforsyningen, og Lead Maintenance Responsible Flemming Jørgensen, for hvem vedligehold er omdrejningspunktet i hverdagen.<br /><br />»Vi står sammen, og så påtager vi os en del mere arbejde, end vi nogensinde har gjort før. Vi skal nok nå i mål, det er ikke det, men der sker rigtig meget pt. Men det er også spændende; vi får lov til at modificere vores anlæg, som tidligere måske har været lidt mere konservative, fordi fokus har været driftsstabilitet, nu hedder det driftsstabilitet samtidig med, at vi udvider,« siger Maria Svarre.]]></itunes:summary><itunes:duration>1841</itunes:duration><itunes:keywords>driftsstabilitet,karriere,lead,maintenance,maskinmestre,maskinrummet,nordisk,novo,responsible,teknologi,vedligehold</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d3fccfd3c6c62a1200e35b4348f9e995.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>41</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#40 Husk at sove godt, maskinmester</title><link>https://www.spreaker.com/episode/40-husk-at-sove-godt-maskinmester--58170806</link><description><![CDATA[I denne episode af <i>Maskinrummet</i> fortæller søvnforsker og -ekspert, Mikael Rasmussen, og Mads Andreasen, der er idrætsfysiolog og konsulent for Strategisk Sundhed i PFA, om de mange fordele ved at prioritere god søvn og regelmæssig motion i en travl hverdag, hvilket specielt kan være udfordrende, hvis man arbejder i skiftehold med nattevagter.<br /><br />Præcis det har Rene Bjørnholt gjort gennem snart 30 år som maskinmester og vagtleder på Vestforbrænding i Glostrup, og i udsendelsen beretter han mere om sine erfaringer med at få det til at hænge sammen i hverdagen.<br /><br />»Du skal sove, for at din hjerne kan fungere. Men det er lige så vigtigt, at din krop restituerer sig under søvnen, og der sker en masse ting omkring genopbygningsprocesser af alt fra immunforsvar til hjerte-karsystem, ting omkring fedme, overvægt og godt humør,« siger Mikael Rasmussen.<br /><br />For maskinmestrenes vedkommende peger han også på de kognitive aspekter, hvor mindre søvn går ud over det kognitive potentiale, det vil sige opmærksomhed, hukommelse, koncentration og lignende, samtidig med at fejlprocenten stiger signifikant, ikke mindst om natten, hvor den menneskelige ydeevne er i bund.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58170806</guid><pubDate>Tue, 02 Jan 2024 11:43:47 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58170806/23940_pfa_god_s_vn_og_bedre_trivsel_mixdown.mp3" length="53759114" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne episode af Maskinrummet fortæller søvnforsker og -ekspert, Mikael Rasmussen, og Mads Andreasen, der er idrætsfysiolog og konsulent for Strategisk Sundhed i PFA, om de mange fordele ved at prioritere god søvn og regelmæssig motion i en travl...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne episode af <i>Maskinrummet</i> fortæller søvnforsker og -ekspert, Mikael Rasmussen, og Mads Andreasen, der er idrætsfysiolog og konsulent for Strategisk Sundhed i PFA, om de mange fordele ved at prioritere god søvn og regelmæssig motion i en travl hverdag, hvilket specielt kan være udfordrende, hvis man arbejder i skiftehold med nattevagter.<br /><br />Præcis det har Rene Bjørnholt gjort gennem snart 30 år som maskinmester og vagtleder på Vestforbrænding i Glostrup, og i udsendelsen beretter han mere om sine erfaringer med at få det til at hænge sammen i hverdagen.<br /><br />»Du skal sove, for at din hjerne kan fungere. Men det er lige så vigtigt, at din krop restituerer sig under søvnen, og der sker en masse ting omkring genopbygningsprocesser af alt fra immunforsvar til hjerte-karsystem, ting omkring fedme, overvægt og godt humør,« siger Mikael Rasmussen.<br /><br />For maskinmestrenes vedkommende peger han også på de kognitive aspekter, hvor mindre søvn går ud over det kognitive potentiale, det vil sige opmærksomhed, hukommelse, koncentration og lignende, samtidig med at fejlprocenten stiger signifikant, ikke mindst om natten, hvor den menneskelige ydeevne er i bund.]]></itunes:summary><itunes:duration>2239</itunes:duration><itunes:keywords>fritid,ledelse,maskinmester,pfa,søvnforsker,trivsel</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/57696d8647bb2cd3b2c95d231f7455fa.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>40</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#39 Rum til vægt på unge skuldre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/39-rum-til-vaegt-pa-unge-skuldre--58169627</link><description><![CDATA[I denne episode af Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, kan du møde to af produktionsvirksomheden NGI’s helt grønne folk i form af 25-årige Jeppe Johannes Jakobsen og Jonas Sørensen på 22, der begge er under uddannelse på Martec.<br /><br />Jeppe er på 7. semester, mens Jonas er på 5., og så har de begge været igennem deres værkstedspraktik i NGI, hvor de nu har studiejob ved siden af undervisningen i Frederikshavn.<br /><br />»Det var en super fed kobling at komme fra en værkstedsskole og så ud at bruge tingene i en virksomhed, og det var også der, det faldt på plads, at det var det rigtige, jeg havde fundet, fordi jeg syntes, det var vildt spændende fra dag ét,« siger Jonas Sørensen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58169627</guid><pubDate>Tue, 02 Jan 2024 08:36:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58169627/23878_ngi_og_maskinmestre_nr_3_mixdown.mp3" length="31222593" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne episode af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, kan du møde to af produktionsvirksomheden NGI’s helt grønne folk i form af 25-årige Jeppe Johannes Jakobsen og Jonas Sørensen på 22, der begge er under uddannelse på Martec.

Jeppe er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne episode af Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, kan du møde to af produktionsvirksomheden NGI’s helt grønne folk i form af 25-årige Jeppe Johannes Jakobsen og Jonas Sørensen på 22, der begge er under uddannelse på Martec.<br /><br />Jeppe er på 7. semester, mens Jonas er på 5., og så har de begge været igennem deres værkstedspraktik i NGI, hvor de nu har studiejob ved siden af undervisningen i Frederikshavn.<br /><br />»Det var en super fed kobling at komme fra en værkstedsskole og så ud at bruge tingene i en virksomhed, og det var også der, det faldt på plads, at det var det rigtige, jeg havde fundet, fordi jeg syntes, det var vildt spændende fra dag ét,« siger Jonas Sørensen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1300</itunes:duration><itunes:keywords>frederikshavn,karriere,martec,ngi,teknologi,værkstedspraktik</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/868bc6f4a9ad2265e9a590a7fa5c4500.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>39</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#38 Grib opgaverne og lær at stå på egne ben</title><link>https://www.spreaker.com/episode/38-grib-opgaverne-og-laer-at-sta-pa-egne-ben--58169586</link><description><![CDATA[Det nordjyske selskab NGI Hygeinic Components har en mangeårig tradition for at tage maskinmesterpraktikanter på både værksteds- og bachelorniveau ind i virksomheden. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller to af virksomhedens aktuelle bachelorpraktikanter om deres vej ind på studiet og i praktikstillingerne, og om NGI som arbejdsplads for en studerende.<br /><br />Martec-makkerne Mikkel Walling Toft Pedersen og Rasmus Bolet skriver projekt sammen i NGI, hvor de har kastet sig over et affedtningsanlæg med et mål om at få maskinen til at køre hurtigere, men uden at gå på kompromis med kvaliteten i både affedtning og udseende på produkterne.<br /><br />Vejen ind i NGI var ganske nem, beretter Mikkel Walling Toft Pedersen i podcasten, og fremhæver den store velvillighed, der mødte ham og makkeren indledningsvis, både til vejledning og dialog, men også økonomisk i forhold til de projekter, der måtte vente fremadrettet.<br /><br />»Fordi der er så mange praktikanter igennem her, så ved folk også godt, hvad vi kommer med, og derfor bliver vi også hurtigt hevet ind i de problematikker, der er i dagligdagen, og får ansvaret for nogle af dem. Og jo mere ansvar vi tager, jo mere får vi også igen,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58169586</guid><pubDate>Tue, 02 Jan 2024 08:25:53 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58169586/23875_ngi_og_maskinmestre_nr_2_mixdown.mp3" length="35216754" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Det nordjyske selskab NGI Hygeinic Components har en mangeårig tradition for at tage maskinmesterpraktikanter på både værksteds- og bachelorniveau ind i virksomheden. I denne udgave af Maskinrummet fortæller to af virksomhedens aktuelle...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det nordjyske selskab NGI Hygeinic Components har en mangeårig tradition for at tage maskinmesterpraktikanter på både værksteds- og bachelorniveau ind i virksomheden. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller to af virksomhedens aktuelle bachelorpraktikanter om deres vej ind på studiet og i praktikstillingerne, og om NGI som arbejdsplads for en studerende.<br /><br />Martec-makkerne Mikkel Walling Toft Pedersen og Rasmus Bolet skriver projekt sammen i NGI, hvor de har kastet sig over et affedtningsanlæg med et mål om at få maskinen til at køre hurtigere, men uden at gå på kompromis med kvaliteten i både affedtning og udseende på produkterne.<br /><br />Vejen ind i NGI var ganske nem, beretter Mikkel Walling Toft Pedersen i podcasten, og fremhæver den store velvillighed, der mødte ham og makkeren indledningsvis, både til vejledning og dialog, men også økonomisk i forhold til de projekter, der måtte vente fremadrettet.<br /><br />»Fordi der er så mange praktikanter igennem her, så ved folk også godt, hvad vi kommer med, og derfor bliver vi også hurtigt hevet ind i de problematikker, der er i dagligdagen, og får ansvaret for nogle af dem. Og jo mere ansvar vi tager, jo mere får vi også igen,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1467</itunes:duration><itunes:keywords>components,hygeinic,karriere,maskinmesterpraktikanter,ngi,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/72e50a4362af9872c55f357810c18d2b.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>38</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#37 Når måling giver muligheder</title><link>https://www.spreaker.com/episode/37-nar-maling-giver-muligheder--58169531</link><description><![CDATA[<i>Maskinrummet</i> har mødt to af teknologivirksomhed Green Instruments’ mange maskinmestre til en snak om, hvad det kræver at være med til at gøre skibsfarten mere sikker ved hjælp af måleinstrumenter, der kan opsnuse eksempelvis en gaslækage inden situationen udvikler sig.<br /><br />»Vores opgave er ikke at lave produkter, vores opgave er at løse problemer, og det kræver, at vi forstår kundernes problem, og forstår hvordan de ønsker, det bliver løst. Der hjælper det rigtig meget, at man har kendskab til, hvad det er for en virkelighed, man befinder sig i ombord på et skib,« siger System Architect Jakob Brøns.<br /><br />I podcasten fortæller han og kollegaen Lasse Mørkehøj, der er Product Compliance Specialist og blandt andet beskæftiger sig med kompliceret jura og krav fra IMO, meget mere om, hvordan det brede fundament fra maskinmesteruddannelsen hjælper dem med at bygge ny viden på, for at kunne løse opgaverne i dagligdagen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58169531</guid><pubDate>Tue, 02 Jan 2024 08:11:14 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58169531/23916_green_instruments_del_2_mixdown.mp3" length="47444868" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinrummet har mødt to af teknologivirksomhed Green Instruments’ mange maskinmestre til en snak om, hvad det kræver at være med til at gøre skibsfarten mere sikker ved hjælp af måleinstrumenter, der kan opsnuse eksempelvis en gaslækage inden...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<i>Maskinrummet</i> har mødt to af teknologivirksomhed Green Instruments’ mange maskinmestre til en snak om, hvad det kræver at være med til at gøre skibsfarten mere sikker ved hjælp af måleinstrumenter, der kan opsnuse eksempelvis en gaslækage inden situationen udvikler sig.<br /><br />»Vores opgave er ikke at lave produkter, vores opgave er at løse problemer, og det kræver, at vi forstår kundernes problem, og forstår hvordan de ønsker, det bliver løst. Der hjælper det rigtig meget, at man har kendskab til, hvad det er for en virkelighed, man befinder sig i ombord på et skib,« siger System Architect Jakob Brøns.<br /><br />I podcasten fortæller han og kollegaen Lasse Mørkehøj, der er Product Compliance Specialist og blandt andet beskæftiger sig med kompliceret jura og krav fra IMO, meget mere om, hvordan det brede fundament fra maskinmesteruddannelsen hjælper dem med at bygge ny viden på, for at kunne løse opgaverne i dagligdagen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1976</itunes:duration><itunes:keywords>green,instruments,ledelse,maskinmester,maskinmesteruddannelsen,optimering,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a5e0282bd32e9190ebfb76ee538e700f.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>37</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#36 En bred vifte af teknik og ledelse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/36-en-bred-vifte-af-teknik-og-ledelse--58045491</link><description><![CDATA[Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, er denne gang på besøg på Nature Energys anlæg på Nordfyn, hvor vi taler med Plant Manager Thor Lai Andersen og Operational Technical Support Berit Gravgaard om deres opgaver som henholdsvis driftsleder og en del af Nature Energys operationelle tekniske supportgruppe. <br /><br />I alt er der 16 medarbejdere på anlægget, inklusive chauffører og driftspersonale, så den daglige ledelse af dem, samt planlægning af vedligehold og optimering af drift er det, der fylder Thor Lai Andersens hverdag.<br /><br />»En moderne maskine er jo ikke kun komponenter, computere og motorer, det er også de mennesker, der skal være med til at drive den, og de er en lige så vigtig del af processen som elmotoren eller ventilerne eller rørene. For uden dem kører maskinen ikke,« siger han.<br /><br />I sin position som ’tilkaldetekniker’ møder Berit Gravgaard både mennesker og maskiner i stor stil, og de faglige udfordringer spænder lige så bredt som de folk, der er tilknyttet anlæggene rundt om i landet.<br /><br />»Jeg er så heldig at være landet i en gruppe, hvor man får alle mulige former for opgaver, og i firmaet er der en rigtig stor tiltro til, at vi kan løfte de opgaver. Og hvis man løber panden mod muren en gang i mellem, så er der simpelthen så mange gode kolleger at trække på,« siger hun.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58045491</guid><pubDate>Mon, 18 Dec 2023 12:03:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58045491/23869_nature_energy_del_5_podcast.mp3" length="42554307" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, er denne gang på besøg på Nature Energys anlæg på Nordfyn, hvor vi taler med Plant Manager Thor Lai Andersen og Operational Technical Support Berit Gravgaard om deres opgaver som henholdsvis driftsleder...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, er denne gang på besøg på Nature Energys anlæg på Nordfyn, hvor vi taler med Plant Manager Thor Lai Andersen og Operational Technical Support Berit Gravgaard om deres opgaver som henholdsvis driftsleder og en del af Nature Energys operationelle tekniske supportgruppe. <br /><br />I alt er der 16 medarbejdere på anlægget, inklusive chauffører og driftspersonale, så den daglige ledelse af dem, samt planlægning af vedligehold og optimering af drift er det, der fylder Thor Lai Andersens hverdag.<br /><br />»En moderne maskine er jo ikke kun komponenter, computere og motorer, det er også de mennesker, der skal være med til at drive den, og de er en lige så vigtig del af processen som elmotoren eller ventilerne eller rørene. For uden dem kører maskinen ikke,« siger han.<br /><br />I sin position som ’tilkaldetekniker’ møder Berit Gravgaard både mennesker og maskiner i stor stil, og de faglige udfordringer spænder lige så bredt som de folk, der er tilknyttet anlæggene rundt om i landet.<br /><br />»Jeg er så heldig at være landet i en gruppe, hvor man får alle mulige former for opgaver, og i firmaet er der en rigtig stor tiltro til, at vi kan løfte de opgaver. Og hvis man løber panden mod muren en gang i mellem, så er der simpelthen så mange gode kolleger at trække på,« siger hun.]]></itunes:summary><itunes:duration>1772</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,energy,ledelse,nature,omstilling,teknologi,tilkaldetekniker</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0a4d16f78dbce9f79e5a77a07bf749ff.