http://www.socialtindblik.dk
Mange har set de voldsomme dokumentarprogrammer, hvor medarbejdere i omsorgssektoren begår overgreb mod borgerne på den ene eller anden måde. De fleste husker nok episoden med den 90-årige Else på Plejehjemmet Kongsgården, der hænger i en lift og råber, at det gør ondt, mens personalet passivt ser til.

Men forråelse handler om meget andet end voldsomme overgreb. Det kan være at vende hovedet den anden vej, når en kollega taler grimt til en borger. Eller det kan være at lade telefonen ringe, når den såkaldt besværlige pårørende ringer.

I seks programmer går vi helt tæt på forråelsens mange udtryk og ansigter. Podcastserien vil vende perspektivet mod borgerne, de ansatte, ledere, politikere og pressen. Og vi vil i serien etablere en samtale på tværs af alle perspektiver.

I alle 6 programmer er psykolog Dorthe Birkmose med som fast ekspert. Dorthe er psykolog og hun har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år. Hun skrev i 2013 bogen ”Når Gode mennesker handler ondt”. Og hendes seneste bog ”Mennesket er motiveret” handler om, hvordan faglighed er et alternativ til forråelsen, som Dorthe ser som en form for mestringsstrategi for mennesker i afmagt.

Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo]]>daMental HealthCopyright Socialt Indblikhttps://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d66152bfef54c6dcaed0ae31c1977b16.jpghttp://www.socialtindblik.dkWed, 29 Apr 2026 11:49:19 +0000Socialt IndblikSocialt Indblikniels@socialtindblik.dkForråelse kan ske alle steder. Og alle er i risiko for forråelse. Det er et af budskaberne fra Dorthe Birkmose, der er med som ekspert i alle 6 afsnit af ”Forråelsens ansigter” Mange har set de voldsomme dokumentarprogrammer, hvor medarbejdere i...
Mange har set de voldsomme dokumentarprogrammer, hvor medarbejdere i omsorgssektoren begår overgreb mod borgerne på den ene eller anden måde. De fleste husker nok episoden med den 90-årige Else på Plejehjemmet Kongsgården, der hænger i en lift og råber, at det gør ondt, mens personalet passivt ser til.

Men forråelse handler om meget andet end voldsomme overgreb. Det kan være at vende hovedet den anden vej, når en kollega taler grimt til en borger. Eller det kan være at lade telefonen ringe, når den såkaldt besværlige pårørende ringer.

I seks programmer går vi helt tæt på forråelsens mange udtryk og ansigter. Podcastserien vil vende perspektivet mod borgerne, de ansatte, ledere, politikere og pressen. Og vi vil i serien etablere en samtale på tværs af alle perspektiver.

I alle 6 programmer er psykolog Dorthe Birkmose med som fast ekspert. Dorthe er psykolog og hun har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år. Hun skrev i 2013 bogen ”Når Gode mennesker handler ondt”. Og hendes seneste bog ”Mennesket er motiveret” handler om, hvordan faglighed er et alternativ til forråelsen, som Dorthe ser som en form for mestringsstrategi for mennesker i afmagt.

Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo]]>falseepisodichttps://www.spreaker.com/episode/nar-vilkar-ikke-er-naturgivne-losninger-pa-den-moralske-stress-med-dorthe-birkmose--68445090
I forrige program beskrev Dorthe Birkmose den moralske stress, og hvordan den over tid kan blive til moralsk skade.  I dette program fortæller hun om løsningerne.  

En central løsning er, at vi tør bryde med vante opfattelser og måder at tilrettelægge arbejdet på.

Vilkårene i velfærdssektoren kan ifølge Dorthe Birkmose næsten opfattes som naturgivne.

At det bare er sådan. At der er for få ressourcer, at der er konflikter mellem medarbejdere, ledere og borgere, at borgene får hjælpen alt for sent, og at medarbejderne må arbejde med moralsk stress, uden at de kan tale højt om vilkårene på arbejdspladsen eller offentligt.

Derfor er der brug for en ’reframing’ af velfærdssektoren og den måde, vi ser på problemer og vilkår. 

Og der er brug for en ’beredskabstanke’ i velfærdssektoren, hvor vi giver medarbejderne mulighed for at handle her og nu. Når et barn ikke trives i skolen, når en ældre er utryg i hjemmet eller ved andre sociale problemer, der kræver handling her og nu.

Lyt med og hør, hvilken ’framing’, Dorthe Birkmose mener, der er behov for, hør hvad beredskabstanken er og kan, og hør, hvordan vi undgår, at medarbejdere skal se sig selv snyde med tis.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Bliv medlem af Socialt Indblik

Lyt også til:
Vi udpiner medarbejderne i velfærdssektoren. Med Susanne Ekman
Moralsk stress skubber de dygtige medarbejdere ud. Med Nana Vaaben
Den moralske stress bliver værre, når man ikke kan fortælle om den. Med Rasmus Willig]]>https://api.spreaker.com/episode/68445090Thu, 06 Nov 2025 10:54:19 +0000Socialt Indblik”Vilkår er ikke noget, man behøver at underlægge sig. Det behøver ikke blive ved med at være sådan.” I forrige program beskrev Dorthe Birkmose den moralske stress, og hvordan den over tid kan blive til moralsk skade.  I dette program fortæller hun om...
I forrige program beskrev Dorthe Birkmose den moralske stress, og hvordan den over tid kan blive til moralsk skade.  I dette program fortæller hun om løsningerne.  

En central løsning er, at vi tør bryde med vante opfattelser og måder at tilrettelægge arbejdet på.

Vilkårene i velfærdssektoren kan ifølge Dorthe Birkmose næsten opfattes som naturgivne.

At det bare er sådan. At der er for få ressourcer, at der er konflikter mellem medarbejdere, ledere og borgere, at borgene får hjælpen alt for sent, og at medarbejderne må arbejde med moralsk stress, uden at de kan tale højt om vilkårene på arbejdspladsen eller offentligt.

Derfor er der brug for en ’reframing’ af velfærdssektoren og den måde, vi ser på problemer og vilkår. 

Og der er brug for en ’beredskabstanke’ i velfærdssektoren, hvor vi giver medarbejderne mulighed for at handle her og nu. Når et barn ikke trives i skolen, når en ældre er utryg i hjemmet eller ved andre sociale problemer, der kræver handling her og nu.

Lyt med og hør, hvilken ’framing’, Dorthe Birkmose mener, der er behov for, hør hvad beredskabstanken er og kan, og hør, hvordan vi undgår, at medarbejdere skal se sig selv snyde med tis.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Bliv medlem af Socialt Indblik

Lyt også til:
Vi udpiner medarbejderne i velfærdssektoren. Med Susanne Ekman
Moralsk stress skubber de dygtige medarbejdere ud. Med Nana Vaaben
Den moralske stress bliver værre, når man ikke kan fortælle om den. Med Rasmus Willig]]>2721forråelsefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/nar-moralsk-stress-bliver-til-skade-med-psykolog-dorthe-birkmose--68347169‘Det er bare sådan, det er. Det kommer aldrig til at fungere’ – så har man taget skade.

”Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i en ny episode af ”Forråelsens ansigter”, hvor hun fortæller om moralsk stress, og hvordan den over tid kan udvikle sig til moralsk skade.

I Dorthe Birkmose nye bog ”Moralsk stress – når vilkårene er problemet” kalder hun moralsk stress for ”en sund reaktion, der ikke føles spor sund.”

For den opstår, når man bliver forhindret i at arbejde på en måde, man kan være stolt af. ”Det føles så modbydeligt, fordi man hele tiden må gå på kompromis med sine værdier,” siger hun i podcasten.

Men når det står på længe, bliver det nedbrydende. Det risikerer at blive til moralsk skade.”Hvis det er dag ud og dag ind, og man begynder at miste håbet for, at det en dag bliver bedre – så bliver det rigtig destruktivt.

”Moralsk skade opstår, forklarer Dorthe Birkmose, ”dråbe for dråbe”, når man over tid mister sin tro på retfærdighed og medmenneskelighed.

”Det er erfaringer, man bærer med sig. Det sætter sig. Og det går aldrig væk igen,” fortæller hun.

Lyt med og hør, hvordan den moralske stress opstår, hvorfor den er sund, men føles usund, hvornår den moralske skade opstår, hvad det gør ved medarbejderne, hvad det betyder for borgerne, og hvorfor moralsk stress ikke kan løses individuelt.  

Tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til:
Vi udpiner medarbejderne i velfærdssektoren. Med Susanne Ekman
Moralsk stress skubber de dygtige medarbejdere ud. Med Nana Vaaben
Den moralske stress bliver værre, når man ikke kan fortælle om den. Med Rasmus Willig]]>https://api.spreaker.com/episode/68347169Thu, 30 Oct 2025 09:05:57 +0000Socialt Indblik”Når man når det punkt, hvor man mister sin tiltro til retfærdighed, og hvor man tænker: ‘Det er bare sådan, det er. Det kommer aldrig til at fungere’ – så har man taget skade. ”Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i en ny episode af ”Forråelsens...‘Det er bare sådan, det er. Det kommer aldrig til at fungere’ – så har man taget skade.

”Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i en ny episode af ”Forråelsens ansigter”, hvor hun fortæller om moralsk stress, og hvordan den over tid kan udvikle sig til moralsk skade.

I Dorthe Birkmose nye bog ”Moralsk stress – når vilkårene er problemet” kalder hun moralsk stress for ”en sund reaktion, der ikke føles spor sund.”

For den opstår, når man bliver forhindret i at arbejde på en måde, man kan være stolt af. ”Det føles så modbydeligt, fordi man hele tiden må gå på kompromis med sine værdier,” siger hun i podcasten.

Men når det står på længe, bliver det nedbrydende. Det risikerer at blive til moralsk skade.”Hvis det er dag ud og dag ind, og man begynder at miste håbet for, at det en dag bliver bedre – så bliver det rigtig destruktivt.

”Moralsk skade opstår, forklarer Dorthe Birkmose, ”dråbe for dråbe”, når man over tid mister sin tro på retfærdighed og medmenneskelighed.

”Det er erfaringer, man bærer med sig. Det sætter sig. Og det går aldrig væk igen,” fortæller hun.

Lyt med og hør, hvordan den moralske stress opstår, hvorfor den er sund, men føles usund, hvornår den moralske skade opstår, hvad det gør ved medarbejderne, hvad det betyder for borgerne, og hvorfor moralsk stress ikke kan løses individuelt.  

Tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til:
Vi udpiner medarbejderne i velfærdssektoren. Med Susanne Ekman
Moralsk stress skubber de dygtige medarbejdere ud. Med Nana Vaaben
Den moralske stress bliver værre, når man ikke kan fortælle om den. Med Rasmus Willig]]>3588falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/jeg-holdt-bare-igen-og-passede-mig-selv-om-ytringsfrihed-for-medarbejderne-i-velfaerdssektoren--67552365
Det debatterer fagkoordinator Stine Hvidsten, pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen og psykolog Dorthe Birkmose i en podcastsamtale optaget på Folkemødet. Nu kan du lytte til samtalen i podcastserien ”Forråelsens ansigter”.

Psykolog Dorthe Birkmose, som er forfatter til blandt andet ”Når gode mennesker handler ondt” og kommer meget rundt på arbejdspladser i velfærdssektoren. Her mærker hun ofte, at medarbejderne ikke er trygge ved at tale åbent om, hvordan forholdene er på arbejdspladsen.

Hør, hvad det betyder, når man kan tale åbent på sin arbejdsplads, hvad det betyder, når man bliver mødet af tavshed eller udskamning, og hvordan vi i stedet for tavsheden kan gå i en nysgerrig dialog – også selvom man ikke nødvendigvis er enig.

Udgivet af Socialt Indblik

Optaget på folkemødet 2025]]>https://api.spreaker.com/episode/67552365Fri, 29 Aug 2025 11:59:55 +0000Socialt IndblikHvad sker der, når offentligt ansatte i velfærdssektoren bruger deres ytringsfrihed? Det debatterer fagkoordinator Stine Hvidsten, pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen og psykolog Dorthe Birkmose i en podcastsamtale optaget på Folkemødet. Nu...
Det debatterer fagkoordinator Stine Hvidsten, pædagog og forfatter Rikke Smedegaard Hansen og psykolog Dorthe Birkmose i en podcastsamtale optaget på Folkemødet. Nu kan du lytte til samtalen i podcastserien ”Forråelsens ansigter”.

Psykolog Dorthe Birkmose, som er forfatter til blandt andet ”Når gode mennesker handler ondt” og kommer meget rundt på arbejdspladser i velfærdssektoren. Her mærker hun ofte, at medarbejderne ikke er trygge ved at tale åbent om, hvordan forholdene er på arbejdspladsen.

Hør, hvad det betyder, når man kan tale åbent på sin arbejdsplads, hvad det betyder, når man bliver mødet af tavshed eller udskamning, og hvordan vi i stedet for tavsheden kan gå i en nysgerrig dialog – også selvom man ikke nødvendigvis er enig.

Udgivet af Socialt Indblik

Optaget på folkemødet 2025]]>2261falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-skal-kunne-ringe-112-nar-nogen-er-i-mistrivsel-dorthe-birkmose-og-karin-nissen-fortaeller-om-moralsk-stress-og-systemstress--67284455
Det var blot ét af Dorthe Birkmoses bud på, hvordan vi kommer både den moralske stress og systemstressen til livs.

I en samtale med socialrådgiver og forfatter til bogen ”Systemstress”, Karin Nissen, taler de om, hvad både moralsk stress og systemstress er, hvordan de to former for stress hænger sammen, og hvad det kræver at gøre op med stressen.

Hør, hvad moralsk stress og systemstress er. For hvad skaber stressen? Hvordan skaber det en konflikt mellem borgere og medarbejdere? Hvad betyder konflikten? Og hvad skal forandres for at komme både moralsk stress og systemstress til livs?

Samtalen er optaget på Folkemødet 2025. 

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/67284455Thu, 07 Aug 2025 13:18:31 +0000Socialt Indblik”Det er jo en gåde, hvorfor det ikke er akut, når et barn er i mistrivsel. Eller hvorfor det ikke er akut, når vi har et ældre menneske, som er bange for at bo i sit eget hjem. Hvorfor skal det tage et år eller halvandet, inden systemerne bliver enige...
Det var blot ét af Dorthe Birkmoses bud på, hvordan vi kommer både den moralske stress og systemstressen til livs.

I en samtale med socialrådgiver og forfatter til bogen ”Systemstress”, Karin Nissen, taler de om, hvad både moralsk stress og systemstress er, hvordan de to former for stress hænger sammen, og hvad det kræver at gøre op med stressen.

Hør, hvad moralsk stress og systemstress er. For hvad skaber stressen? Hvordan skaber det en konflikt mellem borgere og medarbejdere? Hvad betyder konflikten? Og hvad skal forandres for at komme både moralsk stress og systemstress til livs?

