<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:podcast="https://podcastindex.org/namespace/1.0" xmlns:media="http://search.yahoo.com/mrss/" version="2.0"><channel><title>Højtryk</title><link>https://www.spreaker.com/podcast/hojtryk--5708185</link><description><![CDATA[Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.]]></description><atom:link href="https://www.spreaker.com/show/5708185/episodes/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/><language>da</language><category>News</category><copyright>Globalnyt</copyright><image><url>https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg</url><title>Højtryk</title><link>https://www.spreaker.com/podcast/hojtryk--5708185</link></image><lastBuildDate>Fri, 17 Jul 2026 06:02:11 +0000</lastBuildDate><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:owner><itunes:name>Globalnyt</itunes:name><itunes:email>kontakt@globalnyt.dk</itunes:email></itunes:owner><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:subtitle>Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Højtryk er det globale magasin fra Globalnyt. Vi dykker ned i verdens vigtigste udfordringer og udviklinger – også i de dele af verden, du sjældent hører om. Globalnyt er kritisk og uafhængig journalistik.]]></itunes:summary><itunes:category text="News"/><itunes:category text="News"><itunes:category text="Daily News"/></itunes:category><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:type>episodic</itunes:type><item><title>FN-ekspertens råd til Danmark – med Jens Christian Wandel</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fn-ekspertens-rad-til-danmark-med-jens-christian-wandel--73021413</link><description><![CDATA[<b>Gæst:</b> Jens Christian Wandel, FN<br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen, Laurits Holdt, Globalnyt<br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />Hvad har en udviklingsekspert fra FN at sige, hvis han lader som om, han er blevet udstationeret i Danmark for at rådgive os. Det forsøg er Jens Christian Wandel, der er rådgiver for FN's generalsekretær, gået med til, netop nu, hvor der bliver gjort status over Verdensmålene i New York. Altså de mål, som alverdens ledere egentlig havde bestemt sig for at nå i 2030. <br /><br />Jens Christian Wandel peger på ulighed som den største udfordring for Danmark. Hør hvorfor og få et par konkrete forslag til, hvad vi kan gøre ved det.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/73021413</guid><pubDate>Fri, 17 Jul 2026 06:00:02 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/73021413/utf_8_q_h_c3_b8jtryk_med_wandel_lim1_mp3.mp3" length="27576210" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæst: Jens Christian Wandel, FN
Vært: Kirsten Larsen, Laurits Holdt, Globalnyt
Lyddesign: Aske Madsen

Hvad har en udviklingsekspert fra FN at sige, hvis han lader som om, han er blevet udstationeret i Danmark for at rådgive os. Det forsøg er Jens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Gæst:</b> Jens Christian Wandel, FN<br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen, Laurits Holdt, Globalnyt<br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />Hvad har en udviklingsekspert fra FN at sige, hvis han lader som om, han er blevet udstationeret i Danmark for at rådgive os. Det forsøg er Jens Christian Wandel, der er rådgiver for FN's generalsekretær, gået med til, netop nu, hvor der bliver gjort status over Verdensmålene i New York. Altså de mål, som alverdens ledere egentlig havde bestemt sig for at nå i 2030. <br /><br />Jens Christian Wandel peger på ulighed som den største udfordring for Danmark. Hør hvorfor og få et par konkrete forslag til, hvad vi kan gøre ved det.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk.]]></itunes:summary><itunes:duration>1728</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>9</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Skæbnetid for FN – med Kirsten Larsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/skaebnetid-for-fn-med-kirsten-larsen--72896436</link><description><![CDATA[<b>Gæst:</b> Kirsten Larsen, Globalnyt<br /><b>Vært:</b>  Emma Bremer, Globalnyt<br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />Det er afgørelsernes tid for FN. Økonomien hænger i laser, der bliver sparet på alt fra papirhåndklæder til fredsoperationer, og afdelinger bliver flyttet ud af New York til billigere steder i verden. En kæmpe omstrukturering er i gang, og det haster med at få den gennemført. Lige om lidt overtager en ny generalsekretær med nye planer.<br /><br />Danmark er med sin aktuelle plads i Sikkerhedsrådet med til at vælge FN's næste generalsekretær, formentlig det vigtigste valg Danmark er med til at tage i rådet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72896436</guid><pubDate>Fri, 10 Jul 2026 06:05:02 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72896436/26af1390_f148_43a9_bc2d_c119d2e11ba5.mp3" length="28697523" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæst: Kirsten Larsen, Globalnyt
Vært:  Emma Bremer, Globalnyt
Lyddesign: Aske Madsen

Det er afgørelsernes tid for FN. Økonomien hænger i laser, der bliver sparet på alt fra papirhåndklæder til fredsoperationer, og afdelinger bliver flyttet ud af New...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Gæst:</b> Kirsten Larsen, Globalnyt<br /><b>Vært:</b>  Emma Bremer, Globalnyt<br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />Det er afgørelsernes tid for FN. Økonomien hænger i laser, der bliver sparet på alt fra papirhåndklæder til fredsoperationer, og afdelinger bliver flyttet ud af New York til billigere steder i verden. En kæmpe omstrukturering er i gang, og det haster med at få den gennemført. Lige om lidt overtager en ny generalsekretær med nye planer.<br /><br />Danmark er med sin aktuelle plads i Sikkerhedsrådet med til at vælge FN's næste generalsekretær, formentlig det vigtigste valg Danmark er med til at tage i rådet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk.]]></itunes:summary><itunes:duration>1798</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>9</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vi vil have fred - med Isabel Bramsen og Mona Sheikh</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vi-vil-have-fred-med-isabel-bramsen-og-mona-sheikh--72800065</link><description><![CDATA[<br /><b>Gæster:</b> Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet<br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Lars Udsen <br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />For 20. gang er <a href="https://www.economicsandpeace.org/wp-content/uploads/2026/06/Global-Peace-Index-2026-Report.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">det Globale Fredsindeks</a> udkommet. Vurderingen er, at verden er mere skrøbelig og mere militariseret end indekset tidligere har vist. Der er flere krige mellem stater, der er flere borgerkrige med heftig udenlandsk indblanding, der er mindre tillid til institutioner, der skal begrænse væbnet konflikt og våbenspredning for eksempel.<br /><br />Især krigen i Sudan, den langvarige konflikt i Ukraine og Israels og USA’s 12-dages krig mod Iran sidste år bekymrer forskerne i The Institute for Economics &amp; Peace, der har hovedsæde i Sydney i Australien og kontorer og samarbejdspartnere over hele verden.<br /><br />I de seneste 15 år er verden stort set blevet mindre fredelig år for år, allerværst så det ud i 2023, næstværst i 2025. Island har i 19 år været det mest fredelige samfund, efterfulgt af New Zealand og Schweiz. Danmark er nummer 11. USA nr. 134, og helt nederst i rækken af de 163 lande rapporten omfatter finder man verdens mindst fredelige lande, Israel, Ukraine, DR Congo, Sudan og Rusland. <br /><br />Vi har bedt et par af Danmarks superforskere, nemlig Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet, diagnosticere verden og anbefale en kur. Spørgsmålet er blandt andet, om man kan genfinde den vilje til at skabe måder at leve sammen på, som var til stede efter Anden Verdenskrig, uden først at skulle gennemgå lignende rædsler.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72800065</guid><pubDate>Fri, 03 Jul 2026 06:09:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72800065/s09e01_vi_vil_have_fred.mp3" length="33049335" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæster: Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet
Værter: Kirsten Larsen og Lars Udsen 
Lyddesign: Aske Madsen

For 20. gang er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<br /><b>Gæster:</b> Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet<br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Lars Udsen <br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />For 20. gang er <a href="https://www.economicsandpeace.org/wp-content/uploads/2026/06/Global-Peace-Index-2026-Report.pdf" target="_blank" rel="noreferrer noopener">det Globale Fredsindeks</a> udkommet. Vurderingen er, at verden er mere skrøbelig og mere militariseret end indekset tidligere har vist. Der er flere krige mellem stater, der er flere borgerkrige med heftig udenlandsk indblanding, der er mindre tillid til institutioner, der skal begrænse væbnet konflikt og våbenspredning for eksempel.<br /><br />Især krigen i Sudan, den langvarige konflikt i Ukraine og Israels og USA’s 12-dages krig mod Iran sidste år bekymrer forskerne i The Institute for Economics &amp; Peace, der har hovedsæde i Sydney i Australien og kontorer og samarbejdspartnere over hele verden.<br /><br />I de seneste 15 år er verden stort set blevet mindre fredelig år for år, allerværst så det ud i 2023, næstværst i 2025. Island har i 19 år været det mest fredelige samfund, efterfulgt af New Zealand og Schweiz. Danmark er nummer 11. USA nr. 134, og helt nederst i rækken af de 163 lande rapporten omfatter finder man verdens mindst fredelige lande, Israel, Ukraine, DR Congo, Sudan og Rusland. <br /><br />Vi har bedt et par af Danmarks superforskere, nemlig Mona Sheikh fra Dansk Institut for Internationale Studier og Isabel Bramsen fra Lund Universitet, diagnosticere verden og anbefale en kur. Spørgsmålet er blandt andet, om man kan genfinde den vilje til at skabe måder at leve sammen på, som var til stede efter Anden Verdenskrig, uden først at skulle gennemgå lignende rædsler.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>2071</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>9</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tilbageslag for den globale sundhed – med Steven Jensen, Institut for menneskerettigheder</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tilbageslag-for-den-globale-sundhed-med-steven-jensen-institut-for-menneskerettigheder--72698891</link><description><![CDATA[Da Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025 begyndte, et radikalt opgør med USA's globale engagement, blandt andet forholdet til FN, udviklingssamarbejdet og indsatsen for global sundhed.<br /><br />Højtryk handler denne gang om ét af de områder, global sundhed. Det er ting som bekæmpelse af sygdomme, opbygning af sundhedssystemer i fattige lande og bekæmpelse af mødre- og børnedødelighed.<br /><br />Her har amerikanerne efterladt sig et enormt økonomisk og fagligt tomrum. Det taler jeg denne gang med seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Steven L. B. Jensen om. Han har beskæftiget sig med global sundhed i 25 år.<br /><br />”Det har allerede haft en enorm effekt i de næsten halvandet år siden Trump-regeringen besluttede at lukke USAID fra den ene dag til den anden. Vi ser meget øgede tal for dødelighed. Med sikkerhed er hundredtusinder af mennesker allerede døde på grund af manglende services. Vi ser programmer og indsatser, der bare er lukket ned og en meget stor usikkerhed – både i landene og i de store internationale organer, der arbejder med sundhed. Her tænker jeg især på FN. Så effekten har været enorm, men den er jo eskalerende,” lyder det blandt andet fra ham.<br /><br />USA har traditionelt været den største bidragsyder til en række internationale organisationer, så derfor mærkes de amerikanske nedskæringer hårdt. Men også flere andre af de store europæiske lande har skåret i deres bidrag til FN og global udvikling, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at hullerne i budgetterne bliver lukket igen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Steven L. B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72698891</guid><pubDate>Fri, 26 Jun 2026 08:09:48 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72698891/s08e21_tilbageslag_for_den_globale_sundhed_med_steven_jensen_institut_for_menneskerettigheder.mp3" length="30117408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Da Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025 begyndte, et radikalt opgør med USA's globale engagement, blandt andet forholdet til FN, udviklingssamarbejdet og indsatsen for global sundhed.

Højtryk handler denne gang om ét af de områder,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Da Donald Trump vendte tilbage til Det Hvide Hus i 2025 begyndte, et radikalt opgør med USA's globale engagement, blandt andet forholdet til FN, udviklingssamarbejdet og indsatsen for global sundhed.<br /><br />Højtryk handler denne gang om ét af de områder, global sundhed. Det er ting som bekæmpelse af sygdomme, opbygning af sundhedssystemer i fattige lande og bekæmpelse af mødre- og børnedødelighed.<br /><br />Her har amerikanerne efterladt sig et enormt økonomisk og fagligt tomrum. Det taler jeg denne gang med seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Steven L. B. Jensen om. Han har beskæftiget sig med global sundhed i 25 år.<br /><br />”Det har allerede haft en enorm effekt i de næsten halvandet år siden Trump-regeringen besluttede at lukke USAID fra den ene dag til den anden. Vi ser meget øgede tal for dødelighed. Med sikkerhed er hundredtusinder af mennesker allerede døde på grund af manglende services. Vi ser programmer og indsatser, der bare er lukket ned og en meget stor usikkerhed – både i landene og i de store internationale organer, der arbejder med sundhed. Her tænker jeg især på FN. Så effekten har været enorm, men den er jo eskalerende,” lyder det blandt andet fra ham.<br /><br />USA har traditionelt været den største bidragsyder til en række internationale organisationer, så derfor mærkes de amerikanske nedskæringer hårdt. Men også flere andre af de store europæiske lande har skåret i deres bidrag til FN og global udvikling, så der er ikke umiddelbart udsigt til, at hullerne i budgetterne bliver lukket igen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Steven L. B. Jensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1887</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vi er vilde med stoffer – med Henrik Vigh</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vi-er-vilde-med-stoffer-med-henrik-vigh--72595806</link><description><![CDATA[Hvis en ældre dame finder et kilo kokain blandt bananerne i supermarkedet, så er det ikke så mærkværdigt, som det umiddelbart lyder. Hun er snublet over en af hovedfærdselsårene for forbudte stoffer ind i EU. Hvad det er der foregår, fortæller Henrik Vigh om i Globalnyts podcast Højtryk.<br /><br />Han er professor og leder af Center for Kriminologi på Københavns Universitet, og beretter om kokainens rejse fra Andesbjergene, gennem urolige områder for til sidst at blive skjult i travlhed og normalitet ved ankomsten. Nye kunstige stoffer følger stort set de samme ruter frem til verdens mest købedygtige befolkninger.<br /><br />Selv om man har prøvet at bekæmpe narkotika og brugen af stoffer globalt i årti efter årti, ja så bliver der flere og flere brugere. Både udbud og efterspørgsel stiger. Og overalt i verden mærker mennesker følgerne af misbrug og narkoproduktion og -smugling, af organiseret kriminalitet, korruption og vold. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Henrik Vigh, professor ved Københavns Universitet og leder af universitetets Center for Kriminologi<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72595806</guid><pubDate>Fri, 19 Jun 2026 08:04:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72595806/s08e20_vi_er_vilde_med_stoffer_med_henrik_vigh.mp3" length="29213769" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Hvis en ældre dame finder et kilo kokain blandt bananerne i supermarkedet, så er det ikke så mærkværdigt, som det umiddelbart lyder. Hun er snublet over en af hovedfærdselsårene for forbudte stoffer ind i EU. Hvad det er der foregår, fortæller Henrik...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvis en ældre dame finder et kilo kokain blandt bananerne i supermarkedet, så er det ikke så mærkværdigt, som det umiddelbart lyder. Hun er snublet over en af hovedfærdselsårene for forbudte stoffer ind i EU. Hvad det er der foregår, fortæller Henrik Vigh om i Globalnyts podcast Højtryk.<br /><br />Han er professor og leder af Center for Kriminologi på Københavns Universitet, og beretter om kokainens rejse fra Andesbjergene, gennem urolige områder for til sidst at blive skjult i travlhed og normalitet ved ankomsten. Nye kunstige stoffer følger stort set de samme ruter frem til verdens mest købedygtige befolkninger.<br /><br />Selv om man har prøvet at bekæmpe narkotika og brugen af stoffer globalt i årti efter årti, ja så bliver der flere og flere brugere. Både udbud og efterspørgsel stiger. Og overalt i verden mærker mennesker følgerne af misbrug og narkoproduktion og -smugling, af organiseret kriminalitet, korruption og vold. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Henrik Vigh, professor ved Københavns Universitet og leder af universitetets Center for Kriminologi<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Aske Madsen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1831</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kan Vietnams sociale kontrakt holde? - med John Nielsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kan-vietnams-sociale-kontrakt-holde-med-john-nielsen--72495756</link><description><![CDATA[Danmark og Vietnam har et særligt forhold, som ikke blot er noget, der bliver hevet frem i taler og erklæringer – det er noget, som man kan mærke i sit arbejde, fortæller Danmarks tidligere ambassadør i Vietnam, John Nielsen, i denne episode af podcasten Højtryk. <br /><br />Han fortæller om de valg, som det altdominerende kommunistparti i dag står. På den ene side vil partiet holde fast i magten i landet, men det åbner også mere og mere op i forhold til teknologisk udvikling, handel og samarbejde med lande i hele verden, og landets ungdom orienterer sig mere og mere internationalt. <br /><br />Det store spørgsmål er, om de nye generationer vil blive ved med at respektere den uskrevne samfundskontrakt, hvor partiet leverer høj økonomisk vækst, mens befolkningen retter ind? <br /><br />Det er blot en af de ting, som vi kommer ind på i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> John Nielsen, mangeårig diplomat og blandt andet ambassadør i Vietnam fra 2010 til 2015.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72495756</guid><pubDate>Fri, 12 Jun 2026 09:27:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72495756/s08e19_kan_vietnams_sociale_kontrakt_holde_med_john_nielsen.mp3" length="73659008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Danmark og Vietnam har et særligt forhold, som ikke blot er noget, der bliver hevet frem i taler og erklæringer – det er noget, som man kan mærke i sit arbejde, fortæller Danmarks tidligere ambassadør i Vietnam, John Nielsen, i denne episode af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danmark og Vietnam har et særligt forhold, som ikke blot er noget, der bliver hevet frem i taler og erklæringer – det er noget, som man kan mærke i sit arbejde, fortæller Danmarks tidligere ambassadør i Vietnam, John Nielsen, i denne episode af podcasten Højtryk. <br /><br />Han fortæller om de valg, som det altdominerende kommunistparti i dag står. På den ene side vil partiet holde fast i magten i landet, men det åbner også mere og mere op i forhold til teknologisk udvikling, handel og samarbejde med lande i hele verden, og landets ungdom orienterer sig mere og mere internationalt. <br /><br />Det store spørgsmål er, om de nye generationer vil blive ved med at respektere den uskrevne samfundskontrakt, hvor partiet leverer høj økonomisk vækst, mens befolkningen retter ind? <br /><br />Det er blot en af de ting, som vi kommer ind på i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> John Nielsen, mangeårig diplomat og blandt andet ambassadør i Vietnam fra 2010 til 2015.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1842</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Problemet er ikke AI, men techgiganterne, der står bag - med Rebecca Adler-Nissen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/problemet-er-ikke-ai-men-techgiganterne-der-star-bag-med-rebecca-adler-nissen--72220484</link><description><![CDATA[USA’s techgiganter har oparbejdet en enorm magt i verden med deres ejerskab over ny teknologi som kunstig intelligens og enorme rigdom. De bestemmer over, hvad vi ser og ikke ser, altså hvad vi ved. De bestemmer over liv og død i konflikter, de kan tænde og slukke for internettet i adskillige lande. Men de vil have endnu hurtigere fremskridt, og på flere punkter kan Grønland være en nyttig brik.<br /><br />Men det har overrasket Rebecca Adler-Nissen, hvor meget det handler om at komme først i den geopolitiske konkurrence med Kina. Det handler om at være størst hurtigst og bedst og ikke blive bremse at nogle regler. Rebecca Adler-Nissen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det Nationale Center for AI i Samfundet.<br /><br />Hun understreger, at vi skal skelne mellem kunstig intelligens som teknologi og så de virksomheder, der ejer den. Kunstig intelligens er hverken godt eller skidt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det nationale center for AI i samfundet<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72220484</guid><pubDate>Fri, 29 May 2026 05:35:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72220484/s08e18_problemet_er_ikke_ai_men_techgiganterne_der_sta_r_bag.mp3" length="66356288" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>USA’s techgiganter har oparbejdet en enorm magt i verden med deres ejerskab over ny teknologi som kunstig intelligens og enorme rigdom. De bestemmer over, hvad vi ser og ikke ser, altså hvad vi ved. De bestemmer over liv og død i konflikter, de kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[USA’s techgiganter har oparbejdet en enorm magt i verden med deres ejerskab over ny teknologi som kunstig intelligens og enorme rigdom. De bestemmer over, hvad vi ser og ikke ser, altså hvad vi ved. De bestemmer over liv og død i konflikter, de kan tænde og slukke for internettet i adskillige lande. Men de vil have endnu hurtigere fremskridt, og på flere punkter kan Grønland være en nyttig brik.<br /><br />Men det har overrasket Rebecca Adler-Nissen, hvor meget det handler om at komme først i den geopolitiske konkurrence med Kina. Det handler om at være størst hurtigst og bedst og ikke blive bremse at nogle regler. Rebecca Adler-Nissen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det Nationale Center for AI i Samfundet.<br /><br />Hun understreger, at vi skal skelne mellem kunstig intelligens som teknologi og så de virksomheder, der ejer den. Kunstig intelligens er hverken godt eller skidt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Caisa, Det nationale center for AI i samfundet<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1659</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tyrkiets slow motion-fredsproces - med Mustafa Topal</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tyrkiets-slow-motion-fredsproces-med-mustafa-topal--72110638</link><description><![CDATA[Der er gået et år siden den kurdiske oprørsbevægelse i Tyrkiet, PKK, lagde våbnene og opløste sig selv. Ideen om et selvstændigt Kurdistan var lagt til side og kampen for bedre forhold og rettigheder skulle nu føres med politiske midler.<br /><br />Nu venter de forhenværende PKK-soldater og -medlemmer og mange ’almindelige’ kurdere på et tilsvarende svar fra præsident Recep Tayyip Erdoğan, men det lader vente på sig, forklarer den danske kurdistan-kender, Mustafa Topal, ekstern lektor på universiteterne i Aalborg og Roskilde med særligt kendskab til de kurdiske områder. Han er gæst i den seneste episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Hvor længe holder kurdernes tålmodighed? Vil de tidligere PKK-soldater gribe til våben igen og samles i en ny militant bevægelse? Og hvorfor går det så langsomt med konkrete fredsudspil fra den tyrkiske hovedstad?<br /><br />Det er nogle af spørgsmålene, som Mustafa Topal svarer på i selskab med Globalnyts Sherin Berahmand og Laurits Holdt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Mustafa Topal, ekstern lektor på Aalborg og Roskilde universiteter<br /><br /><b>Værter:</b> Sherin Berahmand og Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/72110638</guid><pubDate>Fri, 22 May 2026 07:40:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/72110638/s08e17_tyrkiets_slow_motion_fredsproces.mp3" length="70634048" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der er gået et år siden den kurdiske oprørsbevægelse i Tyrkiet, PKK, lagde våbnene og opløste sig selv. Ideen om et selvstændigt Kurdistan var lagt til side og kampen for bedre forhold og rettigheder skulle nu føres med politiske midler.

Nu venter de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er gået et år siden den kurdiske oprørsbevægelse i Tyrkiet, PKK, lagde våbnene og opløste sig selv. Ideen om et selvstændigt Kurdistan var lagt til side og kampen for bedre forhold og rettigheder skulle nu føres med politiske midler.<br /><br />Nu venter de forhenværende PKK-soldater og -medlemmer og mange ’almindelige’ kurdere på et tilsvarende svar fra præsident Recep Tayyip Erdoğan, men det lader vente på sig, forklarer den danske kurdistan-kender, Mustafa Topal, ekstern lektor på universiteterne i Aalborg og Roskilde med særligt kendskab til de kurdiske områder. Han er gæst i den seneste episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Hvor længe holder kurdernes tålmodighed? Vil de tidligere PKK-soldater gribe til våben igen og samles i en ny militant bevægelse? Og hvorfor går det så langsomt med konkrete fredsudspil fra den tyrkiske hovedstad?<br /><br />Det er nogle af spørgsmålene, som Mustafa Topal svarer på i selskab med Globalnyts Sherin Berahmand og Laurits Holdt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Mustafa Topal, ekstern lektor på Aalborg og Roskilde universiteter<br /><br /><b>Værter:</b> Sherin Berahmand og Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1766</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Halløj i ørkenen – med Fannie Agerschou-Madsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/halloj-i-orkenen-med-fannie-agerschou-madsen--71995357</link><description><![CDATA[Mange danskere har et uddateret billede af Saudi-Arabien, for landet har ændret sig meget i de seneste år. Det er stadig langt fra frit og demokratisk, men indbyggerne har i dag mange flere muligheder for at udfolde sig end for ti år siden, lyder det fra Fannie Agerschou-Madsen, Roskilde Universitet, som følger udviklingen i landet og løbende besøger det.<br /><br /><b>Gæst:</b> Fannie Agerschou-Madsen, postdoc på Roskilde Universitet <br /><b></b><br /><b></b><b>Vært:</b> Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71995357</guid><pubDate>Fri, 15 May 2026 06:18:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71995357/s08e16_hall_j_i_rkenen_med_fannie_agerschou_madsen.mp3" length="74743808" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Mange danskere har et uddateret billede af Saudi-Arabien, for landet har ændret sig meget i de seneste år. Det er stadig langt fra frit og demokratisk, men indbyggerne har i dag mange flere muligheder for at udfolde sig end for ti år siden, lyder det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mange danskere har et uddateret billede af Saudi-Arabien, for landet har ændret sig meget i de seneste år. Det er stadig langt fra frit og demokratisk, men indbyggerne har i dag mange flere muligheder for at udfolde sig end for ti år siden, lyder det fra Fannie Agerschou-Madsen, Roskilde Universitet, som følger udviklingen i landet og løbende besøger det.<br /><br /><b>Gæst:</b> Fannie Agerschou-Madsen, postdoc på Roskilde Universitet <br /><b></b><br /><b></b><b>Vært:</b> Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1869</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Udlændingepolitik handler om at åbne og lukke på samme tid – med Thomas Gammeltoft-Hansen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/udlaendingepolitik-handler-om-at-abne-og-lukke-pa-samme-tid-med-thomas-gammeltoft-hansen--71906101</link><description><![CDATA[En stram udlændingepolitik skal afskrække uinviterede mennesker fra at komme til Danmark og måske nyde godt af vores velfærdsstat. Men samtidigt er velfærdssamfundet afhængig af en vis immigration. Hør hvordan det hænger sammen i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret på Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71906101</guid><pubDate>Fri, 08 May 2026 07:07:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71906101/s08e15_udl_ndingepolitik_handler_om_at_a_bne_og_lukke_pa_samme_tid_med_thomas_gammeltoft_hansen.mp3" length="80243648" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>En stram udlændingepolitik skal afskrække uinviterede mennesker fra at komme til Danmark og måske nyde godt af vores velfærdsstat. Men samtidigt er velfærdssamfundet afhængig af en vis immigration. Hør hvordan det hænger sammen i denne episode af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En stram udlændingepolitik skal afskrække uinviterede mennesker fra at komme til Danmark og måske nyde godt af vores velfærdsstat. Men samtidigt er velfærdssamfundet afhængig af en vis immigration. Hør hvordan det hænger sammen i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i migration og flygtningeret på Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>2007</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jødisk fredsaktivist: Stop Israels straffrihed - med Sarah Arnd Linder</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jodisk-fredsaktivist-stop-israels-straffrihed-med-sarah-arnd-linder--71778673</link><description><![CDATA[Straffriheden skal slutte nu. Andre lande må holde Israels regering ansvarlig for dens handlinger, lyder det fra den jødiske fredsaktivist, foredragsholder, rådgiver og forfatter, Sarah Arnd Linder.<br /><br />Hun opfordrer også omverdenen til at støtte de palæstinensiske og israelske civilsamfundsgrupper, der arbejder for fred. For uden støtte udefra kan de ikke få afgørende indflydelse på nationalt og internationalt niveau. Og uden de palæstinensiske og israelske civilsamfund får man ikke en retfærdig og bæredygtig proces, lyder vurderingen fra hende.<br /><br />Der er kommet flere fredsaktivister til siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende israelske krig mod Gaza blev indledt. Men civilsamfundsgrupperne og især kvinderne bliver skubbet til side, når der skal tages store og vigtige beslutninger. De tages af mænd som Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, der med fredsaktivistens ord er afhængig af krig, kaos og død. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Sarah Arnd Linder, fredsaktivist, foredragsholder, rådgiver og forfatter<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71778673</guid><pubDate>Fri, 01 May 2026 09:14:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71778673/s08e14_j_disk_fredsaktivist_stop_israels_straffrihed_med_sarah_arnd_linder.mp3" length="60965888" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Straffriheden skal slutte nu. Andre lande må holde Israels regering ansvarlig for dens handlinger, lyder det fra den jødiske fredsaktivist, foredragsholder, rådgiver og forfatter, Sarah Arnd Linder.

Hun opfordrer også omverdenen til at støtte de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Straffriheden skal slutte nu. Andre lande må holde Israels regering ansvarlig for dens handlinger, lyder det fra den jødiske fredsaktivist, foredragsholder, rådgiver og forfatter, Sarah Arnd Linder.<br /><br />Hun opfordrer også omverdenen til at støtte de palæstinensiske og israelske civilsamfundsgrupper, der arbejder for fred. For uden støtte udefra kan de ikke få afgørende indflydelse på nationalt og internationalt niveau. Og uden de palæstinensiske og israelske civilsamfund får man ikke en retfærdig og bæredygtig proces, lyder vurderingen fra hende.<br /><br />Der er kommet flere fredsaktivister til siden Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende israelske krig mod Gaza blev indledt. Men civilsamfundsgrupperne og især kvinderne bliver skubbet til side, når der skal tages store og vigtige beslutninger. De tages af mænd som Israels ministerpræsident Benjamin Netanyahu, der med fredsaktivistens ord er afhængig af krig, kaos og død. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Sarah Arnd Linder, fredsaktivist, foredragsholder, rådgiver og forfatter<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1525</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Udviklingssamarbejdet er på intensivafdelingen – med Lars Engberg-Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/udviklingssamarbejdet-er-pa-intensivafdelingen-med-lars-engberg-pedersen--71609141</link><description><![CDATA[Vi har vidst det længe – at udviklingsbistanden har fået et ordentligt gok nedad. For mens USA nærmest demonstrativt har skåret landet udviklingsagentur, USAID, over ved roden, så har de andre store donorer, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Japan også skåret ned. <br /><br />Forleden blev der sat tal på nedskæringerne, da der kom tal for bistanden i 2025. Tallene er fra udviklingskomiteen under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som er det sted, hvor man holder styr på den slags. Beskeden var, at den globale bistand faldt med 23 procent fra 2024 til 2025, hvilket er det største fald på et enkelt år nogensinde. <br /><br />Tallene er overraskende, og nogle af dem også chokerende, lyder det fra gæsten i denne episode af Højtryk, Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, som har fulgt bistanden, og den måde den bruges på – altså selve udviklingssamarbejdet – i mange år. <br /><b></b><br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71609141</guid><pubDate>Fri, 24 Apr 2026 08:48:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71609141/s08e13_udviklingssamarbejdet_er_pa_intensivafdelingen_med_lars_engberg_pedersen.mp3" length="76203008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Vi har vidst det længe – at udviklingsbistanden har fået et ordentligt gok nedad. For mens USA nærmest demonstrativt har skåret landet udviklingsagentur, USAID, over ved roden, så har de andre store donorer, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Japan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi har vidst det længe – at udviklingsbistanden har fået et ordentligt gok nedad. For mens USA nærmest demonstrativt har skåret landet udviklingsagentur, USAID, over ved roden, så har de andre store donorer, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Japan også skåret ned. <br /><br />Forleden blev der sat tal på nedskæringerne, da der kom tal for bistanden i 2025. Tallene er fra udviklingskomiteen under den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som er det sted, hvor man holder styr på den slags. Beskeden var, at den globale bistand faldt med 23 procent fra 2024 til 2025, hvilket er det største fald på et enkelt år nogensinde. <br /><br />Tallene er overraskende, og nogle af dem også chokerende, lyder det fra gæsten i denne episode af Højtryk, Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, som har fulgt bistanden, og den måde den bruges på – altså selve udviklingssamarbejdet – i mange år. <br /><b></b><br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1906</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kun en skygge af håb i Libanon - med Christine Aster Crone, Københavns Universitet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kun-en-skygge-af-hab-i-libanon-med-christine-aster-crone-kobenhavns-universitet--71399234</link><description><![CDATA[I Libanon er mange indbyggere trætte af Hezbollah. Men når bomberne regner ned over landet, så er der tilsyneladende en tendens til at se mere positivt på de militante. Der er ikke andre, der står op for Libanon. <br /><br />Christine Aster Crone er gæst i denne episode af Højtryk, hvor hun fortæller om livet i Libanon med økonomisk kollaps, politisk dødvande, en stat og en hær, der ikke fungerer, og en hel række af andre alvorlige problemer. Og nu igen bombardementer. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Christine Aster Crone, adjunkt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. <br /><b></b><b></b><br /><b>Værter:</b> Ayo Laubjerg og Kirsten Larsen <br /><b></b><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71399234</guid><pubDate>Fri, 17 Apr 2026 07:56:02 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71399234/s08e12_kun_en_skygge_af_ha_b_i_libanon_med_christine_aster_crone.mp3" length="72958208" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I Libanon er mange indbyggere trætte af Hezbollah. Men når bomberne regner ned over landet, så er der tilsyneladende en tendens til at se mere positivt på de militante. Der er ikke andre, der står op for Libanon. 