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>36</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#35 Mestre i køl og data kan mærke de grønne vinde</title><link>https://www.spreaker.com/episode/35-mestre-i-kol-og-data-kan-maerke-de-gronne-vinde--58044562</link><description><![CDATA[Køling og energi er omdrejningspunktet for Aarhus-virksomheden Multi Køl og Energi, der beskæftiger en hel stribe maskinmestre.<i> Maskinrummet</i> har mødt tre af dem, salgschef Jonas Sig Overgaard og hans kolleger Nicklas Malmkvist og Viktor Bou Reseke, til en snak om deres arbejdsopgaver, udviklingen i branchen, og hvad der er af karrieremuligheder. <br /><br />Med deres uddannelsesmæssige baggrund føler både de sig alle tre godt klædt på til at løfte opgaverne med rådgivning, salg og support på køleprodukter i den godt 38 år gamle virksomhed, der også har en afdeling kaldet DataCenterGruppen, der er specialiseret som totalleverandør til netop datacentre, og kan håndtere generatorer, køling, el, batteribackup, brandsikring og meget andet.<br /><br />Nicklas Malmkvist fremhæver systemforståelsen og det at kunne se sammenhængen og mulighederne i forbindelse med de produkter, Multi Køl og Energi har på hylderne, mens Jonas Sig Overgaard peger på værdien i de enkelte fag fra studiet.<br /><br />»Elteknikken bruger vi i høj grad, pumpeteknik og termodynamik er vigtige, og vi har noget omkring ventilation og køledelen, så der er rigtig mange af de ting, man beskæftiger sig med på uddannelsen, som vi har behov for at have kendskab til, og som vi bruger til daglig,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58044562</guid><pubDate>Mon, 18 Dec 2023 10:34:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58044562/23955_multi_k_l_og_energi_mixdown.mp3" length="53501231" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Køling og energi er omdrejningspunktet for Aarhus-virksomheden Multi Køl og Energi, der beskæftiger en hel stribe maskinmestre. Maskinrummet har mødt tre af dem, salgschef Jonas Sig Overgaard og hans kolleger Nicklas Malmkvist og Viktor Bou Reseke,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Køling og energi er omdrejningspunktet for Aarhus-virksomheden Multi Køl og Energi, der beskæftiger en hel stribe maskinmestre.<i> Maskinrummet</i> har mødt tre af dem, salgschef Jonas Sig Overgaard og hans kolleger Nicklas Malmkvist og Viktor Bou Reseke, til en snak om deres arbejdsopgaver, udviklingen i branchen, og hvad der er af karrieremuligheder. <br /><br />Med deres uddannelsesmæssige baggrund føler både de sig alle tre godt klædt på til at løfte opgaverne med rådgivning, salg og support på køleprodukter i den godt 38 år gamle virksomhed, der også har en afdeling kaldet DataCenterGruppen, der er specialiseret som totalleverandør til netop datacentre, og kan håndtere generatorer, køling, el, batteribackup, brandsikring og meget andet.<br /><br />Nicklas Malmkvist fremhæver systemforståelsen og det at kunne se sammenhængen og mulighederne i forbindelse med de produkter, Multi Køl og Energi har på hylderne, mens Jonas Sig Overgaard peger på værdien i de enkelte fag fra studiet.<br /><br />»Elteknikken bruger vi i høj grad, pumpeteknik og termodynamik er vigtige, og vi har noget omkring ventilation og køledelen, så der er rigtig mange af de ting, man beskæftiger sig med på uddannelsen, som vi har behov for at have kendskab til, og som vi bruger til daglig,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2228</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,energi,karriere,køl,multi,omstilling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9e63d99a09c8495c0c4e3c97644eb81e.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>35</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#34 Her er der kerneopgaver til masser af mestre</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/34</link><description><![CDATA[Formålet for Copenhagen Atomics er at gøre energi tilgængelig for alle, og som det lidt ligger i virksomhedens navn, så er det hverken vindmøller, solceller eller geotermi, der er på dagsordenen.<br /><br />Selskabet arbejder med kernekraft, men på en fuldstændig anden – og meget mindre – skala end de milliarddyre og årtier lange projekter, de fleste nok ser for sig, når man nævner ordet atomkraftværk.<br /><br />I den udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, der ledsager denne artikel, kan du høre Thomas Jam Pedersen fortæller meget mere om visionerne om at udvikle, bygge, vedligeholde og med tiden også dekommissionere en flåde af autonome reaktorer, der på sigt skal tælles i tusinder.<br /><br />Omdrejningspunktet for Copenhagen Atomics’ kernekraftprojekt er grundstoffet thorium, og potentialet er enormt. Skalaen for den danske virksomhed hedder 40-fods shippingcontainere og automatiseret masseproduktion, og til formål er der brug for endnu flere maskinmestre end de nuværende.<br /><br />»Vi har syv maskinmestre ansat plus nogle praktikanter, som vi håber, vi kan ansætte bagefter, og vi kommer til at bruge mange maskinmestre i fremtiden i takt med, at virksomheden vokser,« siger Thomas Jam Pedersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57860394</guid><pubDate>Thu, 30 Nov 2023 08:51:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57860394/24005_ingen_global_omstilling_uden_mere_kernekraft_mixdown.mp3" length="45976134" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Formålet for Copenhagen Atomics er at gøre energi tilgængelig for alle, og som det lidt ligger i virksomhedens navn, så er det hverken vindmøller, solceller eller geotermi, der er på dagsordenen.

Selskabet arbejder med kernekraft, men på en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Formålet for Copenhagen Atomics er at gøre energi tilgængelig for alle, og som det lidt ligger i virksomhedens navn, så er det hverken vindmøller, solceller eller geotermi, der er på dagsordenen.<br /><br />Selskabet arbejder med kernekraft, men på en fuldstændig anden – og meget mindre – skala end de milliarddyre og årtier lange projekter, de fleste nok ser for sig, når man nævner ordet atomkraftværk.<br /><br />I den udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, der ledsager denne artikel, kan du høre Thomas Jam Pedersen fortæller meget mere om visionerne om at udvikle, bygge, vedligeholde og med tiden også dekommissionere en flåde af autonome reaktorer, der på sigt skal tælles i tusinder.<br /><br />Omdrejningspunktet for Copenhagen Atomics’ kernekraftprojekt er grundstoffet thorium, og potentialet er enormt. Skalaen for den danske virksomhed hedder 40-fods shippingcontainere og automatiseret masseproduktion, og til formål er der brug for endnu flere maskinmestre end de nuværende.<br /><br />»Vi har syv maskinmestre ansat plus nogle praktikanter, som vi håber, vi kan ansætte bagefter, og vi kommer til at bruge mange maskinmestre i fremtiden i takt med, at virksomheden vokser,« siger Thomas Jam Pedersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1915</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,karriere,omstilling,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/012d7e4d7b48e2f6ad3c9ff4143b367d.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>34</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#33 Stor indflydelse i en branche med fart på</title><link>https://www.spreaker.com/episode/33-stor-indflydelse-i-en-branche-med-fart-pa--57618461</link><description><![CDATA[Det er to maskinmestre med udsynet til verden på plads, som denne udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, har mødt på biogasvirksomheden Nature Energys anlæg på det nordlige Fyn.<br /><br />Mens Mathias Gren Pedersen i forbindelse med sin uddannelse fra SIMAC i 2020 var kloden rundt med Maersk, har Jens Kristian Kristensen brugt små fire år hos FL Schmidt, hvor han arbejdede med cementindustri og minedrift i store dele af verden.<br /><br />I dag er de begge tilknyttet Nature Energy Construction, der er bygningsafdelingen af koncernen, og som totalentreprenør står for planlægningen og opførslen af biogasanlæggene, i tæt samspil med de øvrige afdelinger på kontorerne i Odense, Aarhus og Støvring.<br /><br />Det brede spektrum af opgaver i biogasbranchen er noget af det, der har fået Mathias Gren Pedersen til at søge netop den vej for at være generalist i rollen som idriftsætter i Nature Energy, hvor den hastige udvikling også er tiltalende, fortæller han.<br /><br />»Her sker rigtig meget, og det gør det jo sjovt at være her, hvor der er store ambitioner og masser af fart på, og der bliver udviklet masser af projekter, så der er store muligheder,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57618461</guid><pubDate>Mon, 13 Nov 2023 15:17:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57618461/23867_nature_energy_del_4_maskinmestre_skaber_gr_n_omstilling_updated.mp3" length="43430639" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Det er to maskinmestre med udsynet til verden på plads, som denne udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, Maskinrummet, har mødt på biogasvirksomheden Nature Energys anlæg på det nordlige Fyn.

Mens Mathias Gren Pedersen i forbindelse med sin...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er to maskinmestre med udsynet til verden på plads, som denne udgave af Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, har mødt på biogasvirksomheden Nature Energys anlæg på det nordlige Fyn.<br /><br />Mens Mathias Gren Pedersen i forbindelse med sin uddannelse fra SIMAC i 2020 var kloden rundt med Maersk, har Jens Kristian Kristensen brugt små fire år hos FL Schmidt, hvor han arbejdede med cementindustri og minedrift i store dele af verden.<br /><br />I dag er de begge tilknyttet Nature Energy Construction, der er bygningsafdelingen af koncernen, og som totalentreprenør står for planlægningen og opførslen af biogasanlæggene, i tæt samspil med de øvrige afdelinger på kontorerne i Odense, Aarhus og Støvring.<br /><br />Det brede spektrum af opgaver i biogasbranchen er noget af det, der har fået Mathias Gren Pedersen til at søge netop den vej for at være generalist i rollen som idriftsætter i Nature Energy, hvor den hastige udvikling også er tiltalende, fortæller han.<br /><br />»Her sker rigtig meget, og det gør det jo sjovt at være her, hvor der er store ambitioner og masser af fart på, og der bliver udviklet masser af projekter, så der er store muligheder,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1809</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,energy,forening,maskinmestre,maskinmestrenes,maskinrummet,nature,omstilling,optimering</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/59926b2f8680a6521dd528ffd8362ad6.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>33</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#32 Praktikanter skaber værdi hos NGI</title><link>https://www.spreaker.com/episode/32-praktikanter-skaber-vaerdi-hos-ngi--57561529</link><description><![CDATA[Produktionsvirksomheden NGI har en langvarig tradition for at tage stribevis af praktikanter fra ikke mindst Martec ind i organisationen, både på bachelorniveau og som en del af værkstedsskolen. Det er noget, der giver gevinster for både NGI og de studerende, hvoraf en stor del bliver fastansatte.<br /><br />I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmester og CPO Philip Skall Hansen samt hans to fagfæller og kolleger, Tais Rosenvinge og Rasmus Svendsen, der begge har været i bachelorpraktik i NGI og efterfølgende fået permanente kontrakter.<br /><br />»Vi har et konstant flow af dygtige talenter, vi får belyst nogle projekter, vi får ressourcer til at undersøge nogle problemstillinger, vi ellers ikke ville have overskud til i dagligdagen, og som kan give nye idéer eller bekræfte os i, at vi gør det rigtige. Så der er stor værdi i praktikanterne for os,« siger Philip Skall Hansen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57561529</guid><pubDate>Wed, 08 Nov 2023 16:07:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57561529/23874_ngi_og_maskinmestre_nr_1_mixdown.mp3" length="69918670" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Produktionsvirksomheden NGI har en langvarig tradition for at tage stribevis af praktikanter fra ikke mindst Martec ind i organisationen, både på bachelorniveau og som en del af værkstedsskolen. Det er noget, der giver gevinster for både NGI og de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Produktionsvirksomheden NGI har en langvarig tradition for at tage stribevis af praktikanter fra ikke mindst Martec ind i organisationen, både på bachelorniveau og som en del af værkstedsskolen. Det er noget, der giver gevinster for både NGI og de studerende, hvoraf en stor del bliver fastansatte.<br /><br />I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmester og CPO Philip Skall Hansen samt hans to fagfæller og kolleger, Tais Rosenvinge og Rasmus Svendsen, der begge har været i bachelorpraktik i NGI og efterfølgende fået permanente kontrakter.<br /><br />»Vi har et konstant flow af dygtige talenter, vi får belyst nogle projekter, vi får ressourcer til at undersøge nogle problemstillinger, vi ellers ikke ville have overskud til i dagligdagen, og som kan give nye idéer eller bekræfte os i, at vi gør det rigtige. Så der er stor værdi i praktikanterne for os,« siger Philip Skall Hansen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2913</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3a80e7fb1bda477dbf3e7948ad70b81e.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>32</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#31 Kyndig kortlægning af Kødbyens kloakker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/31-kyndig-kortlaegning-af-kodbyens-kloakker--57532449</link><description><![CDATA[De rådgivende ingeniører fra Hartvig Consult har kastet sig ud i et stort projekt for Københavns Kommune, der skal have kortlagt kilometervis af kloakker i Kødbyen på Vesterbro. Rørene daterer sig tilbage til 1937, så det er en opgave med udfordringer, fortæller Mads Olsen fra Hartvig i podcasten.<br /><br />I udsendelsen kan du også møde maskinmester Stefan Olsen, der netop har overtaget tjansen som driftsansvarlig i området fra en fagfælle, der er gået på pension efter næsten 40 år på posten.<br /><br />Nu skal hele systemet og informationerne om det digitaliseres, så Stefan og hans kolleger kan få overblik over, hvor der skal sættes ind med renoveringer, hvordan kommunen bedst kan servicere Kødbyens mange lejere, og hvad man kan gøre for at håndtere de hyppige skift i anvendelsen af lokalerne og dermed også kloakkerne nedenunder.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57532449</guid><pubDate>Mon, 06 Nov 2023 15:09:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57532449/23824_hartvig_og_bes_g_hos_maskinmesterkunde_mixdown.mp3" length="41120570" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>De rådgivende ingeniører fra Hartvig Consult har kastet sig ud i et stort projekt for Københavns Kommune, der skal have kortlagt kilometervis af kloakker i Kødbyen på Vesterbro. Rørene daterer sig tilbage til 1937, så det er en opgave med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De rådgivende ingeniører fra Hartvig Consult har kastet sig ud i et stort projekt for Københavns Kommune, der skal have kortlagt kilometervis af kloakker i Kødbyen på Vesterbro. Rørene daterer sig tilbage til 1937, så det er en opgave med udfordringer, fortæller Mads Olsen fra Hartvig i podcasten.<br /><br />I udsendelsen kan du også møde maskinmester Stefan Olsen, der netop har overtaget tjansen som driftsansvarlig i området fra en fagfælle, der er gået på pension efter næsten 40 år på posten.<br /><br />Nu skal hele systemet og informationerne om det digitaliseres, så Stefan og hans kolleger kan få overblik over, hvor der skal sættes ind med renoveringer, hvordan kommunen bedst kan servicere Kødbyens mange lejere, og hvad man kan gøre for at håndtere de hyppige skift i anvendelsen af lokalerne og dermed også kloakkerne nedenunder.]]></itunes:summary><itunes:duration>1713</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,consult,hartvig,kødbyen,maskinmester,omstilling,optimering</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8790c6b2c45a5138930cb3f531697077.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>31</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#30 Værdien i det gode match</title><link>https://www.spreaker.com/episode/30-vaerdien-i-det-gode-match--56880478</link><description><![CDATA[Maskinmestrenes Forening er klar med en opdateret version af mentorordningen, hvor især yngre og nyuddannede maskinmestre bliver tilbudt sparring ved at blive parret med en mere erfaren fagfælle, der kan dele sin viden om og indsigt i det at være på arbejdsmarkedet<br /><br />Præcis det har adm. direktør, E.ON Drive Infrastructure Denmark, Anders Krag, og Daniel Brinch, der er Facility Operations Manager i en dansk biotekvirksomhed, kastet sig ud i. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller de to om, hvordan Anders som mentor har fortalt om blandt andet sine erfaringer som leder, og hvad efteruddannelse betyder i den forbindelse.<br /><br />Som dual officer har Anders Krag suppleret sin tekniske uddannelse med en MMT fra DTU, hvilket har givet ham nogle vigtige værktøjer til at tage de skridt op ad karrierestigen, han har sigtet efter siden dimissionen fra SIMAC.<br /><br />Hør ham berette mere om både sin karrierevej, og hvordan det gode match mellem ham og Daniel Brinch har givet dem begge nye indsigter i deres eget arbejde, og hvorfor de på den baggrund ikke tøver med at anbefale mentorordningen til alle maskinmestre.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56880478</guid><pubDate>Thu, 21 Sep 2023 10:32:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56880478/23777_mentorprogram_mixdown.mp3" length="56703010" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Maskinmestrenes Forening er klar med en opdateret version af mentorordningen, hvor især yngre og nyuddannede maskinmestre bliver tilbudt sparring ved at blive parret med en mere erfaren fagfælle, der kan dele sin viden om og indsigt i det at være på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Maskinmestrenes Forening er klar med en opdateret version af mentorordningen, hvor især yngre og nyuddannede maskinmestre bliver tilbudt sparring ved at blive parret med en mere erfaren fagfælle, der kan dele sin viden om og indsigt i det at være på arbejdsmarkedet<br /><br />Præcis det har adm. direktør, E.ON Drive Infrastructure Denmark, Anders Krag, og Daniel Brinch, der er Facility Operations Manager i en dansk biotekvirksomhed, kastet sig ud i. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller de to om, hvordan Anders som mentor har fortalt om blandt andet sine erfaringer som leder, og hvad efteruddannelse betyder i den forbindelse.<br /><br />Som dual officer har Anders Krag suppleret sin tekniske uddannelse med en MMT fra DTU, hvilket har givet ham nogle vigtige værktøjer til at tage de skridt op ad karrierestigen, han har sigtet efter siden dimissionen fra SIMAC.<br /><br />Hør ham berette mere om både sin karrierevej, og hvordan det gode match mellem ham og Daniel Brinch har givet dem begge nye indsigter i deres eget arbejde, og hvorfor de på den baggrund ikke tøver med at anbefale mentorordningen til alle maskinmestre.]]></itunes:summary><itunes:duration>2362</itunes:duration><itunes:keywords>forening,karriere,ledelse,maskinmestrenes,simac</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3cbe35a74883c87a84a3822ac65590e7.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>30</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#29  Regnen kommer, så investér under jorden i tide</title><link>https://www.spreaker.com/episode/29-regnen-kommer-sa-invester-under-jorden-i-tide--56577277</link><description><![CDATA[Det rådgivende ingeniørfirma<b> </b>Hartvig Consult har sit nichefokus inden for belægning, kloak og skybrudssikring, og hjælper kunderne gennem eksempelvis renoveringsprojekter, projektering og udførelse, og står for tilstandsvurderinger og udførlige drift- og vedligeholdelsesplaner.<br /><br />Den type ydelser forventer man, at der bliver endnu mere behov for i fremtiden, ikke mindst på grund af det mere ekstreme vejr med hyppigere tørker og kraftigere skybrud, der på grund af de menneskeskabte klimaforandringer vil ramme Danmark.<br /><br />Det fortæller Mads Olsen, der er partner, produktionschef og projektingeniør i Hartvig Consult, som Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, besøger på selskabets hovedkvarter i Roskilde.<br /><br />Det vigtigste man i den forbindelse kan gøre, eksempelvis som maskinmester i en større boligforening eller kompleks af industribygninger, er at få skabt sig et overblik, så man ved, hvor mange kloakker man har, hvor de er henne, og hvad der er gjort ved dem gennem tiden.<br /><br />»Du skal først og fremmest få lavet et tegningsgrundlag, så du har noget på din ejendom, der gør, at du ved, hvor du skal tage fat. Hvis der sker et eller andet, så kan man give de folk, der skal vedligeholde systemet, en tegning der viser, hvad de skal håndtere,« siger Mads Olsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56577277</guid><pubDate>Thu, 24 Aug 2023 13:01:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56577277/23645_hartvig_consult_mixdown.mp3" length="37043162" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Det rådgivende ingeniørfirma Hartvig Consult har sit nichefokus inden for belægning, kloak og skybrudssikring, og hjælper kunderne gennem eksempelvis renoveringsprojekter, projektering og udførelse, og står for tilstandsvurderinger og udførlige drift-...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det rådgivende ingeniørfirma<b> </b>Hartvig Consult har sit nichefokus inden for belægning, kloak og skybrudssikring, og hjælper kunderne gennem eksempelvis renoveringsprojekter, projektering og udførelse, og står for tilstandsvurderinger og udførlige drift- og vedligeholdelsesplaner.<br /><br />Den type ydelser forventer man, at der bliver endnu mere behov for i fremtiden, ikke mindst på grund af det mere ekstreme vejr med hyppigere tørker og kraftigere skybrud, der på grund af de menneskeskabte klimaforandringer vil ramme Danmark.<br /><br />Det fortæller Mads Olsen, der er partner, produktionschef og projektingeniør i Hartvig Consult, som Maskinmestrenes Forenings podcast, <i>Maskinrummet</i>, besøger på selskabets hovedkvarter i Roskilde.<br /><br />Det vigtigste man i den forbindelse kan gøre, eksempelvis som maskinmester i en større boligforening eller kompleks af industribygninger, er at få skabt sig et overblik, så man ved, hvor mange kloakker man har, hvor de er henne, og hvad der er gjort ved dem gennem tiden.<br /><br />»Du skal først og fremmest få lavet et tegningsgrundlag, så du har noget på din ejendom, der gør, at du ved, hvor du skal tage fat. Hvis der sker et eller andet, så kan man give de folk, der skal vedligeholde systemet, en tegning der viser, hvad de skal håndtere,« siger Mads Olsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1543</itunes:duration><itunes:keywords>consult,forening,hartvig,ingeniørfirma,maskinmestrenes,maskinrummet,optimering</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1f4fdbeaadee0e5538bae5eeaf2fff97.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>29</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#28 Kultur giver plads til målsætninger og udvikling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/28-kultur-giver-plads-til-malsaetninger-og-udvikling--56567589</link><description><![CDATA[I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> kan du møde to af biogasvirksomheden Nature Energys omkring 80 maskinmestre i skikkelse af Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard, der begge er placeret på hovedkontoret i det sydlige Odense.<br /><br />Joachim Ellebæk Frederiksen har titel af BD Technical Support, hvor BD dækker over business development, hvilket er en væsentlig detalje, påpeger han, idet han arbejder tæt sammen med Nature Energys markedsudviklere, som kommer med de specifikationer, han og kollegerne så kan bestykke et anlæg ud fra.<br /><br />Den godkendte bestykning sender han videre til Andreas Nymark Kjærgaard, der som teknisk projektleder sidder med i et team med ansvar for at levere den totale tekniske pakke på både mindre projekter og hele anlæg, således at disse kan blive bygget og efterfølgende driftet.<br /><br />Selvom hverdagen primært foregår ved et skrivebord, så har både Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard stor glæde af den brede tekniske base fra studietiden i henholdsvis Esbjerg og Svendborg.<br /><br />»Vi kan ikke kende det hele, men vi kan snakke med, og vi forstår godt, hvad vores mekaniske ingeniører siger, eller vores underleverandører siger, og har mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, så vi får det rigtige til det enkelte anlæg,« siger Andreas Nymark Kjærgaard.<br /><br />»Der er store muligheder for at udvikle sig her, det er kun et spørgsmål om at sætte sig et mål og så gå benhårdt efter det, og så bliver der også givet plads til at have de målsætninger,« siger han videre.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56567589</guid><pubDate>Wed, 23 Aug 2023 14:23:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56567589/23661_maskinmestre_r_dgiver_og_udvikler_teknologi_til_biogas_mixdown.mp3" length="42910347" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne udgave af Maskinrummet kan du møde to af biogasvirksomheden Nature Energys omkring 80 maskinmestre i skikkelse af Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard, der begge er placeret på hovedkontoret i det sydlige Odense.

Joachim...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> kan du møde to af biogasvirksomheden Nature Energys omkring 80 maskinmestre i skikkelse af Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard, der begge er placeret på hovedkontoret i det sydlige Odense.<br /><br />Joachim Ellebæk Frederiksen har titel af BD Technical Support, hvor BD dækker over business development, hvilket er en væsentlig detalje, påpeger han, idet han arbejder tæt sammen med Nature Energys markedsudviklere, som kommer med de specifikationer, han og kollegerne så kan bestykke et anlæg ud fra.<br /><br />Den godkendte bestykning sender han videre til Andreas Nymark Kjærgaard, der som teknisk projektleder sidder med i et team med ansvar for at levere den totale tekniske pakke på både mindre projekter og hele anlæg, således at disse kan blive bygget og efterfølgende driftet.<br /><br />Selvom hverdagen primært foregår ved et skrivebord, så har både Joachim Ellebæk Frederiksen og Andreas Nymark Kjærgaard stor glæde af den brede tekniske base fra studietiden i henholdsvis Esbjerg og Svendborg.<br /><br />»Vi kan ikke kende det hele, men vi kan snakke med, og vi forstår godt, hvad vores mekaniske ingeniører siger, eller vores underleverandører siger, og har mulighed for at stille de kritiske spørgsmål, så vi får det rigtige til det enkelte anlæg,« siger Andreas Nymark Kjærgaard.<br /><br />»Der er store muligheder for at udvikle sig her, det er kun et spørgsmål om at sætte sig et mål og så gå benhårdt efter det, og så bliver der også givet plads til at have de målsætninger,« siger han videre.]]></itunes:summary><itunes:duration>1788</itunes:duration><itunes:keywords>biogasvirksomheden,energys,karriere,ledelse,maskinrummet,nature,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/be62e133fe0d034cd5f3ab37ba0b19c1.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>28</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>27 Ung topchef har udbygget lederfundamentet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/27-ung-topchef-har-udbygget-lederfundamentet--56542305</link><description><![CDATA[maj 2022 tiltrådte maskinmester Johan Ungermann Poulsen som administrerende direktør for elvirksomheden Mariendal efter at være startet som salgschef i august 2019. I en alder af knap 40 år har han således det øverste ansvar for både knap 300 medarbejdere og projekter til op mod 50 millioner kroner.<br /><br />Siden han blev færdig på Martec, har han haft stor glæde af at kunne trække på det tekniske grundlæg fra uddannelsen, som han peger på ’giver en helt klar forståelse for, hvad det er for nogle forretningsområder og mekanismer, der sker i sådan en virksomhed her’, som han siger.<br /><br />Maskinmestrenes fundament er således i orden, mener Johan Ungermann Poulsen, om end han godt kunne ønske sig, at de studerende fik lidt mere i den ledelsesmæssige rygsæk. Af samme årsag slår han også fast, at en efter-/videreuddannelse inden for ledelse i hans optik er en nødvendighed, hvis man vil ind på direktionsgangen.<br /><br />For at løfte sit ledelsesarbejde yderlige tog Johan Ungermann Poulsen i 2018-19 en XBA, som er en étårig udgave af en MBA, fra Business Institute Denmark. Her lå fokus blandt andet på de psykologiske faktorer og det at arbejde med både sin egen og andres personprofiler.<br /><br />»Når vi snakker ledelse, så bruger vi rigtig meget tid på at gennemtænke nogle tiltag og nogle forandringer, vi bruger også lang tid på at diskutere, hvordan de skal se ud, men når vi så skal til at udrulle dem i dagligdagen, så er vi jo allerede mættet af, at vi selv ved så meget om den her forandring, at vi glemmer at få denne her eksekveringsevne ud at leve,« forklarer han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56542305</guid><pubDate>Mon, 21 Aug 2023 11:12:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56542305/23631_maskinmester_i_spidsen_for_v_kstrejse_og_gr_n_omstilling_podcast.mp3" length="57785740" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>maj 2022 tiltrådte maskinmester Johan Ungermann Poulsen som administrerende direktør for elvirksomheden Mariendal efter at være startet som salgschef i august 2019. I en alder af knap 40 år har han således det øverste ansvar for både knap 300...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[maj 2022 tiltrådte maskinmester Johan Ungermann Poulsen som administrerende direktør for elvirksomheden Mariendal efter at være startet som salgschef i august 2019. I en alder af knap 40 år har han således det øverste ansvar for både knap 300 medarbejdere og projekter til op mod 50 millioner kroner.<br /><br />Siden han blev færdig på Martec, har han haft stor glæde af at kunne trække på det tekniske grundlæg fra uddannelsen, som han peger på ’giver en helt klar forståelse for, hvad det er for nogle forretningsområder og mekanismer, der sker i sådan en virksomhed her’, som han siger.<br /><br />Maskinmestrenes fundament er således i orden, mener Johan Ungermann Poulsen, om end han godt kunne ønske sig, at de studerende fik lidt mere i den ledelsesmæssige rygsæk. Af samme årsag slår han også fast, at en efter-/videreuddannelse inden for ledelse i hans optik er en nødvendighed, hvis man vil ind på direktionsgangen.<br /><br />For at løfte sit ledelsesarbejde yderlige tog Johan Ungermann Poulsen i 2018-19 en XBA, som er en étårig udgave af en MBA, fra Business Institute Denmark. Her lå fokus blandt andet på de psykologiske faktorer og det at arbejde med både sin egen og andres personprofiler.<br /><br />»Når vi snakker ledelse, så bruger vi rigtig meget tid på at gennemtænke nogle tiltag og nogle forandringer, vi bruger også lang tid på at diskutere, hvordan de skal se ud, men når vi så skal til at udrulle dem i dagligdagen, så er vi jo allerede mættet af, at vi selv ved så meget om den her forandring, at vi glemmer at få denne her eksekveringsevne ud at leve,« forklarer han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2407</itunes:duration><itunes:keywords>karriere,ledelse,lederfundamentet,mariendal,maskinmestrenes</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/19823e0dc5b606b64aedad5902a8b3d1.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>27</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#26 Stort engagement i maskinmestrenes by</title><link>https://www.spreaker.com/episode/26-stort-engagement-i-maskinmestrenes-by--56541916</link><description><![CDATA[Med omkring 2.500 indbyggere i det lille samfund godt 10 kilometer nord for Aalborg er Vadum måske ikke ligefrem en international metropol, til gengæld kan byen med nogen ret kalde sig lidt af et centrum for maskinmestre i Danmark.<br /><br />Omkring én procent af indbyggerne i landsbyen kan således skrive maskinmester på visitkortet, og det gælder også Gert Klitgaard Jacobsen, Jens Taggart Pelle og Nicolai Poul Nielsen – eller næsten i hvert fald, da sidstnævnte stadig mangler et par måneder af uddannelsen på Martec.<br /><i></i><br /><i>Maskinrummet </i>har mødt de tre erfarne herrer til en snak om ikke mindst det engagement i Maskinmestrenes Forening, de lægger for dagen som henholdsvis bestyrelsesmedlem, kredsformand og kasserer i lokalafdelingen.<br /><br />Gert Klitgaard Jacobsen taler om den energi, det giver at kunne ’være med til at flytte noget’ i bestyrelsen og nævner også, hvordan maskinmestrene ’har teknikken som fælles udgangspunkt’ og altid kan tage en dialog på den baggrund, eksempelvis også på Ajour-messen i Odense.<br /><br />For Jens Taggart Pelle er engagementet et godt billede på det unikke Foreningsdanmark i aktion, hvor folk samles ud fra interesser uden økonomi for øje. I den forbindelse peger Nicolai Poul Nielsen på glæden ved at kunne hjælpe andre som noget, der også giver glæde den anden vej.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56541916</guid><pubDate>Mon, 21 Aug 2023 10:56:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56541916/23622_ildsj_lene_i_mesterbyen_vadum_mixdown.mp3" length="84940344" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Med omkring 2.500 indbyggere i det lille samfund godt 10 kilometer nord for Aalborg er Vadum måske ikke ligefrem en international metropol, til gengæld kan byen med nogen ret kalde sig lidt af et centrum for maskinmestre i Danmark.