Samtalen er optaget på Folkemødet 2025. 

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>3028falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-har-alt-at-vinde-ved-at-give-medarbejderne-mere-indflydelse-sa-hvorfor-gor-vi-det-sa-ikke-live-fra-folkemodet--61112960
Men hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og mere ud af arbejdet i socialsektoren? Og hvad betyder det for risikoen for stress og forråelse?

Det taler psykologerne Malene Friis Andersen og Dorthe Birkmose om i dette liveafsnit af ”Forråelsens ansigter”.

Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog, forsker og ekspert i ledelse, stress, trivsel, arbejdsfællesskaber og psykisk arbejdsmiljø. Og så er hun forfatter til en lang række bøger, senest bogen ”Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet”, som vi også taler om i podcasten. 

Dorthe Birkmose har skrevet og fortalt om risikoen for forråelsen de sidste 20 år og peger i sin opdaterede udgave af ”Når gode mennesker handler ondt” netop på løsninger. Én af dem er at minimere pseudoarbejdet og stole på medarbejdernes faglighed.

I podcasten fortæller de, hvordan medarbejdernes indflydelse – og deraf mening i arbejdet – er under pres. Og hvad det pres så betyder for både den enkelte medarbejder i forhold til stress og for den faglighed, som de kan anvende og udfolde på deres arbejdsplads.  

”Problemet er, at vi som mennesker kan ende det sted, hvor vi opgiver vores egen faglige dømmekraft. Vi opgiver vores egen fornemmelse af, at jeg måske ved bedre end det her udefrakommende regime. Fordi det simpelthen bliver for hårdt at blive ved med at kæmpe imod og være i tvivl og føle, at man gør noget forkert, hvis du ikke følger det, som andre har defineret, du skal følge,” siger Malene Friis Andersen blandt andet. 

I samtalen kan du også høre om, hvad vi kan lære af debatten om stress, når det handler om forråelse.  

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum ]]>https://api.spreaker.com/episode/61112960Thu, 22 Aug 2024 10:14:58 +0000Socialt IndblikIndflydelse og følelsen af mening med arbejdet er ifølge forskningen et af de stærkeste kort til at skabe trivsel og høj faglighed. Men hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og mere ud af arbejdet i socialsektoren? Og hvad betyder det for...
Men hvorfor bliver indflydelsen så presset mere og mere ud af arbejdet i socialsektoren? Og hvad betyder det for risikoen for stress og forråelse?

Det taler psykologerne Malene Friis Andersen og Dorthe Birkmose om i dette liveafsnit af ”Forråelsens ansigter”.

Malene Friis Andersen er erhvervspsykolog, forsker og ekspert i ledelse, stress, trivsel, arbejdsfællesskaber og psykisk arbejdsmiljø. Og så er hun forfatter til en lang række bøger, senest bogen ”Det kunne være så godt – På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet”, som vi også taler om i podcasten. 

Dorthe Birkmose har skrevet og fortalt om risikoen for forråelsen de sidste 20 år og peger i sin opdaterede udgave af ”Når gode mennesker handler ondt” netop på løsninger. Én af dem er at minimere pseudoarbejdet og stole på medarbejdernes faglighed.

I podcasten fortæller de, hvordan medarbejdernes indflydelse – og deraf mening i arbejdet – er under pres. Og hvad det pres så betyder for både den enkelte medarbejder i forhold til stress og for den faglighed, som de kan anvende og udfolde på deres arbejdsplads.  

”Problemet er, at vi som mennesker kan ende det sted, hvor vi opgiver vores egen faglige dømmekraft. Vi opgiver vores egen fornemmelse af, at jeg måske ved bedre end det her udefrakommende regime. Fordi det simpelthen bliver for hårdt at blive ved med at kæmpe imod og være i tvivl og føle, at man gør noget forkert, hvis du ikke følger det, som andre har defineret, du skal følge,” siger Malene Friis Andersen blandt andet. 

I samtalen kan du også høre om, hvad vi kan lære af debatten om stress, når det handler om forråelse.  

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum ]]>2872falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/det-er-svaert-at-tale-hojt-om-forraelsen-men-det-er-nodvendigt-live-fra-folkemodet--61029104
Det fortæller Iben Stokholm og Stine Hvidsten, der selv har prøvet at stå frem og fortælle offentligt om forråelse og moralsk stress på deres arbejdsplads.  

Og i en liveoptagelse af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller de, hvad det betød for dem at fortælle åbent om de arbejdsbetingelser, der skaber moralsk stress og risiko for forråelse.  

For det kan være hårdt, når man vover at fortælle og bliver mødt med tavshed. Men det kan omvendt også skabe en bedre og mere åben dialog, hvis man på en arbejdsplads lykkes med at kunne tale åbent om den moralske stress, sliddet, arbejdsbetingelserne og de tegn på forråelsen, som måske viser sig.

Du kommer også til at høre Iben Sahl Hansen, der er specialkonsulent hos Familie & Forebyggelse i Vejle Kommune og blandt andet hjælper ledere med at skabe en kultur, hvor der er plads til at tale højt om forråelsen.  

Hun fortæller, hvordan man som leder med fordel kan tage fat på dialogen i ’fredstid’ og uden at nedtone alvoren gøre dialogen mindre tung. For det er også svært for en leder, der måske selv er presset.  

Og netop det pres kan ifølge psykolog Dorthe Birkmose være med til, at lederen allerhelst vil lukke ned for dialogen om forråelsen. Fordi lederne er bange for, at lytter de til medarbejderne, så forpligter de sig til at komme med løsninger. Derfor begynder de at tysse på medarbejderne.  

Det fortæller Dorthe Birkmose mere om sammen med Iben Sahl Hansen, Iben Stokholm og Stine Hvidsten i podcasten, der er optaget på årets Folkemøde på Bornholm.

Du kan høre mere til Stines fortælling i afsnittet ”Har vi nogle vilkår, som tillader, at man bare er et menneske?” 

Og du kan høre mere til Ibens fortælling i afsnittet ”Det river og flår i moralen, når man går på kompromis med sin faglighed” og i afsnittet ”Vi skal sige det højt i stedet for at vende det indad” 

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum]]>https://api.spreaker.com/episode/61029104Thu, 15 Aug 2024 07:20:02 +0000Socialt IndblikDet kan være svært at tale højt om forråelsen. Særligt når den viser sig hos en selv eller de nære kolleger. Og når man selv og kollegerne er presset.  Det fortæller Iben Stokholm og Stine Hvidsten, der selv har prøvet at stå frem og fortælle...
Det fortæller Iben Stokholm og Stine Hvidsten, der selv har prøvet at stå frem og fortælle offentligt om forråelse og moralsk stress på deres arbejdsplads.  

Og i en liveoptagelse af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller de, hvad det betød for dem at fortælle åbent om de arbejdsbetingelser, der skaber moralsk stress og risiko for forråelse.  

For det kan være hårdt, når man vover at fortælle og bliver mødt med tavshed. Men det kan omvendt også skabe en bedre og mere åben dialog, hvis man på en arbejdsplads lykkes med at kunne tale åbent om den moralske stress, sliddet, arbejdsbetingelserne og de tegn på forråelsen, som måske viser sig.

Du kommer også til at høre Iben Sahl Hansen, der er specialkonsulent hos Familie & Forebyggelse i Vejle Kommune og blandt andet hjælper ledere med at skabe en kultur, hvor der er plads til at tale højt om forråelsen.  

Hun fortæller, hvordan man som leder med fordel kan tage fat på dialogen i ’fredstid’ og uden at nedtone alvoren gøre dialogen mindre tung. For det er også svært for en leder, der måske selv er presset.  

Og netop det pres kan ifølge psykolog Dorthe Birkmose være med til, at lederen allerhelst vil lukke ned for dialogen om forråelsen. Fordi lederne er bange for, at lytter de til medarbejderne, så forpligter de sig til at komme med løsninger. Derfor begynder de at tysse på medarbejderne.  

Det fortæller Dorthe Birkmose mere om sammen med Iben Sahl Hansen, Iben Stokholm og Stine Hvidsten i podcasten, der er optaget på årets Folkemøde på Bornholm.

Du kan høre mere til Stines fortælling i afsnittet ”Har vi nogle vilkår, som tillader, at man bare er et menneske?” 

Og du kan høre mere til Ibens fortælling i afsnittet ”Det river og flår i moralen, når man går på kompromis med sin faglighed” og i afsnittet ”Vi skal sige det højt i stedet for at vende det indad” 

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lydefterbearbejdning: Jakob Ranum]]>2641falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/mindre-styring-og-mere-ledelse-skal-give-plads-til-fagligheden-live-fra-folkemodet--60956217 

I podcasten debatterer psykolog Dorthe Birkmose sammen med antropolog Dennis Nørmark, der er forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan” og Nana Vaaben, der er ph.d. og gennem flere år har forsket i moralsk stress.  

”Rigtig mange ledere står i en situation, hvor de skal beslutte, om de vil overholde budgettet, om de vil overholde lovgivningen, eller om de vil udhule et andet af deres ansvarsområder, så de er faktisk lige så moralsk stressede som deres medarbejdere,” siger Nana Vaaben.

Alle tre ser behovet for mere ledelse og mindre styring, hvis fagligheden skal tilbage i fokus i socialsektoren.

I podcasten fortæller Dorthe Birkmose, Nana Vaaben og Dennis Nørmark mere om, hvad styringen betyder for fagligheden og for risikoen for forråelse og moralsk stress. Og de taler om, hvordan vi kan få fagligheden tilbage frem for styringen. 

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg 

Medvirkende: 

Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”.

Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og konsulent, forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan”. 

Lyt til tidligere afsnit med Dennis Nørmark

Nana Vaaben, ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole, mangeårig i moralsk stress.

Lyt til tidligere afsnit med Nana Vaaben

Samtalen er en liveudgave af podcastserien ”Forråelsens ansigter” udgivet af Socialt Indblik.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her]]>https://api.spreaker.com/episode/60956217Thu, 08 Aug 2024 10:57:03 +0000Socialt Indblik”Fagligheden er blevet fortrængt af økonomistyringen i indeværende budgetår. Det er ikke sådan, at man langsigtet prøver at investere i mennesker, så de får det bedre, eller så de kan bidrage mere. Vi skal have styr på økonomien, styr på medarbejderne... 

I podcasten debatterer psykolog Dorthe Birkmose sammen med antropolog Dennis Nørmark, der er forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan” og Nana Vaaben, der er ph.d. og gennem flere år har forsket i moralsk stress.  

”Rigtig mange ledere står i en situation, hvor de skal beslutte, om de vil overholde budgettet, om de vil overholde lovgivningen, eller om de vil udhule et andet af deres ansvarsområder, så de er faktisk lige så moralsk stressede som deres medarbejdere,” siger Nana Vaaben.

Alle tre ser behovet for mere ledelse og mindre styring, hvis fagligheden skal tilbage i fokus i socialsektoren.

I podcasten fortæller Dorthe Birkmose, Nana Vaaben og Dennis Nørmark mere om, hvad styringen betyder for fagligheden og for risikoen for forråelse og moralsk stress. Og de taler om, hvordan vi kan få fagligheden tilbage frem for styringen. 

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg 

Medvirkende: 

Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”.

Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og konsulent, forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan”. 

Lyt til tidligere afsnit med Dennis Nørmark

Nana Vaaben, ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole, mangeårig i moralsk stress.

Lyt til tidligere afsnit med Nana Vaaben

Samtalen er en liveudgave af podcastserien ”Forråelsens ansigter” udgivet af Socialt Indblik.

Skriv dig op til vores nyhedsbrev her]]>2900falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/19-perspektivskiftet-er-det-mest-kraftfulde-vaern-mod-forraelsen--59767327
Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”, der handler om perspektivskiftet som metode.

"Hvis man er i stand til at give slip på sit eget ’udefra-perspektiv’ på et andet menneske for at skifte til det menneskes ’indefra-perspektiv’, kan man reelt prøve at forstå et andet menneske. Hvordan må det egentlig være at være dig med det liv, du har levet? Med det, du er gået igennem? Med det, som livet har budt på for dig? Med de mestringsstrategier, som du har udviklet? Med de rammer, som vi byder dig? Og med de mennesker, vi sætter dig sammen med? Jamen, hvordan må det så være at være dig? Hvad er det for en hjælp, som du kalder på? Lige så snart man bare tilnærmelsesvis begynder at forstå logikkerne hos et andet menneske, så er det svært at blive irriteret. Så er det svært at blive rigtig afmægtig.” 

Dorthe Birkmose forklarer videre i podcasten, hvorfor perspektivskiftet er så kraftfuldt.

Og så skal du høre Stine fortælle om, hvor svært perspektivskiftet kan være, når medarbejderne er slidte og pressede på en arbejdsplads. Stine er social- og sundhedsassistent på et botilbud for voksne borgere med forskellige udviklingshandicap.

Hun oplever, at fagligheden umiddelbart er høj. Men da en række forskellige omstruktureringer og besparelser finder sted, bliver personalet presset. Samtidig oplever de en pårørendegruppe, der reagerer og ønsker bedre forhold for borgerne. Det stiller krav til perspektivskiftet hos Stines kolleger – men også hos hendes selv.  

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59767327Thu, 02 May 2024 09:34:35 +0000Socialt Indblik”Jeg tænker, at perspektivskiftet er det mest kraftfulde værn mod forråelse." Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”, der handler om perspektivskiftet som metode. "Hvis man er i stand til at give slip på sit...
Sådan siger psykolog Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”, der handler om perspektivskiftet som metode.

"Hvis man er i stand til at give slip på sit eget ’udefra-perspektiv’ på et andet menneske for at skifte til det menneskes ’indefra-perspektiv’, kan man reelt prøve at forstå et andet menneske. Hvordan må det egentlig være at være dig med det liv, du har levet? Med det, du er gået igennem? Med det, som livet har budt på for dig? Med de mestringsstrategier, som du har udviklet? Med de rammer, som vi byder dig? Og med de mennesker, vi sætter dig sammen med? Jamen, hvordan må det så være at være dig? Hvad er det for en hjælp, som du kalder på? Lige så snart man bare tilnærmelsesvis begynder at forstå logikkerne hos et andet menneske, så er det svært at blive irriteret. Så er det svært at blive rigtig afmægtig.” 

Dorthe Birkmose forklarer videre i podcasten, hvorfor perspektivskiftet er så kraftfuldt.

Og så skal du høre Stine fortælle om, hvor svært perspektivskiftet kan være, når medarbejderne er slidte og pressede på en arbejdsplads. Stine er social- og sundhedsassistent på et botilbud for voksne borgere med forskellige udviklingshandicap.