Christine Aster Crone er gæst i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Libanon er mange indbyggere trætte af Hezbollah. Men når bomberne regner ned over landet, så er der tilsyneladende en tendens til at se mere positivt på de militante. Der er ikke andre, der står op for Libanon. <br /><br />Christine Aster Crone er gæst i denne episode af Højtryk, hvor hun fortæller om livet i Libanon med økonomisk kollaps, politisk dødvande, en stat og en hær, der ikke fungerer, og en hel række af andre alvorlige problemer. Og nu igen bombardementer. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Christine Aster Crone, adjunkt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet. <br /><b></b><b></b><br /><b>Værter:</b> Ayo Laubjerg og Kirsten Larsen <br /><b></b><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1824</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Irankrigen rokker ved Golflandenes tro på USA – med Rasmus Alenius Boserup</title><link>https://www.spreaker.com/episode/irankrigen-rokker-ved-golflandenes-tro-pa-usa-med-rasmus-alenius-boserup--71227723</link><description><![CDATA[Golflandene har satset på at leve under USA’s sikkerhedsparaply, men har i den seneste tid opdaget flere huller i den. Stik imod for eksempel både Saudi-Arabiens og Emiraternes ønsker, fulgte USA tilsyneladende Israel og gik i krig med Iran. Men det er de rige nabolande, der har måttet tage imod en stor del af Irans reaktioner på grund af deres tætte samarbejde med USA. Og de er heller ikke blevet inddraget i forhandlinger om våbenhvile og fred.<br /><br />Golflandene har set deres olie- og gasindustri blive sat på pause, og deres omdømme som fredelige, business-orienterede bobler blive gennemhullet af droner og missiler. Milliardærer er i hast draget andre steder hen, men bedste bud lige nu er, at de fleste vender tilbage, er vurderingen fra en kender.<br /><br />Rasmus Alenius Boserup, direktør for organisationen EuroMedRights, understreger i denne episode af Højtryk, at det er meget tidligt at vurdere situationen lige efter, at der er blevet erklæret våbenhvile. Men han har svært ved at forestille sig, at de seks lande i Golfsamarbejdet drastisk vil ændre deres sikkerhedspolitiske og økonomiske kurs lige nu.  <br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Alenius Boserup, direktør for organisationen EuroMedRights<br /><br /><b>Værter:</b> Ayo Laubjerg og Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/71227723</guid><pubDate>Fri, 10 Apr 2026 07:54:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71227723/s08e11_irankrigen_rokker_ved_golflandenes_tro_pa_usa_med_rasmus_alenius_boserup.mp3" length="68473088" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Golflandene har satset på at leve under USA’s sikkerhedsparaply, men har i den seneste tid opdaget flere huller i den. Stik imod for eksempel både Saudi-Arabiens og Emiraternes ønsker, fulgte USA tilsyneladende Israel og gik i krig med Iran. Men det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Golflandene har satset på at leve under USA’s sikkerhedsparaply, men har i den seneste tid opdaget flere huller i den. Stik imod for eksempel både Saudi-Arabiens og Emiraternes ønsker, fulgte USA tilsyneladende Israel og gik i krig med Iran. Men det er de rige nabolande, der har måttet tage imod en stor del af Irans reaktioner på grund af deres tætte samarbejde med USA. Og de er heller ikke blevet inddraget i forhandlinger om våbenhvile og fred.<br /><br />Golflandene har set deres olie- og gasindustri blive sat på pause, og deres omdømme som fredelige, business-orienterede bobler blive gennemhullet af droner og missiler. Milliardærer er i hast draget andre steder hen, men bedste bud lige nu er, at de fleste vender tilbage, er vurderingen fra en kender.<br /><br />Rasmus Alenius Boserup, direktør for organisationen EuroMedRights, understreger i denne episode af Højtryk, at det er meget tidligt at vurdere situationen lige efter, at der er blevet erklæret våbenhvile. Men han har svært ved at forestille sig, at de seks lande i Golfsamarbejdet drastisk vil ændre deres sikkerhedspolitiske og økonomiske kurs lige nu.  <br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Alenius Boserup, direktør for organisationen EuroMedRights<br /><br /><b>Værter:</b> Ayo Laubjerg og Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1712</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmark har sparet milliarder på grøn omstilling - med Jarl Krausing</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmark-har-sparet-milliarder-pa-gron-omstilling-med-jarl-krausing--70775081</link><description><![CDATA[Omtrent 13 (rettet, red) milliarder kroner. Det er hvad Danmark og danskerne indtil videre har sparet i ekstraudgifter på grund af stigende brændstofpriser. Det er den grønne omstilling, der har mindsket afhængigheden af de fossile brændsler. Og det kommer os til gode i en tid, hvor krigen i Iran har sat en prop i Hormuz-strædet. Det fortæller vicedirektør og international chef i CONCITO, Jarl Krausing, i Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jarl Krausing, vicedirektør og international chef i CONCITO <br /><b></b><b></b><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70775081</guid><pubDate>Fri, 20 Mar 2026 08:49:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70775081/s08e10_danmark_har_sparet_milliarder_pa_gr_n_omstilling.mp3" length="69555968" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Omtrent 13 (rettet, red) milliarder kroner. Det er hvad Danmark og danskerne indtil videre har sparet i ekstraudgifter på grund af stigende brændstofpriser. Det er den grønne omstilling, der har mindsket afhængigheden af de fossile brændsler. Og det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Omtrent 13 (rettet, red) milliarder kroner. Det er hvad Danmark og danskerne indtil videre har sparet i ekstraudgifter på grund af stigende brændstofpriser. Det er den grønne omstilling, der har mindsket afhængigheden af de fossile brændsler. Og det kommer os til gode i en tid, hvor krigen i Iran har sat en prop i Hormuz-strædet. Det fortæller vicedirektør og international chef i CONCITO, Jarl Krausing, i Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jarl Krausing, vicedirektør og international chef i CONCITO <br /><b></b><b></b><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1739</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er Cuba den næste på Trumps liste? - med Jan Gustafsson, Københavns Universitet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-cuba-den-naeste-pa-trumps-liste-med-jan-gustafsson-kobenhavns-universitet--70620949</link><description><![CDATA[Med let skjulte trusler forsøger USA’s præsident at få regeringen i Cuba til at gøre som han vil have det, og cubanerne har set hvad amerikanerne for tiden er parate til at gøre, da Venezuelas præsident blev kidnappet i begyndelsen af året. I denne uges Højtryk ser vi på Cuba – hverdagen og mulighederne for forandringer.<br /><br /><b>Gæst: </b>Jan Gustafsson, der er lektor i spansk med fokus på Latinamerika ved Københavns Universitet – og med særligt fokus på Cuba.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70620949</guid><pubDate>Fri, 13 Mar 2026 11:07:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70620949/s08e09_cuba.mp3" length="76909568" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Med let skjulte trusler forsøger USA’s præsident at få regeringen i Cuba til at gøre som han vil have det, og cubanerne har set hvad amerikanerne for tiden er parate til at gøre, da Venezuelas præsident blev kidnappet i begyndelsen af året. I denne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med let skjulte trusler forsøger USA’s præsident at få regeringen i Cuba til at gøre som han vil have det, og cubanerne har set hvad amerikanerne for tiden er parate til at gøre, da Venezuelas præsident blev kidnappet i begyndelsen af året. I denne uges Højtryk ser vi på Cuba – hverdagen og mulighederne for forandringer.<br /><br /><b>Gæst: </b>Jan Gustafsson, der er lektor i spansk med fokus på Latinamerika ved Københavns Universitet – og med særligt fokus på Cuba.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1923</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Iranerne skal finde deres egen vej - med Mona Kanwal Sheikh</title><link>https://www.spreaker.com/episode/iranerne-skal-finde-deres-egen-vej-med-mona-kanwal-sheikh--70501683</link><description><![CDATA[Dilemmaerne står i kø i vurderingerne af den seneste krig med Iran. Er det en støtte til præstestyret at pege på, at angrebet var i strid med Folkeretten? Hvad er vigtigst – at pleje forholdet til USA eller pleje respekten for de internationale regler?<br /><br />Er det moralsk i orden at fjerne et så brutalt regime, selv om det måske ikke er helt efter bogen? Der er i hvert fald mange iranere, der er glade. De peger på, at angrebet er deres eneste chance for at slippe ud af præstestyrets greb.<br /><br />Men iranerne skal finde deres egne veje. Sporene fra tidligere militærinterventioner i Irak, Afghanistan og Libyen skræmmer. Der fulgte borgerkrige, militante bevægelser, store ødelæggelser og nogle af deres borgere havnede i situationer, der var værre end det, de kom fra.<br /><br />I denne episode prøver vi at filtrere nogle af de mange meninger og meldinger gennem et net af forskning og erfaringer fra tidligere indgreb udefra.<br /><br />Vi får hjælp af Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker og leder af afdelingen Global Sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier. Hun har blandt andet stået for en del af den danske Afghanistan-udredning og forsket i religiøse, militante bevægelser i regionen. <br /><br /><b>Gæst:</b> Mona Kanwal Sheikh, seniorforsker og leder af afdelingen Global sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70501683</guid><pubDate>Fri, 06 Mar 2026 07:39:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70501683/s08e08_iranerne_skal_finde_deres_egen_vej_med_mona_kanwal_sheikh.mp3" length="65643008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Dilemmaerne står i kø i vurderingerne af den seneste krig med Iran. Er det en støtte til præstestyret at pege på, at angrebet var i strid med Folkeretten? Hvad er vigtigst – at pleje forholdet til USA eller pleje respekten for de internationale...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dilemmaerne står i kø i vurderingerne af den seneste krig med Iran. Er det en støtte til præstestyret at pege på, at angrebet var i strid med Folkeretten? Hvad er vigtigst – at pleje forholdet til USA eller pleje respekten for de internationale regler?<br /><br />Er det moralsk i orden at fjerne et så brutalt regime, selv om det måske ikke er helt efter bogen? Der er i hvert fald mange iranere, der er glade. De peger på, at angrebet er deres eneste chance for at slippe ud af præstestyrets greb.<br /><br />Men iranerne skal finde deres egne veje. Sporene fra tidligere militærinterventioner i Irak, Afghanistan og Libyen skræmmer. Der fulgte borgerkrige, militante bevægelser, store ødelæggelser og nogle af deres borgere havnede i situationer, der var værre end det, de kom fra.<br /><br />I denne episode prøver vi at filtrere nogle af de mange meninger og meldinger gennem et net af forskning og erfaringer fra tidligere indgreb udefra.<br /><br />Vi får hjælp af Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker og leder af afdelingen Global Sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier. Hun har blandt andet stået for en del af den danske Afghanistan-udredning og forsket i religiøse, militante bevægelser i regionen. <br /><br /><b>Gæst:</b> Mona Kanwal Sheikh, seniorforsker og leder af afdelingen Global sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1642</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Klimaforandringerne kommer måske hurtigere end du tror – med professor Katherine Richardson</title><link>https://www.spreaker.com/episode/klimaforandringerne-kommer-maske-hurtigere-end-du-tror-med-professor-katherine-richardson--70153894</link><description><![CDATA[Det er ved at være slut med det stabile klima, som har gavnet menneskeheden i årtusinder. Forskningen viser, at store forandringer måske indtræffer ved endnu lavere temperaturer end tidligere antaget. Og temperaturstigningerne har allerede nået et niveau, som betyder, at vi måske har udløst processer, som ikke er til at stoppe og som vil have dramatisk konsekvenser.  <br /><br />Da vi blev skræmt af corona, ændrede vi adfærd natten over. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke bliver skræmt af klimaet. De risici, vi løber, er så meget større, siger professor Katherine Richardson i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitets Center for makroøkologi, evolution og klima<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70153894</guid><pubDate>Fri, 20 Feb 2026 08:35:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70153894/s08e07_klimaforandringerne_kommer_ma_ske_hurtigere_end_du_tror_med_professor_katherine_richardson.mp3" length="61420928" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det er ved at være slut med det stabile klima, som har gavnet menneskeheden i årtusinder. Forskningen viser, at store forandringer måske indtræffer ved endnu lavere temperaturer end tidligere antaget. Og temperaturstigningerne har allerede nået et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er ved at være slut med det stabile klima, som har gavnet menneskeheden i årtusinder. Forskningen viser, at store forandringer måske indtræffer ved endnu lavere temperaturer end tidligere antaget. Og temperaturstigningerne har allerede nået et niveau, som betyder, at vi måske har udløst processer, som ikke er til at stoppe og som vil have dramatisk konsekvenser.  <br /><br />Da vi blev skræmt af corona, ændrede vi adfærd natten over. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke bliver skræmt af klimaet. De risici, vi løber, er så meget større, siger professor Katherine Richardson i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitets Center for makroøkologi, evolution og klima<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1536</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vietnam skal nå at blive rigt inden det bliver gammelt - med Søren Davidsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vietnam-skal-na-at-blive-rigt-inden-det-bliver-gammelt-med-soren-davidsen--70034390</link><description><![CDATA[Står det til styret i Vietnam, skal landet følge i Sydkoreas og Taiwans økonomiske fodspor – ikke Indonesiens og Malaysias. Men det vil kræve en enorm indsats, hvis landet skal nå op i den øverste kategori af økonomier. Højtryk tegner et portræt af et land ved en skillevej.<br /><br />Vietnams økonomi står ved en skillevej. Den er i en overgangsfase fra en udviklingsmodel man har kaldt vækst på stereoider, hvor man har været rigtig dygtig til at masseproducere tekstiler, lav teknologi og den slags. Man er ved at nå et mætningspunkt, og der er stigende konkurrence fra lande som Cambodja og Bangladesh, fortæller Vietnam-kenderen Søren Davidsen, der er gæst i denne episode af Højtryk.<br /><br />”Og så er Vietnams befolkning er ved at ændre sig. Man har haft en klassisk befolkningspyramide med store ungdomsårgange, men den er ved at ændre sig. Vietnam skal nå at blive rigt inden det bliver gammelt. Derfor er man i gang med at omstille økonomien.”<br /><br /><b>Gæst:</b> Søren Davidsen, Vietnam-kender, konsulent, forfatter med mere<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/70034390</guid><pubDate>Fri, 13 Feb 2026 12:25:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/70034390/s08e06_vietnam_skal_na_at_blive_rigt_inden_det_bliver_gammelt.mp3" length="69939008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Står det til styret i Vietnam, skal landet følge i Sydkoreas og Taiwans økonomiske fodspor – ikke Indonesiens og Malaysias. Men det vil kræve en enorm indsats, hvis landet skal nå op i den øverste kategori af økonomier. Højtryk tegner et portræt af et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Står det til styret i Vietnam, skal landet følge i Sydkoreas og Taiwans økonomiske fodspor – ikke Indonesiens og Malaysias. Men det vil kræve en enorm indsats, hvis landet skal nå op i den øverste kategori af økonomier. Højtryk tegner et portræt af et land ved en skillevej.<br /><br />Vietnams økonomi står ved en skillevej. Den er i en overgangsfase fra en udviklingsmodel man har kaldt vækst på stereoider, hvor man har været rigtig dygtig til at masseproducere tekstiler, lav teknologi og den slags. Man er ved at nå et mætningspunkt, og der er stigende konkurrence fra lande som Cambodja og Bangladesh, fortæller Vietnam-kenderen Søren Davidsen, der er gæst i denne episode af Højtryk.<br /><br />”Og så er Vietnams befolkning er ved at ændre sig. Man har haft en klassisk befolkningspyramide med store ungdomsårgange, men den er ved at ændre sig. Vietnam skal nå at blive rigt inden det bliver gammelt. Derfor er man i gang med at omstille økonomien.”<br /><br /><b>Gæst:</b> Søren Davidsen, Vietnam-kender, konsulent, forfatter med mere<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1749</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Forskere: Fordrivelsen af palæstinenserne er bevidst og strategisk - med Ahlam Chemlali</title><link>https://www.spreaker.com/episode/forskere-fordrivelsen-af-palaestinenserne-er-bevidst-og-strategisk-med-ahlam-chemlali--69843586</link><description><![CDATA[Siden Israels oprettelse i 1948 sendte ca. 750.000 palæstinensere på flugt har den israelske stat brugt fordrivelse som et instrument til at skabe plads til bosættere. Aktuelle begivenheder på Vestbredden og i Gaza bør ses som led i den strategi, lyder det i ny videnskabelig rapport.<br /><br />”Vores rapport viser, at fordrivelsen af palæstinenserne ikke er en utilsigtet følgevirkning af krig eller konflikt, men en bevidst og strukturel strategi, som er blevet anvendt af Israel siden 1948,” lyder det fra den ene af rapportens to forfattere, migrationsforsker Ahlam Chemlali fra Aalborg Universitet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ahlam Chemlali, forsker på Aalborg Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69843586</guid><pubDate>Fri, 06 Feb 2026 13:27:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69843586/s08e05_forskere_fordrivelsen_af_pal_stinenserne_er_bevidst_og_strategisk.mp3" length="77159168" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Siden Israels oprettelse i 1948 sendte ca. 750.000 palæstinensere på flugt har den israelske stat brugt fordrivelse som et instrument til at skabe plads til bosættere. Aktuelle begivenheder på Vestbredden og i Gaza bør ses som led i den strategi,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Siden Israels oprettelse i 1948 sendte ca. 750.000 palæstinensere på flugt har den israelske stat brugt fordrivelse som et instrument til at skabe plads til bosættere. Aktuelle begivenheder på Vestbredden og i Gaza bør ses som led i den strategi, lyder det i ny videnskabelig rapport.<br /><br />”Vores rapport viser, at fordrivelsen af palæstinenserne ikke er en utilsigtet følgevirkning af krig eller konflikt, men en bevidst og strukturel strategi, som er blevet anvendt af Israel siden 1948,” lyder det fra den ene af rapportens to forfattere, migrationsforsker Ahlam Chemlali fra Aalborg Universitet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ahlam Chemlali, forsker på Aalborg Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1929</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trump vil have noget for noget i Afrika – men Gorm Rye Olsen og Stig Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trump-vil-have-noget-for-noget-i-afrika-men-gorm-rye-olsen-og-stig-jensen--69683586</link><description><![CDATA[I november 2025 udgav den amerikanske regering en ny national sikkerhedsstrategi, der kortfattet og uden så meget omsvøb beskriver USA’s sikkerhedsmæssige tilgang til omverdenen. I denne episode af podcasten Højtryk zoomer vi ind på dokumentets sidste del – tre korte afsnit om Afrika nederst på side 29 – hvor der blandt andet står:<br /><br />”Alt for længe har amerikansk politik i Afrika fokuseret på at levere og senere på at udbrede liberal ideologi. De Forenede Stater bør i stedet se på at indgå partnerskaber med udvalgte lande for at afhjælpe konflikter, fremme gensidigt gavnlige handelsforbindelser og skifte fra et paradigme med udenlandsk bistand til et paradigme for investering og vækst, der kan udnytte Afrikas rigelige naturressourcer og latente økonomiske potentiale.”<br /><br />Hvad siger den nye strategi om Trump-USA’s forhold til de afrikanske stater, og hvor meget nyt er der rent faktisk i strategien? Det spørger vi Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier, Københavns Universitet, om.<br /><br /><b>Gæst</b><b>er</b><b>:</b> Gorm Rye Olsen, professor i international politik ved Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier ved Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69683586</guid><pubDate>Fri, 30 Jan 2026 11:58:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69683586/s08e04_trump_vil_have_noget_for_noget_i_afrika.mp3" length="70024448" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I november 2025 udgav den amerikanske regering en ny national sikkerhedsstrategi, der kortfattet og uden så meget omsvøb beskriver USA’s sikkerhedsmæssige tilgang til omverdenen. I denne episode af podcasten Højtryk zoomer vi ind på dokumentets sidste...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I november 2025 udgav den amerikanske regering en ny national sikkerhedsstrategi, der kortfattet og uden så meget omsvøb beskriver USA’s sikkerhedsmæssige tilgang til omverdenen. I denne episode af podcasten Højtryk zoomer vi ind på dokumentets sidste del – tre korte afsnit om Afrika nederst på side 29 – hvor der blandt andet står:<br /><br />”Alt for længe har amerikansk politik i Afrika fokuseret på at levere og senere på at udbrede liberal ideologi. De Forenede Stater bør i stedet se på at indgå partnerskaber med udvalgte lande for at afhjælpe konflikter, fremme gensidigt gavnlige handelsforbindelser og skifte fra et paradigme med udenlandsk bistand til et paradigme for investering og vækst, der kan udnytte Afrikas rigelige naturressourcer og latente økonomiske potentiale.”<br /><br />Hvad siger den nye strategi om Trump-USA’s forhold til de afrikanske stater, og hvor meget nyt er der rent faktisk i strategien? Det spørger vi Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier, Københavns Universitet, om.<br /><br /><b>Gæst</b><b>er</b><b>:</b> Gorm Rye Olsen, professor i international politik ved Roskilde Universitet, og Stig Jensen, lektor i Afrikastudier ved Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1751</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Din fjendes fjende er din ven – med Mohzdeh Ghasemiyani</title><link>https://www.spreaker.com/episode/din-fjendes-fjende-er-din-ven-med-mohzdeh-ghasemiyani--69558239</link><description><![CDATA[Mohzdeh Ghasemiyani er dansker og kurder og iraner. Hun er uddannet i psykologi og internationale forhold på universiteterne i Århus, Oxford i Storbritannien og Johns Hopkins og Georgetown i USA. Og kom til Danmark som kvoteflygtning som 16-årig efter at have været på flugt med hele familien for både shah og præstestyre. 14 år på flugt.<br /><br />Kirsten Larsen har inviteret hende i studiet for at give sit bud på, hvad det er der foregår blandt medlemmerne af den iranske diaspora her i Danmark sideløbende med oprøret i Iran.<br /><br /><b>Gæst:</b> Mohzdeh Ghasemiyani, krisepsykolog i Læger uden Grænser<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69558239</guid><pubDate>Fri, 23 Jan 2026 12:15:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69558239/s08e03_din_fjendes_fjende_er_din_ven.mp3" length="66537728" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Mohzdeh Ghasemiyani er dansker og kurder og iraner. Hun er uddannet i psykologi og internationale forhold på universiteterne i Århus, Oxford i Storbritannien og Johns Hopkins og Georgetown i USA. Og kom til Danmark som kvoteflygtning som 16-årig efter...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mohzdeh Ghasemiyani er dansker og kurder og iraner. Hun er uddannet i psykologi og internationale forhold på universiteterne i Århus, Oxford i Storbritannien og Johns Hopkins og Georgetown i USA. Og kom til Danmark som kvoteflygtning som 16-årig efter at have været på flugt med hele familien for både shah og præstestyre. 14 år på flugt.<br /><br />Kirsten Larsen har inviteret hende i studiet for at give sit bud på, hvad det er der foregår blandt medlemmerne af den iranske diaspora her i Danmark sideløbende med oprøret i Iran.<br /><br /><b>Gæst:</b> Mohzdeh Ghasemiyani, krisepsykolog i Læger uden Grænser<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1664</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Højt spil i Yemen - med Maria-Louise Clausen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hojt-spil-i-yemen-med-maria-louise-clausen--69466498</link><description><![CDATA[Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater plejede at være allierede i deres støtte til den internationalt anerkendte regering i det sudlige Yemen. Men i slutningen af 2025 tog Emiraterne et skridt, der blev mødt med militært svar fra saudierne. Den vilde udvikling giver håb om forandring, lyder det fra seniorforkser Maria-Louise Clausen, der i mange år har forsket i Yemen.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Maria-Louise Clausen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk <br />Sven Johannesen kan kontaktes på sven.johannesen@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69466498</guid><pubDate>Fri, 16 Jan 2026 11:55:42 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69466498/s08e02_h_jt_spil_i_yemen_med_maria_louise_clausen.mp3" length="67907648" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater plejede at være allierede i deres støtte til den internationalt anerkendte regering i det sudlige Yemen. Men i slutningen af 2025 tog Emiraterne et skridt, der blev mødt med militært svar fra saudierne....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater plejede at være allierede i deres støtte til den internationalt anerkendte regering i det sudlige Yemen. Men i slutningen af 2025 tog Emiraterne et skridt, der blev mødt med militært svar fra saudierne. Den vilde udvikling giver håb om forandring, lyder det fra seniorforkser Maria-Louise Clausen, der i mange år har forsket i Yemen.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Maria-Louise Clausen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk <br />Sven Johannesen kan kontaktes på sven.johannesen@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1698</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fredens logik - med Isabel Bramsen og Tim Whyte</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fredens-logik-med-isabel-bramsen-og-tim-whyte--69369203</link><description><![CDATA[Det kræver tit større politisk mod at vælge fredshandlinger frem for krigshandlinger. Man risikerer for eksempel at blive gjort til grin, hvis man søger dialog, selv om man er blevet placeret i den fjerne ende af et meget langt bord. Men den franske præsident Macron prøvede i det mindste at tale med Ruslands præsident Putin.<br /><br />Det handler om fredshandlinger i denne udgave af Højtryk, det man kunne kalde at fredes i stedet for at strides. Det er ikke sikkert, der kommer noget godt ud af det, men retningen er i det mindste en anden. Det handler om at sætte autosvarene og alle nej’erne på pause og tale sammen og tale med alle – i det daglige og i globale fredsforhandlinger. <br /><br />Det handler også om at tro på, at man som borger kan gøre en forskel, hvis man er mange nok, der vil agere. I det hele taget handler det om, at turde følge Fredens logik. <br /><b></b><br /><b>Gæster:</b> Isabel Bramsen, lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, og forfatter til bogen Fredens logik, og Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69369203</guid><pubDate>Fri, 09 Jan 2026 09:14:12 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69369203/s08e01_fredens_logik.mp3" length="82211648" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det kræver tit større politisk mod at vælge fredshandlinger frem for krigshandlinger. Man risikerer for eksempel at blive gjort til grin, hvis man søger dialog, selv om man er blevet placeret i den fjerne ende af et meget langt bord. Men den franske...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det kræver tit større politisk mod at vælge fredshandlinger frem for krigshandlinger. Man risikerer for eksempel at blive gjort til grin, hvis man søger dialog, selv om man er blevet placeret i den fjerne ende af et meget langt bord. Men den franske præsident Macron prøvede i det mindste at tale med Ruslands præsident Putin.<br /><br />Det handler om fredshandlinger i denne udgave af Højtryk, det man kunne kalde at fredes i stedet for at strides. Det er ikke sikkert, der kommer noget godt ud af det, men retningen er i det mindste en anden. Det handler om at sætte autosvarene og alle nej’erne på pause og tale sammen og tale med alle – i det daglige og i globale fredsforhandlinger. <br /><br />Det handler også om at tro på, at man som borger kan gøre en forskel, hvis man er mange nok, der vil agere. I det hele taget handler det om, at turde følge Fredens logik. <br /><b></b><br /><b>Gæster:</b> Isabel Bramsen, lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, og forfatter til bogen Fredens logik, og Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>2056</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>8</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kom med ind i Globalnyts maskinrum - med Sven Johannesen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kom-med-ind-i-globalnyts-maskinrum-med-sven-johannesen--69130763</link><description><![CDATA[Podcasten Højtryk ser som en undtagelse indad – ind i Globalnyts maskinrum – i stedet for ud på verden. Hør chefredaktør Sven Johannesen fortælle om de forandringer, der er i gang hos os, og om hvad der er i støbeskeen til 2026.<br /><br />Han uddyber blandt andet, hvad det egentlig betyder, at Globalnyt nu er et medlemsbaseret medie, hvordan redaktionen udvælger det, der skal arbejdes videre med, og hvilke initiativer der er på vej fra Globalnyt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Sven Johannesen, chefredaktør for Globalnyt<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk <br />Sven Johannesen kan kontaktes på sven.johannesen@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/69130763</guid><pubDate>Fri, 19 Dec 2025 09:22:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69130763/s07e25_kom_med_ind_i_globalnyts_maskinrum_med_sven_johannesen.mp3" length="69606848" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Podcasten Højtryk ser som en undtagelse indad – ind i Globalnyts maskinrum – i stedet for ud på verden. Hør chefredaktør Sven Johannesen fortælle om de forandringer, der er i gang hos os, og om hvad der er i støbeskeen til 2026.

Han uddyber blandt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Podcasten Højtryk ser som en undtagelse indad – ind i Globalnyts maskinrum – i stedet for ud på verden. Hør chefredaktør Sven Johannesen fortælle om de forandringer, der er i gang hos os, og om hvad der er i støbeskeen til 2026.<br /><br />Han uddyber blandt andet, hvad det egentlig betyder, at Globalnyt nu er et medlemsbaseret medie, hvordan redaktionen udvælger det, der skal arbejdes videre med, og hvilke initiativer der er på vej fra Globalnyt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Sven Johannesen, chefredaktør for Globalnyt<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk <br />Sven Johannesen kan kontaktes på sven.johannesen@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1741</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>25</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den stærkes ret er en tabersag - med Ulla Müller, UNFPA</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-staerkes-ret-er-en-tabersag-med-ulla-muller-unfpa--68959917</link><description><![CDATA[Det handler om krig i denne udgave af Højtryk. Det handler om, hvad krig gør ved mennesker og samfund. Og det handler også om, hvorfor det stort set er umuligt at udarbejde holdbare løsninger uden om dem, der slås eller må leve med krigen. Lige for tiden er det sjældent, at befolkninger og især kvinder er en del af ligningen.<br /><br />Udgangspunktet er Ukraine, hvor Ulla Müller, der er direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPA, tidligere i år var udstationeret.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ulla Müller, direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPA<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68959917</guid><pubDate>Fri, 12 Dec 2025 08:22:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68959917/s07e24.mp3" length="65830208" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det handler om krig i denne udgave af Højtryk. Det handler om, hvad krig gør ved mennesker og samfund. Og det handler også om, hvorfor det stort set er umuligt at udarbejde holdbare løsninger uden om dem, der slås eller må leve med krigen. Lige for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det handler om krig i denne udgave af Højtryk. Det handler om, hvad krig gør ved mennesker og samfund. Og det handler også om, hvorfor det stort set er umuligt at udarbejde holdbare løsninger uden om dem, der slås eller må leve med krigen. Lige for tiden er det sjældent, at befolkninger og især kvinder er en del af ligningen.<br /><br />Udgangspunktet er Ukraine, hvor Ulla Müller, der er direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPA, tidligere i år var udstationeret.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ulla Müller, direktør for det danske kontor for FN’s Befolkningsorganisation, UNFPA<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1646</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>24</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Økonomisk pakkeleg – med økonom Joachim Tilsted</title><link>https://www.spreaker.com/episode/okonomisk-pakkeleg-med-okonom-joachim-tilsted--68895773</link><description><![CDATA[Det er hørt mange gange før. Vores økonomiske systemer blev skabt i en verden, der ikke findes længere. Systemerne skal især tilpasses en virkelighed med begrænsede ressourser. <br /><br />Det skal ikke kun være penge, der giver retning eller sætter grænser, men for eksempel sociale hensyn, klima, bæredygtighed, energi. Og det er altså ikke nok bare at lave grøn vækst. <br /><br />Der er grænser for vækst, sådan som man skrev i 1970’erne, lyder det fra økonomen Joachim Tilsted fra Københavns Universitet, der giver et bud på et nyt økonomisk system og tegner omridset af et samfund, som systemet kunne hjælpe frem.<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Joachim Tilsted, økonom, phd og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet<br /><br /><b>Værter:</b> Maj Larsen-Lechuga og Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68895773</guid><pubDate>Fri, 05 Dec 2025 08:33:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68895773/s07e23.mp3" length="65810048" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det er hørt mange gange før. Vores økonomiske systemer blev skabt i en verden, der ikke findes længere. Systemerne skal især tilpasses en virkelighed med begrænsede ressourser. 

Det skal ikke kun være penge, der giver retning eller sætter grænser,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er hørt mange gange før. Vores økonomiske systemer blev skabt i en verden, der ikke findes længere. Systemerne skal især tilpasses en virkelighed med begrænsede ressourser. <br /><br />Det skal ikke kun være penge, der giver retning eller sætter grænser, men for eksempel sociale hensyn, klima, bæredygtighed, energi. Og det er altså ikke nok bare at lave grøn vækst. <br /><br />Der er grænser for vækst, sådan som man skrev i 1970’erne, lyder det fra økonomen Joachim Tilsted fra Københavns Universitet, der giver et bud på et nyt økonomisk system og tegner omridset af et samfund, som systemet kunne hjælpe frem.<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Joachim Tilsted, økonom, phd og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet<br /><br /><b>Værter:</b> Maj Larsen-Lechuga og Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1646</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>23</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trumps plan giver ikke Gaza fred – med Lars Erslev Andersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trumps-plan-giver-ikke-gaza-fred-med-lars-erslev-andersen--68782407</link><description><![CDATA[USA’s præsident Trump har fremlagt en fredsplan for Gaza, FN’s Sikkerhedsråd har sagt god for den, så nu ligger der altså en vejviser for, hvordan den grufulde krig skal afsluttes. <br /><br />Men det kommer ikke til at ske. Måske stopper krigen i nogen tid, og det er rigtig godt. Men fred bliver der ikke, lyder vurderingen fra Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br />Hverken Israel eller Hamas har uden forbehold sagt ja til planen, og i hvert fald palæstinenserne er ikke blevet hørt og har da slet ikke været med til at forhandle planen. Der er masser af uklare punkter som, hvem der skal overtage magten, hvor Gazas indbyggere skal være, hvem der skal kontrollere, at parterne opfylder kravene. Vestbreddens fremtid er slet ikke tænkt med. <br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68782407</guid><pubDate>Fri, 28 Nov 2025 08:49:04 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68782407/s07e22_trumps_plan_giver_ikke_gaza_fred_med_lars_erslev_andersen.mp3" length="65811968" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>USA’s præsident Trump har fremlagt en fredsplan for Gaza, FN’s Sikkerhedsråd har sagt god for den, så nu ligger der altså en vejviser for, hvordan den grufulde krig skal afsluttes. 

Men det kommer ikke til at ske. Måske stopper krigen i nogen tid, og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[USA’s præsident Trump har fremlagt en fredsplan for Gaza, FN’s Sikkerhedsråd har sagt god for den, så nu ligger der altså en vejviser for, hvordan den grufulde krig skal afsluttes. <br /><br />Men det kommer ikke til at ske. Måske stopper krigen i nogen tid, og det er rigtig godt. Men fred bliver der ikke, lyder vurderingen fra Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br />Hverken Israel eller Hamas har uden forbehold sagt ja til planen, og i hvert fald palæstinenserne er ikke blevet hørt og har da slet ikke været med til at forhandle planen. Der er masser af uklare punkter som, hvem der skal overtage magten, hvor Gazas indbyggere skal være, hvem der skal kontrollere, at parterne opfylder kravene. Vestbreddens fremtid er slet ikke tænkt med. <br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Erslev Andersen, dr. phil og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1646</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>22</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fredsprocesser: Kvinder ingen adgang - med Lisbeth Pilegaard</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fredsprocesser-kvinder-ingen-adgang-med-lisbeth-pilegaard--68673187</link><description><![CDATA[FN-resolution 1325 slår blandt andet fast, at kvinder har ret til at deltage på alle niveauer af konfliktløsninger, og resolutionen er bindende for alle FN’s medlemmer. Alligevel kniber det mange steder med at kvinder får adgang og reel indflydelse, når der tales fred.<br /><br />Men overalt er der lokale kvindegrupper, der gør en indsats for freden. Dem skal vi støtte, lyder det fra Lisbeth Pilegaard, der er medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond, i denne episode af Højtryk.<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Lisbeth Pilegaard, medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68673187</guid><pubDate>Fri, 21 Nov 2025 09:04:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68673187/s07e21_fredsprocesser_kvinder_ingen_adgang_med_lisbeth_pilegaard.mp3" length="60606848" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>FN-resolution 1325 slår blandt andet fast, at kvinder har ret til at deltage på alle niveauer af konfliktløsninger, og resolutionen er bindende for alle FN’s medlemmer. Alligevel kniber det mange steder med at kvinder får adgang og reel indflydelse,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[FN-resolution 1325 slår blandt andet fast, at kvinder har ret til at deltage på alle niveauer af konfliktløsninger, og resolutionen er bindende for alle FN’s medlemmer. Alligevel kniber det mange steder med at kvinder får adgang og reel indflydelse, når der tales fred.<br /><br />Men overalt er der lokale kvindegrupper, der gør en indsats for freden. Dem skal vi støtte, lyder det fra Lisbeth Pilegaard, der er medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond, i denne episode af Højtryk.<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Lisbeth Pilegaard, medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1516</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Brasiliens globale ambitioner - med Marie Kolling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/brasiliens-globale-ambitioner-med-marie-kolling--68564809</link><description><![CDATA[En verden med flere konkurrerende stormagter passer Brasilien godt, for her har man altid været træt af den kraftige dominans fra USA’s side. Samtidig vil landet selv gerne have en mere fremtrædende plads på verdensscenen, forklarer DIIS-forsker og Brasilien-ekspert Marie Kolling.<br /><br /><b>Gæst:</b> Marie Kolling, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Maj Larsen-Lechuga og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68564809</guid><pubDate>Fri, 14 Nov 2025 11:50:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68564809/s07e20_brasiliens_globale_ambitioner.mp3" length="68728448" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>En verden med flere konkurrerende stormagter passer Brasilien godt, for her har man altid været træt af den kraftige dominans fra USA’s side. Samtidig vil landet selv gerne have en mere fremtrædende plads på verdensscenen, forklarer DIIS-forsker og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En verden med flere konkurrerende stormagter passer Brasilien godt, for her har man altid været træt af den kraftige dominans fra USA’s side. Samtidig vil landet selv gerne have en mere fremtrædende plads på verdensscenen, forklarer DIIS-forsker og Brasilien-ekspert Marie Kolling.<br /><br /><b>Gæst:</b> Marie Kolling, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Maj Larsen-Lechuga og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1719</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Regimets vold har længe luret under overfladen i Tanzania - med Rasmus Hundsbæk Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/regimets-vold-har-laenge-luret-under-overfladen-i-tanzania-med-rasmus-hundsbaek-pedersen--68458702</link><description><![CDATA[Efter valget 29. oktober har sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mange livet, men det er fortsat sparsomt med detaljer. Voldsomheden er kommet bag på mange, men det er måske fordi vi ikke har opfattet de signaler, som regeringen har udsendt gennem flere år.<br /><br />Rasmus Hundsbæk Pedersen tager os med om bag forhænget i landet, som ellers er kendt som det lidt stille land i regionen. Han er seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier og har siden 2009 haft Tanzania som et af sine forskningsområder.<br /><br />”Jeg vil gerne anfægte forestillingen om, at Tanzania har været et fredeligt land. Det er fredeligt sammenlignet med nabolandene, men der har ligget en stærk statskontrol og en eller anden implicit trussel om vold, vil jeg mene,” siger han blandt andet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Hundsbæk Pedersen, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68458702</guid><pubDate>Fri, 07 Nov 2025 09:02:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68458702/s07e19_regimets_vold_har_l_nge_luret_under_overfladen_i_tanzania.mp3" length="63259328" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Efter valget 29. oktober har sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mange livet, men det er fortsat sparsomt med detaljer. Voldsomheden er kommet bag på mange, men det er måske fordi vi ikke har opfattet de signaler, som regeringen har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Efter valget 29. oktober har sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mange livet, men det er fortsat sparsomt med detaljer. Voldsomheden er kommet bag på mange, men det er måske fordi vi ikke har opfattet de signaler, som regeringen har udsendt gennem flere år.<br /><br />Rasmus Hundsbæk Pedersen tager os med om bag forhænget i landet, som ellers er kendt som det lidt stille land i regionen. Han er seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier og har siden 2009 haft Tanzania som et af sine forskningsområder.<br /><br />”Jeg vil gerne anfægte forestillingen om, at Tanzania har været et fredeligt land. Det er fredeligt sammenlignet med nabolandene, men der har ligget en stærk statskontrol og en eller anden implicit trussel om vold, vil jeg mene,” siger han blandt andet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Hundsbæk Pedersen, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1582</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den global krisehåndtering er nærsynet - med Carsten Staur</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-global-krisehandtering-er-naersynet-med-carsten-staur--68362808</link><description><![CDATA[Tyskland og Frankrig gør det, Nederlandene gør det, og Storbritannien gør det også: skærer dybt i udviklingsbistanden. USA er gået endnu mere radikalt til værks og har mere eller mindre afskaffet sin udviklingsbistand. <br /><br />Alt sammen noget, der virkelig kan mærkes, for de nævnte lande har været blandt verdens største givere af bistand.<br /><br />Bistanden var ellers en del af en uformel social kontrakt om, at de rige lande i Europa – mange af dem tidligere kolonimagter – skulle hjælpe de tidligere kolonier, som blev selvstændige i 1960’erne, som Carsten Staur udtrykker det i denne episode af podcasten Højtryk.<br /><br />”Mit store ønske er, at vi kommer ud af den meget kortsigtede krisehåndteringstendens, som vi har i øjeblikket – den er fuldt forståelig, for verden er et meget, meget dårligt sted. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i de kommende år ændrer perspektivet, så vi kommer op i fugleperspektiv, når vi ser på verdens problemer.”<br /><br /><b>Gæst:</b> Carsten Staur, formand for udviklingskomiteen DAC i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Morten Scriver Andersen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Morten Scriver Andersen kan kontaktes på morten.scriver@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68362808</guid><pubDate>Fri, 31 Oct 2025 12:02:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68362808/s07e18_den_global_kriseha_ndtering_er_n_rsynet.mp3" length="72923648" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Tyskland og Frankrig gør det, Nederlandene gør det, og Storbritannien gør det også: skærer dybt i udviklingsbistanden. USA er gået endnu mere radikalt til værks og har mere eller mindre afskaffet sin udviklingsbistand. 

Alt sammen noget, der virkelig...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Tyskland og Frankrig gør det, Nederlandene gør det, og Storbritannien gør det også: skærer dybt i udviklingsbistanden. USA er gået endnu mere radikalt til værks og har mere eller mindre afskaffet sin udviklingsbistand. <br /><br />Alt sammen noget, der virkelig kan mærkes, for de nævnte lande har været blandt verdens største givere af bistand.<br /><br />Bistanden var ellers en del af en uformel social kontrakt om, at de rige lande i Europa – mange af dem tidligere kolonimagter – skulle hjælpe de tidligere kolonier, som blev selvstændige i 1960’erne, som Carsten Staur udtrykker det i denne episode af podcasten Højtryk.<br /><br />”Mit store ønske er, at vi kommer ud af den meget kortsigtede krisehåndteringstendens, som vi har i øjeblikket – den er fuldt forståelig, for verden er et meget, meget dårligt sted. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i de kommende år ændrer perspektivet, så vi kommer op i fugleperspektiv, når vi ser på verdens problemer.”<br /><br /><b>Gæst:</b> Carsten Staur, formand for udviklingskomiteen DAC i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Morten Scriver Andersen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Morten Scriver Andersen kan kontaktes på morten.scriver@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1824</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Medvind til Myanmars militærdiktatur – med seniorforsker Helene Maria Kyed, DIIS</title><link>https://www.spreaker.com/episode/medvind-til-myanmars-militaerdiktatur-med-seniorforsker-helene-maria-kyed-diis--68263353</link><description><![CDATA[Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i fængsel, i udlandet eller har bevæbnet sig og forladt byerne og trukket ind i junglen. <br /><br />Militæret tog magten i landet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1962, men åbnede for demokratiske reformer i 2010’erne, hvilket betød frie valg og fri presse – selv om militæret blev ved med at kontrollere store dele af samfundet fra kulissen. <br /><br />Men i februar 2021 trådte generalerne atter ind midt på scenen og tog magten tilbage. Siden da er der opstået omtrent 600 såkaldte selvforsvarsgrupper, der har bevæbnet sig og nu kæmper mod militærstyret, ligesom de mange etniske oprørsgrupper, der i årtier har været i krig mod militæret og centralregeringen. <br /><br />Militæret har kun kontrol over omkring halvdelen af landet, men i år er det for første gang lykkedes militæret at tilbageerobre områder. <br /><br />Og det er ikke kun militært, at generalerne har en vis medvind. Også politisk sker der noget. Eksempelvis støtter Kina nu helhjertet militærstyret, USA er holdt op med at støtte civilsamfundet og tale om demokrati, og det kommende valg kan være en billet til politisk anerkendelse fra andre lande i regionen, vurderer Helene Maria Kyed, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk. <br /><br />Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i de seneste 11 år har forsket i Myanmar og udviklingen i landet tæt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68263353</guid><pubDate>Fri, 24 Oct 2025 10:14:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68263353/s07e17_medvind_til_myanmars_milit_rdiktatur_med_seniorforsker_helene_maria_kyed_diis.mp3" length="81598208" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i fængsel, i udlandet eller har bevæbnet sig og forladt byerne og trukket ind i junglen. <br /><br />Militæret tog magten i landet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1962, men åbnede for demokratiske reformer i 2010’erne, hvilket betød frie valg og fri presse – selv om militæret blev ved med at kontrollere store dele af samfundet fra kulissen. <br /><br />Men i februar 2021 trådte generalerne atter ind midt på scenen og tog magten tilbage. Siden da er der opstået omtrent 600 såkaldte selvforsvarsgrupper, der har bevæbnet sig og nu kæmper mod militærstyret, ligesom de mange etniske oprørsgrupper, der i årtier har været i krig mod militæret og centralregeringen. <br /><br />Militæret har kun kontrol over omkring halvdelen af landet, men i år er det for første gang lykkedes militæret at tilbageerobre områder. <br /><br />Og det er ikke kun militært, at generalerne har en vis medvind. Også politisk sker der noget. Eksempelvis støtter Kina nu helhjertet militærstyret, USA er holdt op med at støtte civilsamfundet og tale om demokrati, og det kommende valg kan være en billet til politisk anerkendelse fra andre lande i regionen, vurderer Helene Maria Kyed, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk. <br /><br />Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i de seneste 11 år har forsket i Myanmar og udviklingen i landet tæt.<br /><br /><b>Gæst:</b> Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>2040</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sådan får man plads ved bordet - med Tove Ryding</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sadan-far-man-plads-ved-bordet-med-tove-ryding--68175382</link><description><![CDATA[Som regel er argumenter og regelrytteri nok, når man som civilsamfundsgruppe vil sidde med ved forhandlingsbordet i FN. Men det hører også med til jobbet at være rigtig besværlig.<br /><br />Tove Ryding har 20 års erfaring med at bide sig fast i bordkanten, mase sig ind ad lukkede døre og tale forhandlere midt imod, hvis de ikke gør deres job ordentligt. Og som regel er det, fordi noget helst ikke skal frem, at civilsamfundet bliver søgt lukket ude.<br /><br />FN-systemet plejer faktisk ikke at være så slemt som andre fora. Hun oplever, at kollegaer fra syd kan komme tættere på deres egne magthavere og diplomater i FN, end de kan derhjemme. Men i år har der været især ét grotesk eksempel.<br /><br />Inspireret af et af Globalnyts medlemmer, der deltog på et åbent redaktionsmøde, har Kirsten Larsen inviteret Tove Ryding fra Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling, EURODAD, i Højtryk for at tale om civilsamfundets adgang til at deltage i forhandlinger – i dette tilfælde i FN-systemet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68175382</guid><pubDate>Fri, 17 Oct 2025 07:29:57 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68175382/s07e16jja_h_jtryk_17102025.mp3" length="68681408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Som regel er argumenter og regelrytteri nok, når man som civilsamfundsgruppe vil sidde med ved forhandlingsbordet i FN. Men det hører også med til jobbet at være rigtig besværlig.

Tove Ryding har 20 års erfaring med at bide sig fast i bordkanten,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Som regel er argumenter og regelrytteri nok, når man som civilsamfundsgruppe vil sidde med ved forhandlingsbordet i FN. Men det hører også med til jobbet at være rigtig besværlig.<br /><br />Tove Ryding har 20 års erfaring med at bide sig fast i bordkanten, mase sig ind ad lukkede døre og tale forhandlere midt imod, hvis de ikke gør deres job ordentligt. Og som regel er det, fordi noget helst ikke skal frem, at civilsamfundet bliver søgt lukket ude.<br /><br />FN-systemet plejer faktisk ikke at være så slemt som andre fora. Hun oplever, at kollegaer fra syd kan komme tættere på deres egne magthavere og diplomater i FN, end de kan derhjemme. Men i år har der været især ét grotesk eksempel.<br /><br />Inspireret af et af Globalnyts medlemmer, der deltog på et åbent redaktionsmøde, har Kirsten Larsen inviteret Tove Ryding fra Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling, EURODAD, i Højtryk for at tale om civilsamfundets adgang til at deltage i forhandlinger – i dette tilfælde i FN-systemet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1718</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>For mange LGBT-flygtninge slutter flugten aldrig – med Mads Ted Drud Jensen og Mohammad Allou, LGBT Asylum</title><link>https://www.spreaker.com/episode/for-mange-lgbt-flygtninge-slutter-flugten-aldrig-med-mads-ted-drud-jensen-og-mohammad-allou-lgbt-asylum--68088733</link><description><![CDATA[Det store flertal af mennesker på flugt ender i et naboland eller et såkaldt nærområde – ofte er det nok til at komme i umiddelbar sikkerhed. Men hvis man tilhører gruppen af LGBT-personer, så er man ofte lige så udsat for til forfølgelse, vold og overgreb, som man var i det land eller område, man flygtede fra.<br /><br />Selvom antallet af nye asylansøgere i Danmark er lavt for tiden, får LGBT Asylum stadig mange henvendelser fra flygtninge med LGBT-baggrund. Det skyldes blandt andet, at en del af dem mødes med fjendtlighed fra herboende landsmænd på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet – netop det, som drev dem på flugt i første omgang.<br /><br /><b>Gæster:</b> Mads Ted Drud Jensen, forperson i organisationen LGBT Asylum, og Mohammad Allou fra samme organisation<br /><br /><b>Værter:</b> Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br /><b>Skriv til Højtryk:</b> Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/68088733</guid><pubDate>Fri, 10 Oct 2025 10:21:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68088733/jja_h_jtryk_10102025.mp3" length="60997568" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det store flertal af mennesker på flugt ender i et naboland eller et såkaldt nærområde – ofte er det nok til at komme i umiddelbar sikkerhed. Men hvis man tilhører gruppen af LGBT-personer, så er man ofte lige så udsat for til forfølgelse, vold og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det store flertal af mennesker på flugt ender i et naboland eller et såkaldt nærområde – ofte er det nok til at komme i umiddelbar sikkerhed. Men hvis man tilhører gruppen af LGBT-personer, så er man ofte lige så udsat for til forfølgelse, vold og overgreb, som man var i det land eller område, man flygtede fra.<br /><br />Selvom antallet af nye asylansøgere i Danmark er lavt for tiden, får LGBT Asylum stadig mange henvendelser fra flygtninge med LGBT-baggrund. Det skyldes blandt andet, at en del af dem mødes med fjendtlighed fra herboende landsmænd på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet – netop det, som drev dem på flugt i første omgang.<br /><br /><b>Gæster:</b> Mads Ted Drud Jensen, forperson i organisationen LGBT Asylum, og Mohammad Allou fra samme organisation<br /><br /><b>Værter:</b> Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br /><b>Skriv til Højtryk:</b> Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.]]></itunes:summary><itunes:duration>1525</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det handler om økomord – med Julia Suárez Krabbe, RUC</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-handler-om-okomord-med-julia-suarez-krabbe-ruc--67997983</link><description><![CDATA[’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.<br /><br />Færre er nok bekendte med begrebet ’økomord’, og det er der ikke noget mærkeligt i, for det er et begreb, som ikke er klart defineret endnu. Som ordet afslører, handler det om at gøre visse former for ødelæggelse af natur til en international forbrydelse – på linje med krigsforbrydelser og folkemord. <br /><br />Begrebet folkemord kom ind i sproget og den internationale ret efter Anden Verdenskrig, men ikke før det var blevet forhandlet, på samme måde som det sker med begrebet økomord i dag. <br /><br />I denne episode af Højtryk har vi inviteret den dansk-colombianske forsker Julia Suárez Krabbe fra Roskilde Universitet i studiet for at gøre os klogere på, hvad begrebet økomord egentlig dækker over, og på, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med begrebet folkemord.<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Julia Suárez Krabbe, lektor på Roskilde Universitet<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br /><b>Skriv til Højtryk:</b> Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67997983</guid><pubDate>Fri, 03 Oct 2025 10:37:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67997983/s07e14_det_handler_om_komord.mp3" length="61574528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.

Færre er nok...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.<br /><br />Færre er nok bekendte med begrebet ’økomord’, og det er der ikke noget mærkeligt i, for det er et begreb, som ikke er klart defineret endnu. Som ordet afslører, handler det om at gøre visse former for ødelæggelse af natur til en international forbrydelse – på linje med krigsforbrydelser og folkemord. <br /><br />Begrebet folkemord kom ind i sproget og den internationale ret efter Anden Verdenskrig, men ikke før det var blevet forhandlet, på samme måde som det sker med begrebet økomord i dag. <br /><br />I denne episode af Højtryk har vi inviteret den dansk-colombianske forsker Julia Suárez Krabbe fra Roskilde Universitet i studiet for at gøre os klogere på, hvad begrebet økomord egentlig dækker over, og på, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med begrebet folkemord.<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Julia Suárez Krabbe, lektor på Roskilde Universitet<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br /><b>Skriv til Højtryk:</b> Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.]]></itunes:summary><itunes:duration>1540</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trump tramper på klima og miljø – men der er håb – med Thomas Ravn-Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trump-tramper-pa-klima-og-miljo-men-der-er-hab-med-thomas-ravn-pedersen--67906260</link><description><![CDATA[Højtryk er til FN’s Generalforsamling i New York, hvor Kirsten Larsen møder denne uges gæst. <br /><br />Thomas Ravn-Pedersen, som Kirsten interviewede på næsten samme plet på næsten samme tid for et år siden, nægter at lade sig slå ned af den generelle krisestemning. I år finder han håbet hos de unge energiske og de gamle vise. Hvorfor, det kan I høre i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br /><b>Skriv til Højtryk:</b> Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.<br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67906260</guid><pubDate>Fri, 26 Sep 2025 08:59:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67906260/s07e13_thomas_ravn_pedersen.mp3" length="50485568" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Højtryk er til FN’s Generalforsamling i New York, hvor Kirsten Larsen møder denne uges gæst. 

Thomas Ravn-Pedersen, som Kirsten interviewede på næsten samme plet på næsten samme tid for et år siden, nægter at lade sig slå ned af den generelle...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Højtryk er til FN’s Generalforsamling i New York, hvor Kirsten Larsen møder denne uges gæst. <br /><br />Thomas Ravn-Pedersen, som Kirsten interviewede på næsten samme plet på næsten samme tid for et år siden, nægter at lade sig slå ned af den generelle krisestemning. I år finder han håbet hos de unge energiske og de gamle vise. Hvorfor, det kan I høre i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br /><b>Skriv til Højtryk:</b> Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.<br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1263</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Lejesoldater: Her, der og alle vegne – med Thomas Mandrup</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lejesoldater-her-der-og-alle-vegne-med-thomas-mandrup--67819829</link><description><![CDATA[I Vesten er mange oprørte over russiske militærfirmaers ageren, men mange i Afrika ser omvendt på det, for russerne leverer noget, Vesten ikke vil. Men det er langt fra kun i Afrika, at brugen af private virksomheder til militære opgaver breder sig, og både blandt regeringer og soldater er man mere og mere positive over for det.<br /><br />Anledningen til, at vi bringer emnet på banen, er, at det amerikanske firma Vectus Global har indgået en aftale med regeringen i Haiti om at sende lejesoldater til landet for at hjælpe med at nedkæmpe de bevæbnede bander, som har taget magten i store dele af landets hovedstad. Manden bag firmaet er Erik Prince, som udover at være tæt på Trump-styret i USA også var manden bag det berygtede firma Blackwater, som blev kendt under den amerikanske besættelse af Irak. <br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og på Stellenbosch University, Sydafrika<br /><br /><b>Værter:</b> Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67819829</guid><pubDate>Fri, 19 Sep 2025 09:37:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67819829/s07e12_lejesoldater_her_der_og_alle_vegne_med_thomas_mandrup.mp3" length="67867328" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I Vesten er mange oprørte over russiske militærfirmaers ageren, men mange i Afrika ser omvendt på det, for russerne leverer noget, Vesten ikke vil. Men det er langt fra kun i Afrika, at brugen af private virksomheder til militære opgaver breder sig,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Vesten er mange oprørte over russiske militærfirmaers ageren, men mange i Afrika ser omvendt på det, for russerne leverer noget, Vesten ikke vil. Men det er langt fra kun i Afrika, at brugen af private virksomheder til militære opgaver breder sig, og både blandt regeringer og soldater er man mere og mere positive over for det.<br /><br />Anledningen til, at vi bringer emnet på banen, er, at det amerikanske firma Vectus Global har indgået en aftale med regeringen i Haiti om at sende lejesoldater til landet for at hjælpe med at nedkæmpe de bevæbnede bander, som har taget magten i store dele af landets hovedstad. Manden bag firmaet er Erik Prince, som udover at være tæt på Trump-styret i USA også var manden bag det berygtede firma Blackwater, som blev kendt under den amerikanske besættelse af Irak. <br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og på Stellenbosch University, Sydafrika<br /><br /><b>Værter:</b> Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen]]></itunes:summary><itunes:duration>1697</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Åh nej – nu er mennesket stærkere end floderne – med journalist og forfatter Thomas Jazrawi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ah-nej-nu-er-mennesket-staerkere-end-floderne-med-journalist-og-forfatter-thomas-jazrawi--67725479</link><description><![CDATA[Floderne Eufrat og Tigris skabte det, som historikere og arkæologer kalder <i>den frugtbare halvmåne</i> – et (nogenlunde) halvmåneformet område, hvor forholdene var så gode, at små bysamfund skabte så meget overskud, at der kunne vokse en storby frem: Babylon, som med tiden blev verdens største by. <br /><br />I de omkring 2.500 år, der er gået siden, er riger opstået og bukket under, og magten har skiftet hænder mange gange. I dag er der tre lande, som deler floderne: Tyrkiet, Irak og Syrien. Ét af dem har fat i den lange ende, for begge floder udspringer her, og landet er militært meget stærkere end de to andre. Så det kan mere eller mindre gøre, som det vil med floderne. <br /><br />De to floder er nærmest livsvigtige for det ellers så tørre Irak, men irakerne har ikke været gode til at passe på deres del af floderne. Samtidig er vandmængderne i dem ved at svinde ind, så der skal gøres noget, hvis ikke de skal tørre helt ud. <br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Jazrawi, forfatter, journalist og tidliger eklima- og miljøredaktør på Globalnyt. Aktuel med bogen ’Kampen om floderne – klima, konflikt og samarbejde langs verdens store floder’.<br /><br /><b>Værter:</b> Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67725479</guid><pubDate>Fri, 12 Sep 2025 07:39:42 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67725479/s07e11_a_h_nej_nu_er_mennesket_st_rkere_end_floderne_med_journalist_og_forfatter_thomas_jazrawi.mp3" length="61783808" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Floderne Eufrat og Tigris skabte det, som historikere og arkæologer kalder den frugtbare halvmåne – et (nogenlunde) halvmåneformet område, hvor forholdene var så gode, at små bysamfund skabte så meget overskud, at der kunne vokse en storby frem:...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Floderne Eufrat og Tigris skabte det, som historikere og arkæologer kalder <i>den frugtbare halvmåne</i> – et (nogenlunde) halvmåneformet område, hvor forholdene var så gode, at små bysamfund skabte så meget overskud, at der kunne vokse en storby frem: Babylon, som med tiden blev verdens største by. <br /><br />I de omkring 2.500 år, der er gået siden, er riger opstået og bukket under, og magten har skiftet hænder mange gange. I dag er der tre lande, som deler floderne: Tyrkiet, Irak og Syrien. Ét af dem har fat i den lange ende, for begge floder udspringer her, og landet er militært meget stærkere end de to andre. Så det kan mere eller mindre gøre, som det vil med floderne. <br /><br />De to floder er nærmest livsvigtige for det ellers så tørre Irak, men irakerne har ikke været gode til at passe på deres del af floderne. Samtidig er vandmængderne i dem ved at svinde ind, så der skal gøres noget, hvis ikke de skal tørre helt ud. <br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Jazrawi, forfatter, journalist og tidliger eklima- og miljøredaktør på Globalnyt. Aktuel med bogen ’Kampen om floderne – klima, konflikt og samarbejde langs verdens store floder’.<br /><br /><b>Værter:</b> Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen]]></itunes:summary><itunes:duration>1545</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vær forsigtig med dybhavets skatte – med professor Ronnie Glud</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vaer-forsigtig-med-dybhavets-skatte-med-professor-ronnie-glud--67641819</link><description><![CDATA[Vi bliver nok nødt til det, altså at udnytte nogle af de sjældne jordarter, der ligger på havbunden. Men det kommer med en pris.<br /><br />Sådan lyder vurderingen fra en forsker i det dybeste dybe. Professor Ronnie Glud kender ikke bare til dybhavets sletter, hvor manganklumperne findes i en typisk fem-seks kilometers dybde. Han speciale er de dybeste grave i havene. Dem, der kan blive dybere end 10 kilometer, hvor man engang troede, der intet liv var. Men der er masser. Og hver gang forskerne kigger, ser de noget nyt. <br /><br />Alligevel svarer han positivt på spørgsmålet om mennesker skal begynde at høste nogle af de sjældne jordarter. Forsigtigt positivt i hvert fald. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Ronnie Glud, professor i marin biogeokemi ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, på Tokyo Universitet for Marin Forskning og Teknologi og leder af grundforskningscenteret ”Dansk Center for Hadal Forskning” på Syddansk Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67641819</guid><pubDate>Fri, 05 Sep 2025 08:02:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67641819/s07e10_v_r_forsigtig_med_dybhavets_skatte_med_professor_ronnie_glud.mp3" length="69860288" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Vi bliver nok nødt til det, altså at udnytte nogle af de sjældne jordarter, der ligger på havbunden. Men det kommer med en pris.