Omkring én procent...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med omkring 2.500 indbyggere i det lille samfund godt 10 kilometer nord for Aalborg er Vadum måske ikke ligefrem en international metropol, til gengæld kan byen med nogen ret kalde sig lidt af et centrum for maskinmestre i Danmark.<br /><br />Omkring én procent af indbyggerne i landsbyen kan således skrive maskinmester på visitkortet, og det gælder også Gert Klitgaard Jacobsen, Jens Taggart Pelle og Nicolai Poul Nielsen – eller næsten i hvert fald, da sidstnævnte stadig mangler et par måneder af uddannelsen på Martec.<br /><i></i><br /><i>Maskinrummet </i>har mødt de tre erfarne herrer til en snak om ikke mindst det engagement i Maskinmestrenes Forening, de lægger for dagen som henholdsvis bestyrelsesmedlem, kredsformand og kasserer i lokalafdelingen.<br /><br />Gert Klitgaard Jacobsen taler om den energi, det giver at kunne ’være med til at flytte noget’ i bestyrelsen og nævner også, hvordan maskinmestrene ’har teknikken som fælles udgangspunkt’ og altid kan tage en dialog på den baggrund, eksempelvis også på Ajour-messen i Odense.<br /><br />For Jens Taggart Pelle er engagementet et godt billede på det unikke Foreningsdanmark i aktion, hvor folk samles ud fra interesser uden økonomi for øje. I den forbindelse peger Nicolai Poul Nielsen på glæden ved at kunne hjælpe andre som noget, der også giver glæde den anden vej.]]></itunes:summary><itunes:duration>3539</itunes:duration><itunes:keywords>by,forening,fritid,karriere,ledelse,martec,maskinmestrenes,maskinrummet,vadum</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/01dab22a434920bb2a8ec96f78bb8def.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>26</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#25 Ny leder? Kom godt fra start med Steen Broen Møller</title><link>https://www.spreaker.com/episode/25-ny-leder-kom-godt-fra-start-med-steen-broen-moller--56463802</link><description><![CDATA[Med mere end 20 års erfaring fra en lang række organisationer og sit arbejde i Slædepatruljen Sirius ved Steen Broen Møller alt det, som du gerne vil vide, når du er ny som leder. Han hjælper hver dag ledere, ledelsesteams og organisationer med at skabe teams, der trives og performer optimalt. Han har set det gode, det dårlige og det svære lederskab, og nu deler han sin viden med dig.<br /><br />I denne udgave af <i>Maskinrummet </i>giver Steen gode råd til nogle af de udfordringer, som du kan møde, når du er ny som leder. Hvordan kommer du godt fra start i din nye rolle, hvis du tidligere har været en del af det team, du nu skal lede? Hvad gør du, hvis der er dårlige ledere i dit ledelsesteam? Og hvad er det bedste du kan gøre for dig selv som ny leder? <br /><br />Vi bliver klogere med Steen Broen Møller, foredragsholder og ledelseskonsulent, SiriusUnity. <i></i>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56463802</guid><pubDate>Mon, 14 Aug 2023 13:19:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56463802/23626_ny_leder_kom_godt_fra_start_med_steen_broen_m_ller_mixdown.mp3" length="51448197" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Med mere end 20 års erfaring fra en lang række organisationer og sit arbejde i Slædepatruljen Sirius ved Steen Broen Møller alt det, som du gerne vil vide, når du er ny som leder. Han hjælper hver dag ledere, ledelsesteams og organisationer med at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med mere end 20 års erfaring fra en lang række organisationer og sit arbejde i Slædepatruljen Sirius ved Steen Broen Møller alt det, som du gerne vil vide, når du er ny som leder. Han hjælper hver dag ledere, ledelsesteams og organisationer med at skabe teams, der trives og performer optimalt. Han har set det gode, det dårlige og det svære lederskab, og nu deler han sin viden med dig.<br /><br />I denne udgave af <i>Maskinrummet </i>giver Steen gode råd til nogle af de udfordringer, som du kan møde, når du er ny som leder. Hvordan kommer du godt fra start i din nye rolle, hvis du tidligere har været en del af det team, du nu skal lede? Hvad gør du, hvis der er dårlige ledere i dit ledelsesteam? Og hvad er det bedste du kan gøre for dig selv som ny leder? <br /><br />Vi bliver klogere med Steen Broen Møller, foredragsholder og ledelseskonsulent, SiriusUnity. <i></i>]]></itunes:summary><itunes:duration>2143</itunes:duration><itunes:keywords>broen,karriere,ledelse,ledelsesteam,leder,møller,organisationskultur,samarbejde,samarbejdskultur,siriusunity,steen</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3ddd191ed0d9034bef432d0a0bd6fa0f.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>25</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#24 - Her kan man bygge på hele fundamentet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/24-her-kan-man-bygge-pa-hele-fundamentet--56462524</link><description><![CDATA[Hos EnergySolution i Tilst lidt uden for Aarhus arbejder en stribe maskinmestre med rådgivning af virksomhedens kunder på såvel det strategiske som det konkrete plan, når det gælder energiplanlægning, projektering og udførelse, og med den bæredygtige omstilling som den store overskrift.<br /><br />»Vi sætter os ned sammen med kunden og definerer nogle klimamål, som de gerne vil opnå, og ud fra dem kan vi så udforme handlingsplaner for eksempelvis CO2-reduktioner, og hvordan produktionen skal bidrage til det. Derudover rådgiver vi også på CSRD, rapportering til EU og en masse aspekter omkring det,« fortæller stifter og chefrådgiver Martin Raaby Skou.<br /><i></i><br /><i>Maskinrummet</i> har talt ham og kollegaen Malte Ruben Kjær, der er projektleder i virksomheden, hvor han også skrev sin bacheloropgave, ligesom de begge er uddannet fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med godt 20 års mellemrum.<br /><br />Når EnergySolution rådgiver om potentielle besparelser, er det økonomiske aspekt selvsagt altid vigtigt, men at tilbagebetalingstider i kroner og øre ikke længere er det eneste parameter, kan virksomhedens rådgivere tydeligt mærke. Specielt CO2-regnskabet er kravlet højt op på agendaen.<br /><br />»Det er fed hverdag, vi har her, fordi vi er ude og se nogle tunge processer, men også mindre virksomheder, hvor vi kan gøre en stor forskel gennem data og hjælpe kunden i retning af den grønne omstilling. Så det er meget alsidigt,« siger Malte Ruben Kjær.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56462524</guid><pubDate>Thu, 10 Aug 2023 10:38:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56462524/23585_maskinmestre_r_dgiver_om_gr_n_omstilling_mixdown.mp3" length="38942342" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Hos EnergySolution i Tilst lidt uden for Aarhus arbejder en stribe maskinmestre med rådgivning af virksomhedens kunder på såvel det strategiske som det konkrete plan, når det gælder energiplanlægning, projektering og udførelse, og med den bæredygtige...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hos EnergySolution i Tilst lidt uden for Aarhus arbejder en stribe maskinmestre med rådgivning af virksomhedens kunder på såvel det strategiske som det konkrete plan, når det gælder energiplanlægning, projektering og udførelse, og med den bæredygtige omstilling som den store overskrift.<br /><br />»Vi sætter os ned sammen med kunden og definerer nogle klimamål, som de gerne vil opnå, og ud fra dem kan vi så udforme handlingsplaner for eksempelvis CO2-reduktioner, og hvordan produktionen skal bidrage til det. Derudover rådgiver vi også på CSRD, rapportering til EU og en masse aspekter omkring det,« fortæller stifter og chefrådgiver Martin Raaby Skou.<br /><i></i><br /><i>Maskinrummet</i> har talt ham og kollegaen Malte Ruben Kjær, der er projektleder i virksomheden, hvor han også skrev sin bacheloropgave, ligesom de begge er uddannet fra Aarhus Maskinmesterskole, om end med godt 20 års mellemrum.<br /><br />Når EnergySolution rådgiver om potentielle besparelser, er det økonomiske aspekt selvsagt altid vigtigt, men at tilbagebetalingstider i kroner og øre ikke længere er det eneste parameter, kan virksomhedens rådgivere tydeligt mærke. Specielt CO2-regnskabet er kravlet højt op på agendaen.<br /><br />»Det er fed hverdag, vi har her, fordi vi er ude og se nogle tunge processer, men også mindre virksomheder, hvor vi kan gøre en stor forskel gennem data og hjælpe kunden i retning af den grønne omstilling. Så det er meget alsidigt,« siger Malte Ruben Kjær.]]></itunes:summary><itunes:duration>1622</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,csrd,energysolution,karriere,maskinmestre,maskinrummet,omstilling,optimering,rapportering</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/be96167ea99e7cd45a580b04b334d8e8.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>24</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>23# Der er verdensmål i vandet i Aarhus</title><link>https://www.spreaker.com/episode/23-der-er-verdensmal-i-vandet-i-aarhus--56401798</link><description><![CDATA[I efteråret 2021 skrev Maskinmesteren en artikelserie om vandselskabet Aarhus Vands arbejde med FN’s 17 Verdensmål, hvoraf virksomheden er blevet certificeret i målene 6, 11, 13 og 17, mens yderligere ni er en del af den strategiske indsats.<br /><br />Denne udgave af <i>Maskinrummet</i> har besøg af CEO Lars Schrøder og maskinmester og senior projektleder Flemming B. Møller, med hvem vi samler op på indsatsen, både over de seneste to år og fremadrettet, hvor stribevis af større og mindre projekter i ind- og udland byder sig til.<br /><br />»Verdensmålene er jo ikke som sådan noget, jeg går og tænker over i det daglige, men når jeg læser op på dem, så er det jo det, vi gør. I alle projekter arbejder jeg jo på at reducere energiforbrug, reducere vandtab, maksimere vores energiproduktion, øge vores partnerskaber,« siger Flemming B. Møller.<br /><br />Et af de helt store projekter, udsendelsen kommer rundt om, er opførslen af det nye rense- og ressourceanlæg Aarhus ReWater, der efter planen skal åbne (delvist) i 2030 som klodens mest moderne, mest ressourceeffektive og mest bæredygtige spildevandsbehandlingsanlæg. Som sådan skal det også fungere som lokkemad for nye fagfolk i selskabet, herunder naturligvis maskinmestre.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56401798</guid><pubDate>Tue, 08 Aug 2023 10:34:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56401798/23583_aarhus_vand_og_verdensm_lene_mixdown.mp3" length="64977066" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I efteråret 2021 skrev Maskinmesteren en artikelserie om vandselskabet Aarhus Vands arbejde med FN’s 17 Verdensmål, hvoraf virksomheden er blevet certificeret i målene 6, 11, 13 og 17, mens yderligere ni er en del af den strategiske indsats.

Denne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I efteråret 2021 skrev Maskinmesteren en artikelserie om vandselskabet Aarhus Vands arbejde med FN’s 17 Verdensmål, hvoraf virksomheden er blevet certificeret i målene 6, 11, 13 og 17, mens yderligere ni er en del af den strategiske indsats.<br /><br />Denne udgave af <i>Maskinrummet</i> har besøg af CEO Lars Schrøder og maskinmester og senior projektleder Flemming B. Møller, med hvem vi samler op på indsatsen, både over de seneste to år og fremadrettet, hvor stribevis af større og mindre projekter i ind- og udland byder sig til.<br /><br />»Verdensmålene er jo ikke som sådan noget, jeg går og tænker over i det daglige, men når jeg læser op på dem, så er det jo det, vi gør. I alle projekter arbejder jeg jo på at reducere energiforbrug, reducere vandtab, maksimere vores energiproduktion, øge vores partnerskaber,« siger Flemming B. Møller.<br /><br />Et af de helt store projekter, udsendelsen kommer rundt om, er opførslen af det nye rense- og ressourceanlæg Aarhus ReWater, der efter planen skal åbne (delvist) i 2030 som klodens mest moderne, mest ressourceeffektive og mest bæredygtige spildevandsbehandlingsanlæg. Som sådan skal det også fungere som lokkemad for nye fagfolk i selskabet, herunder naturligvis maskinmestre.]]></itunes:summary><itunes:duration>2707</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,omstilling,optimering,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ee9167ae3c9ba625c92c19ac6ce1e3f4.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>23</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#22 Start med det væsentlige i bæredygtigheden</title><link>https://www.spreaker.com/episode/22-start-med-det-vaesentlige-i-baeredygtigheden--56366283</link><description><![CDATA[Hvordan kommer man som smv i gang med den bæredygtige omstilling? Hvad skal man prioritere? Og hvornår? De store spørgsmål taler den udgave af <i>Maskinrummet</i> om med Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory &amp; Assurance Services i PwC, og maskinmester Martin Raaby Skou, der er stifter og chefrådgiver i EnergySolution.<br /><br />Elementer som CSRD, EU’s taksonomi, GHG-kortlægninger og meget andet er noget, både små og større virksomheder skal til at rapportere på inden for ganske få år – nogle allerede fra 2024 – så tiden er inde til at tage fat, hvis man ikke allerede har gjort det, understreger Martin Raaby Skou.<br /><br />»For maskinmestrene handler det om finansiering af projekter. Det er nemlig ikke længere kun kroner og øre, de skal snakke med deres CFO om, det er også, hvordan eksempelvis en produktionsforbedring kan hjælpe virksomheden med at blive mere bæredygtig,« siger han.<br /><br />Vejen til det går både via de store, strategiske beslutninger, og ved at skrue på de små knapper og tænke lean ind i dagligdagen for at hente små forbedringer på drift og vedligehold. Og når virksomhederne får kortlagt deres udledninger, ved de også, hvor de kan sætte ind først, pointerer Erik Thomas Johnson.<br /><br />»Det kan føre til alle mulige uventede gevinster; innovation i produkter og produktionsprocessen, minimering af spild, udskiftning af materialer til billigere, lettere eller stærkere varianter, grønnere transport og så videre. Det har vi set i virksomheder af alle størrelser,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56366283</guid><pubDate>Fri, 04 Aug 2023 08:05:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56366283/23328_b_redygtig_omstilling_s_dan_kommer_virksomhederne_i_gang_v3.mp3" length="68729902" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Hvordan kommer man som smv i gang med den bæredygtige omstilling? Hvad skal man prioritere? Og hvornår? De store spørgsmål taler den udgave af Maskinrummet om med Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory &amp;amp; Assurance...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvordan kommer man som smv i gang med den bæredygtige omstilling? Hvad skal man prioritere? Og hvornår? De store spørgsmål taler den udgave af <i>Maskinrummet</i> om med Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory &amp; Assurance Services i PwC, og maskinmester Martin Raaby Skou, der er stifter og chefrådgiver i EnergySolution.<br /><br />Elementer som CSRD, EU’s taksonomi, GHG-kortlægninger og meget andet er noget, både små og større virksomheder skal til at rapportere på inden for ganske få år – nogle allerede fra 2024 – så tiden er inde til at tage fat, hvis man ikke allerede har gjort det, understreger Martin Raaby Skou.