<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss xmlns:itunes="http://www.itunes.com/dtds/podcast-1.0.dtd" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:podcast="https://podcastindex.org/namespace/1.0" xmlns:media="http://search.yahoo.com/mrss/" version="2.0"><channel><title>E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig</title><link>https://www.spreaker.com/podcast/e-folkeoplysning-hor-om-verden-omkring-dig--5311156</link><description><![CDATA[Podcast by journalist Jan Simmen, Den Elektronisk Folkeoplysning: Går i dybde med verden omkring dig, både nær og fjern. Fra den populære podcastrække "Stemmer fra Verdensmålene" til "EU Indefra".<br />Lyt og blive klogere.]]></description><atom:link href="https://www.spreaker.com/show/5311156/episodes/feed" rel="self" type="application/rss+xml"/><language>da</language><category>Education</category><copyright>Copyright Jan Simmen</copyright><image><url>https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/dae907e48ceae950159d9eae8cc2ddbd.jpg</url><title>E-Folkeoplysning: Hør om verden omkring dig</title><link>https://www.spreaker.com/podcast/e-folkeoplysning-hor-om-verden-omkring-dig--5311156</link></image><lastBuildDate>Sun, 09 Aug 2026 10:41:11 +0000</lastBuildDate><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:owner><itunes:name>Jan Simmen</itunes:name><itunes:email>mail@freelance-danmark.dk</itunes:email></itunes:owner><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/dae907e48ceae950159d9eae8cc2ddbd.jpg"/><itunes:subtitle>Podcast by journalist Jan Simmen, Den Elektronisk Folkeoplysning: Går i dybde med verden omkring dig, både nær og fjern. Fra den populære podcastrække "Stemmer fra Verdensmålene" til "EU Indefra".
Lyt og blive klogere.</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Podcast by journalist Jan Simmen, Den Elektronisk Folkeoplysning: Går i dybde med verden omkring dig, både nær og fjern. Fra den populære podcastrække "Stemmer fra Verdensmålene" til "EU Indefra".<br />Lyt og blive klogere.]]></itunes:summary><itunes:category text="Education"/><itunes:explicit>true</itunes:explicit><podcast:guid>ea1ca07a-9114-595f-ae58-3f7b1881b429</podcast:guid><itunes:type>episodic</itunes:type><item><title>Når en knastør lov bliver brandfarlig</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-en-knastor-lov-bliver-brandfarlig--73704538</link><description><![CDATA[Når en knastør lov bliver brandfarlig Der findes EU-direktiver, som næppe kan få pulsen op hos ret mange. Og så findes der dem, der bevæger sig fra Bruxelles og helt ind bag hoveddøren. Ind i familien. Ind mellem mor og far. Og ind i spørgsmålet om, hvordan vi vælger at leve vores liv. EU-direktiv 2019/1158 er et af dem. Tanken bag er egentlig ganske enkel: Skal vi have større ligestilling mellem mænd og kvinder, er det ikke nok at tale om løn, karriere og kvinder i direktionslokalerne. Noget skal ændres langt tidligere. Derhjemme. Men så bliver det interessant. For kan man virkelig vedtage en lov i Bruxelles – og nogle år senere konstatere, at mænd og kvinder ikke bare opfører sig anderledes, men måske også tænker anderledes om deres roller i familien? Og skal politikere overhovedet forsøge? I denne udgave af EU Indefra tager vi detektivhatten på. Vi møder et par, der netop har prøvet reglerne på egen krop. Vi går tilbage til tankerne bag loven, dykker ned i forskningen og følger sporene videre ud i Europa. For i nogle lande har direktivet knap nok vakt opsigt. Andre steder rammer det lige ned i spørgsmål om kønsroller, traditioner, familiens frihed – og hvor meget Bruxelles egentlig skal bestemme. Og så er der det vigtigste spørgsmål: Virker det? Kan man faktisk lovgive sig til nye normer? Et knastørt EU-direktiv viser sig at være ganske let antændeligt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2377284290</guid><pubDate>Sun, 09 Aug 2026 09:58:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/73704538/2377284290_user_80338882_nar_en_knastor_lov_bliver.mp3" length="22418157" type="audio/mpeg"/><podcast:transcript url="https://transcription.spreaker.com/starship/269eebc2-4ccd-4224-9e9d-4633cf8e39f8/269eebc2-4ccd-4224-9e9d-4633cf8e39f8.srt" type="application/x-subrip" language="da"/><podcast:transcript url="https://transcription.spreaker.com/starship/269eebc2-4ccd-4224-9e9d-4633cf8e39f8/269eebc2-4ccd-4224-9e9d-4633cf8e39f8.txt" type="text/plain" language="da"/><podcast:transcript url="https://transcription.spreaker.com/starship/269eebc2-4ccd-4224-9e9d-4633cf8e39f8/269eebc2-4ccd-4224-9e9d-4633cf8e39f8.vtt" type="text/vtt" language="da"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Når en knastør lov bliver brandfarlig Der findes EU-direktiver, som næppe kan få pulsen op hos ret mange. Og så findes der dem, der bevæger sig fra Bruxelles og helt ind bag hoveddøren. Ind i familien. Ind mellem mor og far. Og ind i spørgsmålet om,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når en knastør lov bliver brandfarlig Der findes EU-direktiver, som næppe kan få pulsen op hos ret mange. Og så findes der dem, der bevæger sig fra Bruxelles og helt ind bag hoveddøren. Ind i familien. Ind mellem mor og far. Og ind i spørgsmålet om, hvordan vi vælger at leve vores liv. EU-direktiv 2019/1158 er et af dem. Tanken bag er egentlig ganske enkel: Skal vi have større ligestilling mellem mænd og kvinder, er det ikke nok at tale om løn, karriere og kvinder i direktionslokalerne. Noget skal ændres langt tidligere. Derhjemme. Men så bliver det interessant. For kan man virkelig vedtage en lov i Bruxelles – og nogle år senere konstatere, at mænd og kvinder ikke bare opfører sig anderledes, men måske også tænker anderledes om deres roller i familien? Og skal politikere overhovedet forsøge? I denne udgave af EU Indefra tager vi detektivhatten på. Vi møder et par, der netop har prøvet reglerne på egen krop. Vi går tilbage til tankerne bag loven, dykker ned i forskningen og følger sporene videre ud i Europa. For i nogle lande har direktivet knap nok vakt opsigt. Andre steder rammer det lige ned i spørgsmål om kønsroller, traditioner, familiens frihed – og hvor meget Bruxelles egentlig skal bestemme. Og så er der det vigtigste spørgsmål: Virker det? Kan man faktisk lovgive sig til nye normer? Et knastørt EU-direktiv viser sig at være ganske let antændeligt.]]></itunes:summary><itunes:duration>1402</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ca0eac5ebbd8ce39e4aede7e63f1cb34.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>dunkletraade_42min50s</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dunkletraade-42min50s--73056540</link><description><![CDATA[dunkletraade_42min50s by Jan Simmen]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2363928086</guid><pubDate>Sun, 19 Jul 2026 16:11:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/73056540/2363928086_user_80338882_dunkletraade_42min50s.mp3" length="61680317" type="audio/mpeg"/><podcast:transcript url="https://transcription.spreaker.com/starship/591a39e4-65be-4add-99cb-cafd31ad17d0/591a39e4-65be-4add-99cb-cafd31ad17d0.srt" type="application/x-subrip" language="da"/><podcast:transcript url="https://transcription.spreaker.com/starship/591a39e4-65be-4add-99cb-cafd31ad17d0/591a39e4-65be-4add-99cb-cafd31ad17d0.txt" type="text/plain" language="da"/><podcast:transcript url="https://transcription.spreaker.com/starship/591a39e4-65be-4add-99cb-cafd31ad17d0/591a39e4-65be-4add-99cb-cafd31ad17d0.vtt" type="text/vtt" language="da"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>dunkletraade_42min50s by Jan Simmen</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[dunkletraade_42min50s by Jan Simmen]]></itunes:summary><itunes:duration>2570</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fe3583c54efef59afa31ac61644bd421.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bag lukkede døre -kaos eller kontrol</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bag-lukkede-dore-kaos-eller-kontrol--71810951</link><description><![CDATA[Bag lukkede døre -kaos eller kontrol by Jan Simmen]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2312686910</guid><pubDate>Fri, 01 May 2026 10:10:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71810951/2312686910_user_80338882_bag_lukkede_dore_kaos_eller.mp3" length="25207985" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Bag lukkede døre -kaos eller kontrol by Jan Simmen</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bag lukkede døre -kaos eller kontrol by Jan Simmen]]></itunes:summary><itunes:duration>1051</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e9fda5ddc509eebfd44f1a9bf2481de0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU vil bestemme dine frø – men hvem bestemmer fremtidens mad?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-vil-bestemme-dine-fro-men-hvem-bestemmer-fremtidens-mad--71399910</link><description><![CDATA[Et lille frø – men en stor kamp. I EU diskuteres det netop nu, hvem der skal bestemme, hvilke frø der må dyrkes i fremtiden. Det lyder som noget småt. Næsten hyggeligt. Frø. Tomater fra naboens have. En håndfuld gamle sorter, der smager bedre end noget i supermarkedet. Men bag de små frø gemmer der sig en af de mest principielle kampe i EU lige nu. I denne udgave af EU Indefra taler jeg med hortonom, PhD og fagjournalist Louise Windfeldt, faglig sekretær i Foreningen Frøsamlerne. Hun tager os med ind i en verden, hvor frø ikke bare er natur – men politik, industri og magt. For hvad sker der, når EU bestemmer, hvilke frø du må dyrke? Tidligere var det faktisk ulovligt bare at bytte frø med naboen. Ja, helt bogstaveligt. Kun frø på EU’s officielle positivliste var tilladt. Resten – selv gamle, robuste sorter fra bjergsider eller baghaver – blev i praksis skubbet ud. Efter massivt folkeligt pres blev reglerne lempet. Men ifølge Louise Windfeldt er kampen langt fra slut. Nye forslag ulmer i EU-systemet, og spørgsmålet er, om vi er på vej tilbage mod en mere ensrettet frøverden. Industrien argumenterer for kontrol: sygdomme, kvalitet, snyd. Men holder det? Erfaringer fra Danmark peger på noget andet. De få tilfælde af snyd ligger århundreder tilbage. Og samtidig står vi med et andet, langt større problem: Når genetisk variation først er væk, kommer den aldrig igen. Og netop den variation kan vise sig at være afgørende i en fremtid med klimaforandringer. Så hvad vejer tungest? Sikkerhed og standardisering – eller mangfoldighed og modstandsdygtighed? Det er ikke bare en debat om frø. Det er en debat om, hvem der kontrollerer vores fødevarer – og hvor robuste de bliver i fremtiden. Lyt med, når Louise Windfeldt folder konflikten ud og giver dig indsigt i en EU-kamp, de færreste har opdaget – men som angår os alle.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2304211484</guid><pubDate>Fri, 17 Apr 2026 07:42:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/71399910/2304211484_user_80338882_eu_vil_bestemme_dine_fr_men.mp3" length="25956584" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Et lille frø – men en stor kamp. I EU diskuteres det netop nu, hvem der skal bestemme, hvilke frø der må dyrkes i fremtiden. Det lyder som noget småt. Næsten hyggeligt. Frø. Tomater fra naboens have. En håndfuld gamle sorter, der smager bedre end...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Et lille frø – men en stor kamp. I EU diskuteres det netop nu, hvem der skal bestemme, hvilke frø der må dyrkes i fremtiden. Det lyder som noget småt. Næsten hyggeligt. Frø. Tomater fra naboens have. En håndfuld gamle sorter, der smager bedre end noget i supermarkedet. Men bag de små frø gemmer der sig en af de mest principielle kampe i EU lige nu. I denne udgave af EU Indefra taler jeg med hortonom, PhD og fagjournalist Louise Windfeldt, faglig sekretær i Foreningen Frøsamlerne. Hun tager os med ind i en verden, hvor frø ikke bare er natur – men politik, industri og magt. For hvad sker der, når EU bestemmer, hvilke frø du må dyrke? Tidligere var det faktisk ulovligt bare at bytte frø med naboen. Ja, helt bogstaveligt. Kun frø på EU’s officielle positivliste var tilladt. Resten – selv gamle, robuste sorter fra bjergsider eller baghaver – blev i praksis skubbet ud. Efter massivt folkeligt pres blev reglerne lempet. Men ifølge Louise Windfeldt er kampen langt fra slut. Nye forslag ulmer i EU-systemet, og spørgsmålet er, om vi er på vej tilbage mod en mere ensrettet frøverden. Industrien argumenterer for kontrol: sygdomme, kvalitet, snyd. Men holder det? Erfaringer fra Danmark peger på noget andet. De få tilfælde af snyd ligger århundreder tilbage. Og samtidig står vi med et andet, langt større problem: Når genetisk variation først er væk, kommer den aldrig igen. Og netop den variation kan vise sig at være afgørende i en fremtid med klimaforandringer. Så hvad vejer tungest? Sikkerhed og standardisering – eller mangfoldighed og modstandsdygtighed? Det er ikke bare en debat om frø. Det er en debat om, hvem der kontrollerer vores fødevarer – og hvor robuste de bliver i fremtiden. Lyt med, når Louise Windfeldt folder konflikten ud og giver dig indsigt i en EU-kamp, de færreste har opdaget – men som angår os alle.]]></itunes:summary><itunes:duration>1623</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/402686d827ab74151db1d70382219e48.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>chatcontrol_46min50s</title><link>https://www.spreaker.com/episode/chatcontrol-46min50s--69758606</link><description><![CDATA[chatcontrol_46min50s by Jan Simmen]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2259297860</guid><pubDate>Tue, 03 Feb 2026 10:15:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69758606/2259297860_user_80338882_chatcontrol_46min50s.mp3" length="44974079" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>chatcontrol_46min50s by Jan Simmen</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[chatcontrol_46min50s by Jan Simmen]]></itunes:summary><itunes:duration>2811</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU-regler eller dansk overfortolkning? Genbrugsbutikkerne betaler prisen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-regler-eller-dansk-overfortolkning-genbrugsbutikkerne-betaler-prisen--69287128</link><description><![CDATA[Frivillige bruger tusindvis af timer og samler ind til de allerfattigste børn i Afrika. Kommunen sender dem en regning som tak, og henviser til EU. Penge fra genbrug skulle hjælpe – og nu går de altså i kommunekassen.   Genbrug er blevet hverdag i Danmark. De unge driver udviklingen, og 93 procent af danskerne mellem 16 og 30 år har inden for det seneste år enten købt eller solgt brugte ting. Men midt i den grønne bølge rammer en ny udfordring: I flere kommuner skal genbrugsbutikker nu betale affaldsgebyr for donerede varer, der ikke kan sælges. I Middelfart koster det Røde Kors omkring 13.000 kroner om året. “Jeg er rigtig træt af, at vi skal betale for at komme af med borgernes affald,” siger Brit Sommerfeld, butiksleder hos Røde Kors i Middelfart. “Det er ærgerlige penge, der går fra dem, vi støtter.” Fem minutters gang derfra har Mission Afrika fået samme besked. “Vi har fået at vide af kommunen, at der bliver lagt gebyr på fra første januar,” siger Lis Nielsen, som anslår, at det koster butikken 20.000 kroner årligt. “Jeg kan forsikre jer om, at pengene gør en stor forskel.” Hos Røde Kors’ hovedkontor i København er bekymringen den samme. “Vi vil gerne arbejde med en bæredygtig fremtid, og her spiller genbrugsbutikkerne en stor rolle,” siger Tina Donnerborg, national chef for Røde Kors’ butikker. “De her penge skulle have gjort gavn i hjælpearbejdet.” Afgiften bygger på en fortolkning af EU’s affaldsrammedirektiv. Men flere peger på danske myndigheder frem for EU. “Jeg synes, der skal gives dispensation,” siger Brit Sommerfeld. “Jeg er ikke i tvivl om, at det er en overfortolkning fra embedsmændene.” Som eksempel nævner hun Henrik Dahl (LA), medlem af Europa-Parlamentet, der flere gange har kritiseret danske myndigheder for at tolke EU-regler unødigt stramt. Hos brancheorganisationen ISOBRO er analysen den samme, men med en smule håb. “Borgerne har allerede betalt affaldsafgift, når de donerer ting,” siger generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach. “Nu skal butikkerne så betale igen. Men i vores øjne er affaldsgebyret allerede betalt.” Men han ser en mulig vej ud. EU arbejder med et forslag om udvidet producentansvar for tekstiler. Hvis det vedtages, skal producenterne fremover betale affaldsgebyret. “Hvis EU kan tolke tekstiler i én retning, burde alt andet også kunne tolkes,” siger Kenneth Kamp Butzbach. “Vi har et stort håb om, at politikerne vil ændre reglerne.” Indtil da må frivillige betale regningen – og se pengene forsvinde, som ellers skulle være gået til julehjælp, fodboldkontingenter og skolegang i Afrika. “Jeg føler mig kun som skraldemand, når det er noget, der står udenfor døren,” siger Lis Nielsen med et grin. “Men det er altså at gøre grin med dem, der donerer deres ting i bedste mening.”]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2240818799</guid><pubDate>Sat, 03 Jan 2026 09:41:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69287128/2240818799_user_80338882_eu_regler_eller_dansk_overfortolkning_genbrugsbutikkerne_betaler_prisen.mp3" length="31692172" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Frivillige bruger tusindvis af timer og samler ind til de allerfattigste børn i Afrika. Kommunen sender dem en regning som tak, og henviser til EU. Penge fra genbrug skulle hjælpe – og nu går de altså i kommunekassen.   Genbrug er blevet hverdag i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Frivillige bruger tusindvis af timer og samler ind til de allerfattigste børn i Afrika. Kommunen sender dem en regning som tak, og henviser til EU. Penge fra genbrug skulle hjælpe – og nu går de altså i kommunekassen.   Genbrug er blevet hverdag i Danmark. De unge driver udviklingen, og 93 procent af danskerne mellem 16 og 30 år har inden for det seneste år enten købt eller solgt brugte ting. Men midt i den grønne bølge rammer en ny udfordring: I flere kommuner skal genbrugsbutikker nu betale affaldsgebyr for donerede varer, der ikke kan sælges. I Middelfart koster det Røde Kors omkring 13.000 kroner om året. “Jeg er rigtig træt af, at vi skal betale for at komme af med borgernes affald,” siger Brit Sommerfeld, butiksleder hos Røde Kors i Middelfart. “Det er ærgerlige penge, der går fra dem, vi støtter.” Fem minutters gang derfra har Mission Afrika fået samme besked. “Vi har fået at vide af kommunen, at der bliver lagt gebyr på fra første januar,” siger Lis Nielsen, som anslår, at det koster butikken 20.000 kroner årligt. “Jeg kan forsikre jer om, at pengene gør en stor forskel.” Hos Røde Kors’ hovedkontor i København er bekymringen den samme. “Vi vil gerne arbejde med en bæredygtig fremtid, og her spiller genbrugsbutikkerne en stor rolle,” siger Tina Donnerborg, national chef for Røde Kors’ butikker. “De her penge skulle have gjort gavn i hjælpearbejdet.” Afgiften bygger på en fortolkning af EU’s affaldsrammedirektiv. Men flere peger på danske myndigheder frem for EU. “Jeg synes, der skal gives dispensation,” siger Brit Sommerfeld. “Jeg er ikke i tvivl om, at det er en overfortolkning fra embedsmændene.” Som eksempel nævner hun Henrik Dahl (LA), medlem af Europa-Parlamentet, der flere gange har kritiseret danske myndigheder for at tolke EU-regler unødigt stramt. Hos brancheorganisationen ISOBRO er analysen den samme, men med en smule håb. “Borgerne har allerede betalt affaldsafgift, når de donerer ting,” siger generalsekretær Kenneth Kamp Butzbach. “Nu skal butikkerne så betale igen. Men i vores øjne er affaldsgebyret allerede betalt.” Men han ser en mulig vej ud. EU arbejder med et forslag om udvidet producentansvar for tekstiler. Hvis det vedtages, skal producenterne fremover betale affaldsgebyret. “Hvis EU kan tolke tekstiler i én retning, burde alt andet også kunne tolkes,” siger Kenneth Kamp Butzbach. “Vi har et stort håb om, at politikerne vil ændre reglerne.” Indtil da må frivillige betale regningen – og se pengene forsvinde, som ellers skulle være gået til julehjælp, fodboldkontingenter og skolegang i Afrika. “Jeg føler mig kun som skraldemand, når det er noget, der står udenfor døren,” siger Lis Nielsen med et grin. “Men det er altså at gøre grin med dem, der donerer deres ting i bedste mening.”]]></itunes:summary><itunes:duration>1981</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2157d6b03e6050aa89986896b8b5cd6a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Et tastetryk fra kaos – Europas digitale sårbarhed</title><link>https://www.spreaker.com/episode/et-tastetryk-fra-kaos-europas-digitale-sarbarhed--69078987</link><description><![CDATA[Danmark taler om cybersikkerhed. Men bliver samtidig væk fra vigtige dele af vores fælles cyberforsvar. Mens fx EU opbygger fælles kapaciteter mod cyberangreb, hybrid krigsførelse og påvirkningsoperationer, står Danmark uden for centrale samarbejder. Ikke på grund af manglende viden. Ikke på grund af manglende advarsler. Men fordi man politisk har valg at stå udenfor. Punktum. Ingen forklaring.  I resten af Europa er det ikke teori. Hospitaler lukkes. Kommuner lammes. Banker sættes ud af spil. Demokratier udsættes for systematisk påvirkning. Det er krig uden røg, uden sirener – men med meget konkrete konsekvenser. Også Danmark oplever konstante angreb.  Alligevel fortsætter de danske pressemøder. Med store ord om digital modstandskraft. Og meget lidt om, hvorfor Danmark reelt har placeret sig på sidelinjen, mens angrebene bliver mere komplekse og mere koordinerede. Spørgsmålet er ikke, om Europa er under angreb. Spørgsmålet er, hvorfor Danmark vælger at stå uden hjelm – og kalde det beredskab. En udsendelse om Europas digitale slagmark. Og om den forskel, der er på at være til stede – og blot at være til stede i retorikken.  Sikkerhedsekspert John Foley der var med til at grundlægge Center For Cybersikkerhed hjælper os i udsendelsen sikkert igennem den digitale slagmark og lader os kigge igennem det politiske røgslør der reelt spænder ben for, at vi kan få et bedre digitalt forsvar.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2230673741</guid><pubDate>Tue, 16 Dec 2025 14:05:17 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69078987/2230673741_user_80338882_et_tastetryk_fra_kaos_europas_digitale_sarbarhed.mp3" length="51849089" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Danmark taler om cybersikkerhed. Men bliver samtidig væk fra vigtige dele af vores fælles cyberforsvar. Mens fx EU opbygger fælles kapaciteter mod cyberangreb, hybrid krigsførelse og påvirkningsoperationer, står Danmark uden for centrale samarbejder....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Danmark taler om cybersikkerhed. Men bliver samtidig væk fra vigtige dele af vores fælles cyberforsvar. Mens fx EU opbygger fælles kapaciteter mod cyberangreb, hybrid krigsførelse og påvirkningsoperationer, står Danmark uden for centrale samarbejder. Ikke på grund af manglende viden. Ikke på grund af manglende advarsler. Men fordi man politisk har valg at stå udenfor. Punktum. Ingen forklaring.  I resten af Europa er det ikke teori. Hospitaler lukkes. Kommuner lammes. Banker sættes ud af spil. Demokratier udsættes for systematisk påvirkning. Det er krig uden røg, uden sirener – men med meget konkrete konsekvenser. Også Danmark oplever konstante angreb.  Alligevel fortsætter de danske pressemøder. Med store ord om digital modstandskraft. Og meget lidt om, hvorfor Danmark reelt har placeret sig på sidelinjen, mens angrebene bliver mere komplekse og mere koordinerede. Spørgsmålet er ikke, om Europa er under angreb. Spørgsmålet er, hvorfor Danmark vælger at stå uden hjelm – og kalde det beredskab. En udsendelse om Europas digitale slagmark. Og om den forskel, der er på at være til stede – og blot at være til stede i retorikken.  Sikkerhedsekspert John Foley der var med til at grundlægge Center For Cybersikkerhed hjælper os i udsendelsen sikkert igennem den digitale slagmark og lader os kigge igennem det politiske røgslør der reelt spænder ben for, at vi kan få et bedre digitalt forsvar.]]