Hun oplever, at fagligheden umiddelbart er høj. Men da en række forskellige omstruktureringer og besparelser finder sted, bliver personalet presset. Samtidig oplever de en pårørendegruppe, der reagerer og ønsker bedre forhold for borgerne. Det stiller krav til perspektivskiftet hos Stines kolleger – men også hos hendes selv.  

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>2113falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/18-har-vi-nogle-vilkar-som-tillader-at-man-bare-er-et-menneske-om-mental-restitution-som-et-vaern-mod-stress-og-forraelse--59525509
Det fortæller fagkoordinator i socialpsykiatrien Stine til podcasten ”Forråelsens ansigter”, der i denne uge handler om mental restitution som et værn mod forråelsen.

For når der i arbejdstiden ikke er tid indregnet til mental restitution, så er det en beslutning om, at man vil have forråelse, fortæller psykolog Dorthe Birkmose i podcasten og nævner hjemmeplejen som eksempel.

”Der har jo været et helt grotesk eksempel med en hjemmepleje, som mødte ind til en aftenvagt på otte timer, hvor hun fik en køreliste med 53 besøg. Og det kan jo ikke lade sig gøre. Det er jo 150 procent udnyttelse af hendes tid. Så har man jo skabt noget uden mulighed for restitution overhovedet, fordi hun er bagud, allerede inden hun er startet. Hun har otte timer foran sig, hvor hun hele tiden er bagud, og hvor hun aldrig nogensinde ville kunne gøre det godt nok. Så har man jo topledelsesmæssigt og politisk besluttet, at man vil have forråelse,” siger Dorthe Birkmose, der opfordrer til at man i stedet for at overbooke medarbejderne sørger for, at der er et ’slack’ på 30 procent, så der er rum til det uforudsete og til hvile.

”Det eneste, som er helt stensikkert, det er, at det uforudsete vil ske. Og så er vi nødt til at være klar. Så er vi nødt til at have et ekstra gear,” siger Dorthe Birkmose.

I podcasten fortæller hun mere om, hvorfor mental restitution og slack er en løsning til at minimere risikoen for forråelse. Og Stine fortæller, hvad det betyder for hende, at arbejdet belaster så meget.

Link til program 1, sæson 2  med Iben 

Link til program 10, sæson 2 med Susanne Ekman

Udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59525509Thu, 18 Apr 2024 09:31:28 +0000Socialt Indblik”Jeg har ofte følelsen af ikke helt at slå til. Alt det, man kan se foran sig, som er mennesker, der fortjener at få noget opmærksomhed, men som man ikke kan give dem, fordi der ikke er mere tid til det. Det slider sindssygt meget.”   Det fortæller...
Det fortæller fagkoordinator i socialpsykiatrien Stine til podcasten ”Forråelsens ansigter”, der i denne uge handler om mental restitution som et værn mod forråelsen.

For når der i arbejdstiden ikke er tid indregnet til mental restitution, så er det en beslutning om, at man vil have forråelse, fortæller psykolog Dorthe Birkmose i podcasten og nævner hjemmeplejen som eksempel.

”Der har jo været et helt grotesk eksempel med en hjemmepleje, som mødte ind til en aftenvagt på otte timer, hvor hun fik en køreliste med 53 besøg. Og det kan jo ikke lade sig gøre. Det er jo 150 procent udnyttelse af hendes tid. Så har man jo skabt noget uden mulighed for restitution overhovedet, fordi hun er bagud, allerede inden hun er startet. Hun har otte timer foran sig, hvor hun hele tiden er bagud, og hvor hun aldrig nogensinde ville kunne gøre det godt nok. Så har man jo topledelsesmæssigt og politisk besluttet, at man vil have forråelse,” siger Dorthe Birkmose, der opfordrer til at man i stedet for at overbooke medarbejderne sørger for, at der er et ’slack’ på 30 procent, så der er rum til det uforudsete og til hvile.

”Det eneste, som er helt stensikkert, det er, at det uforudsete vil ske. Og så er vi nødt til at være klar. Så er vi nødt til at have et ekstra gear,” siger Dorthe Birkmose.

I podcasten fortæller hun mere om, hvorfor mental restitution og slack er en løsning til at minimere risikoen for forråelse. Og Stine fortæller, hvad det betyder for hende, at arbejdet belaster så meget.

Link til program 1, sæson 2  med Iben 

Link til program 10, sæson 2 med Susanne Ekman

Udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>2313falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/17-vi-skal-sige-det-hojt-i-stedet-for-at-vende-det-indad-om-at-fortaelle-om-moralsk-stress-og-forraelse-og-blive-lyttet-til--59415635
Det er Iben, der fortæller her. Og det, der skete for halvandet år siden, var, at hun i podcasten ”Forråelsens ansigter” fortalte om de arbejdsbetingelser, hun og kollegerne arbejder under på et dagtilbud for mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning.

Iben fortalte om den moralske stress, om slidte medarbejdere, og om borgere, som ikke altid fik den tid og opmærksomhed, der var behov for.  

Siden er der sket noget. Og det handler dette afsnit af ”Forråelsens ansigter” om.  

For i stedet for at forsøge at tie Ibens fortælling ihjel valgte de på Ibens arbejdsplads at bruge podcasten konstruktivt. Ibens nærmest leder lyttede selv til podcasten, og siden har samtlige medarbejdere lyttet til podcasten på en temadag, hvor de har arbejdet med refleksionsspørgsmål ud fra podcasten.

Iben fortæller, at den moralske stress nu er gået fra at være noget, medarbejderne tidligere vendte indad, til noget, de nu ved handler om ydre omstændigheder. Og samtalen om både moralsk stress og risikoen for forråelse er blevet mere fri blandt kollegerne, fortæller Iben.

For psykolog Dorthe Birkmose er Ibens historie et godt eksempel på, at det kan gå godt, når man står frem og fortæller. Og ikke mindst på hvad det kan gøre ved en arbejdsplads.

”Det er jo ikke for sjov, at vi taler om psykologisk tryghed. Altså det er altafgørende, at man kan få lov til at sige, hvad man ved, hvad man tvivler på og hvilke konsekvenser ens arbejdsliv har for en. Både at man kan sige det, og at der så er nogen, som kan tåle at høre på det,” siger Dorthe Birkmose blandt andet i podcasten.

Iben fortæller mere om, hvad det betød for hende og arbejdspladsen, at de kunne tale højt om moralsk stress og risiko for forråelse. Og om hvordan det nu har givet medarbejderne mod til at sende en bekymringsskrivelse til det politiske system.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59415635Thu, 11 Apr 2024 10:48:52 +0000Socialt Indblik”For halvanden år siden så jeg ikke mulighederne. Der tænkte jeg, at det er et hårdt område, og at det er ved at være for hårdt for mig. Men nu tænker jeg, at der er muligheder.”  Det er Iben, der fortæller her. Og det, der skete for halvandet år...
Det er Iben, der fortæller her. Og det, der skete for halvandet år siden, var, at hun i podcasten ”Forråelsens ansigter” fortalte om de arbejdsbetingelser, hun og kollegerne arbejder under på et dagtilbud for mennesker med fysisk og psykisk udviklingshæmning.

Iben fortalte om den moralske stress, om slidte medarbejdere, og om borgere, som ikke altid fik den tid og opmærksomhed, der var behov for.  

Siden er der sket noget. Og det handler dette afsnit af ”Forråelsens ansigter” om.  

For i stedet for at forsøge at tie Ibens fortælling ihjel valgte de på Ibens arbejdsplads at bruge podcasten konstruktivt. Ibens nærmest leder lyttede selv til podcasten, og siden har samtlige medarbejdere lyttet til podcasten på en temadag, hvor de har arbejdet med refleksionsspørgsmål ud fra podcasten.

Iben fortæller, at den moralske stress nu er gået fra at være noget, medarbejderne tidligere vendte indad, til noget, de nu ved handler om ydre omstændigheder. Og samtalen om både moralsk stress og risikoen for forråelse er blevet mere fri blandt kollegerne, fortæller Iben.

For psykolog Dorthe Birkmose er Ibens historie et godt eksempel på, at det kan gå godt, når man står frem og fortæller. Og ikke mindst på hvad det kan gøre ved en arbejdsplads.

”Det er jo ikke for sjov, at vi taler om psykologisk tryghed. Altså det er altafgørende, at man kan få lov til at sige, hvad man ved, hvad man tvivler på og hvilke konsekvenser ens arbejdsliv har for en. Både at man kan sige det, og at der så er nogen, som kan tåle at høre på det,” siger Dorthe Birkmose blandt andet i podcasten.

Iben fortæller mere om, hvad det betød for hende og arbejdspladsen, at de kunne tale højt om moralsk stress og risiko for forråelse. Og om hvordan det nu har givet medarbejderne mod til at sende en bekymringsskrivelse til det politiske system.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>2618falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/16-nar-en-losning-pa-forraelse-gor-mere-skade-end-gavn-om-quickfixes-alibisme-og-doublebind--59289365”Forråelsen er til at få øje på. Den er der jo fra tid til anden. Altså både helt oppefra i de politiske beslutninger, der bliver taget om, hvilke besparelser der skal være. Men også på lederniveau og helt nede i driften,” fortæller Stine i nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”. 

Stine er ansat som fagkoordinator i socialpsykiatrien i en kommune, og hun fortæller om, hvordan det ikke altid handler om mere faglighed eller flere temadage, men om at få tid til at bruge fagligheden. Og om at mærke, at det der bliver sagt om vigtigheden af fagligheden også får rammerne og betingelserne for at kunne udføres.

Og netop det er én af psykolog Dorthe Birkmoses pointer. Hun advarer både ledere og politikere mod at stille medarbejderne en løsning i udsigt uden at følge op på, at det ikke bliver ved ordene.  

Et quickfix kunne ifølge Dorthe Birkmose eksempelvis være at tro, at en temadag med hende i sig selv kunne være en løsning. 

”Jeg kan jo nogle gange godt hos både medarbejdere og mellemledere høre den der dybe frustration over, ”jamen, hvorfor har ledelsen hyret dig til at komme og sige de her ting,når de alligevel ikke vil høre på det? Altså når de ikke vil ændre på noget? Hvorfor skulle vi så have den her halve temadag? Det kommer jo ikke til at ændre noget som helst på noget,” siger Dorthe Birkmose, der støder på flere og flere quickfixes, hvor medarbejderne står frustrerede tilbage.

I podcasten kan du høre Stine fortælle mere om, hvordan hun mærker, at risikoen for forråelse mest handler om tid og ressourcer til at bruge fagligheden. Og Dorthe Birkmose fortæller mere om, hvad quickfixes betyder, og hvad det kræver at skabe tro og tillid til de løsninger, som man introducerer fra ledelse og politikere.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59289365Thu, 04 Apr 2024 09:14:08 +0000Socialt Indblik”Forråelsen er til at få øje på. Den er der jo fra tid til anden. Altså både helt oppefra i de politiske beslutninger, der bliver taget om, hvilke besparelser der skal være. Men også på lederniveau og helt nede i driften,” fortæller Stine i nyt afsnit...”Forråelsen er til at få øje på. Den er der jo fra tid til anden. Altså både helt oppefra i de politiske beslutninger, der bliver taget om, hvilke besparelser der skal være. Men også på lederniveau og helt nede i driften,” fortæller Stine i nyt afsnit af ”Forråelsens ansigter”. 

Stine er ansat som fagkoordinator i socialpsykiatrien i en kommune, og hun fortæller om, hvordan det ikke altid handler om mere faglighed eller flere temadage, men om at få tid til at bruge fagligheden. Og om at mærke, at det der bliver sagt om vigtigheden af fagligheden også får rammerne og betingelserne for at kunne udføres.

Og netop det er én af psykolog Dorthe Birkmoses pointer. Hun advarer både ledere og politikere mod at stille medarbejderne en løsning i udsigt uden at følge op på, at det ikke bliver ved ordene.  

Et quickfix kunne ifølge Dorthe Birkmose eksempelvis være at tro, at en temadag med hende i sig selv kunne være en løsning. 

”Jeg kan jo nogle gange godt hos både medarbejdere og mellemledere høre den der dybe frustration over, ”jamen, hvorfor har ledelsen hyret dig til at komme og sige de her ting,når de alligevel ikke vil høre på det? Altså når de ikke vil ændre på noget? Hvorfor skulle vi så have den her halve temadag? Det kommer jo ikke til at ændre noget som helst på noget,” siger Dorthe Birkmose, der støder på flere og flere quickfixes, hvor medarbejderne står frustrerede tilbage.

I podcasten kan du høre Stine fortælle mere om, hvordan hun mærker, at risikoen for forråelse mest handler om tid og ressourcer til at bruge fagligheden. Og Dorthe Birkmose fortæller mere om, hvad quickfixes betyder, og hvad det kræver at skabe tro og tillid til de løsninger, som man introducerer fra ledelse og politikere.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>2228falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/15-nar-tavshed-bliver-til-forraelse--59192266
Tavshed er ét af forråelsens ansigter. Og dette afsnit, som er en fortsættelse af de to forudgående afsnit, handler netop om tavshed. Det handler om, hvad der sker, når man som medarbejder beretter om svigt og passiv forråelse.  

Det problem, Lise taler om, handler om det omsorgssvigt, som hun oplever på institutionen Fensmarksgade. Det er en døgninstitution i Københavns Kommune for nogle af de mest udsatte og sårbare børn og unge.

Lise oplever, at pædagogikken er erstattet af ligegyldighed, hvor medarbejderne er holdt op med at arbejde for, at børnene og de unge kan komme ud af misbrug og kriminalitet.  

Lise har forsøgt at råbe både sin nærmeste ledelse og socialforvaltningens ledelse op. Uden held. Og hun har sammen med tre kolleger skrevet en lang underretning til whistleblowerordningen i Københavns Kommune.

Men ingen har svaret eller inviteret Lise til dialog om den kritik, som hun er kommet med.  

Og tavsheden er på flere måder et stort problem, hvis man vil minimere risikoen for forråelse, fortæller psykolog Dorthe Birkmose, der hos ledelsen ser samme typer af passiv forråelse som i institutionen, hvor medarbejderne har opgivet børnene og de unge.  

”Det er jo præcis de samme mekanismer, som udspiller sig. Fordi der skal godt nok meget til, at man som leder ikke svarer. Så forråelsen er jo den samme i ledelseslagene. Men noget af det, som jeg jo tænker, er, at mange af lederne er bange. Altså som i rigtig bange. Så det må være udtryk for, at der er en masse ledere på forskellige niveauer, som står helt alene, og som kan være bange for, at hvis de får sagt noget, jamen så bliver de udskammet. Så bliver de gjort til skurkene. Så der må være en manglende tillid til kollegerne og til egne chefer og direktører, når man ikke engang tør svare på en kritik,” siger Dorthe Birkmose.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59192266Wed, 27 Mar 2024 08:09:27 +0000Socialt Indblik”Hvor meget skal vi gøre, før der er nogen, der ser på det her problem? Der er jo nogle børn, der bliver ladt i stikken. Det handler jo ikke om os. Vi kan finde et andet arbejde. Men de her børn, de er anbragt der. De skal være der,” siger Lise i...
Tavshed er ét af forråelsens ansigter. Og dette afsnit, som er en fortsættelse af de to forudgående afsnit, handler netop om tavshed. Det handler om, hvad der sker, når man som medarbejder beretter om svigt og passiv forråelse.  