Sådan lyder vurderingen fra en forsker i det dybeste dybe. Professor Ronnie Glud kender ikke bare til dybhavets sletter,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi bliver nok nødt til det, altså at udnytte nogle af de sjældne jordarter, der ligger på havbunden. Men det kommer med en pris.<br /><br />Sådan lyder vurderingen fra en forsker i det dybeste dybe. Professor Ronnie Glud kender ikke bare til dybhavets sletter, hvor manganklumperne findes i en typisk fem-seks kilometers dybde. Han speciale er de dybeste grave i havene. Dem, der kan blive dybere end 10 kilometer, hvor man engang troede, der intet liv var. Men der er masser. Og hver gang forskerne kigger, ser de noget nyt. <br /><br />Alligevel svarer han positivt på spørgsmålet om mennesker skal begynde at høste nogle af de sjældne jordarter. Forsigtigt positivt i hvert fald. <br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Ronnie Glud, professor i marin biogeokemi ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, på Tokyo Universitet for Marin Forskning og Teknologi og leder af grundforskningscenteret ”Dansk Center for Hadal Forskning” på Syddansk Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1747</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Gennembrud i kampen mod skattely – med Tove Ryding</title><link>https://www.spreaker.com/episode/gennembrud-i-kampen-mod-skattely-med-tove-ryding--67540785</link><description><![CDATA[Efter årtiers trampen på stedet er der nu et gennembrud. Man er tættere på at lave internationale skatteregler, tættere på et opgør med skattely end tidligere. Måske har desperationen i det internationale system lettet forhandlingerne i FN, hvor USA i øvrigt trampede ud af lokalet. <br /><br />“Jeg vil nærmest sige, at jeg tror, det er det største gennembrud, jeg har set i mine 20 års FN-forhandlinger,” siger Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling. <br /><b></b><br /><b></b><b>Gæst:</b> Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67540785</guid><pubDate>Fri, 29 Aug 2025 08:06:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67540785/s07e09_gennembrud_i_kampen_mod_skattely_med_tove_ryding.mp3" length="73766528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Efter årtiers trampen på stedet er der nu et gennembrud. Man er tættere på at lave internationale skatteregler, tættere på et opgør med skattely end tidligere. Måske har desperationen i det internationale system lettet forhandlingerne i FN, hvor USA i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Efter årtiers trampen på stedet er der nu et gennembrud. Man er tættere på at lave internationale skatteregler, tættere på et opgør med skattely end tidligere. Måske har desperationen i det internationale system lettet forhandlingerne i FN, hvor USA i øvrigt trampede ud af lokalet. <br /><br />“Jeg vil nærmest sige, at jeg tror, det er det største gennembrud, jeg har set i mine 20 års FN-forhandlinger,” siger Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling. <br /><b></b><br /><b></b><b>Gæst:</b> Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1845</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det hemmelige økonomiske råderum - med Anne Mette Kjær</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-hemmelige-okonomiske-raderum-med-anne-mette-kjaer--67470747</link><description><![CDATA[Der virker ikke som om, der er mange, som går op i, hvad de 20 milliarder kroner, der er afsat til udviklingsbistand, bliver brugt til. Så man kan sige, at de mange penge udgør et ekstra økonomisk råderum for den siddende regering. <br /><br />Men nogen er der, som holder øje med pengene. Og en af dem er professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, som udover at være udviklingsforsker også er forperson for Udviklingspolitisk Råd.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne Mette Kjær, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og forperson for Udviklingspolitisk Råd.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges sædvanligvis af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk. I denne episode er det dog Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen, der har tilrettelagt.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67470747</guid><pubDate>Fri, 22 Aug 2025 06:25:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67470747/s07e08_det_hemmelige_konomiske_ra_derum_med_anne_mette_kj_r.mp3" length="63514688" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der virker ikke som om, der er mange, som går op i, hvad de 20 milliarder kroner, der er afsat til udviklingsbistand, bliver brugt til. Så man kan sige, at de mange penge udgør et ekstra økonomisk råderum for den siddende regering. 

Men nogen er der,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der virker ikke som om, der er mange, som går op i, hvad de 20 milliarder kroner, der er afsat til udviklingsbistand, bliver brugt til. Så man kan sige, at de mange penge udgør et ekstra økonomisk råderum for den siddende regering. <br /><br />Men nogen er der, som holder øje med pengene. Og en af dem er professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, som udover at være udviklingsforsker også er forperson for Udviklingspolitisk Råd.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne Mette Kjær, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og forperson for Udviklingspolitisk Råd.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges sædvanligvis af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk. I denne episode er det dog Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen, der har tilrettelagt.]]></itunes:summary><itunes:duration>1588</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Skæbnetime for FN - med Anne-Birgitte Albrectsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/skaebnetime-for-fn-med-anne-birgitte-albrectsen--67366958</link><description><![CDATA[En bølge af besparelser skyller henover FN-systemet – voldsommere end nogensinde tidligere. Millioner af mennesker vil dø, og vigtige dele af det internationale samarbejde bliver lagt i ruiner, hvis ikke man lykkes med at få skåret de helt rigtige steder. Og der kan være mere i vente.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne-Birgitte Albrectsen, direktør og partner i LEAD – Enter Next Level, der er rådgiver for flere af de største FN-organisationer.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67366958</guid><pubDate>Fri, 15 Aug 2025 05:37:34 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67366958/jja_h_jtryk_15082025.mp3" length="70285568" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>En bølge af besparelser skyller henover FN-systemet – voldsommere end nogensinde tidligere. Millioner af mennesker vil dø, og vigtige dele af det internationale samarbejde bliver lagt i ruiner, hvis ikke man lykkes med at få skåret de helt rigtige...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En bølge af besparelser skyller henover FN-systemet – voldsommere end nogensinde tidligere. Millioner af mennesker vil dø, og vigtige dele af det internationale samarbejde bliver lagt i ruiner, hvis ikke man lykkes med at få skåret de helt rigtige steder. Og der kan være mere i vente.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne-Birgitte Albrectsen, direktør og partner i LEAD – Enter Next Level, der er rådgiver for flere af de største FN-organisationer.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1758</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kriserne vælter ned over iranerne - med Misha Zand</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kriserne-vaelter-ned-over-iranerne-med-misha-zand--67283188</link><description><![CDATA[Styret i Iran er under pres – både indefra og udefra. Efter angrebene fra Israel og USA i juni har styret fået en del at tænke over, og samtidig har borgerne generelt ingen tillid til deres stat og dens evne eller vilje til at løse deres problemer. <br /><br />De værste udfordringer lige nu er måske den akutte tørke og den kroniske korruption. Og indbyggerne går gerne på gaden for at demonstrere deres utilfredshed med alt fra den ødelæggende tørke, elforsyningen, kvinders rettigheder, pensionernes størrelse og meget andet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Misha Zand, Iran-kender<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67283188</guid><pubDate>Fri, 08 Aug 2025 06:02:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67283188/s07e06_kriserne_v_lter_ned_over_iranerne_med_misha_zand.mp3" length="69560768" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Styret i Iran er under pres – både indefra og udefra. Efter angrebene fra Israel og USA i juni har styret fået en del at tænke over, og samtidig har borgerne generelt ingen tillid til deres stat og dens evne eller vilje til at løse deres problemer....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Styret i Iran er under pres – både indefra og udefra. Efter angrebene fra Israel og USA i juni har styret fået en del at tænke over, og samtidig har borgerne generelt ingen tillid til deres stat og dens evne eller vilje til at løse deres problemer. <br /><br />De værste udfordringer lige nu er måske den akutte tørke og den kroniske korruption. Og indbyggerne går gerne på gaden for at demonstrere deres utilfredshed med alt fra den ødelæggende tørke, elforsyningen, kvinders rettigheder, pensionernes størrelse og meget andet.<br /><br /><b>Gæst:</b> Misha Zand, Iran-kender<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1740</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Gaza: Men det fortsætter jo – med sygeplejerske Astrid Opstrup</title><link>https://www.spreaker.com/episode/gaza-men-det-fortsaetter-jo-med-sygeplejerske-astrid-opstrup--67202332</link><description><![CDATA[Når sygeplejerske Astrid Opstrup forlader de døende børn og deres afkræftede forældre i ruindyngerne i Gaza, ja så går hun med sin rejsetaske gennem muren og direkte ud i det moderne, pulserende liv med Ikea, tankstationer og familier med madkurve på vej på picnic. Det er den groteske forskel, der får udstationeringer i Gaza til at påvirke hende særligt meget.<br /><br />Astrid Opstrup er sygeplejerske og arbejder på Rigshospitalets neonatale afdeling. Hun har været på omkring 15 missioner for Læger uden Grænser, de seneste to til Gaza, som er hegnet af fra Israel. Hun fortæller om den humanitære situation inde bag muren. <br /><br />Højtryk produceres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67202332</guid><pubDate>Fri, 01 Aug 2025 06:00:08 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67202332/jja_h_jtryk_01082025.mp3" length="53032448" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Når sygeplejerske Astrid Opstrup forlader de døende børn og deres afkræftede forældre i ruindyngerne i Gaza, ja så går hun med sin rejsetaske gennem muren og direkte ud i det moderne, pulserende liv med Ikea, tankstationer og familier med madkurve på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når sygeplejerske Astrid Opstrup forlader de døende børn og deres afkræftede forældre i ruindyngerne i Gaza, ja så går hun med sin rejsetaske gennem muren og direkte ud i det moderne, pulserende liv med Ikea, tankstationer og familier med madkurve på vej på picnic. Det er den groteske forskel, der får udstationeringer i Gaza til at påvirke hende særligt meget.<br /><br />Astrid Opstrup er sygeplejerske og arbejder på Rigshospitalets neonatale afdeling. Hun har været på omkring 15 missioner for Læger uden Grænser, de seneste to til Gaza, som er hegnet af fra Israel. Hun fortæller om den humanitære situation inde bag muren. <br /><br />Højtryk produceres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1326</itunes:duration><itunes:keywords>gaza,israel,'medicin,msf,sult</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>ICJ: Stater skal værne om klimaet – med Sigrid Bjerre Andersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/icj-stater-skal-vaerne-om-klimaet-med-sigrid-bjerre-andersen--67103345</link><description><![CDATA[Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret, og stater er juridisk forpligtede til at begrænse klimaforandringerne. Det vurderer den Internationale Domstol, ICJ, der for første gang nogensinde har vurderet staters klimaansvar. <br /><br />En milepæl bliver den rådgivende udtalelse, som verdens fremmeste domstol, FN’s Internationale Domstol præsenterede i onsdags, kaldt allerede. Selv om det på papiret kun er en ikke-bindende udtalelse, som ikke pålægger verdens lande noget som helst, ja så er det også en lang gennemgang af det juridiske grundlag for netop at påstå, at verdens lande har pligt til at begrænse klimaforandringer, og at landene kan holdes ansvarlige, hvis ikke de gør det.<br /><br />Sigrid Bjerre Andersen, klimapolitisk rådgiver i Globalt Fokus, giver en første vurdering af domstolens udtalelse.<br /><br />Højtryk fra Globalnyt bliver bestyret af Laurits Holdt, lyddesigner Jonas Johs Andersen og Kirsten Larsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67103345</guid><pubDate>Fri, 25 Jul 2025 06:00:08 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67103345/jja_h_jtryk_25072025.mp3" length="56207168" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret, og stater er juridisk forpligtede til at begrænse klimaforandringerne. Det vurderer den Internationale Domstol, ICJ, der for første gang nogensinde har vurderet staters klimaansvar. 

En milepæl...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret, og stater er juridisk forpligtede til at begrænse klimaforandringerne. Det vurderer den Internationale Domstol, ICJ, der for første gang nogensinde har vurderet staters klimaansvar. <br /><br />En milepæl bliver den rådgivende udtalelse, som verdens fremmeste domstol, FN’s Internationale Domstol præsenterede i onsdags, kaldt allerede. Selv om det på papiret kun er en ikke-bindende udtalelse, som ikke pålægger verdens lande noget som helst, ja så er det også en lang gennemgang af det juridiske grundlag for netop at påstå, at verdens lande har pligt til at begrænse klimaforandringer, og at landene kan holdes ansvarlige, hvis ikke de gør det.<br /><br />Sigrid Bjerre Andersen, klimapolitisk rådgiver i Globalt Fokus, giver en første vurdering af domstolens udtalelse.<br /><br />Højtryk fra Globalnyt bliver bestyret af Laurits Holdt, lyddesigner Jonas Johs Andersen og Kirsten Larsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1406</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ikke i min fars navn – med Jakob Erle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ikke-i-min-fars-navn-med-jakob-erle--67011013</link><description><![CDATA[Jøder i Israel har ikke særlige rettigheder på grund af Holocaust, ligesom andre mennesker, der har været udsat for de værste forbrydelser, heller ikke selv må begå overgreb. Det er en absurd tanke, siger Jakob Erle, hvis far overlevede den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.<br /><br />Når Jakob Erle, tidligere direktør for det Danske Dialoginstitut i Cairo og leder af Borups Højskole, ser på situationen i Mellemøsten, ja så ser han først og fremmest nogle kriminelle bander, der har taget den politiske magt. Både i Israel og Hamas.<br /> <br />“Israel er ikke en nation, som man kan have et samarbejde med, hvor man favoriserer den på alle mulige måder. Det er tværtimod nogen, som man burde underlægge sanktioner, indtil de overholder international ret,” siger Jakob Erle til Globalnyts podcast Højtryk.<br /><br />Højtryk bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/67011013</guid><pubDate>Fri, 18 Jul 2025 06:00:08 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/67011013/ikke_i_min_fars_navn_med_jakob_erle.mp3" length="61130304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Jøder i Israel har ikke særlige rettigheder på grund af Holocaust, ligesom andre mennesker, der har været udsat for de værste forbrydelser, heller ikke selv må begå overgreb. Det er en absurd tanke, siger Jakob Erle, hvis far overlevede den tyske...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Jøder i Israel har ikke særlige rettigheder på grund af Holocaust, ligesom andre mennesker, der har været udsat for de værste forbrydelser, heller ikke selv må begå overgreb. Det er en absurd tanke, siger Jakob Erle, hvis far overlevede den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.<br /><br />Når Jakob Erle, tidligere direktør for det Danske Dialoginstitut i Cairo og leder af Borups Højskole, ser på situationen i Mellemøsten, ja så ser han først og fremmest nogle kriminelle bander, der har taget den politiske magt. Både i Israel og Hamas.<br /> <br />“Israel er ikke en nation, som man kan have et samarbejde med, hvor man favoriserer den på alle mulige måder. Det er tværtimod nogen, som man burde underlægge sanktioner, indtil de overholder international ret,” siger Jakob Erle til Globalnyts podcast Højtryk.<br /><br />Højtryk bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1527</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Demokrati næres af menneskeret – med Morten Kjærum</title><link>https://www.spreaker.com/episode/demokrati-naeres-af-menneskeret-med-morten-kjaerum--66927036</link><description><![CDATA[“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.” <br /><br />Morten Kjærum er jurist og har arbejdet i 40 år med menneskerettigheder – som leder på Institut for Menneskerettigheder, på EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund i Sverige. <br /><br />Nogle af de eksempler på faresignaler, han ser blinke herhjemme, er den manglende reaktion på, at den danske statsminister sætter sig ned med sin italienske kollega for at prøve at svække den Europæiske Menneskeretsdomstol. Og at den danske anklagemyndighed ikke er uafhængig, noget der fremgår meget tydeligt i denne tid.<br /><br />Højtryk fra Globalnyt bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66927036</guid><pubDate>Fri, 11 Jul 2025 06:00:08 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66927036/altid_magten_der_vil_sv_kke_andres_rettigheder_med_morten_kj_rum.mp3" length="66829824" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.” 

Morten Kjærum er jurist og har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.” <br /><br />Morten Kjærum er jurist og har arbejdet i 40 år med menneskerettigheder – som leder på Institut for Menneskerettigheder, på EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund i Sverige. <br /><br />Nogle af de eksempler på faresignaler, han ser blinke herhjemme, er den manglende reaktion på, at den danske statsminister sætter sig ned med sin italienske kollega for at prøve at svække den Europæiske Menneskeretsdomstol. Og at den danske anklagemyndighed ikke er uafhængig, noget der fremgår meget tydeligt i denne tid.<br /><br />Højtryk fra Globalnyt bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1670</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmark i orkanens øje – Isabel Bramsen, Peter Viggo Jakobsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmark-i-orkanens-oje-isabel-bramsen-peter-viggo-jakobsen--66850624</link><description><![CDATA[Verden blev mere uforudsigelig og voldelig end forudset i det første halve år af 2025 – netop de første seks måneder af Danmarks to-årige periode i FN’s Sikkerhedsråd. <br /><br />Den danske plads i det eftertragtede selskab har ikke udløst de store overskrifter i Danmark og da slet ikke i udlandet. Og sådan skal det være. Danmarks styrke som lille land er at arbejde diskret i baggrunden, lyder vurderingen fra to kendte forskere, der også giver deres bud på, hvordan Danmark kommer godt videre i Sikkerhedsrådet. <br /><br />Medvirkende: Fredsforsker Isabel Bramsen fra Lund Universitet, og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.<br /><br />Højtryk fra Globalnyt bliver produceret af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jons Johs Andersen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66850624</guid><pubDate>Fri, 04 Jul 2025 06:00:08 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66850624/danmark_i_orkanens_je_isabel_bramsen_peter_viggo_jakobsen.mp3" length="82434624" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Verden blev mere uforudsigelig og voldelig end forudset i det første halve år af 2025 – netop de første seks måneder af Danmarks to-årige periode i FN’s Sikkerhedsråd. 

Den danske plads i det eftertragtede selskab har ikke udløst de store...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Verden blev mere uforudsigelig og voldelig end forudset i det første halve år af 2025 – netop de første seks måneder af Danmarks to-årige periode i FN’s Sikkerhedsråd. <br /><br />Den danske plads i det eftertragtede selskab har ikke udløst de store overskrifter i Danmark og da slet ikke i udlandet. Og sådan skal det være. Danmarks styrke som lille land er at arbejde diskret i baggrunden, lyder vurderingen fra to kendte forskere, der også giver deres bud på, hvordan Danmark kommer godt videre i Sikkerhedsrådet. <br /><br />Medvirkende: Fredsforsker Isabel Bramsen fra Lund Universitet, og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.<br /><br />Højtryk fra Globalnyt bliver produceret af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jons Johs Andersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2060</itunes:duration><itunes:keywords>danmark,fn,sikkerhedsråd</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>7</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Værdier på spil i Gaza - med Jonas Nøddekær</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vaerdier-pa-spil-i-gaza-med-jonas-noddekaer--66769500</link><description><![CDATA[Danske civilsamfundsorganisationer og NGO'er sørger uge efter uge for, at vi ikke glemmer den rædselsfulde situation i Gaza. Med demonstrationer, debatter og andre arrangementer bliver vi husket på, hvad der sker. Hvorfor er netop Gaza så vigtig i en generelt kriseramt verden, spørger vi i Højtryk.<br /><br />“Gaza er på en måde en test for det internationale samfund og det internationale retssystem,” siger generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær. Det er også vores værdier, der er på spil i Gaza. Han betegner den humanitære situation som fuldstændig katastrofal. Den kræver et stærkt fokus på de civile ofre.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jonas Nøddekær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66769500</guid><pubDate>Fri, 27 Jun 2025 09:53:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66769500/s06e25_v_rdier_pa_spil_i_gaza.mp3" length="54882368" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Danske civilsamfundsorganisationer og NGO'er sørger uge efter uge for, at vi ikke glemmer den rædselsfulde situation i Gaza. Med demonstrationer, debatter og andre arrangementer bliver vi husket på, hvad der sker. Hvorfor er netop Gaza så vigtig i en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danske civilsamfundsorganisationer og NGO'er sørger uge efter uge for, at vi ikke glemmer den rædselsfulde situation i Gaza. Med demonstrationer, debatter og andre arrangementer bliver vi husket på, hvad der sker. Hvorfor er netop Gaza så vigtig i en generelt kriseramt verden, spørger vi i Højtryk.<br /><br />“Gaza er på en måde en test for det internationale samfund og det internationale retssystem,” siger generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær. Det er også vores værdier, der er på spil i Gaza. Han betegner den humanitære situation som fuldstændig katastrofal. Den kræver et stærkt fokus på de civile ofre.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jonas Nøddekær, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1373</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>25</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Østafrikas unge er vrede – magthaverne er nervøse - med Stig Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ostafrikas-unge-er-vrede-magthaverne-er-nervose-med-stig-jensen--66653908</link><description><![CDATA[Landene i Østafrika bruger i stigende grad vold mod sine egne og nabolandenes borgere. Tre af landene – Kenya, Tanzania og Uganda – har i mange år været blandt de lande, som Danmark har haft mest samarbejde med – og har givet mest bistand til – i Afrika.<br /><br />Derfor sætter podcasten i denne uge spot på især de tre lande sammen med Afrika-kenderen Stig Jensen, der er lektor på Københavns Universitets Center for Afrikastudier.<br /><br /><a href="https://www.thecontinent.org/_files/ugd/287178_05a83b6274f1466c8701aef46281ff2e.pdf?index=true" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Avisen The Continent har i sin seneste udgave en artikel</a>, der samler op på en række af den seneste tids drab og forsvindinger med politiet som gerningsmænd samt en række eksempler på, hvordan myndighederne i landene anholder og i visse tilfælde mishandler aktivister og oppositionspolitikere fra nabolandene.<br /><br /><b>Gæst:</b> Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66653908</guid><pubDate>Fri, 20 Jun 2025 14:32:34 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66653908/s06e24_stafrikas_unge_er_vrede_magthaverne_er_nerv_se.mp3" length="68388608" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Landene i Østafrika bruger i stigende grad vold mod sine egne og nabolandenes borgere. Tre af landene – Kenya, Tanzania og Uganda – har i mange år været blandt de lande, som Danmark har haft mest samarbejde med – og har givet mest bistand til – i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Landene i Østafrika bruger i stigende grad vold mod sine egne og nabolandenes borgere. Tre af landene – Kenya, Tanzania og Uganda – har i mange år været blandt de lande, som Danmark har haft mest samarbejde med – og har givet mest bistand til – i Afrika.<br /><br />Derfor sætter podcasten i denne uge spot på især de tre lande sammen med Afrika-kenderen Stig Jensen, der er lektor på Københavns Universitets Center for Afrikastudier.<br /><br /><a href="https://www.thecontinent.org/_files/ugd/287178_05a83b6274f1466c8701aef46281ff2e.pdf?index=true" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Avisen The Continent har i sin seneste udgave en artikel</a>, der samler op på en række af den seneste tids drab og forsvindinger med politiet som gerningsmænd samt en række eksempler på, hvordan myndighederne i landene anholder og i visse tilfælde mishandler aktivister og oppositionspolitikere fra nabolandene.<br /><br /><b>Gæst:</b> Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1710</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>24</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tragedien i Gaza bliver stadig mere grotesk - med Mogens Lykketoft</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tragedien-i-gaza-bliver-stadig-mere-grotesk-med-mogens-lykketoft--66536930</link><description><![CDATA[Vi taler denne gang med Mogens Lykketoft om krigen i Gaza, om hvor svært det er at sige fra over for ens venner og allierede, selv om de forlængst har forladt demokratiets og retssamfundets vej. Vi taler om, hvad det er, der foregår i Gaza og på Vestbredden. Og hvad det er, der foregår i Israels politiske top.<br /><br />“Jamen det har jo udviklet sig så grotesk, som selv ikke jeg, som altid har været bekymret for den djævelske dynamik, der lå i konflikten, fordi palæstinenserne aldrig fik opfyldt nogen af de løfter, verden gav til dem om egen stat, havde forudset. Jeg havde alligevel ikke fantasi til at forestille mig, at en jødisk stat kunne udsætte et andet folk for et så fundamentalt overgreb, som det, der er sket,” siger han.<br /><br />Mogens Lykketoft tager os med tilbage til det engang så tætte forhold mellem arbejderbevægelserne i Europa og Israel, og husker os på de tendenser og planer, som den israelske højrefløj havde allerede den gang. Og han understreger, at for at stoppe blodsudgydelserne i Gaza og på længere sigt skabe fred i regionen, skal både USA og israelerne selv sige stop. <b>Gæst:</b> Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66536930</guid><pubDate>Fri, 13 Jun 2025 05:01:04 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66536930/s06e23_tragedien_i_gaza_bliver_stadig_mere_grotesk.mp3" length="66883328" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Vi taler denne gang med Mogens Lykketoft om krigen i Gaza, om hvor svært det er at sige fra over for ens venner og allierede, selv om de forlængst har forladt demokratiets og retssamfundets vej. Vi taler om, hvad det er, der foregår i Gaza og på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi taler denne gang med Mogens Lykketoft om krigen i Gaza, om hvor svært det er at sige fra over for ens venner og allierede, selv om de forlængst har forladt demokratiets og retssamfundets vej. Vi taler om, hvad det er, der foregår i Gaza og på Vestbredden. Og hvad det er, der foregår i Israels politiske top.<br /><br />“Jamen det har jo udviklet sig så grotesk, som selv ikke jeg, som altid har været bekymret for den djævelske dynamik, der lå i konflikten, fordi palæstinenserne aldrig fik opfyldt nogen af de løfter, verden gav til dem om egen stat, havde forudset. Jeg havde alligevel ikke fantasi til at forestille mig, at en jødisk stat kunne udsætte et andet folk for et så fundamentalt overgreb, som det, der er sket,” siger han.<br /><br />Mogens Lykketoft tager os med tilbage til det engang så tætte forhold mellem arbejderbevægelserne i Europa og Israel, og husker os på de tendenser og planer, som den israelske højrefløj havde allerede den gang. Og han understreger, at for at stoppe blodsudgydelserne i Gaza og på længere sigt skabe fred i regionen, skal både USA og israelerne selv sige stop. <b>Gæst:</b> Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN’s Generalforsamling.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1673</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>23</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Global nedtur - med Knud Vilby</title><link>https://www.spreaker.com/episode/global-nedtur-med-knud-vilby--66416700</link><description><![CDATA[“Vi har haft en lang periode, hvor man kunne have en fornemmelse af, at problemerne blev færre og mindre. Nu vokser problemerne, og der er ingen umiddelbare udsigter til, at det vender,” siger Knud Vilby, forfatter og journalist med kæmpe viden om udviklingsspørgsmål, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, chefredaktør for Information og gæst i Højtryk.<br /><br />Knud Vilby peger på en række områder, hvor udviklingen går den gale vej for tiden. Klimaproblemerne, som vi i mindst 30 år har vidst var på vej. Der er flere krige og konflikter end han kan mindes, der tidligere har været. Mange mennesker befinder sig i yderst sårbare situationer, de balancerer lige på grænsen til alvorlig fattigdom eller er faldet ned i den. De har ingen tiltro til eliterne, de får stadigt sværere ved at holde deres børn sunde eller i skole.<br /><br /><b>Gæst:</b> Knud Vilby, forfatter og journalist, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke og chefredaktør for Information<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66416700</guid><pubDate>Fri, 06 Jun 2025 07:35:08 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66416700/s06e22_global_social_deroute.mp3" length="65814848" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>“Vi har haft en lang periode, hvor man kunne have en fornemmelse af, at problemerne blev færre og mindre. Nu vokser problemerne, og der er ingen umiddelbare udsigter til, at det vender,” siger Knud Vilby, forfatter og journalist med kæmpe viden om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[“Vi har haft en lang periode, hvor man kunne have en fornemmelse af, at problemerne blev færre og mindre. Nu vokser problemerne, og der er ingen umiddelbare udsigter til, at det vender,” siger Knud Vilby, forfatter og journalist med kæmpe viden om udviklingsspørgsmål, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke, chefredaktør for Information og gæst i Højtryk.<br /><br />Knud Vilby peger på en række områder, hvor udviklingen går den gale vej for tiden. Klimaproblemerne, som vi i mindst 30 år har vidst var på vej. Der er flere krige og konflikter end han kan mindes, der tidligere har været. Mange mennesker befinder sig i yderst sårbare situationer, de balancerer lige på grænsen til alvorlig fattigdom eller er faldet ned i den. De har ingen tiltro til eliterne, de får stadigt sværere ved at holde deres børn sunde eller i skole.<br /><br /><b>Gæst:</b> Knud Vilby, forfatter og journalist, tidligere forperson for Mellemfolkeligt Samvirke og chefredaktør for Information<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1646</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>22</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sydafrika i USA's skudlinje - med Thomas Mandrup</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sydafrika-i-usa-s-skudlinje-med-thomas-mandrup--66338946</link><description><![CDATA[Hvorfor er den amerikanske regering og præsident så optaget af Sydafrika? Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv og hinanden i de seneste måneder. Opmærksomheden har været af den negative slags og har især centreret sig om et påstået folkemord på de hvide farmere i Sydafrika. <br /><br />Der er intet, der peger på noget, der minder om et folkemord, men Sydafrika er et samfund, som er dybt præget af kriminalitet med 18.000-20.000 mord om året, og der bliver også dræbt hvide farmere.<br /><br />Men nogle hvide opfatter det omfattende kvotesystem, der skal give medlemmer af marginaliserede grupper bedre muligheder i samfundet, som en trussel. Det er her, man finder kimen til tankerne om ’hvidt folkemord’ – især på højrefløjen. <br />Men også blandt de hvide indbyggere, som ikke befinder sig på den politiske højrefløj, er mange nervøse for fremtiden, og særligt dem med længere uddannelser har forholdsvist nemt ved at finde arbejde i andre dele af verden, forklarer Thomas Mandrup i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Thomas Mandrup er lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika. Han har boet i Sydafrika i flere perioder og kommer der løbende, så han følger nøje udviklingen i landet.<br /><br />Men det er langt fra kun spørgsmålet om den hvide befolknings vilkår, der går amerikanerne på – det er også Sydafrikas internationale ageren: at landet insisterer på at gå sine egne veje og pleje omgang med Iran, Cuba og andre af de lande, som den vestlige verden forsøger at gøre til paria-lande, at det har sluttet sig til BRIKS-samarbejdet, som er et forsøg på at udfordre den eksisterende verdensorden, hvor USA er den førenede magt – og så at den sydafrikanske regering anklager Israel for folkemord i Gaza. Altsammen noget, som generer USA. <br /><br />Det kan godt være, at Donald Trump råber højere og mere skingert end sine forgængere, men der er ikke noget nyt i, at USA er ude efter Sydafrika, forklarer Thomas Mandrup.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch universitet i Sydafrika<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66338946</guid><pubDate>Fri, 30 May 2025 12:24:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66338946/s06e21_sydafrika_i_usa_s_skudlinje_med_thomas_mandrup.mp3" length="67930688" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor er den amerikanske regering og præsident så optaget af Sydafrika? Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv og hinanden i de seneste måneder. Opmærksomheden har været af den negative slags og har især centreret sig om et påstået...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor er den amerikanske regering og præsident så optaget af Sydafrika? Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv og hinanden i de seneste måneder. Opmærksomheden har været af den negative slags og har især centreret sig om et påstået folkemord på de hvide farmere i Sydafrika. <br /><br />Der er intet, der peger på noget, der minder om et folkemord, men Sydafrika er et samfund, som er dybt præget af kriminalitet med 18.000-20.000 mord om året, og der bliver også dræbt hvide farmere.<br /><br />Men nogle hvide opfatter det omfattende kvotesystem, der skal give medlemmer af marginaliserede grupper bedre muligheder i samfundet, som en trussel. Det er her, man finder kimen til tankerne om ’hvidt folkemord’ – især på højrefløjen. <br />Men også blandt de hvide indbyggere, som ikke befinder sig på den politiske højrefløj, er mange nervøse for fremtiden, og særligt dem med længere uddannelser har forholdsvist nemt ved at finde arbejde i andre dele af verden, forklarer Thomas Mandrup i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Thomas Mandrup er lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika. Han har boet i Sydafrika i flere perioder og kommer der løbende, så han følger nøje udviklingen i landet.<br /><br />Men det er langt fra kun spørgsmålet om den hvide befolknings vilkår, der går amerikanerne på – det er også Sydafrikas internationale ageren: at landet insisterer på at gå sine egne veje og pleje omgang med Iran, Cuba og andre af de lande, som den vestlige verden forsøger at gøre til paria-lande, at det har sluttet sig til BRIKS-samarbejdet, som er et forsøg på at udfordre den eksisterende verdensorden, hvor USA er den førenede magt – og så at den sydafrikanske regering anklager Israel for folkemord i Gaza. Altsammen noget, som generer USA. <br /><br />Det kan godt være, at Donald Trump råber højere og mere skingert end sine forgængere, men der er ikke noget nyt i, at USA er ude efter Sydafrika, forklarer Thomas Mandrup.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch universitet i Sydafrika<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1699</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er kurderne på vej ind i varmen i Tyrkiet? - med Mustafa Topal</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-kurderne-pa-vej-ind-i-varmen-i-tyrkiet-med-mustafa-topal--66274197</link><description><![CDATA[I årtier har Tyrkiets militær og den kurdiske bevægelse PKK ligget i krig i den østlige del af Tyrkiet - en krig, der har bølget op og ned i intensitet. PKK havde som udgangspunkt et mål om at skabe en kurdisk stat på tværs af grænserne mellem Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran. Med årene er organisationens ledelse dog nået frem til, at det ikke kommer til at ske – og nu har bevægelsen meddelt, at den lægger våbnene og opløser sig selv.<br /><br />For PKK er en pragmatisk organisation, lyder det fra Mustafa Topal, adjunkt på Roskilde Universitet og ekspert i kurdiske spørgsmål. Han er gæst i denne episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Det kan virke, som om PKK spiller højt spil, for den gængse fremgangsmåde i fredsprocesser er, at parterne først forhandler, der udstedes garantier, og først til sidst nedlægger man våbnene.<br /><br />Men måske har PKK fået en form for garantier, som offentligheden bare ikke har fået noget at vide om, lyder analysen fra Mustafa Topal. Han fortæller, at der er magtfulde kræfter fra toppen af det tyrkiske samfund, som gennem længere tid har haft samtaler med PKK’s leder, den fængslede Abdullah Öcelan – muligvis bag om ryggen på den ellers så magtfulde præsident Recep Tayyip Erdogan. Denne samfundselite – den dybe stat – er muligvis nået frem til, at tiden er løbet fra den tyrkiske stats konflikt med kurderne.<br /><br />Mange blandt den kurdiske befolkning er ikke trygge ved udviklingen og opfordrer PKK til at holde fast i våbnene indtil videre, men organisationen virker til at have truffet en beslutning.<br /><br />Vi taler om den dybe stat, om at kurderne måske endelig er ved at få noget tilbage for de gange, de har hjulpet Vesten i Irak og Syrien, og om en mulig ny samfundskontrakt mellem tyrkerne og kurderne.<br /><br />I episoden nævner vi et indlæg fra USA’s tidligere udenrigsminister Mike Pompeo. Vi får sagt at det er i New York Times , men det er rettelig i New York Post – <a href="https://nypost.com/2025/05/20/opinion/kurds-deserve-better-how-us-can-support-an-allys-freedom/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">og kan læses her</a>.<br /><br /><b>Gæst:</b> Mustafa Kemal Topal, adjunkt på Roskilde Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66274197</guid><pubDate>Mon, 26 May 2025 06:29:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66274197/s06e20_er_kurderne_pa_vej_ind_i_varmen_i_tyrkiet_med_mustafa_topal.mp3" length="68090048" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I årtier har Tyrkiets militær og den kurdiske bevægelse PKK ligget i krig i den østlige del af Tyrkiet - en krig, der har bølget op og ned i intensitet. PKK havde som udgangspunkt et mål om at skabe en kurdisk stat på tværs af grænserne mellem...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I årtier har Tyrkiets militær og den kurdiske bevægelse PKK ligget i krig i den østlige del af Tyrkiet - en krig, der har bølget op og ned i intensitet. PKK havde som udgangspunkt et mål om at skabe en kurdisk stat på tværs af grænserne mellem Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran. Med årene er organisationens ledelse dog nået frem til, at det ikke kommer til at ske – og nu har bevægelsen meddelt, at den lægger våbnene og opløser sig selv.<br /><br />For PKK er en pragmatisk organisation, lyder det fra Mustafa Topal, adjunkt på Roskilde Universitet og ekspert i kurdiske spørgsmål. Han er gæst i denne episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Det kan virke, som om PKK spiller højt spil, for den gængse fremgangsmåde i fredsprocesser er, at parterne først forhandler, der udstedes garantier, og først til sidst nedlægger man våbnene.<br /><br />Men måske har PKK fået en form for garantier, som offentligheden bare ikke har fået noget at vide om, lyder analysen fra Mustafa Topal. Han fortæller, at der er magtfulde kræfter fra toppen af det tyrkiske samfund, som gennem længere tid har haft samtaler med PKK’s leder, den fængslede Abdullah Öcelan – muligvis bag om ryggen på den ellers så magtfulde præsident Recep Tayyip Erdogan. Denne samfundselite – den dybe stat – er muligvis nået frem til, at tiden er løbet fra den tyrkiske stats konflikt med kurderne.<br /><br />Mange blandt den kurdiske befolkning er ikke trygge ved udviklingen og opfordrer PKK til at holde fast i våbnene indtil videre, men organisationen virker til at have truffet en beslutning.<br /><br />Vi taler om den dybe stat, om at kurderne måske endelig er ved at få noget tilbage for de gange, de har hjulpet Vesten i Irak og Syrien, og om en mulig ny samfundskontrakt mellem tyrkerne og kurderne.<br /><br />I episoden nævner vi et indlæg fra USA’s tidligere udenrigsminister Mike Pompeo. Vi får sagt at det er i New York Times , men det er rettelig i New York Post – <a href="https://nypost.com/2025/05/20/opinion/kurds-deserve-better-how-us-can-support-an-allys-freedom/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">og kan læses her</a>.<br /><br /><b>Gæst:</b> Mustafa Kemal Topal, adjunkt på Roskilde Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1703</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Tunesien kopierer Vestens værdikamp – med Ahlam Chemlali</title><link>https://www.spreaker.com/episode/tunesien-kopierer-vestens-vaerdikamp-med-ahlam-chemlali--66115225</link><description><![CDATA[Regimet i Tunesien har lært af den vestlige værdikamp og taget nogle af de vestlige konspirationsteorier til sig. Blandt andet om den store udskiftning, at migration er et komplot, der skal fortrænge et lands “lyse” indbyggere, der på et givet tidspunkt vil ende som mindretal i deres “eget” land.<br /><br />Tunesiens stadigt mere autokratiske præsident Kaïs Saïed åbnede med en tale i 2023 om netop den store udskiftning, om de truede tunesiske værdier, for forfølgelsen af migranter fra det sydligere Afrika. De bliver sparket rundt i landet, fragtet til og efterladt i den libyske ørken, banket og til tider dræbt.<br /><br />Resultatet er, at det i dag er livsfarligt at være migrant i Tunesien. Og den afledte effekt af det er, at der er flere, der flygter mod Europa, selv om EU faktisk betaler Tunesiens styre for at holde flygtninge og migranter tilbage.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ahlam Chemlali, phd-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Aalborg Universitet<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66115225</guid><pubDate>Fri, 16 May 2025 09:15:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66115225/s06e19_tunesien_kopierer_vestens_v_rdikamp.mp3" length="75129024" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Regimet i Tunesien har lært af den vestlige værdikamp og taget nogle af de vestlige konspirationsteorier til sig. Blandt andet om den store udskiftning, at migration er et komplot, der skal fortrænge et lands “lyse” indbyggere, der på et givet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Regimet i Tunesien har lært af den vestlige værdikamp og taget nogle af de vestlige konspirationsteorier til sig. Blandt andet om den store udskiftning, at migration er et komplot, der skal fortrænge et lands “lyse” indbyggere, der på et givet tidspunkt vil ende som mindretal i deres “eget” land.<br /><br />Tunesiens stadigt mere autokratiske præsident Kaïs Saïed åbnede med en tale i 2023 om netop den store udskiftning, om de truede tunesiske værdier, for forfølgelsen af migranter fra det sydligere Afrika. De bliver sparket rundt i landet, fragtet til og efterladt i den libyske ørken, banket og til tider dræbt.<br /><br />Resultatet er, at det i dag er livsfarligt at være migrant i Tunesien. Og den afledte effekt af det er, at der er flere, der flygter mod Europa, selv om EU faktisk betaler Tunesiens styre for at holde flygtninge og migranter tilbage.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ahlam Chemlali, phd-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Aalborg Universitet<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1877</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Opråb: Danske medier på automatpilot når det gælder Gaza – med Oliver Stilling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/oprab-danske-medier-pa-automatpilot-nar-det-gaelder-gaza-med-oliver-stilling--66013891</link><description><![CDATA[Oliver Stilling, journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton, undrer sig. Han undrer sig over sine kollegaer på redaktionerne hos de toneangivende danske medier. Dækningen af krigen i Gaza er helt skæv, synes han.<br /><br />Vi har inviteret ham i Globalnyts studie for at uddybe sin kritik og komme med sine bud på, hvorfor den danske medieverden gør som den gør.<br /><br />”Umiddelbart efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor det lå i luften, at der ville komme en eller anden form for modangreb, begyndte jeg at følge både medier og journalister på Instagram, som rapporterede fra Gaza. Jeg har måske 50 mennesker eller seriøse medier som jeg følger i dag.”<br /><br />”Det, jeg ser på Instagram fra gadehøjde i Gaza – kvarterer, der bliver jævnet, bomber, der bliver smidt over teltlejre og den slags – det kan jeg ikke se ret tydeligt i danske medier. Hvis jeg kigger i en avis efter noget, jeg selv har set, så dukker der Ritzau-telegrammer op med en sporadisk, overfladisk dækning.”<br /><br /><b>Gæst:</b> Oliver Stilling, journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton<br /><br /><b>Vært</b><b>:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/66013891</guid><pubDate>Fri, 09 May 2025 10:21:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/66013891/medierne_om_gaza.mp3" length="61721408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Oliver Stilling, journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton, undrer sig. Han undrer sig over sine kollegaer på redaktionerne hos de toneangivende danske medier. Dækningen af krigen i Gaza er helt skæv, synes han.

Vi har inviteret ham i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Oliver Stilling, journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton, undrer sig. Han undrer sig over sine kollegaer på redaktionerne hos de toneangivende danske medier. Dækningen af krigen i Gaza er helt skæv, synes han.<br /><br />Vi har inviteret ham i Globalnyts studie for at uddybe sin kritik og komme med sine bud på, hvorfor den danske medieverden gør som den gør.<br /><br />”Umiddelbart efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, hvor det lå i luften, at der ville komme en eller anden form for modangreb, begyndte jeg at følge både medier og journalister på Instagram, som rapporterede fra Gaza. Jeg har måske 50 mennesker eller seriøse medier som jeg følger i dag.”<br /><br />”Det, jeg ser på Instagram fra gadehøjde i Gaza – kvarterer, der bliver jævnet, bomber, der bliver smidt over teltlejre og den slags – det kan jeg ikke se ret tydeligt i danske medier. Hvis jeg kigger i en avis efter noget, jeg selv har set, så dukker der Ritzau-telegrammer op med en sporadisk, overfladisk dækning.”<br /><br /><b>Gæst:</b> Oliver Stilling, journalist, redaktør og medstifter af mediet Føljeton<br /><br /><b>Vært</b><b>:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1544</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU vil være venner med Afrika, men hvad vil de give igen? – med Sarah Kristine Poppelkvist</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-vil-vaere-venner-med-afrika-men-hvad-vil-de-give-igen-med-sarah-kristine-poppelkvist--65852879</link><description><![CDATA[EU er ivrig efter at blive bedste venner med de afrikanske lande, og det er der i hvert fald to årsager til: Den første er klassikeren ressourcer og råstoffer – Afrika har mange af de sjældne og værdifulde mineraler, der er brug for i moderne teknologi. Dem vil EU gerne have lov til at købe. <br /><br />”Men så også i højere og højere grad på det seneste, er det også politisk støtte, som EU kigger efter i Afrika. Det kan være i forhold til FN-afstemninger eller andet, hvor EU har betragtet Afrika som en allieret og taget for givet, at Afrika stemte på linje med Europa – at man var en politisk allieret,” forklarer Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier, som er gæst i denne episode af Højtryk. <br /><br />Men hvad vil de afrikanske lande så have igen? Det er noget af det, vi taler om i denne episode af Højtryk, hvor vi sætter fokus på den Europæiske Unions forsøg på at skabe et tæt og ligeværdigt forhold til landene i Afrika. <br /><b></b><br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65852879</guid><pubDate>Fri, 02 May 2025 10:13:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65852879/s06e17_eu_vil_v_re_venner_med_afrika_men_hvad_vil_de_give_igen.mp3" length="70738688" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>EU er ivrig efter at blive bedste venner med de afrikanske lande, og det er der i hvert fald to årsager til: Den første er klassikeren ressourcer og råstoffer – Afrika har mange af de sjældne og værdifulde mineraler, der er brug for i moderne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU er ivrig efter at blive bedste venner med de afrikanske lande, og det er der i hvert fald to årsager til: Den første er klassikeren ressourcer og råstoffer – Afrika har mange af de sjældne og værdifulde mineraler, der er brug for i moderne teknologi. Dem vil EU gerne have lov til at købe. <br /><br />”Men så også i højere og højere grad på det seneste, er det også politisk støtte, som EU kigger efter i Afrika. Det kan være i forhold til FN-afstemninger eller andet, hvor EU har betragtet Afrika som en allieret og taget for givet, at Afrika stemte på linje med Europa – at man var en politisk allieret,” forklarer Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier, som er gæst i denne episode af Højtryk. <br /><br />Men hvad vil de afrikanske lande så have igen? Det er noget af det, vi taler om i denne episode af Højtryk, hvor vi sætter fokus på den Europæiske Unions forsøg på at skabe et tæt og ligeværdigt forhold til landene i Afrika. <br /><b></b><br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Sarah Kristine Poppelkvist, ph.d.-studerende på Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1769</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Mexico og USA – det er kompliceret - med Mogens Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mexico-og-usa-det-er-kompliceret-med-mogens-pedersen--65722916</link><description><![CDATA[Stakkels Mexico, så langt fra Gud og så tæt på De Forenede Stater, sagde den mexicanske præsident Porfirio Díaz engang. Han var præsident fra 1884 til 1910, så det er ikke en ny ting, at mexicanerne har et lidt ambivalent forhold til USA. <br /><br />Mexico har ramt de internationale overskrifter i den seneste tid, efter at USA’s præsident Donald Trump annoncerede en toldmur mod landet og han har mobiliseret sine støtter i kampen mod den ulovlige indvandring fra blandt andet Mexico. Der kommer også løbende beretninger fra kampen mod de tungt bevæbnede narkokarteller og deres krig mod det mexicanske samfund.<br /><br />Sammen med Latinamerika-analytiker Mogens Pedersen ser vi på de tre emner, på Mexicos generelle forhold til USA og resten af verden – og på, hvilke udfordringer, landets indbyggere og præsident Claudia Sheinbaum og hendes regering står overfor.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Mogens Pedersen, Latinamerika-analytiker og forhenværende ambassadør i blandt andet Bolivia og Colombia<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65722916</guid><pubDate>Fri, 25 Apr 2025 10:06:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65722916/s06e16_stakkels_mexico.mp3" length="66038528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Stakkels Mexico, så langt fra Gud og så tæt på De Forenede Stater, sagde den mexicanske præsident Porfirio Díaz engang. Han var præsident fra 1884 til 1910, så det er ikke en ny ting, at mexicanerne har et lidt ambivalent forhold til USA. 