></itunes:summary><itunes:duration>3241</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/be52a4a84f9a9f6e0a1d30f6bde96c57.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Trump ændrede spillet: Skal Grønland tættere på EU?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/trump-aendrede-spillet-skal-gronland-taettere-pa-eu--69078984</link><description><![CDATA[Grønland er ikke medlem af EU. Det har været et fast holdepunkt siden 1985, hvor Grønland efter en folkeafstemning forlod det daværende EF. I årtier har relationen til EU været praktisk og teknisk: fiskeri, handel og støtteordninger. Ikke medlemskab. Ikke politisk integration. Men verden ser anderledes ud i dag. De seneste år er Grønland rykket helt ind i centrum af storpolitikken. Ikke mindst efter Donald Trumps gentagne udmeldinger om Grønland, som udløste både forargelse og alvor. “Grønland er ikke til salg,” lød det dengang – fra grønlandske politikere, fra den danske regering og fra flere europæiske ledere. Siden har EU markeret sig mere tydeligt. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har under besøg i Arktis slået fast, at Europa har et ansvar i regionen, og at Grønland ikke står alene. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har på tilsvarende vis talt om partnerskab, solidaritet og respekt for Grønlands selvbestemmelse. Den støtte er blevet bemærket i Grønland. Aaja Chemnitz, Grønlands ene medlem af Folketinget, har flere gange peget på, at EU i dag spiller en vigtig rolle som samarbejdspartner – ikke mindst i en tid, hvor presset udefra er blevet mere tydeligt. Og Aki-Matilda Høegh-Dam, Grønlands andet folketingsmedlem, har advaret mod, at Grønland reduceres til et geopolitisk objekt og understreget, at beslutninger om fremtiden skal træffes i Grønland – ikke i Washington, Bruxelles eller København. Det har genåbnet en diskussion, som ellers længe har ligget stille: Om Grønland bør knytte sig tættere til EU. Og om et egentligt EU-medlemskab overhovedet er noget, man igen bør tale åbent om.  Det er ikke et simpelt spørgsmål. EU er ikke bare et økonomisk fællesskab, men også et politisk projekt. Og i Grønland lever stadig minderne om 1980’ernes opgør med EF. Samtidig står Grønland i dag i en ny verdensorden, hvor sikkerhed, råstoffer og stormagtsrivalisering i Arktis spiller en langt større rolle end dengang. Så spørgsmålet er ikke længere kun historisk. Det er dybt aktuelt. Hvad betyder EU i dag for Grønlands sikkerhed og handlefrihed? Er EU et realistisk alternativ – eller blot endnu en stormagt med interesser? Og hvordan ser det ud fra et dansk og europæisk perspektiv? Jeg spørger Per Clausen fra Europa Parlamentet det her:]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2230668422</guid><pubDate>Tue, 16 Dec 2025 13:49:12 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/69078984/2230668422_user_80338882_trump_aendrede_spillet_skal_gronland_taettere_pa_eu.mp3" length="2510261" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Grønland er ikke medlem af EU. Det har været et fast holdepunkt siden 1985, hvor Grønland efter en folkeafstemning forlod det daværende EF. I årtier har relationen til EU været praktisk og teknisk: fiskeri, handel og støtteordninger. Ikke medlemskab....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Grønland er ikke medlem af EU. Det har været et fast holdepunkt siden 1985, hvor Grønland efter en folkeafstemning forlod det daværende EF. I årtier har relationen til EU været praktisk og teknisk: fiskeri, handel og støtteordninger. Ikke medlemskab. Ikke politisk integration. Men verden ser anderledes ud i dag. De seneste år er Grønland rykket helt ind i centrum af storpolitikken. Ikke mindst efter Donald Trumps gentagne udmeldinger om Grønland, som udløste både forargelse og alvor. “Grønland er ikke til salg,” lød det dengang – fra grønlandske politikere, fra den danske regering og fra flere europæiske ledere. Siden har EU markeret sig mere tydeligt. Frankrigs præsident Emmanuel Macron har under besøg i Arktis slået fast, at Europa har et ansvar i regionen, og at Grønland ikke står alene. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har på tilsvarende vis talt om partnerskab, solidaritet og respekt for Grønlands selvbestemmelse. Den støtte er blevet bemærket i Grønland. Aaja Chemnitz, Grønlands ene medlem af Folketinget, har flere gange peget på, at EU i dag spiller en vigtig rolle som samarbejdspartner – ikke mindst i en tid, hvor presset udefra er blevet mere tydeligt. Og Aki-Matilda Høegh-Dam, Grønlands andet folketingsmedlem, har advaret mod, at Grønland reduceres til et geopolitisk objekt og understreget, at beslutninger om fremtiden skal træffes i Grønland – ikke i Washington, Bruxelles eller København. Det har genåbnet en diskussion, som ellers længe har ligget stille: Om Grønland bør knytte sig tættere til EU. Og om et egentligt EU-medlemskab overhovedet er noget, man igen bør tale åbent om.  Det er ikke et simpelt spørgsmål. EU er ikke bare et økonomisk fællesskab, men også et politisk projekt. Og i Grønland lever stadig minderne om 1980’ernes opgør med EF. Samtidig står Grønland i dag i en ny verdensorden, hvor sikkerhed, råstoffer og stormagtsrivalisering i Arktis spiller en langt større rolle end dengang. Så spørgsmålet er ikke længere kun historisk. Det er dybt aktuelt. Hvad betyder EU i dag for Grønlands sikkerhed og handlefrihed? Er EU et realistisk alternativ – eller blot endnu en stormagt med interesser? Og hvordan ser det ud fra et dansk og europæisk perspektiv? Jeg spørger Per Clausen fra Europa Parlamentet det her:]]></itunes:summary><itunes:duration>157</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6f02b3e48c6cbbf3c11df6af213215c6.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Når milliardærer leger med præsidenter - og demokratiet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-milliardaerer-leger-med-praesidenter-og-demokratiet--68115533</link><description><![CDATA[Når milliardærer leger med præsidenter - og demokratiet Mens Bruxelles prøver at regulere, ruller dollarsedlerne gennem korridorerne. Vi har fulgt pengene – og det, vi fandt, hænger sammen med det næste: De sender raketter ud i rummet – og regningerne tilbage til os andre. De kalder det innovation. Andre kalder det et kup mod demokratiet. Bag visionerne om rumkolonier gemmer sig drømmen om et liv uden regler – og måske endda afskaffelsen af demokratiet, som vi kender det. I den sammenhæng stiller vi spørgsmålet: Er verdens største ø bare is og sten – eller i virkeligheden tech-milliardærernes nye paradis?  Medvirkende og nævnte personer/kilder: Per Clausen – medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten. Direkte interviewperson og et af de centrale kilder gennem udsendelsen. En sølvpapirshat… og siden en skraldespand… Vibeke Schou Tjalve – forsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Forfatter til rapporten Corporate Cosmos og citeret om tech-milliardærernes ideologier og rumutopier. Erica Payne – stifter af organisationen Patriotic Millionaires (USA). Medvirker via lydklip og udtalelser om ulighed og de superriges indflydelse på demokratiet. Mikkel Flyverholm – forsker, Copenhagen Business School (CBS). Giver sin vurdering af milliardærernes investeringer i amerikanske valgkampagner. Derek Beach – professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Citeres for sin analyse af libertarianisme og drømmen om en statsløs økonomisk orden. Peter Fibiger Bang – professor ved SAXO-instituttet, Københavns Universitet. Om imperialisme og USA’s interesse for Grønland. Ursula von der Leyen – formand for Europa-Kommissionen. Nævnt i forbindelse med Trumps toldpolitik og EU’s forsøg på at undgå handelskonflikt.  Mette Frederiksen – Danmarks statsminister. Omtales indirekte i relation til Trumps interesse for Grønland. Peter Thiel – medstifter af PayPal og venturekapitalist. Citeret for sin idé om flydende, autonome byer og kritik af politisk styring. Desuden et uddrag af et interview/tale i Oxford  Elon Musk – ejer af SpaceX, Tesla og X (Twitter). Optræder i lydklip og omtales i forbindelse med rumkolonier, Mars og modstand mod regulering. Mark Zuckerberg – grundlægger af Facebook (Meta Platforms). Nævnt som en af de amerikanske tech-milliardærer med politisk indflydelse. Jeff Bezos – stifter af Amazon og ejer af Blue Origin. Nævnt som del af kredsen omkring præsident Trump og amerikansk tech-lobby. Eric Schmidt – tidligere direktør i Google (Alphabet Inc.). Nævnt som deltager ved Trumps indsættelse og som investor i valgkampen. Sam Altman – administrerende direktør i OpenAI. Nævnt i forbindelse med forudsigelser om AI-drevet arbejdsløshed og sociale spændinger. Bradley Tusk – venturekapitalist og analytiker, citeret i Ingeniøren for sine vurderinger af ”netværksstaten”. Donald J. Trump – USA’s præsident. Centralt omdrejningspunkt for udsendelsen, citeret via lydklip og omtalt i relation til EU, toldmure og Grønland.  ]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2188988967</guid><pubDate>Mon, 13 Oct 2025 08:37:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/68115533/2188988967_user_80338882_nar_milliardaerer_leger_med_praesidenter_og_demokratiet.mp3" length="40350196" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Når milliardærer leger med præsidenter - og demokratiet Mens Bruxelles prøver at regulere, ruller dollarsedlerne gennem korridorerne. Vi har fulgt pengene – og det, vi fandt, hænger sammen med det næste: De sender raketter ud i rummet – og regningerne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Når milliardærer leger med præsidenter - og demokratiet Mens Bruxelles prøver at regulere, ruller dollarsedlerne gennem korridorerne. Vi har fulgt pengene – og det, vi fandt, hænger sammen med det næste: De sender raketter ud i rummet – og regningerne tilbage til os andre. De kalder det innovation. Andre kalder det et kup mod demokratiet. Bag visionerne om rumkolonier gemmer sig drømmen om et liv uden regler – og måske endda afskaffelsen af demokratiet, som vi kender det. I den sammenhæng stiller vi spørgsmålet: Er verdens største ø bare is og sten – eller i virkeligheden tech-milliardærernes nye paradis?  Medvirkende og nævnte personer/kilder: Per Clausen – medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten. Direkte interviewperson og et af de centrale kilder gennem udsendelsen. En sølvpapirshat… og siden en skraldespand… Vibeke Schou Tjalve – forsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Forfatter til rapporten Corporate Cosmos og citeret om tech-milliardærernes ideologier og rumutopier. Erica Payne – stifter af organisationen Patriotic Millionaires (USA). Medvirker via lydklip og udtalelser om ulighed og de superriges indflydelse på demokratiet. Mikkel Flyverholm – forsker, Copenhagen Business School (CBS). Giver sin vurdering af milliardærernes investeringer i amerikanske valgkampagner. Derek Beach – professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Citeres for sin analyse af libertarianisme og drømmen om en statsløs økonomisk orden. Peter Fibiger Bang – professor ved SAXO-instituttet, Københavns Universitet. Om imperialisme og USA’s interesse for Grønland. Ursula von der Leyen – formand for Europa-Kommissionen. Nævnt i forbindelse med Trumps toldpolitik og EU’s forsøg på at undgå handelskonflikt.  Mette Frederiksen – Danmarks statsminister. Omtales indirekte i relation til Trumps interesse for Grønland. Peter Thiel – medstifter af PayPal og venturekapitalist. Citeret for sin idé om flydende, autonome byer og kritik af politisk styring. Desuden et uddrag af et interview/tale i Oxford  Elon Musk – ejer af SpaceX, Tesla og X (Twitter). Optræder i lydklip og omtales i forbindelse med rumkolonier, Mars og modstand mod regulering. Mark Zuckerberg – grundlægger af Facebook (Meta Platforms). Nævnt som en af de amerikanske tech-milliardærer med politisk indflydelse. Jeff Bezos – stifter af Amazon og ejer af Blue Origin. Nævnt som del af kredsen omkring præsident Trump og amerikansk tech-lobby. Eric Schmidt – tidligere direktør i Google (Alphabet Inc.). Nævnt som deltager ved Trumps indsættelse og som investor i valgkampen. Sam Altman – administrerende direktør i OpenAI. Nævnt i forbindelse med forudsigelser om AI-drevet arbejdsløshed og sociale spændinger. Bradley Tusk – venturekapitalist og analytiker, citeret i Ingeniøren for sine vurderinger af ”netværksstaten”. Donald J. Trump – USA’s præsident. Centralt omdrejningspunkt for udsendelsen, citeret via lydklip og omtalt i relation til EU, toldmure og Grønland.  ]]></itunes:summary><itunes:duration>2522</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fa7889482336ada0ed77a9c9a27493fd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>De røg ud af EU  og systemet har låst døren</title><link>https://www.spreaker.com/episode/de-rog-ud-af-eu-og-systemet-har-last-doren--65723077</link><description><![CDATA[Kan du huske, dengang EU-modstanderne talte mere end hver anden af danskerne? Dengang de fleste afstemninger om afgivelse af suverænitet – eller blot mistanken om det – endte med et nej? Dengang EU-modstanderne endda havde sit eget parti i Europa-Parlamentet, nemlig Folkebevægelsen imod EU? Jamen, det parti eksisterer endnu. Men spørgsmålet er, hvor meget det egentlig betyder i dag. For EU-modstanden har det svært. I pressen. Hos vælgerne. Og ikke mindst i systemet. Hvis Folkebevægelsen vil genopstille til næste valg til Europa-Parlamentet, skal de nemlig samle hele 70.000 vælgererklæringer – på bare ét år. Det er mere end tre gange så mange som til Folketinget. Og det kalder bevægelsen for et ”demokratisk problem”. Men det er ikke det eneste problem. For EU-modstanden er ikke længere, hvad den har været. Den er i modvind – både herhjemme og i resten af Europa. Og spørgsmålet er, om den overhovedet har en fremtid. Er Folkebevægelsen imod EU en relikvie fra en svunden tid? Eller er der stadig grund til at stille de kritiske spørgsmål til det europæiske projekt? I den her udsendelse møder du både bevægelsens formand, Peter Raben, og professor Thorsten Borring Olesen, og vi ser også nærmere på en anden bekymring: EU’s nye kurs på GMO-området. Vi har talt med Klaus Loehr-Petersen fra Netværket for risikovurdering og mærkning af GMO – og så runder vi, som altid, det store spørgsmål: Hvor er EU på vej hen?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2084931699</guid><pubDate>Fri, 25 Apr 2025 09:43:34 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65723077/2084931699_user_80338882_de_rog_ud_af_eu_og_systemet_har_last_doren.mp3" length="31214444" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Kan du huske, dengang EU-modstanderne talte mere end hver anden af danskerne? Dengang de fleste afstemninger om afgivelse af suverænitet – eller blot mistanken om det – endte med et nej? Dengang EU-modstanderne endda havde sit eget parti i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kan du huske, dengang EU-modstanderne talte mere end hver anden af danskerne? Dengang de fleste afstemninger om afgivelse af suverænitet – eller blot mistanken om det – endte med et nej? Dengang EU-modstanderne endda havde sit eget parti i Europa-Parlamentet, nemlig Folkebevægelsen imod EU? Jamen, det parti eksisterer endnu. Men spørgsmålet er, hvor meget det egentlig betyder i dag. For EU-modstanden har det svært. I pressen. Hos vælgerne. Og ikke mindst i systemet. Hvis Folkebevægelsen vil genopstille til næste valg til Europa-Parlamentet, skal de nemlig samle hele 70.000 vælgererklæringer – på bare ét år. Det er mere end tre gange så mange som til Folketinget. Og det kalder bevægelsen for et ”demokratisk problem”. Men det er ikke det eneste problem. For EU-modstanden er ikke længere, hvad den har været. Den er i modvind – både herhjemme og i resten af Europa. Og spørgsmålet er, om den overhovedet har en fremtid. Er Folkebevægelsen imod EU en relikvie fra en svunden tid? Eller er der stadig grund til at stille de kritiske spørgsmål til det europæiske projekt? I den her udsendelse møder du både bevægelsens formand, Peter Raben, og professor Thorsten Borring Olesen, og vi ser også nærmere på en anden bekymring: EU’s nye kurs på GMO-området. Vi har talt med Klaus Loehr-Petersen fra Netværket for risikovurdering og mærkning af GMO – og så runder vi, som altid, det store spørgsmål: Hvor er EU på vej hen?]]></itunes:summary><itunes:duration>1951</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/1dca96dd31764e6ccc7f6c32b22eacb3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Lytterspørgsmål: Kan NATO smide USA ud – og står EU så tilbage alene?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lyttersporgsmal-kan-nato-smide-usa-ud-og-star-eu-sa-tilbage-alene--65722321</link><description><![CDATA[Hvad sker der, hvis USA vender ryggen til Europa og ikke længere vil forsvare sine allierede i NATO? Det spørgsmål var en del af vores tidligere udsendelse og det fik en lytter en lytter til at stille os et nyt spørgsmål – og vi tog det alvorligt. Kan NATO smide USA ud? Og hvad så? Ganske kort: NATO har faktisk ingen mekanisme til at smide et medlemsland ud, heller ikke USA. Men hvad så, hvis USA angriber et andet NATO-land? Og hvor står EU i det hele? I takt med at usikkerheden vokser om USA’s vilje til at stå ved alliancen, kigger flere mod EU. Men kan EU – uden egen hær – i praksis gøre andet end at protestere, hvis det utænkelige sker? Vi gennemgår paragrafferne, ser på scenarierne og spørger, om EU i sidste ende er den eneste, der står tilbage. Selv om ordet "paragraffer" lyder støvet, så fandt vi flere overraskende ting.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2084918355</guid><pubDate>Fri, 25 Apr 2025 09:13:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65722321/2084918355_user_80338882_lyttersporgsmal_kan_nato_smide_usa_ud_og_star_eu_sa_tilbage_alene.mp3" length="6752129" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Hvad sker der, hvis USA vender ryggen til Europa og ikke længere vil forsvare sine allierede i NATO? Det spørgsmål var en del af vores tidligere udsendelse og det fik en lytter en lytter til at stille os et nyt spørgsmål – og vi tog det alvorligt. Kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvad sker der, hvis USA vender ryggen til Europa og ikke længere vil forsvare sine allierede i NATO? Det spørgsmål var en del af vores tidligere udsendelse og det fik en lytter en lytter til at stille os et nyt spørgsmål – og vi tog det alvorligt. Kan NATO smide USA ud? Og hvad så? Ganske kort: NATO har faktisk ingen mekanisme til at smide et medlemsland ud, heller ikke USA. Men hvad så, hvis USA angriber et andet NATO-land? Og hvor står EU i det hele? I takt med at usikkerheden vokser om USA’s vilje til at stå ved alliancen, kigger flere mod EU. Men kan EU – uden egen hær – i praksis gøre andet end at protestere, hvis det utænkelige sker? Vi gennemgår paragrafferne, ser på scenarierne og spørger, om EU i sidste ende er den eneste, der står tilbage. Selv om ordet "paragraffer" lyder støvet, så fandt vi flere overraskende ting.]]></itunes:summary><itunes:duration>422</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0283085f31319a4ae9afa9c762e82e92.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad nu hvis USA stikker af - og russerne banker på?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-nu-hvis-usa-stikker-af-og-russerne-banker-pa--65398332</link><description><![CDATA[Forestil dig, at du en morgen vågner op til nyheden om, at USA har forladt NATO. En amerikansk præsident har trukket stikket. Ikke en fjern hypotese, men et scenarie, Europas ledere og forsvarschefer i disse år er nødt til at forholde sig til. Vi lever i en tid, hvor verdens største forsvarsalliance – NATO – er under pres indefra. Ikke fra fjender, men fra tvivl. Tvivl om den berømte musketer-ed stadig gælder. Tvivl om USA – alliancearkitekten selv – stadig står vagt ved døren. Og mens den tvivl breder sig, står Europa midt i sin egen eksistentielle debat: Skal vi kunne forsvare os selv? Og hvordan gør vi det uden at knække det fællesskab, der hidtil har været vores sikkerhed? Parlamentsmedlem Morten Løkkegaard(V) advarer imod oprettelsen af en egentlig europahær, mens Morten Lidegård (R ) synes det er det eneste rigtige. Har vi overhovedet tid til at få opbygget en europahær, hvis vi tænker på, hvor langt tid det tog EU om at blive opbygget til en effektiv sammenslutning?  I denne udsendelse forsøger vi at finde svar. Sammen med tidligere kontreadmiral og formand for Folk &amp; Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, dykker vi ned i fremtidens europæiske forsvar. Vi taler med formanden for Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, der advarer om konsekvenserne af passiv europæisk sikkerhedspolitik. Og professor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet, som vurderer, hvor langt EU’s sammenhold egentlig rækker – bortset fra at Trump muligvis har muligheden for at spænde ben... Er tiden kommet, hvor Europa skal stå alene? Eller er det netop nu, NATO skal genopfindes? Velkommen til EU indefra – en journalistisk rejse ind i Europas militære fremtid.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2072675564</guid><pubDate>Mon, 07 Apr 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65398332/2072675564_user_80338882_hvad_nu_hvis_usa_stikker_af_og_russerne_banker_pa.mp3" length="47568682" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Forestil dig, at du en morgen vågner op til nyheden om, at USA har forladt NATO. En amerikansk præsident har trukket stikket. Ikke en fjern hypotese, men et scenarie, Europas ledere og forsvarschefer i disse år er nødt til at forholde sig til. Vi...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forestil dig, at du en morgen vågner op til nyheden om, at USA har forladt NATO. En amerikansk præsident har trukket stikket. Ikke en fjern hypotese, men et scenarie, Europas ledere og forsvarschefer i disse år er nødt til at forholde sig til. Vi lever i en tid, hvor verdens største forsvarsalliance – NATO – er under pres indefra. Ikke fra fjender, men fra tvivl. Tvivl om den berømte musketer-ed stadig gælder. Tvivl om USA – alliancearkitekten selv – stadig står vagt ved døren. Og mens den tvivl breder sig, står Europa midt i sin egen eksistentielle debat: Skal vi kunne forsvare os selv? Og hvordan gør vi det uden at knække det fællesskab, der hidtil har været vores sikkerhed? Parlamentsmedlem Morten Løkkegaard(V) advarer imod oprettelsen af en egentlig europahær, mens Morten Lidegård (R ) synes det er det eneste rigtige. Har vi overhovedet tid til at få opbygget en europahær, hvis vi tænker på, hvor langt tid det tog EU om at blive opbygget til en effektiv sammenslutning?  I denne udsendelse forsøger vi at finde svar. Sammen med tidligere kontreadmiral og formand for Folk &amp; Sikkerhed, Torben Ørting Jørgensen, dykker vi ned i fremtidens europæiske forsvar. Vi taler med formanden for Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, der advarer om konsekvenserne af passiv europæisk sikkerhedspolitik. Og professor Thorsten Borring Olesen fra Aarhus Universitet, som vurderer, hvor langt EU’s sammenhold egentlig rækker – bortset fra at Trump muligvis har muligheden for at spænde ben... Er tiden kommet, hvor Europa skal stå alene? Eller er det netop nu, NATO skal genopfindes? Velkommen til EU indefra – en journalistisk rejse ind i Europas militære fremtid.]]></itunes:summary><itunes:duration>1982</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5b5a74068e4bbf91a84eba5626dde07b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Naturbeskyttelse med huller så store som en traktor</title><link>https://www.spreaker.com/episode/naturbeskyttelse-med-huller-sa-store-som-en-traktor--65160700</link><description><![CDATA[Traktorerne spreder gylle, skuddene runger over engen – og fuglene forsvinder. Velkommen til et Natura 2000-område.  Danmark har forpligtet sig til at beskytte naturen, men virkeligheden er en anden. I denne episode af EU Indefra undersøger vi, hvorfor EU må presse Danmark til at tage naturen alvorligt – og hvad der egentlig ligger bag ord som beskyttet, nationalpark og Natura 2000.  