Det problem, Lise taler om, handler om det omsorgssvigt, som hun oplever på institutionen Fensmarksgade. Det er en døgninstitution i Københavns Kommune for nogle af de mest udsatte og sårbare børn og unge.

Lise oplever, at pædagogikken er erstattet af ligegyldighed, hvor medarbejderne er holdt op med at arbejde for, at børnene og de unge kan komme ud af misbrug og kriminalitet.  

Lise har forsøgt at råbe både sin nærmeste ledelse og socialforvaltningens ledelse op. Uden held. Og hun har sammen med tre kolleger skrevet en lang underretning til whistleblowerordningen i Københavns Kommune.

Men ingen har svaret eller inviteret Lise til dialog om den kritik, som hun er kommet med.  

Og tavsheden er på flere måder et stort problem, hvis man vil minimere risikoen for forråelse, fortæller psykolog Dorthe Birkmose, der hos ledelsen ser samme typer af passiv forråelse som i institutionen, hvor medarbejderne har opgivet børnene og de unge.  

”Det er jo præcis de samme mekanismer, som udspiller sig. Fordi der skal godt nok meget til, at man som leder ikke svarer. Så forråelsen er jo den samme i ledelseslagene. Men noget af det, som jeg jo tænker, er, at mange af lederne er bange. Altså som i rigtig bange. Så det må være udtryk for, at der er en masse ledere på forskellige niveauer, som står helt alene, og som kan være bange for, at hvis de får sagt noget, jamen så bliver de udskammet. Så bliver de gjort til skurkene. Så der må være en manglende tillid til kollegerne og til egne chefer og direktører, når man ikke engang tør svare på en kritik,” siger Dorthe Birkmose.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>2068falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/14-den-darlige-samvittighed-aeder-mig-op-om-moralsk-stress-og-om-at-se-pa-hele-medarbejdergruppen-nar-forraelsen-haerger--59124906
I dette afsnit skal du høre Lise fortælle, hvordan arbejdet gjorde hende syg med stress, da hun begyndte at arbejde på en måde, der stred mod hendes egen samvittighed.  

”Jeg ved, hvad vi er ansat til. Jeg ved, hvad vi kunne gøre, men vi gør det ikke. Vi lader dem bare sejle deres egen sø,” siger Lise om den ligegyldighed, som hun oplevede. Lise er kun én af flere medarbejdere på institutionen, der blev ramt af stress.

Og Dorthe Birkmose ser tavsheden som én af de afgørende faktorer for de mange sygemeldinger med stress.

”Meget kan vi mennesker holde til. Og vi kan virkelig holde til meget. Vi kan altså holde til nærmest ubegribelige psykiske belastninger. Så længe der er nogen, der ser os. Så længe der er nogen, der har vores ryg. Så længe vi kan tale om det, så kan vi faktisk blive ved. Fordi det skaber et enormt håb, at når der er nogen, der ser os, nogen, der ved, hvad der foregår, og der også er nogen, som prøver at hjælpe os. Jamen, så er der jo håb for, at det bliver bedre. Men når vi stopper med at tale, så er al håb ude,” siger Dorte Birkmose.  

I podcasten fortæller hun om, hvordan man skal se på hele gruppen af medarbejdere og se årsagerne i hele gruppen, i stedet for kun at pege på bestemte medarbejdere, når man vil til bunds i årsagerne til forråelsen.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59124906Thu, 21 Mar 2024 11:49:13 +0000Socialt Indblik”Alle arbejdsdage er jo en dårlig arbejdsdag, når man går på arbejde og kun møder op og gør det allermindste, man kan slippe af sted med. Men den dårlige samvittighed æder mig op på meget kort tid,” siger Lise.  I dette afsnit skal du høre Lise...
I dette afsnit skal du høre Lise fortælle, hvordan arbejdet gjorde hende syg med stress, da hun begyndte at arbejde på en måde, der stred mod hendes egen samvittighed.  

”Jeg ved, hvad vi er ansat til. Jeg ved, hvad vi kunne gøre, men vi gør det ikke. Vi lader dem bare sejle deres egen sø,” siger Lise om den ligegyldighed, som hun oplevede. Lise er kun én af flere medarbejdere på institutionen, der blev ramt af stress.

Og Dorthe Birkmose ser tavsheden som én af de afgørende faktorer for de mange sygemeldinger med stress.

”Meget kan vi mennesker holde til. Og vi kan virkelig holde til meget. Vi kan altså holde til nærmest ubegribelige psykiske belastninger. Så længe der er nogen, der ser os. Så længe der er nogen, der har vores ryg. Så længe vi kan tale om det, så kan vi faktisk blive ved. Fordi det skaber et enormt håb, at når der er nogen, der ser os, nogen, der ved, hvad der foregår, og der også er nogen, som prøver at hjælpe os. Jamen, så er der jo håb for, at det bliver bedre. Men når vi stopper med at tale, så er al håb ude,” siger Dorte Birkmose.  

I podcasten fortæller hun om, hvordan man skal se på hele gruppen af medarbejdere og se årsagerne i hele gruppen, i stedet for kun at pege på bestemte medarbejdere, når man vil til bunds i årsagerne til forråelsen.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>2203birkmose,forråelsefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/13-der-er-en-stemning-af-ligegyldighed-om-den-passive-forraelse-og-om-forraelse-der-naermest-sidder-i-vaeggene--59124873
Sådan siger Lise i ét af de nye afsnit af ”Forråelsens ansigter”, som handler om forråelsens mange ansigter, årsager og konsekvenser. Programmet handler om, hvad der sker, når ledere og medarbejdere tilsyneladende holder op med at tro på, at de kan skabe en udvikling for de børn og unge, som de er sat til at arbejde med.

Lise er tidligere medarbejder på døgninstitutionen Fensmarksgade i Københavns Kommune. Institutionen skal hjælpe børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt. Mange af dem er misbrugende af rusmidler, og flere har enten begået kriminalitet eller er på vej ud i kriminalitet.  

Men ifølge Lise og flere tidligere ansatte er det nærmere ligegyldighed end omsorg, som børn og unge bliver mødt med. Og det har alvorlige konsekvenser for de børn og unge, der er anbragt på institutionen.

Psykolog Dorthe Birkmose forklarer i programmet, hvordan ligegyldigheden også kan være et udtryk for forråelse. Og hun fortæller om den komplicerede opgave, en leder er på, når man kommer ind i en kultur, hvor forråelsen for alvor har bidt sig fast og forsætter, selvom medarbejdere skiftes ud.  

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59124873Thu, 21 Mar 2024 11:49:06 +0000Socialt Indblik”Der er en stemning af ligegyldighed. Og det har gjort, at jeg selv har været i tvivl om, hvad det er, der er forkert her. Fordi vi slår dem jo ikke. Vi gør ikke noget ved dem. Men det er jo det, der er problemet. Vi gør ingenting. Vi står bare og...
Sådan siger Lise i ét af de nye afsnit af ”Forråelsens ansigter”, som handler om forråelsens mange ansigter, årsager og konsekvenser. Programmet handler om, hvad der sker, når ledere og medarbejdere tilsyneladende holder op med at tro på, at de kan skabe en udvikling for de børn og unge, som de er sat til at arbejde med.

Lise er tidligere medarbejder på døgninstitutionen Fensmarksgade i Københavns Kommune. Institutionen skal hjælpe børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt. Mange af dem er misbrugende af rusmidler, og flere har enten begået kriminalitet eller er på vej ud i kriminalitet.  

Men ifølge Lise og flere tidligere ansatte er det nærmere ligegyldighed end omsorg, som børn og unge bliver mødt med. Og det har alvorlige konsekvenser for de børn og unge, der er anbragt på institutionen.

Psykolog Dorthe Birkmose forklarer i programmet, hvordan ligegyldigheden også kan være et udtryk for forråelse. Og hun fortæller om den komplicerede opgave, en leder er på, når man kommer ind i en kultur, hvor forråelsen for alvor har bidt sig fast og forsætter, selvom medarbejdere skiftes ud.  

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>3010birkmose,forråelsefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/12-vi-er-nodt-til-at-have-det-her-vilde-problem-filtret-lidt-fra-hinanden-med-dorthe-birkmose--59124840
Sådan siger Dorthe Birkmose i det første af en række nye programmer i vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”. Ifølge Dorthe Birkmose er tabuet om forråelse på mange måder blevet brudt, og vi kan tale om, at risikoen eksisterer. Men det er stadigvæk tabuiseret at tale om, hvordan man selv kan optræde forrået.  

Dorthe Birkmose er efter 20 års arbejde med at forklare og finde løsninger på risikoen for forråelse kommet til en ny erkendelse. Forråelse er et såkaldt ’vildt problem’, et problem der går på tværs af en lang række problemer. Og netop den erkendelse har for Dorthe Birkmose været afgørende for også at kunne komme med bud på løsninger.

”Vi er nødt til at have det her vilde problem filtret lidt fra hinanden, og så er vi nødt til at fokusere på ét problem ad gangen, eller måske fokusere noget klogere på de oprindelige, grundlæggende problemer og få gjort noget ved dem, i stedet for at stirre os blinde på de afledte problemer.”

Dorthe Birkmose advarer i podcasten mod quickfixes, når forråelsen dukket op. Hun opfordrer derimod til grundig udredning og et større blik på forhistorien.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>https://api.spreaker.com/episode/59124840Thu, 21 Mar 2024 11:48:59 +0000Socialt Indblik”Når man står ude på den enkelte arbejdsplads, så tror jeg ikke, vi skal tale så meget om forråelse. Så skal vi tale om det psykiske slid. Vi skal tale om censur og selvcensur. Og så skal vi tale om, hvad vi egentlig får legitimeret med vores positive...
Sådan siger Dorthe Birkmose i det første af en række nye programmer i vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”. Ifølge Dorthe Birkmose er tabuet om forråelse på mange måder blevet brudt, og vi kan tale om, at risikoen eksisterer. Men det er stadigvæk tabuiseret at tale om, hvordan man selv kan optræde forrået.  

Dorthe Birkmose er efter 20 års arbejde med at forklare og finde løsninger på risikoen for forråelse kommet til en ny erkendelse. Forråelse er et såkaldt ’vildt problem’, et problem der går på tværs af en lang række problemer. Og netop den erkendelse har for Dorthe Birkmose været afgørende for også at kunne komme med bud på løsninger.

”Vi er nødt til at have det her vilde problem filtret lidt fra hinanden, og så er vi nødt til at fokusere på ét problem ad gangen, eller måske fokusere noget klogere på de oprindelige, grundlæggende problemer og få gjort noget ved dem, i stedet for at stirre os blinde på de afledte problemer.”

Dorthe Birkmose advarer i podcasten mod quickfixes, når forråelsen dukket op. Hun opfordrer derimod til grundig udredning og et større blik på forhistorien.

Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Foto på cover: Michael Drost-Hansen]]>1409birkmose,forråelsefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/11-moralsk-stress-skubber-de-dygtige-medarbejdere-ud-med-nana-vaaben--57862530
Hun er ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole og har gennem flere år forsket i moralsk stress. Blandt andet har hun forsket i den moralske stress, der rammer lærere, ansatte i ældreplejen og politiet.

Nana Vaaben ser langsommeligheden i bevillingen af hjælp til borgerne som en afgørende faktor for udviklingen af den moralske stress. Fordi det kræver en lang og administrativ tung proces at få bevilliget den hjælp til borgeren, som borgeren har behov for, og som den fagprofessionelle kan se, at der er behov for.

”I de sektorer, hvor man har et bevillings- eller visitationssystem, er der en tidsfaktor, som gør, at moralsk stress kan nå at udvikle sig fra en sund og helt forståelig menneskelig reaktion på en situation, der ikke er i orden, til at blive noget, som man kan blive nødt til at sygemelde sig fra eller at sige op fra”, siger Nana Vaaben og nævner særligt gruppen af unge i mistrivsel.

”Hvorfor er det, at når vi taler om brand og trafikuheld, så tænker vi, at det er akut, og det er vigtigt med et beredskab, der sender hurtig og relevant hjælp. Hvorfor tænker vi ikke det om den mistrivsel, vi kan se hos børn og unge? Det virker ellers akut nok,” siger hun.

I programmet fortæller hun mere om, hvad den moralske stress er, hvordan den kommer til udtryk, og hvad man kan gøre ved årsagerne til den moralske stress.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg og udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/57862530Thu, 30 Nov 2023 11:50:20 +0000Socialt Indblik”Moralsk stress kan være så uudholdeligt at være i, hvis ikke man kan se enden på det, at man, selvom man gerne vil blive i sit job, alligevel føler sig nødsaget til at forlade det,” siger Nana Vaaben. Hun er ph.d. og docent ved Københavns...
Hun er ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole og har gennem flere år forsket i moralsk stress. Blandt andet har hun forsket i den moralske stress, der rammer lærere, ansatte i ældreplejen og politiet.

Nana Vaaben ser langsommeligheden i bevillingen af hjælp til borgerne som en afgørende faktor for udviklingen af den moralske stress. Fordi det kræver en lang og administrativ tung proces at få bevilliget den hjælp til borgeren, som borgeren har behov for, og som den fagprofessionelle kan se, at der er behov for.

”I de sektorer, hvor man har et bevillings- eller visitationssystem, er der en tidsfaktor, som gør, at moralsk stress kan nå at udvikle sig fra en sund og helt forståelig menneskelig reaktion på en situation, der ikke er i orden, til at blive noget, som man kan blive nødt til at sygemelde sig fra eller at sige op fra”, siger Nana Vaaben og nævner særligt gruppen af unge i mistrivsel.

”Hvorfor er det, at når vi taler om brand og trafikuheld, så tænker vi, at det er akut, og det er vigtigt med et beredskab, der sender hurtig og relevant hjælp. Hvorfor tænker vi ikke det om den mistrivsel, vi kan se hos børn og unge? Det virker ellers akut nok,” siger hun.

I programmet fortæller hun mere om, hvad den moralske stress er, hvordan den kommer til udtryk, og hvad man kan gøre ved årsagerne til den moralske stress.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg og udgivet af Socialt Indblik.]]>3340falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/10-vi-udpiner-medarbejderne-i-velfaerdssektoren-med-susanne-ekman--57393981
Hun er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet, og så har hun forsket i velfærdsstatens tilstand gennem interviews, feltbesøg samt indsamling af data.