Mexico har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Stakkels Mexico, så langt fra Gud og så tæt på De Forenede Stater, sagde den mexicanske præsident Porfirio Díaz engang. Han var præsident fra 1884 til 1910, så det er ikke en ny ting, at mexicanerne har et lidt ambivalent forhold til USA. <br /><br />Mexico har ramt de internationale overskrifter i den seneste tid, efter at USA’s præsident Donald Trump annoncerede en toldmur mod landet og han har mobiliseret sine støtter i kampen mod den ulovlige indvandring fra blandt andet Mexico. Der kommer også løbende beretninger fra kampen mod de tungt bevæbnede narkokarteller og deres krig mod det mexicanske samfund.<br /><br />Sammen med Latinamerika-analytiker Mogens Pedersen ser vi på de tre emner, på Mexicos generelle forhold til USA og resten af verden – og på, hvilke udfordringer, landets indbyggere og præsident Claudia Sheinbaum og hendes regering står overfor.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Mogens Pedersen, Latinamerika-analytiker og forhenværende ambassadør i blandt andet Bolivia og Colombia<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1651</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>I skyggen af Gaza: Besættelsen på Vestbredden – med Rasmus Grue Christensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/i-skyggen-af-gaza-besaettelsen-pa-vestbredden-med-rasmus-grue-christensen--65536840</link><description><![CDATA[Situationen på Vestbredden kan ikke sammenlignes med rædslerne i Gaza. Men mange af de palæstinensiske indbyggere på Vestbreden lever med de barske konsekvenser af årtiers ulovlig israelsk besættelse, undertrykkelse og diskrimination.<br /><br />Indbyggerne får stjålet deres jord, de bliver truet, chikaneret, fængslet, tortureret og dræbt. 40 procent af mændene har været fængslet af israelerne, de fleste uden rettergang og måske uden at vide hvorfor. Mange er blevet tortureret i fængslerne.<br /><br />“Det er i klokkeklar modstrid med international lov. Man må ikke overføre civile fra en besættelsesmagt til et besat territorium. Altså besættelsen er ulovlig i sig selv, og den måde, man har implementeret besættelsen på, er også ulovlig,” siger Rasmus Grue Christensen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity – Dansk Institut mod Tortur. <br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65536840</guid><pubDate>Fri, 11 Apr 2025 10:00:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65536840/s06e15_livet_pa_vestbredden_med_rasmus_grue_christensen.mp3" length="60326528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Situationen på Vestbredden kan ikke sammenlignes med rædslerne i Gaza. Men mange af de palæstinensiske indbyggere på Vestbreden lever med de barske konsekvenser af årtiers ulovlig israelsk besættelse, undertrykkelse og diskrimination.

Indbyggerne får...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Situationen på Vestbredden kan ikke sammenlignes med rædslerne i Gaza. Men mange af de palæstinensiske indbyggere på Vestbreden lever med de barske konsekvenser af årtiers ulovlig israelsk besættelse, undertrykkelse og diskrimination.<br /><br />Indbyggerne får stjålet deres jord, de bliver truet, chikaneret, fængslet, tortureret og dræbt. 40 procent af mændene har været fængslet af israelerne, de fleste uden rettergang og måske uden at vide hvorfor. Mange er blevet tortureret i fængslerne.<br /><br />“Det er i klokkeklar modstrid med international lov. Man må ikke overføre civile fra en besættelsesmagt til et besat territorium. Altså besættelsen er ulovlig i sig selv, og den måde, man har implementeret besættelsen på, er også ulovlig,” siger Rasmus Grue Christensen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Grue Christensen, direktør for Dignity – Dansk Institut mod Tortur. <br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1509</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>I Afrika sørger man ikke over Vestens sammenbrud – man ser muligheder – med Stig Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/i-afrika-sorger-man-ikke-over-vestens-sammenbrud-man-ser-muligheder-med-stig-jensen--65346334</link><description><![CDATA[Når forholdet mellem USA og dets traditionelle allierede i Europa knager, og det kulturelle, politiske og militære forhold, vi kender som ’Vesten’, måske er ved at være historie, ser sydafrikanerne nye muligheder, og det samme gør man mange andre steder på det afrikanske kontinent, fortæller Stig Jensen.<br /><br />De afrikanske lande har brug for stærke samarbejdspartnere, for selvom mange af landene er rige på ressourcer er de fleste både politisk og økonomisk svage. Det er ikke længere kun de europæiske lande og stormagterne USA, Kina og Rusland, som er interessante partnere. Også lande som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og Indien har gjort deres entré – og det bredere udvalg er en fordel for de afrikanske lande.<br /><br />Lyt også til episoden <a href="https://www.spreaker.com/episode/derfor-er-ruslands-militaerfirmaer-populaere-i-afrika-med-karen-philippa-larsen-diis--60806067" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Derfor er Ruslands militærfirmaer populære i Afrika</a> med Karen Philippa Larsen fra Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br />Stig Jensen nævner økonomen Jeffrey Sachs tale til Europa-parlamentet. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=u4c-YRPXDoM" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Den kan ses her</a>.<br /><br />Globalnyts Jeppe Helweg-Larsens artikel om Lobito-korridoren og USA's interesse i den <a href="https://globalnyt.dk/hvad-vejer-tungest-for-usa-sjaeldne-mineraler-eller-isolationisme/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Hvad vejer tungest for USA: Sjældne mineraler eller isolationisme?</a> kan læses her.<br /><br /><b>Gæst:</b> Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65346334</guid><pubDate>Fri, 04 Apr 2025 09:28:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65346334/i_afrika_s_rger_man_ikke_over_vestens_sammenbrud_man_ser_muligheder_med_stig_jensen.mp3" length="72742208" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Når forholdet mellem USA og dets traditionelle allierede i Europa knager, og det kulturelle, politiske og militære forhold, vi kender som ’Vesten’, måske er ved at være historie, ser sydafrikanerne nye muligheder, og det samme gør man mange andre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når forholdet mellem USA og dets traditionelle allierede i Europa knager, og det kulturelle, politiske og militære forhold, vi kender som ’Vesten’, måske er ved at være historie, ser sydafrikanerne nye muligheder, og det samme gør man mange andre steder på det afrikanske kontinent, fortæller Stig Jensen.<br /><br />De afrikanske lande har brug for stærke samarbejdspartnere, for selvom mange af landene er rige på ressourcer er de fleste både politisk og økonomisk svage. Det er ikke længere kun de europæiske lande og stormagterne USA, Kina og Rusland, som er interessante partnere. Også lande som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Tyrkiet og Indien har gjort deres entré – og det bredere udvalg er en fordel for de afrikanske lande.<br /><br />Lyt også til episoden <a href="https://www.spreaker.com/episode/derfor-er-ruslands-militaerfirmaer-populaere-i-afrika-med-karen-philippa-larsen-diis--60806067" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Derfor er Ruslands militærfirmaer populære i Afrika</a> med Karen Philippa Larsen fra Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br />Stig Jensen nævner økonomen Jeffrey Sachs tale til Europa-parlamentet. <a href="https://www.youtube.com/watch?v=u4c-YRPXDoM" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Den kan ses her</a>.<br /><br />Globalnyts Jeppe Helweg-Larsens artikel om Lobito-korridoren og USA's interesse i den <a href="https://globalnyt.dk/hvad-vejer-tungest-for-usa-sjaeldne-mineraler-eller-isolationisme/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Hvad vejer tungest for USA: Sjældne mineraler eller isolationisme?</a> kan læses her.<br /><br /><b>Gæst:</b> Stig Jensen, lektor på Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1819</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Israel har vokseværk – med Sune Haugbølle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/israel-har-voksevaerk-med-sune-haugbolle--65183155</link><description><![CDATA[Israel skal være større. Den yderste religiøse højrefløj, der har afgørende indflydelse i regeringen, arbejder tilsyneladende på at genetablere det, de opfatter som det bibelske Israel – uden palæstinensere.<br /><br />Når de demokratiske institutioner står i vejen, retsystemet for eksempel, så bliver de søgt fjernet. Det er hovedårsagen til de aktuelle protestaktioner, hvor mange israelere uge efter uge går på gaden. Aktionerne afspejler den dybe kulturkamp, der finder sted i Israel, og det er nødvendigt at forstå, hvis man vil forstå Israels sikkerhedspolitik. <br /><br /><b>Gæst:</b> Sune Haugbølle, professor (mso) i Mellemøst- og globale studier på Roskilde Universitet.<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65183155</guid><pubDate>Fri, 28 Mar 2025 10:39:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65183155/s06e13_israel_har_voksev_rk.mp3" length="77234048" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Israel skal være større. Den yderste religiøse højrefløj, der har afgørende indflydelse i regeringen, arbejder tilsyneladende på at genetablere det, de opfatter som det bibelske Israel – uden palæstinensere.

Når de demokratiske institutioner står i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Israel skal være større. Den yderste religiøse højrefløj, der har afgørende indflydelse i regeringen, arbejder tilsyneladende på at genetablere det, de opfatter som det bibelske Israel – uden palæstinensere.<br /><br />Når de demokratiske institutioner står i vejen, retsystemet for eksempel, så bliver de søgt fjernet. Det er hovedårsagen til de aktuelle protestaktioner, hvor mange israelere uge efter uge går på gaden. Aktionerne afspejler den dybe kulturkamp, der finder sted i Israel, og det er nødvendigt at forstå, hvis man vil forstå Israels sikkerhedspolitik. <br /><br /><b>Gæst:</b> Sune Haugbølle, professor (mso) i Mellemøst- og globale studier på Roskilde Universitet.<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1931</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Rwanda og oprørsgruppe udnyttede skiftet i USA – med Kasper Hoffmann</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rwanda-og-oprorsgruppe-udnyttede-skiftet-i-usa-med-kasper-hoffmann--65013671</link><description><![CDATA[At det lille Rwanda fører krig i det store naboland DR Congo, hænger sammen med det rwandiske folkemord i 1994, men at Rwandas allierede turde erobre to storbyer, hænger nok sammen med mere aktuelle begivenheder, mener danske Congo-ekspert.<br /><br />Krigen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har stået på i omkring 30 år, men med varierende intensitet, forklarer Kasper Hoffmann, der også advarer mod at se krigen som en ’ressourcekrig’ selvom kontrol med området også betyder kontrol med rige forekomster af de sjældne metaller og mineraler, som bruges i moderne batterier og elektronik.<br /><br />I interviewet dykker vi også ned i Rwandas motiver for at føre krig i DR Congo og i hvordan folkemordet i 1994 fortsat spiller en rolle i Rwandas måde at opføre sig på.<br /><br /><b>Gæst:</b> Kasper Hoffmann, lektor på Roskilde Universitet, institut for samfund og erhverv. <br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/65013671</guid><pubDate>Fri, 21 Mar 2025 13:10:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65013671/s06e12_rwanda_og_opr_rsgruppe_udnyttede_skiftet_i_usa.mp3" length="68953088" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>At det lille Rwanda fører krig i det store naboland DR Congo, hænger sammen med det rwandiske folkemord i 1994, men at Rwandas allierede turde erobre to storbyer, hænger nok sammen med mere aktuelle begivenheder, mener danske Congo-ekspert.

Krigen i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[At det lille Rwanda fører krig i det store naboland DR Congo, hænger sammen med det rwandiske folkemord i 1994, men at Rwandas allierede turde erobre to storbyer, hænger nok sammen med mere aktuelle begivenheder, mener danske Congo-ekspert.<br /><br />Krigen i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo har stået på i omkring 30 år, men med varierende intensitet, forklarer Kasper Hoffmann, der også advarer mod at se krigen som en ’ressourcekrig’ selvom kontrol med området også betyder kontrol med rige forekomster af de sjældne metaller og mineraler, som bruges i moderne batterier og elektronik.<br /><br />I interviewet dykker vi også ned i Rwandas motiver for at føre krig i DR Congo og i hvordan folkemordet i 1994 fortsat spiller en rolle i Rwandas måde at opføre sig på.<br /><br /><b>Gæst:</b> Kasper Hoffmann, lektor på Roskilde Universitet, institut for samfund og erhverv. <br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1724</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sådan fik Rusland fodfæste ved NATO’s bagdør – med Signe Marie Cold-Ravnkilde</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sadan-fik-rusland-fodfaeste-ved-nato-s-bagdor-med-signe-marie-cold-ravnkilde--64878673</link><description><![CDATA[Rusland er ved at have sat sig fast i et område på NATO’s sydflanke, som anses for strategisk vigtig for Europa. I Mali har unge aktivister og civilsamfundsgrupper med smartphones, Youtube og Facebook været afgørende for, at Europa er ude og Rusland inde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Signe Marie Cold-Ravnkilde fra Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64878673</guid><pubDate>Fri, 14 Mar 2025 10:41:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64878673/sa_dan_fik_rusland_fodf_ste_pa_nato_s_bagd_r_med_signe_marie_cold_ravnkilde.mp3" length="69515648" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Rusland er ved at have sat sig fast i et område på NATO’s sydflanke, som anses for strategisk vigtig for Europa. I Mali har unge aktivister og civilsamfundsgrupper med smartphones, Youtube og Facebook været afgørende for, at Europa er ude og Rusland...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Rusland er ved at have sat sig fast i et område på NATO’s sydflanke, som anses for strategisk vigtig for Europa. I Mali har unge aktivister og civilsamfundsgrupper med smartphones, Youtube og Facebook været afgørende for, at Europa er ude og Rusland inde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Signe Marie Cold-Ravnkilde fra Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1738</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Et skub til fordommene om migranter i Dubai - med Ninna Nyberg Sørensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/et-skub-til-fordommene-om-migranter-i-dubai-med-ninna-nyberg-sorensen--64743810</link><description><![CDATA[Vi kender rædselshistorierne om de afrikanske kvinders nedværdigende liv som hushjælp for rige arabiske familier i Duabi og de andre Golflande. Men nu fortæller ny forskning en noget anderledes historie.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64743810</guid><pubDate>Fri, 07 Mar 2025 09:31:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64743810/ninna_nyberg_marts_2025.mp3" length="67769408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Vi kender rædselshistorierne om de afrikanske kvinders nedværdigende liv som hushjælp for rige arabiske familier i Duabi og de andre Golflande. Men nu fortæller ny forskning en noget anderledes historie.

Gæst: Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi kender rædselshistorierne om de afrikanske kvinders nedværdigende liv som hushjælp for rige arabiske familier i Duabi og de andre Golflande. Men nu fortæller ny forskning en noget anderledes historie.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1695</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Verden set fra Iran – med Rasmus Elling</title><link>https://www.spreaker.com/episode/verden-set-fra-iran-med-rasmus-elling--64623200</link><description><![CDATA[Iran er blandt de mørke kræfter, som truer vores del af verden, <a href="https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/mettes-dystre-melding-moerke-kraefter-har-forenet-sig/10467514" target="_blank" rel="noreferrer noopener">sagde statsminister Mette Frederiksen til flere aviser i december 2024</a>. Siden da har hendes – og de fleste andre danskeres – verdensbillede nok rykket sig en del, men intet tyder på, at Iran ikke fortsat ses som en af "the bad guys".<br /><br />Men hvor mørkt er der rent faktisk i Iran, og hvorfor agerer Iran, som det gør, på den internationale scene? Det spørger jeg om i denne uges episode af podcasten Højtryk, hvor gæsten er Rasmus Elling, lektor i Iranstudier og leder af Mellemøststudier på Københavns Universitet.<br /><br />Han forklarer blandt andet, hvordan det stolte og årtusindgamle persiske rige er endt som det isolerede Iran, som er nødt til at vende sig mod bevæbnede ikke-statslige bevægelser for at finde allierede. <br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Elling, lektor i Iranstudier og leder af Mellemøststudier på Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64623200</guid><pubDate>Fri, 28 Feb 2025 10:48:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64623200/verden_set_fra_teheran.mp3" length="65448128" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Iran er blandt de mørke kræfter, som truer vores del af verden, https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/mettes-dystre-melding-moerke-kraefter-har-forenet-sig/10467514. Siden da har hendes – og de fleste andre danskeres – verdensbillede nok rykket sig...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Iran er blandt de mørke kræfter, som truer vores del af verden, <a href="https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/mettes-dystre-melding-moerke-kraefter-har-forenet-sig/10467514" target="_blank" rel="noreferrer noopener">sagde statsminister Mette Frederiksen til flere aviser i december 2024</a>. Siden da har hendes – og de fleste andre danskeres – verdensbillede nok rykket sig en del, men intet tyder på, at Iran ikke fortsat ses som en af "the bad guys".<br /><br />Men hvor mørkt er der rent faktisk i Iran, og hvorfor agerer Iran, som det gør, på den internationale scene? Det spørger jeg om i denne uges episode af podcasten Højtryk, hvor gæsten er Rasmus Elling, lektor i Iranstudier og leder af Mellemøststudier på Københavns Universitet.<br /><br />Han forklarer blandt andet, hvordan det stolte og årtusindgamle persiske rige er endt som det isolerede Iran, som er nødt til at vende sig mod bevæbnede ikke-statslige bevægelser for at finde allierede. <br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Elling, lektor i Iranstudier og leder af Mellemøststudier på Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1637</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Inklusion og tolerance spirer i Syrien - med Ahmad Walid Rashidi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/inklusion-og-tolerance-spirer-i-syrien-med-ahmad-walid-rashidi--64490484</link><description><![CDATA[I Syrien er det terroristerne, der har overtaget magten efter diktatoren. Men de styrende islamister bliver nødt til at give mange forskellige befolkningsgrupper plads, hvis de selv vil fastholde magten. <br /><br />For Syrien er så forskelligartet et samfund, at de nye magthavere ikke bare kan gøre, som det passer dem selv bedst. Hvis de vil blive ved magten, bliver de nødt til at favne bredt, til at lytte til store dele af befolkningen, fortæller Globalnyts udsendte, Ahmad Walid Rashidi. "Vi har ikke kæmpet i over 10 år bare for at få et diktatur udskiftet med et andet. Så tager vi 10 år til," fik han at vide i Syrien. Men indtil videre vil syrerne bare have lov til at glæde sig over, at en brutal diktator er smidt på porten. <br /><br />I denne episode af Højtryk fortæller Ahmad Walid Rashidi om sin tur rundt i Syrien, som han kender fra tidligere. Det er en fortælling om håb, fattigdom, krig og fred, forskellighed og vægge, der stadig skriger af smerte i fængslerne. <br /><br /><b>Gæst:</b> Ahmad Walid Rashidi, freelancejournalist, kandidatstuderende på Syddansk Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64490484</guid><pubDate>Fri, 21 Feb 2025 08:53:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64490484/s06e08_inklusion_og_tolerance_spirer_i_syrien.mp3" length="74415488" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I Syrien er det terroristerne, der har overtaget magten efter diktatoren. Men de styrende islamister bliver nødt til at give mange forskellige befolkningsgrupper plads, hvis de selv vil fastholde magten. 

For Syrien er så forskelligartet et samfund,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Syrien er det terroristerne, der har overtaget magten efter diktatoren. Men de styrende islamister bliver nødt til at give mange forskellige befolkningsgrupper plads, hvis de selv vil fastholde magten. <br /><br />For Syrien er så forskelligartet et samfund, at de nye magthavere ikke bare kan gøre, som det passer dem selv bedst. Hvis de vil blive ved magten, bliver de nødt til at favne bredt, til at lytte til store dele af befolkningen, fortæller Globalnyts udsendte, Ahmad Walid Rashidi. "Vi har ikke kæmpet i over 10 år bare for at få et diktatur udskiftet med et andet. Så tager vi 10 år til," fik han at vide i Syrien. Men indtil videre vil syrerne bare have lov til at glæde sig over, at en brutal diktator er smidt på porten. <br /><br />I denne episode af Højtryk fortæller Ahmad Walid Rashidi om sin tur rundt i Syrien, som han kender fra tidligere. Det er en fortælling om håb, fattigdom, krig og fred, forskellighed og vægge, der stadig skriger af smerte i fængslerne. <br /><br /><b>Gæst:</b> Ahmad Walid Rashidi, freelancejournalist, kandidatstuderende på Syddansk Universitet<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1861</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trump har nøglen til den amerikanske folkesjæl – med Lars Erslev Andersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trump-har-noglen-til-den-amerikanske-folkesjael-med-lars-erslev-andersen--64372983</link><description><![CDATA[Selvfølgelig taler Trump med Putin om Ukraine, før han taler med Ukraines præsident eller europæerne. USA’s præsident er hævet over de fleste, og har i sin anden periode lært at tale ind i den amerikanske mytologi.<br /><br />I denne episode af Højtryk kan du høre historien om “Den Amerikanske Mission”. Det er en bog og doktordisputats som Lars Erslev Andersen udgav sidste år, og som nu er årsag til, at han ikke bare er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, men også dr. phil.<br /><br /><b></b><b></b><b>Gæst:</b> Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært</b><b>:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign: </b>Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64372983</guid><pubDate>Fri, 14 Feb 2025 11:40:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64372983/jja_h_jtryk_1402205.mp3" length="68813888" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Selvfølgelig taler Trump med Putin om Ukraine, før han taler med Ukraines præsident eller europæerne. USA’s præsident er hævet over de fleste, og har i sin anden periode lært at tale ind i den amerikanske mytologi.

I denne episode af Højtryk kan du...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Selvfølgelig taler Trump med Putin om Ukraine, før han taler med Ukraines præsident eller europæerne. USA’s præsident er hævet over de fleste, og har i sin anden periode lært at tale ind i den amerikanske mytologi.<br /><br />I denne episode af Højtryk kan du høre historien om “Den Amerikanske Mission”. Det er en bog og doktordisputats som Lars Erslev Andersen udgav sidste år, og som nu er årsag til, at han ikke bare er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, men også dr. phil.<br /><br /><b></b><b></b><b>Gæst:</b> Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært</b><b>:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign: </b>Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1721</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trump kan ikke tage æren for det hele – med Lars Engberg-Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trump-kan-ikke-tage-aeren-for-det-hele-med-lars-engberg-pedersen--64247832</link><description><![CDATA[For de danske toppolitikere er verden blevet sværere at navigere i. Man kan ikke længere, som statsminister Mette Frederiksen gjorde i sin nytårstale, opdele verden i de gode og de dårlige. Det er alt for unuanceret, siger seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier. Og det viste sig da også tydeligt få uger senere, da Trump huggede en issyl i ryggen på sin danske allierede. <br /><br />Men ikke alle verdens omvæltninger – opbrud i verdensordenen, at den humanistiske dagsorden og folkeretten bliver udfordret og at fasttømrede alliancer knager – skyldes præsident Trump. <br /><b></b><br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign: </b>Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64247832</guid><pubDate>Fri, 07 Feb 2025 12:45:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64247832/trump_kan_ikke_tage_ren_for_det_hele.mp3" length="60643328" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>For de danske toppolitikere er verden blevet sværere at navigere i. Man kan ikke længere, som statsminister Mette Frederiksen gjorde i sin nytårstale, opdele verden i de gode og de dårlige. Det er alt for unuanceret, siger seniorforsker Lars...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For de danske toppolitikere er verden blevet sværere at navigere i. Man kan ikke længere, som statsminister Mette Frederiksen gjorde i sin nytårstale, opdele verden i de gode og de dårlige. Det er alt for unuanceret, siger seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier. Og det viste sig da også tydeligt få uger senere, da Trump huggede en issyl i ryggen på sin danske allierede. <br /><br />Men ikke alle verdens omvæltninger – opbrud i verdensordenen, at den humanistiske dagsorden og folkeretten bliver udfordret og at fasttømrede alliancer knager – skyldes præsident Trump. <br /><b></b><br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign: </b>Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1517</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvem vinder, når Kina og USA mødes i Latinamerika? - med Klaas Dykmann</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvem-vinder-nar-kina-og-usa-modes-i-latinamerika-med-klaas-dykmann--64081215</link><description><![CDATA[Kina har overhalet USA som den førende handelspartner for det meste af Latinamerika, som USA ellers har betragtet som sin baghave. I de senere år har Kina også indledt sikkerhedssamarbejde med flere af landene og senest bygget en stor havn. Højtryk zoomer ind på rivaliseringen mellem stormagterne i denne del af verden.<br /><br /><b>Gæst:</b> Klaas Dykmann, lektor i international politik på Roskilde Universitet med speciale i blandt andet Latinamerika.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/64081215</guid><pubDate>Fri, 31 Jan 2025 13:21:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64081215/hvem_vinder_na_r_kina_og_usa_m_des_i_latinamerika_med_klaas_dykmann.mp3" length="68599808" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Kina har overhalet USA som den førende handelspartner for det meste af Latinamerika, som USA ellers har betragtet som sin baghave. I de senere år har Kina også indledt sikkerhedssamarbejde med flere af landene og senest bygget en stor havn. Højtryk...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kina har overhalet USA som den førende handelspartner for det meste af Latinamerika, som USA ellers har betragtet som sin baghave. I de senere år har Kina også indledt sikkerhedssamarbejde med flere af landene og senest bygget en stor havn. Højtryk zoomer ind på rivaliseringen mellem stormagterne i denne del af verden.<br /><br /><b>Gæst:</b> Klaas Dykmann, lektor i international politik på Roskilde Universitet med speciale i blandt andet Latinamerika.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1715</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vesten mangler migranter - med Thomas Gammeltoft-Hansen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vesten-mangler-migranter-med-thomas-gammeltoft-hansen--63872248</link><description><![CDATA[Covid-19-pandemien fik millioner af migranter til at rejse hjem til de steder, de kom fra. Da pandemien sluttede, var der mange af dem, der ikke vendte tilbage til arbejdet i eksempelvis Europa og USA.<br /><br />Det kan mærkes, og mange steder er det et problem.<br /> <br />“Vi har altid manglet arbejdskraft inden for nogle bestemte sektorer. Men det er blevet bredere. Der er rift om arbejdskraften over hele Europa. Især i tech-sektoren, sundhedssektoren og forskellige andre specialiserede brancher. Det kan også være i byggebranchen, landbruget, restaurationsbranchen og mange andre steder,” siger professor i migrationsret på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, Thomas Gammentoft-Hansen, i denne episode.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Gammentoft-Hansen, professor i migrationsret på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet <br /><br /><b>Interview: </b>Kirsten Larsen <br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign: </b>Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63872248</guid><pubDate>Fri, 24 Jan 2025 10:40:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63872248/s06e04_vesten_mangler_migranter_med_thomas_gammeltoft_hansen.mp3" length="68976128" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Covid-19-pandemien fik millioner af migranter til at rejse hjem til de steder, de kom fra. Da pandemien sluttede, var der mange af dem, der ikke vendte tilbage til arbejdet i eksempelvis Europa og USA.

Det kan mærkes, og mange steder er det et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Covid-19-pandemien fik millioner af migranter til at rejse hjem til de steder, de kom fra. Da pandemien sluttede, var der mange af dem, der ikke vendte tilbage til arbejdet i eksempelvis Europa og USA.<br /><br />Det kan mærkes, og mange steder er det et problem.<br /> <br />“Vi har altid manglet arbejdskraft inden for nogle bestemte sektorer. Men det er blevet bredere. Der er rift om arbejdskraften over hele Europa. Især i tech-sektoren, sundhedssektoren og forskellige andre specialiserede brancher. Det kan også være i byggebranchen, landbruget, restaurationsbranchen og mange andre steder,” siger professor i migrationsret på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, Thomas Gammentoft-Hansen, i denne episode.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Gammentoft-Hansen, professor i migrationsret på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet <br /><br /><b>Interview: </b>Kirsten Larsen <br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign: </b>Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1725</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trump er tilbage. Hvad har vi i vente – med Peter Viggo Jakobsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trump-er-tilbage-hvad-har-vi-i-vente-med-peter-viggo-jakobsen--63725664</link><description><![CDATA[Allerede før han blev indsat, skabte Donald Trump røre i den internationale andedam. Det har Danmark mærket, og det vil Danmark komme til at mærke på sin nye plads i FN’s Sikkerhedsråd. Men der er ingen grund til panik, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.<br /><br />Han tror ikke, at præsident Trump får så stor en betydning, som han selv forestiller sig. Vi vil dog hurtigt få nogle indikationer på, hvor meget han kan ændre ved det velkendte, når vi ser, hvordan han vil håndtere krigen i Ukraine, siger lektoren. <br /><b>Gæst:</b> Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63725664</guid><pubDate>Fri, 17 Jan 2025 11:55:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63725664/s06e03_peter_viggo_jakobsen.mp3" length="75546368" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Allerede før han blev indsat, skabte Donald Trump røre i den internationale andedam. Det har Danmark mærket, og det vil Danmark komme til at mærke på sin nye plads i FN’s Sikkerhedsråd. Men der er ingen grund til panik, lyder det fra Peter Viggo...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Allerede før han blev indsat, skabte Donald Trump røre i den internationale andedam. Det har Danmark mærket, og det vil Danmark komme til at mærke på sin nye plads i FN’s Sikkerhedsråd. Men der er ingen grund til panik, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet.<br /><br />Han tror ikke, at præsident Trump får så stor en betydning, som han selv forestiller sig. Vi vil dog hurtigt få nogle indikationer på, hvor meget han kan ændre ved det velkendte, når vi ser, hvordan han vil håndtere krigen i Ukraine, siger lektoren. <br /><b>Gæst:</b> Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1889</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>For frihed, lighed og millionærskat – med Djaffar Shalchi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/for-frihed-lighed-og-millionaerskat-med-djaffar-shalchi--63635980</link><description><![CDATA[I 2024 blev det tydeligt, at der mangler penge til mange af de ting, som mange anser for gode: Klima, natur, fred, mad, sundhed, uddannelse – gode, sikre liv. Derfor er det naturligt at forsøge at finde midlerne, hvor de er, nemlig hos de rige. Og det er det eneste retfærdige, lyder det fra denne uges gæst i "Højtryk".<br /><br />Og nej, det handler ikke om misundelse, men om sund fornuft og retfærdighed, mener han.<br /><br /><b>Gæst:</b> Djaffar Shalchi, dansk rigmand og bygningsingeniør og manden bag <a href="https://humanact.org/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">fonden Human Act</a>.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63635980</guid><pubDate>Fri, 10 Jan 2025 10:31:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63635980/s06e02_for_frihed_lighed_og_million_rskat.mp3" length="54606848" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I 2024 blev det tydeligt, at der mangler penge til mange af de ting, som mange anser for gode: Klima, natur, fred, mad, sundhed, uddannelse – gode, sikre liv. Derfor er det naturligt at forsøge at finde midlerne, hvor de er, nemlig hos de rige. Og det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I 2024 blev det tydeligt, at der mangler penge til mange af de ting, som mange anser for gode: Klima, natur, fred, mad, sundhed, uddannelse – gode, sikre liv. Derfor er det naturligt at forsøge at finde midlerne, hvor de er, nemlig hos de rige. Og det er det eneste retfærdige, lyder det fra denne uges gæst i "Højtryk".<br /><br />Og nej, det handler ikke om misundelse, men om sund fornuft og retfærdighed, mener han.<br /><br /><b>Gæst:</b> Djaffar Shalchi, dansk rigmand og bygningsingeniør og manden bag <a href="https://humanact.org/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">fonden Human Act</a>.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1366</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Torturens mestre – og deres ofre - med Jens Modvig</title><link>https://www.spreaker.com/episode/torturens-mestre-og-deres-ofre-med-jens-modvig--63533640</link><description><![CDATA[En af de ting, som Bashar al-Assad efterlod sig i Syrien, er et omfattende system af fængsler og torturcentre, hvor militæret og sikkerhedstjenesterne systematisk torturerede mange tusinder for at sprede skræk og rædsel blandt regimets modstandere og potentielle udfordrere. At hjælpe de mange ofre bliver en monumental opgave, som vi i denne episode af Højtryk ser nærmere på sammen med en af verdens førende eksperter inden for kampen mod tortur.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jens Modvig, overlæge ved Dansk Institut mod Tortur, Dignity. Han har desuden blandt andet været forperson for FN’s Torturkomité og generalsekretær i IRCT, International Rehabilitation Council for Torture Victims.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63533640</guid><pubDate>Fri, 03 Jan 2025 07:06:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63533640/s06e01_torturens_mestre_og_deres_ofre_med_jens_modvig.mp3" length="66953408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>En af de ting, som Bashar al-Assad efterlod sig i Syrien, er et omfattende system af fængsler og torturcentre, hvor militæret og sikkerhedstjenesterne systematisk torturerede mange tusinder for at sprede skræk og rædsel blandt regimets modstandere og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En af de ting, som Bashar al-Assad efterlod sig i Syrien, er et omfattende system af fængsler og torturcentre, hvor militæret og sikkerhedstjenesterne systematisk torturerede mange tusinder for at sprede skræk og rædsel blandt regimets modstandere og potentielle udfordrere. At hjælpe de mange ofre bliver en monumental opgave, som vi i denne episode af Højtryk ser nærmere på sammen med en af verdens førende eksperter inden for kampen mod tortur.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jens Modvig, overlæge ved Dansk Institut mod Tortur, Dignity. Han har desuden blandt andet været forperson for FN’s Torturkomité og generalsekretær i IRCT, International Rehabilitation Council for Torture Victims.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1674</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>6</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Du skal være ærlig - med Ellen Margrethe Løj</title><link>https://www.spreaker.com/episode/du-skal-vaere-aerlig-med-ellen-margrethe-loj--63412946</link><description><![CDATA[Om lidt tager den danske FN-ambassadør Christina Markus Lassen plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det er tyve år siden en dansker har siddet med ved bordet, og Ellen Margrethe Løj fortæller om at takle særlige situationer, om ærlighed og om at spille den vrede kvinde fra Europa.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ellen Margrethe Løj, FN-ambassadør, da Danmark var i Sikkerhedsrådet i 2006 og 2007. Senere leder af FN’s fredsbevarende missioner i Liberia og Sydsudan. <br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63412946</guid><pubDate>Fri, 20 Dec 2024 10:15:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63412946/s05e25_du_skal_v_re_rlig_med_ellen_margrethe_l_j.mp3" length="58863488" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Om lidt tager den danske FN-ambassadør Christina Markus Lassen plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det er tyve år siden en dansker har siddet med ved bordet, og Ellen Margrethe Løj fortæller om at takle særlige situationer, om ærlighed og om at spille den...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Om lidt tager den danske FN-ambassadør Christina Markus Lassen plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det er tyve år siden en dansker har siddet med ved bordet, og Ellen Margrethe Løj fortæller om at takle særlige situationer, om ærlighed og om at spille den vrede kvinde fra Europa.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ellen Margrethe Løj, FN-ambassadør, da Danmark var i Sikkerhedsrådet i 2006 og 2007. Senere leder af FN’s fredsbevarende missioner i Liberia og Sydsudan. <br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1472</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>25</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Gaza: En helt ekstraordinær tragedie – med professor OIe Wæver</title><link>https://www.spreaker.com/episode/gaza-en-helt-ekstraordinaer-tragedie-med-professor-oie-waever--63286184</link><description><![CDATA[“I Gaza står vi over for noget, som er en helt ekstraordinær tragedie. Og det, som jeg oplever i øjeblikket, det er, at medierne spiller en meget uheldig rolle i retning af at gøre det alt for let at se væk,” siger professor Ole Wæver i denne spisode af Høtryk – nummer 100.<br /><br /><b>Gæst: </b>Ole Wæver, professor i international politik på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Forskningscentret for løsning af internationale konflikter.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63286184</guid><pubDate>Fri, 13 Dec 2024 11:17:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63286184/s05e24_ole_w.mp3" length="67401728" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>“I Gaza står vi over for noget, som er en helt ekstraordinær tragedie. Og det, som jeg oplever i øjeblikket, det er, at medierne spiller en meget uheldig rolle i retning af at gøre det alt for let at se væk,” siger professor Ole Wæver i denne spisode...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[“I Gaza står vi over for noget, som er en helt ekstraordinær tragedie. Og det, som jeg oplever i øjeblikket, det er, at medierne spiller en meget uheldig rolle i retning af at gøre det alt for let at se væk,” siger professor Ole Wæver i denne spisode af Høtryk – nummer 100.<br /><br /><b>Gæst: </b>Ole Wæver, professor i international politik på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og leder af Forskningscentret for løsning af internationale konflikter.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1686</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>24</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trump og kvinderettighederne - med Ulla Mûller, UNFPA</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trump-og-kvinderettighederne-med-ulla-muller-unfpa--63185302</link><description><![CDATA[Når magten til januar skifter i Washington går det ud over pigers og kvinders sexuelle og reproduktive rettigheder og sundhed – retten til at bestemme over egen krop. Sexuelle mindretal i store dele af verden kan også forvente sværere tider. I FN forbereder man sig på fire år med Donald Trump.<br /><br /><b>Gæst: </b>Ulla Müller, direktør for UNFPA’s nordiske kontor.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63185302</guid><pubDate>Fri, 06 Dec 2024 10:11:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63185302/trump_og_kvinderettighederne.mp3" length="66570624" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Når magten til januar skifter i Washington går det ud over pigers og kvinders sexuelle og reproduktive rettigheder og sundhed – retten til at bestemme over egen krop. Sexuelle mindretal i store dele af verden kan også forvente sværere tider. I FN...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når magten til januar skifter i Washington går det ud over pigers og kvinders sexuelle og reproduktive rettigheder og sundhed – retten til at bestemme over egen krop. Sexuelle mindretal i store dele af verden kan også forvente sværere tider. I FN forbereder man sig på fire år med Donald Trump.<br /><br /><b>Gæst: </b>Ulla Müller, direktør for UNFPA’s nordiske kontor.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1663</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>23</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Når valget står mellem lov og loyalitet – med Frederik Harhoff</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-valget-star-mellem-lov-og-loyalitet-med-frederik-harhoff--63057632</link><description><![CDATA[Arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol mod Israels ministerpræsident Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant får nogle af Danmarks tætteste allierede til at kræve, at man ignorerer ICC.<br /><br />At der bliver lagt pres på fra USA og Israel, er bestemt ikke nyt. Sådan har det været, så længe ICC har eksisteret. Men nu da søgelyset er rettet mod Israel har retorikken fået en tand ekstra. Og Straffedomstolen, der i årevis er blevet betegnet som racistisk af afrikanske lande, har nu også fået klistret etiketten anti-semitisk på sig.<br /><br /><b>Gæst: </b>Frederik Harhoff, professor emeritus SDU og tidligere dommer ved Jugoslavien-tribunalet.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/63057632</guid><pubDate>Fri, 29 Nov 2024 12:28:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63057632/na_r_valget_sta_r_mellem_lov_og_loyalitet_med_frederik_harhoff.mp3" length="65786048" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol mod Israels ministerpræsident Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant får nogle af Danmarks tætteste allierede til at kræve, at man ignorerer ICC.

At der bliver lagt pres på fra USA og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Arrestordren fra Den Internationale Straffedomstol mod Israels ministerpræsident Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant får nogle af Danmarks tætteste allierede til at kræve, at man ignorerer ICC.<br /><br />At der bliver lagt pres på fra USA og Israel, er bestemt ikke nyt. Sådan har det været, så længe ICC har eksisteret. Men nu da søgelyset er rettet mod Israel har retorikken fået en tand ekstra. Og Straffedomstolen, der i årevis er blevet betegnet som racistisk af afrikanske lande, har nu også fået klistret etiketten anti-semitisk på sig.<br /><br /><b>Gæst: </b>Frederik Harhoff, professor emeritus SDU og tidligere dommer ved Jugoslavien-tribunalet.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1645</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>22</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fondene betaler – nogen kvaler? - med Adam Moe Fejerskov</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fondene-betaler-nogen-kvaler-med-adam-moe-fejerskov--62965097</link><description><![CDATA[De store private fonde som Novo Nordisk Fonden og Gates-fonden er i de seneste år blevet magtfulde aktører inden for global udvikling. Deres mange penge falder på et tørt sted, for verden er langt fra at kunne finansiere Verdensmålene.<br /><br />Men dem, der betaler orkestret, bestemmer også musikken, fortæller seniorforsker Adam Moe Fejerskov fra Dansk Institut for Internationale Studier. Og fondene har ofte en særlig musiksmag.<br /><br /><b>Gæst: </b>Adam Moe Fejerskov, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br /><b>Værter:</b> Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62965097</guid><pubDate>Fri, 22 Nov 2024 10:35:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62965097/jja_h_jtryk_22112024.mp3" length="66799808" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>De store private fonde som Novo Nordisk Fonden og Gates-fonden er i de seneste år blevet magtfulde aktører inden for global udvikling. Deres mange penge falder på et tørt sted, for verden er langt fra at kunne finansiere Verdensmålene.

Men dem, der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De store private fonde som Novo Nordisk Fonden og Gates-fonden er i de seneste år blevet magtfulde aktører inden for global udvikling. Deres mange penge falder på et tørt sted, for verden er langt fra at kunne finansiere Verdensmålene.<br /><br />Men dem, der betaler orkestret, bestemmer også musikken, fortæller seniorforsker Adam Moe Fejerskov fra Dansk Institut for Internationale Studier. Og fondene har ofte en særlig musiksmag.<br /><br /><b>Gæst: </b>Adam Moe Fejerskov, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br /><b>Værter:</b> Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1670</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Krige og konflikter skal snakkes ihjel – med Isabel Bramsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/krige-og-konflikter-skal-snakkes-ihjel-med-isabel-bramsen--62750241</link><description><![CDATA[USA’s kommende præsident Donald Trump har i sinde at stoppe en række krige, så snart han genindtager Det Hvide Hus. Og som nogle af de første, de to krige, som stjæler al Vestens opmærksomhed, nemlig i Ukraine og i Mellemøsten.<br /><br />Men hvis der var en hurtig løsning på to så store og voldsomme konflikter, så var den blevet brugt, lyder det fra Isabel Bramsen, mægler, konfliktforsker, leder af Freds- og Konfliktstudier ved Lunds Universitet og gæst i Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br /><b>Gæst: </b>Isabel Bramsen, lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet i Sverige og mægler ved Center for Konfliktløsning i Danmark.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62750241</guid><pubDate>Fri, 15 Nov 2024 11:41:06 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62750241/jja_h_jtryk_15112024.mp3" length="58670528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>USA’s kommende præsident Donald Trump har i sinde at stoppe en række krige, så snart han genindtager Det Hvide Hus. Og som nogle af de første, de to krige, som stjæler al Vestens opmærksomhed, nemlig i Ukraine og i Mellemøsten.

Men hvis der var en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[USA’s kommende præsident Donald Trump har i sinde at stoppe en række krige, så snart han genindtager Det Hvide Hus. Og som nogle af de første, de to krige, som stjæler al Vestens opmærksomhed, nemlig i Ukraine og i Mellemøsten.<br /><br />Men hvis der var en hurtig løsning på to så store og voldsomme konflikter, så var den blevet brugt, lyder det fra Isabel Bramsen, mægler, konfliktforsker, leder af Freds- og Konfliktstudier ved Lunds Universitet og gæst i Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br /><b>Gæst: </b>Isabel Bramsen, lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet i Sverige og mægler ved Center for Konfliktløsning i Danmark.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1467</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Motorsavsmassakre i Argentina? – med Carlos Salas Lind</title><link>https://www.spreaker.com/episode/motorsavsmassakre-i-argentina-med-carlos-salas-lind--62664205</link><description><![CDATA[Argentina valgte sidste år den både ultraliberale og socialt konservative Javier Milei som præsident. Spørgsmålet er, om han kan andet end at provokere og optræde på en scene – om han rent faktisk kan få rettet op på landets skrantende økonomi.<br /><br /><b>Gæst: </b>Carlos Salas Lind, ekstern lektor på Copenhagen Business School og ekspert i latinamerikanske forhold.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62664205</guid><pubDate>Fri, 08 Nov 2024 11:36:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62664205/motorsavsmassakre_i_argentina_med_carlos_salas_lind.mp3" length="66137408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Argentina valgte sidste år den både ultraliberale og socialt konservative Javier Milei som præsident. Spørgsmålet er, om han kan andet end at provokere og optræde på en scene – om han rent faktisk kan få rettet op på landets skrantende økonomi.