Med journalist Jan Simmen og ornitologernes formand Egon Østergaard.  Lyt med – og find ud af, hvem der egentlig passer på naturen. Lyt ikke mindst for naturens skyld...]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2064451684</guid><pubDate>Thu, 27 Mar 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/65160700/2064451684_user_80338882_naturbeskyttelse_med_huller_sa_store_som_en_traktor.mp3" length="53312834" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Traktorerne spreder gylle, skuddene runger over engen – og fuglene forsvinder. Velkommen til et Natura 2000-område.  Danmark har forpligtet sig til at beskytte naturen, men virkeligheden er en anden. I denne episode af EU Indefra undersøger vi,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Traktorerne spreder gylle, skuddene runger over engen – og fuglene forsvinder. Velkommen til et Natura 2000-område.  Danmark har forpligtet sig til at beskytte naturen, men virkeligheden er en anden. I denne episode af EU Indefra undersøger vi, hvorfor EU må presse Danmark til at tage naturen alvorligt – og hvad der egentlig ligger bag ord som beskyttet, nationalpark og Natura 2000.  Med journalist Jan Simmen og ornitologernes formand Egon Østergaard.  Lyt med – og find ud af, hvem der egentlig passer på naturen. Lyt ikke mindst for naturens skyld...]]></itunes:summary><itunes:duration>2221</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/32c660d8187b0c70d7e34e9f203372c1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>På sporet: Hvor blev EU modstanden af</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pa-sporet-hvor-blev-eu-modstanden-af--64938315</link><description><![CDATA[EU-modstanden i Danmark har ændret sig markant gennem årene. Fra heftige debatter og uroligheder i 1993 til en folkeafstemning i 2022, hvor et stort flertal stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men betyder det, at modstanden er forsvundet? I en ny udsendelse undersøger vi EU-modstandens udvikling og fremtid. Professor Thorsten Borring Olsen fra Aarhus Universitet giver sin vurdering af, hvordan ydre trusler som krigen i Ukraine påvirker danskernes holdning til EU. Samtidig fortæller Peter Raben fra Folkebevægelsen imod EU, hvorfor han mener, at modstanden kan genopstå. Vi hører også fra statsminister Mette Frederiksen, der tidligere har understreget nødvendigheden af et stærkt bånd til USA – men nu taler om et tættere europæisk samarbejde. Og vi tager et smut forbi Det Ovale Værelse, hvor tidligere præsident Donald Trumps udtalelser har haft stor betydning for Europas sikkerhedspolitiske kurs. Lyt med, når vi tager pulsen på den danske EU-modstand – og spørgsmålet om, hvorvidt den kan vokse sig stærk igen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/2056467220</guid><pubDate>Mon, 17 Mar 2025 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/64938315/2056467220_user_80338882_pa_sporet_hvor_blev_eu_modstanden_af.mp3" length="46118948" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU-modstanden i Danmark har ændret sig markant gennem årene. Fra heftige debatter og uroligheder i 1993 til en folkeafstemning i 2022, hvor et stort flertal stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men betyder det, at modstanden er forsvundet? I en...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU-modstanden i Danmark har ændret sig markant gennem årene. Fra heftige debatter og uroligheder i 1993 til en folkeafstemning i 2022, hvor et stort flertal stemte for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men betyder det, at modstanden er forsvundet? I en ny udsendelse undersøger vi EU-modstandens udvikling og fremtid. Professor Thorsten Borring Olsen fra Aarhus Universitet giver sin vurdering af, hvordan ydre trusler som krigen i Ukraine påvirker danskernes holdning til EU. Samtidig fortæller Peter Raben fra Folkebevægelsen imod EU, hvorfor han mener, at modstanden kan genopstå. Vi hører også fra statsminister Mette Frederiksen, der tidligere har understreget nødvendigheden af et stærkt bånd til USA – men nu taler om et tættere europæisk samarbejde. Og vi tager et smut forbi Det Ovale Værelse, hvor tidligere præsident Donald Trumps udtalelser har haft stor betydning for Europas sikkerhedspolitiske kurs. Lyt med, når vi tager pulsen på den danske EU-modstand – og spørgsmålet om, hvorvidt den kan vokse sig stærk igen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1922</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c0f0d4c8452310137f2456889035d9be.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det store grønne bedrag: Sandheden om træafbrænding i Danmark og EU</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-store-gronne-bedrag-sandheden-om-traeafbraending-i-danmark-og-eu--63488198</link><description><![CDATA[Kan vi virkelig kalde Danmark for en grøn frontrunner, når vores CO₂-regnskab indeholder en grundlæggende fejl? I denne afslørende podcast dykker vi ned i, hvorfor afbrænding af træ ikke er så klimavenligt, som det ofte påstås – og hvordan denne praksis stadig regnes som CO₂-neutral i vores officielle regnskaber. Kort fortalt er det en blanding af blandt andet politikeres og embedsmænds ønske om at hoppe over, hvor gærdet er lavest, samtidig med at for få i befolkningen kender til problemet. "Nja, er det nu også en vigtig historie, nogen behøver at sætte sig ind i? Der er jo så meget”, tænker du måske…  Vi kunne nævne fire professorers fælles opråb eller organisationen Verdens Skoves efterhånden ret hæse advarselsråb. Men vi vil i stedet komme med et citat fra en udenlandsk forsker:  ”Hvis vi alle gjorde som Danmark, så ville vi være på røven!” Citat slut. Lyt med, når blandt andet EWII’s direktør Lars Bonderup Bjørn løfter sløret for, hvordan politiske beslutninger og EU’s nøgleposition gør det muligt for problemet at fortsætte. Men der er mere på spil: Jo flere der kender til denne skjulte fejl, desto sværere bliver det for politikere, embedsværket og energibranchen at ignorere sandheden og lade som om, problemet ikke eksisterer. Så: Vil du være med til at gøre en forskel? Få indblik i, hvordan vi snyder os selv i klimakampen, og hvorfor vi som borgere kan spille en afgørende rolle. Lyt, bliv mere oplyst og hjælp samtidig klimaet. Tre ting på een gang. Kan det blive meget bedre? Nej, vel?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1995404375</guid><pubDate>Fri, 27 Dec 2024 16:19:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63488198/1995404375_user_80338882_det_store_gronne_bedrag_sandheden_om_traeafbraending_i_danmark_og_eu.mp3" length="41071747" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Kan vi virkelig kalde Danmark for en grøn frontrunner, når vores CO₂-regnskab indeholder en grundlæggende fejl? I denne afslørende podcast dykker vi ned i, hvorfor afbrænding af træ ikke er så klimavenligt, som det ofte påstås – og hvordan denne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Kan vi virkelig kalde Danmark for en grøn frontrunner, når vores CO₂-regnskab indeholder en grundlæggende fejl? I denne afslørende podcast dykker vi ned i, hvorfor afbrænding af træ ikke er så klimavenligt, som det ofte påstås – og hvordan denne praksis stadig regnes som CO₂-neutral i vores officielle regnskaber. Kort fortalt er det en blanding af blandt andet politikeres og embedsmænds ønske om at hoppe over, hvor gærdet er lavest, samtidig med at for få i befolkningen kender til problemet. "Nja, er det nu også en vigtig historie, nogen behøver at sætte sig ind i? Der er jo så meget”, tænker du måske…  Vi kunne nævne fire professorers fælles opråb eller organisationen Verdens Skoves efterhånden ret hæse advarselsråb. Men vi vil i stedet komme med et citat fra en udenlandsk forsker:  ”Hvis vi alle gjorde som Danmark, så ville vi være på røven!” Citat slut. Lyt med, når blandt andet EWII’s direktør Lars Bonderup Bjørn løfter sløret for, hvordan politiske beslutninger og EU’s nøgleposition gør det muligt for problemet at fortsætte. Men der er mere på spil: Jo flere der kender til denne skjulte fejl, desto sværere bliver det for politikere, embedsværket og energibranchen at ignorere sandheden og lade som om, problemet ikke eksisterer. Så: Vil du være med til at gøre en forskel? Få indblik i, hvordan vi snyder os selv i klimakampen, og hvorfor vi som borgere kan spille en afgørende rolle. Lyt, bliv mere oplyst og hjælp samtidig klimaet. Tre ting på een gang. Kan det blive meget bedre? Nej, vel?]]></itunes:summary><itunes:duration>1711</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e7424065990d82840dd0e60759cfa70a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Har de danske Europa Parlamentarikere været aktive i 2024? Døm selv…</title><link>https://www.spreaker.com/episode/har-de-danske-europa-parlamentarikere-vaeret-aktive-i-2024-dom-selv--63485036</link><description><![CDATA[I løbet af 2024 har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet spillet en aktiv rolle i en lang række sager. Vi har spurgt dem alle, hvad de mener var deres største … ja, lad os bare kalde dem for ”bedrifter”. Her prøver vi med en mild hånd at udvælge nogen af de ting, de danske politikere i EU Parlamentet ifølge dem selv, eller Europa Parlamentets egen hjemmeside, har brugt deres tid på. Blandt de mest aktive har været Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der har arbejdet for at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU. Hun har sat fokus på at regulere digitale platforme for at beskytte borgernes data og privatliv. Schaldemose siger, at det er afgørende at sikre, at digitale giganter ikke misbruger europæernes data, og hun arbejder for strengere regler, der beskytter privatlivet og sikrer fair konkurrence. Niels Fuglsang fra samme parti har været en stærk fortaler for grøn omstilling og bæredygtig energi. Han har arbejdet for at fremme investeringer i vedvarende energikilder og mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer. Fuglsang udtaler, at det er afgørende, at EU går forrest i den grønne omstilling ved at investere i bæredygtige energiløsninger og reducere CO₂-udledningen markant. Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti har markeret sig med en indsats for at styrke sociale rettigheder og bekæmpe social dumping i EU. Hun arbejder for at sikre ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger for alle arbejdstagere i EU. Kira mener, at social dumping undergraver vores fælles velfærd og skal stoppes. Hun understreger vigtigheden af at give arbejdstagere i hele EU ret til fair løn og sikre arbejdsforhold. Et tema der har skabt en del overskrifter i Danmark, især efter at flere DR programmer har afsløret rystende forhold for både lovlige og ulovlige migrantarbejdere på den danske byggepladser.    Hendes partikollega Rasmus Nordqvist har fokuseret på klima- og miljøpolitik, med særligt fokus på biodiversitet og bæredygtig landbrugspraksis. Han arbejder for, at EU tager ansvar for at beskytte naturen og sikre en bæredygtig fødevareproduktion. Sigrid Friis fra Radikale Venstre har arbejdet på at fremhæve bæredygtighed og ungdommens stemme i EU. Hun beskriver sit arbejde som en indsats for at sætte en ny dagsorden, hvor bæredygtighed og unges interesser er i centrum. Henrik Dahl fra Liberal Alliance har støttet Europa-Kommissionens ambitioner om at reducere bureaukrati og styrke forsvarsindustrien. Han mener, at denne tilgang er nødvendig for at sikre, at Europa står stærkt i en verden præget af geopolitisk konkurrence og økonomisk usikkerhed. Kristoffer Hjort Storm fra Danmarksdemokraterne har etableret samarbejde med nordiske partier som Sverigedemokraterne. Han mener, at nordisk samarbejde i EU er naturligt for at fremme fælles interesser. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti har fokuseret på at sikre konservative værdier i EU. Han mener, det er vigtigt at arbejde for et stærkt og samlet Europa, hvor konservative stemmer bliver hørt. Derudover har du i et af vores tidligere programmer kunne høre, at han var imod at den ellers roste lov imod afskovning bliver genforhandlet. Det er ellers noget den politiske fraktion han er med i, er stor bannerfører for.  Per Clausen fra Enhedslisten har haft fokus på sociale rettigheder og retfærdighed. Han udtaler, at han vil kæmpe for en mere social og retfærdig EU-politik, hvor arbejdernes rettigheder bliver prioriteret. Stine Bosse fra Moderaterne har arbejdet for at styrke Danmarks position i EU og fremme en progressiv dagsorden. Hun mener, at Danmark skal være en aktiv spiller i EU og bidrage til løsninger på de store udfordringer, som verden står overfor. Danske EU-parlamentarikere har dermed været engageret i alt fra klima og sociale rettigheder til forsvar og digital regulering i 2024. Deres arbejde afspejler en bred vifte af politiske dagsordener, som både tager hånd om Danmarks interesser og styrker samarbejdet i EU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1995231011</guid><pubDate>Fri, 27 Dec 2024 09:28:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63485036/1995231011_user_80338882_har_de_danske_europa_parlamentarikere_vaeret_aktive_i_2024_dom_selv.mp3" length="7703554" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I løbet af 2024 har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet spillet en aktiv rolle i en lang række sager. Vi har spurgt dem alle, hvad de mener var deres største … ja, lad os bare kalde dem for ”bedrifter”. Her prøver vi med en mild hånd at udvælge...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I løbet af 2024 har de danske medlemmer af Europa-Parlamentet spillet en aktiv rolle i en lang række sager. Vi har spurgt dem alle, hvad de mener var deres største … ja, lad os bare kalde dem for ”bedrifter”. Her prøver vi med en mild hånd at udvælge nogen af de ting, de danske politikere i EU Parlamentet ifølge dem selv, eller Europa Parlamentets egen hjemmeside, har brugt deres tid på. Blandt de mest aktive har været Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet, der har arbejdet for at styrke forbrugerbeskyttelsen i EU. Hun har sat fokus på at regulere digitale platforme for at beskytte borgernes data og privatliv. Schaldemose siger, at det er afgørende at sikre, at digitale giganter ikke misbruger europæernes data, og hun arbejder for strengere regler, der beskytter privatlivet og sikrer fair konkurrence. Niels Fuglsang fra samme parti har været en stærk fortaler for grøn omstilling og bæredygtig energi. Han har arbejdet for at fremme investeringer i vedvarende energikilder og mindske EU's afhængighed af fossile brændstoffer. Fuglsang udtaler, at det er afgørende, at EU går forrest i den grønne omstilling ved at investere i bæredygtige energiløsninger og reducere CO₂-udledningen markant. Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti har markeret sig med en indsats for at styrke sociale rettigheder og bekæmpe social dumping i EU. Hun arbejder for at sikre ordentlige arbejdsforhold og fair lønninger for alle arbejdstagere i EU. Kira mener, at social dumping undergraver vores fælles velfærd og skal stoppes. Hun understreger vigtigheden af at give arbejdstagere i hele EU ret til fair løn og sikre arbejdsforhold. Et tema der har skabt en del overskrifter i Danmark, især efter at flere DR programmer har afsløret rystende forhold for både lovlige og ulovlige migrantarbejdere på den danske byggepladser.    Hendes partikollega Rasmus Nordqvist har fokuseret på klima- og miljøpolitik, med særligt fokus på biodiversitet og bæredygtig landbrugspraksis. Han arbejder for, at EU tager ansvar for at beskytte naturen og sikre en bæredygtig fødevareproduktion. Sigrid Friis fra Radikale Venstre har arbejdet på at fremhæve bæredygtighed og ungdommens stemme i EU. Hun beskriver sit arbejde som en indsats for at sætte en ny dagsorden, hvor bæredygtighed og unges interesser er i centrum. Henrik Dahl fra Liberal Alliance har støttet Europa-Kommissionens ambitioner om at reducere bureaukrati og styrke forsvarsindustrien. Han mener, at denne tilgang er nødvendig for at sikre, at Europa står stærkt i en verden præget af geopolitisk konkurrence og økonomisk usikkerhed. Kristoffer Hjort Storm fra Danmarksdemokraterne har etableret samarbejde med nordiske partier som Sverigedemokraterne. Han mener, at nordisk samarbejde i EU er naturligt for at fremme fælles interesser. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti har fokuseret på at sikre konservative værdier i EU. Han mener, det er vigtigt at arbejde for et stærkt og samlet Europa, hvor konservative stemmer bliver hørt. Derudover har du i et af vores tidligere programmer kunne høre, at han var imod at den ellers roste lov imod afskovning bliver genforhandlet. Det er ellers noget den politiske fraktion han er med i, er stor bannerfører for.  Per Clausen fra Enhedslisten har haft fokus på sociale rettigheder og retfærdighed. Han udtaler, at han vil kæmpe for en mere social og retfærdig EU-politik, hvor arbejdernes rettigheder bliver prioriteret. Stine Bosse fra Moderaterne har arbejdet for at styrke Danmarks position i EU og fremme en progressiv dagsorden. Hun mener, at Danmark skal være en aktiv spiller i EU og bidrage til løsninger på de store udfordringer, som verden står overfor. Danske EU-parlamentarikere har dermed været engageret i alt fra klima og sociale rettigheder til forsvar og digital regulering i 2024. Deres arbejde afspejler en bred vifte af politiske dagsordener, som både tager hånd om Danmarks interesser og styrker samarbejdet i EU.]]></itunes:summary><itunes:duration>321</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Politiske vinde blæser beskyttelsen af skove omkuld</title><link>https://www.spreaker.com/episode/politiske-vinde-blaeser-beskyttelsen-af-skove-omkuld--63416319</link><description><![CDATA[Velkommen til vores program, hvor vi endnu engang løfter blikket fra vores hjemlige andedam og indstiller vores journalistiske sigte på de vigtige historier der findes derude i de store verden. Den her gang ser vi nærmer på skovene.  EU har faktisk nøglen. Som en romersk kejser at vende tommelen op eller ned for skovene.  I podcasten går vi  i dybden med historien om, hvordan interne politiske fiksfakserier kan koste os alle sammen rigtigt dyrt. Det gælder ikke bare vores pengepung, men livet for oprindelige folk, tusindvise af dyrearter, insekter og måske endda kuren på en del sygedomme.  En historie om et spil hvor industrien muligvis har en lidt for lang finger med i spillet.  Så spænd sikkerhedssælen, skænk dig selv en god kop kaffe. Kig ned i den og spørg dig selv: Har den her kaffe noget med skove og afskovning at gøre? Få svaret i udsendelsen hvor vi netop ser på et af verdens helst store problemer. Afskovning truer nemlig ikke bare verdens biodiversitet, men også vores klima og fremtid. EU vedtog en historisk skovlov, der skulle sætte en stopper for problemet, men nu er loven på vippen. Politisk pres og bureaukratiske udfordringer risikerer at udvande det, der skulle have været en milepæl for miljøet. Hvad gik galt? Og kan skovene stadig reddes?  Vi dykker ned i historien og taler med en af dem, der kæmper for skovens overlevelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1990667995</guid><pubDate>Fri, 20 Dec 2024 13:24:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63416319/1990667995_user_80338882_politiske_vinde_blaeser_beskyttelsen_af_skove_omkuld.mp3" length="37511759" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Velkommen til vores program, hvor vi endnu engang løfter blikket fra vores hjemlige andedam og indstiller vores journalistiske sigte på de vigtige historier der findes derude i de store verden. Den her gang ser vi nærmer på skovene.  EU har faktisk...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Velkommen til vores program, hvor vi endnu engang løfter blikket fra vores hjemlige andedam og indstiller vores journalistiske sigte på de vigtige historier der findes derude i de store verden. Den her gang ser vi nærmer på skovene.  EU har faktisk nøglen. Som en romersk kejser at vende tommelen op eller ned for skovene.  I podcasten går vi  i dybden med historien om, hvordan interne politiske fiksfakserier kan koste os alle sammen rigtigt dyrt. Det gælder ikke bare vores pengepung, men livet for oprindelige folk, tusindvise af dyrearter, insekter og måske endda kuren på en del sygedomme.  En historie om et spil hvor industrien muligvis har en lidt for lang finger med i spillet.  Så spænd sikkerhedssælen, skænk dig selv en god kop kaffe. Kig ned i den og spørg dig selv: Har den her kaffe noget med skove og afskovning at gøre? Få svaret i udsendelsen hvor vi netop ser på et af verdens helst store problemer. Afskovning truer nemlig ikke bare verdens biodiversitet, men også vores klima og fremtid. EU vedtog en historisk skovlov, der skulle sætte en stopper for problemet, men nu er loven på vippen. Politisk pres og bureaukratiske udfordringer risikerer at udvande det, der skulle have været en milepæl for miljøet. Hvad gik galt? Og kan skovene stadig reddes?  Vi dykker ned i historien og taler med en af dem, der kæmper for skovens overlevelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>1563</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/aa9db60f92b7d24dbc040693789c0fac.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Illegale ansatte: problemet mange helst vil lukke øjne overfor</title><link>https://www.spreaker.com/episode/illegale-ansatte-problemet-mange-helst-vil-lukke-ojne-overfor--63415509</link><description><![CDATA[Så er der atter tid til at både tage luppen og kikkerten frem, når vi både graver detaljerne frem, og trækker de store linjer op. Denne gang ser vi på et problem der er voksende. Men det er ikke kun et nationalt problem, men internationalt, og derfor ligger en del af løsningen også i EU regi. Men ikke kun. Hvad er det for et problem, spørger du? Jo, uden at fortælle for meget, så vil vi lige nævne ord som, ”underbetalt”, ”slaveri” og en slags trafficking af illegal arbejdskraft.   Hvis du vil vide mere, så bliv hængende for udsendelsen kommer her]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1990657231</guid><pubDate>Fri, 20 Dec 2024 13:02:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63415509/1990657231_user_80338882_illegale_ansatte_problemet_mange_helst_vil_lukke_ojne_overfor.mp3" length="35822354" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Så er der atter tid til at både tage luppen og kikkerten frem, når vi både graver detaljerne frem, og trækker de store linjer op. Denne gang ser vi på et problem der er voksende. Men det er ikke kun et nationalt problem, men internationalt, og derfor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Så er der atter tid til at både tage luppen og kikkerten frem, når vi både graver detaljerne frem, og trækker de store linjer op. Denne gang ser vi på et problem der er voksende. Men det er ikke kun et nationalt problem, men internationalt, og derfor ligger en del af løsningen også i EU regi. Men ikke kun. Hvad er det for et problem, spørger du? Jo, uden at fortælle for meget, så vil vi lige nævne ord som, ”underbetalt”, ”slaveri” og en slags trafficking af illegal arbejdskraft.   