Susanne Ekman ser en velfærdsstat, hvor der er opbygget en gæld af løfter, hvor ansvaret for at indfri løfterne bliver flyttet rundt mellem politikere, ledere og i sidste led medarbejderne, der står over for borgerne.

Det betyder, ifølge Susanne Ekman, at gælden – altså de brudte løfter – søger derhen, hvor de laver mindst larm, og det er de borgere med de allerstørste behov for hjælp. Og det bliver medarbejderne, der står med det direkte ansvar for det brudte løfte eller den manglende hjælp til borgerne.

”Der er nogle mennesker, der står nogle virkeligheder, der for en del er decideret nedbrydende, fordi dels bliver de bedt om at nå ting, de ikke kan nå og til en standard, de ikke kan lever. Men der er også et enormt misforhold mellem den faglighed, de er blevet udstyret med og så de rammer, de har for at udøve den,” siger Susanne Ekman, der sammenligner velfærdsstaten med finanssektoren i tiden før finanskrisen.

Hvordan vi havnede i gældskrisen af løfter og hvad det betyder for borgere og ansatte fortæller hun mere om i podcasten. Og så fortæller hun om visionen om en dogmevelfærdsbevægelse.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/57393981Thu, 26 Oct 2023 10:30:55 +0000Socialt Indblik”Lige nu har vi indrette et helt velfærdssystem, der næsten systematisk avler følelsen af fiasko og skam hos de ansatte,” siger Susanne Ekman, der er med i et nyt afsnit af podcasten ”Forråelsens ansigter”. Hun er lektor i ledelse, organisation og...
Hun er lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv på Roskilde Universitet, og så har hun forsket i velfærdsstatens tilstand gennem interviews, feltbesøg samt indsamling af data.

Susanne Ekman ser en velfærdsstat, hvor der er opbygget en gæld af løfter, hvor ansvaret for at indfri løfterne bliver flyttet rundt mellem politikere, ledere og i sidste led medarbejderne, der står over for borgerne.

Det betyder, ifølge Susanne Ekman, at gælden – altså de brudte løfter – søger derhen, hvor de laver mindst larm, og det er de borgere med de allerstørste behov for hjælp. Og det bliver medarbejderne, der står med det direkte ansvar for det brudte løfte eller den manglende hjælp til borgerne.

”Der er nogle mennesker, der står nogle virkeligheder, der for en del er decideret nedbrydende, fordi dels bliver de bedt om at nå ting, de ikke kan nå og til en standard, de ikke kan lever. Men der er også et enormt misforhold mellem den faglighed, de er blevet udstyret med og så de rammer, de har for at udøve den,” siger Susanne Ekman, der sammenligner velfærdsstaten med finanssektoren i tiden før finanskrisen.

Hvordan vi havnede i gældskrisen af løfter og hvad det betyder for borgere og ansatte fortæller hun mere om i podcasten. Og så fortæller hun om visionen om en dogmevelfærdsbevægelse.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik]]>3659ekman,forråelsefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/9-maj-var-rystende-bange-for-at-fortaelle-om-virkeligheden-og-hun-er-ikke-alene-med-maj-thorsen--57303256
Den besked ramte Maj Thorsens indbakke for nylig. Og den er ikke et særsyn.

Maj Thorsen har som socialrådgiver i en familieafdeling selv været der. Frygtet at blive kategoriseret som én af de illoyale og vanskelige medarbejdere. Hun har været rystende bange for at stå frem. Som hun selv siger i podcasten:

”På et tidspunkt kunne jeg ikke længere se mig selv i øjnene med det arbejde, jeg lavede. Det var et svigt. Et offentligt og alvorligt omsorgssvigt af børn og unge.”

Efter at have forsøgt sig internt valgte hun at gå til medierne. I første omgang anonymt.

I dag er det én af hendes missioner, at der skal være bedre vilkår for kritik på de offentlige arbejdspladser. Hun opfordrer altid til, at man begynder internt, men gør det ikke en forskel, så mener hun, at flere skal stå frem offentligt.

Hvad det betød for Maj Thorsen selv at stå frem, hvorfor hun mener kritikken er vigtig for ledere og politikere, og hvad hun anbefaler dem, der ønsker at stå frem, at gøre, samt hvordan offentlige ledere og politikere kan fremme vilkårene for kritik, fortæller hun mere om i podcasten.

Programmet er det sidste af tre programmer i serien her, hvor vi sætter særligt fokus på de ansattes ytringsfrihed.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/57303256Thu, 19 Oct 2023 11:57:56 +0000Socialt Indblik”Lige i dag turde jeg simpelthen ikke like dit opslag om de kritiske medarbejdere, selvom jeg er rørende enig. Jeg er bange for at blive sat i bås som en kritisk medarbejder, hvilket en arbejdsgiver – altså en offentlig arbejdsgiver – ikke vil synes...
Den besked ramte Maj Thorsens indbakke for nylig. Og den er ikke et særsyn.

Maj Thorsen har som socialrådgiver i en familieafdeling selv været der. Frygtet at blive kategoriseret som én af de illoyale og vanskelige medarbejdere. Hun har været rystende bange for at stå frem. Som hun selv siger i podcasten:

”På et tidspunkt kunne jeg ikke længere se mig selv i øjnene med det arbejde, jeg lavede. Det var et svigt. Et offentligt og alvorligt omsorgssvigt af børn og unge.”

Efter at have forsøgt sig internt valgte hun at gå til medierne. I første omgang anonymt.

I dag er det én af hendes missioner, at der skal være bedre vilkår for kritik på de offentlige arbejdspladser. Hun opfordrer altid til, at man begynder internt, men gør det ikke en forskel, så mener hun, at flere skal stå frem offentligt.

Hvad det betød for Maj Thorsen selv at stå frem, hvorfor hun mener kritikken er vigtig for ledere og politikere, og hvad hun anbefaler dem, der ønsker at stå frem, at gøre, samt hvordan offentlige ledere og politikere kan fremme vilkårene for kritik, fortæller hun mere om i podcasten.

Programmet er det sidste af tre programmer i serien her, hvor vi sætter særligt fokus på de ansattes ytringsfrihed.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik]]>2849falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/8-vi-er-nodt-til-at-fortaelle-politikerne-om-virkeligheden-med-pernille-dam-marcussen--57303244
I 2019 blev Pernille Dam Marcussen og Unodens børn og personale med ét landskendte, da de var med i to dokumentarprogrammer på TV2 med titlen ”Eksperimentet med vores børn”. Unodens medarbejdere, forældre og ikke mindst børn lukkede TV2 ind for at følge hverdagen, og seriens eksperiment var at skrue op for normeringen, så der var én voksen til seks børn.

I årene inden mærkede hun, hvordan det sled på både hende og personalet, at de ikke kunne bedrive den pædagogik, som de gerne ville, og som de følte sig forpligtet til.

”Pædagogikken blev tilrettelagt for det store fællesskab og ikke for det enkelte barn. Det, der fyldte meget for os, og var motivationen til at sige ja til at være med i programmerne, var, at jeg kunne mærke den moralske stress og en knude i maven. At uanset hvor meget vi knoklede på, så tænkte man ikke over de gode ting, man havde gjort, når man kom hjem. Det, der fyldte for mine medarbejdere, det var det barn, de ikke havde nået. Det er moralsk stress, der kan smadre enhver,” siger Pernille Dam Marcussen.

Så hvordan var det at stå frem og vise virkeligheden? Hvor ligger forråelsen og lurer? Og hvordan anbefaler Pernilla Dam Marcussen, at andre offentligt ansatte griber det an, hvis de ønsker at stå frem og fortælle åbent om forholdene?

Det fortæller hun mere om i programmet.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/57303244Thu, 19 Oct 2023 11:52:40 +0000Socialt Indblik”Det er klart, at vi er ansat et sted. Og ja, vi har ytringsfrihed. Men vi skal også være loyale. Og der kan man jo have forskellige tilgange til, hvad der er vigtigt at få frem i offentligheden, og hvad der ikke er. Så jeg kan godt forstå, hvis der...
I 2019 blev Pernille Dam Marcussen og Unodens børn og personale med ét landskendte, da de var med i to dokumentarprogrammer på TV2 med titlen ”Eksperimentet med vores børn”. Unodens medarbejdere, forældre og ikke mindst børn lukkede TV2 ind for at følge hverdagen, og seriens eksperiment var at skrue op for normeringen, så der var én voksen til seks børn.

I årene inden mærkede hun, hvordan det sled på både hende og personalet, at de ikke kunne bedrive den pædagogik, som de gerne ville, og som de følte sig forpligtet til.

”Pædagogikken blev tilrettelagt for det store fællesskab og ikke for det enkelte barn. Det, der fyldte meget for os, og var motivationen til at sige ja til at være med i programmerne, var, at jeg kunne mærke den moralske stress og en knude i maven. At uanset hvor meget vi knoklede på, så tænkte man ikke over de gode ting, man havde gjort, når man kom hjem. Det, der fyldte for mine medarbejdere, det var det barn, de ikke havde nået. Det er moralsk stress, der kan smadre enhver,” siger Pernille Dam Marcussen.

Så hvordan var det at stå frem og vise virkeligheden? Hvor ligger forråelsen og lurer? Og hvordan anbefaler Pernilla Dam Marcussen, at andre offentligt ansatte griber det an, hvis de ønsker at stå frem og fortælle åbent om forholdene?

Det fortæller hun mere om i programmet.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>2349falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/7-den-moralske-stress-bliver-vaerre-nar-man-ikke-kan-fortaelle-om-den-med-rasmus-willig--57303233
Det betyder ifølge Rasmus, at vigtig viden om systemer, der ikke fungerer og giver borgeren den nødvendige hjælp, ikke når ledelse og politikere og derfor ikke bliver handlet på. Men det betyder også, at den moralske stress får gode kår blandt de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken eller ventilere deres frustrationer.

”Det har en meget voldsom konsekvens, at man som ansat ikke kan tale om det. Det er ikke bare det, at man ikke kan nå de mange opgaver, men man kan ikke tale om det, man ikke kan nå, og det er faktisk det værste,” siger Rasmus Willig. Rasmus Willig har forsket i de offentligt ansattes ytringsfrihed og har som led i det analyseret hundredvis af svar fra ledere på offentligt ansattes kritik.

I dette første af tre nye programmer i serien ”Forråelsens ansigter” fortæller Rasmus Willig om, hvorfor kritikken er vigtig, hvordan det slider på de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken frit uden at frygte konsekvenserne, og hvordan vi som samfund bedre kan værne om de ansattes ytringsfrihed.

Rasmus Willig har en ph.d. i sociologi og er tidligere lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har i mange år forsket i begrebet kritik og vilkårene for kritik og ytringsfrihed blandt offentligt ansatte. Og han har skrevet en række bøger om emnet, blandt andet bogen ”Afvæbnet kritik”.

Programmet er det første af tre nye programmer i serien, hvor vi sætter særlig fokus på de ansattes ytringsfrihed.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/57303233Thu, 19 Oct 2023 11:40:19 +0000Socialt Indblik”Kritik er et evigt korrektionsmiddel til både forbedring og til at undgå fejl og en måde at sætte nye dagsordner på,” siger Rasmus Willig, der ser ytringsfriheden truet for offentligt ansatte i velfærdssektoren. Det betyder ifølge Rasmus, at vigtig...
Det betyder ifølge Rasmus, at vigtig viden om systemer, der ikke fungerer og giver borgeren den nødvendige hjælp, ikke når ledelse og politikere og derfor ikke bliver handlet på. Men det betyder også, at den moralske stress får gode kår blandt de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken eller ventilere deres frustrationer.

”Det har en meget voldsom konsekvens, at man som ansat ikke kan tale om det. Det er ikke bare det, at man ikke kan nå de mange opgaver, men man kan ikke tale om det, man ikke kan nå, og det er faktisk det værste,” siger Rasmus Willig. Rasmus Willig har forsket i de offentligt ansattes ytringsfrihed og har som led i det analyseret hundredvis af svar fra ledere på offentligt ansattes kritik.

I dette første af tre nye programmer i serien ”Forråelsens ansigter” fortæller Rasmus Willig om, hvorfor kritikken er vigtig, hvordan det slider på de ansatte, når de ikke kan ytre kritikken frit uden at frygte konsekvenserne, og hvordan vi som samfund bedre kan værne om de ansattes ytringsfrihed.

Rasmus Willig har en ph.d. i sociologi og er tidligere lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han har i mange år forsket i begrebet kritik og vilkårene for kritik og ytringsfrihed blandt offentligt ansatte. Og han har skrevet en række bøger om emnet, blandt andet bogen ”Afvæbnet kritik”.

Programmet er det første af tre nye programmer i serien, hvor vi sætter særlig fokus på de ansattes ytringsfrihed.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik]]>3029falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-er-begyndt-at-tale-om-forraelsen-nu-skal-vi-handle-med-dorthe-birkmose-og-maj-thorsen-live-fra-folkemodet--54790718
Dorthe Birkmose debatterer med privat praktiserende socialrådgiver Maj Thorsen om, hvordan vi kommer videre i arbejdet med at undgå forråelse og moralsk stress.

Det er en samtale om, hvorvidt mediesagerne gør noget godt, hvordan den moralske stress presser medarbejderne, og hvad der skal til for at vende udviklingen.

Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”.

Maj Thorsen, privat praktiserende social rådgiver og tidligere whistleblower

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/54790718Thu, 22 Jun 2023 11:53:42 +0000Socialt Indblik”Tabuet er brudt. Nu kan vi tale om forråelse, og det er et ord, vi bruger. Vi ved, risikoen er der. Vi er nødt til at forholde os til det. Men der, hvor det stadig står og blafrer, det er, at der stadig er enorme mængder af udskamning og skam...
Dorthe Birkmose debatterer med privat praktiserende socialrådgiver Maj Thorsen om, hvordan vi kommer videre i arbejdet med at undgå forråelse og moralsk stress.

Det er en samtale om, hvorvidt mediesagerne gør noget godt, hvordan den moralske stress presser medarbejderne, og hvad der skal til for at vende udviklingen.

Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”.

Maj Thorsen, privat praktiserende social rådgiver og tidligere whistleblower

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>3084falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/6-born-skammer-sig-over-deres-handicap-nar-foraeldrene-skal-kaempe-hardt-for-at-fa-hjaelp-med-emil-falster--53072584
I et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller Emil Falster om det, han kalder den strukturelle forråelse, som borgere med handicap og deres pårørende bliver mødt med, når de får brug for hjælp fra systemet. Og at forråelsen begynder med den måde, blandt andet politikere og medier omtaler mennesker med handicap, mener Emil Falster.