Gæst:...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Argentina valgte sidste år den både ultraliberale og socialt konservative Javier Milei som præsident. Spørgsmålet er, om han kan andet end at provokere og optræde på en scene – om han rent faktisk kan få rettet op på landets skrantende økonomi.<br /><br /><b>Gæst: </b>Carlos Salas Lind, ekstern lektor på Copenhagen Business School og ekspert i latinamerikanske forhold.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1654</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>USA’s valg og det Globale Syd – med Rasmus Sinding Søndergaard</title><link>https://www.spreaker.com/episode/usa-s-valg-og-det-globale-syd-med-rasmus-sinding-sondergaard--62580872</link><description><![CDATA[Valget i USA optager folk i hele verden, men hvor meget optager verden de amerikanske politikere? Og hvor meget betyder det for forholdet til det Globale Syd, om amerikanerne vælger Trump eller Harris? Det spørger vi USA-eksperten Rasmus Sinding Søndergaard om i denne uges Højtryk.<br /><br /><b>Gæst: </b>Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, med speciale i amerikansk udenrigspolitik.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62580872</guid><pubDate>Fri, 01 Nov 2024 12:06:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62580872/valg_i_usa.mp3" length="68137088" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Valget i USA optager folk i hele verden, men hvor meget optager verden de amerikanske politikere? Og hvor meget betyder det for forholdet til det Globale Syd, om amerikanerne vælger Trump eller Harris? Det spørger vi USA-eksperten Rasmus Sinding...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Valget i USA optager folk i hele verden, men hvor meget optager verden de amerikanske politikere? Og hvor meget betyder det for forholdet til det Globale Syd, om amerikanerne vælger Trump eller Harris? Det spørger vi USA-eksperten Rasmus Sinding Søndergaard om i denne uges Højtryk.<br /><br /><b>Gæst: </b>Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, med speciale i amerikansk udenrigspolitik.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1704</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vi skal langt ned – helt derned, hvor solen aldrig skinner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vi-skal-langt-ned-helt-derned-hvor-solen-aldrig-skinner--62499824</link><description><![CDATA[Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre er planerne om minedrift på det dybe hav kun planer, som man har iværksat nogle mindre forsøg for at teste. Og fra forskere, nogle lande og rigtig mange organisationer lyder et eneste råd til de entreprenante virksomheder og lande: Lad være.<br /><br />“Vi ved mere om rummet end det dybe hav. Og det er lettere at komme til månen end langt ned i vandet,” siger kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”, Lars Skou Olsen.<br /><br />Gæst: Lars Skou Olsen, kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”<br />Lyddesign: Jonas Johs Andersen<br /><br />Episoden blev sendt første gang 10. maj 2024.<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62499824</guid><pubDate>Fri, 25 Oct 2024 10:16:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62499824/dybhavet_igen.mp3" length="27366528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre er planerne om minedrift på det dybe hav kun planer, som man har iværksat nogle mindre forsøg for at teste. Og fra forskere, nogle lande og rigtig mange organisationer lyder et eneste råd til de entreprenante virksomheder og lande: Lad være.<br /><br />“Vi ved mere om rummet end det dybe hav. Og det er lettere at komme til månen end langt ned i vandet,” siger kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”, Lars Skou Olsen.<br /><br />Gæst: Lars Skou Olsen, kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”<br />Lyddesign: Jonas Johs Andersen<br /><br />Episoden blev sendt første gang 10. maj 2024.<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1707</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sådan ser verden ud – set fra verdens mærkeligste land</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sadan-ser-verden-ud-set-fra-verdens-maerkeligste-land--62407372</link><description><![CDATA[Nordkorea er tilbage på den internationale scene efter at der er kommet forlydender om, at landet nu har sendt soldater til fronten i Ruslands krig i Ukraine. Derfor har vi fundet dette interview frem fra arkivet. <br /><br />Gæsten er Geir Helgesen, pensioneret forsker og tidligere leder af Nordisk institut for Asienstudier ved Københavns Universitet. Han er ikke meget for at blive kaldt ’ekspert’, så vi nøjes med at kalde ham en af de dansktalende (han er fra Norge), som ved allermest om det mystiske og lukkede Nordkorea. <br />Episoden blev udsendt første gang 31. marts 2023.<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62407372</guid><pubDate>Fri, 18 Oct 2024 06:42:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62407372/sa_dan_ser_verden_ud_set_fra_verdens_m_rkeligste_land.mp3" length="29944704" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Nordkorea er tilbage på den internationale scene efter at der er kommet forlydender om, at landet nu har sendt soldater til fronten i Ruslands krig i Ukraine. Derfor har vi fundet dette interview frem fra arkivet. 

Gæsten er Geir Helgesen,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nordkorea er tilbage på den internationale scene efter at der er kommet forlydender om, at landet nu har sendt soldater til fronten i Ruslands krig i Ukraine. Derfor har vi fundet dette interview frem fra arkivet. <br /><br />Gæsten er Geir Helgesen, pensioneret forsker og tidligere leder af Nordisk institut for Asienstudier ved Københavns Universitet. Han er ikke meget for at blive kaldt ’ekspert’, så vi nøjes med at kalde ham en af de dansktalende (han er fra Norge), som ved allermest om det mystiske og lukkede Nordkorea. <br />Episoden blev udsendt første gang 31. marts 2023.<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></itunes:summary><itunes:duration>1868</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sov Europa, da fem nye lande opstod i Centralasien? - med Charlotte Flindt Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sov-europa-da-fem-nye-lande-opstod-i-centralasien-med-charlotte-flindt-pedersen--62330305</link><description><![CDATA[For indbyggerne i de fem lande i Centralasien, som engang var en del af Sovjetunionen, er Europa ikke langt væk – i hvert fald ikke mentalt. For her går mange af indbyggerne rundt og føler sig som europæere, selvom verdensatlaset siger, at de altså bor i Asien.<br /><br />Men Europa har ikke åbnet døren, når de fem lande har banket på, og det kan der være mange årsager til. I hvert fald har den lukkede dør ifølge Charlotte Flindt Pedersen ført til, at landene i større og større grad vender sig mod Kina for at få adgang til de materielle og samfundsmæssige goder, som de med længsel har set mod Europa for at få.<br /><br /><b>Gæst: </b>Charlotte Flindt Pedersen, som er direktør i <a href="https://udenrigspolitik.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Udenrigspolitisk selskab</a>. Hun er også en af vores fremmeste kendere af landene i det tidligere Sovjetunionen – herunder Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan, de fem centralasiatiske lande, som vi denne gang zoomer ind på.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62330305</guid><pubDate>Fri, 11 Oct 2024 09:41:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62330305/centralasien.mp3" length="60623168" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>For indbyggerne i de fem lande i Centralasien, som engang var en del af Sovjetunionen, er Europa ikke langt væk – i hvert fald ikke mentalt. For her går mange af indbyggerne rundt og føler sig som europæere, selvom verdensatlaset siger, at de altså...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For indbyggerne i de fem lande i Centralasien, som engang var en del af Sovjetunionen, er Europa ikke langt væk – i hvert fald ikke mentalt. For her går mange af indbyggerne rundt og føler sig som europæere, selvom verdensatlaset siger, at de altså bor i Asien.<br /><br />Men Europa har ikke åbnet døren, når de fem lande har banket på, og det kan der være mange årsager til. I hvert fald har den lukkede dør ifølge Charlotte Flindt Pedersen ført til, at landene i større og større grad vender sig mod Kina for at få adgang til de materielle og samfundsmæssige goder, som de med længsel har set mod Europa for at få.<br /><br /><b>Gæst: </b>Charlotte Flindt Pedersen, som er direktør i <a href="https://udenrigspolitik.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Udenrigspolitisk selskab</a>. Hun er også en af vores fremmeste kendere af landene i det tidligere Sovjetunionen – herunder Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan, de fem centralasiatiske lande, som vi denne gang zoomer ind på.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1516</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Østater kræver svar: Er vi stadig lande, når vi står under vand? - med Morten Michelsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ostater-kraever-svar-er-vi-stadig-lande-nar-vi-star-under-vand-med-morten-michelsen--62227574</link><description><![CDATA[Det stigende havvand udgør en særlig trussel mod nogle af små ø-nationer i Stillehavet. De er simpelthen ved at forsvinde. Derfor spillede de en hovedrolle, da FN’s Generalforsamling i september for første gang satte de eksistentielle trusler ved havvandsstigninger på dagsordenen.<br /><br />Vi taler med Morten Michelsen om de særlige udfordringer, der er, når ens land forsvinder. Og om nogle af de løsninger, der begynder at tegne sig. Allerede nu er der lande, der har lavet aftaler med andre om, at de vil tage imod deres befolkninger. At der for eksempel er to en halv procent af befolkningen, der flytter hvert år. <br /><br />Morten Michelsen er jurist i FN. Han taler med Højtryk i sin personlige kapacitet og uden at nævne enkelte landes navne<br /><br /><b>Interview: </b>Kirsten Larsen<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62227574</guid><pubDate>Fri, 04 Oct 2024 09:41:23 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62227574/havet_stiger.mp3" length="64640768" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det stigende havvand udgør en særlig trussel mod nogle af små ø-nationer i Stillehavet. De er simpelthen ved at forsvinde. Derfor spillede de en hovedrolle, da FN’s Generalforsamling i september for første gang satte de eksistentielle trusler ved...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det stigende havvand udgør en særlig trussel mod nogle af små ø-nationer i Stillehavet. De er simpelthen ved at forsvinde. Derfor spillede de en hovedrolle, da FN’s Generalforsamling i september for første gang satte de eksistentielle trusler ved havvandsstigninger på dagsordenen.<br /><br />Vi taler med Morten Michelsen om de særlige udfordringer, der er, når ens land forsvinder. Og om nogle af de løsninger, der begynder at tegne sig. Allerede nu er der lande, der har lavet aftaler med andre om, at de vil tage imod deres befolkninger. At der for eksempel er to en halv procent af befolkningen, der flytter hvert år. <br /><br />Morten Michelsen er jurist i FN. Han taler med Højtryk i sin personlige kapacitet og uden at nævne enkelte landes navne<br /><br /><b>Interview: </b>Kirsten Larsen<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1617</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Fremtiden skaber vi nu – med Guido Makransky</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-fremtiden-skaber-vi-nu-med-guido-makransky--62124549</link><description><![CDATA[At tale fremtid i krisetid er svært, men store plan, der skal fremtidssikre FN, blev trods alt vedtaget. Den er ikke nok til hurtigt at dæmpe kriseniveauet i verden. Det kræver din og min forståelse og indsats. Vi gør regnestykket op i sidste episode af Blå alarm.<br /><br />Vi taler med Guido Makransky, professor i psykologi på Københavns Universitet og vores faste analytiker Jens Christian Wandel, forperson for FN-forbundet.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62124549</guid><pubDate>Fri, 27 Sep 2024 05:47:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62124549/bla_alarm_fremtiden_skaber_vi_nu_med_guido_makransky.mp3" length="71139008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>At tale fremtid i krisetid er svært, men store plan, der skal fremtidssikre FN, blev trods alt vedtaget. Den er ikke nok til hurtigt at dæmpe kriseniveauet i verden. Det kræver din og min forståelse og indsats. Vi gør regnestykket op i sidste episode...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[At tale fremtid i krisetid er svært, men store plan, der skal fremtidssikre FN, blev trods alt vedtaget. Den er ikke nok til hurtigt at dæmpe kriseniveauet i verden. Det kræver din og min forståelse og indsats. Vi gør regnestykket op i sidste episode af Blå alarm.<br /><br />Vi taler med Guido Makransky, professor i psykologi på Københavns Universitet og vores faste analytiker Jens Christian Wandel, forperson for FN-forbundet.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1779</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Vi ses i retten - med Lotte Leicht</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-vi-ses-i-retten-med-lotte-leicht--62088031</link><description><![CDATA[Dette er en advarsel til denne verdens krigsforbrydere, miljøsvin, løftebrydere og løgnere. På et eller andet tidspunkt bliver I indhentet af mennesker som Lotte Leicht. Så ses I i retten – og hun ved, hvordan man vinder.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62088031</guid><pubDate>Tue, 24 Sep 2024 07:47:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62088031/jja_bla_alarm_e08_retssystem_v01.mp3" length="73663808" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Dette er en advarsel til denne verdens krigsforbrydere, miljøsvin, løftebrydere og løgnere. På et eller andet tidspunkt bliver I indhentet af mennesker som Lotte Leicht. Så ses I i retten – og hun ved, hvordan man vinder.

Blå alarm er en serie i ni...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dette er en advarsel til denne verdens krigsforbrydere, miljøsvin, løftebrydere og løgnere. På et eller andet tidspunkt bliver I indhentet af mennesker som Lotte Leicht. Så ses I i retten – og hun ved, hvordan man vinder.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1842</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Rettigheder for hvem – med Anne Egelund</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-rettigheder-for-hvem-med-anne-egelund--62035610</link><description><![CDATA[Menneskerettigheder gælder for alle. Også for dem, vi ikke kan lide, som måske selv har bragt sig i en skidt position, eller som vi ikke lige ser. Empatien rækker ikke altid til at omfatte de mennesker, men hos Anne Egelund gør den.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/62035610</guid><pubDate>Fri, 20 Sep 2024 05:07:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62035610/rettigheder_for_hvem_med_anne_egelund.mp3" length="69550464" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Menneskerettigheder gælder for alle. Også for dem, vi ikke kan lide, som måske selv har bragt sig i en skidt position, eller som vi ikke lige ser. Empatien rækker ikke altid til at omfatte de mennesker, men hos Anne Egelund gør den.

Blå alarm er en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Menneskerettigheder gælder for alle. Også for dem, vi ikke kan lide, som måske selv har bragt sig i en skidt position, eller som vi ikke lige ser. Empatien rækker ikke altid til at omfatte de mennesker, men hos Anne Egelund gør den.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1738</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Ingen steder at gå hen - med Rasmus Krath</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-ingen-steder-at-ga-hen-med-rasmus-krath--61837494</link><description><![CDATA[Eventyreren Rasmus Krath beretter om sin farefulde tur igennem Darien Gap – et vildt område som man skal igennem, hvis man bevæger sig ad landjorden fra Syd- til Nordamerika. Med brusende floder, høje bjerge og tæt jungle og også kriminelle karteller, der plyndrer, voldtager og dræber mennesker.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61837494</guid><pubDate>Tue, 17 Sep 2024 06:50:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61837494/6_ingen_steder_at_ga_hen.mp3" length="78482304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Eventyreren Rasmus Krath beretter om sin farefulde tur igennem Darien Gap – et vildt område som man skal igennem, hvis man bevæger sig ad landjorden fra Syd- til Nordamerika. Med brusende floder, høje bjerge og tæt jungle og også kriminelle karteller,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Eventyreren Rasmus Krath beretter om sin farefulde tur igennem Darien Gap – et vildt område som man skal igennem, hvis man bevæger sig ad landjorden fra Syd- til Nordamerika. Med brusende floder, høje bjerge og tæt jungle og også kriminelle karteller, der plyndrer, voldtager og dræber mennesker.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1961</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Ligestilling taler vi om en anden gang – med Anne-Birgitte Albrectsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-ligestilling-taler-vi-om-en-anden-gang-med-anne-birgitte-albrectsen--61396896</link><description><![CDATA[FN er ikke god til det med ligestilling. Organisationen lever ikke op til egne principper inden for murene, og den leverer ikke som den skal for verdens piger og kvinder, viste en evaluering. Anne-Birgitte Albrectsen har en plan som handler om mennesker og penge. <br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61396896</guid><pubDate>Fri, 13 Sep 2024 05:46:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61396896/ligestilling_taler_vi_om_en_anden_gang_med_anne_birgitte_albrectsen.mp3" length="74546304" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>FN er ikke god til det med ligestilling. Organisationen lever ikke op til egne principper inden for murene, og den leverer ikke som den skal for verdens piger og kvinder, viste en evaluering. Anne-Birgitte Albrectsen har en plan som handler om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[FN er ikke god til det med ligestilling. Organisationen lever ikke op til egne principper inden for murene, og den leverer ikke som den skal for verdens piger og kvinder, viste en evaluering. Anne-Birgitte Albrectsen har en plan som handler om mennesker og penge. <br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1863</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Gør plads for naturen - med Alexander Holm</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-gor-plads-for-naturen-med-alexander-holm--61314635</link><description><![CDATA[Naturen gør mennesker mange tjenester. Tjenester som CO2-fangst og vandrensning, som vi selv bruger enorme summer på ikke at være lige så effektive til. Det kan betale sig at gøre plads til naturen og biodiversiteten, lyder det fra biolog Alexander Holm.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61314635</guid><pubDate>Tue, 10 Sep 2024 05:34:12 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61314635/jja_bla_alarm_04_biodiversitet_v02.mp3" length="68437568" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Naturen gør mennesker mange tjenester. Tjenester som CO2-fangst og vandrensning, som vi selv bruger enorme summer på ikke at være lige så effektive til. Det kan betale sig at gøre plads til naturen og biodiversiteten, lyder det fra biolog Alexander...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Naturen gør mennesker mange tjenester. Tjenester som CO2-fangst og vandrensning, som vi selv bruger enorme summer på ikke at være lige så effektive til. Det kan betale sig at gøre plads til naturen og biodiversiteten, lyder det fra biolog Alexander Holm.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1711</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Husk at slukke for gassen - med Nadia Gullestrup</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-husk-at-slukke-for-gassen-med-nadia-gullestrup--61272768</link><description><![CDATA[Klimaforandringerne er en af de kriser, der er vokset langsomt frem. Som til trods for videnskabens advarsler ofte er blevet skubbet ned ad den politiske prioriteringsliste. Nu er krisen akut. Der er løsninger. Men de kræver handling.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.<br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61272768</guid><pubDate>Fri, 06 Sep 2024 05:37:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61272768/s01e03_bla_alarm_ep03.mp3" length="71439488" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Klimaforandringerne er en af de kriser, der er vokset langsomt frem. Som til trods for videnskabens advarsler ofte er blevet skubbet ned ad den politiske prioriteringsliste. Nu er krisen akut. Der er løsninger. Men de kræver handling.

Blå alarm er en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Klimaforandringerne er en af de kriser, der er vokset langsomt frem. Som til trods for videnskabens advarsler ofte er blevet skubbet ned ad den politiske prioriteringsliste. Nu er krisen akut. Der er løsninger. Men de kræver handling.<br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.<br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1786</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Blå alarm: Alle konflikters moder – med Mozhdeh Ghasemiyani</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bla-alarm-alle-konflikters-moder-med-mozhdeh-ghasemiyani--61247555</link><description><![CDATA[Blå alarm har lagt konflikten mellem Israel og Palæstina på psykologens briks. Krisepsykolog Mozhdeh Ghasemiyani har et bud på, hvorfor de to forpinte og traumatiserede folk bliver ved med at bekrige hinanden i generation efter generation. <br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61247555</guid><pubDate>Tue, 03 Sep 2024 05:13:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61247555/bla_alarm_alle_konflikters_moder_med_krisepsykolog_mozhdeh_ghasemiyani.mp3" length="73456704" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Blå alarm har lagt konflikten mellem Israel og Palæstina på psykologens briks. Krisepsykolog Mozhdeh Ghasemiyani har et bud på, hvorfor de to forpinte og traumatiserede folk bliver ved med at bekrige hinanden i generation efter generation. 

Blå alarm...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Blå alarm har lagt konflikten mellem Israel og Palæstina på psykologens briks. Krisepsykolog Mozhdeh Ghasemiyani har et bud på, hvorfor de to forpinte og traumatiserede folk bliver ved med at bekrige hinanden i generation efter generation. <br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1835</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Højtryk præsenterer Blå alarm: Red os fra helvede - med Katja Iversen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hojtryk-praesenterer-bla-alarm-red-os-fra-helvede-med-katja-iversen--61197264</link><description><![CDATA[Globalt falder empatien og troen på, at den enkelte kan gøre en forskel.<br /><br />Svaret på det er ikke ligegyldighed og apati. Det er engagement. Og skal FN møde dig i popmusikken eller på gaming-platforme, så gør FN det. <br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61197264</guid><pubDate>Fri, 30 Aug 2024 05:07:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61197264/jja_bla_alarm_ep01_hvorfor_fn_v04.mp3" length="59983808" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Globalt falder empatien og troen på, at den enkelte kan gøre en forskel.

Svaret på det er ikke ligegyldighed og apati. Det er engagement. Og skal FN møde dig i popmusikken eller på gaming-platforme, så gør FN det. 

Blå alarm er en serie i ni afsnit,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Globalt falder empatien og troen på, at den enkelte kan gøre en forskel.<br /><br />Svaret på det er ikke ligegyldighed og apati. Det er engagement. Og skal FN møde dig i popmusikken eller på gaming-platforme, så gør FN det. <br /><br />Blå alarm er en serie i ni afsnit, som handler om verdens største udfordringer og nogle af de mennesker, som bruger FN-systemet til at hjælpe os gennem kriserne.<br /><br />Blå alarm bliver produceret for <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> af Buster Kirchner, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen med støtte fra Hermod Lannung Fonden.]]></itunes:summary><itunes:duration>1500</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Krisen i Syrien: Hvor finder vi håb? - med Ivan M. Nielsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/krisen-i-syrien-hvor-finder-vi-hab-med-ivan-m-nielsen--61125369</link><description><![CDATA[Hvis man tror, at borgerkrigen i Syrien er slut, og at styret under præsident Bashar al-Assad har vundet den, så tager man fejl. Store dele af landet er uden for styrets kontrol, og millioner af mennesker er stadig på flugt. Sådan lyder det fra Ivan M. Nielsen, der gennem ni år var Danmarks officielle repræsentant til Syrien og den demokratiske opposition til styret.<br /> <br />Den menneskelige katastrofe er vanvittig i størrelse og omfang, men de mange tal skygger nogle gange for, at det handler om mennesker med håb og drømme. Og netop i menneskene finder Ivan M. Nielsen håb, fortæller han i den seneste episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ivan M. Nielsen, Danmarks tidligere officielle repræsentant til Syrien og nu uafhængig politisk rådgiver.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61125369</guid><pubDate>Fri, 23 Aug 2024 11:51:59 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61125369/syrien.mp3" length="57857408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Hvis man tror, at borgerkrigen i Syrien er slut, og at styret under præsident Bashar al-Assad har vundet den, så tager man fejl. Store dele af landet er uden for styrets kontrol, og millioner af mennesker er stadig på flugt. Sådan lyder det fra Ivan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvis man tror, at borgerkrigen i Syrien er slut, og at styret under præsident Bashar al-Assad har vundet den, så tager man fejl. Store dele af landet er uden for styrets kontrol, og millioner af mennesker er stadig på flugt. Sådan lyder det fra Ivan M. Nielsen, der gennem ni år var Danmarks officielle repræsentant til Syrien og den demokratiske opposition til styret.<br /> <br />Den menneskelige katastrofe er vanvittig i størrelse og omfang, men de mange tal skygger nogle gange for, at det handler om mennesker med håb og drømme. Og netop i menneskene finder Ivan M. Nielsen håb, fortæller han i den seneste episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Ivan M. Nielsen, Danmarks tidligere officielle repræsentant til Syrien og nu uafhængig politisk rådgiver.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1447</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kulturarv i sigtekornet - med Marie Elisabeth Berg Christensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kulturarv-i-sigtekornet-med-marie-elisabeth-berg-christensen--61052536</link><description><![CDATA[I denne episode af podcasten Højtryk handler det om den bevidste ødelæggelse af kulturarv i krig – noget, som bruges som værktøj til at udviske hele befolkninger men også som provokationer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Marie Elisabeth Berg Christensen, arkæolog, kunstkonservator og Ph. D. i kritiske kulturarvsstudier fra Københavns Universitet – og bestyrelsesmedlem i organisationen Blue Shield Danmark.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/61052536</guid><pubDate>Fri, 16 Aug 2024 13:34:23 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61052536/kulturarv.mp3" length="50318528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I denne episode af podcasten Højtryk handler det om den bevidste ødelæggelse af kulturarv i krig – noget, som bruges som værktøj til at udviske hele befolkninger men også som provokationer.

Gæst: Marie Elisabeth Berg Christensen, arkæolog,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne episode af podcasten Højtryk handler det om den bevidste ødelæggelse af kulturarv i krig – noget, som bruges som værktøj til at udviske hele befolkninger men også som provokationer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Marie Elisabeth Berg Christensen, arkæolog, kunstkonservator og Ph. D. i kritiske kulturarvsstudier fra Københavns Universitet – og bestyrelsesmedlem i organisationen Blue Shield Danmark.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1258</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kolonisering, nu for naturens skyld – med Stig Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kolonisering-nu-for-naturens-skyld-med-stig-jensen--60967329</link><description><![CDATA[Afrikas natur og store dyr – hvordan og hvorfor beskytter man dem egentlig? Og er det ikke underligt, at vi i Danmark beskytter mennesker mod de vilde dyr, mens vi insisterer på at beskytte de vilde dyr mod mennesker i Afrika? Det er to af emnerne i denne uges Højtryk, hvor Afrikaforsker Stig Jensen er gæsten.<br /><br /><b>Gæst:</b> Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60967329</guid><pubDate>Fri, 09 Aug 2024 11:27:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60967329/jja_h_jtryk_09082024.mp3" length="65652608" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Afrikas natur og store dyr – hvordan og hvorfor beskytter man dem egentlig? Og er det ikke underligt, at vi i Danmark beskytter mennesker mod de vilde dyr, mens vi insisterer på at beskytte de vilde dyr mod mennesker i Afrika? Det er to af emnerne i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Afrikas natur og store dyr – hvordan og hvorfor beskytter man dem egentlig? Og er det ikke underligt, at vi i Danmark beskytter mennesker mod de vilde dyr, mens vi insisterer på at beskytte de vilde dyr mod mennesker i Afrika? Det er to af emnerne i denne uges Højtryk, hvor Afrikaforsker Stig Jensen er gæsten.<br /><br /><b>Gæst:</b> Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet.<br /><br /><b>Vært:</b> Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1642</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Behov for normalitet midt i katastrofen - med Nils Carstensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/behov-for-normalitet-midt-i-katastrofen-med-nils-carstensen--60897202</link><description><![CDATA[Der går en lige linje fra Nordjylland til verdens nødsituationer: Der er ingen grund til at overdrive. Og nu, da katastroferne skyller ind over mange af de steder, som den nordjyske nødhjælpsarbejder Nils Carstensen kender, har han lavet en udstilling om de få gode glimt midt i rædslerne.<br /><br />Nils Carstensen, nødjælpsarbejder, journalist, dokumentarist, fotograf er gæst i “Højtryk”. Vi taler med ham om skønhedens værdi selv i de værste situationer, og om hvorfor han lige netop nu, da katastroferne skyller ind over verden, følte at han blev nødt til at sætte netop sådan en udstilling sammen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Nils Carstensen, nødjælpsarbejder, journalist og dokumentarist.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60897202</guid><pubDate>Fri, 02 Aug 2024 11:02:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60897202/jja_h_jtryk_02082024.mp3" length="55970048" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der går en lige linje fra Nordjylland til verdens nødsituationer: Der er ingen grund til at overdrive. Og nu, da katastroferne skyller ind over mange af de steder, som den nordjyske nødhjælpsarbejder Nils Carstensen kender, har han lavet en udstilling...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der går en lige linje fra Nordjylland til verdens nødsituationer: Der er ingen grund til at overdrive. Og nu, da katastroferne skyller ind over mange af de steder, som den nordjyske nødhjælpsarbejder Nils Carstensen kender, har han lavet en udstilling om de få gode glimt midt i rædslerne.<br /><br />Nils Carstensen, nødjælpsarbejder, journalist, dokumentarist, fotograf er gæst i “Højtryk”. Vi taler med ham om skønhedens værdi selv i de værste situationer, og om hvorfor han lige netop nu, da katastroferne skyller ind over verden, følte at han blev nødt til at sætte netop sådan en udstilling sammen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Nils Carstensen, nødjælpsarbejder, journalist og dokumentarist.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1400</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>5</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Derfor er Ruslands militærfirmaer populære i Afrika – med Karen Philippa Larsen, DIIS</title><link>https://www.spreaker.com/episode/derfor-er-ruslands-militaerfirmaer-populaere-i-afrika-med-karen-philippa-larsen-diis--60806067</link><description><![CDATA[Med brutalitet og ekstrem vold som en del af pakken har russiske halvprivate militærvirksomheder succes med at sælge deres ydelser til militærregimer i Vestafrika. De vestlige lande er nok nødt til at spørge sig selv, hvorfor nogle lande og regeringer ser det som et bedre alternativ til støtte fra og samarbejde med Vesten.<br /><br />Det siger Karen Philippa Larsen, der er ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, hvor hun forsker i Ruslands brug af private militære virksomheder. Hun er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Her forklarer hun, hvordan de russiske grupper arbejder, hvad det er for ydelser, de tilbyder, og hvorfor lande, som tidligere har haft tætte forhold til Vesten, nu sætter deres lid til de russiske militærvirksomheder.<br /><br /><b>Gæst:</b> Karen Philippa Larsen, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS<br /><br /><b>Vært: </b>Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60806067</guid><pubDate>Fri, 26 Jul 2024 07:53:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60806067/derfor_er_ruslands_milit_rfirmaer_popul_re_i_afrika.mp3" length="50953088" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Med brutalitet og ekstrem vold som en del af pakken har russiske halvprivate militærvirksomheder succes med at sælge deres ydelser til militærregimer i Vestafrika. De vestlige lande er nok nødt til at spørge sig selv, hvorfor nogle lande og regeringer...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med brutalitet og ekstrem vold som en del af pakken har russiske halvprivate militærvirksomheder succes med at sælge deres ydelser til militærregimer i Vestafrika. De vestlige lande er nok nødt til at spørge sig selv, hvorfor nogle lande og regeringer ser det som et bedre alternativ til støtte fra og samarbejde med Vesten.<br /><br />Det siger Karen Philippa Larsen, der er ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, hvor hun forsker i Ruslands brug af private militære virksomheder. Hun er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Her forklarer hun, hvordan de russiske grupper arbejder, hvad det er for ydelser, de tilbyder, og hvorfor lande, som tidligere har haft tætte forhold til Vesten, nu sætter deres lid til de russiske militærvirksomheder.<br /><br /><b>Gæst:</b> Karen Philippa Larsen, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS<br /><br /><b>Vært: </b>Laurits Holdt<br /><b></b><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1274</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>30</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vestbredden: Dilemmaernes arbejdsplads – med Klara Nedergaard</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vestbredden-dilemmaernes-arbejdsplads-med-klara-nedergaard--60739095</link><description><![CDATA[Palæstinensere, der er ansat ved internationale organisationer i den besatte Vestbred, føler sig ofte pressede og skamfulde. De tjener en god løn og kan bevæge sig mere frit end deres naboer. Men samtidigt føler de sig pressede til ikke at tale højt om det, de synes er vigtigst, nemlig besættelsen. Og de får også betydeligt mindre i løn og har mindre indflydelse end deres internationale kollegaer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Klara Nedergaard, kandidat i Køn, Migration og Social Retfærdighed fra Universitetet i Lund.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60739095</guid><pubDate>Fri, 19 Jul 2024 08:23:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60739095/jja_h_jtryk_26072024.mp3" length="53277248" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Palæstinensere, der er ansat ved internationale organisationer i den besatte Vestbred, føler sig ofte pressede og skamfulde. De tjener en god løn og kan bevæge sig mere frit end deres naboer. Men samtidigt føler de sig pressede til ikke at tale højt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Palæstinensere, der er ansat ved internationale organisationer i den besatte Vestbred, føler sig ofte pressede og skamfulde. De tjener en god løn og kan bevæge sig mere frit end deres naboer. Men samtidigt føler de sig pressede til ikke at tale højt om det, de synes er vigtigst, nemlig besættelsen. Og de får også betydeligt mindre i løn og har mindre indflydelse end deres internationale kollegaer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Klara Nedergaard, kandidat i Køn, Migration og Social Retfærdighed fra Universitetet i Lund.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1332</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>29</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Pandemiernes pariaer – med Morten Sodemann</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pandemiernes-pariaer-med-morten-sodemann--60670904</link><description><![CDATA[Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. Sådan har det været under pandemier i århundreder, og sådan var det under Covid-19 – her og over det meste af jorden.<br /><br />Det er de andre: de fremmede, de fattige, de smittede, de overvægtige, de kronisk syge, de unge, de gamle, dem, der ikke holdt afstand, dem, der ikke ville vaccineres. Det er dem, der er Pandemiernes Pariaer, de mindretal, som flertallet og især flertallets politikere peger på, når pandemierne rammer.<br /><br />Flertallet får det lidt bedre - pandemierne får bedre betingelser - og mindretallene får det rigtig meget dårligere.<br /><br /><b>Gæst:</b> Morten Sodemann, overlæge på Invandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, og professor på Syddansk Universitet. <br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60670904</guid><pubDate>Fri, 12 Jul 2024 07:35:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60670904/jja_h_jtryk_12072024.mp3" length="66888128" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. Sådan har det været under pandemier i århundreder, og sådan var det under Covid-19 – her og over det meste af jorden.

Det er de andre: de fremmede, de fattige, de smittede, de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. Sådan har det været under pandemier i århundreder, og sådan var det under Covid-19 – her og over det meste af jorden.<br /><br />Det er de andre: de fremmede, de fattige, de smittede, de overvægtige, de kronisk syge, de unge, de gamle, dem, der ikke holdt afstand, dem, der ikke ville vaccineres. Det er dem, der er Pandemiernes Pariaer, de mindretal, som flertallet og især flertallets politikere peger på, når pandemierne rammer.<br /><br />Flertallet får det lidt bedre - pandemierne får bedre betingelser - og mindretallene får det rigtig meget dårligere.<br /><br /><b>Gæst:</b> Morten Sodemann, overlæge på Invandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, og professor på Syddansk Universitet. <br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1673</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>28</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Gazas civile hjælpegrupper - med Nils Carstensen, Folkekirkens Nødhjælp</title><link>https://www.spreaker.com/episode/gazas-civile-hjaelpegrupper-med-nils-carstensen-folkekirkens-nodhjaelp--60598497</link><description><![CDATA[I Gaza, hvor infrastrukturen stort set er smadret og der kun kommer lidt hjælp ind udefra, er det frivillige civile, der tager sig af både akutte nødsituationer og mere langsigtet assistance.<br /><br />Det er de frivillige, der redder overlevende ud af ruinerne og får de døde ud, så de kan blive begravet. Det er de frivillige, der hjælper med at skaffe ly, mad, vand, tøj, tæpper, medicin, som tager sig af de mest udsatte og deler både deres egne penge og vigtige informationer med de svageste.<br /><br />Det er nok sådan, det er, de fleste steder i verden, siger Nils Carstensen, der har været med til at lave analyserne af civilsamfundets arbejde i både Sudan og i Gaza. Han er en del af Local2Global Protection, er rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og har lang erfaring med at samarbejde med lokale civilsamfundsgrupper i konflikter mange steder på kloden.<br /><br />I denne episode af Højtryk fortæller han om den seneste undersøgelse af den rolle de frivillige civile spiller i Gaza, og om den stadigt voksende bunke af dokumentation af civiles betydning i alvorlige nødsituationer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Nils Carstensen, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60598497</guid><pubDate>Fri, 05 Jul 2024 06:53:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60598497/gazas_civile_hj_lpegrupper.mp3" length="46026368" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I Gaza, hvor infrastrukturen stort set er smadret og der kun kommer lidt hjælp ind udefra, er det frivillige civile, der tager sig af både akutte nødsituationer og mere langsigtet assistance.

Det er de frivillige, der redder overlevende ud af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Gaza, hvor infrastrukturen stort set er smadret og der kun kommer lidt hjælp ind udefra, er det frivillige civile, der tager sig af både akutte nødsituationer og mere langsigtet assistance.<br /><br />Det er de frivillige, der redder overlevende ud af ruinerne og får de døde ud, så de kan blive begravet. Det er de frivillige, der hjælper med at skaffe ly, mad, vand, tøj, tæpper, medicin, som tager sig af de mest udsatte og deler både deres egne penge og vigtige informationer med de svageste.<br /><br />Det er nok sådan, det er, de fleste steder i verden, siger Nils Carstensen, der har været med til at lave analyserne af civilsamfundets arbejde i både Sudan og i Gaza. Han er en del af Local2Global Protection, er rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og har lang erfaring med at samarbejde med lokale civilsamfundsgrupper i konflikter mange steder på kloden.<br /><br />I denne episode af Højtryk fortæller han om den seneste undersøgelse af den rolle de frivillige civile spiller i Gaza, og om den stadigt voksende bunke af dokumentation af civiles betydning i alvorlige nødsituationer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Nils Carstensen, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.<br /><br /><b>Vært:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1151</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>27</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Krav om rettigheder gav bagslag for Ghanas seksuelle minoriteter - med Karen Lauterbach</title><link>https://www.spreaker.com/episode/krav-om-rettigheder-gav-bagslag-for-ghanas-seksuelle-minoriteter-med-karen-lauterbach--60538379</link><description><![CDATA[For tyve år siden var der ikke meget debat om homoseksuelle og LGBT+-rettigheder. Der var en form for stiltiende accept af, at nogle havde en anderledes livsstil, men så længe de gik lidt stille med dørene var det ikke noget problem. Men det ændrede sig i 2006, hvor der blev holdt en konference med fokus på homoseksuelles rettigheder.<br /><br />At tale om retten til at leve åbent som homoseksuel bliver af mange ghanesere opfattet som i direkte opposition til den traditionelle familie med mor, far og et antal børn. Og det blev for meget for nogle. Det fortæller Karen Lauterbach, lektor og leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, i den seneste episode af podcasten Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Karen Lauterbach, lektor og leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60538379</guid><pubDate>Fri, 28 Jun 2024 13:22:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60538379/ghana_lgbt.mp3" length="49900928" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>For tyve år siden var der ikke meget debat om homoseksuelle og LGBT+-rettigheder. Der var en form for stiltiende accept af, at nogle havde en anderledes livsstil, men så længe de gik lidt stille med dørene var det ikke noget problem. Men det ændrede...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For tyve år siden var der ikke meget debat om homoseksuelle og LGBT+-rettigheder. Der var en form for stiltiende accept af, at nogle havde en anderledes livsstil, men så længe de gik lidt stille med dørene var det ikke noget problem. Men det ændrede sig i 2006, hvor der blev holdt en konference med fokus på homoseksuelles rettigheder.<br /><br />At tale om retten til at leve åbent som homoseksuel bliver af mange ghanesere opfattet som i direkte opposition til den traditionelle familie med mor, far og et antal børn. Og det blev for meget for nogle. Det fortæller Karen Lauterbach, lektor og leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, i den seneste episode af podcasten Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Karen Lauterbach, lektor og leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1248</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>26</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kom tæt på Hamas – med professor Jakob Skovgaard Petersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kom-taet-pa-hamas-med-professor-jakob-skovgaard-petersen--60460102</link><description><![CDATA[Historien om Hamas – den islamistiske bevægelse, som kæmper en blodig krig med Israel – begyndte med børn, der kastede sten mod de israelske soldater.<br /><br />Krigen går fortrinsvis ud over de civile palæstinensere, der bor i det lille rektangel, der ligger klemt inde mellem Israel, Egypten og Middelhavet.<br /><br />Mens den israelske regering har folkelig opbakning til krigen og i det hele taget er valgt af befolkningen, ser det helt anderledes ud for Hamas’ vedkommende: Der har ikke været valg i Gaza eller resten af Palæstina siden 2006, så det er svært at argumentere for, at bevægelsen har et folkeligt mandat og svært at vide i hvilken grad Gazas indbyggere står bag den.<br /><br />I denne uge har vi inviteret professor Jakob Skovgaard Petersen, mangeårig mellemøstforsker fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, i <i>vores</i> studie.<br /><br />Han skal hjælpe os med at tegne et portræt af Hamas – bevægelsens oprindelse, dens op- og nedture samt forholdet til dens venner og fjender.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jakob Skovgaard Petersen, professor på Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet (ToRS).<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60460102</guid><pubDate>Fri, 21 Jun 2024 10:44:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60460102/jja_h_jtryk_21062024.mp3" length="64539968" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Historien om Hamas – den islamistiske bevægelse, som kæmper en blodig krig med Israel – begyndte med børn, der kastede sten mod de israelske soldater.

Krigen går fortrinsvis ud over de civile palæstinensere, der bor i det lille rektangel, der ligger...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Historien om Hamas – den islamistiske bevægelse, som kæmper en blodig krig med Israel – begyndte med børn, der kastede sten mod de israelske soldater.<br /><br />Krigen går fortrinsvis ud over de civile palæstinensere, der bor i det lille rektangel, der ligger klemt inde mellem Israel, Egypten og Middelhavet.<br /><br />Mens den israelske regering har folkelig opbakning til krigen og i det hele taget er valgt af befolkningen, ser det helt anderledes ud for Hamas’ vedkommende: Der har ikke været valg i Gaza eller resten af Palæstina siden 2006, så det er svært at argumentere for, at bevægelsen har et folkeligt mandat og svært at vide i hvilken grad Gazas indbyggere står bag den.<br /><br />I denne uge har vi inviteret professor Jakob Skovgaard Petersen, mangeårig mellemøstforsker fra Københavns Universitets Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, i <i>vores</i> studie.<br /><br />Han skal hjælpe os med at tegne et portræt af Hamas – bevægelsens oprindelse, dens op- og nedture samt forholdet til dens venner og fjender.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jakob Skovgaard Petersen, professor på Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet (ToRS).<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1614</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>25</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Klima og konflikt – med seniorforsker Helene Maria Kyed</title><link>https://www.spreaker.com/episode/klima-og-konflikt-med-seniorforsker-helene-maria-kyed--60370580</link><description><![CDATA[Når Danmark indtræder i FN's Sikkerhedsråd 1. januar 2024, venter der er svær dagsorden, nemlig den, der hedder klima, fred og sikkerhed. Den er svær fordi, det er svært at finde klare svar og svært at hjælpe, der hvor behovet er størst.<br /><br /><b>Gæst:</b> Helene Maria Kyed, seniorforsker på Dansk institut for internationale studier (DIIS).<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60370580</guid><pubDate>Fri, 14 Jun 2024 13:17:23 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60370580/jja_h_jtryk_13062024.mp3" length="47715008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Når Danmark indtræder i FN's Sikkerhedsråd 1. januar 2024, venter der er svær dagsorden, nemlig den, der hedder klima, fred og sikkerhed. Den er svær fordi, det er svært at finde klare svar og svært at hjælpe, der hvor behovet er størst.