Hvis du vil vide mere, så bliv hængende for udsendelsen kommer her]]></itunes:summary><itunes:duration>1493</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ea4d693e34ed85b41bdfad211f4796b3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Når sanktionspolitik sejler: Putins skyggeflåde truer med rust og oliekatastrofer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/nar-sanktionspolitik-sejler-putins-skyggeflade-truer-med-rust-og-oliekatastrofer--63353472</link><description><![CDATA[Forleden knækkede to skibe midt over foran Krim-halvøen. Olien strømmer stadig ud i havet. Katastrofen er stor, men netop i det område har man andet at tænke på end miljø og havfugle. Men det er et godt billede på, hvorfor denne historie er vigtig. Historien her er også en historie om, at et land alene ikke kan løfte opgaven med at beskytte farvandene mod reelt ulovlige og ikke sødygtige skibe. Det kræver, at EU og andre internationale spillere kommer på banen. Men vi begynder med baggrund. En af metoderne til at sanktionere Rusland efter angrebet på Ukraine er en lang række tiltag, der har det formål at gøre ondt på den russiske økonomi. Logikken er: Har Rusland færre penge, har landet færre midler til at føre sin angrebskrig. For at begrænse Ruslands indtjening på oliemarkedet har EU og G7-landene lagt et prisloft på olien, så der stadig kommer olie ind til EU, men samtidig formindskes indtjeningen for Rusland. Men for at undgå netop dette har Rusland ”søsat” en flåde af skibe, som kan operere uden om de vestlige forsikringsselskaber. For at et skib må anløbe en havn, skal der nemlig være en lang række betingelser opfyldt, som fastsættes af IMO, der hører under FN. Et af de væsentlige kriterier er netop, at skibet er forsikret og dermed må antages at være i sødygtig stand. Det er blandt andet den logik og lovgivning, Rusland har fundet en metode til at kortslutte, så de alligevel kan sælge deres olie til markedsprisen. Det er naturligvis et problem for EU og hele Vesten, da det betyder, at Rusland har penge til at finansiere sin krig. Men ikke kun derfor. Skibenes stand er nemlig så dårlig, at de udgør en akut fare for havmiljøet, og det er derfor, miljøorganisationer som Greenpeace er meget bekymrede. Sune Scheller, kampagnechef fra Greenpeace, forklarer over for os: "Den skyggeflåde består af udtjente og rustne olietankere, der ikke burde sejle mere. Rusland har opkøbt de skibe, der egentlig var på vej til ophugning, og de sejler nu dagligt igennem de danske farvande med en stor miljørisiko til følge." Han giver flere eksempler på, hvor det allerede er gået galt, og han kalder faren ”overhængende”. Men ikke nok med, at en miljøkatastrofe vil være... ja, netop en katastrofe. Normalt vil et skibs forsikring hæfte for inddæmning og siden oprensning af et olieudslip. Men skyggeflåden er netop kendetegnet ved, at der reelt ikke er penge i de til formålet oprettede forsikringsselskaber. Problemet er selvsagt ikke kun et dansk problem. De snævre farvande igennem Den Engelske Kanal, som samtidig også er voldsomt trafikerede, er også et oplagt sted, hvor skyggeflådens skibe kan være med til at skabe en katastrofe. "Der er dog ingen tvivl om, at de danske farvande, der er så snævre og med så lav dybde, er et særligt udfordret område. Vi har allerede set flere ulykker i danske farvande," fastslår Sune Scheller. Men hvad er løsningen? Ja, en del af løsningen er EU's sanktionsliste. Den liste virker faktisk. Hør mere om, hvordan det hele hænger sammen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1987844419</guid><pubDate>Tue, 17 Dec 2024 13:23:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63353472/1987844419_user_80338882_nar_sanktionspolitik_sejler_putins_skyggeflade_truer_med_rust_og_oliekatastrofer.mp3" length="30273745" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Forleden knækkede to skibe midt over foran Krim-halvøen. Olien strømmer stadig ud i havet. Katastrofen er stor, men netop i det område har man andet at tænke på end miljø og havfugle. Men det er et godt billede på, hvorfor denne historie er vigtig....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Forleden knækkede to skibe midt over foran Krim-halvøen. Olien strømmer stadig ud i havet. Katastrofen er stor, men netop i det område har man andet at tænke på end miljø og havfugle. Men det er et godt billede på, hvorfor denne historie er vigtig. Historien her er også en historie om, at et land alene ikke kan løfte opgaven med at beskytte farvandene mod reelt ulovlige og ikke sødygtige skibe. Det kræver, at EU og andre internationale spillere kommer på banen. Men vi begynder med baggrund. En af metoderne til at sanktionere Rusland efter angrebet på Ukraine er en lang række tiltag, der har det formål at gøre ondt på den russiske økonomi. Logikken er: Har Rusland færre penge, har landet færre midler til at føre sin angrebskrig. For at begrænse Ruslands indtjening på oliemarkedet har EU og G7-landene lagt et prisloft på olien, så der stadig kommer olie ind til EU, men samtidig formindskes indtjeningen for Rusland. Men for at undgå netop dette har Rusland ”søsat” en flåde af skibe, som kan operere uden om de vestlige forsikringsselskaber. For at et skib må anløbe en havn, skal der nemlig være en lang række betingelser opfyldt, som fastsættes af IMO, der hører under FN. Et af de væsentlige kriterier er netop, at skibet er forsikret og dermed må antages at være i sødygtig stand. Det er blandt andet den logik og lovgivning, Rusland har fundet en metode til at kortslutte, så de alligevel kan sælge deres olie til markedsprisen. Det er naturligvis et problem for EU og hele Vesten, da det betyder, at Rusland har penge til at finansiere sin krig. Men ikke kun derfor. Skibenes stand er nemlig så dårlig, at de udgør en akut fare for havmiljøet, og det er derfor, miljøorganisationer som Greenpeace er meget bekymrede. Sune Scheller, kampagnechef fra Greenpeace, forklarer over for os: "Den skyggeflåde består af udtjente og rustne olietankere, der ikke burde sejle mere. Rusland har opkøbt de skibe, der egentlig var på vej til ophugning, og de sejler nu dagligt igennem de danske farvande med en stor miljørisiko til følge." Han giver flere eksempler på, hvor det allerede er gået galt, og han kalder faren ”overhængende”. Men ikke nok med, at en miljøkatastrofe vil være... ja, netop en katastrofe. Normalt vil et skibs forsikring hæfte for inddæmning og siden oprensning af et olieudslip. Men skyggeflåden er netop kendetegnet ved, at der reelt ikke er penge i de til formålet oprettede forsikringsselskaber. Problemet er selvsagt ikke kun et dansk problem. De snævre farvande igennem Den Engelske Kanal, som samtidig også er voldsomt trafikerede, er også et oplagt sted, hvor skyggeflådens skibe kan være med til at skabe en katastrofe. "Der er dog ingen tvivl om, at de danske farvande, der er så snævre og med så lav dybde, er et særligt udfordret område. Vi har allerede set flere ulykker i danske farvande," fastslår Sune Scheller. Men hvad er løsningen? Ja, en del af løsningen er EU's sanktionsliste. Den liste virker faktisk. Hør mere om, hvordan det hele hænger sammen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1262</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0a23002a61dc0df8e085abc827186200.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU’s skovlov vakler: Saver EU den grønne gren over?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-s-skovlov-vakler-saver-eu-den-gronne-gren-over--63352839</link><description><![CDATA[For første gang nogensinde har EU-Parlamentet åbnet en vedtaget lov til genforhandling. Det gælder den skelsættende skovlov, der skulle stoppe import af produkter som træ, kaffe og kakao, der bidrager til afskovning. Nu trues lovens kerneprincipper, mens politiske kræfter og økonomiske interesser skaber splid. Et banebrydende direktiv under pres Da EU i sommeren 2023 vedtog skovloven, blev den hyldet som en global milepæl. Loven krævede, at importerede varer skulle dokumentere, at de ikke havde medvirket til skovrydning. Kontrolmekanismer og certificeringer skulle sikre dette. Men nu presser Den Kristen-Konservative gruppe på for en genforhandling med argumentet om, at loven er for bureaukratisk og urealistisk for virksomheder og medlemslande. Presset har allerede udskudt lovens implementering med et år, og frygten for udvanding vokser. Anne Sofie Henningsen fra miljøorganisationen Verdens Skove advarer: “Virksomheder, der har tilpasset sig lovens krav, føler sig snydt. Værre er dog risikoen for, at lovens kerneprincipper bliver udvandet.” Politisk skift i EU EU’s nye kurs kan delvist forklares med det ændrede politiske landskab efter sidste valg til Europa-Parlamentet. Grønne partier mistede terræn, og højrefløjens fremmarch har skubbet miljøpolitikken ned ad dagsordenen. Den danske parlamentariker Niels Flemming Hansen har dog sagt klart nej til en genforhandling – en beslutning, der høster ros fra Verdens Skove. Enorme konsekvenser for klima og biodiversitet Bag de politiske forhandlinger står verdens skove, klima og biodiversitet som de store tabere. Global afskovning driver klimaændringer og truer 31.000 dyrearter med udryddelse. Henningsen fremhæver EU’s ansvar som global frontløber: “EU må stå fast på sine grønne ambitioner. Kortsigtede interesser må ikke få lov at underminere en lov, der kunne være en milepæl.” Mens skovlovens fremtid hænger i en politisk balance, står spørgsmålet tilbage: Vil EU fastholde sin grønne frontløberrolle, eller vil skovloven ende som endnu et kompromis med store konsekvenser for planeten?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1987808799</guid><pubDate>Tue, 17 Dec 2024 12:36:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63352839/1987808799_user_80338882_eus_skovlov_vakler_saver_eu_den_gronne_gren_over.mp3" length="6986628" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>For første gang nogensinde har EU-Parlamentet åbnet en vedtaget lov til genforhandling. Det gælder den skelsættende skovlov, der skulle stoppe import af produkter som træ, kaffe og kakao, der bidrager til afskovning. Nu trues lovens kerneprincipper,...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[For første gang nogensinde har EU-Parlamentet åbnet en vedtaget lov til genforhandling. Det gælder den skelsættende skovlov, der skulle stoppe import af produkter som træ, kaffe og kakao, der bidrager til afskovning. Nu trues lovens kerneprincipper, mens politiske kræfter og økonomiske interesser skaber splid. Et banebrydende direktiv under pres Da EU i sommeren 2023 vedtog skovloven, blev den hyldet som en global milepæl. Loven krævede, at importerede varer skulle dokumentere, at de ikke havde medvirket til skovrydning. Kontrolmekanismer og certificeringer skulle sikre dette. Men nu presser Den Kristen-Konservative gruppe på for en genforhandling med argumentet om, at loven er for bureaukratisk og urealistisk for virksomheder og medlemslande. Presset har allerede udskudt lovens implementering med et år, og frygten for udvanding vokser. Anne Sofie Henningsen fra miljøorganisationen Verdens Skove advarer: “Virksomheder, der har tilpasset sig lovens krav, føler sig snydt. Værre er dog risikoen for, at lovens kerneprincipper bliver udvandet.” Politisk skift i EU EU’s nye kurs kan delvist forklares med det ændrede politiske landskab efter sidste valg til Europa-Parlamentet. Grønne partier mistede terræn, og højrefløjens fremmarch har skubbet miljøpolitikken ned ad dagsordenen. Den danske parlamentariker Niels Flemming Hansen har dog sagt klart nej til en genforhandling – en beslutning, der høster ros fra Verdens Skove. Enorme konsekvenser for klima og biodiversitet Bag de politiske forhandlinger står verdens skove, klima og biodiversitet som de store tabere. Global afskovning driver klimaændringer og truer 31.000 dyrearter med udryddelse. Henningsen fremhæver EU’s ansvar som global frontløber: “EU må stå fast på sine grønne ambitioner. Kortsigtede interesser må ikke få lov at underminere en lov, der kunne være en milepæl.” Mens skovlovens fremtid hænger i en politisk balance, står spørgsmålet tilbage: Vil EU fastholde sin grønne frontløberrolle, eller vil skovloven ende som endnu et kompromis med store konsekvenser for planeten?]]></itunes:summary><itunes:duration>291</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9ff6531dfe4814d8906fc50033e72f37.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Fra Havbund til Bøder: Landbruget i Skudlinjen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/fra-havbund-til-boder-landbruget-i-skudlinjen--63270790</link><description><![CDATA[Naturens Nødskrig: Slimede havbunde, døde fisk og badeforbud langs kysterne. Den danske natur er i frit fald, og økosystemer kollapser for øjnene af os. Hvem har ansvaret for denne katastrofe? Er det landbruget, der står for 90 procent af de menneskeskabte udledninger, eller er det vores lovgivere, der ikke sikrer, at dansk lov lever op til EU’s miljødirektiver? Hvem betaler prisen for Danmarks forurening? Ifølge Christian Fromberg fra Greenpeace, som vi interviewede, peger pilen i første omgang mod landbruget. Men det er mere komplekst end som så. Landbruget overholder faktisk de nuværende danske regler, og dermed lander ansvaret på politikerne. For i sidste ende er det deres pligt at sikre, at lovgivningen også er i tråd med EU-direktiverne – og det er den ikke. Derfor har EU nu varslet en bøde i milliardklassen. En bøde, som ikke landbruget, men skatteyderne skal betale. En krise med dybe rødder Problemerne har været kendt i årtier. I 40 år har man forsøgt at reducere kvælstofforureningen, men mens renseanlæg til spildevand har været en succeshistorie, er landbruget år efter år sluppet uden betydelige ændringer. Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande, næst efter Bangladesh. Og selvom landbruget bidrager med milliarder til eksporten, modtager erhvervet også massiv statsstøtte, som i 2022 beløb sig til 15 milliarder kroner, heraf 8 milliarder fra EU. “Det her handler ikke om at brødføde den danske befolkning,” påpeger Fromberg. “Det handler om at eksportere fødevarer, ofte på bekostning af vores egen natur og miljø.” En advarsel fra sommeren 2023 Sommeren 2023 blev et vendepunkt for mange danskere. Badeforbud, fiskedød og iltfattige farvande var synlige tegn på, hvor slemt det står til. Men ifølge Fromberg kunne det have været meget værre. “Vi havde en kold sommer, og det reddede os. Havde vi fået en varm sommer, kunne vi have set en langt større katastrofe i havmiljøet,” fortæller han. Hvad gør vi nu? EU’s tålmodighed med Danmark er ved at løbe ud. Trods mange planer og løfter gennem årene er naturen kun blevet mere presset. Fromberg mener, at politikerne nu skal tage ansvar og sikre reelle forandringer. Hvis vi ikke handler hurtigt, kan konsekvenserne blive endnu dyrere – både for naturen og for os som skatteydere. Spørgsmålet står tilbage: Hvem bærer egentlig ansvaret, og er vi som samfund klar til at betale prisen for at rette op på 40 års forsømmelser?]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1980851471</guid><pubDate>Wed, 11 Dec 2024 17:36:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63270790/1980851471_user_80338882_fra_havbund_til_boder_landbruget_i_skudlinjen.mp3" length="40355088" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Naturens Nødskrig: Slimede havbunde, døde fisk og badeforbud langs kysterne. Den danske natur er i frit fald, og økosystemer kollapser for øjnene af os. Hvem har ansvaret for denne katastrofe? Er det landbruget, der står for 90 procent af de...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Naturens Nødskrig: Slimede havbunde, døde fisk og badeforbud langs kysterne. Den danske natur er i frit fald, og økosystemer kollapser for øjnene af os. Hvem har ansvaret for denne katastrofe? Er det landbruget, der står for 90 procent af de menneskeskabte udledninger, eller er det vores lovgivere, der ikke sikrer, at dansk lov lever op til EU’s miljødirektiver? Hvem betaler prisen for Danmarks forurening? Ifølge Christian Fromberg fra Greenpeace, som vi interviewede, peger pilen i første omgang mod landbruget. Men det er mere komplekst end som så. Landbruget overholder faktisk de nuværende danske regler, og dermed lander ansvaret på politikerne. For i sidste ende er det deres pligt at sikre, at lovgivningen også er i tråd med EU-direktiverne – og det er den ikke. Derfor har EU nu varslet en bøde i milliardklassen. En bøde, som ikke landbruget, men skatteyderne skal betale. En krise med dybe rødder Problemerne har været kendt i årtier. I 40 år har man forsøgt at reducere kvælstofforureningen, men mens renseanlæg til spildevand har været en succeshistorie, er landbruget år efter år sluppet uden betydelige ændringer. Danmark er et af verdens mest opdyrkede lande, næst efter Bangladesh. Og selvom landbruget bidrager med milliarder til eksporten, modtager erhvervet også massiv statsstøtte, som i 2022 beløb sig til 15 milliarder kroner, heraf 8 milliarder fra EU. “Det her handler ikke om at brødføde den danske befolkning,” påpeger Fromberg. “Det handler om at eksportere fødevarer, ofte på bekostning af vores egen natur og miljø.” En advarsel fra sommeren 2023 Sommeren 2023 blev et vendepunkt for mange danskere. Badeforbud, fiskedød og iltfattige farvande var synlige tegn på, hvor slemt det står til. Men ifølge Fromberg kunne det have været meget værre. “Vi havde en kold sommer, og det reddede os. Havde vi fået en varm sommer, kunne vi have set en langt større katastrofe i havmiljøet,” fortæller han. Hvad gør vi nu? EU’s tålmodighed med Danmark er ved at løbe ud. Trods mange planer og løfter gennem årene er naturen kun blevet mere presset. Fromberg mener, at politikerne nu skal tage ansvar og sikre reelle forandringer. Hvis vi ikke handler hurtigt, kan konsekvenserne blive endnu dyrere – både for naturen og for os som skatteydere. Spørgsmålet står tilbage: Hvem bærer egentlig ansvaret, og er vi som samfund klar til at betale prisen for at rette op på 40 års forsømmelser?]]></itunes:summary><itunes:duration>1682</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5853cf47883681dfd0a3a669f433a5dc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Landsbykirker og EU-Lovgivning: Når Grønne Krav Mangler Jordforbindelse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/landsbykirker-og-eu-lovgivning-nar-gronne-krav-mangler-jordforbindelse--63252835</link><description><![CDATA[Prøv at se en dansk landsby kirke foran dit indre blik? Kan du se det? Måske husker du sidste Juleaften, eller sidst du var til konfirmation eller bryllup. Men prøv forstil dig så en lille landsbykirke på en almindelig hverdag. Her er den helt tom. Måske endda låst. Parkeringspladsen er også tom.  Om søndagen holder der enkelte biler. Ofte fra pensionister, som tager turen til deres lokale kirke. Men overrendt er hverken kirken, eller parkeringspladsen. Det er det billede du skal bruge til vores historie. De danske landsbykirker har nemlig brugt millioner af kroner og utallige arbejdstimer på at opfylde et EU-krav om ladestandere til elbiler – et krav, der nu viser sig delvist overflødigt. En sen ændring i reglerne betyder, at mange kirker med begrænset aktivitet alligevel ikke behøver at opsætte de kostbare ladestandere. Ændringen kommer blot en måned før den oprindelige deadline og har skabt frustration blandt menighedsråd og provstier, der føler sig bondefanget af en proces, de beskriver som både respektløs og ressourcespild. Fra Vester Assels på Mors til Middelfart på Fyn har kirkefolk i månedsvis forberedt sig på kravene med tekniske vurderinger, møder og anlægsarbejde. Der er blevet målt op, trukket kabler og brugt penge på at sikre, at alt var på plads til at opfylde reglerne. Alt sammen baseret på en lovgivning, som nu er ændret i sidste øjeblik. Problemet belyser en større udfordring: hvordan EU-krav ofte rammer bredt uden at tage højde for lokale forhold. Ladestanderne skulle sikre den grønne omstilling, men mange af de parkeringspladser, der nu står klar til elbiler, bruges kun få gange om året. For mange menighedsråd har det føltes som at rette ind efter regler, der mangler jordforbindelse og ikke tager højde for virkeligheden i små lokalsamfund. Kritikere peger desuden på, at kravene risikerer at blive overflødige i takt med teknologiske fremskridt, der gør elbiler i stand til at køre længere og lade hurtigere. At der vitterligt ikke er en tro på, at ret mange vil lade deres biler ved deres lokale kirker kan også ses af, at ingen private udbydere af opladere selv har villet investere i standerne ved kirkerne. De tror simpelthen ikke på ideen.    Men nu dropper ministeriet altså kravet. Kirkeminister Morten Dahlin erkender frustrationerne og kalder det en fejl, at ændringen ikke kom tidligere. Han understreger, at ministeriet har arbejdet hårdt for at sikre undtagelserne, men det er en ringe trøst for de kirker, der allerede har investeret tid og penge i ladestandere, der nok aldrig vil blive brugt. For mange handler det ikke kun om økonomien – men også om respekten for de mennesker, der bruger deres tid og kræfter i menighedsråd og provstier. Denne sag er dog mere end bare et lokalt problem for kirkerne. Den viser, hvordan omfattende regler fra EU og ikke mindst UDMYNTNINGEN af direktiverne kan føre til spildte ressourcer og unødvendige omkostninger – og hvordan den slags beslutninger skaber grobund for frustration og kritik af både politikere og EU. For landsbykirkerne er konklusionen klar: Disse penge kunne være brugt bedre – og mere respektfuldt. De kostbare ladestandere er nu en påmindelse om, hvordan overordnede regler kan ramme skævt, og hvordan politisk nøl kan føre til unødvendige investeringer og tabt tillid.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1978943383</guid><pubDate>Tue, 10 Dec 2024 12:55:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63252835/1978943383_user_80338882_landsbykirker_og_eu_lovgivning_nar_gronne_krav_mangler_jordforbindelse.mp3" length="3675689" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Prøv at se en dansk landsby kirke foran dit indre blik? Kan du se det? Måske husker du sidste Juleaften, eller sidst du var til konfirmation eller bryllup. Men prøv forstil dig så en lille landsbykirke på en almindelig hverdag. Her er den helt tom....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Prøv at se en dansk landsby kirke foran dit indre blik? Kan du se det? Måske husker du sidste Juleaften, eller sidst du var til konfirmation eller bryllup. Men prøv forstil dig så en lille landsbykirke på en almindelig hverdag. Her er den helt tom. Måske endda låst. Parkeringspladsen er også tom.  Om søndagen holder der enkelte biler. Ofte fra pensionister, som tager turen til deres lokale kirke. Men overrendt er hverken kirken, eller parkeringspladsen. Det er det billede du skal bruge til vores historie. De danske landsbykirker har nemlig brugt millioner af kroner og utallige arbejdstimer på at opfylde et EU-krav om ladestandere til elbiler – et krav, der nu viser sig delvist overflødigt. En sen ændring i reglerne betyder, at mange kirker med begrænset aktivitet alligevel ikke behøver at opsætte de kostbare ladestandere. Ændringen kommer blot en måned før den oprindelige deadline og har skabt frustration blandt menighedsråd og provstier, der føler sig bondefanget af en proces, de beskriver som både respektløs og ressourcespild. Fra Vester Assels på Mors til Middelfart på Fyn har kirkefolk i månedsvis forberedt sig på kravene med tekniske vurderinger, møder og anlægsarbejde. Der er blevet målt op, trukket kabler og brugt penge på at sikre, at alt var på plads til at opfylde reglerne. Alt sammen baseret på en lovgivning, som nu er ændret i sidste øjeblik. Problemet belyser en større udfordring: hvordan EU-krav ofte rammer bredt uden at tage højde for lokale forhold. Ladestanderne skulle sikre den grønne omstilling, men mange af de parkeringspladser, der nu står klar til elbiler, bruges kun få gange om året. For mange menighedsråd har det føltes som at rette ind efter regler, der mangler jordforbindelse og ikke tager højde for virkeligheden i små lokalsamfund. Kritikere peger desuden på, at kravene risikerer at blive overflødige i takt med teknologiske fremskridt, der gør elbiler i stand til at køre længere og lade hurtigere. At der vitterligt ikke er en tro på, at ret mange vil lade deres biler ved deres lokale kirker kan også ses af, at ingen private udbydere af opladere selv har villet investere i standerne ved kirkerne. De tror simpelthen ikke på ideen.    