”Der er blevet skabt en mulighed for at tale om mennesker med handicap på en nedværdigende måde. Som ’velfærdskannibaler’, der underminerer velfærden for middelklassen og gør livet surt for andre. Men selvom den retorik kan være affødt en lang række forskellige forhold, om det så er økonomisk rationalitet eller menneskesynet, hvor nogle mennesker er mere værd end andre, så er det noget, der går igennem hele strukturen, og som også kommer til udtryk i mødet mellem system og borger,” siger Emil Falster.

I programmet fortæller han mere om, hvad kampen betyder for både forældre og børn, og om det aftryk af skamfølelse, som kampen efterlader hos både børn og forældre.

Emil Falster er cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet. I hans ph.d.-afhandling gik han blandt andet tæt på mødet mellem systemet og familier med børn med handicap.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/53072584Thu, 02 Mar 2023 14:58:09 +0000Socialt IndblikDet rammer en hel familie, både børn og forældre, når mødet med systemet bliver til en kamp for at få hjælp. Det fortæller Emil Falster, der har forsket i netop mødet mellem systemet, børn med handicap og deres forældre. I et nyt afsnit af...
I et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter” fortæller Emil Falster om det, han kalder den strukturelle forråelse, som borgere med handicap og deres pårørende bliver mødt med, når de får brug for hjælp fra systemet. Og at forråelsen begynder med den måde, blandt andet politikere og medier omtaler mennesker med handicap, mener Emil Falster.

”Der er blevet skabt en mulighed for at tale om mennesker med handicap på en nedværdigende måde. Som ’velfærdskannibaler’, der underminerer velfærden for middelklassen og gør livet surt for andre. Men selvom den retorik kan være affødt en lang række forskellige forhold, om det så er økonomisk rationalitet eller menneskesynet, hvor nogle mennesker er mere værd end andre, så er det noget, der går igennem hele strukturen, og som også kommer til udtryk i mødet mellem system og borger,” siger Emil Falster.

I programmet fortæller han mere om, hvad kampen betyder for både forældre og børn, og om det aftryk af skamfølelse, som kampen efterlader hos både børn og forældre.

Emil Falster er cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet. I hans ph.d.-afhandling gik han blandt andet tæt på mødet mellem systemet og familier med børn med handicap.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af www.socialtindblik.dk]]>3465forråelse,handicap,retssikkerhedfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/5-retssikkerheden-for-udsatte-taber-til-okonomien-med-dorthe-birkmose-og-christian-holm--52823223
I programmet fortæller Christian Holm historien om 30 års kamp for hjælp til sin datter, der har flere handicap og i dag bor på et botilbud.

Psykolog Dorthe Birkmose medvirker igen i programmet. Hun har beskæftiget sig med forråelse igennem 20 år, og hun ser økonomi og målstyring som en direkte vej til at spore ledelse og medarbejdere væk fra spørgsmålet om, hvad borgerne egentlig har brug for.

”Når man som topleder eller mellemleder kommer til at fare vild og tro, at 'hvis bare jeg kan overholde budgettet, så er jeg lykkedes med min ledelse', så mangler der jo omtanken: 'hvad med borgerne? Fik de den hjælp, de skulle have?' Så når økonomien bliver så vigtig, at den bliver succeskriteriet og et symbol på, at man er en dygtig leder, så risikerer man at blive villig til at gå på kompromis med retssikkerheden,” siger psykolog Dorthe Birkmose, der ser en fare for, at mennesker ikke får den hjælp, de har krav på ifølge lovgivningen, fordi de opgiver kampen.

”Jeg har talt med alt for mange borgere, som enten har givet op, eller som har været meget tæt på at give op. Som tænker, jamen der er jo ikke hjælp at få. Så må vi jo klare os selv, eller så må vi se, om vi kan skaffe nogle penge, så vi selv kan købe os til den hjælp, som vi har brug for. Så køber folk privat handicaphjælper, privat socialrådgiver, privat jurist for at hjælpe sig igennem. Og andre, de lukker og slukker helt, og så hutler de sig igennem livet på bedste beskub. Men med en dyb skuffelse. Fordi man troede rent faktisk, at der ville være et sikkerhedsnet.”

Lyt med, og hør Christian Holms historie, og hør Dorthe Birkmose fortælle, hvad den manglende retssikkerhed betyder for borgerne.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Note fra programmet: Link til Christian Holms bog og retssikkerhedskompendium:
www.mellem2stole.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52823223Thu, 23 Feb 2023 09:34:13 +0000Socialt IndblikDet at få et handicappet barn, det lærer man at håndtere. Det er kampen med kommunen, der har været det hårde. Det fortæller Christian Holm i et nyt afsnit af vores podcastserie ”Forråelsens ansigter”, der sætter fokus på problemerne med manglende...
I programmet fortæller Christian Holm historien om 30 års kamp for hjælp til sin datter, der har flere handicap og i dag bor på et botilbud.

Psykolog Dorthe Birkmose medvirker igen i programmet. Hun har beskæftiget sig med forråelse igennem 20 år, og hun ser økonomi og målstyring som en direkte vej til at spore ledelse og medarbejdere væk fra spørgsmålet om, hvad borgerne egentlig har brug for.

”Når man som topleder eller mellemleder kommer til at fare vild og tro, at 'hvis bare jeg kan overholde budgettet, så er jeg lykkedes med min ledelse', så mangler der jo omtanken: 'hvad med borgerne? Fik de den hjælp, de skulle have?' Så når økonomien bliver så vigtig, at den bliver succeskriteriet og et symbol på, at man er en dygtig leder, så risikerer man at blive villig til at gå på kompromis med retssikkerheden,” siger psykolog Dorthe Birkmose, der ser en fare for, at mennesker ikke får den hjælp, de har krav på ifølge lovgivningen, fordi de opgiver kampen.

”Jeg har talt med alt for mange borgere, som enten har givet op, eller som har været meget tæt på at give op. Som tænker, jamen der er jo ikke hjælp at få. Så må vi jo klare os selv, eller så må vi se, om vi kan skaffe nogle penge, så vi selv kan købe os til den hjælp, som vi har brug for. Så køber folk privat handicaphjælper, privat socialrådgiver, privat jurist for at hjælpe sig igennem. Og andre, de lukker og slukker helt, og så hutler de sig igennem livet på bedste beskub. Men med en dyb skuffelse. Fordi man troede rent faktisk, at der ville være et sikkerhedsnet.”

Lyt med, og hør Christian Holms historie, og hør Dorthe Birkmose fortælle, hvad den manglende retssikkerhed betyder for borgerne.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Note fra programmet: Link til Christian Holms bog og retssikkerhedskompendium:
www.mellem2stole.dk]]>2927birkmose,forråelse,handicap,retssikkerhedfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/4-spilder-vi-tiden-og-kraefterne-i-omsorgssektoren-med-antropolog-dennis-normark--52613672
Her skal du lytte til forfatter og antropolog Dennis Nørmark. Han har researchet, gennemtrawlet statistikker og lavet utallige interviews om konsekvenserne af de seneste mange års bestræbelser på effektiviseringer, kontroller, strømlining og dokumentation.

Sammen med filosof Anders Fogh Jensen skrev han så i 2018 bogen ”Pseudoarbejde”. Deres konklusion er, at aldrig før har vi brugt så meget tid på overflødige arbejdsopgaver. Og det gælder også i sundheds- og omsorgssektoren, fortæller Dennis Nørmark.

”Når det eneste, du går på arbejde for, er at følge proceduren, så vil du helt automatisk forskyde dit fokus fra virkeligheden og over imod papiret i stedet for,” siger Dennis Nørmark i podcasten.

Han mener, at særligt sundheds- og omsorgssektoren er ramt af pseudoarbejde, der ikke bliver skabt af medarbejderne, men som derimod kommer til at presse medarbejderne væk fra deres kerneopgave.

Hør mere i podcasten om, hvordan pseudoarbejdet opstår i social- og omsorgssektoren, hvordan det påvirker både medarbejdere og borgere, og om hvad der skal til for at komme pseudoarbejdet til livs.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52613672Thu, 02 Feb 2023 10:41:33 +0000Socialt IndblikKan målstyring, kontrol og tilsyn skabe en øget risiko for forråelse? Det kunne det i hvert fald godt tyde på, når man lytter til denne uges afsnit af ”Forråelsens ansigter”. Her skal du lytte til forfatter og antropolog Dennis Nørmark. Han har...
Her skal du lytte til forfatter og antropolog Dennis Nørmark. Han har researchet, gennemtrawlet statistikker og lavet utallige interviews om konsekvenserne af de seneste mange års bestræbelser på effektiviseringer, kontroller, strømlining og dokumentation.

Sammen med filosof Anders Fogh Jensen skrev han så i 2018 bogen ”Pseudoarbejde”. Deres konklusion er, at aldrig før har vi brugt så meget tid på overflødige arbejdsopgaver. Og det gælder også i sundheds- og omsorgssektoren, fortæller Dennis Nørmark.

”Når det eneste, du går på arbejde for, er at følge proceduren, så vil du helt automatisk forskyde dit fokus fra virkeligheden og over imod papiret i stedet for,” siger Dennis Nørmark i podcasten.

Han mener, at særligt sundheds- og omsorgssektoren er ramt af pseudoarbejde, der ikke bliver skabt af medarbejderne, men som derimod kommer til at presse medarbejderne væk fra deres kerneopgave.

Hør mere i podcasten om, hvordan pseudoarbejdet opstår i social- og omsorgssektoren, hvordan det påvirker både medarbejdere og borgere, og om hvad der skal til for at komme pseudoarbejdet til livs.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>3033forråelse,målstyring,nørmark,pædagog,pseudoarbejdefalse1fullhttps://www.spreaker.com/episode/3-rammer-og-malstyring-begraenser-det-paedagogiske-arbejde-med-dorthe-birkmose--52548489
Det handler om de mange tilsyn og mål, som styrer det pædagogiske arbejde i sociale tilbud for socialt og psykisk udsatte borgere.

”Vi ved fra forskningen, at så opstår der straks en risiko for tunnelsyn. Fordi ved at lave et mål om, at vi skal nå det her, så risikerer man, at målet kommer til at blive det vigtigste, siger psykolog og ekspert i forråelse, Dorthe Birkmose, i podcasten.

Hun mener derfor, at målstyringen risikerer at gå ud over kvaliteten af det sociale og pædagogisk arbejde.

Alligevel er målstyringen i dag så udbredt i det sociale og pædagogiske arbejde, at den begrænser det pædagogiske handlerum så meget, at pædagogerne bruger mere fokus på dokumentation og mål end på det, de mener vil være den rette indsats for borgeren. Det fortæller to ledere af sociale tilbud om i podcasten.

Hvorfor målstyringen ikke virker, og hvad det betyder for både de ansatte og borgerne, kan du høre fortæller Dorthe Birkmose om i podcasten.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52548489Thu, 26 Jan 2023 10:04:54 +0000Socialt IndblikEr mål og styring til for den enkelte borgers eller for systemets skyld? Det tager vi op i tredje afsnit i anden sæson af podcastserien ”Forråelsens ansigter”. Det handler om de mange tilsyn og mål, som styrer det pædagogiske arbejde i sociale tilbud...
Det handler om de mange tilsyn og mål, som styrer det pædagogiske arbejde i sociale tilbud for socialt og psykisk udsatte borgere.

”Vi ved fra forskningen, at så opstår der straks en risiko for tunnelsyn. Fordi ved at lave et mål om, at vi skal nå det her, så risikerer man, at målet kommer til at blive det vigtigste, siger psykolog og ekspert i forråelse, Dorthe Birkmose, i podcasten.

Hun mener derfor, at målstyringen risikerer at gå ud over kvaliteten af det sociale og pædagogisk arbejde.

Alligevel er målstyringen i dag så udbredt i det sociale og pædagogiske arbejde, at den begrænser det pædagogiske handlerum så meget, at pædagogerne bruger mere fokus på dokumentation og mål end på det, de mener vil være den rette indsats for borgeren. Det fortæller to ledere af sociale tilbud om i podcasten.

Hvorfor målstyringen ikke virker, og hvad det betyder for både de ansatte og borgerne, kan du høre fortæller Dorthe Birkmose om i podcasten.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>2759forråelse,målstyring,pædagogikfalse2fullhttps://www.spreaker.com/episode/2-nar-den-moralske-stress-gor-de-ansatte-syge-med-dorthe-birkmose--52483552
”Jeg vidste godt, hvad der var godt for min statistik. Men det var ikke det bedste for borgerne,” fortæller hun i ugens afsnit af ”Forråelsens ansigter”.

I programmet fortæller psykolog Dorthe Birkmose om de udveje, som man som medarbejder kan gribe til, når man mærker den moralske stress. Altså når man på grund af arbejdsbetingelserne ikke kan hjælpe borgerne på en måde, som ens faglighed ellers ville give mulighed for.

Selvom det på en arbejdsplads kan se ud, som om nogle bliver påvirkede af den moralske stress, mens det måske ikke bider på andre, der ufortrødent arbejder videre, så mener Dorthe Birkmose, at alle i sidste ende bliver påvirkede. Og i sidste ende kan den moralske stress føre til resignation og i værste fald forråelse.

”Det er så lumskt med forråelsen. Det kan ligne, at man er robust. Det kan ligne, at man kan tage det. Og det kan ligne, at man ikke har nogen problemer. Men det har man jo. Men dem, der tydeligst pines af den moralske stress, det er alle dem, der ved af erfaring, at de kan hjælpe folk,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52483552Thu, 19 Jan 2023 12:45:32 +0000Socialt IndblikAlt for meget handlede om at nå nogle fastsatte mål, og alt for lidt om reelt at hjælpe borgerne tilbage i job. Det betød, at Camilla måtte arbejde ekstra for hjælpe borgerne på en måde, som hun mente var både fagligt forsvarlig og langsigtet. Det...
”Jeg vidste godt, hvad der var godt for min statistik. Men det var ikke det bedste for borgerne,” fortæller hun i ugens afsnit af ”Forråelsens ansigter”.

I programmet fortæller psykolog Dorthe Birkmose om de udveje, som man som medarbejder kan gribe til, når man mærker den moralske stress. Altså når man på grund af arbejdsbetingelserne ikke kan hjælpe borgerne på en måde, som ens faglighed ellers ville give mulighed for.

Selvom det på en arbejdsplads kan se ud, som om nogle bliver påvirkede af den moralske stress, mens det måske ikke bider på andre, der ufortrødent arbejder videre, så mener Dorthe Birkmose, at alle i sidste ende bliver påvirkede. Og i sidste ende kan den moralske stress føre til resignation og i værste fald forråelse.