Gæst: Helene...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når Danmark indtræder i FN's Sikkerhedsråd 1. januar 2024, venter der er svær dagsorden, nemlig den, der hedder klima, fred og sikkerhed. Den er svær fordi, det er svært at finde klare svar og svært at hjælpe, der hvor behovet er størst.<br /><br /><b>Gæst:</b> Helene Maria Kyed, seniorforsker på Dansk institut for internationale studier (DIIS).<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1193</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>24</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Frankrig vender blikket fra Afrika - med Jørn Boisen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/frankrig-vender-blikket-fra-afrika-med-jorn-boisen--60309375</link><description><![CDATA[Mange vestafrikanere mener, at Frankrig aldrig rigtig holdt op med at være en kolonimagt, selvom kolonierne blev selvstændige i 1960’erne. Derfor har der i de seneste år været et væld af demonstrationer mod den tidligere kolonimagt i regionen, og det franske militær er blevet smidt ud af flere af landene. <br /><br />På den anden side af jorden, på den franske ø Ny Kaledonien, er regeringen i Paris også kommet i uføre. Her har et forslag om en ny valglov skabt frustration og vrede blandt den oprindelige befolkning, der kan se drømmene om selvstændighed fordampe. Det har ført til voldelige optøjer, hvor syv mennesker har mistet livet.<br /><br />Men måske passer det faktisk Frankrig meget godt, at det er blevet tvunget til at trække sig fra flere lande i Vestafrika. For landet, der insisterer på at være en global magt, har i stigende grad blikket rettet mod Stillehavsregionen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jørn Boisen, lektor i fransk på Institut for engelsk, gemansk og romansk, Københavns Universitet.<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60309375</guid><pubDate>Fri, 07 Jun 2024 11:10:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60309375/frankrig_vender_blikket_fra_afrika.mp3" length="60573248" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Mange vestafrikanere mener, at Frankrig aldrig rigtig holdt op med at være en kolonimagt, selvom kolonierne blev selvstændige i 1960’erne. Derfor har der i de seneste år været et væld af demonstrationer mod den tidligere kolonimagt i regionen, og det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mange vestafrikanere mener, at Frankrig aldrig rigtig holdt op med at være en kolonimagt, selvom kolonierne blev selvstændige i 1960’erne. Derfor har der i de seneste år været et væld af demonstrationer mod den tidligere kolonimagt i regionen, og det franske militær er blevet smidt ud af flere af landene. <br /><br />På den anden side af jorden, på den franske ø Ny Kaledonien, er regeringen i Paris også kommet i uføre. Her har et forslag om en ny valglov skabt frustration og vrede blandt den oprindelige befolkning, der kan se drømmene om selvstændighed fordampe. Det har ført til voldelige optøjer, hvor syv mennesker har mistet livet.<br /><br />Men måske passer det faktisk Frankrig meget godt, at det er blevet tvunget til at trække sig fra flere lande i Vestafrika. For landet, der insisterer på at være en global magt, har i stigende grad blikket rettet mod Stillehavsregionen.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jørn Boisen, lektor i fransk på Institut for engelsk, gemansk og romansk, Københavns Universitet.<br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1515</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>23</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Taliban slår til mod Globalnyts journalist – med Ahmad Walid Rashidi</title><link>https://www.spreaker.com/episode/taliban-slar-til-mod-globalnyts-journalist-med-ahmad-walid-rashidi--60231621</link><description><![CDATA[Det var tilsyneladende et interview med en kvindelig YouTuber, der fik Talibans sikkerhedstjeneste til at anholde Ahmad Rashidi på en mistanke om, at han kunne være ved at opildne til kvindelige protestaktioner, som dem Taliban tidligere har haft store problemer med at takle. <br /><br />Paradoksalt nok, så lyder vurderingen fra Ahmad Rashidi, at det på flere områder faktisk går bedre end frygtet i Afghanistan – nu næsten tre år efter Talibans magtovertagelse. Altså bortset fra netop kvindernes vilkår, som er rædselsfulde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Boserup, direktør for organisatioenen Euro-Med Rights og før det mangeårig forsker i Mellemøstens politik.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60231621</guid><pubDate>Fri, 31 May 2024 06:22:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60231621/jja_h_jtryk_30052024.mp3" length="59990528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det var tilsyneladende et interview med en kvindelig YouTuber, der fik Talibans sikkerhedstjeneste til at anholde Ahmad Rashidi på en mistanke om, at han kunne være ved at opildne til kvindelige protestaktioner, som dem Taliban tidligere har haft...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det var tilsyneladende et interview med en kvindelig YouTuber, der fik Talibans sikkerhedstjeneste til at anholde Ahmad Rashidi på en mistanke om, at han kunne være ved at opildne til kvindelige protestaktioner, som dem Taliban tidligere har haft store problemer med at takle. <br /><br />Paradoksalt nok, så lyder vurderingen fra Ahmad Rashidi, at det på flere områder faktisk går bedre end frygtet i Afghanistan – nu næsten tre år efter Talibans magtovertagelse. Altså bortset fra netop kvindernes vilkår, som er rædselsfulde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Boserup, direktør for organisatioenen Euro-Med Rights og før det mangeårig forsker i Mellemøstens politik.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1500</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>22</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU giver køb på værdier for at stoppe migration – med Rasmus Boserup</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-giver-kob-pa-vaerdier-for-at-stoppe-migration-med-rasmus-boserup--60159061</link><description><![CDATA[Tyrkiet, Tunesien, Egypten – og nu Libanon. Listen over lande, som EU har migrationsaftaler med bliver længere og længere. Fælles for landene er, at de fungerer som transitlande for mennesker, der af forskellige årsager søger mod Europa – men som ikke har papirerne i orden. Landene er også en del af den diffuse gruppe af lande, som af nogle betegnes som nærområder i forhold til de store flygtningekriser.<br /><br />I denne uge ser Højtryk nærmere på den nye aftale mellem EU og Libanon, og for at hjælpe os er vi taget på besøg hos organisationen Euro-Med Rights, hvor direktør Rasmus Boserup tager imod. Han og hans organisation er ikke begejstrede for EU’s hjælpepakke til det økonomisk trængte land: <br /><br /><br />”Jeg er fuldstændig enig i, at man i den grad skal hjælpe i nærområderne, og at Libanon er et af de mest oplagte steder at sætte ind. Men det er lidt problematisk, at den pakke, man har sammensat, ikke i nogen nævneværdig grad hjælper i nærområdet, men hjælper med at lukke nærområdet af. Og det er jo to lidt forskellige ting.” <br /><br />En af de store sten i Rasmus Boserups sko i forhold til EU's aftaler med landene syd for Middelhavet er, at de undergraver unionens egne værdier om menneskerettigheder, fordi styrerne i flere af landene er udemokratiske og undertrykkende.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Boserup, direktør for organisatioenen Euro-Med Rights og før det mangeårig forsker i Mellemøstens politik.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60159061</guid><pubDate>Fri, 24 May 2024 10:14:53 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60159061/jja_h_jtryk_eu_libanon_24052024.mp3" length="58200128" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Tyrkiet, Tunesien, Egypten – og nu Libanon. Listen over lande, som EU har migrationsaftaler med bliver længere og længere. Fælles for landene er, at de fungerer som transitlande for mennesker, der af forskellige årsager søger mod Europa – men som ikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Tyrkiet, Tunesien, Egypten – og nu Libanon. Listen over lande, som EU har migrationsaftaler med bliver længere og længere. Fælles for landene er, at de fungerer som transitlande for mennesker, der af forskellige årsager søger mod Europa – men som ikke har papirerne i orden. Landene er også en del af den diffuse gruppe af lande, som af nogle betegnes som nærområder i forhold til de store flygtningekriser.<br /><br />I denne uge ser Højtryk nærmere på den nye aftale mellem EU og Libanon, og for at hjælpe os er vi taget på besøg hos organisationen Euro-Med Rights, hvor direktør Rasmus Boserup tager imod. Han og hans organisation er ikke begejstrede for EU’s hjælpepakke til det økonomisk trængte land: <br /><br /><br />”Jeg er fuldstændig enig i, at man i den grad skal hjælpe i nærområderne, og at Libanon er et af de mest oplagte steder at sætte ind. Men det er lidt problematisk, at den pakke, man har sammensat, ikke i nogen nævneværdig grad hjælper i nærområdet, men hjælper med at lukke nærområdet af. Og det er jo to lidt forskellige ting.” <br /><br />En af de store sten i Rasmus Boserups sko i forhold til EU's aftaler med landene syd for Middelhavet er, at de undergraver unionens egne værdier om menneskerettigheder, fordi styrerne i flere af landene er udemokratiske og undertrykkende.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rasmus Boserup, direktør for organisatioenen Euro-Med Rights og før det mangeårig forsker i Mellemøstens politik.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1455</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Techs in space – med Vibeke Schou Tjalve</title><link>https://www.spreaker.com/episode/techs-in-space-med-vibeke-schou-tjalve--60057182</link><description><![CDATA[Snart er der sendt så mange satellitter op i rummet, at stjernehimlen ikke længere vil ligne sig selv. De seneste 10 år er udnyttelsen af rummet eksploderet, faktisk lige siden præsident Barack Obama i 2015 gjorde det lukrativt for private at gå ind i rumfart. Og det gjorde de, USA’s tech-giganter, i en grad, at de ikke levner megen plads til andre.<br /><br />“For 10 år siden var der ret få satellitter i rummet, nu er der omkring 10.000, rigtig mange af dem amerikansk kommercielt ejet, og om 10 år er det planen at have i hvert fald 200.000 satelitter,” siger Vibeke Schou Tjalve til Højtryk.<br /><br />I denne episode stiller vi skarpt på, hvad det er, USA’s tech-milliardærer har gang i over vores hoveder. Noget handler om minedrift og grøn omstilling og om at demonstrere, hvad teknologien kan. Andet handler om at vise, hvad driftige, modige og risikovillige topchefer kan udrette helt derude, hvor statens snærrende begrænsninger ikke findes.<br /><br /><b>Gæst:</b> Vibeke Schou Tjalve, tilknyttet Berkeley University i Californien, og har netop udarbejdet rapporten “Corporate Cosmos – How commercial American space imagines our future and shapes our present” for Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/60057182</guid><pubDate>Fri, 17 May 2024 10:53:18 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60057182/jja_h_jtryk_rumindustri_17052024.mp3" length="64308608" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Snart er der sendt så mange satellitter op i rummet, at stjernehimlen ikke længere vil ligne sig selv. De seneste 10 år er udnyttelsen af rummet eksploderet, faktisk lige siden præsident Barack Obama i 2015 gjorde det lukrativt for private at gå ind i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Snart er der sendt så mange satellitter op i rummet, at stjernehimlen ikke længere vil ligne sig selv. De seneste 10 år er udnyttelsen af rummet eksploderet, faktisk lige siden præsident Barack Obama i 2015 gjorde det lukrativt for private at gå ind i rumfart. Og det gjorde de, USA’s tech-giganter, i en grad, at de ikke levner megen plads til andre.<br /><br />“For 10 år siden var der ret få satellitter i rummet, nu er der omkring 10.000, rigtig mange af dem amerikansk kommercielt ejet, og om 10 år er det planen at have i hvert fald 200.000 satelitter,” siger Vibeke Schou Tjalve til Højtryk.<br /><br />I denne episode stiller vi skarpt på, hvad det er, USA’s tech-milliardærer har gang i over vores hoveder. Noget handler om minedrift og grøn omstilling og om at demonstrere, hvad teknologien kan. Andet handler om at vise, hvad driftige, modige og risikovillige topchefer kan udrette helt derude, hvor statens snærrende begrænsninger ikke findes.<br /><br /><b>Gæst:</b> Vibeke Schou Tjalve, tilknyttet Berkeley University i Californien, og har netop udarbejdet rapporten “Corporate Cosmos – How commercial American space imagines our future and shapes our present” for Dansk Institut for Internationale Studier. <br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1608</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Minedrift i det dybe hav - med Lars Skou Olsen, Den Blå Planet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/minedrift-i-det-dybe-hav-med-lars-skou-olsen-den-bla-planet--59964201</link><description><![CDATA[Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre er planerne om minedrift på det dybe hav kun planer, som man har iværksat nogle mindre forsøg for at teste. Og fra forskere, nogle lande og rigtig mange organisationer lyder et eneste råd til de entreprenante virksomheder og lande: Lad være.<br /><br />“Vi ved mere om rummet end det dybe hav. Og det er lettere at komme til månen end langt ned i vandet,” siger kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”, Lars Skou Olsen.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Skou Olsen, kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59964201</guid><pubDate>Fri, 10 May 2024 13:53:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59964201/jja_h_jtryk_dybhav_10052024.mp3" length="65610368" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er milliarder at tjene på at køre store bulldozere hen over havbunden og høste mangan-knolde i Clarion Clipperton-zonen i Stillehavet. Eller som Norge har planer om, at hakke værdifulde klumper ud af en undersøisk bjergkæde mod nord. Indtil videre er planerne om minedrift på det dybe hav kun planer, som man har iværksat nogle mindre forsøg for at teste. Og fra forskere, nogle lande og rigtig mange organisationer lyder et eneste råd til de entreprenante virksomheder og lande: Lad være.<br /><br />“Vi ved mere om rummet end det dybe hav. Og det er lettere at komme til månen end langt ned i vandet,” siger kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”, Lars Skou Olsen.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Skou Olsen, kurator på Danmarks Akvarium “Den Blå Planet”<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1641</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sydafrika ved en korsvej: plejer er død - med Thomas Mandrup</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sydafrika-ved-en-korsvej-plejer-er-dod-med-thomas-mandrup--59793212</link><description><![CDATA[Sydafrika fejrer 30 års uafbrudt demokratisk styre med frie valg hvert femte år. Men efter valget den 29. maj vil alt sandsynligvis ikke være, som det plejer. ANC mister formentlig sit absolute flertal. <br /><br />Så må Nelson Mandelas gamle parti søge samarbejde, og det kan give noget tumult, siger Sydafrika-kenderen Thomas Mandrup..<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor ved Stellenbosch Universitetet i Sydafrika.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59793212</guid><pubDate>Fri, 03 May 2024 08:32:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59793212/jja_h_jtryk_sydafrika_valg_03052024.mp3" length="62427008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Sydafrika fejrer 30 års uafbrudt demokratisk styre med frie valg hvert femte år. Men efter valget den 29. maj vil alt sandsynligvis ikke være, som det plejer. ANC mister formentlig sit absolute flertal. 

Så må Nelson Mandelas gamle parti søge...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Sydafrika fejrer 30 års uafbrudt demokratisk styre med frie valg hvert femte år. Men efter valget den 29. maj vil alt sandsynligvis ikke være, som det plejer. ANC mister formentlig sit absolute flertal. <br /><br />Så må Nelson Mandelas gamle parti søge samarbejde, og det kan give noget tumult, siger Sydafrika-kenderen Thomas Mandrup..<br /><b></b><br /><b>Gæst:</b> Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor ved Stellenbosch Universitetet i Sydafrika.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1561</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmark glemte at forske i fred – med freds- og konfliktforsker Isabel Bramsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmark-glemte-at-forske-i-fred-med-freds-og-konfliktforsker-isabel-bramsen--59649022</link><description><![CDATA[Det er ikke mange år siden, at freds- og konfliktforsker Isabel Bramsen blev mødt med skepsis, når hun fortalte militær- og sikkerhedsforskere, at hun beskæftiger sig med freds- og konfliktforskning. ”Hvordan kan man forske i fred? Hvis alt er godt, hvad er der så at studere?” var en almindelig reaktion. <br /><br />”Men det er ikke en attitude, jeg møder mere,” lyder det fra hende i den seneste episode af podcasten Højtryk. <br /><br />Fredsforskningen i Danmark fik et dyk, da Copenhagen Peace Research Institute, COPRI, blev lukket i 2001, og siden har forskningsområdet ikke fået så meget politisk og økonomisk opmærksomhed. Men det er muligvis ved at ændre sig, for flere politikere er positivt indstillet over for det, lyder det fra hende. <br /><br />Det uddyber hun i podcasten, hvor hun også giver en hurtig introduktion til freds- og konfliktforskning, forklarer, hvad det er freds- og konfliktforskning kan, som militær- og sikkerhedsforskning ikke kan. Og så forklarer hun, hvad der skal til for at skabe de bedste rammer og muligheder for fredsforhandlinger. Det er blandt andet noget med formen på forhandlingsbordet, strategisk placerede pauser, den rette forplejning og den perfekte gæsteliste.<br /><br />I episoden henviser vi til et interview med major og militæranalytiker Jan Werner Mathiasen, <a href="https://globalnyt.dk/officer-efter-30-aar-i-forsvaret-danmark-skal-investere-i-fred/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">som du kan finde her</a>.<br /><br /><b>Gæst:</b> Isabel Bramsen, lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet i Sverige og mægler ved Center for Konfliktløsning i Danmark.<br /><br /><b>Værter:</b> Alexandre Gernigon og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59649022</guid><pubDate>Thu, 25 Apr 2024 09:26:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59649022/danmark_glemte_at_forske_i_fred_med_freds_og_konfliktforsker_isabel_bramsen.mp3" length="64083008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det er ikke mange år siden, at freds- og konfliktforsker Isabel Bramsen blev mødt med skepsis, når hun fortalte militær- og sikkerhedsforskere, at hun beskæftiger sig med freds- og konfliktforskning. ”Hvordan kan man forske i fred? Hvis alt er godt,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er ikke mange år siden, at freds- og konfliktforsker Isabel Bramsen blev mødt med skepsis, når hun fortalte militær- og sikkerhedsforskere, at hun beskæftiger sig med freds- og konfliktforskning. ”Hvordan kan man forske i fred? Hvis alt er godt, hvad er der så at studere?” var en almindelig reaktion. <br /><br />”Men det er ikke en attitude, jeg møder mere,” lyder det fra hende i den seneste episode af podcasten Højtryk. <br /><br />Fredsforskningen i Danmark fik et dyk, da Copenhagen Peace Research Institute, COPRI, blev lukket i 2001, og siden har forskningsområdet ikke fået så meget politisk og økonomisk opmærksomhed. Men det er muligvis ved at ændre sig, for flere politikere er positivt indstillet over for det, lyder det fra hende. <br /><br />Det uddyber hun i podcasten, hvor hun også giver en hurtig introduktion til freds- og konfliktforskning, forklarer, hvad det er freds- og konfliktforskning kan, som militær- og sikkerhedsforskning ikke kan. Og så forklarer hun, hvad der skal til for at skabe de bedste rammer og muligheder for fredsforhandlinger. Det er blandt andet noget med formen på forhandlingsbordet, strategisk placerede pauser, den rette forplejning og den perfekte gæsteliste.<br /><br />I episoden henviser vi til et interview med major og militæranalytiker Jan Werner Mathiasen, <a href="https://globalnyt.dk/officer-efter-30-aar-i-forsvaret-danmark-skal-investere-i-fred/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">som du kan finde her</a>.<br /><br /><b>Gæst:</b> Isabel Bramsen, lektor og leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet i Sverige og mægler ved Center for Konfliktløsning i Danmark.<br /><br /><b>Værter:</b> Alexandre Gernigon og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1603</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Litteraturen kan hjælpe os med at forstå klimaforandringerne - professor Søren Frank</title><link>https://www.spreaker.com/episode/litteraturen-kan-hjaelpe-os-med-at-forsta-klimaforandringerne-professor-soren-frank--59525153</link><description><![CDATA[Klimaforandringerne kan ikke stoppes. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi lever med dem og indretter os på en hverdag med stigende have og mindre stabilt vejr. Sådan lyder det fra professor Søren Frank fra Københavns Universitet.<br /><br />Forudsigelsen bygger han på data fra klimavidenskaben og samarbejde med videnskabsfolk inden for naturvidenskaben. Hans egen videnskab er dansk og nordisk litteratur, og han har blandt andet specialiseret sig i såkaldt klimalitteratur.<br /><br />”Klimalitteratur er både gammel og samtidig litteratur, der tematiserer menneskets forhold til naturen, og især selvfølgelig i nyere tid en litteratur, der også tematiserer de klimaforandringer, den globale opvarmning og den ødelæggelse af biodiversitet, vi er vidne til i, og har været vidne til, de sidste par hundrede år,” forklarer han i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Med eksempler fra tidligere tiders forfattere som Victor Hugo, Herman Melville og J. G. Ballard og samtidige forfattere som Kim Stanley Robinson og danske Siri Ranva Hjelm Jacobsen fortæller Søren Frank, at litteraturen kan være med til at forventningsafstemme i forhold til den virkelighed, som vi ser ind i.<br /><br /><b>Gæst:</b> Søren Frank, professor i dansk og nordisk litteratur ved Københavns Universitet<br /><br /><b>Værter: </b>Hedi Aziz og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59525153</guid><pubDate>Thu, 18 Apr 2024 08:27:34 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59525153/jja_h_jtryk_klimalitteratur_18042024.mp3" length="53650688" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Klimaforandringerne kan ikke stoppes. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi lever med dem og indretter os på en hverdag med stigende have og mindre stabilt vejr. Sådan lyder det fra professor Søren Frank fra Københavns Universitet.

Forudsigelsen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Klimaforandringerne kan ikke stoppes. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi lever med dem og indretter os på en hverdag med stigende have og mindre stabilt vejr. Sådan lyder det fra professor Søren Frank fra Københavns Universitet.<br /><br />Forudsigelsen bygger han på data fra klimavidenskaben og samarbejde med videnskabsfolk inden for naturvidenskaben. Hans egen videnskab er dansk og nordisk litteratur, og han har blandt andet specialiseret sig i såkaldt klimalitteratur.<br /><br />”Klimalitteratur er både gammel og samtidig litteratur, der tematiserer menneskets forhold til naturen, og især selvfølgelig i nyere tid en litteratur, der også tematiserer de klimaforandringer, den globale opvarmning og den ødelæggelse af biodiversitet, vi er vidne til i, og har været vidne til, de sidste par hundrede år,” forklarer han i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br />Med eksempler fra tidligere tiders forfattere som Victor Hugo, Herman Melville og J. G. Ballard og samtidige forfattere som Kim Stanley Robinson og danske Siri Ranva Hjelm Jacobsen fortæller Søren Frank, at litteraturen kan være med til at forventningsafstemme i forhold til den virkelighed, som vi ser ind i.<br /><br /><b>Gæst:</b> Søren Frank, professor i dansk og nordisk litteratur ved Københavns Universitet<br /><br /><b>Værter: </b>Hedi Aziz og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1342</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fra fængsel til præsidentkontor på tre uger – med Gerd Kieffer-Døssing</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fra-faengsel-til-praesidentkontor-pa-tre-uger-med-gerd-kieffer-dossing--59415104</link><description><![CDATA[Det vestafrikanske land Senegal har været på en politisk rutsjebanetur i de seneste år. Turen sluttede med et par voldsomme loops og kulminerede i et valg, som sikrede en overraskende klar og rolig afslutning på en meget urolig periode i landets historie.<br /><br />Forhistorien er, at præsidenten, Macky Sall, havde luftet en idé om, at han muligvis kunne tænke sig at stille op til en tredje omgang på posten. Det er godt nok imod landets grundlov, og en manøvre, som er set i mange andre lande, hvor præsidenter har fiflet med lovgivningen for alligevel at kunne stille op.<br /><br />Derfor skabte ideen også enorm opstandelse i landet, som traditionelt er blevet set som en demokratisk klippe i en region, hvor militærkup og andre ikke-demokratiske veje til magten er udbredte, fortæller Gerd Kieffer-Døssing, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Antropologi, Københavns Universitet, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Gerd Kieffer-Døssing, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Antropologi, Københavns Universitet<br /><br /><b>Værter: </b>Alexandre Gernigon og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59415104</guid><pubDate>Thu, 11 Apr 2024 09:40:04 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59415104/v02_jja_h_jtryk_11042024.mp3" length="57603008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det vestafrikanske land Senegal har været på en politisk rutsjebanetur i de seneste år. Turen sluttede med et par voldsomme loops og kulminerede i et valg, som sikrede en overraskende klar og rolig afslutning på en meget urolig periode i landets...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det vestafrikanske land Senegal har været på en politisk rutsjebanetur i de seneste år. Turen sluttede med et par voldsomme loops og kulminerede i et valg, som sikrede en overraskende klar og rolig afslutning på en meget urolig periode i landets historie.<br /><br />Forhistorien er, at præsidenten, Macky Sall, havde luftet en idé om, at han muligvis kunne tænke sig at stille op til en tredje omgang på posten. Det er godt nok imod landets grundlov, og en manøvre, som er set i mange andre lande, hvor præsidenter har fiflet med lovgivningen for alligevel at kunne stille op.<br /><br />Derfor skabte ideen også enorm opstandelse i landet, som traditionelt er blevet set som en demokratisk klippe i en region, hvor militærkup og andre ikke-demokratiske veje til magten er udbredte, fortæller Gerd Kieffer-Døssing, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Antropologi, Københavns Universitet, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Gerd Kieffer-Døssing, ph.d.-studerende på Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Antropologi, Københavns Universitet<br /><br /><b>Værter: </b>Alexandre Gernigon og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1441</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det vil Danmark i FN’s Sikkerhedsråd – med Louise Riis Andersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-vil-danmark-i-fn-s-sikkerhedsrad-med-louise-riis-andersen--59291793</link><description><![CDATA[Danmark vil arbejde for respekt for Folkeretten i FN’s Sikkerhedsråd. Det og forsøget på at finde nye veje til beslutninger i det dybt splittede Sikkerhedsråd står øverst på prioriteringslisten, når Danmark næste år ventes at kunne sætte sig ved det runde bord. <br /><br /><b>Gæst:</b> Louise Riss Andersen, chefrådgiver i Udenrigsministeriet<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59291793</guid><pubDate>Thu, 04 Apr 2024 13:57:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59291793/jja_h_jtryk_04042024.mp3" length="60921728" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Danmark vil arbejde for respekt for Folkeretten i FN’s Sikkerhedsråd. Det og forsøget på at finde nye veje til beslutninger i det dybt splittede Sikkerhedsråd står øverst på prioriteringslisten, når Danmark næste år ventes at kunne sætte sig ved det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danmark vil arbejde for respekt for Folkeretten i FN’s Sikkerhedsråd. Det og forsøget på at finde nye veje til beslutninger i det dybt splittede Sikkerhedsråd står øverst på prioriteringslisten, når Danmark næste år ventes at kunne sætte sig ved det runde bord. <br /><br /><b>Gæst:</b> Louise Riss Andersen, chefrådgiver i Udenrigsministeriet<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1524</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Israels angreb på FN: Det er værre, end du tror - med Peter Hansen, forhenværende chef for UNRWA</title><link>https://www.spreaker.com/episode/israels-angreb-pa-fn-det-er-vaerre-end-du-tror-med-peter-hansen-forhenvaerende-chef-for-unrwa--59194426</link><description><![CDATA[Israel nøjes ikke med at beskylde FN’s organisation for hjælp til palæstinensiske flygtninge, UNRWA, for at medvirke til terrorangreb. Landet prøver på mange måder at gøre det umuligt for organisationen at fungere. Det fortæller Peter Hansen, som i 10 år var chef for UNRWA, i denne uges episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Peter Hansen, som fra 1995 til 2006 var chef for UNRWA.<br /><br /><b>Interview:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Kirsten Larsen, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59194426</guid><pubDate>Wed, 27 Mar 2024 11:38:57 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59194426/jja_h_jtryk_27032024.mp3" length="53561408" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Israel nøjes ikke med at beskylde FN’s organisation for hjælp til palæstinensiske flygtninge, UNRWA, for at medvirke til terrorangreb. Landet prøver på mange måder at gøre det umuligt for organisationen at fungere. Det fortæller Peter Hansen, som i 10...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Israel nøjes ikke med at beskylde FN’s organisation for hjælp til palæstinensiske flygtninge, UNRWA, for at medvirke til terrorangreb. Landet prøver på mange måder at gøre det umuligt for organisationen at fungere. Det fortæller Peter Hansen, som i 10 år var chef for UNRWA, i denne uges episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Peter Hansen, som fra 1995 til 2006 var chef for UNRWA.<br /><br /><b>Interview:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Kirsten Larsen, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1340</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU’s nye bedste ven: Egyptens autoritære hersker – med Martin Lemberg Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-s-nye-bedste-ven-egyptens-autoritaere-hersker-med-martin-lemberg-pedersen--59125272</link><description><![CDATA[EU betaler Egypten, det der svarer til 55 milliarder kroner, i lån og gaver over de næste fire år. Nogle af pengene er direkte afsat til migrationskontrol i Egypten, hvorfra et stigende antal mennesker er draget ud på den farlige tur over Middelhavet i den seneste tid. Men der er mere i aftalen end migrationskontrol, siger forsker og lektor på Warwick Universitet, Martin Lemberg-Pedersen. Der er også et sikkerhedssamarbejde, måske fremtidig våbenhandel, samt olie og gas.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Martin Lemberg-Pedersen, forsker og lektor på Warwick Universitet i Storbritannien.<br /><br /><b>Interview:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Laurits Holdt og Kirsten Larsen, som kan kontaktes på laurits.b.holdt@globalnyt.dk og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59125272</guid><pubDate>Thu, 21 Mar 2024 12:36:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59125272/eu_s_nye_bedste_ven_egyptens_autorit_re_hersker_med_martin_lemberg_pedersen.mp3" length="53078528" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>EU betaler Egypten, det der svarer til 55 milliarder kroner, i lån og gaver over de næste fire år. Nogle af pengene er direkte afsat til migrationskontrol i Egypten, hvorfra et stigende antal mennesker er draget ud på den farlige tur over Middelhavet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU betaler Egypten, det der svarer til 55 milliarder kroner, i lån og gaver over de næste fire år. Nogle af pengene er direkte afsat til migrationskontrol i Egypten, hvorfra et stigende antal mennesker er draget ud på den farlige tur over Middelhavet i den seneste tid. Men der er mere i aftalen end migrationskontrol, siger forsker og lektor på Warwick Universitet, Martin Lemberg-Pedersen. Der er også et sikkerhedssamarbejde, måske fremtidig våbenhandel, samt olie og gas.<br /><br /><br /><b>Gæst:</b> Martin Lemberg-Pedersen, forsker og lektor på Warwick Universitet i Storbritannien.<br /><br /><b>Interview:</b> Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Laurits Holdt og Kirsten Larsen, som kan kontaktes på laurits.b.holdt@globalnyt.dk og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1327</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Udviklingssamarbejde har altid gavnet Danmark - Annette Skovsted Hansen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/udviklingssamarbejde-har-altid-gavnet-danmark-annette-skovsted-hansen--59044029</link><description><![CDATA[Allerede kort efter Anden verdenskrig tilbød det relativt fattige Danmark uddannelsespladser til unge fra endnu fattigere lande mod at slippe for at betale sit kontingent til FN i cool cash, nemlig i US dollar. Så kunne de unge blive uddannet til for eksempel at lave kontorarbejde i den nye Verdensorganisation.<br /><br />Og sådan har det været lige siden, hvadenten det hed U-landsbistand eller udviklingssamarbejde, handlede om teknisk hjælp, infrastrukturprojekter, sundhed og uddannelse, kapacitetsopbygning eller “governance”.<br /><br />Det behøver ikke at være et dårligt tegn, at giveren også får noget ud af at give. Det kan gavne lysten til at give, fortæller Annette Skovsted Hansen, der er historiker, forsker i udviklingssamarbejdets historie og talsperson for Foreningen af Udviklingsforskere i Danmark. I denne udgave af Globalnyts podcast Højtryk udtaler hun sig dog som Privat-Annette.<br /><br />Højtryk tager på en lynkur gennem udviklingssamarbejdet – fra 1949 til 2024, hvor vi taler om Afrikastrategi og øjenhøjde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Annette Skovsted Hansen, der er historiker ved Aarhus Universitet, og som blandt andet forsker i udviklingssamarbejdets historie.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Laurits Holdt og Kirsten Larsen, som kan kontaktes på laurits.b.holdt@globalnyt.dk og kirsten.larsen@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/59044029</guid><pubDate>Thu, 14 Mar 2024 13:11:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/59044029/jja_h_jtryk_14032024.mp3" length="49796288" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Allerede kort efter Anden verdenskrig tilbød det relativt fattige Danmark uddannelsespladser til unge fra endnu fattigere lande mod at slippe for at betale sit kontingent til FN i cool cash, nemlig i US dollar. Så kunne de unge blive uddannet til for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Allerede kort efter Anden verdenskrig tilbød det relativt fattige Danmark uddannelsespladser til unge fra endnu fattigere lande mod at slippe for at betale sit kontingent til FN i cool cash, nemlig i US dollar. Så kunne de unge blive uddannet til for eksempel at lave kontorarbejde i den nye Verdensorganisation.<br /><br />Og sådan har det været lige siden, hvadenten det hed U-landsbistand eller udviklingssamarbejde, handlede om teknisk hjælp, infrastrukturprojekter, sundhed og uddannelse, kapacitetsopbygning eller “governance”.<br /><br />Det behøver ikke at være et dårligt tegn, at giveren også får noget ud af at give. Det kan gavne lysten til at give, fortæller Annette Skovsted Hansen, der er historiker, forsker i udviklingssamarbejdets historie og talsperson for Foreningen af Udviklingsforskere i Danmark. I denne udgave af Globalnyts podcast Højtryk udtaler hun sig dog som Privat-Annette.<br /><br />Højtryk tager på en lynkur gennem udviklingssamarbejdet – fra 1949 til 2024, hvor vi taler om Afrikastrategi og øjenhøjde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Annette Skovsted Hansen, der er historiker ved Aarhus Universitet, og som blandt andet forsker i udviklingssamarbejdets historie.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Laurits Holdt og Kirsten Larsen, som kan kontaktes på laurits.b.holdt@globalnyt.dk og kirsten.larsen@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1245</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kvindestemmer: Vi vil ikke ynkes – med Tahmina Salik</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kvindestemmer-vi-vil-ikke-ynkes-med-tahmina-salik--58956756</link><description><![CDATA[“Nårh, hvor er det synd for dig,” er en reaktion universitetsuddannede Tahmina Salik ofte udløser, når hun fortæller, at hun er født i Afghanistan. Men der er ingen grund til at have ondt af Tahmina Salik. Der er heller ingen grund til at ynke de afghanske kvinder, der lige nu frister et kummerligt liv under Taliban. De har brug for vores solidaritet og støtte, ikke vores medynk.<br /><br />Kvinder i nogle af verdens mest konservative regioner og danske kvinder med rødder i netop de områder er temaet for denne episode Globalnyts podcast Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Tahmina Salik, selvstændig konsulent og talsperson for DAKDIF<br /><br /><b>Værter:</b> Hedi Aziz og Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Hedi Aziz og Kirsten Larsen, som kan kontaktes på hedi.aziz@globalnyt.dk og kirsten.larsen@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58956756</guid><pubDate>Thu, 07 Mar 2024 12:18:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58956756/jja_h_jtryk_07032024.mp3" length="70004288" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>“Nårh, hvor er det synd for dig,” er en reaktion universitetsuddannede Tahmina Salik ofte udløser, når hun fortæller, at hun er født i Afghanistan. Men der er ingen grund til at have ondt af Tahmina Salik. Der er heller ingen grund til at ynke de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[“Nårh, hvor er det synd for dig,” er en reaktion universitetsuddannede Tahmina Salik ofte udløser, når hun fortæller, at hun er født i Afghanistan. Men der er ingen grund til at have ondt af Tahmina Salik. Der er heller ingen grund til at ynke de afghanske kvinder, der lige nu frister et kummerligt liv under Taliban. De har brug for vores solidaritet og støtte, ikke vores medynk.<br /><br />Kvinder i nogle af verdens mest konservative regioner og danske kvinder med rødder i netop de områder er temaet for denne episode Globalnyts podcast Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Tahmina Salik, selvstændig konsulent og talsperson for DAKDIF<br /><br /><b>Værter:</b> Hedi Aziz og Kirsten Larsen<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og er i denne uge produceret og tilrettelagt af Hedi Aziz og Kirsten Larsen, som kan kontaktes på hedi.aziz@globalnyt.dk og kirsten.larsen@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1751</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Israels bosættere er på mission - med Lars Erslev Andersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/israels-bosaettere-er-pa-mission-med-lars-erslev-andersen--58875178</link><description><![CDATA[Bosætterbevægelsen og dens støtter i den israelske regering nøjes ikke med at henvise til Guds ord og den amerikanske erobring af det Vilde Vesten. De argumenterer for deres sag med deres egen fortolkning af resolution 242, som FN’s Sikkerhedsråd vedtog efter seksdageskrigen i 1967.<br /><br />Det er en af de få sikkerhedsresolutioner om forholdet mellem Israel og palæstinenserne, som rådets medlemmer har været enige om, og de kræver, at Israel rømmer besatte områder.<br /><br />Men der er et punkt, som Israel har bidt sig fast i, som argumentation for at resolutionen ikke er klar, fortæller seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58875178</guid><pubDate>Thu, 29 Feb 2024 12:07:14 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58875178/jja_h_jtryk_29022024.mp3" length="59773568" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Bosætterbevægelsen og dens støtter i den israelske regering nøjes ikke med at henvise til Guds ord og den amerikanske erobring af det Vilde Vesten. De argumenterer for deres sag med deres egen fortolkning af resolution 242, som FN’s Sikkerhedsråd...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bosætterbevægelsen og dens støtter i den israelske regering nøjes ikke med at henvise til Guds ord og den amerikanske erobring af det Vilde Vesten. De argumenterer for deres sag med deres egen fortolkning af resolution 242, som FN’s Sikkerhedsråd vedtog efter seksdageskrigen i 1967.<br /><br />Det er en af de få sikkerhedsresolutioner om forholdet mellem Israel og palæstinenserne, som rådets medlemmer har været enige om, og de kræver, at Israel rømmer besatte områder.<br /><br />Men der er et punkt, som Israel har bidt sig fast i, som argumentation for at resolutionen ikke er klar, fortæller seniorforsker Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1495</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ung, grøn og utålmodig – med Lise Coermann Nygaard og Marcus Taulborg</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ung-gron-og-utalmodig-med-lise-coermann-nygaard-og-marcus-taulborg--58774645</link><description><![CDATA[“Hvis vi skal have lavet den her kæmpestore grønne omstilling, så er det vigtigt at vise, at man kan gøre det på forskellige måder. Det ligger ikke lige til alle at gå på gaden og råbe højt, men der er også meget andet at gøre.” <br /><br />Sådan siger Lise Coermann Nygaard, en af Danmarks to ungdomsdelegater til FN for klima og miljø. Lige som sin makker, Marcus Taulborg, har hun senest været til klimatopmøde i Dubai sammen med de danske forhandlere. Og selv om de har fået stor respekt for det lange, seje træk ved forhandlingsbordene, ja så er de enige om, at det går for langsomt. <br /><b></b><b></b><br /><b>Gæster:</b> Lise Coermann Nygaard, statskundskabsstuderende, og Marcus Taulborg, teologistuderende.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58774645</guid><pubDate>Thu, 22 Feb 2024 10:37:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58774645/jja_h_jtryk_22022024.mp3" length="64302848" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>“Hvis vi skal have lavet den her kæmpestore grønne omstilling, så er det vigtigt at vise, at man kan gøre det på forskellige måder. Det ligger ikke lige til alle at gå på gaden og råbe højt, men der er også meget andet at gøre.” 

Sådan siger Lise...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[“Hvis vi skal have lavet den her kæmpestore grønne omstilling, så er det vigtigt at vise, at man kan gøre det på forskellige måder. Det ligger ikke lige til alle at gå på gaden og råbe højt, men der er også meget andet at gøre.” <br /><br />Sådan siger Lise Coermann Nygaard, en af Danmarks to ungdomsdelegater til FN for klima og miljø. Lige som sin makker, Marcus Taulborg, har hun senest været til klimatopmøde i Dubai sammen med de danske forhandlere. Og selv om de har fået stor respekt for det lange, seje træk ved forhandlingsbordene, ja så er de enige om, at det går for langsomt. <br /><b></b><b></b><br /><b>Gæster:</b> Lise Coermann Nygaard, statskundskabsstuderende, og Marcus Taulborg, teologistuderende.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1608</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Diplomater og teknologi – med professor Rebecca Adler-Nissen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/diplomater-og-teknologi-med-professor-rebecca-adler-nissen--58693012</link><description><![CDATA[Diplomaterne er på sociale medier, de holder online-møder, og ambassadørerne må for alt i verden ikke glemme mobilen.<br /><br />Pludselig giver det status at kunne styre et digitalt møde eller at kunne lave det supergode opslag på sociale medier. <br /><br />“Man kan for eksempel blive promoveret til at være mødeleder, fordi man er god til at styre på Zoom. Selvom man måske ikke helt havde kvalifikationerne til at lede mødet,” fortæller professor Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet til Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rebecca Adler-Nissen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.<br /><br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58693012</guid><pubDate>Thu, 15 Feb 2024 10:35:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58693012/jja_h_jtryk_15022024.mp3" length="65180288" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Diplomaterne er på sociale medier, de holder online-møder, og ambassadørerne må for alt i verden ikke glemme mobilen.

Pludselig giver det status at kunne styre et digitalt møde eller at kunne lave det supergode opslag på sociale medier. 

“Man kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Diplomaterne er på sociale medier, de holder online-møder, og ambassadørerne må for alt i verden ikke glemme mobilen.<br /><br />Pludselig giver det status at kunne styre et digitalt møde eller at kunne lave det supergode opslag på sociale medier. <br /><br />“Man kan for eksempel blive promoveret til at være mødeleder, fordi man er god til at styre på Zoom. Selvom man måske ikke helt havde kvalifikationerne til at lede mødet,” fortæller professor Rebecca Adler-Nissen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet til Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br /><b>Gæst:</b> Rebecca Adler-Nissen, professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.<br /><br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1630</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Grænsen er nået for klimaet – med klimaprofessor Sebastian Mernild</title><link>https://www.spreaker.com/episode/graensen-er-naet-for-klimaet-med-klimaprofessor-sebastian-mernild--58621785</link><description><![CDATA[I det seneste år, fra februar 2023 til og med januar 2024, har de globale temperaturstigninger kontinuerligt været på mindst 1,5 grader. Det er første gang man har målt verdens middeltemperatur så højt, så længe, <a href="https://www.bbc.com/news/science-environment-68110310" target="_blank" rel="noreferrer noopener">skriver BBC</a>.<br /><br />De seneste målinger er slet ikke nok til at få forskerne til at erklære, at nu har vi overskredet den første grænse, der blev sat ved klimatopmødet i Paris i 2015. Der skal flere målinger over længere tid til, at de vil erklære grænsen for overskredet.<br /><br />Men situationen er bekymrende, siger professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet, Sebastian Mernild. <br /><br />“Alt det der ord og papirværk og aftaler, det skal jo implementeres, det skal føres ud i livet,” siger han. <br /><br />Sebastian Mernild er gæst i Globalnyts podcast, Højtryk, i denne uge. Vi optog samtalen lige før de allerseneste målinger fra EU’s klimaforandringstjeneste, Copernicus, blev offentliggjort. <br /><br /><b>Gæst:</b> Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58621785</guid><pubDate>Fri, 09 Feb 2024 11:29:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58621785/jja_h_jtryk_09022024.mp3" length="66306368" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I det seneste år, fra februar 2023 til og med januar 2024, har de globale temperaturstigninger kontinuerligt været på mindst 1,5 grader. Det er første gang man har målt verdens middeltemperatur så højt, så længe,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I det seneste år, fra februar 2023 til og med januar 2024, har de globale temperaturstigninger kontinuerligt været på mindst 1,5 grader. Det er første gang man har målt verdens middeltemperatur så højt, så længe, <a href="https://www.bbc.com/news/science-environment-68110310" target="_blank" rel="noreferrer noopener">skriver BBC</a>.<br /><br />De seneste målinger er slet ikke nok til at få forskerne til at erklære, at nu har vi overskredet den første grænse, der blev sat ved klimatopmødet i Paris i 2015. Der skal flere målinger over længere tid til, at de vil erklære grænsen for overskredet.<br /><br />Men situationen er bekymrende, siger professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet, Sebastian Mernild. <br /><br />“Alt det der ord og papirværk og aftaler, det skal jo implementeres, det skal føres ud i livet,” siger han. <br /><br />Sebastian Mernild er gæst i Globalnyts podcast, Højtryk, i denne uge. Vi optog samtalen lige før de allerseneste målinger fra EU’s klimaforandringstjeneste, Copernicus, blev offentliggjort. <br /><br /><b>Gæst:</b> Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi og leder af SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet.<br /><br /><b>Lyddesign:</b> Jonas Johs Andersen.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1658</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Derfor skal vi bekymre os om Myanmar - med tidligere ambassadør John Nielsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/derfor-skal-vi-bekymre-os-om-myanmar-med-tidligere-ambassador-john-nielsen--58541501</link><description><![CDATA[<b>Gæst:</b> John Nielsen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Danmarks tidligere ambassadør i Myanmar.<br /><br /><b>Værter:</b> Hedi Nermin Aziz og Laurits Holdt<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58541501</guid><pubDate>Fri, 02 Feb 2024 10:26:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58541501/h_jtryk_51_med_john_nielsen.mp3" length="65728096" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæst: John Nielsen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Danmarks tidligere ambassadør i Myanmar.

Værter: Hedi Nermin Aziz og Laurits Holdt

Højtryk udgives af https://globalnyt.dk/ og produceres og tilrettelægges af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Gæst:</b> John Nielsen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Danmarks tidligere ambassadør i Myanmar.<br /><br /><b>Værter:</b> Hedi Nermin Aziz og Laurits Holdt<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1642</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Golflandenes syn på sig selv og os med Martin Hvidt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/golflandenes-syn-pa-sig-selv-og-os-med-martin-hvidt--58455279</link><description><![CDATA[Dybt inde i Qatars regering var man chokeret over den kritik af gæstearbejderenes arbejdsforhold, som kom fra Danmark og andre steder i Nordeuropa op til VM i fodbold i 2022. De forstod simpelthen ikke, hvad vores problem var, for arbejderne fra Asien har for det meste bedre muligheder for at tjene penge i Qatar end de har i deres hjemlande. Og de forstår dybest set heller ikke, hvorfor vi er så optaget af lighed. <br /><br />Det er bare et par eksempler på, hvor lidt vi her i Nord og landene ved Den Persiske Golf forstår og ved om hinanden.<br /><br />I denne episode af Højtryk har vi inviteret Martin Hvidt, lektor ved Mellemøststudier på Syddansk Universitet i studiet for at hjælpe os med at forstå Golf-landene lidt bedre.<br /><br /><b>Gæst:</b> Martin Hvidt, lektor, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet<br /><br /><b>Værter:</b> Hedi Nermin Aziz og Laurits Holdt<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58455279</guid><pubDate>Fri, 26 Jan 2024 12:27:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58455279/golflandenes_syn_pa_sig_selv_og_os_med_martin_hvidt.mp3" length="61869504" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Dybt inde i Qatars regering var man chokeret over den kritik af gæstearbejderenes arbejdsforhold, som kom fra Danmark og andre steder i Nordeuropa op til VM i fodbold i 2022. De forstod simpelthen ikke, hvad vores problem var, for arbejderne fra Asien...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dybt inde i Qatars regering var man chokeret over den kritik af gæstearbejderenes arbejdsforhold, som kom fra Danmark og andre steder i Nordeuropa op til VM i fodbold i 2022. De forstod simpelthen ikke, hvad vores problem var, for arbejderne fra Asien har for det meste bedre muligheder for at tjene penge i Qatar end de har i deres hjemlande. Og de forstår dybest set heller ikke, hvorfor vi er så optaget af lighed. <br /><br />Det er bare et par eksempler på, hvor lidt vi her i Nord og landene ved Den Persiske Golf forstår og ved om hinanden.<br /><br />I denne episode af Højtryk har vi inviteret Martin Hvidt, lektor ved Mellemøststudier på Syddansk Universitet i studiet for at hjælpe os med at forstå Golf-landene lidt bedre.<br /><br /><b>Gæst:</b> Martin Hvidt, lektor, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet<br /><br /><b>Værter:</b> Hedi Nermin Aziz og Laurits Holdt<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1546</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Har palæstinenserne ret til at eksistere – med Nagieb Khaja</title><link>https://www.spreaker.com/episode/har-palaestinenserne-ret-til-at-eksistere-med-nagieb-khaja--58356149</link><description><![CDATA[En del af bosætterne udlever den amerikanske drøm, de ser sig selv som nybyggere, der erobrer landet lige som deres forfædre i kamp med de oprindelige folk, skriver <a href="https://www.businessinsider.com/60000-american-jews-live-in-west-bank-settlements?r=US&amp;IR=T" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Business Insider.</a> Op imod 15 procent af bosætterne er statsborgere i USA, mange andre stammer fra forskellige andre vestlige lande. <br /><br />Bosætternes stadigt voldsommere angreb på indbyggerne i Palæstina er blevet fordømt af organisationer og lande verden over, endda af USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield på et møde i <a href="https://news.un.org/en/story/2024/01/1145487" target="_blank" rel="noreferrer noopener">FN’s Sikkerhedsråd</a> den 12. januar. Hun fordømte ekstremistiske militante palæstinenseres angreb på Israel, og de angreb, ekstremistiske israelske bosættere rettede mod palæstinensere og deres ejendom og på den måde fordrev hele samfund. <br /><br />I denne udgave af Højtryk handler det imidlertid ikke om, hvad bosætterne har at sige. Det er palæstinenserne på Vestbredden, som Nagieb Khaja har besøgt i to omgange de seneste måneder. <br /><br />Både palæstinensere og israelere ser i højere grad mod de militante yderfløje i den nuværende situation. Men som det fremgår af Højtryk, så kan der være mere farbare veje fremad. For eksempel ville Israel næsten øjeblikkeligt underminere Hamas, hvis de løslod palæstinensernes mest populære, moderate og sekulære ledere, som forlængst har anerkendt Israels ret til at eksistere. Men de har været buret inde i årtier.<br /><br /><b>Gæst:</b> Nagieb Khaja, journalist og dokumentarist<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58356149</guid><pubDate>Fri, 19 Jan 2024 09:50:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58356149/s04e02_har_pal_stinenserne_ret_til_at_eksistere_nagieb_khaja.mp3" length="64755296" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>En del af bosætterne udlever den amerikanske drøm, de ser sig selv som nybyggere, der erobrer landet lige som deres forfædre i kamp med de oprindelige folk, skriver...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En del af bosætterne udlever den amerikanske drøm, de ser sig selv som nybyggere, der erobrer landet lige som deres forfædre i kamp med de oprindelige folk, skriver <a href="https://www.businessinsider.com/60000-american-jews-live-in-west-bank-settlements?r=US&amp;IR=T" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Business Insider.</a> Op imod 15 procent af bosætterne er statsborgere i USA, mange andre stammer fra forskellige andre vestlige lande. <br /><br />Bosætternes stadigt voldsommere angreb på indbyggerne i Palæstina er blevet fordømt af organisationer og lande verden over, endda af USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield på et møde i <a href="https://news.un.org/en/story/2024/01/1145487" target="_blank" rel="noreferrer noopener">FN’s Sikkerhedsråd</a> den 12. januar. Hun fordømte ekstremistiske militante palæstinenseres angreb på Israel, og de angreb, ekstremistiske israelske bosættere rettede mod palæstinensere og deres ejendom og på den måde fordrev hele samfund. <br /><br />I denne udgave af Højtryk handler det imidlertid ikke om, hvad bosætterne har at sige. Det er palæstinenserne på Vestbredden, som Nagieb Khaja har besøgt i to omgange de seneste måneder. <br /><br />Både palæstinensere og israelere ser i højere grad mod de militante yderfløje i den nuværende situation. Men som det fremgår af Højtryk, så kan der være mere farbare veje fremad. For eksempel ville Israel næsten øjeblikkeligt underminere Hamas, hvis de løslod palæstinensernes mest populære, moderate og sekulære ledere, som forlængst har anerkendt Israels ret til at eksistere. Men de har været buret inde i årtier.<br /><br /><b>Gæst:</b> Nagieb Khaja, journalist og dokumentarist<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1618</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vi putter skoven i ovnen. Er det grønt? - med Alexander Holm</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vi-putter-skoven-i-ovnen-er-det-gront-med-alexander-holm--58272675</link><description><![CDATA[“Vi spiller Jeopardy med vores egen overlevelse. Det er en farlig leg. Det er virkelig dumt,” lyder det fra biolog Alexander Holm, som har specialiseret sig i naturbeskyttelse og er dagens gæst i Højtryk. <br /><br />Han peger blandt andet på, at Danmark importerer træpiller fra andre lande – eksempelvis fra et meget <a href="https://alabamareflector.com/2023/12/20/black-belt-wood-pellet-plant-faces-financial-turmoil-questions-about-environmental-impact/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">omdiskuteret firma</a> i USA – til vores varmeværker. Vi putter skoven i ovnen og kan krydse det af som biobrændsel, altså grøn energi. <br /><br /><b>Gæst: </b>Alexander Holm, biolog, naturformidler og vært på podcasten <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/den-dyriske-time/id1573912972?l=da" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Den dyriske time</a>.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58272675</guid><pubDate>Fri, 12 Jan 2024 09:45:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58272675/h_jtryk_47_vi_putter_skoven_i_ovnen_er_det_gr_nt.mp3" length="66457435" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>“Vi spiller Jeopardy med vores egen overlevelse. Det er en farlig leg. Det er virkelig dumt,” lyder det fra biolog Alexander Holm, som har specialiseret sig i naturbeskyttelse og er dagens gæst i Højtryk. 