Men nu dropper ministeriet altså kravet. Kirkeminister Morten Dahlin erkender frustrationerne og kalder det en fejl, at ændringen ikke kom tidligere. Han understreger, at ministeriet har arbejdet hårdt for at sikre undtagelserne, men det er en ringe trøst for de kirker, der allerede har investeret tid og penge i ladestandere, der nok aldrig vil blive brugt. For mange handler det ikke kun om økonomien – men også om respekten for de mennesker, der bruger deres tid og kræfter i menighedsråd og provstier. Denne sag er dog mere end bare et lokalt problem for kirkerne. Den viser, hvordan omfattende regler fra EU og ikke mindst UDMYNTNINGEN af direktiverne kan føre til spildte ressourcer og unødvendige omkostninger – og hvordan den slags beslutninger skaber grobund for frustration og kritik af både politikere og EU. For landsbykirkerne er konklusionen klar: Disse penge kunne være brugt bedre – og mere respektfuldt. De kostbare ladestandere er nu en påmindelse om, hvordan overordnede regler kan ramme skævt, og hvordan politisk nøl kan føre til unødvendige investeringer og tabt tillid.]]></itunes:summary><itunes:duration>230</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9cc44fd093ca5cf452cb8fd2c74b6deb.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Europa i krydsild: Kan EU stå alene?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/europa-i-krydsild-kan-eu-sta-alene--63165626</link><description><![CDATA[Donald Trump er valgt. Alt kan ske. EU’s sikkerhed er på spil, men alligevel er der splittelse. Man kunne kalde det her for EU’s store test. For… kan den europæiske sammenslutning af vidt forskellige lande faktisk samle sig selv? Eller måske endda udvikle sig til samlingspunkt for den frie Verden, og alle de borgere der lever under diktaturernes hårde støvletramp?  EU har aldrig været designet som en militær supermagt. Faktisk er det mindre kendt, at selve EU som institution kun råder over knap 200 ansatte soldater. Men mange af EU’s medlemslande er samtidig med i NATO, hvilket gør spørgsmålet om Europas sikkerhedspolitik afhængigt af alliancer og samarbejde. Så hvad sker der, hvis USA – under ledelse af en præsident som Donald Trump – trækker sig fra sin traditionelle rolle som Natos rygrad? Kan EU overhovedet løfte opgaven? Ifølge sikkerhedsforsker Jeppe Trautner fra Aalborg Universitet er EU’s bureaukrati ikke gearet til hurtige beslutninger i en krisesituation. "Bureaukratiet er ikke designet til hastværk – og når man skynder sig, laver man fejl," siger han. Det skaber en udfordring for Europa, hvis man pludselig står uden USA’s støtte og skal opbygge sin egen fælles forsvarskapacitet. En splittet verden Trautner peger på fremkomsten af nye aksemagter som Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, der deler et fælles mål om at svække Vesten. Selvom det kan lyde som konspirationsteori, er fællestrækket mellem disse lande klart: De er alle diktaturer med befolkninger, der ofte ikke støtter regimet. "I mange af disse lande kan magtskifte ske hurtigt," forklarer han og peger på interne magtkampe i både Moskva og Beijing. Men udfordringen stopper ikke der. Verden er præget af over 110 diktaturstater og cirka 60 halvdemokratier, hvilket gør reelle demokratier til en minoritet. Alligevel har den frie verden to store fordele: En betydelig del af verdensøkonomien og befolkninger i diktaturstater, der drømmer om frihed og demokrati. Europas indre uenigheder Inden for EU er uenighederne tydelige, ikke mindst i spørgsmålet om krigen i Ukraine. Mens lande som Polen og de baltiske stater kræver en hård linje mod Rusland, ønsker andre, som Rumænien, fred – muligvis på bekostning af retfærdighed. Samtidig har Ungarn, med premierminister Viktor Orbán i spidsen, gentagne gange skabt splid ved at søge en fred med Rusland, selv mens EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen lover varig støtte til Ukraine. Fremtiden under Trump Valget af Donald Trump som amerikansk præsident har tilføjet yderligere usikkerhed. Trump har tidligere udtrykt skepsis over for NATO og støtten til Europa, hvilket rejser spørgsmålet: Kan EU og Europa stå alene, hvis USA trækker sig? Ifølge Trautner bør danskerne være opmærksomme, men ikke paniske.  "Vi sidder på en stærk økonomisk position, og mange mennesker rundt om i verden ser op til vores demokratiske model," siger han.  Alligevel står Europa over for en enorm udfordring: At finde en fælles retning i en tid med globale spændinger og indre splittelse. En ting står klart: Europas sikkerhed afhænger ikke kun af våben og alliancer, men også af, om EU kan overvinde sine interne forskelle og fremstå som en samlet kraft i en usikker verden.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1974231983</guid><pubDate>Thu, 05 Dec 2024 12:34:53 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63165626/1974231983_user_80338882_europa_i_krydsild_kan_eu_sta_alene.mp3" length="49710417" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Donald Trump er valgt. Alt kan ske. EU’s sikkerhed er på spil, men alligevel er der splittelse. Man kunne kalde det her for EU’s store test. For… kan den europæiske sammenslutning af vidt forskellige lande faktisk samle sig selv? Eller måske endda...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Donald Trump er valgt. Alt kan ske. EU’s sikkerhed er på spil, men alligevel er der splittelse. Man kunne kalde det her for EU’s store test. For… kan den europæiske sammenslutning af vidt forskellige lande faktisk samle sig selv? Eller måske endda udvikle sig til samlingspunkt for den frie Verden, og alle de borgere der lever under diktaturernes hårde støvletramp?  EU har aldrig været designet som en militær supermagt. Faktisk er det mindre kendt, at selve EU som institution kun råder over knap 200 ansatte soldater. Men mange af EU’s medlemslande er samtidig med i NATO, hvilket gør spørgsmålet om Europas sikkerhedspolitik afhængigt af alliancer og samarbejde. Så hvad sker der, hvis USA – under ledelse af en præsident som Donald Trump – trækker sig fra sin traditionelle rolle som Natos rygrad? Kan EU overhovedet løfte opgaven? Ifølge sikkerhedsforsker Jeppe Trautner fra Aalborg Universitet er EU’s bureaukrati ikke gearet til hurtige beslutninger i en krisesituation. "Bureaukratiet er ikke designet til hastværk – og når man skynder sig, laver man fejl," siger han. Det skaber en udfordring for Europa, hvis man pludselig står uden USA’s støtte og skal opbygge sin egen fælles forsvarskapacitet. En splittet verden Trautner peger på fremkomsten af nye aksemagter som Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, der deler et fælles mål om at svække Vesten. Selvom det kan lyde som konspirationsteori, er fællestrækket mellem disse lande klart: De er alle diktaturer med befolkninger, der ofte ikke støtter regimet. "I mange af disse lande kan magtskifte ske hurtigt," forklarer han og peger på interne magtkampe i både Moskva og Beijing. Men udfordringen stopper ikke der. Verden er præget af over 110 diktaturstater og cirka 60 halvdemokratier, hvilket gør reelle demokratier til en minoritet. Alligevel har den frie verden to store fordele: En betydelig del af verdensøkonomien og befolkninger i diktaturstater, der drømmer om frihed og demokrati. Europas indre uenigheder Inden for EU er uenighederne tydelige, ikke mindst i spørgsmålet om krigen i Ukraine. Mens lande som Polen og de baltiske stater kræver en hård linje mod Rusland, ønsker andre, som Rumænien, fred – muligvis på bekostning af retfærdighed. Samtidig har Ungarn, med premierminister Viktor Orbán i spidsen, gentagne gange skabt splid ved at søge en fred med Rusland, selv mens EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen lover varig støtte til Ukraine. Fremtiden under Trump Valget af Donald Trump som amerikansk præsident har tilføjet yderligere usikkerhed. Trump har tidligere udtrykt skepsis over for NATO og støtten til Europa, hvilket rejser spørgsmålet: Kan EU og Europa stå alene, hvis USA trækker sig? Ifølge Trautner bør danskerne være opmærksomme, men ikke paniske.  "Vi sidder på en stærk økonomisk position, og mange mennesker rundt om i verden ser op til vores demokratiske model," siger han.  Alligevel står Europa over for en enorm udfordring: At finde en fælles retning i en tid med globale spændinger og indre splittelse. En ting står klart: Europas sikkerhed afhænger ikke kun af våben og alliancer, men også af, om EU kan overvinde sine interne forskelle og fremstå som en samlet kraft i en usikker verden.]]></itunes:summary><itunes:duration>2071</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e3263e7c9d0dd3de4c7689e0a8e396c0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Rumænien: Et valg der sender chokbølger gennem EU</title><link>https://www.spreaker.com/episode/rumaenien-et-valg-der-sender-chokbolger-gennem-eu--63139787</link><description><![CDATA[Rumænien: Et valg der sender chokbølger gennem EU – en fortælling om fred og forandring Det er ikke hver dag, vi hører om Rumænien i de danske nyheder, men når vi gør, er det ofte som en fodnote i EU-dagsordenen. For nylig fik Rumæniens præsidentvalg dog en kort plads i mediestrømmen: En EU- og NATO-kritisk kandidat tog føringen i første valgrunde. Men hvad ligger bag denne opsigtsvækkende udvikling, og hvad siger det om Rumæniens forhold til EU? Fra begejstring til kritik Rumænien har længe været kendt som et af de mest EU-entusiastiske medlemslande – en begejstring, der nu ser ud til at falme. Landet, der kæmper med fattigdom og korruption, har fået mere kritiske øjne på Bruxelles. Forklaringen? Krigen i Ukraine. Rumænien grænser op til konflikten, og frygten for at blive trukket med i krigen præger vælgernes prioriteter. Ifølge Florin Orban, seniorredaktør ved Radio Romania International, var valgkampens store overraskelse kandidaten Călin Georgescu. Han præsenterede sig som fredens stemme – et budskab, der gik rent ind i en tid præget af usikkerhed. Men Georgescu er ikke udelukkende fredens mand. Hans kritiske holdning til EU og NATO samt hans tidligere udtalelser, hvor han roste fascistiske historiske figurer, har givet ham et kontroversielt ry. Han repræsenterer en voksende gruppe af vælgere, der kræver en ny kurs i rumænsk politik. Modstanderen: En EU-støtte med ultraliberal dagsorden Georgescus modstander i anden runde, Elena Lasconi, står som en skarp kontrast. Hun repræsenterer partiet Save Romania Union, der er medlem af den pro-europæiske gruppe Renew Europe i Europa-Parlamentet. Med en ultraliberal profil og stærk støtte til EU og NATO fremstår hun som garant for Rumæniens fortsatte vestlige kurs. Men hendes politik appellerer primært til landets progressivt orienterede bybefolkning. Et splittet landskab Resultaterne af det samtidige parlamentsvalg viser en fragmenteret politisk scene. Socialdemokraterne vandt valget med blot 23 % af stemmerne, mens flere EU-positive partier tilsammen kan danne flertal – hvis de kan enes. Det kræver en politisk regnbuekoalition, der spænder over meget forskellige ideologiske farver. Florin Orban forklarer, at den voksende opbakning til EU-kritiske kræfter afspejler en dyb skepsis blandt rumænerne over for Bruxelles og frygten for, at Rumænien kunne blive trukket for dybt ind i Ukraine-konflikten. Samtidig signalerer valget et opgør med den gamle politiske kultur. Hvad betyder det for EU? Rumæniens valg viser, hvordan krisen i Ukraine og interne socioøkonomiske udfordringer har ændret befolkningens syn på EU. Selvom der ikke er tale om en decideret "Rumexit", har den tidligere blinde begejstring for EU udviklet sig til en kritisk afventen. Ønsket om fred er blevet en afgørende faktor i rumænsk politik. For EU er Rumæniens valg en påmindelse om, at de østlige medlemslande har deres egne prioriteter og bekymringer. Mens vestlige lande fokuserer på støtte til Ukraine, kæmper Rumænien for at navigere mellem sin egen sikkerhed og loyaliteten over for EU og NATO. Valget understreger en bredere tendens i Europa: Etablerede politiske systemer bliver udfordret, og borgerne kræver nye løsninger i en tid præget af usikkerhed og forandring. For Rumænien er ønsket om fred en drivkraft – men for EU kan det være begyndelsen på en ny fase af intern refleksion og forhandling.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1973251915</guid><pubDate>Wed, 04 Dec 2024 09:06:59 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63139787/1973251915_user_80338882_rumaenien_et_valg_der_sender_chokbolger_gennem_eu.mp3" length="11295285" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Rumænien: Et valg der sender chokbølger gennem EU – en fortælling om fred og forandring Det er ikke hver dag, vi hører om Rumænien i de danske nyheder, men når vi gør, er det ofte som en fodnote i EU-dagsordenen. For nylig fik Rumæniens præsidentvalg...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Rumænien: Et valg der sender chokbølger gennem EU – en fortælling om fred og forandring Det er ikke hver dag, vi hører om Rumænien i de danske nyheder, men når vi gør, er det ofte som en fodnote i EU-dagsordenen. For nylig fik Rumæniens præsidentvalg dog en kort plads i mediestrømmen: En EU- og NATO-kritisk kandidat tog føringen i første valgrunde. Men hvad ligger bag denne opsigtsvækkende udvikling, og hvad siger det om Rumæniens forhold til EU? Fra begejstring til kritik Rumænien har længe været kendt som et af de mest EU-entusiastiske medlemslande – en begejstring, der nu ser ud til at falme. Landet, der kæmper med fattigdom og korruption, har fået mere kritiske øjne på Bruxelles. Forklaringen? Krigen i Ukraine. Rumænien grænser op til konflikten, og frygten for at blive trukket med i krigen præger vælgernes prioriteter. Ifølge Florin Orban, seniorredaktør ved Radio Romania International, var valgkampens store overraskelse kandidaten Călin Georgescu. Han præsenterede sig som fredens stemme – et budskab, der gik rent ind i en tid præget af usikkerhed. Men Georgescu er ikke udelukkende fredens mand. Hans kritiske holdning til EU og NATO samt hans tidligere udtalelser, hvor han roste fascistiske historiske figurer, har givet ham et kontroversielt ry. Han repræsenterer en voksende gruppe af vælgere, der kræver en ny kurs i rumænsk politik. Modstanderen: En EU-støtte med ultraliberal dagsorden Georgescus modstander i anden runde, Elena Lasconi, står som en skarp kontrast. Hun repræsenterer partiet Save Romania Union, der er medlem af den pro-europæiske gruppe Renew Europe i Europa-Parlamentet. Med en ultraliberal profil og stærk støtte til EU og NATO fremstår hun som garant for Rumæniens fortsatte vestlige kurs. Men hendes politik appellerer primært til landets progressivt orienterede bybefolkning. Et splittet landskab Resultaterne af det samtidige parlamentsvalg viser en fragmenteret politisk scene. Socialdemokraterne vandt valget med blot 23 % af stemmerne, mens flere EU-positive partier tilsammen kan danne flertal – hvis de kan enes. Det kræver en politisk regnbuekoalition, der spænder over meget forskellige ideologiske farver. Florin Orban forklarer, at den voksende opbakning til EU-kritiske kræfter afspejler en dyb skepsis blandt rumænerne over for Bruxelles og frygten for, at Rumænien kunne blive trukket for dybt ind i Ukraine-konflikten. Samtidig signalerer valget et opgør med den gamle politiske kultur. Hvad betyder det for EU? Rumæniens valg viser, hvordan krisen i Ukraine og interne socioøkonomiske udfordringer har ændret befolkningens syn på EU. Selvom der ikke er tale om en decideret "Rumexit", har den tidligere blinde begejstring for EU udviklet sig til en kritisk afventen. Ønsket om fred er blevet en afgørende faktor i rumænsk politik. For EU er Rumæniens valg en påmindelse om, at de østlige medlemslande har deres egne prioriteter og bekymringer. Mens vestlige lande fokuserer på støtte til Ukraine, kæmper Rumænien for at navigere mellem sin egen sikkerhed og loyaliteten over for EU og NATO. Valget understreger en bredere tendens i Europa: Etablerede politiske systemer bliver udfordret, og borgerne kræver nye løsninger i en tid præget af usikkerhed og forandring. For Rumænien er ønsket om fred en drivkraft – men for EU kan det være begyndelsen på en ny fase af intern refleksion og forhandling.]]></itunes:summary><itunes:duration>471</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a6f1e2d16d3cb20608428d7d3ad02efe.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Klimakampen: Slutspurt eller stopklods?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/klimakampen-slutspurt-eller-stopklods--63058079</link><description><![CDATA[Har du bemærket det? Klimadebatten fylder mindre, end den gjorde for bare få år siden. Det kan næsten føles, som om luften er gået af ballonen. Vi lover ikke nemme svar, men vi giver dig et nyt perspektiv – og måske endda en smule håb.  Både statsministeren, medier og kommentatorer nævner det. Klimakampen er på vej retur. Men er det virkelig tilfældet, eller er vi vidne til et skift i, hvordan vi taler om og handler på klimaforandringerne? Bare fordi klimakampen ikke fylder det samme i debatten behøver den jo ikke være tabt.  Derfor tager vi fat på spørgsmålet, der brænder under overfladen: Har klimakampen mistet pusten, eller er den på vej ind i et nyt gear? Med Ukraine-krigen, økonomisk usikkerhed i EU og en mulig Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus er der mange faktorer, der trækker opmærksomheden væk fra klimaet. Samtidig hører vi om EU’s kamp for at konkurrere med USA og Kina, der begge støtter deres grønne teknologier med massive statsstøtteprogrammer. Men er det hele sort i sort? Ikke ifølge postdoc Jakob Dreyer fra Københavns Universitet. I podcasten forklarer Dreyer, hvordan krigen i Ukraine på paradoksal vis har accelereret den grønne omstilling ved at fremhæve Europas afhængighed af russisk gas. Samtidig peger han på, at grøn teknologi kan være en nøgle til økonomisk genopretning i Europa, der kæmper med inflation og finansielle udfordringer. Vi ser også på de signaler, der sendes fra verdens største magter. Hvorfor blev ledere som Joe Biden og Xi Jinping væk fra det seneste klimatopmøde? Og hvad betyder det, når selv EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bliver væk? Er det et tegn på, at klimakampen er blevet nedprioriteret? Eller måske, at den er ved at finde nye veje uden for den traditionelle politiske arena? Vi lover ikke nemme svar, men vi giver dig et nyt perspektiv – og måske endda en smule håb. For mens politikerne tøver, er erhvervslivet allerede langt fremme. Fra kæmpe vindmølleparker til massive solcelleprojekter ser vi, hvordan innovation og grøn teknologi stadig skaber momentum. Lyt med, når vi dykker ned i en debat, der ikke blot handler om klimaet, men også om økonomi, geopolitik og fremtidens arbejdspladser. Er klimakampen død, eller har den bare ændret form? Svaret vil måske overraske dig. Lyt og vær med til at tage pulsen på verdens vigtigste kamp.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1969768227</guid><pubDate>Fri, 29 Nov 2024 10:17:04 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/63058079/1969768227_user_80338882_klimakampen_slutspurt_eller_stopklods.mp3" length="53303363" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Har du bemærket det? Klimadebatten fylder mindre, end den gjorde for bare få år siden. Det kan næsten føles, som om luften er gået af ballonen. Vi lover ikke nemme svar, men vi giver dig et nyt perspektiv – og måske endda en smule håb.  Både...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Har du bemærket det? Klimadebatten fylder mindre, end den gjorde for bare få år siden. Det kan næsten føles, som om luften er gået af ballonen. Vi lover ikke nemme svar, men vi giver dig et nyt perspektiv – og måske endda en smule håb.  Både statsministeren, medier og kommentatorer nævner det. Klimakampen er på vej retur. Men er det virkelig tilfældet, eller er vi vidne til et skift i, hvordan vi taler om og handler på klimaforandringerne? Bare fordi klimakampen ikke fylder det samme i debatten behøver den jo ikke være tabt.  Derfor tager vi fat på spørgsmålet, der brænder under overfladen: Har klimakampen mistet pusten, eller er den på vej ind i et nyt gear? Med Ukraine-krigen, økonomisk usikkerhed i EU og en mulig Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus er der mange faktorer, der trækker opmærksomheden væk fra klimaet. Samtidig hører vi om EU’s kamp for at konkurrere med USA og Kina, der begge støtter deres grønne teknologier med massive statsstøtteprogrammer. Men er det hele sort i sort? Ikke ifølge postdoc Jakob Dreyer fra Københavns Universitet. I podcasten forklarer Dreyer, hvordan krigen i Ukraine på paradoksal vis har accelereret den grønne omstilling ved at fremhæve Europas afhængighed af russisk gas. Samtidig peger han på, at grøn teknologi kan være en nøgle til økonomisk genopretning i Europa, der kæmper med inflation og finansielle udfordringer. Vi ser også på de signaler, der sendes fra verdens største magter. Hvorfor blev ledere som Joe Biden og Xi Jinping væk fra det seneste klimatopmøde? Og hvad betyder det, når selv EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, bliver væk? Er det et tegn på, at klimakampen er blevet nedprioriteret? Eller måske, at den er ved at finde nye veje uden for den traditionelle politiske arena? Vi lover ikke nemme svar, men vi giver dig et nyt perspektiv – og måske endda en smule håb. For mens politikerne tøver, er erhvervslivet allerede langt fremme. Fra kæmpe vindmølleparker til massive solcelleprojekter ser vi, hvordan innovation og grøn teknologi stadig skaber momentum. Lyt med, når vi dykker ned i en debat, der ikke blot handler om klimaet, men også om økonomi, geopolitik og fremtidens arbejdspladser. Er klimakampen død, eller har den bare ændret form? Svaret vil måske overraske dig. Lyt og vær med til at tage pulsen på verdens vigtigste kamp.]]></itunes:summary><itunes:duration>2221</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/554239d33d0dcc78e13369cb6a615519.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er Krigen i Ukraine Dårligt Nyt For Klima</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-krigen-i-ukraine-darligt-nyt-for-klima--62812575</link><description><![CDATA[Krigen i Ukraine er en tragedie af næsten ufattelig størrelse. For stort set alle involverede parter. Men er krigen også dårligt nyt for klimaet? For de penge der nu bliver brugt på fx krudt og kugler kan jo som bekendt kun bruges én gang, og kan dermed ikke bruges på klima. Så hvor efterlader krige og kriser EU’s indsats for den grønne omstilling? Svaret er ikke helt enkelt og vil måske overraske dig. Lyt hvordan det hænger sammen]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1961849967</guid><pubDate>Tue, 19 Nov 2024 12:11:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62812575/1961849967_user_80338882_er_krigen_i_ukraine_darligt_nyt_for_klima.mp3" length="11555482" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Krigen i Ukraine er en tragedie af næsten ufattelig størrelse. For stort set alle involverede parter. Men er krigen også dårligt nyt for klimaet? For de penge der nu bliver brugt på fx krudt og kugler kan jo som bekendt kun bruges én gang, og kan...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Krigen i Ukraine er en tragedie af næsten ufattelig størrelse. For stort set alle involverede parter. Men er krigen også dårligt nyt for klimaet? For de penge der nu bliver brugt på fx krudt og kugler kan jo som bekendt kun bruges én gang, og kan dermed ikke bruges på klima. Så hvor efterlader krige og kriser EU’s indsats for den grønne omstilling? Svaret er ikke helt enkelt og vil måske overraske dig. Lyt hvordan det hænger sammen]]></itunes:summary><itunes:duration>482</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/75704878151cb5f8625849ea25d94df7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Klimaforandringerne er topprioriteten hos danskerne, men ikke i resten af EU</title><link>https://www.spreaker.com/episode/klimaforandringerne-er-topprioriteten-hos-danskerne-men-ikke-i-resten-af-eu--62621728</link><description><![CDATA[Det sidst nye Eurobarometer viser, hvad borgerne i EU er mest bekymrede for, og hvad de helst så blive EU’s topprioritet.  Selv om det efterhånden er længe siden, at vi stemte til EuropaParlamentet, så er tallene faktisk analysen af valget. Det er årsagerne til, at borgerne i EU stemte til det parlamentsvalg helt tilbage i juni. Tallene viser hvilke politikområder de synes EU burde prioritere. Mange har valgt mere end et område, så derfor giver tallene tilsammen ikke hundrede procent, som hvis deltagerne kun skulle vælge en enkelt emne.  Men hvad viser tallene så?  