<br /><br />»For maskinmestrene handler det om finansiering af projekter. Det er nemlig ikke længere kun kroner og øre, de skal snakke med deres CFO om, det er også, hvordan eksempelvis en produktionsforbedring kan hjælpe virksomheden med at blive mere bæredygtig,« siger han.<br /><br />Vejen til det går både via de store, strategiske beslutninger, og ved at skrue på de små knapper og tænke lean ind i dagligdagen for at hente små forbedringer på drift og vedligehold. Og når virksomhederne får kortlagt deres udledninger, ved de også, hvor de kan sætte ind først, pointerer Erik Thomas Johnson.<br /><br />»Det kan føre til alle mulige uventede gevinster; innovation i produkter og produktionsprocessen, minimering af spild, udskiftning af materialer til billigere, lettere eller stærkere varianter, grønnere transport og så videre. Det har vi set i virksomheder af alle størrelser,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>2864</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,csrd,ledelse,omstilling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7bfb56aded9a6b7718db836ecb33020b.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>22</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#21 Topchefen ville tilbage til teknikken</title><link>https://www.spreaker.com/episode/21-topchefen-ville-tilbage-til-teknikken--56346200</link><description><![CDATA[Virksomheden EnergySolution, der i dag tæller rundt regnet 30 medarbejdere, blev grundlagt i 2012 af maskinmester Martin Raaby Skou, og hjælper sine kunder i retning af en mere klima- og miljøvenlig profil gennem energieffektiviseringer, optimering af ressourcer, tiltag omkring cirkulær produktion, kortlægning af CO2 og meget andet.<br /><br />I juni 2022, lige oven i EnergySolutions 10-års jubilæum, valgte han imidlertid at træde et skridt til siden, forlade direktørposten og fortsætte som chefrådgiver og medlem af bestyrelsen. Ikke just noget traditionelt skridt at tage som ejerleder i en virksomhed i vækst, men ikke desto mindre det rigtige for ham, fortæller Martin Raaby Skou i denne udgave af <i>Maskinrummet</i>.<br /><br />»Når man har et par ansatte, så kommer man jo selv ud og har fingeren på pulsen, men lige så snart man får +10, så ender man med at være administrativ. Så det har jeg været i en del år, selvom jeg også talte med kunder, men det var aldrig med hænderne nede i materien,« siger han blandt andet.<br /><br />Mens virksomheden voksede, tog Martin Raaby Skou en bestyrelsesuddannelse på Aarhus Universitet, og hørte i den forbindelse om ’det ene skrækscenarie efter det andet’, som han kalder det, om ejerledere, der hyrer direktører ind udefra, og besluttede sig derfor hurtigt for, at det ikke skulle ske for ham.<br /><br />»Jeg skulle ikke være en af dem, der får ansat en marionetdukke, og så selv sidder og trækker i trådene bagved. Jeg ville bare gerne tilbage til at være rådgiver her på kontoret,« fortæller han også.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56346200</guid><pubDate>Fri, 04 Aug 2023 08:03:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56346200/23324_stifter_og_ejer_tr_dte_et_skridt_tilbage_martin_raaby_skou_energysolution.mp3" length="47767002" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Virksomheden EnergySolution, der i dag tæller rundt regnet 30 medarbejdere, blev grundlagt i 2012 af maskinmester Martin Raaby Skou, og hjælper sine kunder i retning af en mere klima- og miljøvenlig profil gennem energieffektiviseringer, optimering af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Virksomheden EnergySolution, der i dag tæller rundt regnet 30 medarbejdere, blev grundlagt i 2012 af maskinmester Martin Raaby Skou, og hjælper sine kunder i retning af en mere klima- og miljøvenlig profil gennem energieffektiviseringer, optimering af ressourcer, tiltag omkring cirkulær produktion, kortlægning af CO2 og meget andet.<br /><br />I juni 2022, lige oven i EnergySolutions 10-års jubilæum, valgte han imidlertid at træde et skridt til siden, forlade direktørposten og fortsætte som chefrådgiver og medlem af bestyrelsen. Ikke just noget traditionelt skridt at tage som ejerleder i en virksomhed i vækst, men ikke desto mindre det rigtige for ham, fortæller Martin Raaby Skou i denne udgave af <i>Maskinrummet</i>.<br /><br />»Når man har et par ansatte, så kommer man jo selv ud og har fingeren på pulsen, men lige så snart man får +10, så ender man med at være administrativ. Så det har jeg været i en del år, selvom jeg også talte med kunder, men det var aldrig med hænderne nede i materien,« siger han blandt andet.<br /><br />Mens virksomheden voksede, tog Martin Raaby Skou en bestyrelsesuddannelse på Aarhus Universitet, og hørte i den forbindelse om ’det ene skrækscenarie efter det andet’, som han kalder det, om ejerledere, der hyrer direktører ind udefra, og besluttede sig derfor hurtigt for, at det ikke skulle ske for ham.<br /><br />»Jeg skulle ikke være en af dem, der får ansat en marionetdukke, og så selv sidder og trækker i trådene bagved. Jeg ville bare gerne tilbage til at være rådgiver her på kontoret,« fortæller han også.]]></itunes:summary><itunes:duration>1990</itunes:duration><itunes:keywords>energieffektiviseringer,energysolutions,karriere,ledelse,maskinrummet</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ba7f4a5c6a3296e7273ee1215336588d.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#20 Her er der åbne døre for maskinmestre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/20-her-er-der-abne-dore-for-maskinmestre--56345574</link><description><![CDATA[Biogasvirksomheden Nature Energy har omkring 80 maskinmestre på lønningslisten, og flere er på vej ind i selskabet, der vokser hastigt i disse år. De mange fagfolk er til stede først og fremmest på Nature Energys 13 anlæg rundt om i Danmark, men i høj grad også på kontorerne i Odense, Aarhus og Støvring samt udlandet.<br /><br />Kim Balsløv Jørgensen og Emilie Mariegaard, som gæster denne udgave af <i>Maskinrummet</i>, er begge en del af Nature Energys rekrutteringsteam, der har særdeles travlt med at hyre nye folk til at understøtte den massive vækst, og i den forbindelse har de et tæt samarbejde med landets maskinmesterskoler.<br /><br />»Maskinmestrene kommer med en bred faglig viden om rigtig, rigtig mange ting, og løsninger på mange områder, som også tit er meget praksisnære. De er også enormt dygtige og hurtige til at lære nyt, og så er de nysgerrige, og det tror jeg er vigtigt i vores branche,« siger Kim Balsløv Jørgensen.<br /><br />Nature Energy ansætter gerne nyuddannede, og for de unges vedkommende er det ikke mindst virksomhedens purpose og et stærkt onboardingprogram, der skal lokke. Arbejdet med den grønne omstilling er således en central grund til at folk søger job i selskabet, fortæller Emilie Mariegaard.<br /><br />»Vi har en virkelig fed case, som der er rigtig mange, der gerne vil være med på. Når man så er en del af virksomheden, så er vores purpose det, der driver os alle sammen, og det vi i fællesskab arbejder henimod, både som maskinmestre, men også i vores team,« siger hun.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56345574</guid><pubDate>Thu, 03 Aug 2023 14:41:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56345574/23596_derfor_er_maskinmestre_vitale_i_den_b_redygtige_omstilling_praktik_og_rekruttering_i_nature_energy_mixdown.mp3" length="49391370" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Biogasvirksomheden Nature Energy har omkring 80 maskinmestre på lønningslisten, og flere er på vej ind i selskabet, der vokser hastigt i disse år. De mange fagfolk er til stede først og fremmest på Nature Energys 13 anlæg rundt om i Danmark, men i høj...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Biogasvirksomheden Nature Energy har omkring 80 maskinmestre på lønningslisten, og flere er på vej ind i selskabet, der vokser hastigt i disse år. De mange fagfolk er til stede først og fremmest på Nature Energys 13 anlæg rundt om i Danmark, men i høj grad også på kontorerne i Odense, Aarhus og Støvring samt udlandet.<br /><br />Kim Balsløv Jørgensen og Emilie Mariegaard, som gæster denne udgave af <i>Maskinrummet</i>, er begge en del af Nature Energys rekrutteringsteam, der har særdeles travlt med at hyre nye folk til at understøtte den massive vækst, og i den forbindelse har de et tæt samarbejde med landets maskinmesterskoler.<br /><br />»Maskinmestrene kommer med en bred faglig viden om rigtig, rigtig mange ting, og løsninger på mange områder, som også tit er meget praksisnære. De er også enormt dygtige og hurtige til at lære nyt, og så er de nysgerrige, og det tror jeg er vigtigt i vores branche,« siger Kim Balsløv Jørgensen.<br /><br />Nature Energy ansætter gerne nyuddannede, og for de unges vedkommende er det ikke mindst virksomhedens purpose og et stærkt onboardingprogram, der skal lokke. Arbejdet med den grønne omstilling er således en central grund til at folk søger job i selskabet, fortæller Emilie Mariegaard.<br /><br />»Vi har en virkelig fed case, som der er rigtig mange, der gerne vil være med på. Når man så er en del af virksomheden, så er vores purpose det, der driver os alle sammen, og det vi i fællesskab arbejder henimod, både som maskinmestre, men også i vores team,« siger hun.]]></itunes:summary><itunes:duration>2058</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,balsløv,emilie,energy,jørgensen,karriere,kim,mariegaard,maskinmestre,maskinrummet,nature,omstilling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8b2d24f838d6c824f7a7383bd5d861d7.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#19 Fuld (bio)gas på udviklingen stiller krav til maskinmestre</title><link>https://www.spreaker.com/episode/19-fuld-bio-gas-pa-udviklingen-stiller-krav-til-maskinmestre--56345554</link><description><![CDATA[Nature Energy arbejder med netop biogasproduktion gennem design, udvikling, byggeri og drift af storskalaanlæg, der kan levere både flydende og komprimeret brændstof til fly, busser og lastbiler, og til produktion af mere klimavenlig strøm og varme.<br /><br />Virksomheden tæller i dag over 500 ansatte, hvoraf ca. 80 er maskinmestre. Det er en ret høj andel af medarbejderstyrken, og bestemt ingen tilfældighed, understreger selskabets direktør, Ole Hvelplund, som <i>Maskinrummet</i> har talt med på selskabets hovedkontor i Odense.<br /><br />»Der fungerer godt for os at tage maskinmestre ind og vi vil rigtig gerne have endnu flere. Faktisk tænker jeg, at det er en fejl, at jeg ikke selv er blevet maskinmester. Interessen for teknik ligger dybt i mig, og jeg har mange gange været misundelig på dem, der har taget den uddannelse,« siger han.<br /><br />Fremtiden ser lys ud for Nature Energy, hvor væksten fortsætter, fordi man indtil videre har haft relativt let ved at skaffe nye medarbejdere. Det skyldes, mener Ole Hvelplund, kombinationen af et job med mening i den grønne omstilling, og et internationalt perspektiv i en virksomhed med anlæg undervejs i Tyskland, Polen, Sverige og Nordamerika.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56345554</guid><pubDate>Thu, 03 Aug 2023 07:52:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56345554/23594_n_r_affald_skaber_v_rdi_b_redygtig_fremtid_med_biogas_og_maskinmestre_mixdown.mp3" length="47765538" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Nature Energy arbejder med netop biogasproduktion gennem design, udvikling, byggeri og drift af storskalaanlæg, der kan levere både flydende og komprimeret brændstof til fly, busser og lastbiler, og til produktion af mere klimavenlig strøm og varme....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nature Energy arbejder med netop biogasproduktion gennem design, udvikling, byggeri og drift af storskalaanlæg, der kan levere både flydende og komprimeret brændstof til fly, busser og lastbiler, og til produktion af mere klimavenlig strøm og varme.<br /><br />Virksomheden tæller i dag over 500 ansatte, hvoraf ca. 80 er maskinmestre. Det er en ret høj andel af medarbejderstyrken, og bestemt ingen tilfældighed, understreger selskabets direktør, Ole Hvelplund, som <i>Maskinrummet</i> har talt med på selskabets hovedkontor i Odense.<br /><br />»Der fungerer godt for os at tage maskinmestre ind og vi vil rigtig gerne have endnu flere. Faktisk tænker jeg, at det er en fejl, at jeg ikke selv er blevet maskinmester. Interessen for teknik ligger dybt i mig, og jeg har mange gange været misundelig på dem, der har taget den uddannelse,« siger han.<br /><br />Fremtiden ser lys ud for Nature Energy, hvor væksten fortsætter, fordi man indtil videre har haft relativt let ved at skaffe nye medarbejdere. Det skyldes, mener Ole Hvelplund, kombinationen af et job med mening i den grønne omstilling, og et internationalt perspektiv i en virksomhed med anlæg undervejs i Tyskland, Polen, Sverige og Nordamerika.]]></itunes:summary><itunes:duration>1990</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,biogasproduktion,energy,forening,grønne,hvelplund,karriere,maskinmester,maskinmestrenes,nature,ole,omstilling,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/374b720332448adaef61ef1849897b2d.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#18 Data og nye brændsler skal forbedre shippingbranchen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/18-data-og-nye-braendsler-skal-forbedre-shippingbranchen--56023558</link><description><![CDATA[I denne udsendelse taler <i>Maskinrummet</i> med Michele Francioni, der er SVP for Cost Optimization &amp; Process Improvement i MSC Cruises, hvis nye flagskib, MSC Euribia, i starten af juni blev officielt navngivet i Københavns havn.<br /><br />Som marinearkitekt med en master i marine engineering er han – nok ikke overraskende – svært begejstret for det massive fartøj og de mange energi-, klima- og miljøfokuserede løsninger ombord, der alle sammen skal pege den meget energiintensive krydstogtindustri en mere bæredygtig retning fremadrettet.<br /><br />Det gælder ikke mindst brændstoffet i tanken, der på jomfruturen fra værftet i Frankrig til København bestod af 400 ton bio-LNG produceret på husdyrgødning, hvilket i princippet gjorde turen netto CO2-neutral, når man medregner emissionsreduktionerne i kædens første led.<br /><br />Den biogene version af LNG er dog endnu ikke tilgængelig i stor skala, så fremadrettet skal Euribia sejle på fossil LNG, der sparer omgivelserne for store mængder NOx (85 procent mindre), SOx (reelt elimineret) og CO2e (omkring 20 procent mindre). Den gør man i øvrigt alt, hvad man kan for at bruge mindst mulig af.<br /><br />»Det har krævet yderligere initiativer omkring drifts- og energieffektivitet, hvor vi er et hold på syv personer, der har arbejdet sammen med kaptajnen, maskinchefen og besætningen for at optimere hver eneste detalje omkring energien, og det har været fantastisk,« siger Michele Francioni.<br /><i></i><br /><i>Obs: Udsendelsen er på engelsk.</i>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56023558</guid><pubDate>Fri, 07 Jul 2023 06:56:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56023558/23609_michele_francioni_msc_euribia_mixdown.mp3" length="25180850" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne udsendelse taler Maskinrummet med Michele Francioni, der er SVP for Cost Optimization &amp;amp; Process Improvement i MSC Cruises, hvis nye flagskib, MSC Euribia, i starten af juni blev officielt navngivet i Københavns havn.