”Det er så lumskt med forråelsen. Det kan ligne, at man er robust. Det kan ligne, at man kan tage det. Og det kan ligne, at man ikke har nogen problemer. Men det har man jo. Men dem, der tydeligst pines af den moralske stress, det er alle dem, der ved af erfaring, at de kan hjælpe folk,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>3016birkmose,forråelse,jobcenter,pædagogikfalse2fullhttps://www.spreaker.com/episode/1-det-river-og-flar-i-moralen-nar-man-gar-pa-kompromis-med-sin-faglighed-med-dorthe-birkmose--52422328

Programmet er det første i en ny sæson af podcastserien. I første sæson så vi på forråelsen fra mange forskellige perspektiver. I denne sæson sætter vi så særlig fokus på den moralske stress, og hvad styringen og særligt målstyringen betyder for medarbejderne og fagligheden i velfærdssektoren.

Fast ekspert i serien er igen psykolog Dorthe Birkmose, som har beskæftiget sig med forråelse i næsten 20 år. Hun har skrevet bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motivet”.

”Det hedder moralsk stress, fordi det river og flår i ens moral, når man må gå på kompromis med sin faglighed. Når man ikke har et fagligt råderum til at udføre sit arbejde, som man ved, at man ville kunne udføre det,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

I podcasten kan du høre Dorthe Birkmose fortælle mere om den moralske stress og betydningen af den moralske stress. Og så kan du møde en medarbejder fortælle om, hvordan hun oplever den moralske stress på daglig basis.

Lyt med her og følg podcasten de næste fem uger.

Programmet er tilrettelagt og redigeret af Niels Svanborg.
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/52422328Thu, 12 Jan 2023 14:24:12 +0000Socialt IndblikDe har fagligheden. De kan se behovet for hjælp hos borgeren. Og de kan hjælpe borgeren. Men arbejdsbetingelserne gør det umuligt både at bruge fagligheden og hjælpe borgeren. Scenariet her er langt fra enestående. Det er virkeligheden for mange...

Programmet er det første i en ny sæson af podcastserien. I første sæson så vi på forråelsen fra mange forskellige perspektiver. I denne sæson sætter vi så særlig fokus på den moralske stress, og hvad styringen og særligt målstyringen betyder for medarbejderne og fagligheden i velfærdssektoren.

Fast ekspert i serien er igen psykolog Dorthe Birkmose, som har beskæftiget sig med forråelse i næsten 20 år. Hun har skrevet bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motivet”.

”Det hedder moralsk stress, fordi det river og flår i ens moral, når man må gå på kompromis med sin faglighed. Når man ikke har et fagligt råderum til at udføre sit arbejde, som man ved, at man ville kunne udføre det,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

I podcasten kan du høre Dorthe Birkmose fortælle mere om den moralske stress og betydningen af den moralske stress. Og så kan du møde en medarbejder fortælle om, hvordan hun oplever den moralske stress på daglig basis.

Lyt med her og følg podcasten de næste fem uger.

Programmet er tilrettelagt og redigeret af Niels Svanborg.
Musik: Johannes Elslo]]>2645birkmose,forråelse,stressfalse2fullhttps://www.spreaker.com/episode/bonusafsnit-skammen-skaber-grobund-for-forraelsen-og-forraelsen-kan-fore-til-skam-med-katja-balslev-nielsen--51487291
Sådan siger Katja Balslev Nielsen, der har skrevet bogen ”Skam i professionelle relationer”. Hun medvirker i et særligt bonusafsnit i podcastserien ”Forråelsens ansigter”.

Skammen har Katja Balslev Nielsen selv mærket i sit virke i beskæftigelsessystemet. Og det er hun ikke ene om, mener hun. Skammen er på begge sider af ’skrivebordet’ mellem den velfærdsprofessionelle og borgeren, fortæller Katja Balslev Nielsen i podcasten. Det kan være skammen over ikke at slå til som medarbejder, skammen over systemet eller måske lige frem skammen over hele faggruppen. Og det kan være skammen over selv at skamme sig.

Men skammen er gift i velfærdssektoren, mener Katja Balslev Olsen. Særligt, fordi den risikerer at blive skubbet videre i systemet fra den velfærdsprofessionelle til borgeren. Konsekvensen er, at borgerne får skylden, og skammen forplanter sig i dem.

I podcasten fortæller Katja Balslev Nielsen mere om, hvordan skammen kan blive tydelig og fylde mere, så den ikke ender i forråelse, og så den måske kan tage skyldfølelsen fra både ansatte og borgere.

Bonusafsnittet er en forløber for en ny programrække i serien, der kommer i slutningen af oktober måned.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>https://api.spreaker.com/episode/51487291Thu, 06 Oct 2022 12:50:39 +0000Socialt Indblik”Jo mere vi skammer os, og jo mere vi ikke får sat ord på den, jo mere forrået bliver vi, fordi vi bliver tyndslidte.” Sådan siger Katja Balslev Nielsen, der har skrevet bogen ”Skam i professionelle relationer”. Hun medvirker i et særligt bonusafsnit...
Sådan siger Katja Balslev Nielsen, der har skrevet bogen ”Skam i professionelle relationer”. Hun medvirker i et særligt bonusafsnit i podcastserien ”Forråelsens ansigter”.

Skammen har Katja Balslev Nielsen selv mærket i sit virke i beskæftigelsessystemet. Og det er hun ikke ene om, mener hun. Skammen er på begge sider af ’skrivebordet’ mellem den velfærdsprofessionelle og borgeren, fortæller Katja Balslev Nielsen i podcasten. Det kan være skammen over ikke at slå til som medarbejder, skammen over systemet eller måske lige frem skammen over hele faggruppen. Og det kan være skammen over selv at skamme sig.

Men skammen er gift i velfærdssektoren, mener Katja Balslev Olsen. Særligt, fordi den risikerer at blive skubbet videre i systemet fra den velfærdsprofessionelle til borgeren. Konsekvensen er, at borgerne får skylden, og skammen forplanter sig i dem.

I podcasten fortæller Katja Balslev Nielsen mere om, hvordan skammen kan blive tydelig og fylde mere, så den ikke ender i forråelse, og så den måske kan tage skyldfølelsen fra både ansatte og borgere.

Bonusafsnittet er en forløber for en ny programrække i serien, der kommer i slutningen af oktober måned.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>3615forråelse,skamfalse1fullhttps://www.spreaker.com/episode/nyt-forskningsprojekt-viser-at-hver-fjerde-borger-oplevede-forraelse-oplaest-artikel--50806265
Bag forskningsprojektet står adjunkt Heidi Fischer Eskildsen og Ph.d. og adjunkt i socialt arbejde Lulu Hjarnø.

”Vi havde nogle studerende, der kom tilbage fra praktik, hvor de havde oplevet en hård tone og borgere, der blev talt om på en bestemt måde. De spurgte: ”hvad gør jeg?” og ”Er det ok, at jeg siger: ’stop, det må I ikke?’.” Så der var behov for en viden om: Hvor kommer denne her tone fra? Om hvordan taler vi med hinanden om det? Og hvordan klæder vi de studerende på til deres praktik, men også til når de bliver færdige og kommer ud i job,” siger Heidi Fischer Eskildsen.

De to forskere bag projektet er selv overraskede over omfanget.

”Når vi har været ude for at fortælle om vores resultater, så er folk meget overraskede over, at tallet er så højt. Og selvom vi ikke har noget at sammenligne med, så mener vi, tallet er højt. Vi er i hvert fald blevet bekræftet i, at det var rigtigt at begynde at arbejde med dette felt,” siger Lulu Hjarnø.

Artiklen er skrevet af journalist Niels Svanborg]]>https://api.spreaker.com/episode/50806265Thu, 04 Aug 2022 08:19:27 +0000Socialt IndblikHver fjerde borger, der henvender sig til kommunens borgerrådgiver, har under den kommunale sagsbehandling været udsat for forråelse, som fx ubesvarede opkald eller mails, afvisninger og en nedladende tone. Det viser et nyt forskningsprojekt, der for...
Bag forskningsprojektet står adjunkt Heidi Fischer Eskildsen og Ph.d. og adjunkt i socialt arbejde Lulu Hjarnø.

”Vi havde nogle studerende, der kom tilbage fra praktik, hvor de havde oplevet en hård tone og borgere, der blev talt om på en bestemt måde. De spurgte: ”hvad gør jeg?” og ”Er det ok, at jeg siger: ’stop, det må I ikke?’.” Så der var behov for en viden om: Hvor kommer denne her tone fra? Om hvordan taler vi med hinanden om det? Og hvordan klæder vi de studerende på til deres praktik, men også til når de bliver færdige og kommer ud i job,” siger Heidi Fischer Eskildsen.

De to forskere bag projektet er selv overraskede over omfanget.

”Når vi har været ude for at fortælle om vores resultater, så er folk meget overraskede over, at tallet er så højt. Og selvom vi ikke har noget at sammenligne med, så mener vi, tallet er højt. Vi er i hvert fald blevet bekræftet i, at det var rigtigt at begynde at arbejde med dette felt,” siger Lulu Hjarnø.

Artiklen er skrevet af journalist Niels Svanborg]]>747forråelse,socialrådgiver,ucsydfalse1fullhttps://www.spreaker.com/episode/6-fagligheden-er-et-vaern-mod-forraelse-med-psykolog-dorthe-birkmose--50409832
”Alle metoder kan noget. Alle teorier har fat i noget. Og derfor er det ikke et spørgsmål om at vælge én metode. Man skal helst kunne vælge det hele. Kunsten som professionel er at kunne vælge fleksibelt mellem de mange metoder, så man får valgt de metoder, der kan være en hjælp for andre,” siger Dorthe Birkmose.

Hun mener derfor ikke, at man som institution skal lægge sig fast på ét fagligt koncept.

”Der er så mange metoder, man kan benytte, hvor vi slet ikke kommer i nærheden af forråelsen. Men en hvilken som helst metode kan misbruges. En hvilken som helst metode kan blive så ekstrem, at den kipper over i forråelsen. Så uanset hvor hjælpsom en metode kan være, så er det ikke sikkert, at den enkelte borger oplever det som nogen form for hjælp, men tværtimod en krænkelse på forskellig vis. Og det er så det, der gør det svært. For det er ikke bare et spørgsmål om at have de her mange metoder. Det, der er det svære, det er at vælge den eller den kombination af metoder, som kan være en hjælp for lige præcis de her mennesker, i den her situation, på denne dag. Og så er vi tilbage til ”indefra-perspektivet”. Det er ud fra ”indefra-perspektivet” at vi skal prøve at vælge metode,” siger Dorthe Birkmose.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>https://api.spreaker.com/episode/50409832Thu, 30 Jun 2022 06:45:40 +0000Socialt IndblikI dettte afsnit har vi fagligheden som omdrejningspunkt. For fagligheden er ifølge psykolog Dorthe Birkmose et værn mod forråelse. Men fagligheden og metoden udgør ikke i sig selv værnet. Det gør valget af metode og tilgang, mener hun. ”Alle metoder...
”Alle metoder kan noget. Alle teorier har fat i noget. Og derfor er det ikke et spørgsmål om at vælge én metode. Man skal helst kunne vælge det hele. Kunsten som professionel er at kunne vælge fleksibelt mellem de mange metoder, så man får valgt de metoder, der kan være en hjælp for andre,” siger Dorthe Birkmose.

Hun mener derfor ikke, at man som institution skal lægge sig fast på ét fagligt koncept.

”Der er så mange metoder, man kan benytte, hvor vi slet ikke kommer i nærheden af forråelsen. Men en hvilken som helst metode kan misbruges. En hvilken som helst metode kan blive så ekstrem, at den kipper over i forråelsen. Så uanset hvor hjælpsom en metode kan være, så er det ikke sikkert, at den enkelte borger oplever det som nogen form for hjælp, men tværtimod en krænkelse på forskellig vis. Og det er så det, der gør det svært. For det er ikke bare et spørgsmål om at have de her mange metoder. Det, der er det svære, det er at vælge den eller den kombination af metoder, som kan være en hjælp for lige præcis de her mennesker, i den her situation, på denne dag. Og så er vi tilbage til ”indefra-perspektivet”. Det er ud fra ”indefra-perspektivet” at vi skal prøve at vælge metode,” siger Dorthe Birkmose.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>1743birkmose,forråelse,forrået,pædagog,pædagogik,socialrådgiver,socialtindblikfalse2fullhttps://www.spreaker.com/episode/5-lederen-skal-bade-vaere-taet-pa-og-distanceret-med-psykolog-dorthe-birkmose--50305659
Lederens arbejde kan ifølge Dorthe Birkmose grundlæggende defineres som to opgaver, når det handler om at opsnappe og undgå forråelse. At man som leder er ”udefra-perspektivet”, samtidig med at man lægger strategier for at bekæmpe knaphed hos medarbejderne ved at give medarbejderne nogle arbejdsbetingelser, hvor de har tilstrækkeligt råderum til, at de kan hjælpe børn, voksne og pårørende.

”Lederne skal have mulighed for at være helt fysisk tæt på medarbejderne for at kunne opsnappe faresignalerne og mærke, hvis der sker et skred. Man skal som leder have tid sammen med medarbejdergruppen. Men samtidig skal lederen også være så mentalt distanceret fra gruppen, så man kan være ”udefra-perspektivet”. Det kan ikke nytte noget, at man bliver en del af gruppen, for så er man lige så ”lost”, som medarbejderne er,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Hun peger på, at mange ledere er udsat for et stort pres og mange arbejdsopgaver. Det gør det svært at bevare det mentale overskud til at bevare opmærksomheden på forråelse.

”Lige så snart, der er en leder, der oplever knaphed i deres råderum, knaphed på opbakning, knaphed på anerkendelse, knaphed på tid og knaphed på økonomi, så kan de blive så kognitivt reduceret, at de ikke har det mentale overskud til at lede,” siger Dorthe Birkmose.

I dette afsnit møder du også afdelingsleder i Favrskov Kommune, Lise Lester, der har arbejdet med at finde nogle af de mekanismer, der kan føre til forråelse. Hun har skrevet en masteropgave om forråelse og har blandt andet interviewet en række medarbejdere.

En af hendes konklusioner er, at det har en stor betydning, hvem man er på arbejde med.

”Det har en kæmpe betydning. Dem, jeg har interviewet, siger ’vi skal have hinandens ryg og jeg skal vide, hvor min kollega er.’ Hvis man ikke ved, hvordan dem, man er på arbejde sammen med, reagerer, så er det en kilde til, at det bliver stressende at være på arbejde,” fortæller hun.

Både Dorthe Birkmose og Lise Lester nævner i podcasten begrebet psykologisk tryghed som helt afgørende for en arbejdsplads, der vil skabe åbenhed om risikoen for forråelse, og de fortæller begge om lederens arbejde med at skabe denne psykologiske tryghed på arbejdspladsen.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/50305659Thu, 23 Jun 2022 17:54:12 +0000Socialt IndblikLedelsen har en vigtig rolle i arbejdet med at undgå forråelsen i omsorgssektoren. Men det stiller store krav til den enkelte leder. Det handler femte afsnit af ”Forråelsens ansigter” om. Lederens arbejde kan ifølge Dorthe Birkmose grundlæggende...
Lederens arbejde kan ifølge Dorthe Birkmose grundlæggende defineres som to opgaver, når det handler om at opsnappe og undgå forråelse. At man som leder er ”udefra-perspektivet”, samtidig med at man lægger strategier for at bekæmpe knaphed hos medarbejderne ved at give medarbejderne nogle arbejdsbetingelser, hvor de har tilstrækkeligt råderum til, at de kan hjælpe børn, voksne og pårørende.