Jo, det de fleste i EU er allermest bekymrede for er de stigende leveomkostninger. 42 procent af borgerne, der stemte til parlamentsvalget, har det som topscorer. På anden pladsen finder vi en generel bekymring for den økonomiske situation. 41 procent har nævnt det som en prioritering EU skal sætte fokus på. Økonomien fylder altså rigtig meget i bevidstheden hos mange af EU’s indbyggere.  På 3. pladsen finder vi en generel bekymring for den internationale situation. Det skal dog ikke forveksles med EU’s forsvarspolitik, som vi finder helt nede på 7. plads. 28 procent har valgt det som en årsag til at stemme til parlamentsvalget.  Det er det samme procenttal der har valgt miljø og klimaforandringer. Så EU’s borgere er altså ikke så optagede af hverken sikkerhedspolitikken, eller klimaforandringerne. Det samme gælder i øvrigt migrations- og asylpolitik. Men hvis vi lige bliver ved klimaforandringerne. Landet Spanien er igennem de seneste to år blevet ramt hårdt af både tørke og vandmangel i de ene områder, mens oversvømmelser har kostet menneskeliv i andre regioner.  Nej, indbyggerne i Spanien synes slet ikke at klimaforandringerne og miljø er noget der er værd at beskæftige sig med. Kun 14 procent har det så som prioritet. Den økonomiske situation er med 46 procent topscorer i Spanien. Migration og asylpolitik ligger heller ikke særligt højt hos danskernes foretrukne ferieland Spanien. Kun 11 procent nævnte det som et bekymringsområde. Helt anderledes ser det ud i vores store naboland Tyskland. Her er migration og asylpolitik absolut topscorer. 44 procent for at være helt nøjagtig. Tyskerne er desuden bekymrede for deres demokrati og retsstat, som 41 procent har med blandt deres prioriteter. Forsvarspolitik fylder med 35 procent også mere hos tyskerne end hos gennemsnittet for EU borgerne, der ligger på 28 procent.  Mens mange sydlige lande ikke prioriterer miljø og klima særligt højt, så ser det lidt anderledes ud hos tyskerne. 30 procent er bekymrede for klimaforandringerne.  Netop det tal er langt højere hos både svenskerne og os danskere. Det er den absolutte topscorer i Danmark, hvor hele 57 procent af danskerne synes, at EU burde gøre noget ved netop klimaforandringerne.  På danskernes 2. plads finder vi EU’s forvar og sikkerhed, mens de stigende priser og leveomkostningerne, som er topscorer i hele EU, kun bekymrer 11 procent.  Til gengæld ligger danskerne nogenlunde på linje med gennemsnittet for hele EU når det gælder migration og asylpolitik. 31 procent af danskerne har nævnt det område som en prioritet, som de gerne ser den Europæiske Union gøre noget ved.  Det var mange tal, og vi linker naturligvis til dem fra vores hjemmeside, som heder radiomb.dk/eu. Vi nævner adressen igen om lidt.  Hvis vi skal opsummere så er der altså en stor forskel mellem de nordiske medlemslande på den ene side, og resten af Europa på den anden. Her i nord fylder klima og miljø meget, mens den økonomien fylder rigtig meget lige så snart vi kommer syd for vores grænse.  Er der et emne vi alle kan være fælles om? Nej, ikke rigtig. Dykker man ned i tallene for hvert land, så ser man nye prioriteter.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1950057095</guid><pubDate>Tue, 05 Nov 2024 11:31:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62621728/1950057095_user_80338882_klimaforandringerne_er_topprioriteten_hos_danskerne_men_ikke_i_resten_af_eu.mp3" length="6969082" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det sidst nye Eurobarometer viser, hvad borgerne i EU er mest bekymrede for, og hvad de helst så blive EU’s topprioritet.  Selv om det efterhånden er længe siden, at vi stemte til EuropaParlamentet, så er tallene faktisk analysen af valget. Det er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det sidst nye Eurobarometer viser, hvad borgerne i EU er mest bekymrede for, og hvad de helst så blive EU’s topprioritet.  Selv om det efterhånden er længe siden, at vi stemte til EuropaParlamentet, så er tallene faktisk analysen af valget. Det er årsagerne til, at borgerne i EU stemte til det parlamentsvalg helt tilbage i juni. Tallene viser hvilke politikområder de synes EU burde prioritere. Mange har valgt mere end et område, så derfor giver tallene tilsammen ikke hundrede procent, som hvis deltagerne kun skulle vælge en enkelt emne.  Men hvad viser tallene så?  Jo, det de fleste i EU er allermest bekymrede for er de stigende leveomkostninger. 42 procent af borgerne, der stemte til parlamentsvalget, har det som topscorer. På anden pladsen finder vi en generel bekymring for den økonomiske situation. 41 procent har nævnt det som en prioritering EU skal sætte fokus på. Økonomien fylder altså rigtig meget i bevidstheden hos mange af EU’s indbyggere.  På 3. pladsen finder vi en generel bekymring for den internationale situation. Det skal dog ikke forveksles med EU’s forsvarspolitik, som vi finder helt nede på 7. plads. 28 procent har valgt det som en årsag til at stemme til parlamentsvalget.  Det er det samme procenttal der har valgt miljø og klimaforandringer. Så EU’s borgere er altså ikke så optagede af hverken sikkerhedspolitikken, eller klimaforandringerne. Det samme gælder i øvrigt migrations- og asylpolitik. Men hvis vi lige bliver ved klimaforandringerne. Landet Spanien er igennem de seneste to år blevet ramt hårdt af både tørke og vandmangel i de ene områder, mens oversvømmelser har kostet menneskeliv i andre regioner.  Nej, indbyggerne i Spanien synes slet ikke at klimaforandringerne og miljø er noget der er værd at beskæftige sig med. Kun 14 procent har det så som prioritet. Den økonomiske situation er med 46 procent topscorer i Spanien. Migration og asylpolitik ligger heller ikke særligt højt hos danskernes foretrukne ferieland Spanien. Kun 11 procent nævnte det som et bekymringsområde. Helt anderledes ser det ud i vores store naboland Tyskland. Her er migration og asylpolitik absolut topscorer. 44 procent for at være helt nøjagtig. Tyskerne er desuden bekymrede for deres demokrati og retsstat, som 41 procent har med blandt deres prioriteter. Forsvarspolitik fylder med 35 procent også mere hos tyskerne end hos gennemsnittet for EU borgerne, der ligger på 28 procent.  Mens mange sydlige lande ikke prioriterer miljø og klima særligt højt, så ser det lidt anderledes ud hos tyskerne. 30 procent er bekymrede for klimaforandringerne.  Netop det tal er langt højere hos både svenskerne og os danskere. Det er den absolutte topscorer i Danmark, hvor hele 57 procent af danskerne synes, at EU burde gøre noget ved netop klimaforandringerne.  På danskernes 2. plads finder vi EU’s forvar og sikkerhed, mens de stigende priser og leveomkostningerne, som er topscorer i hele EU, kun bekymrer 11 procent.  Til gengæld ligger danskerne nogenlunde på linje med gennemsnittet for hele EU når det gælder migration og asylpolitik. 31 procent af danskerne har nævnt det område som en prioritet, som de gerne ser den Europæiske Union gøre noget ved.  Det var mange tal, og vi linker naturligvis til dem fra vores hjemmeside, som heder radiomb.dk/eu. Vi nævner adressen igen om lidt.  Hvis vi skal opsummere så er der altså en stor forskel mellem de nordiske medlemslande på den ene side, og resten af Europa på den anden. Her i nord fylder klima og miljø meget, mens den økonomien fylder rigtig meget lige så snart vi kommer syd for vores grænse.  Er der et emne vi alle kan være fælles om? Nej, ikke rigtig. Dykker man ned i tallene for hvert land, så ser man nye prioriteter.]]></itunes:summary><itunes:duration>291</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ce066fefb8d8563f7f13ddb4fa1b0c1b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>GMO sniges ind uden du opdager det</title><link>https://www.spreaker.com/episode/gmo-sniges-ind-uden-du-opdager-det--62605027</link><description><![CDATA[Hvordan har du det med at spise genmodificeret mad? Hvis du har det som de fleste danskere, så er du ikke jublende glad ved tanken. Kun 4 procent mener, at genmodificeret mad ikke udgør nogen form for problemer og derfor ikke skal mærkes.  Så holdningen i Danmark er altså klar: De fleste af os er mistroiske.  Har du så hørt om, at EU Parlamentet sammen med Kommissionen prøver at ændre lovgivningen netop på det område? Nej? Vidste du at Danmark er blandt de lande der kæmper for, at man fremover må bruge nye genteknologier? Altså uagtet at et stort flertal af danskeren er skeptiske?  Det vidste du heller ikke?  Det er der ikke noget at sige til, for myndighederne har været meget stille med deres planer. Det samme har vi medier.  Spørgsmålet er så, har vi overhovedet grund til at frygte de såkaldte GMO’er? Er det derfor regeringen og en stor del af oppositionspartierne har været så stille om deres kamp FOR genmodificerede fødevarer?  Hvad er oppe og nede i den historie, ja det er noget af det, du kan høre i vores magasinprogram, hvor vi både tager et smut til Vejle og tager et blik på Afrika. Så spænd sikkerhedsbælterne, og sæt dig godt til rette. Velkommen til.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1949127995</guid><pubDate>Mon, 04 Nov 2024 11:20:25 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62605027/1949127995_user_80338882_gmo_sniges_ind_uden_du_opdager_det.mp3" length="54758306" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Hvordan har du det med at spise genmodificeret mad? Hvis du har det som de fleste danskere, så er du ikke jublende glad ved tanken. Kun 4 procent mener, at genmodificeret mad ikke udgør nogen form for problemer og derfor ikke skal mærkes.  Så...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Hvordan har du det med at spise genmodificeret mad? Hvis du har det som de fleste danskere, så er du ikke jublende glad ved tanken. Kun 4 procent mener, at genmodificeret mad ikke udgør nogen form for problemer og derfor ikke skal mærkes.  Så holdningen i Danmark er altså klar: De fleste af os er mistroiske.  Har du så hørt om, at EU Parlamentet sammen med Kommissionen prøver at ændre lovgivningen netop på det område? Nej? Vidste du at Danmark er blandt de lande der kæmper for, at man fremover må bruge nye genteknologier? Altså uagtet at et stort flertal af danskeren er skeptiske?  Det vidste du heller ikke?  Det er der ikke noget at sige til, for myndighederne har været meget stille med deres planer. Det samme har vi medier.  Spørgsmålet er så, har vi overhovedet grund til at frygte de såkaldte GMO’er? Er det derfor regeringen og en stor del af oppositionspartierne har været så stille om deres kamp FOR genmodificerede fødevarer?  Hvad er oppe og nede i den historie, ja det er noget af det, du kan høre i vores magasinprogram, hvor vi både tager et smut til Vejle og tager et blik på Afrika. Så spænd sikkerhedsbælterne, og sæt dig godt til rette. Velkommen til.]]></itunes:summary><itunes:duration>2282</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d926a06ddd89e84cf599083583cc1ffa.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>På trods af EU: Import af russisk gas Stiger- 3min06s</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pa-trods-af-eu-import-af-russisk-gas-stiger-3min06s--62604016</link><description><![CDATA[EU har, efter Ruslands angreb på Ukraine, indført den ene sanktion efter den anden for at bringe Rusland i knæ, eller i det mindste tvinge landet til forhandlingsbordet. Logikken er blandt andet, at de penge Rusland ikke tjener, kan de ikke bruge på indkøb af krudt og kugler, der skal bruges i krigen imod Ukraine.  Men til tider er der endda meget langt fra EU’s planer til realiteterne ude i medlemslandene.  Det må være konklusionen efter at have gransket Europstats sidste nye statistiske tal.  Her fremgår der nemlig tydeligt, at importen af russisk gas er steget i første halvdel af 2024, sammenlignet med samme tid sidste år. Fra januar til og med Juni 2024 har landene i EU importeret 13 procent mere gas. Stigningen sker på trods af, at man ellers i marts til ministerrådsmødet blev enige om at mindske EU’s afhængighed af russisk gas, kul og olie. Det er dog ikke Danmark der importeret russisk gas. I hvert fald ikke med vilje, selv om Energistyrelsen ikke kan udelukke, at russisk gas der er havnet på de europæiske markeder, ikke også er endt i de danske gasledninger.  Mens Danmark har sørget for at indkøbe gas andre steder fra, fx fra Norge, så har en del EU lande stik imod både hensigten og EU’s erklærede mål indkøbt mere gas fra Rusland.  De lande er Belgien, Grækenland, Bulgarien, Holland, Finland og Spanien.  Ifølge fagbladet Ingeniøren er der især et land der stikker ud, og det er Bulgarien. Landet har nemlig importeret mere gas end noget andet land i EU.  Problemet er da også at kunne erstatte den nødvendige gas med gas andre steder fra, eller endda måder at få gassen på. For… Det tager som bekendt tid at bygge gasrørledninger.  Det har før været nævnt, at gassen også kan sejles til de gashungrende EU lande. Men det er, kort fortalt, ikke realistisk. Afskaffe gassen helt er heller ikke realistisk på hverken kort eller mellemlang sigt. Gas bruges fx til både opvarmning og elproduktion. Så uanset hvilke planer man måtte vedtage i EU når det gælder gas, så vil det ikke kunne forhindre Rusland i, at tjene penge på at sælge gas til EU landene.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1949117679</guid><pubDate>Mon, 04 Nov 2024 10:52:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62604016/1949117679_user_80338882_pa_trods_af_eu_import_af_russisk_gas_stiger_3min06s.mp3" length="4483571" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU har, efter Ruslands angreb på Ukraine, indført den ene sanktion efter den anden for at bringe Rusland i knæ, eller i det mindste tvinge landet til forhandlingsbordet. Logikken er blandt andet, at de penge Rusland ikke tjener, kan de ikke bruge på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU har, efter Ruslands angreb på Ukraine, indført den ene sanktion efter den anden for at bringe Rusland i knæ, eller i det mindste tvinge landet til forhandlingsbordet. Logikken er blandt andet, at de penge Rusland ikke tjener, kan de ikke bruge på indkøb af krudt og kugler, der skal bruges i krigen imod Ukraine.  Men til tider er der endda meget langt fra EU’s planer til realiteterne ude i medlemslandene.  Det må være konklusionen efter at have gransket Europstats sidste nye statistiske tal.  Her fremgår der nemlig tydeligt, at importen af russisk gas er steget i første halvdel af 2024, sammenlignet med samme tid sidste år. Fra januar til og med Juni 2024 har landene i EU importeret 13 procent mere gas. Stigningen sker på trods af, at man ellers i marts til ministerrådsmødet blev enige om at mindske EU’s afhængighed af russisk gas, kul og olie. Det er dog ikke Danmark der importeret russisk gas. I hvert fald ikke med vilje, selv om Energistyrelsen ikke kan udelukke, at russisk gas der er havnet på de europæiske markeder, ikke også er endt i de danske gasledninger.  Mens Danmark har sørget for at indkøbe gas andre steder fra, fx fra Norge, så har en del EU lande stik imod både hensigten og EU’s erklærede mål indkøbt mere gas fra Rusland.  De lande er Belgien, Grækenland, Bulgarien, Holland, Finland og Spanien.  Ifølge fagbladet Ingeniøren er der især et land der stikker ud, og det er Bulgarien. Landet har nemlig importeret mere gas end noget andet land i EU.  Problemet er da også at kunne erstatte den nødvendige gas med gas andre steder fra, eller endda måder at få gassen på. For… Det tager som bekendt tid at bygge gasrørledninger.  Det har før været nævnt, at gassen også kan sejles til de gashungrende EU lande. Men det er, kort fortalt, ikke realistisk. Afskaffe gassen helt er heller ikke realistisk på hverken kort eller mellemlang sigt. Gas bruges fx til både opvarmning og elproduktion. Så uanset hvilke planer man måtte vedtage i EU når det gælder gas, så vil det ikke kunne forhindre Rusland i, at tjene penge på at sælge gas til EU landene.]]></itunes:summary><itunes:duration>187</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>For letkøbt: Russisk indblanding var den mindste forklaring</title><link>https://www.spreaker.com/episode/for-letkobt-russisk-indblanding-var-den-mindste-forklaring--62540944</link><description><![CDATA[Vi tager øjnene et kort øjeblik væk fra vores egen nyheds-navle og retter blikket ud på den store verden omkring os.  Den her gang skal vi tage de helt skarpe briller på. For det er et lille land, Moldova, vi skal se lidt nærmere på. Et land der kaldes for Europas fattigste, men som alligevel har overrasket EU-toppen og medierne i hele Verden. De er nemlig ikke alt for begejstret for ideen om at skulle blive medlem af EU. Med et meget snævert flertal har landets indbyggere dog sagt ja til at prøve at blive medlem af EU. Når der er så få stemmer der skilte de to lejre af, så betyder det også at modstanden imod den Europæiske union er stor.  De officielle forklaringer på den uvilje er få og simple. Både EU’s talsperson samt landets præsident forklarer det med valgfusk, købte stemmer og russisk indblanding. De forklaringer har alle vestlige medier taget for gode varer, men det burde de nok ikke have gjort. Faktisk så kunne afstemningen godt have vendt tommelfingeren nedad overfor EU, hvis netop Rusland havde været mere effektiv og opmærksom på det lille lands indbyggere. Vi skal dog at skynde os at sige, at der VAR russisk indblanding, men det er kun een af mange forklaringer. Måske endda den mindste, men den passer godt ind i vores narrativ hvor Rusland er skyld i alt ond.  I krig er som bekendt det første offer altid sandheden.  Hør i vores magasinprogram hvordan det hænger sammen med, at EU i mange østeuropæers øjne har mistet sin uskyld.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1944616843</guid><pubDate>Tue, 29 Oct 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62540944/1944616843_user_80338882_for_letkobt_russisk_indblanding_var_den_mindste_forklaring.mp3" length="34588471" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Vi tager øjnene et kort øjeblik væk fra vores egen nyheds-navle og retter blikket ud på den store verden omkring os.  Den her gang skal vi tage de helt skarpe briller på. For det er et lille land, Moldova, vi skal se lidt nærmere på. Et land der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi tager øjnene et kort øjeblik væk fra vores egen nyheds-navle og retter blikket ud på den store verden omkring os.  Den her gang skal vi tage de helt skarpe briller på. For det er et lille land, Moldova, vi skal se lidt nærmere på. Et land der kaldes for Europas fattigste, men som alligevel har overrasket EU-toppen og medierne i hele Verden. De er nemlig ikke alt for begejstret for ideen om at skulle blive medlem af EU. Med et meget snævert flertal har landets indbyggere dog sagt ja til at prøve at blive medlem af EU. Når der er så få stemmer der skilte de to lejre af, så betyder det også at modstanden imod den Europæiske union er stor.  De officielle forklaringer på den uvilje er få og simple. Både EU’s talsperson samt landets præsident forklarer det med valgfusk, købte stemmer og russisk indblanding. De forklaringer har alle vestlige medier taget for gode varer, men det burde de nok ikke have gjort. Faktisk så kunne afstemningen godt have vendt tommelfingeren nedad overfor EU, hvis netop Rusland havde været mere effektiv og opmærksom på det lille lands indbyggere. Vi skal dog at skynde os at sige, at der VAR russisk indblanding, men det er kun een af mange forklaringer. Måske endda den mindste, men den passer godt ind i vores narrativ hvor Rusland er skyld i alt ond.  I krig er som bekendt det første offer altid sandheden.  Hør i vores magasinprogram hvordan det hænger sammen med, at EU i mange østeuropæers øjne har mistet sin uskyld.]]></itunes:summary><itunes:duration>1441</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0049e8aa75cbab4a58bc826046e775c1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Overset og undervurderet: Menneskets mest oversete og nok bedste mangler beskyttelse fra... mennesker</title><link>https://www.spreaker.com/episode/overset-og-undervurderet-menneskets-mest-oversete-og-nok-bedste-mangler-beskyttelse-fra-mennesker--62356118</link><description><![CDATA[Normalt kalder man hunden for menneskets bedste ven. Det er sikkert rigtigt, men der findes en ven der er endnu større. Det er ikke bare menneskets bedste ven, men hele klodens. Alligevel mangler den beskyttelse. Ikke bare i Danmark, men hele EU. En spændende historie fortalt på en spændende måde.   I den her udsendelse kommer vi ind på, at skiftende regeringers ide med, at kalde biobrændsel for CO2 neutrale er… ja, lad os bare kalde det for problematisk. Ord som biodiversitet, klima, oversvømmelser og storme indgår også i udsendelsen. Og så tager vi i øvrigt et kort smut tilbage til vikingetiden. Men først og fremmest tager vi livtag med noget helt andet. Der er noget der simpelthen mangler beskyttelse fra blandt andet dig og mig.  Noget der normalt ikke har en stemme, selv om du godt kender lyden... Hvad det er for noget alt for mange forgriber sig på, ja, det kan du høre i vores udsendelse som kommer her….]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1934592287</guid><pubDate>Mon, 14 Oct 2024 00:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62356118/1934592287_user_80338882_overset_og_undervurderet_menneskets_mest_oversete_og_nok_bedste_mangler_beskyttelse_fra_mennesker.mp3" length="43224710" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Normalt kalder man hunden for menneskets bedste ven. Det er sikkert rigtigt, men der findes en ven der er endnu større. Det er ikke bare menneskets bedste ven, men hele klodens. Alligevel mangler den beskyttelse. Ikke bare i Danmark, men hele EU. En...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Normalt kalder man hunden for menneskets bedste ven. Det er sikkert rigtigt, men der findes en ven der er endnu større. Det er ikke bare menneskets bedste ven, men hele klodens. Alligevel mangler den beskyttelse. Ikke bare i Danmark, men hele EU. En spændende historie fortalt på en spændende måde.   I den her udsendelse kommer vi ind på, at skiftende regeringers ide med, at kalde biobrændsel for CO2 neutrale er… ja, lad os bare kalde det for problematisk. Ord som biodiversitet, klima, oversvømmelser og storme indgår også i udsendelsen. Og så tager vi i øvrigt et kort smut tilbage til vikingetiden. Men først og fremmest tager vi livtag med noget helt andet. Der er noget der simpelthen mangler beskyttelse fra blandt andet dig og mig.  Noget der normalt ikke har en stemme, selv om du godt kender lyden... Hvad det er for noget alt for mange forgriber sig på, ja, det kan du høre i vores udsendelse som kommer her….]]></itunes:summary><itunes:duration>1801</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3165340c248f12cbd192579b8e0ac923.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Helt sort: Beretninger fra Læger MED Grænser</title><link>https://www.spreaker.com/episode/helt-sort-beretninger-fra-laeger-med-graenser--62207209</link><description><![CDATA[Af Jan Simmen, freelance-danmark.dk      Det er gruopvækkende ting der sker ved Fort Europas grænser. Men ingen gør noget. Ikke fordi historierne ikke har været fortalt, men måske fordi det er lettere at kigge væk. Både for EU, myndigheder og ikke mindst dig og mig. Vi tager et blik på det, ingen vil se.   Kære lytter. Prøv at forestille dig, at nogen tog dine sko fra dig. Ja, det lyder da, for at sige det på jysk, trælst. Men forestil dig så, at du faktisk er barfodet i en vinter-skov og ikke har nogen som helst muligheder for at købe eller få et par nye sko. De fleste kan nok forestille sig, at så er sko tyveriet decideret ondskabsfuldt.  Samtidig med overnatter du i selvsamme skov, og den eneste måde at komme væk på, er hen over et pigtråds hegn. Bagved dig står soldater der sørger for, at du ikke kan gå tilbage. Hvis altså du KAN gå med forfrysninger på fødderne.  Hvis det ikke er ondt nok, så prøv forestil dig en familie med børn, hvor børn og forældre bliver skilt fra hinanden, for at forældrene kan blive gennembanket. Den slags sker vel ikke i Europa? Jo, det er desværre hverdag og et resultat af EU og EU landenes immigrations politik, hvor idealerne om menneskerettigheder og lighed for loven alligevel ikke gælder alle.  