Som marinearkitekt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne udsendelse taler <i>Maskinrummet</i> med Michele Francioni, der er SVP for Cost Optimization &amp; Process Improvement i MSC Cruises, hvis nye flagskib, MSC Euribia, i starten af juni blev officielt navngivet i Københavns havn.<br /><br />Som marinearkitekt med en master i marine engineering er han – nok ikke overraskende – svært begejstret for det massive fartøj og de mange energi-, klima- og miljøfokuserede løsninger ombord, der alle sammen skal pege den meget energiintensive krydstogtindustri en mere bæredygtig retning fremadrettet.<br /><br />Det gælder ikke mindst brændstoffet i tanken, der på jomfruturen fra værftet i Frankrig til København bestod af 400 ton bio-LNG produceret på husdyrgødning, hvilket i princippet gjorde turen netto CO2-neutral, når man medregner emissionsreduktionerne i kædens første led.<br /><br />Den biogene version af LNG er dog endnu ikke tilgængelig i stor skala, så fremadrettet skal Euribia sejle på fossil LNG, der sparer omgivelserne for store mængder NOx (85 procent mindre), SOx (reelt elimineret) og CO2e (omkring 20 procent mindre). Den gør man i øvrigt alt, hvad man kan for at bruge mindst mulig af.<br /><br />»Det har krævet yderligere initiativer omkring drifts- og energieffektivitet, hvor vi er et hold på syv personer, der har arbejdet sammen med kaptajnen, maskinchefen og besætningen for at optimere hver eneste detalje omkring energien, og det har været fantastisk,« siger Michele Francioni.<br /><i></i><br /><i>Obs: Udsendelsen er på engelsk.</i>]]></itunes:summary><itunes:duration>1049</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,cruises,euribia,francioni,maskinmesteren,maskinrummet,michele,msc,omstilling,optimering,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/76498e9bf39d1c68c76ddf5f635520e1.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#17 Fremtidens maritime brændsler er på vej</title><link>https://www.spreaker.com/episode/17-fremtidens-maritime-braendsler-er-pa-vej--55993686</link><description><![CDATA[Rederiet MSC Cruises nye flagskib, det 331 meter lange MSC Euribia, er konstrueret til at være det mest energieffektive krydstogtskib i verden ved søsætningen i juni i år, med hovedmotorer drevet af LNG (flydende naturgas, som pt. er det reneste skibsbrændstof tilgængeligt i stor skala) og dertil en række teknologier og løsninger, der skal minimere påvirkningen af luft- og vandmiljø.<br /><br />Motorerne er bygget af finske Wärtsilä, så for at høre mere om dem – og overvejelserne rundt om – har <i>Maskinrummet</i> talt med Maikel Arts, der er General Manager Technical Sales for cruisesegmentet i virksomheden, ombord på Euribia på hendes jomfrutur fra værftet Chantiers de l'Atlantique i det vestlige Frankrig til København.<br /><br />»Bæredygtighed er en af hjørnestenene i konstruktionen af det her fartøj, lige fra design til selve bygningen, og det er MSC’s hidtil mest bæredygtige med de laveste udledninger pr. passager. Wärtsilä har bidraget ved at levere vores dual fuel-motorer, der kan køre på to slags brændstoffer: LNG og diesel som backup,« forklarer han.<br /><br />Lyt med for at høre mere om de fire motorer ombord på MSC Euribia, tankerne om fremtidens maritime brændsler og dekarboniseringen af shippingsektoren. <br /><i></i><br /><i>Obs: Udsendelsen er på engelsk.</i>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/55993686</guid><pubDate>Tue, 04 Jul 2023 12:42:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/55993686/23557_verdens_st_rste_krydstogtskib.mp3" length="41701354" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Rederiet MSC Cruises nye flagskib, det 331 meter lange MSC Euribia, er konstrueret til at være det mest energieffektive krydstogtskib i verden ved søsætningen i juni i år, med hovedmotorer drevet af LNG (flydende naturgas, som pt. er det reneste...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Rederiet MSC Cruises nye flagskib, det 331 meter lange MSC Euribia, er konstrueret til at være det mest energieffektive krydstogtskib i verden ved søsætningen i juni i år, med hovedmotorer drevet af LNG (flydende naturgas, som pt. er det reneste skibsbrændstof tilgængeligt i stor skala) og dertil en række teknologier og løsninger, der skal minimere påvirkningen af luft- og vandmiljø.<br /><br />Motorerne er bygget af finske Wärtsilä, så for at høre mere om dem – og overvejelserne rundt om – har <i>Maskinrummet</i> talt med Maikel Arts, der er General Manager Technical Sales for cruisesegmentet i virksomheden, ombord på Euribia på hendes jomfrutur fra værftet Chantiers de l'Atlantique i det vestlige Frankrig til København.<br /><br />»Bæredygtighed er en af hjørnestenene i konstruktionen af det her fartøj, lige fra design til selve bygningen, og det er MSC’s hidtil mest bæredygtige med de laveste udledninger pr. passager. Wärtsilä har bidraget ved at levere vores dual fuel-motorer, der kan køre på to slags brændstoffer: LNG og diesel som backup,« forklarer han.<br /><br />Lyt med for at høre mere om de fire motorer ombord på MSC Euribia, tankerne om fremtidens maritime brændsler og dekarboniseringen af shippingsektoren. <br /><i></i><br /><i>Obs: Udsendelsen er på engelsk.</i>]]></itunes:summary><itunes:duration>1738</itunes:duration><itunes:keywords>arts,bæredygtig,cruises,euribia,krydstogtskib,maikel,msc,omstilling,optimering,teknologi,wärtsilä</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fdd9365d8f8b7213913e7c5961954b98.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#16 Maskinmestre er eftertragtede for bæredygtigheden i Novo Nordisk - del 3</title><link>https://www.spreaker.com/episode/16-maskinmestre-er-eftertragtede-for-baeredygtigheden-i-novo-nordisk-del-3--54374339</link><description><![CDATA[I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> taler vi med maskinmestrene Niels Cilius Fleischer Bredtoft og Peter Schou Olsen, der begge er ansat om Maintenance Responsible på Novo Nordisks site i Måløv, hvor de har forskellige ansvarsområder omkring drift og vedligehold af diverse anlæg på fabrikker, laboratorier og i kontorbygninger.<br /><br />På sitet råder Novo over 34 store og små bygninger med i alt ca. 130.000 kvadratmeter ikke mindst forskningsfaciliteter, det hele spækket med el- og gaskedler, ventilationsanlæg, nødgeneratorer, UPS-anlæg, varmeforsyning, trykluft, vakuum og andet, så der er nok at optimere på.<br /><br />Konkret er man lige nu ved at bevæge sig fra tids- til tilstandsbaseret vedligehold, der på linje med optimering af de forskellige anlæg skal bidrage til den grønne omstilling i Novo Nordisk. I den forbindelse er der i den grad brug for fagfolk som Niels Bredtoft og Peter Schou Olsen.<br /><br />»Det er som om, at man er kommet i højere kurs som maskinmester; vi er blevet lidt mere eftertragtede. Ikke at man ikke var det førhen, men alligevel. Bare i vores afdeling er vi gået fra én maskinmester til seks-syv stykker i dag, og det siger jo lidt om udviklingen,« fortæller Niels Bredtoft blandt andet i udsendelsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/54374339</guid><pubDate>Wed, 14 Jun 2023 08:41:10 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54374339/23478_maskinmester_hos_novo_nordisk_del3.mp3" length="38946806" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne udgave af Maskinrummet taler vi med maskinmestrene Niels Cilius Fleischer Bredtoft og Peter Schou Olsen, der begge er ansat om Maintenance Responsible på Novo Nordisks site i Måløv, hvor de har forskellige ansvarsområder omkring drift og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> taler vi med maskinmestrene Niels Cilius Fleischer Bredtoft og Peter Schou Olsen, der begge er ansat om Maintenance Responsible på Novo Nordisks site i Måløv, hvor de har forskellige ansvarsområder omkring drift og vedligehold af diverse anlæg på fabrikker, laboratorier og i kontorbygninger.<br /><br />På sitet råder Novo over 34 store og små bygninger med i alt ca. 130.000 kvadratmeter ikke mindst forskningsfaciliteter, det hele spækket med el- og gaskedler, ventilationsanlæg, nødgeneratorer, UPS-anlæg, varmeforsyning, trykluft, vakuum og andet, så der er nok at optimere på.<br /><br />Konkret er man lige nu ved at bevæge sig fra tids- til tilstandsbaseret vedligehold, der på linje med optimering af de forskellige anlæg skal bidrage til den grønne omstilling i Novo Nordisk. I den forbindelse er der i den grad brug for fagfolk som Niels Bredtoft og Peter Schou Olsen.<br /><br />»Det er som om, at man er kommet i højere kurs som maskinmester; vi er blevet lidt mere eftertragtede. Ikke at man ikke var det førhen, men alligevel. Bare i vores afdeling er vi gået fra én maskinmester til seks-syv stykker i dag, og det siger jo lidt om udviklingen,« fortæller Niels Bredtoft blandt andet i udsendelsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1623</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,omstilling,optimering,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/24407d15aa94ca9275d1c9bcc0525f29.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#15 En uddannelse i fremtidens energi</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/15-en-uddannelse-i-fremtidens-energi/</link><description><![CDATA[Sammen med Aarhus Maskinmesterskole er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) i fuld gang med at udvikle ny diplomuddannelse inden for netop Power-to-X, der skal opkvalificere maskinmestre og andre fagfolk til at arbejde med den vigtige energiteknologi. På FMS har <i>Maskinrummet</i> talt med rektor, Jens Færgemand, og lektor Lars Jenry Petersen, der begge er tilknyttet den kommende uddannelse, hvor de første studerende efter planen skal starte i januar 2024. »For 10 år siden var der jo ingen, der kendte begrebet Power-to-X, så det er noget nyt, der kommer ind, og der kan vi se et efter/videreuddannelsesbehov. Så vi skal have folk tilbage på skolebænken, og det giver også mening, fordi vi jo skal være længere på arbejdsmarkedet i fremtiden,« siger Lars Jenry Petersen. Jens Færgemand har selv været med til at interviewe nogle virksomheder om deres behov, når det kommer til kompetencer og viden om Power-to-X, og er på den baggrund sikker på, at Power-to-X-uddannelsen vil blive efterspurgt. »Bare det, at vi har omtalt den kommende diplomuddannelse, har givet henvendelser fra folk, der gerne vil tage uddannelsen, så det er jo gode tegn. Og det er også det, vi kan fornemme, når vi taler med virksomhederne; at de gerne vil bakke op om den,« siger han.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53955478</guid><pubDate>Mon, 22 May 2023 07:49:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53955478/23302_ny_diplomudd_i_ptx.mp3" length="38619833" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Sammen med Aarhus Maskinmesterskole er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) i fuld gang med at udvikle ny diplomuddannelse inden for netop Power-to-X, der skal opkvalificere maskinmestre og andre fagfolk til at arbejde med den vigtige energiteknologi....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Sammen med Aarhus Maskinmesterskole er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) i fuld gang med at udvikle ny diplomuddannelse inden for netop Power-to-X, der skal opkvalificere maskinmestre og andre fagfolk til at arbejde med den vigtige energiteknologi. På FMS har <i>Maskinrummet</i> talt med rektor, Jens Færgemand, og lektor Lars Jenry Petersen, der begge er tilknyttet den kommende uddannelse, hvor de første studerende efter planen skal starte i januar 2024. »For 10 år siden var der jo ingen, der kendte begrebet Power-to-X, så det er noget nyt, der kommer ind, og der kan vi se et efter/videreuddannelsesbehov. Så vi skal have folk tilbage på skolebænken, og det giver også mening, fordi vi jo skal være længere på arbejdsmarkedet i fremtiden,« siger Lars Jenry Petersen. Jens Færgemand har selv været med til at interviewe nogle virksomheder om deres behov, når det kommer til kompetencer og viden om Power-to-X, og er på den baggrund sikker på, at Power-to-X-uddannelsen vil blive efterspurgt. »Bare det, at vi har omtalt den kommende diplomuddannelse, har givet henvendelser fra folk, der gerne vil tage uddannelsen, så det er jo gode tegn. Og det er også det, vi kan fornemme, når vi taler med virksomhederne; at de gerne vil bakke op om den,« siger han.]]></itunes:summary><itunes:duration>1609</itunes:duration><itunes:keywords>aarhus,bæredygtig,diplomuddannelse,fredericia,karriere,maskinmesterskole,maskinrummet,omstilling,power-to-x,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b23d7f4a3a429d32277024c2b76583b6.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#14 Bæredygtighed rammer også din virksomhed</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/14-the-big-change/</link><description><![CDATA[Ingen virksomheder kan ignorere bæredygtighed, så man skal gøre op med sig selv, om man vil være first mover eller sidde længere nede i bussen. For kommer man ikke med, bliver det særdeles svært at være konkurrencedygtig og relevant på sigt. Det er budskabet fra Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory &amp; Assurance Services i PWC, i denne udgave af <i>Maskinrummet,</i> hvor han beretter om de store forandringer, de er på vej i den måde, hvorpå danske virksomheder skal forholde sig til bæredygtighed, dataindsamling og rapportering om eksempelvis CO2-udledning. »Om bæredygtighed bliver en <i>license to operate</i> eller en mulighed for differentiering, så kommer det til at ramme din virksomhed, uanset hvilken branche du er i. Den store opgave for ledelsesteamet er at finde ud af: hvor er vi nu, og hvor vil vi gerne hen,« siger han blandt andet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53649350</guid><pubDate>Sun, 21 May 2023 07:55:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53649350/23339_the_big_change_perspektivering_af_esg_med_erik_johnson_mixdown.mp3" length="39411340" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Ingen virksomheder kan ignorere bæredygtighed, så man skal gøre op med sig selv, om man vil være first mover eller sidde længere nede i bussen. For kommer man ikke med, bliver det særdeles svært at være konkurrencedygtig og relevant på sigt. Det er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ingen virksomheder kan ignorere bæredygtighed, så man skal gøre op med sig selv, om man vil være first mover eller sidde længere nede i bussen. For kommer man ikke med, bliver det særdeles svært at være konkurrencedygtig og relevant på sigt. Det er budskabet fra Erik Thomas Johnson, der er Director for Sustainability Advisory &amp; Assurance Services i PWC, i denne udgave af <i>Maskinrummet,</i> hvor han beretter om de store forandringer, de er på vej i den måde, hvorpå danske virksomheder skal forholde sig til bæredygtighed, dataindsamling og rapportering om eksempelvis CO2-udledning. »Om bæredygtighed bliver en <i>license to operate</i> eller en mulighed for differentiering, så kommer det til at ramme din virksomhed, uanset hvilken branche du er i. Den store opgave for ledelsesteamet er at finde ud af: hvor er vi nu, og hvor vil vi gerne hen,« siger han blandt andet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1642</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,bæredygtighed,ledelse,maskinmester,maskinrummet,mmf,omstilling</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/346ffef2d359ed88ebb001478beb1884.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#13 Netværk med værdi for både aktiver og organisation</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/netvaerk-med-vaerdi-for-baade-aktiver-og-organisation/</link><description><![CDATA[Et af de tilbud, som medlemmerne af Maskinmestrenes Forening i mange år har sat stor pris på at kunne benytte sig af, er at deltage i foreningens mange forskellige faglige netværk. I denne udsendelse taler <i>Maskinrummet</i> med Lektor Lars Jenry Petersen fra Fredericia Maskinmesterskole, der er koordinator for Netværk for Asset Management. Netværket henvender sig til alle maskinmestre, der arbejder med eller har interesse for drift, vedligehold og optimering af diverse aktiver, eksempelvis i form af større energi- eller produktionsanlæg. I foråret 2023 har Netværk for Asset Management indtil videre to aktiviteter på programmet: Dels et besøg hos Frederiksberg Forsyning i slutningen af maj for at lære om deres tilgang til området, dels et tilsvarende på Gas Storage Denmarks lager i Lille Torup i Nordjylland. »Det er jo netop den slags ting, vi kan nørde med i de her netværk, hvor folk møder ligesindede fra industrien. Gas Storage kan fortælle om deres udfordringer og gevinster ved at blive certificerede, for det har jo krævet nogle ressourcer, og hvordan de kan mærke det i organisationen, så det bliver spændende,« siger Lars Jenry Petersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53649369</guid><pubDate>Wed, 26 Apr 2023 07:53:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53649369/23335_v_rdi_af_deltagelse_i_netv_rk_for_am_mixdown.mp3" length="30697214" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Et af de tilbud, som medlemmerne af Maskinmestrenes Forening i mange år har sat stor pris på at kunne benytte sig af, er at deltage i foreningens mange forskellige faglige netværk. I denne udsendelse taler Maskinrummet med Lektor Lars Jenry Petersen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Et af de tilbud, som medlemmerne af Maskinmestrenes Forening i mange år har sat stor pris på at kunne benytte sig af, er at deltage i foreningens mange forskellige faglige netværk. I denne udsendelse taler <i>Maskinrummet</i> med Lektor Lars Jenry Petersen fra Fredericia Maskinmesterskole, der er koordinator for Netværk for Asset Management. Netværket henvender sig til alle maskinmestre, der arbejder med eller har interesse for drift, vedligehold og optimering af diverse aktiver, eksempelvis i form af større energi- eller produktionsanlæg. I foråret 2023 har Netværk for Asset Management indtil videre to aktiviteter på programmet: Dels et besøg hos Frederiksberg Forsyning i slutningen af maj for at lære om deres tilgang til området, dels et tilsvarende på Gas Storage Denmarks lager i Lille Torup i Nordjylland. »Det er jo netop den slags ting, vi kan nørde med i de her netværk, hvor folk møder ligesindede fra industrien. Gas Storage kan fortælle om deres udfordringer og gevinster ved at blive certificerede, for det har jo krævet nogle ressourcer, og hvordan de kan mærke det i organisationen, så det bliver spændende,« siger Lars Jenry Petersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1279</itunes:duration><itunes:keywords>asset,fritid,management,maskinmester,maskinrummet,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1e291e01bd0c68211b711aaebc09d5f7.