Han peger blandt andet på, at Danmark...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[“Vi spiller Jeopardy med vores egen overlevelse. Det er en farlig leg. Det er virkelig dumt,” lyder det fra biolog Alexander Holm, som har specialiseret sig i naturbeskyttelse og er dagens gæst i Højtryk. <br /><br />Han peger blandt andet på, at Danmark importerer træpiller fra andre lande – eksempelvis fra et meget <a href="https://alabamareflector.com/2023/12/20/black-belt-wood-pellet-plant-faces-financial-turmoil-questions-about-environmental-impact/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">omdiskuteret firma</a> i USA – til vores varmeværker. Vi putter skoven i ovnen og kan krydse det af som biobrændsel, altså grøn energi. <br /><br /><b>Gæst: </b>Alexander Holm, biolog, naturformidler og vært på podcasten <a href="https://podcasts.apple.com/dk/podcast/den-dyriske-time/id1573912972?l=da" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Den dyriske time</a>.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1660</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Vesten støtter Israel, så længe vi opfatter det som demokrati - Peter Viggo Jakobsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vesten-stotter-israel-sa-laenge-vi-opfatter-det-som-demokrati-peter-viggo-jakobsen--58206221</link><description><![CDATA[Lige nu synes store dele af Mellemøsten at være på kogepunktet. Men risikoen for, at krigen i Gaza udvikler sig til en storkrig, er forholdsvis lille, lyder vurderingen i Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br />“Der er ingen, der har interesse i en større krig. Og alle parter er klar over, at der selvfølgelig er en risiko, så alle kører med trukket håndbremse lige nu for at undgå en eskalering,” siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.<br /><br />Til gengæld er der desværre ingen udsigter til noget, der kunne nærme sig en løsning på forholdet mellem Israel og de palæstinensiske områder. Alt tyder på, at de kommende mange år vil byde på mere af det samme, nemlig konstant usikkerhed og krig. Og vi i Vesten vil fortsætte med at støtte Israel næsten betingelsesløst, så længe vi opfatter det som et demokrati.<br /><br /><br />Gæst: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi på Forsvarskademiet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58206221</guid><pubDate>Fri, 05 Jan 2024 11:10:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58206221/h_jtryk_46_vesten_st_tter_israel_sa_l_nge_vi_opfatter_det_som_demokrati.mp3" length="57778513" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Lige nu synes store dele af Mellemøsten at være på kogepunktet. Men risikoen for, at krigen i Gaza udvikler sig til en storkrig, er forholdsvis lille, lyder vurderingen i Globalnyts podcast, Højtryk.

“Der er ingen, der har interesse i en større krig....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lige nu synes store dele af Mellemøsten at være på kogepunktet. Men risikoen for, at krigen i Gaza udvikler sig til en storkrig, er forholdsvis lille, lyder vurderingen i Globalnyts podcast, Højtryk.<br /><br />“Der er ingen, der har interesse i en større krig. Og alle parter er klar over, at der selvfølgelig er en risiko, så alle kører med trukket håndbremse lige nu for at undgå en eskalering,” siger lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.<br /><br />Til gengæld er der desværre ingen udsigter til noget, der kunne nærme sig en løsning på forholdet mellem Israel og de palæstinensiske områder. Alt tyder på, at de kommende mange år vil byde på mere af det samme, nemlig konstant usikkerhed og krig. Og vi i Vesten vil fortsætte med at støtte Israel næsten betingelsesløst, så længe vi opfatter det som et demokrati.<br /><br /><br />Gæst: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Institut for Strategi på Forsvarskademiet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1443</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>4</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jørgen Steen Nielsen: Et meget lille skridt frem for klimaet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jorgen-steen-nielsen-et-meget-lille-skridt-frem-for-klimaet--58016864</link><description><![CDATA[Det var absolut positivt, at der for første gang i klimatopmødernes historie ved COP28 blev skrevet ind i teksten, at man må til at tænke på at holde op med at brænde de fossile brændsler, der er hovedårsag til klimaforandringerne.<br /><br />Det haster med at bremse udledningerne af drivhusgasser. Igen i år slår den globale udledning nye rekorder, den skal ikke bare bremses, den skal styrtdykke, siger journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen fra Dagbladet Information, der har fulgt alle de bittesmå skridt, der er blevet taget på FN-konferencerne, siden COP01 åbnede i Berlin den 28. marts i 1995.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jørgen Steen Nielsen, klimamedarbejder på Dagbladet Information og forfatter til en række bøger og klima og miljø.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/58016864</guid><pubDate>Fri, 15 Dec 2023 09:42:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58016864/h_jtryk45_et_meget_lille_skridt_frem_for_klimaet.mp3" length="58489344" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det var absolut positivt, at der for første gang i klimatopmødernes historie ved COP28 blev skrevet ind i teksten, at man må til at tænke på at holde op med at brænde de fossile brændsler, der er hovedårsag til klimaforandringerne.

Det haster med at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det var absolut positivt, at der for første gang i klimatopmødernes historie ved COP28 blev skrevet ind i teksten, at man må til at tænke på at holde op med at brænde de fossile brændsler, der er hovedårsag til klimaforandringerne.<br /><br />Det haster med at bremse udledningerne af drivhusgasser. Igen i år slår den globale udledning nye rekorder, den skal ikke bare bremses, den skal styrtdykke, siger journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen fra Dagbladet Information, der har fulgt alle de bittesmå skridt, der er blevet taget på FN-konferencerne, siden COP01 åbnede i Berlin den 28. marts i 1995.<br /><br /><b>Gæst:</b> Jørgen Steen Nielsen, klimamedarbejder på Dagbladet Information og forfatter til en række bøger og klima og miljø.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1461</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ikke mere snak; nu skal menneskerettighederne i spil - med Morten Kjærum</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ikke-mere-snak-nu-skal-menneskerettighederne-i-spil-med-morten-kjaerum--57952627</link><description><![CDATA[En vigtig egenskab ved menneskerettighederne er, at de stabiliserer vores samfund. Og de er en afgørende vigtig del af en international retsorden, som er til gavn for alle,” lyder det fra menneskerettigheds-veteranen Morten Kjærum.<br /><br />Men det kræver at vi for alvor implementerer menneskerettighederne, ikke bare i vores love, men i praksis, siger han.<br /><br /><b>Gæst:</b> Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder i Lund i Sverige.<br /><br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt.<br /><br />Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57952627</guid><pubDate>Fri, 08 Dec 2023 15:59:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57952627/h_jtryk45_ikke_mere_snak_nu_skal_menneskerettighederne_i_spil.mp3" length="61356243" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>En vigtig egenskab ved menneskerettighederne er, at de stabiliserer vores samfund. Og de er en afgørende vigtig del af en international retsorden, som er til gavn for alle,” lyder det fra menneskerettigheds-veteranen Morten Kjærum.

Men det kræver at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En vigtig egenskab ved menneskerettighederne er, at de stabiliserer vores samfund. Og de er en afgørende vigtig del af en international retsorden, som er til gavn for alle,” lyder det fra menneskerettigheds-veteranen Morten Kjærum.<br /><br />Men det kræver at vi for alvor implementerer menneskerettighederne, ikke bare i vores love, men i praksis, siger han.<br /><br /><b>Gæst:</b> Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder i Lund i Sverige.<br /><br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt.<br /><br />Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1533</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fattige lande bør have indflydelse på dansk udviklingsstrategi – med professor Anne Mette Kjær</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fattige-lande-bor-have-indflydelse-pa-dansk-udviklingsstrategi-med-professor-anne-mette-kjaer--57874294</link><description><![CDATA[Hvis man er i øjenhøjde, ja så taler man sammen og lytter seriøst til hinanden. Så kan det være, at man bliver nødt til at give køb på nogle af sine største ønsker og krav for også at give plads til andres prioriteter.<br /><br />Overført til forholdet mellem Danmark og samarbejdspartnere i især Afrika, som regeringen gerne vil have styrket alliancen med, betyder det, at de skal have større indflydelse på, hvad de danske prioriteter i deres land er. Danmarks samarbejdspartnere skal faktisk have indflydelse på den danske udviklingspolitiske strategi, lyder det fra professor Anne Mette Kjær fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.<br /><br />Brugen af de danske udviklingsmidler bliver yderligere kompliceret af, at de tre danske ministre – statsministeren, udenrigsministeren og udviklings- og globalt klimaministeren – synes at have hver deres præferencer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne Mette Kjær, professor i statskundskab, Aarhus Universitet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt.<br /><br />Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57874294</guid><pubDate>Fri, 01 Dec 2023 10:02:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57874294/h_jtryk_44_hvis_man_er_i_jenh_jde_kan_ingen_bestemme_alt.mp3" length="59285255" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Hvis man er i øjenhøjde, ja så taler man sammen og lytter seriøst til hinanden. Så kan det være, at man bliver nødt til at give køb på nogle af sine største ønsker og krav for også at give plads til andres prioriteter.

Overført til forholdet mellem...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvis man er i øjenhøjde, ja så taler man sammen og lytter seriøst til hinanden. Så kan det være, at man bliver nødt til at give køb på nogle af sine største ønsker og krav for også at give plads til andres prioriteter.<br /><br />Overført til forholdet mellem Danmark og samarbejdspartnere i især Afrika, som regeringen gerne vil have styrket alliancen med, betyder det, at de skal have større indflydelse på, hvad de danske prioriteter i deres land er. Danmarks samarbejdspartnere skal faktisk have indflydelse på den danske udviklingspolitiske strategi, lyder det fra professor Anne Mette Kjær fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.<br /><br />Brugen af de danske udviklingsmidler bliver yderligere kompliceret af, at de tre danske ministre – statsministeren, udenrigsministeren og udviklings- og globalt klimaministeren – synes at have hver deres præferencer.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne Mette Kjær, professor i statskundskab, Aarhus Universitet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt.<br /><br />Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1481</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmark skal være med til at vælge FN’s næste generalsekretær - med Mogens Lykketoft</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmark-skal-vaere-med-til-at-vaelge-fn-s-naeste-generalsekretaer-med-mogens-lykketoft--57794438</link><description><![CDATA[Danmark skal være med til at træffe en af de allervigtigste beslutninger for hele FN-systemet, nemlig udvælgelsen af en ny generalsekretær. For alt tyder på, at Danmark sidder i Sikkerhedsrådet, når Antonio Guterres afløser skal findes.<br /><br />Ved udnævnelsen af Guterres i 2016 blev der imidlertid lavet grundlæggende om på hele valgprocessen, kandidaterne blev offenligt kendt, der var tv-transmitterede høringer med dem – ikke mindst på grund af den danske formand for FN’s Generalforsamling det år, Mogens Lykketoft, som er gæst i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst: </b>Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN's Generalforsamling 2015-2016.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. <br /><br />Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57794438</guid><pubDate>Fri, 24 Nov 2023 10:33:42 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57794438/h_jtryk43_danmark_skal_v_re_med_til_at_v_lge_fn_s_n_ste_generalsekret_r.mp3" length="64835753" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Danmark skal være med til at træffe en af de allervigtigste beslutninger for hele FN-systemet, nemlig udvælgelsen af en ny generalsekretær. For alt tyder på, at Danmark sidder i Sikkerhedsrådet, når Antonio Guterres afløser skal findes.

Ved...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danmark skal være med til at træffe en af de allervigtigste beslutninger for hele FN-systemet, nemlig udvælgelsen af en ny generalsekretær. For alt tyder på, at Danmark sidder i Sikkerhedsrådet, når Antonio Guterres afløser skal findes.<br /><br />Ved udnævnelsen af Guterres i 2016 blev der imidlertid lavet grundlæggende om på hele valgprocessen, kandidaterne blev offenligt kendt, der var tv-transmitterede høringer med dem – ikke mindst på grund af den danske formand for FN’s Generalforsamling det år, Mogens Lykketoft, som er gæst i denne episode af Højtryk.<br /><br /><b>Gæst: </b>Mogens Lykketoft, tidligere udenrigsminister og formand for FN's Generalforsamling 2015-2016.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. <br /><br />Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1620</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Militærkup kan ligne den mindst ringe løsning - med Stig Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/militaerkup-kan-ligne-den-mindst-ringe-losning-med-stig-jensen--57680556</link><description><![CDATA[Selv den bedste plan kan tage så lang tid at gennemføre, at befolkningerne mister tålmodigheden. Men det er nu ikke typisk for et afrikansk land, hvor militæret har taget magten, at det var en mønsterregering, der mistede den. Tværtimod er mange af de regeringer, der er blevet kuppet, elendige. Globalnyts Laurits Holdt tager i Højtryk igen fat på den bølge af kup, der har ramt det afrikanske kontinent. Det gør han sammen med lektor Stig Jensen fra Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57680556</guid><pubDate>Fri, 17 Nov 2023 13:08:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57680556/h_jtryk42_milit_rkup_kan_ligne_den_mindst_ringe_l_sning.mp3" length="61674937" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Selv den bedste plan kan tage så lang tid at gennemføre, at befolkningerne mister tålmodigheden. Men det er nu ikke typisk for et afrikansk land, hvor militæret har taget magten, at det var en mønsterregering, der mistede den. Tværtimod er mange af de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Selv den bedste plan kan tage så lang tid at gennemføre, at befolkningerne mister tålmodigheden. Men det er nu ikke typisk for et afrikansk land, hvor militæret har taget magten, at det var en mønsterregering, der mistede den. Tværtimod er mange af de regeringer, der er blevet kuppet, elendige. Globalnyts Laurits Holdt tager i Højtryk igen fat på den bølge af kup, der har ramt det afrikanske kontinent. Det gør han sammen med lektor Stig Jensen fra Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet.]]></itunes:summary><itunes:duration>1541</itunes:duration><itunes:keywords>afrika,demokrati,europa,militærkup</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Der er mad nok, men flere der sulter</title><link>https://www.spreaker.com/episode/der-er-mad-nok-men-flere-der-sulter--57588718</link><description><![CDATA[Antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget støt de senere år. Og verdens ambulancetjeneste på fødevareområdet, nemlig Verdensfødevareprogrammet, skærer gang på gang i nødrationerne.<br /><br /><b>Gæst: </b>Rasmus Egendal, direktør for fundraising og partnerskaber i Verdensfødevareprogrammet, WFP.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57588718</guid><pubDate>Fri, 10 Nov 2023 12:34:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57588718/h_jtryk41_der_er_mad_nok_men_flere_der_sulter.mp3" length="66963166" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget støt de senere år. Og verdens ambulancetjeneste på fødevareområdet, nemlig Verdensfødevareprogrammet, skærer gang på gang i nødrationerne.

Gæst: Rasmus Egendal, direktør for fundraising og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Antallet af mennesker, der sulter i verden, er steget støt de senere år. Og verdens ambulancetjeneste på fødevareområdet, nemlig Verdensfødevareprogrammet, skærer gang på gang i nødrationerne.<br /><br /><b>Gæst: </b>Rasmus Egendal, direktør for fundraising og partnerskaber i Verdensfødevareprogrammet, WFP.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1673</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvorfor støtter folk militærkup?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvorfor-stotter-folk-militaerkup--57497151</link><description><![CDATA[Der har været en serie af militærkup i Vestafrika, som typisk har haft en vis opbakning i befolkningerne. Hvordan kan det være? Det har FN’s Udviklingsprogram, UNDP, spurgt borgerne i fem kuppede lande om.<br /><br /><b>Gæst:</b> Henrik Fredborg Larsen, direktør for UNDP i Norden. <br /><br /><b>Om Højtryk</b><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57497151</guid><pubDate>Fri, 03 Nov 2023 10:32:39 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57497151/h_jtryk40_hvorfor_st_tter_folk_milit_rkup.mp3" length="48503998" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der har været en serie af militærkup i Vestafrika, som typisk har haft en vis opbakning i befolkningerne. Hvordan kan det være? Det har FN’s Udviklingsprogram, UNDP, spurgt borgerne i fem kuppede lande om.

Gæst: Henrik Fredborg Larsen, direktør for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der har været en serie af militærkup i Vestafrika, som typisk har haft en vis opbakning i befolkningerne. Hvordan kan det være? Det har FN’s Udviklingsprogram, UNDP, spurgt borgerne i fem kuppede lande om.<br /><br /><b>Gæst:</b> Henrik Fredborg Larsen, direktør for UNDP i Norden. <br /><br /><b>Om Højtryk</b><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1211</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad skal vi med udviklingsbistand? - med Lars Engberg-Pedersen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-skal-vi-med-udviklingsbistand-med-lars-engberg-pedersen--57410703</link><description><![CDATA[Hvis man vil bruge udviklingsbistand klogt, skal man tænke langsigtet. Men det gør vi i mindre og mindre grad, lyder det fra en de fremmeste forskere på området, seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS. Sammen med ham holder Højtryk i denne uge luppen over Danmarks udviklingsbistand.<br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br />Denne episode af Højtryk er produceret af Anna Regine Irgens Bromann og Laurits Holdt.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://www.globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57410703</guid><pubDate>Fri, 27 Oct 2023 15:57:59 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57410703/podcast_27_okt.mp3" length="23229379" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Hvis man vil bruge udviklingsbistand klogt, skal man tænke langsigtet. Men det gør vi i mindre og mindre grad, lyder det fra en de fremmeste forskere på området, seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS. Sammen med ham holder Højtryk i denne uge...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvis man vil bruge udviklingsbistand klogt, skal man tænke langsigtet. Men det gør vi i mindre og mindre grad, lyder det fra en de fremmeste forskere på området, seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra DIIS. Sammen med ham holder Højtryk i denne uge luppen over Danmarks udviklingsbistand.<br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.<br /><br />Denne episode af Højtryk er produceret af Anna Regine Irgens Bromann og Laurits Holdt.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://www.globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></itunes:summary><itunes:duration>1448</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>I enhver katastrofe er der en åbning – med Ole Wæver</title><link>https://www.spreaker.com/episode/i-enhver-katastrofe-er-der-en-abning-med-ole-waever--57320969</link><description><![CDATA[I enhver katastrofe åbner der sig nye muligheder. Det er også tilfældet i krigen mellem Israel og Hamas, som professor Ole Wæver betegner som en dødsspiral. I denne udgave af Højtryk giver han et bud på, hvor og hvordan man måske kan finde en vej fremad, som kunne være til gavn for alle parter.<br /><br /><b>Gæst: </b>Ole Wæver.<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57320969</guid><pubDate>Fri, 20 Oct 2023 14:41:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57320969/h_jtryk_38_i_enhver_katastrofe_er_der_en_bning.mp3" length="68147035" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I enhver katastrofe åbner der sig nye muligheder. Det er også tilfældet i krigen mellem Israel og Hamas, som professor Ole Wæver betegner som en dødsspiral. I denne udgave af Højtryk giver han et bud på, hvor og hvordan man måske kan finde en vej...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I enhver katastrofe åbner der sig nye muligheder. Det er også tilfældet i krigen mellem Israel og Hamas, som professor Ole Wæver betegner som en dødsspiral. I denne udgave af Højtryk giver han et bud på, hvor og hvordan man måske kan finde en vej fremad, som kunne være til gavn for alle parter.<br /><br /><b>Gæst: </b>Ole Wæver.<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1703</itunes:duration><itunes:keywords>fn,fredsopbygning,israel,konfliktløsning,mellemøst,palæstina</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad sker der, hvis vi ikke når Verdensmålene? - med Jens Wandel</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-sker-der-hvis-vi-ikke-nar-verdensmalene-med-jens-wandel--57221306</link><description><![CDATA[Der er intet, der tyder på, at FN’s 193 medlemslande når Verdensmålene. Det viste topmødet om netop Verdensmålene ved åbningen af FN’s Generalforsamling i sidste måned. Der vil ikke blive sat mange flueben på listen over 17 af de allerstørste udfordringer, når vi når deadline i 2030. Og hvad så? <br /><br />Det spørger vi ugens gæst, Jens Wandel, om. Han er (blandt meget andet) tidligere undergeneralsekretær i FN, og har fortsat fingeren godt på pulsen i forhold til FN. <br /><br /><b>Gæst:</b> Jens Wandel<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57221306</guid><pubDate>Fri, 13 Oct 2023 08:45:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57221306/h_jtryk37_hvad_sker_der_hvis_vi_ikke_na_r_verdensma_lene.mp3" length="64835753" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der er intet, der tyder på, at FN’s 193 medlemslande når Verdensmålene. Det viste topmødet om netop Verdensmålene ved åbningen af FN’s Generalforsamling i sidste måned. Der vil ikke blive sat mange flueben på listen over 17 af de allerstørste...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er intet, der tyder på, at FN’s 193 medlemslande når Verdensmålene. Det viste topmødet om netop Verdensmålene ved åbningen af FN’s Generalforsamling i sidste måned. Der vil ikke blive sat mange flueben på listen over 17 af de allerstørste udfordringer, når vi når deadline i 2030. Og hvad så? <br /><br />Det spørger vi ugens gæst, Jens Wandel, om. Han er (blandt meget andet) tidligere undergeneralsekretær i FN, og har fortsat fingeren godt på pulsen i forhold til FN. <br /><br /><b>Gæst:</b> Jens Wandel<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1620</itunes:duration><itunes:keywords>fn,klima,sdg,verdensmål</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er vi vaccineret mod empati?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-vi-vaccineret-mod-empati--57115409</link><description><![CDATA[Her i oktober 2023 er det 10 år siden et skib med flere end 500 mennesker ombord gik ned ud for den italienske ø Lampedusa i Middelhavet. Mindst 360 flygtninge og migranter druknede. <br /><br />Paven, FN’s generalsekretær og blandt mange, mange andre Italiens ministerpræsident reagerede med bønner og opfordringer til, at det ikke skulle ske igen. <br /><br />Men siden da er det sket utallige gange, og det er som om dødsfald på Middelhavet og andre migrantruter ikke længere får os op af stolene. <br /><br />Er vi efterhånden blevet gennemvaccineret mod empati? Det spørger vi i denne uge to gæster om. <br /><br />Gæsterne er: <br /><b>Ninna Nyberg Sørensen</b>, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier og <b>Henrik Vigh</b>, professor, Institut for antropologi, Københavns Universitet. <br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/57115409</guid><pubDate>Fri, 06 Oct 2023 12:57:18 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57115409/h_jtryk_36_er_vi_vaccineret_mod_empati.mp3" length="72648455" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Her i oktober 2023 er det 10 år siden et skib med flere end 500 mennesker ombord gik ned ud for den italienske ø Lampedusa i Middelhavet. Mindst 360 flygtninge og migranter druknede. 

Paven, FN’s generalsekretær og blandt mange, mange andre Italiens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Her i oktober 2023 er det 10 år siden et skib med flere end 500 mennesker ombord gik ned ud for den italienske ø Lampedusa i Middelhavet. Mindst 360 flygtninge og migranter druknede. <br /><br />Paven, FN’s generalsekretær og blandt mange, mange andre Italiens ministerpræsident reagerede med bønner og opfordringer til, at det ikke skulle ske igen. <br /><br />Men siden da er det sket utallige gange, og det er som om dødsfald på Middelhavet og andre migrantruter ikke længere får os op af stolene. <br /><br />Er vi efterhånden blevet gennemvaccineret mod empati? Det spørger vi i denne uge to gæster om. <br /><br />Gæsterne er: <br /><b>Ninna Nyberg Sørensen</b>, seniorforsker ved DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier og <b>Henrik Vigh</b>, professor, Institut for antropologi, Københavns Universitet. <br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1815</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sudanesernes mageløse hjælpeindsats midt i rædslen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sudanesernes-magelose-hjaelpeindsats-midt-i-raedslen--56943516</link><description><![CDATA[I over fem måneder har kampene i Sudan gjort livet til et helvede for befolkningen. Magtkampen mellem landets to stærke mænd, og dermed mellem regeringshæren og den halvofficielle milits Rapid Support Forces er voldsom og spreder sig over stadigt større dele af landet. Men midt i rædslerne tegner sig et billede af, hvad borgere kan gøre for at hjælpe sig selv. Det er først og fremmest Sudans tidligere modstandsbevægelse, der er trådt i karakter.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56943516</guid><pubDate>Fri, 29 Sep 2023 05:00:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56943516/h_jtryk_35_sudanesernes_magel_se_hj_lpeindsats_midt_i_r_dslen.mp3" length="68607835" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I over fem måneder har kampene i Sudan gjort livet til et helvede for befolkningen. Magtkampen mellem landets to stærke mænd, og dermed mellem regeringshæren og den halvofficielle milits Rapid Support Forces er voldsom og spreder sig over stadigt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I over fem måneder har kampene i Sudan gjort livet til et helvede for befolkningen. Magtkampen mellem landets to stærke mænd, og dermed mellem regeringshæren og den halvofficielle milits Rapid Support Forces er voldsom og spreder sig over stadigt større dele af landet. Men midt i rædslerne tegner sig et billede af, hvad borgere kan gøre for at hjælpe sig selv. Det er først og fremmest Sudans tidligere modstandsbevægelse, der er trådt i karakter.]]></itunes:summary><itunes:duration>1714</itunes:duration><itunes:keywords>aktivist,bevægelse,folkelig,konflikt,rsf,sudan,survival,wagner</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>På lige fod med Afrika? Med lektor Stig Jensen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pa-lige-fod-med-afrika-med-lektor-stig-jensen--56894507</link><description><![CDATA[Danmark og mange andre vestlige lande vil være på lige fod med de afrikanske lande. Vi skal lytte mere og moralisere mindre. Men det er svært, når man som politiker er udstyret med to små ører og en stor mund.<br /><br />Dagens gæst: Lektor Stig Jensen fra Københavns Universitet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt.</a><br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56894507</guid><pubDate>Fri, 22 Sep 2023 12:07:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56894507/h_jtryk_34_p_lige_fod_med_afrika.mp3" length="54460962" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Danmark og mange andre vestlige lande vil være på lige fod med de afrikanske lande. Vi skal lytte mere og moralisere mindre. Men det er svært, når man som politiker er udstyret med to små ører og en stor mund.

Dagens gæst: Lektor Stig Jensen fra...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danmark og mange andre vestlige lande vil være på lige fod med de afrikanske lande. Vi skal lytte mere og moralisere mindre. Men det er svært, når man som politiker er udstyret med to små ører og en stor mund.<br /><br />Dagens gæst: Lektor Stig Jensen fra Københavns Universitet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt.</a><br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1360</itunes:duration><itunes:keywords>africa,cooperation</itunes:keywords><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Slankekuren, der blev til spiseforstyrrelse i Udenrigsministeriet - med professor Martin Marcussen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/slankekuren-der-blev-til-spiseforstyrrelse-i-udenrigsministeriet-med-professor-martin-marcussen--56808592</link><description><![CDATA[I mere end tyve år er der blevet ’skåret fedt fra’ i Udenrigsministeriet. Men da alt fedtet var væk blev man ved med at skære, og så røg der fingre, tæer, arme, ben og så videre. Billedligt talt naturligvis. Og det er det billede professor Martin Marcussen, Københavns Universitet, har med i Højtryk i denne uge.<br /><br />Han forklarer, hvad der er sket i Udenrigsministeriet i de seneste 20 år og kommer med forklaringer på, hvordan det kunne komme hertil. Og så har han naturligvis også nogle ideer til, hvad alle de ekstra penge skal bruges til.<br /><br /><b>Gæst: </b>Martin Marcussen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt.</a><br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56808592</guid><pubDate>Fri, 15 Sep 2023 09:37:06 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56808592/h_jtryk_33_slankekuren_der_blev_til_spiseforstyrrelse_i_udenrigsministeriet.mp3" length="62321729" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I mere end tyve år er der blevet ’skåret fedt fra’ i Udenrigsministeriet. Men da alt fedtet var væk blev man ved med at skære, og så røg der fingre, tæer, arme, ben og så videre. Billedligt talt naturligvis. Og det er det billede professor Martin...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I mere end tyve år er der blevet ’skåret fedt fra’ i Udenrigsministeriet. Men da alt fedtet var væk blev man ved med at skære, og så røg der fingre, tæer, arme, ben og så videre. Billedligt talt naturligvis. Og det er det billede professor Martin Marcussen, Københavns Universitet, har med i Højtryk i denne uge.<br /><br />Han forklarer, hvad der er sket i Udenrigsministeriet i de seneste 20 år og kommer med forklaringer på, hvordan det kunne komme hertil. Og så har han naturligvis også nogle ideer til, hvad alle de ekstra penge skal bruges til.<br /><br /><b>Gæst: </b>Martin Marcussen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt.</a><br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1557</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kvinder skal kunne stå op i stormvejr</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kvinder-skal-kunne-sta-op-i-stormvejr--56734266</link><description><![CDATA[Gæst: Ulla Mueller, chef for UNFPA's nordiske kontor.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://www.globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56734266</guid><pubDate>Fri, 08 Sep 2023 11:37:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56734266/h_jtryk_32_kvinder_skal_kunne_sta_op_i_stormvejr.mp3" length="65233860" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæst: Ulla Mueller, chef for UNFPA's nordiske kontor.

Højtryk udgives af https://www.globalnyt.dk 

Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på https://globalnyt.dk og https://globalnyt.dk</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gæst: Ulla Mueller, chef for UNFPA's nordiske kontor.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://www.globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1630</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kommer rohingyaerne nogensinde hjem til Myanmar? - med Helene Maria Kyed, DIIS</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kommer-rohingyaerne-nogensinde-hjem-til-myanmar-med-helene-maria-kyed-diis--56660650</link><description><![CDATA[Siden Myanmars militær tog magten i 2021, er antallet af væbnede oprørsgrupper eksploderet, og store dele af landet er uden for styrets magt samtidig med, at landet befinder sig i en dyb humanitær krise. Men der er også demokratiske lyspunkter i mørket.<br /><br />Det fortæller Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.<br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56660650</guid><pubDate>Fri, 01 Sep 2023 14:00:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56660650/h_jtryk_31_kommer_rohingyaerne_nogensinde_hjem_til_myanmar.mp3" length="71174104" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Siden Myanmars militær tog magten i 2021, er antallet af væbnede oprørsgrupper eksploderet, og store dele af landet er uden for styrets magt samtidig med, at landet befinder sig i en dyb humanitær krise. Men der er også demokratiske lyspunkter i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Siden Myanmars militær tog magten i 2021, er antallet af væbnede oprørsgrupper eksploderet, og store dele af landet er uden for styrets magt samtidig med, at landet befinder sig i en dyb humanitær krise. Men der er også demokratiske lyspunkter i mørket.<br /><br />Det fortæller Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.<br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1778</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>En nødhjælpspakke for et fingeraftryk</title><link>https://www.spreaker.com/episode/en-nodhjaelpspakke-for-et-fingeraftryk--56587840</link><description><![CDATA[I denne uges udgave af Højtryk har vi besøg af Katja Lindskov Jacobsen. Hun har i årevis forsket i den humanitære sektors håndtering af biometrisk data, som netop fingeraftryk og irisscaninger. Og for nyligt udgivet en artikel om netop det emne i samarbejde med Belkis Wille fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch “<a href="https://www.adalovelaceinstitute.org/blog/data-most-vulnerable-people-least-protected/?fbclid=IwAR2oGD0YlYp9f74YyQX5JDBmlXGxmaWMJ3QgGWAY4Qc1mBpEx8Es6qHYIfw" target="_blank" rel="noreferrer noopener">The data of the most vulnerable people is the least protected.</a>”<br /><br /><b>Gæst:</b> Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a><br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56587840</guid><pubDate>Fri, 25 Aug 2023 09:45:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56587840/h_jtryk_30_en_n_dhj_lpspakke_for_et_fingeraftryk.mp3" length="58031378" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I denne uges udgave af Højtryk har vi besøg af Katja Lindskov Jacobsen. Hun har i årevis forsket i den humanitære sektors håndtering af biometrisk data, som netop fingeraftryk og irisscaninger. Og for nyligt udgivet en artikel om netop det emne i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne uges udgave af Højtryk har vi besøg af Katja Lindskov Jacobsen. Hun har i årevis forsket i den humanitære sektors håndtering af biometrisk data, som netop fingeraftryk og irisscaninger. Og for nyligt udgivet en artikel om netop det emne i samarbejde med Belkis Wille fra menneskeretsorganisationen Human Rights Watch “<a href="https://www.adalovelaceinstitute.org/blog/data-most-vulnerable-people-least-protected/?fbclid=IwAR2oGD0YlYp9f74YyQX5JDBmlXGxmaWMJ3QgGWAY4Qc1mBpEx8Es6qHYIfw" target="_blank" rel="noreferrer noopener">The data of the most vulnerable people is the least protected.</a>”<br /><br /><b>Gæst:</b> Katja Lindskov Jacobsen, seniorforsker ved Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a><br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1450</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>I Niger ligger nøglen til kupmagernes succes i ørkenen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/i-niger-ligger-noglen-til-kupmagernes-succes-i-orkenen--56512651</link><description><![CDATA[Da Nigers militær i slutningen af juli tog magten og satte præsidenten i husarrest, sluttede landet sig til en voksende gruppe vestafrikanske lande med militærstyre. Kuppet har udløst skarpe reaktioner fra den vestafrikanske sammenslutning ECOWAS.<br /><br />Der lød også kraftig kritik fra Vesten, som har stærke interesser i landet, der er blandt verdens allerfattigste. <br /><br />For USA er det især militære interesser, og amerikanerne har tre dronebaser i landet, hvorfra de kan nå ind i Libyen, Mali og det nordlige Nigeria, hvor USA på forskellige måder bekæmper grupper som Islamisk Stat og Al-Qaeda. <br /><br />For EU's vedkommende handler det om migration, for Niger er et knudepunkt for afrikanske migranters vej mod Middelhavets kyst, hvorfra de forsøger at krydse over til Europa, forklarer Hans Lucht, der siden 2010 løbende har besøgt Niger og i særdeleshed byen Agadez mange gange som led i sit feltarbejde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Hans Lucht, antropolog og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han er sektionsleder for Migration og Global orden. <br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. (Evt. I denne episode medvirker NN). Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56512651</guid><pubDate>Fri, 18 Aug 2023 14:03:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56512651/s03e02_i_niger_ligger_n_glen_til_kupmagernes_succes_i_rkenen.mp3" length="63064651" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Da Nigers militær i slutningen af juli tog magten og satte præsidenten i husarrest, sluttede landet sig til en voksende gruppe vestafrikanske lande med militærstyre. Kuppet har udløst skarpe reaktioner fra den vestafrikanske sammenslutning ECOWAS....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Da Nigers militær i slutningen af juli tog magten og satte præsidenten i husarrest, sluttede landet sig til en voksende gruppe vestafrikanske lande med militærstyre. Kuppet har udløst skarpe reaktioner fra den vestafrikanske sammenslutning ECOWAS.<br /><br />Der lød også kraftig kritik fra Vesten, som har stærke interesser i landet, der er blandt verdens allerfattigste. <br /><br />For USA er det især militære interesser, og amerikanerne har tre dronebaser i landet, hvorfra de kan nå ind i Libyen, Mali og det nordlige Nigeria, hvor USA på forskellige måder bekæmper grupper som Islamisk Stat og Al-Qaeda. <br /><br />For EU's vedkommende handler det om migration, for Niger er et knudepunkt for afrikanske migranters vej mod Middelhavets kyst, hvorfra de forsøger at krydse over til Europa, forklarer Hans Lucht, der siden 2010 løbende har besøgt Niger og i særdeleshed byen Agadez mange gange som led i sit feltarbejde.<br /><br /><b>Gæst:</b> Hans Lucht, antropolog og seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han er sektionsleder for Migration og Global orden. <br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (<a href="http://www.globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">www.globalnyt.dk</a>) <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. (Evt. I denne episode medvirker NN). Vi kan kontaktes på <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1575</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Når havet tager dit hjemland – med Morten Michelsen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-havet-tager-dit-hjemland-med-morten-michelsen--56440065</link><description><![CDATA[Hvad sker der med en stat og dens befolknings muligheder og rettigheder, når landet forsvinder under havets overflade? Det er er sørgeligt aktuelle spørgsmål, som kan blive aktuelt inden for en eller to generationer. <br /><br />Når det sker, vil det være fordi klimaforandringerne har fået havet til at oversvømme en eller flere af de stillehavsnationer, som kun hæver sig ganske lidt over havets overflade. Først i rækken står Kiribati, Tuvalu og Marshall-øerne.<br /><br /><b>Gæst: </b>Morten Michelsen, jurist i FNs interne system og visiting fellow ved Columbia University, er med til at finde svar på spørgsmålene.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/56440065</guid><pubDate>Fri, 11 Aug 2023 13:41:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56440065/h_jtryk_28_na_r_havet_tager_dit_hjemland.mp3" length="71799998" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad sker der med en stat og dens befolknings muligheder og rettigheder, når landet forsvinder under havets overflade? Det er er sørgeligt aktuelle spørgsmål, som kan blive aktuelt inden for en eller to generationer. 

Når det sker, vil det være fordi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad sker der med en stat og dens befolknings muligheder og rettigheder, når landet forsvinder under havets overflade? Det er er sørgeligt aktuelle spørgsmål, som kan blive aktuelt inden for en eller to generationer. <br /><br />Når det sker, vil det være fordi klimaforandringerne har fået havet til at oversvømme en eller flere af de stillehavsnationer, som kun hæver sig ganske lidt over havets overflade. Først i rækken står Kiribati, Tuvalu og Marshall-øerne.<br /><br /><b>Gæst: </b>Morten Michelsen, jurist i FNs interne system og visiting fellow ved Columbia University, er med til at finde svar på spørgsmålene.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1794</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>3</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Morten Kjærum: Det handler om at begrænse magten</title><link>https://www.spreaker.com/episode/morten-kjaerum-det-handler-om-at-begraense-magten--55596393</link><description><![CDATA[Essensen af menneskerettigheder handler om at sætte grænser for magthavere. Derfor gør kampen for dem ondt på både dem, der har magten, og dem, der arbejder for rettighederne, lyder det fra menneskerettighedsveteranen Morten Kjærum.<br /><br /><b>Gæst:</b> Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder i Lund, Sverige og tidligere direktør for det danske Institut for Menneskerettigheder og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/55596393</guid><pubDate>Fri, 30 Jun 2023 12:21:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/55596393/h_jtryk27_morten_kj_rum_det_handler_om_at_begr_nse_magten.mp3" length="72019427" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Essensen af menneskerettigheder handler om at sætte grænser for magthavere. Derfor gør kampen for dem ondt på både dem, der har magten, og dem, der arbejder for rettighederne, lyder det fra menneskerettighedsveteranen Morten Kjærum.

Gæst: Morten...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Essensen af menneskerettigheder handler om at sætte grænser for magthavere. Derfor gør kampen for dem ondt på både dem, der har magten, og dem, der arbejder for rettighederne, lyder det fra menneskerettighedsveteranen Morten Kjærum.<br /><br /><b>Gæst:</b> Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder i Lund, Sverige og tidligere direktør for det danske Institut for Menneskerettigheder og EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1799</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>22</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sådan kan vi tage styringen med verdens fremtid</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sadan-kan-vi-tage-styringen-med-verdens-fremtid--54836670</link><description><![CDATA[Den danske tidligere FN-topdiplomat Michael Møller forsøger at kortslutte ’forældede politiske systemer’ ved at sætte videnskabsfolk, iværksættere og politikere sammen for at finde løsninger på de enorme udfordringer som for eksempel kunstig intelligens, autonome våben, hjerneimplantater giver os og på den ubalance der i adgangen til nye teknologier.<br /><br /><b>Gæst:</b> Michael Møller, tidligere undergeneralsekretær i FN og chef for den del af verdensorganisationens hovedkvarter, der ligger i Geneve.<br /><br />Han omtaler organisationens GESDAs årlige rapport Gesda.radar, <a href="https://radar.gesda.global/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">som kan findes her</a>.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/54836670</guid><pubDate>Fri, 23 Jun 2023 12:42:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54836670/h_jtryk26_har_vi_kontrol_over_vores_fremtid.mp3" length="65969468" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Den danske tidligere FN-topdiplomat Michael Møller forsøger at kortslutte ’forældede politiske systemer’ ved at sætte videnskabsfolk, iværksættere og politikere sammen for at finde løsninger på de enorme udfordringer som for eksempel kunstig...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den danske tidligere FN-topdiplomat Michael Møller forsøger at kortslutte ’forældede politiske systemer’ ved at sætte videnskabsfolk, iværksættere og politikere sammen for at finde løsninger på de enorme udfordringer som for eksempel kunstig intelligens, autonome våben, hjerneimplantater giver os og på den ubalance der i adgangen til nye teknologier.<br /><br /><b>Gæst:</b> Michael Møller, tidligere undergeneralsekretær i FN og chef for den del af verdensorganisationens hovedkvarter, der ligger i Geneve.<br /><br />Han omtaler organisationens GESDAs årlige rapport Gesda.radar, <a href="https://radar.gesda.global/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">som kan findes her</a>.<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>. <br /><br />Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1648</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>21</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad sker der dog i det fredelige Senegal?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-sker-der-dog-i-det-fredelige-senegal--54459541</link><description><![CDATA[De seneste måneders voldsomme uroligheder i det vestafrikanske land Senegal er ikke nødvendigvis et tegn på, at det er ved at blive mere ustabilt – ligesom det er tilfældet med en del andre lande i regionen. Urolighederne kan faktisk være et tegn på, at demokratiet lever, lyder det fra dansk Afrika-korrespondent.<br /><br /><b>Gæst:</b> Gerd Kieffer-Døssing<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (www.globalnyt.dk) Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/54459541</guid><pubDate>Fri, 16 Jun 2023 14:21:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54459541/h_jtryk_25_hvad_sker_der_dog_i_det_fredelige_senegal.mp3" length="61807639" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>De seneste måneders voldsomme uroligheder i det vestafrikanske land Senegal er ikke nødvendigvis et tegn på, at det er ved at blive mere ustabilt – ligesom det er tilfældet med en del andre lande i regionen. Urolighederne kan faktisk være et tegn på,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De seneste måneders voldsomme uroligheder i det vestafrikanske land Senegal er ikke nødvendigvis et tegn på, at det er ved at blive mere ustabilt – ligesom det er tilfældet med en del andre lande i regionen. Urolighederne kan faktisk være et tegn på, at demokratiet lever, lyder det fra dansk Afrika-korrespondent.<br /><br /><b>Gæst:</b> Gerd Kieffer-Døssing<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (www.globalnyt.dk) Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1544</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>20</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Håb og fortvivlelse i Sudan</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hab-og-fortvivlelse-i-sudan--54150168</link><description><![CDATA[Det er Frankensteins monster, Sudans tidligere præsident Bashir fik skabt, da han bevæbnede Janjaweed-militsen i Darfur.<br /><br />Militsen skulle danne modvægt til hans hær, som var ved at blive stærkere end godt var i herskerens øjne. Og så skulle den skabe mere plads til arabiske befolkningsgrupper ved at drive andre ud af Darfur.<br />I dag er militsen blevet transformeret til den halvofficielle styrke RSF, der siges at tælle omkring 100.000 soldater med kamptræning fra Yemen. Den har taget kontrol over store dele af hovedstaden Khartoum, som er blevet til et helvede at leve i på grund af kampe mellem RSF og hæren.<br /><br />I denne uge har vi vendt blikket mod Sudan for at høre om risikoen for at det bliver meget værre, og håbet om, at det kan blive bedre.<br /><b></b><br /><b>Gæst: </b>Mathilde Kaalund-Jørgensen, phd-studerende ved statskundskab på Københavns Universitet<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (www.globalnyt.dk) Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/54150168</guid><pubDate>Fri, 09 Jun 2023 11:17:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54150168/h_jtryk24_ha_b_og_fortvivlelse_i_sudan.mp3" length="67183639" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det er Frankensteins monster, Sudans tidligere præsident Bashir fik skabt, da han bevæbnede Janjaweed-militsen i Darfur.