Hør historien om helikoptere der skaber kæmpebølger, små skumle skurre hvor der sker voldsomme ting, og sundhedspersonale der ikke bliver forhindret i at nå frem. Altså sammen mens EU gør… ja, ingenting.  Hvad den historie, som ingen rigtig bryder sig om at høre, går ud på, kan du høre her i vores udsendelse, som vi har kaldet ”Læger MED grænser”….]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1927975160</guid><pubDate>Thu, 03 Oct 2024 08:44:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/62207209/1927975160_user_80338882_helt_sort_beretninger_fra_laeger_med_graenser.mp3" length="38892178" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Af Jan Simmen, freelance-danmark.dk      Det er gruopvækkende ting der sker ved Fort Europas grænser. Men ingen gør noget. Ikke fordi historierne ikke har været fortalt, men måske fordi det er lettere at kigge væk. Både for EU, myndigheder og ikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Af Jan Simmen, freelance-danmark.dk      Det er gruopvækkende ting der sker ved Fort Europas grænser. Men ingen gør noget. Ikke fordi historierne ikke har været fortalt, men måske fordi det er lettere at kigge væk. Både for EU, myndigheder og ikke mindst dig og mig. Vi tager et blik på det, ingen vil se.   Kære lytter. Prøv at forestille dig, at nogen tog dine sko fra dig. Ja, det lyder da, for at sige det på jysk, trælst. Men forestil dig så, at du faktisk er barfodet i en vinter-skov og ikke har nogen som helst muligheder for at købe eller få et par nye sko. De fleste kan nok forestille sig, at så er sko tyveriet decideret ondskabsfuldt.  Samtidig med overnatter du i selvsamme skov, og den eneste måde at komme væk på, er hen over et pigtråds hegn. Bagved dig står soldater der sørger for, at du ikke kan gå tilbage. Hvis altså du KAN gå med forfrysninger på fødderne.  Hvis det ikke er ondt nok, så prøv forestil dig en familie med børn, hvor børn og forældre bliver skilt fra hinanden, for at forældrene kan blive gennembanket. Den slags sker vel ikke i Europa? Jo, det er desværre hverdag og et resultat af EU og EU landenes immigrations politik, hvor idealerne om menneskerettigheder og lighed for loven alligevel ikke gælder alle.  Hør historien om helikoptere der skaber kæmpebølger, små skumle skurre hvor der sker voldsomme ting, og sundhedspersonale der ikke bliver forhindret i at nå frem. Altså sammen mens EU gør… ja, ingenting.  Hvad den historie, som ingen rigtig bryder sig om at høre, går ud på, kan du høre her i vores udsendelse, som vi har kaldet ”Læger MED grænser”….]]></itunes:summary><itunes:duration>1621</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4e9356e4a040986cf09aaee8f9ecd34c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Toiletkrav Fra EU Spænder Ben For Grøn Omstilling 2min40s</title><link>https://www.spreaker.com/episode/toiletkrav-fra-eu-spaender-ben-for-gron-omstilling-2min40s--61601323</link><description><![CDATA[Toiletkrav fra EU spænder ben for grøn omstilling Her kommer en historie fra den virkelige verden, dog fortalt med et glimt i øjet… Prøv forstil dig en lille fladbundet færge. Ja, faktisk ligner den en slags forvokset tømmerflåde med et lille tårn på den ene side som styrehus. På den flade pram kan personbiler og lastbiler køre op på, for så derefter blive trukket de få hundrede meter over til den anden side af vandet. Der er tale om en såkaldt lille kabelfærge. Kan du se færgen for dig? Den er gul.  Men prøv så forestil dig, at samtlige  passagerer ikke kan vente den korte tid det tager at komme over på den anden side, fordi de bare sådan skal tisse. Lige nu og her!  I det næste indre billede ser vi de mandlige passagerer linet op på stribe for at tisse i vandet, mens piger og kvinder prompte tisser i bukserne. Det er naturligvis noget rod.  Og det er netop den situation EU muligvis vil forhindre med et nyt fælleskrav til ALLE skibe der sejler med passagerer. Uanset størrelser.  Fra næste år vil EU nemlig kræve hele 8 toiletter om bord på alle skibe, uanset hvor lang overfarten måtte vare, eller hvor stor skibet er. Derudover kræver EU også bovport og dobbeltskrog. I det maritime fagblad ”Søfartsnyt”   kalder direktør Michael Kousted det for, citat, ”helt hen i hampen”. Han er direktør for Østre Færge A/S og havde ellers haft grønne planer for den kabelfærge, der sejler de 650m mellem Orø og Holbæk. De planer må han nu aflyse, da EU kravene simpelthen er så dyre, at selskabet ikke har råd.  Så EU kravet om otte toiletter spænder direkte ben for selskabets planer om at skifte dieselmotorerne ud med en mere grøn el motorer.  Og det er da noget t… nej, det ord vil så ikke bruge og lader det være op til lytterne hvad de synes.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1915954061</guid><pubDate>Sat, 14 Sep 2024 11:30:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61601323/1915954061_user_80338882_toiletkrav_fra_eu_spaender_ben_for_gron_omstilling_2min40s.mp3" length="3846927" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Toiletkrav fra EU spænder ben for grøn omstilling Her kommer en historie fra den virkelige verden, dog fortalt med et glimt i øjet… Prøv forstil dig en lille fladbundet færge. Ja, faktisk ligner den en slags forvokset tømmerflåde med et lille tårn på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Toiletkrav fra EU spænder ben for grøn omstilling Her kommer en historie fra den virkelige verden, dog fortalt med et glimt i øjet… Prøv forstil dig en lille fladbundet færge. Ja, faktisk ligner den en slags forvokset tømmerflåde med et lille tårn på den ene side som styrehus. På den flade pram kan personbiler og lastbiler køre op på, for så derefter blive trukket de få hundrede meter over til den anden side af vandet. Der er tale om en såkaldt lille kabelfærge. Kan du se færgen for dig? Den er gul.  Men prøv så forestil dig, at samtlige  passagerer ikke kan vente den korte tid det tager at komme over på den anden side, fordi de bare sådan skal tisse. Lige nu og her!  I det næste indre billede ser vi de mandlige passagerer linet op på stribe for at tisse i vandet, mens piger og kvinder prompte tisser i bukserne. Det er naturligvis noget rod.  Og det er netop den situation EU muligvis vil forhindre med et nyt fælleskrav til ALLE skibe der sejler med passagerer. Uanset størrelser.  Fra næste år vil EU nemlig kræve hele 8 toiletter om bord på alle skibe, uanset hvor lang overfarten måtte vare, eller hvor stor skibet er. Derudover kræver EU også bovport og dobbeltskrog. I det maritime fagblad ”Søfartsnyt”   kalder direktør Michael Kousted det for, citat, ”helt hen i hampen”. Han er direktør for Østre Færge A/S og havde ellers haft grønne planer for den kabelfærge, der sejler de 650m mellem Orø og Holbæk. De planer må han nu aflyse, da EU kravene simpelthen er så dyre, at selskabet ikke har råd.  Så EU kravet om otte toiletter spænder direkte ben for selskabets planer om at skifte dieselmotorerne ud med en mere grøn el motorer.  Og det er da noget t… nej, det ord vil så ikke bruge og lader det være op til lytterne hvad de synes.]]></itunes:summary><itunes:duration>161</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU Indfører bil-krav inden teknologien er klar 4min05s</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-indforer-bil-krav-inden-teknologien-er-klar-4min05s--61420934</link><description><![CDATA[EU indfører bil-krav inden teknologien er klar Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt. Nye krav fra EU’s såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed. Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti.  Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger. Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler,  er smækfyldte med fejl, og mener fx at dele af motorvejen på tværs af Fyn er begrænset til 80km i timen, mens den reelle tilladte hastighed er både 110 og endda 130km/t. Så her vil bilisten altså fremover opleve en høj og irriterende biplyd, hvis man kører hurtigere end de 80 km i timen systemet tror, man må køre. Omvendt mener det i mange bilers brugte google kort, at man må køre 110 km i timen flere steder, hvor der pt er nedsatte hastigheder på grund af vejarbejde. Som fx flere steder på strækningen mellem Horsens og Randers. Her vil systemet så ikke advare. De indbyggede er kort er altså ikke tilstrækkelige. Men så er det jo godt, at bilerne også har skiltegenkendelse. Passerer bilen et skilt hvor der fx står 80 km i timen på en motorvej, så vil bilen sætte fartgrænsen til netop 80. Men ved kørsel på en motorvej med oftest mindst to kørebaner, er det ikke sikkert at systemet kan registrere skiltene. De kan simpelthen være skjult bag ved en lastbil man er ved at overhale, eller ikke være særligt synlige på grund af fx dårlige lysforhold.  Så vi forudser her på redaktionen mange bandeord i de biler der efter EU’s krav fremover vil bippe løs, når bilen urigtigt TROR at fartgrænsen er overskreden.  Det er dog ikke de eneste nye krav bilerne ifølge FDM’s blad Motor skal leve op til.  Andre krav er nødbremse for fodgængere. Altså at bilen automatisk klodser bremserne hvis man skulle have overset en fodgænger. Den del alene skønnes at kunne rede både liv, og nedbringe antallet af ulykker med såkaldte ”bløde trafikanter” betydeligt.  Bilerne skal fremover også have baksensor, eller bakkamera, aktiv vognbaneassistent og automatisk havariblink ved kraftige opbremsninger.  Med andre ord så kræver EU at de fremtidige biler er spækket med sikkerhedsudstyr, som i dag især findes i de mere dyre biler, som fx Tesla, Volvo og Hyundais el biler.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1915901738</guid><pubDate>Fri, 13 Sep 2024 09:53:21 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/61420934/1915901738_user_80338882_eu_indforer_bil_krav_inden_teknologien_er_klar_4min05s.mp3" length="5891374" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU indfører bil-krav inden teknologien er klar Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt. Nye krav fra...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU indfører bil-krav inden teknologien er klar Er du træt af at se den ene fartdjævel efter den anden drøne forbi dig? Eller er du træt af fartbøder? Ja, så er der godt nyt fra EU til dig. Eller, som du vil høre om lidt, MÅSKE godt nyt. Nye krav fra EU’s såkaldte GSR-regler kræver nemlig fremover, at biler skal være udstyret med en højlydt alarm, hvis din speederfod har fået din bil til at køre mere end den tilladte hastighed. Klare tydelige biplyde skal få bilisterne til at lette på speederen, så de holder sig på bilist-dydens smalle sti.  Det kræver at bilerne fremover er udstyret med både kameraer til skilte genkendelse og et opdateret kort, som har fartgrænserne som en del af sine oplysninger. Hvis vi tager det sidste først. Mange af de nye biler der kører rundt i dag, har automatisk opdaterede kort. Men kortene er ikke bedre end de data der proppes i dem. Så alle de steder, hvor der er varierende hastigheder KAN der opstå problemer. Googles kort, som er en del af mange moderne biler,  er smækfyldte med fejl, og mener fx at dele af motorvejen på tværs af Fyn er begrænset til 80km i timen, mens den reelle tilladte hastighed er både 110 og endda 130km/t. Så her vil bilisten altså fremover opleve en høj og irriterende biplyd, hvis man kører hurtigere end de 80 km i timen systemet tror, man må køre. Omvendt mener det i mange bilers brugte google kort, at man må køre 110 km i timen flere steder, hvor der pt er nedsatte hastigheder på grund af vejarbejde. Som fx flere steder på strækningen mellem Horsens og Randers. Her vil systemet så ikke advare. De indbyggede er kort er altså ikke tilstrækkelige. Men så er det jo godt, at bilerne også har skiltegenkendelse. Passerer bilen et skilt hvor der fx står 80 km i timen på en motorvej, så vil bilen sætte fartgrænsen til netop 80. Men ved kørsel på en motorvej med oftest mindst to kørebaner, er det ikke sikkert at systemet kan registrere skiltene. De kan simpelthen være skjult bag ved en lastbil man er ved at overhale, eller ikke være særligt synlige på grund af fx dårlige lysforhold.  Så vi forudser her på redaktionen mange bandeord i de biler der efter EU’s krav fremover vil bippe løs, når bilen urigtigt TROR at fartgrænsen er overskreden.  Det er dog ikke de eneste nye krav bilerne ifølge FDM’s blad Motor skal leve op til.  Andre krav er nødbremse for fodgængere. Altså at bilen automatisk klodser bremserne hvis man skulle have overset en fodgænger. Den del alene skønnes at kunne rede både liv, og nedbringe antallet af ulykker med såkaldte ”bløde trafikanter” betydeligt.  Bilerne skal fremover også have baksensor, eller bakkamera, aktiv vognbaneassistent og automatisk havariblink ved kraftige opbremsninger.  Med andre ord så kræver EU at de fremtidige biler er spækket med sikkerhedsudstyr, som i dag især findes i de mere dyre biler, som fx Tesla, Volvo og Hyundais el biler.]]></itunes:summary><itunes:duration>246</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Lige inden lukketid for naturen: Stem... NU!</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lige-inden-lukketid-for-naturen-stem-nu--60189195</link><description><![CDATA[Brænder du for naturen? Klimaet? Så er det kort før lukketid og skynd dig så at stemme til det kommende parlamentsvalg. Skynd dig også til at lytte til udsendelsen her, for vi har en god nyhed. Men den gode nyhed risikerer at forsvinde hvis du ikke stemmer. Det er i hvert fald vores interview persons påstand. Hun heder Gry Bossen og er fra Verdens Skove.  EU Parlamentet og EU Kommissionen har arbejdet længe på et nyt direktiv. Det gælder om at beskytte skove ikke bare i EU, men også skove uden for EU. For skovenes, biodiversitetens og klimaets skyld. Det er en banebrydende lov.  Blandt andet skal 20 procent af den trængte natur genoprettes.  Men én ting er, hvordan reglerne er på papiret, en anden ting er så hvordan direktiverne bliver omsat til de nationale love over hele EU, for slet ikke tale om, hvordan lovgivningen bliver håndhævet.  Men det er dog ikke den største bekymring. Selv om direktivet er færdig behandlet, så prøver flere lande nu at blokere for den. Det er meget usædvanligt. Blandt de lande er der gamle kendinge som Ungarn, men også vores skovklædte naboland Sverige prøver at blokere for den kommende lov. Strategien er muligvis at trække tiden ud til EU valget er overstået. Her ventes der en drejning væk fra de grønne partier og i retning imod både højre og især populistiske partier.  Derfor er valget til EU Parlamentet denne gang særligt vigtigt. I hvert fald ifølge de NGO’ere der har bedre miljø, natur, klima og biodiversietet som deres hovedformål. Altså organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkelig Samvirke eller Verdens Skove.  Men i lyset af, at krigene raser i både Ukraine og Mellemøsten, at landmændene over hele Europa protesterer kunne man så ikke sige, at der er andre ting der er vigtigere lige nu? For at svare på det og andre spørgsmål har vi talt med hende her:]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1831411449</guid><pubDate>Mon, 27 May 2024 16:17:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60189195/1831411449_user_80338882_lige_inden_lukketid_for_naturen_stem_nu.mp3" length="40971728" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Brænder du for naturen? Klimaet? Så er det kort før lukketid og skynd dig så at stemme til det kommende parlamentsvalg. Skynd dig også til at lytte til udsendelsen her, for vi har en god nyhed. Men den gode nyhed risikerer at forsvinde hvis du ikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Brænder du for naturen? Klimaet? Så er det kort før lukketid og skynd dig så at stemme til det kommende parlamentsvalg. Skynd dig også til at lytte til udsendelsen her, for vi har en god nyhed. Men den gode nyhed risikerer at forsvinde hvis du ikke stemmer. Det er i hvert fald vores interview persons påstand. Hun heder Gry Bossen og er fra Verdens Skove.  EU Parlamentet og EU Kommissionen har arbejdet længe på et nyt direktiv. Det gælder om at beskytte skove ikke bare i EU, men også skove uden for EU. For skovenes, biodiversitetens og klimaets skyld. Det er en banebrydende lov.  Blandt andet skal 20 procent af den trængte natur genoprettes.  Men én ting er, hvordan reglerne er på papiret, en anden ting er så hvordan direktiverne bliver omsat til de nationale love over hele EU, for slet ikke tale om, hvordan lovgivningen bliver håndhævet.  Men det er dog ikke den største bekymring. Selv om direktivet er færdig behandlet, så prøver flere lande nu at blokere for den. Det er meget usædvanligt. Blandt de lande er der gamle kendinge som Ungarn, men også vores skovklædte naboland Sverige prøver at blokere for den kommende lov. Strategien er muligvis at trække tiden ud til EU valget er overstået. Her ventes der en drejning væk fra de grønne partier og i retning imod både højre og især populistiske partier.  Derfor er valget til EU Parlamentet denne gang særligt vigtigt. I hvert fald ifølge de NGO’ere der har bedre miljø, natur, klima og biodiversietet som deres hovedformål. Altså organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Mellemfolkelig Samvirke eller Verdens Skove.  Men i lyset af, at krigene raser i både Ukraine og Mellemøsten, at landmændene over hele Europa protesterer kunne man så ikke sige, at der er andre ting der er vigtigere lige nu? For at svare på det og andre spørgsmål har vi talt med hende her:]]></itunes:summary><itunes:duration>1281</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f9c7afb87df7d6c0123b77ebba7cbc27.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kamplads: Energireform KAN betyde en grønnere fremtid, men...</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kamplads-energireform-kan-betyde-en-gronnere-fremtid-men--60087517</link><description><![CDATA[Efter en lang og besværlig omgang er der forhandlet en reform af EU elektricitetsmarked på plads. Det arbejdede begyndte da Ukraine krigen brød ud, og energipriserne røg i vejret. EU skulle blive uafhængig af russisk gas, så EU landene ikke kom til at finansiere den krig, som man gerne så stoppet så hurtigt som muligt. Det er den ene side af sagen.  Men det er også historien om  et ønske om mere grøn energi.  Og så skal de her store udsving i priserne formindskes, så industrierne tør investere i grønne energiløsninger.  Det lyder jo godt alt sammen. Men…. En regulering af energimarkederne kan også godt lyde som en opskrift på overpriser.  Læg dertil fx muligheder for at danne tusindvis af flere grønne arbejdspladser og en større uafhængighed af slyngelstater. Som du kan høre, så er historien her ret indviklet. For at hjælpe os igennem den jungle har vi talt med medlem af Europa Parlamentet Morten Helveg Petersen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1825354740</guid><pubDate>Sun, 19 May 2024 08:40:45 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/60087517/1825354740_user_80338882_kamplads_energireform_kan_betyde_en_gronnere_fremtid_men.mp3" length="29881813" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Efter en lang og besværlig omgang er der forhandlet en reform af EU elektricitetsmarked på plads. Det arbejdede begyndte da Ukraine krigen brød ud, og energipriserne røg i vejret. EU skulle blive uafhængig af russisk gas, så EU landene ikke kom til at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Efter en lang og besværlig omgang er der forhandlet en reform af EU elektricitetsmarked på plads. Det arbejdede begyndte da Ukraine krigen brød ud, og energipriserne røg i vejret. EU skulle blive uafhængig af russisk gas, så EU landene ikke kom til at finansiere den krig, som man gerne så stoppet så hurtigt som muligt. Det er den ene side af sagen.  Men det er også historien om  et ønske om mere grøn energi.  Og så skal de her store udsving i priserne formindskes, så industrierne tør investere i grønne energiløsninger.  Det lyder jo godt alt sammen. Men…. En regulering af energimarkederne kan også godt lyde som en opskrift på overpriser.  Læg dertil fx muligheder for at danne tusindvis af flere grønne arbejdspladser og en større uafhængighed af slyngelstater. Som du kan høre, så er historien her ret indviklet. For at hjælpe os igennem den jungle har vi talt med medlem af Europa Parlamentet Morten Helveg Petersen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1246</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7f00bdb082b1e7036a443b1c84d296bf.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Analyse: EU's Vej gennem Internationale Storme og Indre Uro</title><link>https://www.spreaker.com/episode/analyse-eu-s-vej-gennem-internationale-storme-og-indre-uro--58739604</link><description><![CDATA[Europa står overfor en række betydelige udfordringer både internt og eksternt. Europas fremtid byder på både globale udfordringer og store interne spændinger. For at finde vej i dette politiske minefelt har vi sørget for en guide.  Det er Rasmus Egmont Foss, analytiker hos tænketanken "Think Europe". Krig og konflikter truer stabiliteten globalt, mens spændinger vokser inden for EU's grænser. Samtidig med, at disse udfordringer intensiveres, diskuteres EU's udvidelse, hvor Ukraine står som et omdiskuteret kandidatland. Foss understreger behovet for en stærkere sikkerhedspolitisk koordinering inden for EU, især med tanke på udsigten til en mulig genvalg af Donald Trump. Spørgsmål om klima, forholdet til Kina, støtte til Ukraine og NATO er afgørende for EU's fremtidige strategi. Bare for at nævne nogle få af de mange dilemmaer der gryer i horisonten.  Desuden peger Foss på den paradoksale situation, hvor EU har et militærbudget tre gange større end Ruslands, men stadig er dybt afhængig af USA's beskyttelse. Dette kalder på en langt bedre koordinering og styrkelse af EU's forsvarsressourcer. En anden væsentlig udfordring er EU's afhængighed af eksterne forsyninger som energi og mikrochips. Dette presser EU til at øge sin egen produktion af vitale varer og mindske sårbarheden over for ”eksterne påvirkninger”, som det så flot heder på ”politiker-dansk”. På godt dansk kan vi oversætte det til, at vi skal sørge for, at alt vi har behov for, er inden for vores egne grænser. Så vi ikke pludseligt står med ”håret i postkassen”, som det heder på ”hverdags dansk”.  De interne spændinger i EU forstærkes yderligere af planer om udvidelse, hvor lande som Ukraine overvejes som mulige medlemmer. Her er bekymringen, at EU's effektivitet kan blive undermineret af for mange medlemslande og potentielle vetoer. Foss fremhæver vigtigheden af EU's støtte til Ukraine, selvom krigen endnu ikke er afgjort. Han påpeger, at EU's nøgterne reaktioner på situationen kan have direkte indvirkning på krigens udfald og geopolitiske dynamikker. Alt i alt står Europa over for komplekse udfordringer, der kræver en samlet og klog tilgang. Analyser som Foss' giver indsigt i de politiske minefelter, EU står over for, og understreger behovet for sammenhængende handling og strategi.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1751419809</guid><pubDate>Mon, 19 Feb 2024 12:23:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58739604/1751419809_user_80338882_analyse_eus_vej_gennem_internationale_storme_og_indre_uro.mp3" length="51073494" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Europa står overfor en række betydelige udfordringer både internt og eksternt. Europas fremtid byder på både globale udfordringer og store interne spændinger. For at finde vej i dette politiske minefelt har vi sørget for en guide.  Det er Rasmus...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Europa står overfor en række betydelige udfordringer både internt og eksternt. Europas fremtid byder på både globale udfordringer og store interne spændinger. For at finde vej i dette politiske minefelt har vi sørget for en guide.  