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#12 Fremtidens maskinmester er stadig… maskinmester</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/fremtidens-maskinmester-er-stadig-maskinmester/</link><description><![CDATA[I anledning af Maskinmestrenes Forenings 150-års jubilæum i år har <i>Maskinrummet</i> talt med foreningens formand, Lars Have Hansen, og rektor på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), Jens Færgemand, om uddannelsens historie, nutid og ikke mindst fremtid. For hvad er det egentlig for typer af maskinmestre, der skal uddannes til at håndtere fremtidens teknologier – og ikke mindst den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer skolerne, at de kan følge med samfundets store – og stadig stigende – efterspørgsel på maskinmestre uden at gå på kompromis med kvaliteten eller bredden i uddannelsen? Det er der selvsagt ikke nogen hurtige svar på, så i udsendelsen kommer de to erfarne maskinmestre rundt om en lang række aspekter, professionen og uddannelsesinstitutionerne i deres optik er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Det gælder eksempelvis at blive bedre til at tale ind i det formål, som flere og flere unge søger efter i deres arbejdsliv. »Som maskinmester kan man se, at man gør en forskel, og man kan få direkte tilbagemeldinger på sit arbejde. Det med den gode løn, man kan få, tror jeg ikke bider så meget på de unge mennesker, som det at have et <i>purpose</i>, og at kunne gøre en forskel for miljøet, bæredygtigheden og så videre,« siger Lars Have Hansen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53649845</guid><pubDate>Wed, 26 Apr 2023 07:39:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53649845/23275_uddannelse_af_fremtidens_maskinmestre.mp3" length="69192628" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I anledning af Maskinmestrenes Forenings 150-års jubilæum i år har Maskinrummet talt med foreningens formand, Lars Have Hansen, og rektor på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), Jens Færgemand, om uddannelsens historie, nutid og ikke mindst fremtid....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I anledning af Maskinmestrenes Forenings 150-års jubilæum i år har <i>Maskinrummet</i> talt med foreningens formand, Lars Have Hansen, og rektor på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), Jens Færgemand, om uddannelsens historie, nutid og ikke mindst fremtid. For hvad er det egentlig for typer af maskinmestre, der skal uddannes til at håndtere fremtidens teknologier – og ikke mindst den bæredygtige omstilling? Og hvordan sikrer skolerne, at de kan følge med samfundets store – og stadig stigende – efterspørgsel på maskinmestre uden at gå på kompromis med kvaliteten eller bredden i uddannelsen? Det er der selvsagt ikke nogen hurtige svar på, så i udsendelsen kommer de to erfarne maskinmestre rundt om en lang række aspekter, professionen og uddannelsesinstitutionerne i deres optik er nødt til at forholde sig til i fremtiden. Det gælder eksempelvis at blive bedre til at tale ind i det formål, som flere og flere unge søger efter i deres arbejdsliv. »Som maskinmester kan man se, at man gør en forskel, og man kan få direkte tilbagemeldinger på sit arbejde. Det med den gode løn, man kan få, tror jeg ikke bider så meget på de unge mennesker, som det at have et <i>purpose</i>, og at kunne gøre en forskel for miljøet, bæredygtigheden og så videre,« siger Lars Have Hansen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2883</itunes:duration><itunes:keywords>formand,fremtidens,hansen,have,lars,maskinmester,teknologier</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/70d14aa9bafaa31bdae11625c450ede7.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#11 Med kulde og evner følger stort ansvar</title><link>https://www.spreaker.com/episode/11-med-kulde-og-evner-folger-stort-ansvar--53649464</link><description><![CDATA[I denne udsendelse møder <i>Maskinrummet</i> Peter Emil Frank og Timo Schaedla, der er maskinmestrene i det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit og med til at løfte den massive opgave med at levere el, vand og varme til indbyggerne på verdens største ø, fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord. Her kan det som bekendt blive særdeles koldt i vintermånederne, så forsyningssikkerheden skal altid være i top, samtidig med at man prioriterer at udfase brugen af olie og gas, blandt andet ved at udbygge fjernvarmenettet i hovedstaden Nuuk, som vokser markant i disse år. Med deres uddannelse i bagagen føler begge sig perfekt klædt på til de mange forskellige opgaver, de støder på, og som kræver, at man kan tænke ud af boksen og få nogle løsninger på plads på egen hånd. »Specielt det, vi lærer på uddannelsen med at være struktureret, at organisere sit arbejde, så man når i mål med alle sine opgaver, det er helt klart noget, jeg har fået stor brug for her i Nukissiorfiit, og generelt fornemmer jeg, at det er et behov at man kan ting hele vejen rundt, fordi der ikke altid er en ekspert, man kan spørge om hjælp,« siger Peter Emil Frank eksempelvis.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53649464</guid><pubDate>Wed, 26 Apr 2023 07:38:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53649464/23331_podcast_og_artikel_maskinmestrene_peter_og_timo.mp3" length="43233696" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne udsendelse møder Maskinrummet Peter Emil Frank og Timo Schaedla, der er maskinmestrene i det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit og med til at løfte den massive opgave med at levere el, vand og varme til indbyggerne på verdens største...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne udsendelse møder <i>Maskinrummet</i> Peter Emil Frank og Timo Schaedla, der er maskinmestrene i det grønlandske forsyningsselskab Nukissiorfiit og med til at løfte den massive opgave med at levere el, vand og varme til indbyggerne på verdens største ø, fra Nanortalik i syd til Qaanaaq i nord. Her kan det som bekendt blive særdeles koldt i vintermånederne, så forsyningssikkerheden skal altid være i top, samtidig med at man prioriterer at udfase brugen af olie og gas, blandt andet ved at udbygge fjernvarmenettet i hovedstaden Nuuk, som vokser markant i disse år. Med deres uddannelse i bagagen føler begge sig perfekt klædt på til de mange forskellige opgaver, de støder på, og som kræver, at man kan tænke ud af boksen og få nogle løsninger på plads på egen hånd. »Specielt det, vi lærer på uddannelsen med at være struktureret, at organisere sit arbejde, så man når i mål med alle sine opgaver, det er helt klart noget, jeg har fået stor brug for her i Nukissiorfiit, og generelt fornemmer jeg, at det er et behov at man kan ting hele vejen rundt, fordi der ikke altid er en ekspert, man kan spørge om hjælp,« siger Peter Emil Frank eksempelvis.]]></itunes:summary><itunes:duration>1801</itunes:duration><itunes:keywords>fjernvarme,forening,grønland,maskinmester,maskinmestrenes,maskinrummet</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cde8793691d0dbfd923e5224f5396f8a.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#10 Teknisk forståelse som input til god ledelse</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/teknisk-forstaaelse-som-input-til-god-ledelse/</link><description><![CDATA[Head of Fleet Management i rederiet Royal Arctic Line, Anders Bay Larsen, er uddannet dual seniorofficer fra SIMAC og netop kombinationen af en maskinmester og en skibsfører, kombineret med konkret erfaring fra forskellige skibe i flåden, giver ham en noget nær perfekt ballast til lederjobbet. Anders Bay Larsen, som <i>Maskinrummet</i> har mødt i Grønland, har det daglige ansvar for rederiets 12 fartøjer og i alt godt 250 besætningsmedlemmer, ligesom han er en del af Royal Arctic Lines direktion og derfor med i de strategiske beslutninger i virksomheden, eksempelvis når det gælder den grønne omstilling. »Det giver nogle gode fordele at have forståelsen og kunne sætte sig ind i de problemstillinger og opgaver, der måtte være på skibene. Det har jeg så bygget videre på, og det kendskab til tingene, jeg har fra at have været ude at sejle, giver et godt input til det, jeg sidder med i dag,« siger han blandt andet i udsendelsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53282348</guid><pubDate>Fri, 24 Mar 2023 10:28:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53282348/230317_podcast_anders_bay_larsen.mp3" length="38142647" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Head of Fleet Management i rederiet Royal Arctic Line, Anders Bay Larsen, er uddannet dual seniorofficer fra SIMAC og netop kombinationen af en maskinmester og en skibsfører, kombineret med konkret erfaring fra forskellige skibe i flåden, giver ham en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Head of Fleet Management i rederiet Royal Arctic Line, Anders Bay Larsen, er uddannet dual seniorofficer fra SIMAC og netop kombinationen af en maskinmester og en skibsfører, kombineret med konkret erfaring fra forskellige skibe i flåden, giver ham en noget nær perfekt ballast til lederjobbet. Anders Bay Larsen, som <i>Maskinrummet</i> har mødt i Grønland, har det daglige ansvar for rederiets 12 fartøjer og i alt godt 250 besætningsmedlemmer, ligesom han er en del af Royal Arctic Lines direktion og derfor med i de strategiske beslutninger i virksomheden, eksempelvis når det gælder den grønne omstilling. »Det giver nogle gode fordele at have forståelsen og kunne sætte sig ind i de problemstillinger og opgaver, der måtte være på skibene. Det har jeg så bygget videre på, og det kendskab til tingene, jeg har fra at have været ude at sejle, giver et godt input til det, jeg sidder med i dag,« siger han blandt andet i udsendelsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1589</itunes:duration><itunes:keywords>arctic,direktion,flåde,forening,grønland,ledelse,line,maskinmester,maskinmestrenes,mmf,royal,seniorofficer,shipping,simac,strategi,virksomhed</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/23f752ac04d3610e2b4f8ea7d875f0c3.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#09 Få selskab på ledelsesvejen</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/faa-selskab-paa-ledelsesvejen/</link><description><![CDATA[Som leder – eller med ambitioner om at blive det – er input udefra af stor værdi, ligesom det at have et netværk af ligesindede at sparre med om de store beslutninger er nærmest uundværligt, ikke mindst i industrien og de tekniske brancher, hvor maskinmestrene huserer. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> taler vi derfor med Jimmy Warming, der er medejer af og forretningsudvikler i virksomheden Kudsk og ikke mindst koordinator for Ledelse Øst under Maskinmestrenes Forening. Han ser frem til et 2023 med møder om blandt andet personaleledelse, strategisk ledelse og vedligeholdelsesledelse i netværket, hvor hans centrale målsætninger handler om, at deltagerne kan snakke om sager fra den virkelige verden, og på den baggrund både give noget af sig selv og få noget med hjem igen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52835562</guid><pubDate>Thu, 02 Mar 2023 09:06:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52835562/jimmy_warming_podcast_mixdown.mp3" length="30574415" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Som leder – eller med ambitioner om at blive det – er input udefra af stor værdi, ligesom det at have et netværk af ligesindede at sparre med om de store beslutninger er nærmest uundværligt, ikke mindst i industrien og de tekniske brancher, hvor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Som leder – eller med ambitioner om at blive det – er input udefra af stor værdi, ligesom det at have et netværk af ligesindede at sparre med om de store beslutninger er nærmest uundværligt, ikke mindst i industrien og de tekniske brancher, hvor maskinmestrene huserer. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> taler vi derfor med Jimmy Warming, der er medejer af og forretningsudvikler i virksomheden Kudsk og ikke mindst koordinator for Ledelse Øst under Maskinmestrenes Forening. Han ser frem til et 2023 med møder om blandt andet personaleledelse, strategisk ledelse og vedligeholdelsesledelse i netværket, hvor hans centrale målsætninger handler om, at deltagerne kan snakke om sager fra den virkelige verden, og på den baggrund både give noget af sig selv og få noget med hjem igen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1274</itunes:duration><itunes:keywords>forening,ledelse,maskinmester,maskinmestrenes,maskinrummet,mmf,personaleledelse,vedligeholdsledelse,warming</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f2ad3d58a1a738069ee85312bc695f7d.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#08 En snak om automation ledte Mads ind i pharmaindustrien</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/en-snak-om-automation-ledte-mads-ind-i-pharmaindustrien/</link><description><![CDATA[33-årige Mads Rohmann Jensen er endnu et bevis på, at en uddannelse til maskinmester kan føre i mange forskellige retninger. Siden han blev færdig fra Aarhus Maskinmesterskole i 2016, har han således gjort karriere i det rådgivende ingeniørfirma AFRY, hvor han i dag er sektionschef inden for pharma og life science i København. AFRY rådgiver på en bred vifte af områder inden for energi-, infrastruktur- og industrisektoren, men var for Mads en ret ukendt størrelse indtil han mødte en repræsentant for virksomheden på en jobmesse på Navitas et par måneder inden han var færdig med studierne. I udsendelsen fortæller Mads blandt andet om sin vej ind i AFRY, mødet med en fantastisk chef i Kalundborg, og arbejdet med selv at starte en dedikeret pharmaprocesafdeling op. Det omfattede ikke mindst den spændende opgave med at sætte sig eget hold, naturligvis med adskillige maskinmestre.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824624</guid><pubDate>Wed, 01 Mar 2023 12:49:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824624/22818_mads_rohmann_jensen_podcast.mp3" length="48230771" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>33-årige Mads Rohmann Jensen er endnu et bevis på, at en uddannelse til maskinmester kan føre i mange forskellige retninger. Siden han blev færdig fra Aarhus Maskinmesterskole i 2016, har han således gjort karriere i det rådgivende ingeniørfirma AFRY,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[33-årige Mads Rohmann Jensen er endnu et bevis på, at en uddannelse til maskinmester kan føre i mange forskellige retninger. Siden han blev færdig fra Aarhus Maskinmesterskole i 2016, har han således gjort karriere i det rådgivende ingeniørfirma AFRY, hvor han i dag er sektionschef inden for pharma og life science i København. AFRY rådgiver på en bred vifte af områder inden for energi-, infrastruktur- og industrisektoren, men var for Mads en ret ukendt størrelse indtil han mødte en repræsentant for virksomheden på en jobmesse på Navitas et par måneder inden han var færdig med studierne. I udsendelsen fortæller Mads blandt andet om sin vej ind i AFRY, mødet med en fantastisk chef i Kalundborg, og arbejdet med selv at starte en dedikeret pharmaprocesafdeling op. Det omfattede ikke mindst den spændende opgave med at sætte sig eget hold, naturligvis med adskillige maskinmestre.]]></itunes:summary><itunes:duration>2010</itunes:duration><itunes:keywords>afry,forening,maskinmester,maskinmestrenes,mmf,uddannelse</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/77fb3bb92bbb42a03abbc7dd7f8b1e53.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#07 Vedligehold kræver maskinmesterens kompetencer</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/vedligehold-kraever-maskinmesterens-kompetencer/</link><description><![CDATA[Den Danske Vedligeholdsforenings (DDV) fik i april 2022 ny formand i skikkelse af maskinmester Jesper Pedersen, der over de kommende seks år derfor skal stå i spidsen for arbejdet med DDV som ’Danmarks primære omdrejningspunkt til optimering af drift gennem vedligehold’, som foreningens vision lyder. Jesper blev uddannet maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole i 2009 og sidder i dag som Principal Engineer i energivirksomheden Vattenfall. I 2013 tog han desuden en diplomuddannelse i vedligehold på Via University College i Fredericia for at løfte sit professionelle vidensniveau på området. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller Jesper om sin karriere inden for vedvarende energi, vejen til formandsposten i DDV og deler ikke mindst sit syn på vedligehold som værdiskaber på flere fronter, herunder både teknik, økonomi og det grønne regnskab.