Militsen skulle danne modvægt til hans hær, som var ved at blive stærkere end godt var i herskerens øjne. Og så skulle den skabe...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er Frankensteins monster, Sudans tidligere præsident Bashir fik skabt, da han bevæbnede Janjaweed-militsen i Darfur.<br /><br />Militsen skulle danne modvægt til hans hær, som var ved at blive stærkere end godt var i herskerens øjne. Og så skulle den skabe mere plads til arabiske befolkningsgrupper ved at drive andre ud af Darfur.<br />I dag er militsen blevet transformeret til den halvofficielle styrke RSF, der siges at tælle omkring 100.000 soldater med kamptræning fra Yemen. Den har taget kontrol over store dele af hovedstaden Khartoum, som er blevet til et helvede at leve i på grund af kampe mellem RSF og hæren.<br /><br />I denne uge har vi vendt blikket mod Sudan for at høre om risikoen for at det bliver meget værre, og håbet om, at det kan blive bedre.<br /><b></b><br /><b>Gæst: </b>Mathilde Kaalund-Jørgensen, phd-studerende ved statskundskab på Københavns Universitet<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt (www.globalnyt.dk) Højtryk produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Vi kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1678</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>19</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Beviser fra Ukraine spredes over hele Europa – med Frederik Harhoff</title><link>https://www.spreaker.com/episode/beviser-fra-ukraine-spredes-over-hele-europa-med-frederik-harhoff--54068646</link><description><![CDATA[<b>Gæst: </b>Frederik Harhoff.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen<br /><b></b><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/54068646</guid><pubDate>Thu, 01 Jun 2023 18:38:24 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54068646/h_jtryk23_beviser_fra_ukraine_spredes_over_hele_europa.mp3" length="71352782" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæst: Frederik Harhoff.

Værter: Kirsten Larsen

Højtryk udgives af https://globalnyt.dk/ og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[<b>Gæst: </b>Frederik Harhoff.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen<br /><b></b><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a> og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1783</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>18</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>En strategi for en ny verdensorden med professor Ole Wæver</title><link>https://www.spreaker.com/episode/en-strategi-for-en-ny-verdensorden-med-professor-ole-waever--53928446</link><description><![CDATA[Gæst: Ole Wæver<br /><br />Værter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53928446</guid><pubDate>Fri, 19 May 2023 11:06:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53928446/h_jtryk22_en_strategi_for_en_ny_verdensorden_ole_w_ver.mp3" length="84139198" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæst: Ole Wæver

Værter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gæst: Ole Wæver<br /><br />Værter: Kirsten Larsen og Laurits Holdt]]></itunes:summary><itunes:duration>2102</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>17</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Svindel og magtmisbrug i FN – er det nu også så udbredt?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/svindel-og-magtmisbrug-i-fn-er-det-nu-ogsa-sa-udbredt--53830365</link><description><![CDATA[I denne uges episode handler det om skandaler i FN-systemet, og vores gæst har været helt tæt på den skandale, som nok har kostet verdensorganisationendet det største tab i årtier - hvis ikke nogensinde. <br /><br />Da det sidste år stod klart, at den var helt gal i de allerøverste lag i UNOPS, som har hovedkvarter i København, var det ham, som blev ringet op fra generalsekretær Antonio Guterres kontor, og bedt om at få styr på butikken. <br /><br /><b>Gæst:</b> Jens Wandel, tidligere midlertidig chef for UNOPS og tidligere undergeneralsekretær i FN med ansvar for blandt andet Covid-19-fonden og generalsekretærens arbejde for at reformere FN-systemet.<br /><br />I dag er han selvvalgt pensionist – for tredje gang. Det har givet ham tid til at genoptage sit arbejde som formand for FN-forbundet. <br /><br /><b>Om Højtryk</b><br />Højtryk tilrettelægges og produceres af Kisten Larsen og Laurits Holdt, og det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som er udgiver. <br /><br />Vi vil gerne høre fra lytterne – ris, ros og spørgsmål kan sendes på mail til <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirtsen.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53830365</guid><pubDate>Fri, 12 May 2023 09:35:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53830365/s02e16_skandaler_i_fn.mp3" length="68209729" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I denne uges episode handler det om skandaler i FN-systemet, og vores gæst har været helt tæt på den skandale, som nok har kostet verdensorganisationendet det største tab i årtier - hvis ikke nogensinde. 

Da det sidste år stod klart, at den var helt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne uges episode handler det om skandaler i FN-systemet, og vores gæst har været helt tæt på den skandale, som nok har kostet verdensorganisationendet det største tab i årtier - hvis ikke nogensinde. <br /><br />Da det sidste år stod klart, at den var helt gal i de allerøverste lag i UNOPS, som har hovedkvarter i København, var det ham, som blev ringet op fra generalsekretær Antonio Guterres kontor, og bedt om at få styr på butikken. <br /><br /><b>Gæst:</b> Jens Wandel, tidligere midlertidig chef for UNOPS og tidligere undergeneralsekretær i FN med ansvar for blandt andet Covid-19-fonden og generalsekretærens arbejde for at reformere FN-systemet.<br /><br />I dag er han selvvalgt pensionist – for tredje gang. Det har givet ham tid til at genoptage sit arbejde som formand for FN-forbundet. <br /><br /><b>Om Højtryk</b><br />Højtryk tilrettelægges og produceres af Kisten Larsen og Laurits Holdt, og det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som er udgiver. <br /><br />Vi vil gerne høre fra lytterne – ris, ros og spørgsmål kan sendes på mail til <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirtsen.larsen@globalnyt.dk</a> og <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1704</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>16</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Dansk topleder: Folk i Syd er ved at være trætte af at høre på os</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dansk-topleder-folk-i-syd-er-ved-at-vaere-traette-af-at-hore-pa-os--53675946</link><description><![CDATA[Anne Birgitte Albrectsen har været leder af en af verdens helt store hjælpeorganisationer, og hun oplever ofte, at hendes partere fra landene, som organisationen forsøger at hjælpe, føler sig talt ned til. Der er brug for forandring, mener hun.<br /><br />Organisationerne, der arbejder for at nå Verdensmålene – både <i>on the ground</i> og som lobbyister – og dem, der samler ind til og uddeler nødhjælp til mennesker, der rammes af krig eller katastrofer, ja, de ledes som regel af hvide, relativt velstående mennesker fra det vi i mangel på bedre kalder Det globale nord, altså Europa og Nordamerika.<br /><br />”Det er organisationer, som måske ikke helt har internaliseret, hvor meget af forandringskraften ligger i Syd og i de individer og ledere, som er der. Så når vi taler om ledelse af hjælpeorganisationer, så kommer vi ikke udenom at tale om, hvem er det egentlig, der leder hvem.” <br /><br />Sådan siger Anne Birgitte Albrectsen, også kendt som AB, der blandt andet har været direktør for hjælpeorganisationen Plan International og arbejdet for FN, Udenrigsministeriet og senest været direktør for LEGO Fonden.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne Birgitte Albrectsen, forhenværende chef for Plan International, direktør i LEGO Fonden og meget andet.<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. <br /><br />Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53675946</guid><pubDate>Fri, 28 Apr 2023 12:07:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53675946/h_jtryk20_hj_lpeorganisationer.mp3" length="68905631" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Anne Birgitte Albrectsen har været leder af en af verdens helt store hjælpeorganisationer, og hun oplever ofte, at hendes partere fra landene, som organisationen forsøger at hjælpe, føler sig talt ned til. Der er brug for forandring, mener hun....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Anne Birgitte Albrectsen har været leder af en af verdens helt store hjælpeorganisationer, og hun oplever ofte, at hendes partere fra landene, som organisationen forsøger at hjælpe, føler sig talt ned til. Der er brug for forandring, mener hun.<br /><br />Organisationerne, der arbejder for at nå Verdensmålene – både <i>on the ground</i> og som lobbyister – og dem, der samler ind til og uddeler nødhjælp til mennesker, der rammes af krig eller katastrofer, ja, de ledes som regel af hvide, relativt velstående mennesker fra det vi i mangel på bedre kalder Det globale nord, altså Europa og Nordamerika.<br /><br />”Det er organisationer, som måske ikke helt har internaliseret, hvor meget af forandringskraften ligger i Syd og i de individer og ledere, som er der. Så når vi taler om ledelse af hjælpeorganisationer, så kommer vi ikke udenom at tale om, hvem er det egentlig, der leder hvem.” <br /><br />Sådan siger Anne Birgitte Albrectsen, også kendt som AB, der blandt andet har været direktør for hjælpeorganisationen Plan International og arbejdet for FN, Udenrigsministeriet og senest været direktør for LEGO Fonden.<br /><br /><b>Gæst:</b> Anne Birgitte Albrectsen, forhenværende chef for Plan International, direktør i LEGO Fonden og meget andet.<br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. <br /><br />Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1721</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>15</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Prøv at se det fra Afrikas side</title><link>https://www.spreaker.com/episode/prov-at-se-det-fra-afrikas-side--53603496</link><description><![CDATA[Gæsten er Birgitte Markussen, der er EU's ambassadør til Den Afrikanske Union. Fra sit kontor i Addis Ababa skal hun repræsentere det samlede EU overfor de 55 lande og territorier, der er medlem af Den Afrikanske Union.<br /><br />Siden 24. februar 2022 har blandt meget andet haft til opgave at prøve at få de afrikanske lande til at vælge side i krigen i Ukraine. Og det vil de færreste.<br /><br />Ugens vært er Kirsten Larsen, der også har redigeret.<br /><br />Højtryk bestyres af Kirsten larsen og Laurits Holdt og udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.<br /><br />Du kan kontakte os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53603496</guid><pubDate>Fri, 21 Apr 2023 11:06:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53603496/h_jtryk19_eu_ambassad_r_i_addis.mp3" length="64415704" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Gæsten er Birgitte Markussen, der er EU's ambassadør til Den Afrikanske Union. Fra sit kontor i Addis Ababa skal hun repræsentere det samlede EU overfor de 55 lande og territorier, der er medlem af Den Afrikanske Union.

Siden 24. februar 2022 har...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Gæsten er Birgitte Markussen, der er EU's ambassadør til Den Afrikanske Union. Fra sit kontor i Addis Ababa skal hun repræsentere det samlede EU overfor de 55 lande og territorier, der er medlem af Den Afrikanske Union.<br /><br />Siden 24. februar 2022 har blandt meget andet haft til opgave at prøve at få de afrikanske lande til at vælge side i krigen i Ukraine. Og det vil de færreste.<br /><br />Ugens vært er Kirsten Larsen, der også har redigeret.<br /><br />Højtryk bestyres af Kirsten larsen og Laurits Holdt og udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.<br /><br />Du kan kontakte os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk]]></itunes:summary><itunes:duration>1609</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>14</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvorfor kritiserer vi ikke for alvor Israels behandling af palæstinenserne?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvorfor-kritiserer-vi-ikke-for-alvor-israels-behandling-af-palaestinenserne--53534940</link><description><![CDATA[Hvorfor kritiserer vi ikke for alvor Israels behandling af palæstinenserne?<br /><br />Det er et af de centrale spørgsmål i denne uges episode af Højtryk, som er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.<br /><br />I denne uge har vi besøg af Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk institut for internationale studier, DIIS, som har beskæftiget sig med Mellemøsten i omkring 30 år. <br /><br />Han forklarer blandt andet begrunden for den mere eller mindre betingelsesløse støtte til Israel, som især USA men også EU-landene byder på. Og så fortæller han om, hvordan flere lande i Mellemøsten åbner sig mod Israel og i stigende grad ignorerer palæstinenserne, som bor i de israelsbesatte områder, og om hvordan Kinas indtog i Mellemøsten tilsammen er med til at mindske USA's relevans i regionen.<br /><br />I denne uge er det Kirsten Larsen, der interviewer. <br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53534940</guid><pubDate>Fri, 14 Apr 2023 12:05:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53534940/s02e13_hvorfor_kritiserer_vi_ikke_for_alvor_israels_behandling_af_pal_stinenserne.mp3" length="69906643" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Hvorfor kritiserer vi ikke for alvor Israels behandling af palæstinenserne?

Det er et af de centrale spørgsmål i denne uges episode af Højtryk, som er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvorfor kritiserer vi ikke for alvor Israels behandling af palæstinenserne?<br /><br />Det er et af de centrale spørgsmål i denne uges episode af Højtryk, som er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.<br /><br />I denne uge har vi besøg af Lars Erslev Andersen, seniorforsker på Dansk institut for internationale studier, DIIS, som har beskæftiget sig med Mellemøsten i omkring 30 år. <br /><br />Han forklarer blandt andet begrunden for den mere eller mindre betingelsesløse støtte til Israel, som især USA men også EU-landene byder på. Og så fortæller han om, hvordan flere lande i Mellemøsten åbner sig mod Israel og i stigende grad ignorerer palæstinenserne, som bor i de israelsbesatte områder, og om hvordan Kinas indtog i Mellemøsten tilsammen er med til at mindske USA's relevans i regionen.<br /><br />I denne uge er det Kirsten Larsen, der interviewer. <br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></itunes:summary><itunes:duration>1747</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>13</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvorfor er de sådan i Nordkorea?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvorfor-er-de-sadan-i-nordkorea--53402220</link><description><![CDATA[Denne uges gæst er Geir Helgesen, pensioneret forsker og tidligere leder af Nordisk institut for Asienstudier ved Københavns Universitet. Han er ikke meget for at blive kaldt ’ekspert’, så vi nøjes med at kalde ham en af de dansktalende (han er fra norge), som ved allermest om det mystiske og lukkede Nordkorea.<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53402220</guid><pubDate>Fri, 31 Mar 2023 14:13:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53402220/h_jtryk17_nordkorea.mp3" length="28562539" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Denne uges gæst er Geir Helgesen, pensioneret forsker og tidligere leder af Nordisk institut for Asienstudier ved Københavns Universitet. Han er ikke meget for at blive kaldt ’ekspert’, så vi nøjes med at kalde ham en af de dansktalende (han er fra...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Denne uges gæst er Geir Helgesen, pensioneret forsker og tidligere leder af Nordisk institut for Asienstudier ved Københavns Universitet. Han er ikke meget for at blive kaldt ’ekspert’, så vi nøjes med at kalde ham en af de dansktalende (han er fra norge), som ved allermest om det mystiske og lukkede Nordkorea.<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. Kontakt os på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></itunes:summary><itunes:duration>1782</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>12</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Når jorden brænder under fødderne</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-jorden-braender-under-fodderne--53332837</link><description><![CDATA[FN’s Klimapanel, IPCC, efterlader ikke megen tvivl. Verden har feber, og gennemsnitstemperaturen vil meget snart passere de 1,5 grader, som klimaforskerne har fortalt os, kan blive meget usundt at overskride. Det kan stadig undgås, men det er ikke sandsynligt, at feberen vil blive slået ned, synes vurderingen fra Klimapanelet at være.<br /><br />Det seneste opråb fra klimaeksperterne til denne verdens beslutningstagere følges af en genoplivet diskussion om, hvor mange migranter klimaforandringerne vil resultere i. Men der er intet, der tyder på, at klimaforandringer i sig selv sender flere mennesker på jagt efter et bedre liv, end alle mulige andre faktorer, som for eksempel de politiske tilstande lokalt og i hjemlandet, mulighed for uddannelse og adgang til et sundhedssystem, jordrettigheder og meget andet. Og så betyder det også meget, hvor gammel man er, hvilket køn, man har, hvordan ens venner og familie er, hvordan ens netværk er og så videre.<br /><br />Globalnyts og Højtryks Kirsten Larsen var tidligere på måneden i Etiopien, hvor hun deltog i en konference om klimaforandringer og migration. Så i denne uge er det Kirsten, som er ’gæst’.<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. De kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53332837</guid><pubDate>Sat, 25 Mar 2023 12:49:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53332837/s02e11_na_r_jorden_br_nder_under_f_dderne.mp3" length="53873729" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>FN’s Klimapanel, IPCC, efterlader ikke megen tvivl. Verden har feber, og gennemsnitstemperaturen vil meget snart passere de 1,5 grader, som klimaforskerne har fortalt os, kan blive meget usundt at overskride. Det kan stadig undgås, men det er ikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[FN’s Klimapanel, IPCC, efterlader ikke megen tvivl. Verden har feber, og gennemsnitstemperaturen vil meget snart passere de 1,5 grader, som klimaforskerne har fortalt os, kan blive meget usundt at overskride. Det kan stadig undgås, men det er ikke sandsynligt, at feberen vil blive slået ned, synes vurderingen fra Klimapanelet at være.<br /><br />Det seneste opråb fra klimaeksperterne til denne verdens beslutningstagere følges af en genoplivet diskussion om, hvor mange migranter klimaforandringerne vil resultere i. Men der er intet, der tyder på, at klimaforandringer i sig selv sender flere mennesker på jagt efter et bedre liv, end alle mulige andre faktorer, som for eksempel de politiske tilstande lokalt og i hjemlandet, mulighed for uddannelse og adgang til et sundhedssystem, jordrettigheder og meget andet. Og så betyder det også meget, hvor gammel man er, hvilket køn, man har, hvordan ens venner og familie er, hvordan ens netværk er og så videre.<br /><br />Globalnyts og Højtryks Kirsten Larsen var tidligere på måneden i Etiopien, hvor hun deltog i en konference om klimaforandringer og migration. Så i denne uge er det Kirsten, som er ’gæst’.<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. De kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></itunes:summary><itunes:duration>1346</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>11</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den svære sameksistens mellem humanitære organisationer og militæret</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-svaere-sameksistens-mellem-humanitaere-organisationer-og-militaeret--53235199</link><description><![CDATA[Efter krigen i Ukraine er forsvarets fokus nu på Europa, Arktis og især Rusland, og det handler mest om krudt, kugler og flere soldater. Men det er ikke længe siden, at det danske militær blev sendt på internationale opgaver, hvor det blandt andet skulle samarbejde med civile. Så her i overgangen fra det gamle til det nye ser vi i denne uges udgave af Højtryk på det engang så populære CIMIC – civilt-militært samarbejde.<br /><br />I denne uges episode af Højtryk har vi besøg af Henrik Laugesen, som er major i hæren, tidligere underviser og forsker på Forsvarsakademiet og med en ph.d-grad i Afrikastudier. Og så var han i ét år fra 2016 til 2017 leder af CIMIC-sektionen i den fredsbevarende FN-mission i Sydsudan.<br /><br />Gæst: Major Henrik Laugesen<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. De kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53235199</guid><pubDate>Fri, 17 Mar 2023 12:37:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53235199/h_jtryk_s02e10.mp3" length="69879476" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Efter krigen i Ukraine er forsvarets fokus nu på Europa, Arktis og især Rusland, og det handler mest om krudt, kugler og flere soldater. Men det er ikke længe siden, at det danske militær blev sendt på internationale opgaver, hvor det blandt andet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Efter krigen i Ukraine er forsvarets fokus nu på Europa, Arktis og især Rusland, og det handler mest om krudt, kugler og flere soldater. Men det er ikke længe siden, at det danske militær blev sendt på internationale opgaver, hvor det blandt andet skulle samarbejde med civile. Så her i overgangen fra det gamle til det nye ser vi i denne uges udgave af Højtryk på det engang så populære CIMIC – civilt-militært samarbejde.<br /><br />I denne uges episode af Højtryk har vi besøg af Henrik Laugesen, som er major i hæren, tidligere underviser og forsker på Forsvarsakademiet og med en ph.d-grad i Afrikastudier. Og så var han i ét år fra 2016 til 2017 leder af CIMIC-sektionen i den fredsbevarende FN-mission i Sydsudan.<br /><br />Gæst: Major Henrik Laugesen<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. De kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></itunes:summary><itunes:duration>1746</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>10</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Djibouti: Havnen hvor soldater fra Kina og USA går (næsten) side om side</title><link>https://www.spreaker.com/episode/djibouti-havnen-hvor-soldater-fra-kina-og-usa-gar-naesten-side-om-side--53158834</link><description><![CDATA[I denne uges episode af Højtryk har vi besøg af Jessica Larsen, seniorforsker på Dansk institut for internationale studier. Hun forsker i maritim sikkerhed og maritim infrastruktur. Det er blandt andet havne, og vi zoomer ind på 'havnestaten' Djibouti.<br /><br />Det lille Djibouti på Afrikas Horn har med sin geografiske placering og diplomatiske evner formået at blive et centrum for både kommerciel skibstrafik og militærbase for både Frankrig, USA, Kina, Italien og Japan.<br /><br />Gæst: Jessica Larsen, Dansk institut for internationale studier<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. De kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53158834</guid><pubDate>Fri, 10 Mar 2023 15:09:47 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53158834/h_jtryk14_djibouti.mp3" length="54897729" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I denne uges episode af Højtryk har vi besøg af Jessica Larsen, seniorforsker på Dansk institut for internationale studier. Hun forsker i maritim sikkerhed og maritim infrastruktur. Det er blandt andet havne, og vi zoomer ind på 'havnestaten'...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne uges episode af Højtryk har vi besøg af Jessica Larsen, seniorforsker på Dansk institut for internationale studier. Hun forsker i maritim sikkerhed og maritim infrastruktur. Det er blandt andet havne, og vi zoomer ind på 'havnestaten' Djibouti.<br /><br />Det lille Djibouti på Afrikas Horn har med sin geografiske placering og diplomatiske evner formået at blive et centrum for både kommerciel skibstrafik og militærbase for både Frankrig, USA, Kina, Italien og Japan.<br /><br />Gæst: Jessica Larsen, Dansk institut for internationale studier<br /><br />Højtryk er produceret af Kirsten Larsen og Laurits Holdt. De kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk<br /><br />Det er <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>, som udgiver Højtryk.]]></itunes:summary><itunes:duration>1371</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>9</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Myten om den kyniske menneskesmugler</title><link>https://www.spreaker.com/episode/myten-om-den-kyniske-menneskesmugler--53083416</link><description><![CDATA[Mange af os har hørt historien. Den om kyniske menneskesmugleres og menneskehandleres udnyttelse af unge kvinder, i dette tilfælde etiopiske kvinder, der bliver fragtet til lande som Saudi-Arabien og Emiraterne for der at være tvunget til at arbejde under slavelignende forhold for ussel løn og hyppige overgreb.<br /><br />Historien er rigtig. For alt for mange kvinder. <br /><br />Men det er ikke det gængse billede, det er snarere undtagelsen end reglen, fremgår det af et forskningsprojekt, som de seneste fire år har kigget på forholdet mellem klimaforandringer, mobilitet og regeringsførelse i Etiopien og Ghana.<br /><br />Kirsten Larsen tale med Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk institut for internationale studier, der er en af folkene bag forskningsprojektet.<br /><br />Ugens vært er Kirsten Larsen, og det er også hende, der har sat episoden sammen. <br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt. <br /><br />Du kan kontakte Højtryk ved at skrive til <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> eller <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/53083416</guid><pubDate>Fri, 03 Mar 2023 14:26:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53083416/h_jtryk13_addis_kvinder.mp3" length="57398170" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Mange af os har hørt historien. Den om kyniske menneskesmugleres og menneskehandleres udnyttelse af unge kvinder, i dette tilfælde etiopiske kvinder, der bliver fragtet til lande som Saudi-Arabien og Emiraterne for der at være tvunget til at arbejde...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mange af os har hørt historien. Den om kyniske menneskesmugleres og menneskehandleres udnyttelse af unge kvinder, i dette tilfælde etiopiske kvinder, der bliver fragtet til lande som Saudi-Arabien og Emiraterne for der at være tvunget til at arbejde under slavelignende forhold for ussel løn og hyppige overgreb.<br /><br />Historien er rigtig. For alt for mange kvinder. <br /><br />Men det er ikke det gængse billede, det er snarere undtagelsen end reglen, fremgår det af et forskningsprojekt, som de seneste fire år har kigget på forholdet mellem klimaforandringer, mobilitet og regeringsførelse i Etiopien og Ghana.<br /><br />Kirsten Larsen tale med Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk institut for internationale studier, der er en af folkene bag forskningsprojektet.<br /><br />Ugens vært er Kirsten Larsen, og det er også hende, der har sat episoden sammen. <br /><br />Højtryk udgives af Globalnyt. <br /><br />Du kan kontakte Højtryk ved at skrive til <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> eller <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1434</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>8</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nigerias politikere sidder i herreværelset</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nigerias-politikere-sidder-i-herrevaerelset--52835401</link><description><![CDATA[Der bliver skrevet historie, når nigerianerne går til valg lørdag den 25. februar. Det er nemlig første gang, at der er tre stærke konkurrenter til præsidentposten. Outsideren Peter Obi fra Labour Party lover forandringer, og det frister mange af de unge vælgere. Og dem er der mange af, for gennemsnitsalderen i landet er 18 år. <br /><br />Men én ting, som der IKKE bliver lavet om på ved dette valg er, at langt, langt de fleste kandidater på alle niveauer er mænd. Blot ti procent af kandidaterne i kvinder. <br /><br />Men hvorfor er det, at Nigeria i den henseende er så langt bag efter rigtig mange andre lande i resten af Afrika og resten af verden? <br /><br />Det spørgsmål graver vi i sammen med Niels Kastfelt, der er mere end 40 år har besøgt og arbejdet i Nigeria. Han er historiker og mangeårig underviser på Afrikastudier på Københavns Universitet. <br />Ugens vært er Laurits Holdt og det er Kirsten Larsen, der har sat episoden sammen. <br />Højtryk udgives af Globalnyt. <br /><br />Du kan kontakte Højtryk ved at skrive til <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> eller <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52835401</guid><pubDate>Fri, 24 Feb 2023 08:37:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52835401/nigerias_politikere_sidder_i_herrev_relset.mp3" length="69221190" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Der bliver skrevet historie, når nigerianerne går til valg lørdag den 25. februar. Det er nemlig første gang, at der er tre stærke konkurrenter til præsidentposten. Outsideren Peter Obi fra Labour Party lover forandringer, og det frister mange af de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der bliver skrevet historie, når nigerianerne går til valg lørdag den 25. februar. Det er nemlig første gang, at der er tre stærke konkurrenter til præsidentposten. Outsideren Peter Obi fra Labour Party lover forandringer, og det frister mange af de unge vælgere. Og dem er der mange af, for gennemsnitsalderen i landet er 18 år. <br /><br />Men én ting, som der IKKE bliver lavet om på ved dette valg er, at langt, langt de fleste kandidater på alle niveauer er mænd. Blot ti procent af kandidaterne i kvinder. <br /><br />Men hvorfor er det, at Nigeria i den henseende er så langt bag efter rigtig mange andre lande i resten af Afrika og resten af verden? <br /><br />Det spørgsmål graver vi i sammen med Niels Kastfelt, der er mere end 40 år har besøgt og arbejdet i Nigeria. Han er historiker og mangeårig underviser på Afrikastudier på Københavns Universitet. <br />Ugens vært er Laurits Holdt og det er Kirsten Larsen, der har sat episoden sammen. <br />Højtryk udgives af Globalnyt. <br /><br />Du kan kontakte Højtryk ved at skrive til <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">kirsten.larsen@globalnyt.dk</a> eller <a href="https://globalnyt.dk" target="_blank" rel="noreferrer noopener">laurits.b.holdt@globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1729</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>7</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>De rige landes klub</title><link>https://www.spreaker.com/episode/de-rige-landes-klub--52693227</link><description><![CDATA[Højtryk er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.<br /><br />I denne uge har vi besøg af Carsten Staur, som har flere diplomatiske topposter i baggagen. Fra 1. marts skal han være formand for udviklingskomiteen, DAC, i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Det er her man udstikker regler og rammer for udviklingsbistanden.<br /><br />I studiet Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som også har tilrettelagt episoden. Den er sat sammen af Kirsten Larsen. <br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52693227</guid><pubDate>Fri, 10 Feb 2023 14:12:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52693227/h_jtryk11_carsten_staur.mp3" length="72031966" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Højtryk er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.

I denne uge har vi besøg af Carsten Staur, som har flere diplomatiske topposter i baggagen. Fra 1. marts skal han være formand for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Højtryk er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.<br /><br />I denne uge har vi besøg af Carsten Staur, som har flere diplomatiske topposter i baggagen. Fra 1. marts skal han være formand for udviklingskomiteen, DAC, i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Det er her man udstikker regler og rammer for udviklingsbistanden.<br /><br />I studiet Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som også har tilrettelagt episoden. Den er sat sammen af Kirsten Larsen. <br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></itunes:summary><itunes:duration>1800</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>6</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ulighed – toppen er stukket af</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ulighed-toppen-er-stukket-af--52626219</link><description><![CDATA[Total lighed er ikke et mål, men uligheden må ikke stikke helt af – og det har den gjort, siger Lars Koch, generalsekretær for Oxfam IBIS. Han er gæst i ugens udgave af Højtryk, Globalnyts podcast.<br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Koch, generalsekretær i Oxdam IBIS.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52626219</guid><pubDate>Fri, 03 Feb 2023 13:21:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52626219/s02e05_ulihed_toppen_er_stukket_af.mp3" length="69597353" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Total lighed er ikke et mål, men uligheden må ikke stikke helt af – og det har den gjort, siger Lars Koch, generalsekretær for Oxfam IBIS. Han er gæst i ugens udgave af Højtryk, Globalnyts podcast.

Gæst: Lars Koch, generalsekretær i Oxdam IBIS....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Total lighed er ikke et mål, men uligheden må ikke stikke helt af – og det har den gjort, siger Lars Koch, generalsekretær for Oxfam IBIS. Han er gæst i ugens udgave af Højtryk, Globalnyts podcast.<br /><br /><b>Gæst:</b> Lars Koch, generalsekretær i Oxdam IBIS.<br /><br /><b>Værter:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><br />Højtryk udgives af <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt</a>.]]></itunes:summary><itunes:duration>1739</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Allah er over alt, bare ikke i Afghanistan</title><link>https://www.spreaker.com/episode/allah-er-over-alt-bare-ikke-i-afghanistan--52562287</link><description><![CDATA[Talibanstyret i Afghanistan er ved at udvikle sig til en kopi af 90’ernes middelalderlige regime. Ikke så underligt, for der er mange gengangere, som ellers var meldt dræbt af USA, fortæller freelancejournalist og iværksætter Ahmad Walid Rashidi i den uges udgave af Højtryk fra Globalnyt.<br /><br />Vært: Kirsten Larsen<br />Højtryk tilrettelægges og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52562287</guid><pubDate>Fri, 27 Jan 2023 16:24:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52562287/h_jtryk9_afghanistan_final.mp3" length="72139590" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Talibanstyret i Afghanistan er ved at udvikle sig til en kopi af 90’ernes middelalderlige regime. Ikke så underligt, for der er mange gengangere, som ellers var meldt dræbt af USA, fortæller freelancejournalist og iværksætter Ahmad Walid Rashidi i den...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Talibanstyret i Afghanistan er ved at udvikle sig til en kopi af 90’ernes middelalderlige regime. Ikke så underligt, for der er mange gengangere, som ellers var meldt dræbt af USA, fortæller freelancejournalist og iværksætter Ahmad Walid Rashidi i den uges udgave af Højtryk fra Globalnyt.<br /><br />Vært: Kirsten Larsen<br />Højtryk tilrettelægges og produceres af Kirsten Larsen og Laurits Holdt]]></itunes:summary><itunes:duration>1802</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nigerias valg: Et lys i apatiens mørke</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nigerias-valg-et-lys-i-apatiens-morke--52493913</link><description><![CDATA[I Nigeria er gennemsnitsalderen 18, men politikerne er ofte godt oppe i årene. Blandt andet derfor oplever mange unge samfundet som forstenet. Men én af kandidaterne til det forestående præsidentvalg har sået håb hos dem. Det uddyber Niels Kastfelt, som er tidligere leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. Han har arbejdet med og i Nigeria siden 1978.<br /><br />Spørger man nigerianerne om, hvordan det går i deres land, så vil rigtig mange af dem sige, at det går skidt.<br /><br />”Det er der, det kan blive interessant, at Peter Obi er kommet ind i billedet, for han bliver af mange – ikke mindst af de unge – opfattet som én, der for en gangs skyld repræsentere en form for håb,” lyder det fra Niels Kastfelt. Det skyldes blandt andet, at han ikke – som de andre kandidater – er fedtet ind i korruption.<br /><br /><b>Tilrettelagt og produceret af:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt.<br />]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52493913</guid><pubDate>Fri, 20 Jan 2023 13:37:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52493913/h_jtryk8_nigeria_final.mp3" length="71832390" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>I Nigeria er gennemsnitsalderen 18, men politikerne er ofte godt oppe i årene. Blandt andet derfor oplever mange unge samfundet som forstenet. Men én af kandidaterne til det forestående præsidentvalg har sået håb hos dem. Det uddyber Niels Kastfelt,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I Nigeria er gennemsnitsalderen 18, men politikerne er ofte godt oppe i årene. Blandt andet derfor oplever mange unge samfundet som forstenet. Men én af kandidaterne til det forestående præsidentvalg har sået håb hos dem. Det uddyber Niels Kastfelt, som er tidligere leder af Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet. Han har arbejdet med og i Nigeria siden 1978.<br /><br />Spørger man nigerianerne om, hvordan det går i deres land, så vil rigtig mange af dem sige, at det går skidt.<br /><br />”Det er der, det kan blive interessant, at Peter Obi er kommet ind i billedet, for han bliver af mange – ikke mindst af de unge – opfattet som én, der for en gangs skyld repræsentere en form for håb,” lyder det fra Niels Kastfelt. Det skyldes blandt andet, at han ikke – som de andre kandidater – er fedtet ind i korruption.<br /><br /><b>Tilrettelagt og produceret af:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt.<br />]]></itunes:summary><itunes:duration>1795</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Rusland i verden - intet bliver som før</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rusland-i-verden-intet-bliver-som-for--52433177</link><description><![CDATA[Ruslands position og muligheder i verden er meget anderledes nu end før invasionen af Ukraine i februar 2022.<br /><br />Sammen med en af Danmarks førende Ruslands- og konfliktforskere udforsker vi den nye virkelighed for både Rusland og for de lande, som Rusland arbejder sammen med.<br /><br />Det er Flemming Splidsboel, som er seniorforsker på Dansk institut for internationale studier, DIIS, hvor han forsker i sikkerhed og landene i det tidligere Sovjetunionen.<br /><br /><b>Tilrettelagt og produceret af:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52433177</guid><pubDate>Fri, 13 Jan 2023 15:58:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52433177/h_jtryk_7_final_rusland_i_verden.mp3" length="71994349" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Ruslands position og muligheder i verden er meget anderledes nu end før invasionen af Ukraine i februar 2022.

Sammen med en af Danmarks førende Ruslands- og konfliktforskere udforsker vi den nye virkelighed for både Rusland og for de lande, som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ruslands position og muligheder i verden er meget anderledes nu end før invasionen af Ukraine i februar 2022.<br /><br />Sammen med en af Danmarks førende Ruslands- og konfliktforskere udforsker vi den nye virkelighed for både Rusland og for de lande, som Rusland arbejder sammen med.<br /><br />Det er Flemming Splidsboel, som er seniorforsker på Dansk institut for internationale studier, DIIS, hvor han forsker i sikkerhed og landene i det tidligere Sovjetunionen.<br /><br /><b>Tilrettelagt og produceret af:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt.]]></itunes:summary><itunes:duration>1799</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>For migration betyder regler mere end afstande</title><link>https://www.spreaker.com/episode/for-migration-betyder-regler-mere-end-afstande--52369769</link><description><![CDATA[Det bliver lynhurtigt kompliceret, når man taler om lov og ret i forhold til flygtninge og migranter. Derfor taler vi i denne uge med lederen af København Universitets helt nyt grundforskningscenter i mobilitetsret, Center of Excellence on Global Mobility Law, Thomas Gammeltoft-Hansen. <br /><br />Han gør, hvad han kan for at folde nogle af de meget brugte betegnelser ud. Vi spørger blandt andet om der er findes ’klimaflygtninge’ og ’illegale flygtninge’, og så søger vi en forklaring på, hvad en ’irregulær migrant’ er. <br /><br />Vi taler mest om flygtninge og migranter, men vi bliver også lidt klogere på, hvad det nye forskningscenter skal beskæftige sig med.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Gammeltoft-Hansen, professor og leder af Center of Excellence on Global Mobility Law, Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>: </b>Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b>Tilrettelæggelse:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b>Redigering:</b> Kirsten Larsen<br /><b>Udgiver:</b> <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt - www.globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52369769</guid><pubDate>Fri, 06 Jan 2023 12:39:14 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52369769/h_jtryk_s02e01.mp3" length="70551345" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Det bliver lynhurtigt kompliceret, når man taler om lov og ret i forhold til flygtninge og migranter. Derfor taler vi i denne uge med lederen af København Universitets helt nyt grundforskningscenter i mobilitetsret, Center of Excellence on Global...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det bliver lynhurtigt kompliceret, når man taler om lov og ret i forhold til flygtninge og migranter. Derfor taler vi i denne uge med lederen af København Universitets helt nyt grundforskningscenter i mobilitetsret, Center of Excellence on Global Mobility Law, Thomas Gammeltoft-Hansen. <br /><br />Han gør, hvad han kan for at folde nogle af de meget brugte betegnelser ud. Vi spørger blandt andet om der er findes ’klimaflygtninge’ og ’illegale flygtninge’, og så søger vi en forklaring på, hvad en ’irregulær migrant’ er. <br /><br />Vi taler mest om flygtninge og migranter, men vi bliver også lidt klogere på, hvad det nye forskningscenter skal beskæftige sig med.<br /><br /><b>Gæst:</b> Thomas Gammeltoft-Hansen, professor og leder af Center of Excellence on Global Mobility Law, Københavns Universitet<br /><br /><b>Vært</b><b>er</b><b>: </b>Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b>Tilrettelæggelse:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b>Redigering:</b> Kirsten Larsen<br /><b>Udgiver:</b> <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt - www.globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1763</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>2</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>100 millioner hjemløse mennesker – det tager årtier, inden flugten slutter</title><link>https://www.spreaker.com/episode/100-millioner-hjemlose-mennesker-det-tager-artier-inden-flugten-slutter--52217634</link><description><![CDATA[“Vi ved, at det primært er krig og konflikt, der skaber fordrivelse. Og noget af det generelle billede er, at fordrivelse tager rigtig lang tid, fordi krige og konflikter ikke bliver løst hurtigt nok,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp i denne uges udgave af Højtryk.<br /><br />Vi taler med hende i anledning af udgivelsen af "<a href="https://mixedmigration.org/mixed-migration-review-2022/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mixed Migration Review</a>", en årlig rapport fra Mixed Migration Centre – et globalt netværk der hører under Dansk Flygtningehjælp.<br /><br /><b>Gæst:</b> Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.<br /><br /><b>Vært: </b>Kirsten Larsen<br /><b>Tilrettelæggelse:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b>Redigering:</b> Kirsten Larsen<br /><b>Udgiver:</b> <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt - www.globalnyt.dk</a>]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52217634</guid><pubDate>Sun, 18 Dec 2022 14:18:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52217634/h_jtryk5_fordrivelse.mp3" length="71667296" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>“Vi ved, at det primært er krig og konflikt, der skaber fordrivelse. Og noget af det generelle billede er, at fordrivelse tager rigtig lang tid, fordi krige og konflikter ikke bliver løst hurtigt nok,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[“Vi ved, at det primært er krig og konflikt, der skaber fordrivelse. Og noget af det generelle billede er, at fordrivelse tager rigtig lang tid, fordi krige og konflikter ikke bliver løst hurtigt nok,” siger Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp i denne uges udgave af Højtryk.<br /><br />Vi taler med hende i anledning af udgivelsen af "<a href="https://mixedmigration.org/mixed-migration-review-2022/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Mixed Migration Review</a>", en årlig rapport fra Mixed Migration Centre – et globalt netværk der hører under Dansk Flygtningehjælp.<br /><br /><b>Gæst:</b> Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.<br /><br /><b>Vært: </b>Kirsten Larsen<br /><b>Tilrettelæggelse:</b> Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br /><b>Redigering:</b> Kirsten Larsen<br /><b>Udgiver:</b> <a href="https://globalnyt.dk/" target="_blank" rel="noreferrer noopener">Globalnyt - www.globalnyt.dk</a>]]></itunes:summary><itunes:duration>1791</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>5</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sidste runde med de afrikanske helte?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sidste-runde-med-de-afrikanske-helte--52139255</link><description><![CDATA[En del lande i det sydlige Afrika er styret af de bevægelser, som kæmpede mod kolonimagterne og havde hovedroller da landene blev selvstændige. Men flere steder er der bevægelser, som begynder at gøre op med systemet. Også i Sydafrika, hvor en skandale ikke blot kan koste præsidenten jobbet, men også skubbe vælgere væk fra regeringspartiet.<br /><br />Gæster: Holger Bernt Hansen, professor emeritus, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet og Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og ekstern lektor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika.<br /><br />Vært: Laurits Holdt<br />Tilrettelæggelse: Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br />Redigering: Kirsten Larsen]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52139255</guid><pubDate>Fri, 09 Dec 2022 13:52:34 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52139255/sidste_runde_med_de_afrikanske_helte.mp3" length="72041370" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>En del lande i det sydlige Afrika er styret af de bevægelser, som kæmpede mod kolonimagterne og havde hovedroller da landene blev selvstændige. Men flere steder er der bevægelser, som begynder at gøre op med systemet. Også i Sydafrika, hvor en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En del lande i det sydlige Afrika er styret af de bevægelser, som kæmpede mod kolonimagterne og havde hovedroller da landene blev selvstændige. Men flere steder er der bevægelser, som begynder at gøre op med systemet. Også i Sydafrika, hvor en skandale ikke blot kan koste præsidenten jobbet, men også skubbe vælgere væk fra regeringspartiet.<br /><br />Gæster: Holger Bernt Hansen, professor emeritus, Center for Afrikastudier, Københavns Universitet og Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og ekstern lektor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika.<br /><br />Vært: Laurits Holdt<br />Tilrettelæggelse: Kirsten Larsen og Laurits Holdt<br />Redigering: Kirsten Larsen]]></itunes:summary><itunes:duration>1800</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>4</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kras blå-rød kritik af dansk udviklingspolitik</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kras-bla-rod-kritik-af-dansk-udviklingspolitik--52092358</link><description><![CDATA[Dansk udviklingspolitik er blevet topstyret og pengene bliver i stigende grad udnyttet til indenrigspolitiske formål. Det siger Katarina Ammitzbøll og Christian Juhl – dansk udviklingspolitiks mest umage par, der begge forlod Folketinget ved valget i november – i denne uges udgave af Højtryk, Globalnyts podcast.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52092358</guid><pubDate>Sun, 04 Dec 2022 17:17:37 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52092358/h_jtryk3_udvikling_final.mp3" length="66543117" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Dansk udviklingspolitik er blevet topstyret og pengene bliver i stigende grad udnyttet til indenrigspolitiske formål. Det siger Katarina Ammitzbøll og Christian Juhl – dansk udviklingspolitiks mest umage par, der begge forlod Folketinget ved valget i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dansk udviklingspolitik er blevet topstyret og pengene bliver i stigende grad udnyttet til indenrigspolitiske formål. Det siger Katarina Ammitzbøll og Christian Juhl – dansk udviklingspolitiks mest umage par, der begge forlod Folketinget ved valget i november – i denne uges udgave af Højtryk, Globalnyts podcast.]]></itunes:summary><itunes:duration>1662</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>3</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Et lille klimaskridt fremad - med Lily Salloum Lindegaard, DIIS</title><link>https://www.spreaker.com/episode/et-lille-klimaskridt-fremad-med-lily-salloum-lindegaard-diis--52007721</link><description><![CDATA[Højtryk er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.<br /><br />I denne uge har vi besøg af seniorforsker Lily Salloum Lindegaard fra Dansk institut for internationale studier. Hun hjælper os med at forstå og forklare, hvad der rent faktisk kom ud af det netop overståede klimatopmøde, COP27, der blev holdt i Sharm El Sheikh i Egypten. Med i studiet er er også Thomas Jazrawi, Globalnyts miljø- og klimaredaktør, som har fulgt med i de internationale klimaforhandlinger i snart ti år.<br /><br />Denne uges vært er Laurits Holdt, og episoden er sat sammen af Kirsten Larsen.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/52007721</guid><pubDate>Fri, 25 Nov 2022 08:10:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/52007721/et_lille_klimaskridt_fremad.mp3" length="25282813" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Højtryk er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.

I denne uge har vi besøg af seniorforsker Lily Salloum Lindegaard fra Dansk institut for internationale studier. Hun hjælper os med at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Højtryk er Globalnyts ugentlige podcast, hvor vi undersøger og forklarer internationale begivenheder og bevægelser.<br /><br />I denne uge har vi besøg af seniorforsker Lily Salloum Lindegaard fra Dansk institut for internationale studier. Hun hjælper os med at forstå og forklare, hvad der rent faktisk kom ud af det netop overståede klimatopmøde, COP27, der blev holdt i Sharm El Sheikh i Egypten. Med i studiet er er også Thomas Jazrawi, Globalnyts miljø- og klimaredaktør, som har fulgt med i de internationale klimaforhandlinger i snart ti år.<br /><br />Denne uges vært er Laurits Holdt, og episoden er sat sammen af Kirsten Larsen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1577</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>2</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Nu er vi 8 milliarder mennesker på planeten - med Pernille Fenger, UNFPA</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nu-er-vi-8-milliarder-mennesker-pa-planeten-med-pernille-fenger-unfpa--51898757</link><description><![CDATA[Otte milliarder mennesker. Det er både en god og en dårlig nyhed. Vi lever længere, og vi er sundere. Men alt for mange af os kan stadigvæk ikke selv bestemme, hvor mange børn vi vil have. Et kæmpe kuld er altså ikke mange kvinders drøm. Mød Pernille Fenger, chef for FN's befolkningsfonds kontor i Danmark.]]></description><guid isPermaLink="false">https://api.spreaker.com/episode/51898757</guid><pubDate>Tue, 15 Nov 2022 14:51:18 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/51898757/h_jtryk_8_mia.mp3" length="49560390" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Globalnyt</itunes:author><itunes:subtitle>Otte milliarder mennesker. Det er både en god og en dårlig nyhed. Vi lever længere, og vi er sundere. Men alt for mange af os kan stadigvæk ikke selv bestemme, hvor mange børn vi vil have. Et kæmpe kuld er altså ikke mange kvinders drøm. Mød Pernille...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Otte milliarder mennesker. Det er både en god og en dårlig nyhed. Vi lever længere, og vi er sundere. Men alt for mange af os kan stadigvæk ikke selv bestemme, hvor mange børn vi vil have. Et kæmpe kuld er altså ikke mange kvinders drøm. Mød Pernille Fenger, chef for FN's befolkningsfonds kontor i Danmark.]]></itunes:summary><itunes:duration>1238</itunes:duration><itunes:explicit>false</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0d3df7d4125de78577cabb92fb6587ec.jpg"/><itunes:season>1</itunes:season><itunes:episode>1</itunes:episode><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item></channel></rss>