”Lederne skal have mulighed for at være helt fysisk tæt på medarbejderne for at kunne opsnappe faresignalerne og mærke, hvis der sker et skred. Man skal som leder have tid sammen med medarbejdergruppen. Men samtidig skal lederen også være så mentalt distanceret fra gruppen, så man kan være ”udefra-perspektivet”. Det kan ikke nytte noget, at man bliver en del af gruppen, for så er man lige så ”lost”, som medarbejderne er,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Hun peger på, at mange ledere er udsat for et stort pres og mange arbejdsopgaver. Det gør det svært at bevare det mentale overskud til at bevare opmærksomheden på forråelse.

”Lige så snart, der er en leder, der oplever knaphed i deres råderum, knaphed på opbakning, knaphed på anerkendelse, knaphed på tid og knaphed på økonomi, så kan de blive så kognitivt reduceret, at de ikke har det mentale overskud til at lede,” siger Dorthe Birkmose.

I dette afsnit møder du også afdelingsleder i Favrskov Kommune, Lise Lester, der har arbejdet med at finde nogle af de mekanismer, der kan føre til forråelse. Hun har skrevet en masteropgave om forråelse og har blandt andet interviewet en række medarbejdere.

En af hendes konklusioner er, at det har en stor betydning, hvem man er på arbejde med.

”Det har en kæmpe betydning. Dem, jeg har interviewet, siger ’vi skal have hinandens ryg og jeg skal vide, hvor min kollega er.’ Hvis man ikke ved, hvordan dem, man er på arbejde sammen med, reagerer, så er det en kilde til, at det bliver stressende at være på arbejde,” fortæller hun.

Både Dorthe Birkmose og Lise Lester nævner i podcasten begrebet psykologisk tryghed som helt afgørende for en arbejdsplads, der vil skabe åbenhed om risikoen for forråelse, og de fortæller begge om lederens arbejde med at skabe denne psykologiske tryghed på arbejdspladsen.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo]]>2493birkmose,forråelse,ledelse,pædagogik,psykolog,socialrådgiverfalse1fullhttps://www.spreaker.com/episode/4-fordom-ikke-din-forraede-kollega-med-psykolog-dorthe-birkmose--50218667
Åbenhed og dialog er ifølge Dorthe Birkmose vigtigt, når man som kollega vil sætte ind mod forråelse. Men på trods af gode intentioner, så er det svært at tage fat på en samtale om forråelse.

”Det, som man ikke kan styre, er hvordan den, der går kritiseret sine handlinger oplever det. Det rammer lige i hjertekulen, når man skal indse, at man har reageret forrået. Vi kan ikke gøre det uden at det opstår følelser af skam og dårlig samvittighed” siger Dorthe Birkmose, der opfordrer til at fokusere på, hvad det er kollegerne er presset og udmattet af frem for at skride til fordømmelse af personen.

I programmet mødet du også Anne Dorte Skovgaard, der er social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun har skrevet novellesamlingen Ida og Løverne, der handler om hverdagen på et plejehjem. En hverdag hvor forråelsen også opstår.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>https://api.spreaker.com/episode/50218667Wed, 15 Jun 2022 22:07:09 +0000Socialt Indblik”Hvis man opsnapper, at der er forråelse på vej eller i gang, så skal det siges. Og vi skal tale om det. Men det er svært. For når man skal tale om forråelse, så skal man balancere sin kommunikation, så man er i stand til at fordømme visse handlinger...
Åbenhed og dialog er ifølge Dorthe Birkmose vigtigt, når man som kollega vil sætte ind mod forråelse. Men på trods af gode intentioner, så er det svært at tage fat på en samtale om forråelse.

”Det, som man ikke kan styre, er hvordan den, der går kritiseret sine handlinger oplever det. Det rammer lige i hjertekulen, når man skal indse, at man har reageret forrået. Vi kan ikke gøre det uden at det opstår følelser af skam og dårlig samvittighed” siger Dorthe Birkmose, der opfordrer til at fokusere på, hvad det er kollegerne er presset og udmattet af frem for at skride til fordømmelse af personen.

I programmet mødet du også Anne Dorte Skovgaard, der er social- og sundhedsassistent på et plejehjem. Hun har skrevet novellesamlingen Ida og Løverne, der handler om hverdagen på et plejehjem. En hverdag hvor forråelsen også opstår.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>2362falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/3-tor-ojnene-med-psykolog-dorthe-birkmose-og-monica-lylloff--50140917
Sådan fortæller Monica Lylloff i tredje afsnit af Forråelsens ansigter, hvor vi vender blikket mod borgerne og den forråelse, som de møder i det system, som ellers er sat til for at hjælpe dem.

Monica Lylloff stiftede i 2019 Facebookgruppen #enmillionstemmer, der samler historier og vidnesbyrd om forråelse og mennesker, der dagligt kæmper for at få hjælp i svære og belastende situationer.

Baggrunden for at hun stiftede gruppen var hendes egne oplevelser med et system, som hun mistede sin ellers faste tro på, da hun stod med behovet for hjælp.

I podcasten fortæller Monica Lylloff om mødet med systemet, hvor hun hurtigt kom til at føle sig til besvær, når hun bad om hjælp til sine tre børn, der har forskellige diagnoser. Der fortæller hun mere om i podcasten.

I programmet medvirker også psykolog Dorthe Birkmose, som er fast ekspert i serien. Hun fortæller, hvad afvisning og ignorering fra systemet betyder.

”Det som borgere og pårørende oplever, når møder professionelle, der bruger forråelsen som en mestringsstrategi, det er at de bliver afvist, de bliver ydmyget eller de bliver talt ned til. Nogle af krænkelserne er meget tydelige, hvor de simpelthen får skæld ud, de bliver latterliggjort, og deres problemer bliver nedgjort. Men endnu værre er de næsten usynlige krænkelser i form af at de bliver ignoreret eller oplever, at det er svært at komme i kontakt med professionelle, som ikke svarer og vender tilbage. Og hvor borgere og pårørende oplever, at de er blevet til de vanskelige borgere og pårørende,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Hun fortæller, at borgene kan ende med at identificere sig med den fremstilling som vanskelige eller uadreagerende.

Det er jo der, hvor det bliver hjerteskærende. Når jeg møder et ungt menneske, der siger, ”ja, jeg er jo uadreagerende”. Eller møde en pårørende, som siger ”ja, jeg er jo en af de vanskelige”. For det er de jo ikke. Men det er blevet dem fortalt så mange gange. Og så bliver de forråede fortællinger internaliseret gør det til en del af sit selvbillede,” fortæller Dorthe Birkmose.]]>https://api.spreaker.com/episode/50140917Thu, 09 Jun 2022 14:09:41 +0000Socialt Indblik”Når vi gang på gang bliver mødt med ”tør øjnene og spise en kiks”, når man står med så massive udfordringer, så er der sket et skred. Det er meget usundt for et systeme, når man ser mennesker i sådan en belastet situation som krævende og besværlige.”...
Sådan fortæller Monica Lylloff i tredje afsnit af Forråelsens ansigter, hvor vi vender blikket mod borgerne og den forråelse, som de møder i det system, som ellers er sat til for at hjælpe dem.

Monica Lylloff stiftede i 2019 Facebookgruppen #enmillionstemmer, der samler historier og vidnesbyrd om forråelse og mennesker, der dagligt kæmper for at få hjælp i svære og belastende situationer.

Baggrunden for at hun stiftede gruppen var hendes egne oplevelser med et system, som hun mistede sin ellers faste tro på, da hun stod med behovet for hjælp.

I podcasten fortæller Monica Lylloff om mødet med systemet, hvor hun hurtigt kom til at føle sig til besvær, når hun bad om hjælp til sine tre børn, der har forskellige diagnoser. Der fortæller hun mere om i podcasten.

I programmet medvirker også psykolog Dorthe Birkmose, som er fast ekspert i serien. Hun fortæller, hvad afvisning og ignorering fra systemet betyder.

”Det som borgere og pårørende oplever, når møder professionelle, der bruger forråelsen som en mestringsstrategi, det er at de bliver afvist, de bliver ydmyget eller de bliver talt ned til. Nogle af krænkelserne er meget tydelige, hvor de simpelthen får skæld ud, de bliver latterliggjort, og deres problemer bliver nedgjort. Men endnu værre er de næsten usynlige krænkelser i form af at de bliver ignoreret eller oplever, at det er svært at komme i kontakt med professionelle, som ikke svarer og vender tilbage. Og hvor borgere og pårørende oplever, at de er blevet til de vanskelige borgere og pårørende,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Hun fortæller, at borgene kan ende med at identificere sig med den fremstilling som vanskelige eller uadreagerende.

Det er jo der, hvor det bliver hjerteskærende. Når jeg møder et ungt menneske, der siger, ”ja, jeg er jo uadreagerende”. Eller møde en pårørende, som siger ”ja, jeg er jo en af de vanskelige”. For det er de jo ikke. Men det er blevet dem fortalt så mange gange. Og så bliver de forråede fortællinger internaliseret gør det til en del af sit selvbillede,” fortæller Dorthe Birkmose.]]>3766birkmose,enmillionstemmer,forråelse,lylloff,pædagog,socialrådgiverfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/2-jagten-pa-syndebukkene-med-psykolog-dorthe-birkmose--50050392
I andet afsnit af ”Forråelsens ansigter” sætter vi spot på, hvad mediernes omtale af forråelse betyder for debatten og samtalen om forråelse.

Psykolog Dorthe Birkmose, der er fast ekspert i podcasten, mener ikke, at mediesagerne har flyttet noget. Tværtimod. Hun har fulgt mediernes dækning siden 2006.

”Mediesagerne har været med til at gøre det hele værre og sværere,” siger Dorthe Birkmose i programmet.

Problemet er i følge Dorthe Birkmose efterspillet, fordi det alt for ofte kommer til handle om at finde en syndebuk. Og jagten på syndebukkene betyder, at problemet med forråelse blive individualiseret.

”Alle som betragter et sådant medieefterspil, lærer alle sammen det samme. Og det er, at når fejl og mangler kommer frem i lyset, så bliver det værst for en selv. For man vil blive udskammet. Og man vil blive straffet. Og hvad lærer man af det? Man lærer, at når man selv laver en fejl næste gang, så gør man klogt i at holde det skjult, for hvis der er nogen, der opdager at denne fejl er sket, så er der ikke hjælp at få. Så derfor tænker jeg desværre, at mediesagerne har gjort mere skade end gavn,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Den seneste dokumentar om forråelse er tv2-dokumentaren ”Nødråb fra børnehjemmet”. Her så og hørte seerne optagelser af hårdhændede magtanvendelser. Blandt andet fra behandlingsinstitutionen Godhavn.

Forstander på Godhavn Søren Skjødt fortæller i dette afsnit, hvad det betød for Godhavn og arbejdet med forråelse at være en del af tv-dokumentaren.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>https://api.spreaker.com/episode/50050392Fri, 03 Jun 2022 14:59:26 +0000Socialt IndblikHvad sker der, når medierne stiller skarpt på forråelse på plejehjem, botilbud eller andre steder? Når vi ser dokumentarprogrammer om plejehjem, der ikke giver de ældre den rette hjælp, eller når vi ser voldsomme magtanvendelser mod børn og unge....
I andet afsnit af ”Forråelsens ansigter” sætter vi spot på, hvad mediernes omtale af forråelse betyder for debatten og samtalen om forråelse.

Psykolog Dorthe Birkmose, der er fast ekspert i podcasten, mener ikke, at mediesagerne har flyttet noget. Tværtimod. Hun har fulgt mediernes dækning siden 2006.

”Mediesagerne har været med til at gøre det hele værre og sværere,” siger Dorthe Birkmose i programmet.

Problemet er i følge Dorthe Birkmose efterspillet, fordi det alt for ofte kommer til handle om at finde en syndebuk. Og jagten på syndebukkene betyder, at problemet med forråelse blive individualiseret.

”Alle som betragter et sådant medieefterspil, lærer alle sammen det samme. Og det er, at når fejl og mangler kommer frem i lyset, så bliver det værst for en selv. For man vil blive udskammet. Og man vil blive straffet. Og hvad lærer man af det? Man lærer, at når man selv laver en fejl næste gang, så gør man klogt i at holde det skjult, for hvis der er nogen, der opdager at denne fejl er sket, så er der ikke hjælp at få. Så derfor tænker jeg desværre, at mediesagerne har gjort mere skade end gavn,” siger Dorthe Birkmose i podcasten.

Den seneste dokumentar om forråelse er tv2-dokumentaren ”Nødråb fra børnehjemmet”. Her så og hørte seerne optagelser af hårdhændede magtanvendelser. Blandt andet fra behandlingsinstitutionen Godhavn.

Forstander på Godhavn Søren Skjødt fortæller i dette afsnit, hvad det betød for Godhavn og arbejdet med forråelse at være en del af tv-dokumentaren.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>4483birkmose,forråelse,godhavn,psykolog,psykologi,socialtindblikfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/1-forraelsen-kommer-snigende-med-psykolog-dorthe-birkmose--49967981
Det er temaet for første afsnit i serien Forråelsens ansigter.

Psykolog Dorthe Birkmose er med som ekspert i programmet. Dorthe har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år og har skrevet flere bøger om emnet.

Du skal også høre Alice historien om, hvordan forråelse sneg sig ind i hverdagen på hendes arbejdsplads. Først flere år efter opdagede hun, at hun havde været en del af en forrået kultur.

Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/49967981Fri, 27 May 2022 13:56:18 +0000Socialt IndblikHvad er forråelse? Hvordan kommer de forskellige former for forråelse til udtryk? Og hvilke tegn skal vi holde øje med for at undgå forråelsen? Det er temaet for første afsnit i serien Forråelsens ansigter. Psykolog Dorthe Birkmose er med som...
Det er temaet for første afsnit i serien Forråelsens ansigter.

Psykolog Dorthe Birkmose er med som ekspert i programmet. Dorthe har beskæftiget sig med forråelse de sidste 18 år og har skrevet flere bøger om emnet.

Du skal også høre Alice historien om, hvordan forråelse sneg sig ind i hverdagen på hendes arbejdsplads. Først flere år efter opdagede hun, at hun havde været en del af en forrået kultur.

Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>3893birkmose,forråelse,pædagogik,psykolog,psykologi,socialtindblikfalsefull