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824623</guid><pubDate>Tue, 28 Feb 2023 12:49:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824623/23187_fremtidens_krav_til_vedligehold_for_maskinmestre_mixdown.mp3" length="75743208" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Den Danske Vedligeholdsforenings (DDV) fik i april 2022 ny formand i skikkelse af maskinmester Jesper Pedersen, der over de kommende seks år derfor skal stå i spidsen for arbejdet med DDV som ’Danmarks primære omdrejningspunkt til optimering af drift...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den Danske Vedligeholdsforenings (DDV) fik i april 2022 ny formand i skikkelse af maskinmester Jesper Pedersen, der over de kommende seks år derfor skal stå i spidsen for arbejdet med DDV som ’Danmarks primære omdrejningspunkt til optimering af drift gennem vedligehold’, som foreningens vision lyder. Jesper blev uddannet maskinmester fra Aarhus Maskinmesterskole i 2009 og sidder i dag som Principal Engineer i energivirksomheden Vattenfall. I 2013 tog han desuden en diplomuddannelse i vedligehold på Via University College i Fredericia for at løfte sit professionelle vidensniveau på området. I denne udgave af <i>Maskinrummet</i> fortæller Jesper om sin karriere inden for vedvarende energi, vejen til formandsposten i DDV og deler ikke mindst sit syn på vedligehold som værdiskaber på flere fronter, herunder både teknik, økonomi og det grønne regnskab.]]></itunes:summary><itunes:duration>3156</itunes:duration><itunes:keywords>drift,energi,forening,grønne,maskinmestrenes,maskinrummet,mmf,økonomi,omstilling,optimering,teknik,vedligehold,vedvarende</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/aa5875d490524feb68759580b65cd4e3.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#06 Ingen grøn energi uden maskinmestre</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/ingen-groen-energi-uden-maskinmestre/</link><description><![CDATA[»Jeg tror faktisk ikke, at vi i energisektoren bruger maskinmestre nok i forhold til de kompetencer, de har. Vi mangler rigtig mange, der kan være med til løse opgaverne på ledelsesniveau og på et højt vidensniveau, og der ser jeg gode muligheder for et endnu bedre samarbejde mellem maskinmestre og den grønne energisektor.« Sådan siger adm. direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, i denne udgave af <i>Maskinrummet</i>, hvor han i samtale med formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, kommer bredt rundt om den grønne omstilling af energiproduktionen i Danmark og fagfolkenes rolle i den forbindelse. Omstillingen kræver både energieffektiviseringer, optimeringer og besparelser, samt markante udbygninger af både energianlæg og distributionsledet i form af ledningsnettet. Alt sammen noget, der kalder på massive investeringer og de rigtige kompetencer.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824622</guid><pubDate>Tue, 28 Feb 2023 12:49:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824622/23030_maskinmestre_og_den_gr_nne_omstilling_podcast.mp3" length="56441840" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>»Jeg tror faktisk ikke, at vi i energisektoren bruger maskinmestre nok i forhold til de kompetencer, de har. Vi mangler rigtig mange, der kan være med til løse opgaverne på ledelsesniveau og på et højt vidensniveau, og der ser jeg gode muligheder for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[»Jeg tror faktisk ikke, at vi i energisektoren bruger maskinmestre nok i forhold til de kompetencer, de har. Vi mangler rigtig mange, der kan være med til løse opgaverne på ledelsesniveau og på et højt vidensniveau, og der ser jeg gode muligheder for et endnu bedre samarbejde mellem maskinmestre og den grønne energisektor.« Sådan siger adm. direktør for Green Power Denmark, Kristian Jensen, i denne udgave af <i>Maskinrummet</i>, hvor han i samtale med formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, kommer bredt rundt om den grønne omstilling af energiproduktionen i Danmark og fagfolkenes rolle i den forbindelse. Omstillingen kræver både energieffektiviseringer, optimeringer og besparelser, samt markante udbygninger af både energianlæg og distributionsledet i form af ledningsnettet. Alt sammen noget, der kalder på massive investeringer og de rigtige kompetencer.]]></itunes:summary><itunes:duration>2352</itunes:duration><itunes:keywords>denmark,energi,energisektor,forening,green,grøn,ledelse,maskinmester,maskinmestrenes,mmf,power</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cfa25af00d8b156e73be0ffa9ce6992c.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#05 Maskinmester hos Novo Nordisk - del 2</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/novo-nordisks-groenne-omstilling-sker-ikke-uden-maskinmestre-del-2/</link><description><![CDATA[Novo Nordisk søsat en ambitiøs klimastrategi, der under overskriften ’Circular for Zero’ skal reducere den enorme pharmavirksomheds miljømæssige fodaftryk til nettonul i 2045, med en række ambitiøse delmål allerede i 2030. Det har Maskinrummet tidligere talt med inkubatorteamleder Steffen Beck-Pedersen om, og i denne udsendelse fortsætter vi dialogen med maskinmestrene Jonas Borch Jørgensen og Daniel Friedberg samt Henrik Vidstrup, der er civilingeniør. De har alle tre roller omkring drift og projektledelse på Novo Nordisks site omkring hovedkvarteret i Bagsværd, og i udsendelsen fortæller de om, hvad det vil sige at have den grønne omstilling inde på (arbejds)livet i dagligdagen, og hvad det betyder egentlig i en bredere kontekst. »I driften prøver vi jo at hjælpe så meget, vi kan, ved at kortlægge produktionen og mulighederne for omlægning ved at fortælle, hvordan tingene fungerer aktuelt, og hvor man kan centralisere noget med en grøn forsyningskilde,« siger Jonas Borch Jørgensen blandt andet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824621</guid><pubDate>Mon, 27 Feb 2023 12:49:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824621/23113_maskinmester_hos_novo_nordisk_del_2_podcast.mp3" length="56468396" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Novo Nordisk søsat en ambitiøs klimastrategi, der under overskriften ’Circular for Zero’ skal reducere den enorme pharmavirksomheds miljømæssige fodaftryk til nettonul i 2045, med en række ambitiøse delmål allerede i 2030. Det har Maskinrummet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Novo Nordisk søsat en ambitiøs klimastrategi, der under overskriften ’Circular for Zero’ skal reducere den enorme pharmavirksomheds miljømæssige fodaftryk til nettonul i 2045, med en række ambitiøse delmål allerede i 2030. Det har Maskinrummet tidligere talt med inkubatorteamleder Steffen Beck-Pedersen om, og i denne udsendelse fortsætter vi dialogen med maskinmestrene Jonas Borch Jørgensen og Daniel Friedberg samt Henrik Vidstrup, der er civilingeniør. De har alle tre roller omkring drift og projektledelse på Novo Nordisks site omkring hovedkvarteret i Bagsværd, og i udsendelsen fortæller de om, hvad det vil sige at have den grønne omstilling inde på (arbejds)livet i dagligdagen, og hvad det betyder egentlig i en bredere kontekst. »I driften prøver vi jo at hjælpe så meget, vi kan, ved at kortlægge produktionen og mulighederne for omlægning ved at fortælle, hvordan tingene fungerer aktuelt, og hvor man kan centralisere noget med en grøn forsyningskilde,« siger Jonas Borch Jørgensen blandt andet.]]></itunes:summary><itunes:duration>2353</itunes:duration><itunes:keywords>bæredygtig,innovation,ledelse,maskinrummet,nordisk,novo,omstilling,teknologi</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d56e65bd77362ab1f9b15573613a8b8b.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#04 Novo Nordisks grønne omstilling sker ikke uden maskinmestre - del 1</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/novo-nordisks-groenne-omstilling-sker-ikke-uden-maskinmestre/</link><description><![CDATA[I denne udsendelse har <i>Maskinrummet</i> været på besøg hos Novo Nordisk i Bagsværd for at møde maskinmester Steffen Beck-Pedersen, der er leder for et team i en såkaldt inkubator, som har til opgave at tænke ud af boksen og komme med input til koncernens grønne omstilling. Undervejs kommer Steffen ind på, hvordan innovation og nytænkning er en del af dagligdagen i arbejdet med at identificere initiativer indenfor Novos miljøstrategi og modne dem til at gøre en forskel i jagten på et mindre miljøaftryk. »Der er maskinmestre indblandet i hele den rejse, og også når vi skal til at drifte tingene. Så efter mere end 10 år her i forretningen kan jeg i hvert fald roligt sige, at her er nok at lave som maskinmester,« siger Steffen Beck-Pedersen blandt andet i udsendelsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824626</guid><pubDate>Sun, 26 Feb 2023 12:46:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824626/23328_b_redygtig_omstilling_s_dan_kommer_virksomhederne_i_gang_v3.mp3" length="68729902" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I denne udsendelse har Maskinrummet været på besøg hos Novo Nordisk i Bagsværd for at møde maskinmester Steffen Beck-Pedersen, der er leder for et team i en såkaldt inkubator, som har til opgave at tænke ud af boksen og komme med input til koncernens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne udsendelse har <i>Maskinrummet</i> været på besøg hos Novo Nordisk i Bagsværd for at møde maskinmester Steffen Beck-Pedersen, der er leder for et team i en såkaldt inkubator, som har til opgave at tænke ud af boksen og komme med input til koncernens grønne omstilling. Undervejs kommer Steffen ind på, hvordan innovation og nytænkning er en del af dagligdagen i arbejdet med at identificere initiativer indenfor Novos miljøstrategi og modne dem til at gøre en forskel i jagten på et mindre miljøaftryk. »Der er maskinmestre indblandet i hele den rejse, og også når vi skal til at drifte tingene. Så efter mere end 10 år her i forretningen kan jeg i hvert fald roligt sige, at her er nok at lave som maskinmester,« siger Steffen Beck-Pedersen blandt andet i udsendelsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2864</itunes:duration><itunes:keywords>forening,innovation,maskinmester,maskinmestrenes,maskinrummet,miljøstrategi,nordisk,novo,nytænkning</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d840f6de77c38f2eaaeba53df072bdc2.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#03 Maskinmester i tiden</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/maskinmester-i-tiden/</link><description><![CDATA[I efteråret 2022 optog <i>Maskinrummet</i> to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Gustav Schmidt Hansen, der tog den udvidede maskinmestereksamen i Fredericia i 1982. Siden da sejlede han i mere end 30 år, primært for Mærsk, ligesom han har været produktionsleder på en fabrik i land i seks år. Derudover var han medlem af foreningens bestyrelse fra 1999 til 2022, heraf syv år som næstformand, og også med til at etablere et brancheråd for de søfarende maskinmestre. I 1996 var han desuden med til at opdatere foreningens vedtægter, blandt andet med et forslag om at skære bestyrelsen ned fra 25 medlemmer til de nuværende 14 plus formand. »Det er en af de ting, jeg er mest stolt over, at vi fik ændret på, altså at vi fik moderniseret bestyrelsens sammensætning,« siger Gustav Schmidt Hansen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824620</guid><pubDate>Sat, 25 Feb 2023 12:49:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824620/22773_resmedlemmer_gustav_podcast.mp3" length="84194213" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I efteråret 2022 optog Maskinrummet to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Gustav Schmidt Hansen, der tog den udvidede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I efteråret 2022 optog <i>Maskinrummet</i> to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Gustav Schmidt Hansen, der tog den udvidede maskinmestereksamen i Fredericia i 1982. Siden da sejlede han i mere end 30 år, primært for Mærsk, ligesom han har været produktionsleder på en fabrik i land i seks år. Derudover var han medlem af foreningens bestyrelse fra 1999 til 2022, heraf syv år som næstformand, og også med til at etablere et brancheråd for de søfarende maskinmestre. I 1996 var han desuden med til at opdatere foreningens vedtægter, blandt andet med et forslag om at skære bestyrelsen ned fra 25 medlemmer til de nuværende 14 plus formand. »Det er en af de ting, jeg er mest stolt over, at vi fik ændret på, altså at vi fik moderniseret bestyrelsens sammensætning,« siger Gustav Schmidt Hansen.]]></itunes:summary><itunes:duration>3508</itunes:duration><itunes:keywords>ajour,erhvervskonferencen,forening,maskinmester,maskinmestrenes,maskinrummet</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/675ba7721450d6759870e2acfd2623b7.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#02 En uddannelse med udvikling</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/en-uddannelse-med-udvikling/</link><description><![CDATA[I efteråret 2022 optog <i>Maskinrummet</i> to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Bertel Johansen, der blev uddannet på Svendborg Maskinmesterskole i 1972. Hans fortælling strækker sig over 24 år på Storebælt for DSB, 18 år som vedligeholdschef på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og i alt 41 års virke som maskinmester, plus de unge år på Søværnets korvetter i slutningen af 60’erne. Derudover har Bertel også været bestyrelsesformand for Maskinmesterskolen København i Lyngby, ligesom han har været tillidsmand for kollegerne på færgerne og ikke mindst medlem af Maskinmestrenes Forenings bestyrelse i 20 år. På den baggrund taler han også om uddannelsens udvikling over årene.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824619</guid><pubDate>Fri, 24 Feb 2023 12:48:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824619/22773_resmedlemmer_bertel_podcast.mp3" length="77020356" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>I efteråret 2022 optog Maskinrummet to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Bertel Johansen, der blev uddannet på Svendborg...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I efteråret 2022 optog <i>Maskinrummet</i> to udsendelser i forbindelse med erhvervskonferencen Ajour i Odense, hvor fokus var på professionens historie. I denne podcast kan du derfor møde æresmedlem Bertel Johansen, der blev uddannet på Svendborg Maskinmesterskole i 1972. Hans fortælling strækker sig over 24 år på Storebælt for DSB, 18 år som vedligeholdschef på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet, og i alt 41 års virke som maskinmester, plus de unge år på Søværnets korvetter i slutningen af 60’erne. Derudover har Bertel også været bestyrelsesformand for Maskinmesterskolen København i Lyngby, ligesom han har været tillidsmand for kollegerne på færgerne og ikke mindst medlem af Maskinmestrenes Forenings bestyrelse i 20 år. På den baggrund taler han også om uddannelsens udvikling over årene.]]></itunes:summary><itunes:duration>3209</itunes:duration><itunes:keywords>ajour,bertel,erhvervskonferencen,johansen,maskinrummet</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0425beb11f1a205480e72d57e22509d7.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>#01 Maskinmestre skal være med til at udnytte fremtidens grønne energi</title><link>https://www.mmf.dk/podcast/maskinmestre-skal-vaere-med-til-at-udnytte-fremtidens-groenne-energi/</link><description><![CDATA[Technical Project Manager hos GreenLab nord for Skive, Simon Kazwah, kender Power-to-X bedre end de fleste. Det gælder også den hype, der – på godt og ondt – er blevet tilknyttet begrebet som et buzzword for den grønne omstilling. I denne udsendelse, der blev optaget på Ajour 2022 i Odense, taler <i>Maskinrummet</i> med Simon om mulighederne og perspektiverne i Power-to-X, men også den mangel på viden om begrebet, der efter hans mening kommer til udtryk, når langt de fleste kun tænker brint i den sammenhæng. »Vi skal simpelthen have efteruddannet folk på det her område, og det gør jeg også selv. Det betyder ikke, at alle skal være eksperter, men en bedre grundlæggende forståelse vil klæde folk bedre på og give dem stof til eftertanke,« siger han blandt andet i podcasten.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52824625</guid><pubDate>Thu, 23 Feb 2023 12:48:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52824625/22781_power_to_x_og_maskinmestre_simon_kazwah.mp3" length="36409739" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Maskinmestrenes Forenings Podc</itunes:author><itunes:subtitle>Technical Project Manager hos GreenLab nord for Skive, Simon Kazwah, kender Power-to-X bedre end de fleste. Det gælder også den hype, der – på godt og ondt – er blevet tilknyttet begrebet som et buzzword for den grønne omstilling. I denne udsendelse,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Technical Project Manager hos GreenLab nord for Skive, Simon Kazwah, kender Power-to-X bedre end de fleste. Det gælder også den hype, der – på godt og ondt – er blevet tilknyttet begrebet som et buzzword for den grønne omstilling. I denne udsendelse, der blev optaget på Ajour 2022 i Odense, taler <i>Maskinrummet</i> med Simon om mulighederne og perspektiverne i Power-to-X, men også den mangel på viden om begrebet, der efter hans mening kommer til udtryk, når langt de fleste kun tænker brint i den sammenhæng. »Vi skal simpelthen have efteruddannet folk på det her område, og det gør jeg også selv. Det betyder ikke, at alle skal være eksperter, men en bedre grundlæggende forståelse vil klæde folk bedre på og give dem stof til eftertanke,« siger han blandt andet i podcasten.]]></itunes:summary><itunes:duration>1517</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e1c08d5241e4945d40cdb13e643e9dfa.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item></channel></rss>