Det er Rasmus Egmont Foss, analytiker hos tænketanken "Think Europe". Krig og konflikter truer stabiliteten globalt, mens spændinger vokser inden for EU's grænser. Samtidig med, at disse udfordringer intensiveres, diskuteres EU's udvidelse, hvor Ukraine står som et omdiskuteret kandidatland. Foss understreger behovet for en stærkere sikkerhedspolitisk koordinering inden for EU, især med tanke på udsigten til en mulig genvalg af Donald Trump. Spørgsmål om klima, forholdet til Kina, støtte til Ukraine og NATO er afgørende for EU's fremtidige strategi. Bare for at nævne nogle få af de mange dilemmaer der gryer i horisonten.  Desuden peger Foss på den paradoksale situation, hvor EU har et militærbudget tre gange større end Ruslands, men stadig er dybt afhængig af USA's beskyttelse. Dette kalder på en langt bedre koordinering og styrkelse af EU's forsvarsressourcer. En anden væsentlig udfordring er EU's afhængighed af eksterne forsyninger som energi og mikrochips. Dette presser EU til at øge sin egen produktion af vitale varer og mindske sårbarheden over for ”eksterne påvirkninger”, som det så flot heder på ”politiker-dansk”. På godt dansk kan vi oversætte det til, at vi skal sørge for, at alt vi har behov for, er inden for vores egne grænser. Så vi ikke pludseligt står med ”håret i postkassen”, som det heder på ”hverdags dansk”.  De interne spændinger i EU forstærkes yderligere af planer om udvidelse, hvor lande som Ukraine overvejes som mulige medlemmer. Her er bekymringen, at EU's effektivitet kan blive undermineret af for mange medlemslande og potentielle vetoer. Foss fremhæver vigtigheden af EU's støtte til Ukraine, selvom krigen endnu ikke er afgjort. Han påpeger, at EU's nøgterne reaktioner på situationen kan have direkte indvirkning på krigens udfald og geopolitiske dynamikker. Alt i alt står Europa over for komplekse udfordringer, der kræver en samlet og klog tilgang. Analyser som Foss' giver indsigt i de politiske minefelter, EU står over for, og understreger behovet for sammenhængende handling og strategi.]]></itunes:summary><itunes:duration>2132</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7221e73537967a5e7808f3a87fd7ed12.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>På klimaets vegne: Dyster kurs truer demokratiet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/pa-klimaets-vegne-dyster-kurs-truer-demokratiet--58070533</link><description><![CDATA[Af Jan Simmen, http://freelance-danmark.dk , mail@freelance-danmark.dk Opdag flere ukendte vinkler bag ”klimaresultaterne” og hør om, at demokratiet er truet fra en ny og overraskende front i vores seneste podcast. Dyk ned i politikkens verden, hvor dunkle magtspil truer vores globale klima. EU har spillet en nøglerolle, men har vores politikere levet op til forventningerne? Er det politiske system funktionelt i klimakampen? I denne episode udforsker vi forskeres og klimakrigeres dystre syn på demokratiets mulige afskaffelse i kampen for miljøet. Hør hvad nøglespillere som minister Dan Jørgensen, MEP Morten H. Petersen, Greta Thunberg og endda Donald Trump og Le Pens har at sige. Dyk ned i kampen, der truer vores klode og samfundets fundament. Forestil dig en verden, hvor politiske uenigheder er mere end blot ord, men potentielle masseødelæggelsesvåben. Her i den forbindelse nævner vi blot et par navne: Donald Trump, Bolsonaro. Kritikken hagler ned over politikere, og mistilliden truer vores demokratiske grundvold. Er politikernes handlinger blot tom snak, eller er det figenblade for at dække over en manglende vilje til at handle? Nogle går endda så langt som at foreslå afskaffelse af demokratiet for at redde kloden. Men husk, i et demokrati har du magten til at ændre kurs. Deltag i kampen mod miljøfjender ved at træffe bevidste valg – fra politikere til pensionsfonde. Hver beslutning tæller, og det er vores kollektive ansvar at sikre en bæredygtig fremtid. Lyt til vores podcast og få indblik i klimakrigen, der former vores skæbne. Fra mennesker til dyr. Gå ikke glip af denne dybdegående analyse af, hvor vores verden er på vej hen, og hvilken rolle politik og demokrati spiller i klimakampen. Dette er ikke blot en podcast – det er et opkald til handling. Tid til at lytte, tænke og handle.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1695016911</guid><pubDate>Wed, 20 Dec 2023 11:27:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/58070533/1695016911_user_80338882_pa_klimaets_vegne_dyster_kurs_truer_demokratiet.mp3" length="44616930" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Af Jan Simmen, http://freelance-danmark.dk , mail@freelance-danmark.dk Opdag flere ukendte vinkler bag ”klimaresultaterne” og hør om, at demokratiet er truet fra en ny og overraskende front i vores seneste podcast. Dyk ned i politikkens verden, hvor...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Af Jan Simmen, http://freelance-danmark.dk , mail@freelance-danmark.dk Opdag flere ukendte vinkler bag ”klimaresultaterne” og hør om, at demokratiet er truet fra en ny og overraskende front i vores seneste podcast. Dyk ned i politikkens verden, hvor dunkle magtspil truer vores globale klima. EU har spillet en nøglerolle, men har vores politikere levet op til forventningerne? Er det politiske system funktionelt i klimakampen? I denne episode udforsker vi forskeres og klimakrigeres dystre syn på demokratiets mulige afskaffelse i kampen for miljøet. Hør hvad nøglespillere som minister Dan Jørgensen, MEP Morten H. Petersen, Greta Thunberg og endda Donald Trump og Le Pens har at sige. Dyk ned i kampen, der truer vores klode og samfundets fundament. Forestil dig en verden, hvor politiske uenigheder er mere end blot ord, men potentielle masseødelæggelsesvåben. Her i den forbindelse nævner vi blot et par navne: Donald Trump, Bolsonaro. Kritikken hagler ned over politikere, og mistilliden truer vores demokratiske grundvold. Er politikernes handlinger blot tom snak, eller er det figenblade for at dække over en manglende vilje til at handle? Nogle går endda så langt som at foreslå afskaffelse af demokratiet for at redde kloden. Men husk, i et demokrati har du magten til at ændre kurs. Deltag i kampen mod miljøfjender ved at træffe bevidste valg – fra politikere til pensionsfonde. Hver beslutning tæller, og det er vores kollektive ansvar at sikre en bæredygtig fremtid. Lyt til vores podcast og få indblik i klimakrigen, der former vores skæbne. Fra mennesker til dyr. Gå ikke glip af denne dybdegående analyse af, hvor vores verden er på vej hen, og hvilken rolle politik og demokrati spiller i klimakampen. Dette er ikke blot en podcast – det er et opkald til handling. Tid til at lytte, tænke og handle.]]></itunes:summary><itunes:duration>1862</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4afde037639977d82025384644077bc.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Landmænd på for slap line: Den danske stat følger ikke EU's naturinitiativ</title><link>https://www.spreaker.com/episode/landmaend-pa-for-slap-line-den-danske-stat-folger-ikke-eu-s-naturinitiativ--57926346</link><description><![CDATA[I dag tager vi på landet, hvor den danske natur tilsyneladende er under pres, på trods af EU's forsøg på at bevare og forbedre miljøet. Ifølge EU-Kommissionen bør 4 procent af landbrugsarealerne i medlemslandene reserveres til små naturøer, markkrat eller braklægning som led i en reform, der trådte i kraft for et år siden. Desværre ser det ud til, at den danske stat ikke følger tankerne bag reformen, hvilket har udløst kritik fra grønne organisationer og kan føre til en retssag ved EU-domstolen.  Danmarks Ornitologiske Forening går så langt som at kalde den danske implementering af reformen "under al kritik." Især rettes kritikken mod landbrugets brug af såkaldt "fjernbrak," hvor landmænd lejer eller forpagter naturområder langt væk fra deres gårde for at opfylde kravet om at reservere 4 procent af markerne til naturformål.  De danske myndigheders tolkning af EU Kommissionens lov har haft den effekt, at landmændene først pløjer græsmarker op, for så derefter lade dem gro til igen. En konsekvens som vi tidligere har berørt i en anden udsendelse med Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen. Ifølge ham synes også landmændene, at den lov, eller rettere tolkningen af den, er ”temmelig tumpet,” for nu at bruge vores eget sprog. EU Kommissionens intention er at skabe naturoaser for insekter, især bier, der lider under sprøjtemidler på store marker. Det ville faktisk også gavne landbruget. Ifølge Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening mangler landbruget simpelthen viden. Landbruget forstår, i hvert fald ifølge vores interviewperson, simpelthen ikke, hvor meget større deres udbytte ville blive, hvis de tillod flere naturområder. Hun afviser i øvrigt, at landmændene ikke har fået den nødvendige viden. Det er måske især tilliden det kniber med, for, som hun forklarer her: - Men jeg tror især at der er behov for at demonstrerer effekterne af et mere bæredygtigt landbrug, fastslår hun.  Flere organisationer, herunder Økologisk Landsforening, DOF, Danmarks Jægerforbund, og Danmarks Naturfredningsforening, har klaget over den danske administrations fortolkning af EU's CAP-reform. De hævder, at styrelsens tolkning strider imod EU Kommissionens intentioner om at skabe sammenhængende naturområder. Økologisk Landsforeningen overvejer at bringe sagen for EU-domstolen som reaktion på Danmarks implementering og landbrugets praksis med at hoppe over, hvor gærdet er lavest.  I en tid, hvor globale miljøudfordringer kræver fælles handling, står Danmark over for kritik for ikke at leve op til EU's miljøinitiativer. Som muligvis endda det eneste land. Sagen rejser også spørgsmål om, hvorvidt nationale interesser trumfer internationale miljømål, og hvordan samarbejdet mellem medlemslandene kan opretholdes i lyset af sådanne uenigheder. Vi følger nøje udviklingen og rapporterer, hvis sagen når retten.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1683592479</guid><pubDate>Wed, 06 Dec 2023 10:07:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57926346/1683592479_user_80338882_landmaend_pa_for_slap_line_den_danske_stat_folger_ikke_eus_naturinitiativ.mp3" length="37413548" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I dag tager vi på landet, hvor den danske natur tilsyneladende er under pres, på trods af EU's forsøg på at bevare og forbedre miljøet. Ifølge EU-Kommissionen bør 4 procent af landbrugsarealerne i medlemslandene reserveres til små naturøer, markkrat...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I dag tager vi på landet, hvor den danske natur tilsyneladende er under pres, på trods af EU's forsøg på at bevare og forbedre miljøet. Ifølge EU-Kommissionen bør 4 procent af landbrugsarealerne i medlemslandene reserveres til små naturøer, markkrat eller braklægning som led i en reform, der trådte i kraft for et år siden. Desværre ser det ud til, at den danske stat ikke følger tankerne bag reformen, hvilket har udløst kritik fra grønne organisationer og kan føre til en retssag ved EU-domstolen.  Danmarks Ornitologiske Forening går så langt som at kalde den danske implementering af reformen "under al kritik." Især rettes kritikken mod landbrugets brug af såkaldt "fjernbrak," hvor landmænd lejer eller forpagter naturområder langt væk fra deres gårde for at opfylde kravet om at reservere 4 procent af markerne til naturformål.  De danske myndigheders tolkning af EU Kommissionens lov har haft den effekt, at landmændene først pløjer græsmarker op, for så derefter lade dem gro til igen. En konsekvens som vi tidligere har berørt i en anden udsendelse med Venstres EU-parlamentariker Asger Christensen. Ifølge ham synes også landmændene, at den lov, eller rettere tolkningen af den, er ”temmelig tumpet,” for nu at bruge vores eget sprog. EU Kommissionens intention er at skabe naturoaser for insekter, især bier, der lider under sprøjtemidler på store marker. Det ville faktisk også gavne landbruget. Ifølge Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening mangler landbruget simpelthen viden. Landbruget forstår, i hvert fald ifølge vores interviewperson, simpelthen ikke, hvor meget større deres udbytte ville blive, hvis de tillod flere naturområder. Hun afviser i øvrigt, at landmændene ikke har fået den nødvendige viden. Det er måske især tilliden det kniber med, for, som hun forklarer her: - Men jeg tror især at der er behov for at demonstrerer effekterne af et mere bæredygtigt landbrug, fastslår hun.  Flere organisationer, herunder Økologisk Landsforening, DOF, Danmarks Jægerforbund, og Danmarks Naturfredningsforening, har klaget over den danske administrations fortolkning af EU's CAP-reform. De hævder, at styrelsens tolkning strider imod EU Kommissionens intentioner om at skabe sammenhængende naturområder. Økologisk Landsforeningen overvejer at bringe sagen for EU-domstolen som reaktion på Danmarks implementering og landbrugets praksis med at hoppe over, hvor gærdet er lavest.  I en tid, hvor globale miljøudfordringer kræver fælles handling, står Danmark over for kritik for ikke at leve op til EU's miljøinitiativer. Som muligvis endda det eneste land. Sagen rejser også spørgsmål om, hvorvidt nationale interesser trumfer internationale miljømål, og hvordan samarbejdet mellem medlemslandene kan opretholdes i lyset af sådanne uenigheder. Vi følger nøje udviklingen og rapporterer, hvis sagen når retten.]]></itunes:summary><itunes:duration>1562</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7b793825060cdc5f9ba3d0e10b7f1653.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU - Forslag Fører Til Frygt For Det Totale overvågningssamfund</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-forslag-forer-til-frygt-for-det-totale-overvagningssamfund--57795438</link><description><![CDATA[Det er nok de færreste, der ikke vil hjælpe, når det gælder bekæmpelsen af børneporno og udnyttelse af børn. Men EU-Kommissionen går for vidt. Så kort kan beskeden fra 12 interesseorganisationer til den danske regering sammenfattes. Men lad os begynde et andet sted for at indkredse frygten lidt.  Den berømte forfatter, der skrev under pseudonymet George Orwell, skrev i 1948-49 romanen, der bare hedder ”1984”. Det er en dyster historie, hvori han forestillede sig fremtiden for Stalins Rusland. I bogen bliver alle overvåget 24 timer i døgnet, den personlige frihed eksisterer ikke længere. Den Store Broder, Big Brother, overvåger alt. Selv tanker bliver kontrolleret. Bogen blev et stort hit og regnes blandt de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. På Bog.dk kan man læse, hvorfor bogen er uhyggeligt aktuel. Begrebet ”Big Brother”, som George Orwell opfandt, er glidet ind i de fleste vestlige sprog som synonym for den totale og onde overvågning. Men hvad har det med EU-Kommissionens forslag at gøre, tænker du?  Jo, EU-Kommissionen foreslår nemlig den totale overvågning af al data- og telefontrafik. Alt indhold skal scannes for børneporno, selv krypterede tjenester som Signal og Telegram.  Det er alt for vidtgående. Det mener telebranchens direktør, Jakob Willer, som udtaler, at dette er totalovervågning, der er helt ude af proportioner i et retssamfund. Han understreger, at alle organisationer, der har indgivet en klage, gerne vil være med til at forhindre seksuel udnyttelse af børn. Men forslaget er så omfattende, at det minder om netop ”Big Brother”.  Direktøren er ikke den eneste, der er kritisk. Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, advarer om, at dette kan blive en glidebane. Sagen er nemlig, når teknikken er på plads, og alt bliver skannet, så er det let at skanne efter andre ting også. Det kræver stor tillid til staten, at overvågningen ikke bliver misbrugt. Det har de fleste skandinaver til deres regeringer og statsapparater. Men… Her skal man huske, at den regel også kommer til at gælde alle andre EU-lande.  Spørgsmålet er da også, om vi også her nordpå kan stole på vores statsapparater. Netop den berygtede FE-sag imod tidligere spionchef Lars Findsen og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen har vist, at staten herhjemme ikke havde nogen problemer med at lade amerikanske spiontjenester lytte med. ”Nå, hvad”, tænker du måske. Så længe man har rent mel i posen… Men dataene forsvinder ikke. I George Orwells bog bliver overvågningen brugt af en ond magt. Den har vi jo ikke… eller endnu. For stormen på Kongressen i USA og kupforsøget af tyske nazister den 12. december i 2022 har vist os, at ikke alle ønsker demokratiet. Hvis vi forestiller os en diktator, der overtager styringen i USA eller Tyskland, vil undertegnede i hvert fald fortryde sine kommentarer og artikler om fx Donald Trump eller tyske nazister. Vist virker det usandsynligt. Men historien er fuld af usandsynlige hændelser.  Uanset bekymringer har vores egen minister, Peter Hummelgård fra Socialdemokratiet, ingen problemer med det forslag. Så grønt lys til overvågning af alle mails og elektroniske beskeder. Han mener tværtimod, at tjenesteudbyderne skal tage ansvar for, at deres platforme ikke bliver brugt til seksuelt misbrug af børn. Men om den totale overvågning er den rigtige metode, eller om der findes andre mere demokratiske værktøjer, melder historien foreløbig ikke noget om.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1673501031</guid><pubDate>Fri, 24 Nov 2023 11:38:34 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57795438/1673501031_user_80338882_eu_forslag_forer_til_frygt_for_det_totale_overvagningssamfund.mp3" length="7202162" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det er nok de færreste, der ikke vil hjælpe, når det gælder bekæmpelsen af børneporno og udnyttelse af børn. Men EU-Kommissionen går for vidt. Så kort kan beskeden fra 12 interesseorganisationer til den danske regering sammenfattes. Men lad os begynde...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er nok de færreste, der ikke vil hjælpe, når det gælder bekæmpelsen af børneporno og udnyttelse af børn. Men EU-Kommissionen går for vidt. Så kort kan beskeden fra 12 interesseorganisationer til den danske regering sammenfattes. Men lad os begynde et andet sted for at indkredse frygten lidt.  Den berømte forfatter, der skrev under pseudonymet George Orwell, skrev i 1948-49 romanen, der bare hedder ”1984”. Det er en dyster historie, hvori han forestillede sig fremtiden for Stalins Rusland. I bogen bliver alle overvåget 24 timer i døgnet, den personlige frihed eksisterer ikke længere. Den Store Broder, Big Brother, overvåger alt. Selv tanker bliver kontrolleret. Bogen blev et stort hit og regnes blandt de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. På Bog.dk kan man læse, hvorfor bogen er uhyggeligt aktuel. Begrebet ”Big Brother”, som George Orwell opfandt, er glidet ind i de fleste vestlige sprog som synonym for den totale og onde overvågning. Men hvad har det med EU-Kommissionens forslag at gøre, tænker du?  Jo, EU-Kommissionen foreslår nemlig den totale overvågning af al data- og telefontrafik. Alt indhold skal scannes for børneporno, selv krypterede tjenester som Signal og Telegram.  Det er alt for vidtgående. Det mener telebranchens direktør, Jakob Willer, som udtaler, at dette er totalovervågning, der er helt ude af proportioner i et retssamfund. Han understreger, at alle organisationer, der har indgivet en klage, gerne vil være med til at forhindre seksuel udnyttelse af børn. Men forslaget er så omfattende, at det minder om netop ”Big Brother”.  Direktøren er ikke den eneste, der er kritisk. Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, advarer om, at dette kan blive en glidebane. Sagen er nemlig, når teknikken er på plads, og alt bliver skannet, så er det let at skanne efter andre ting også. Det kræver stor tillid til staten, at overvågningen ikke bliver misbrugt. Det har de fleste skandinaver til deres regeringer og statsapparater. Men… Her skal man huske, at den regel også kommer til at gælde alle andre EU-lande.  Spørgsmålet er da også, om vi også her nordpå kan stole på vores statsapparater. Netop den berygtede FE-sag imod tidligere spionchef Lars Findsen og tidligere minister Claus Hjort Frederiksen har vist, at staten herhjemme ikke havde nogen problemer med at lade amerikanske spiontjenester lytte med. ”Nå, hvad”, tænker du måske. Så længe man har rent mel i posen… Men dataene forsvinder ikke. I George Orwells bog bliver overvågningen brugt af en ond magt. Den har vi jo ikke… eller endnu. For stormen på Kongressen i USA og kupforsøget af tyske nazister den 12. december i 2022 har vist os, at ikke alle ønsker demokratiet. Hvis vi forestiller os en diktator, der overtager styringen i USA eller Tyskland, vil undertegnede i hvert fald fortryde sine kommentarer og artikler om fx Donald Trump eller tyske nazister. Vist virker det usandsynligt. Men historien er fuld af usandsynlige hændelser.  Uanset bekymringer har vores egen minister, Peter Hummelgård fra Socialdemokratiet, ingen problemer med det forslag. Så grønt lys til overvågning af alle mails og elektroniske beskeder. Han mener tværtimod, at tjenesteudbyderne skal tage ansvar for, at deres platforme ikke bliver brugt til seksuelt misbrug af børn. Men om den totale overvågning er den rigtige metode, eller om der findes andre mere demokratiske værktøjer, melder historien foreløbig ikke noget om.]]></itunes:summary><itunes:duration>301</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ba20e7afea3c75c3794571b3f4d27723.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Omvendt verden: Ja tak til mere bureaukrati</title><link>https://www.spreaker.com/episode/omvendt-verden-ja-tak-til-mere-bureaukrati--57795049</link><description><![CDATA[Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død. Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er ikke godt når det gælder arbejdsmiljø. For mindre administration betyder nemlig også mindre overvågning af virksomheder, som i forvejen ofte har det svært ved at overholde lovene om netop arbejdsmiljø.  ”Arbejdsmiljø, det lyder godt nok tørt”, tænker du måske. Men så oversæt det tørre begreb til fx flere faldulykker på byggepladserne. Med andre ord har det hidtidige bureaukrati faktisk beskyttet rigtig mange ansatte imod ulykker, som endda kan have en dødelig udgang.  Marianne Vind (S) fastslår: ”Flere og flere mennesker i EU dør i arbejdsulykker for hvert år der går. Og nu behøver de små virksomheder ikke længere bruge tid på arbejdsmiljø, det kan de drøfte hen over frokostbordet, er EU Kommissionens holdning”, forklarer EU Parlamentariker Marianne Vind.    ”Små virksomheder” i den her sammenhæng er i øvrigt virksomheder der har op til 250 ansatte. I Danmark vil vi nok ikke ligefrem kalde den slags for ”små”.  Det er dog ikke det eneste problem med ideen med at fratage de små virksomheder pligten til at systematisk at arbejde med arbejdsmiljøet, og dermed sikre de ansatte.  ”Desværre viser statistikken også herhjemme, at de fleste ulykker netop sker på de små arbejdspladser”, fastslår vores interviewperson.       Marianne Vind forudser, at det her bliver en kommende kampplads for politiske slagsmål mellem de klassiske højre- og venstrefløjspartier.  Men det er ikke det eneste sted. Det gælder også miljø og den grønne dagsorden, hvor mange andre politikere i Europa Parlamentet slet ikke kan se fornuften i at følge. Fremtidens valg til  Europa Parlamentet vil kunne gøre tingene være, og det bekymrer mange danske politikere. Hør hvordan og hvorfor i vores udsendelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1673489796</guid><pubDate>Fri, 24 Nov 2023 11:17:51 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57795049/1673489796_user_80338882_omvendt_verden_ja_tak_til_mere_bureaukrati.mp3" length="43179008" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død. Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Lad det være sagt med det samme: Sat på spidsen, så er det her en historie om liv eller død. Umiddelbart skulle man ikke tro det. EU vil nemlig have mindre administration og bureaukrati… Det lyder som en populær plan, men der er et problem. Det er ikke godt når det gælder arbejdsmiljø. For mindre administration betyder nemlig også mindre overvågning af virksomheder, som i forvejen ofte har det svært ved at overholde lovene om netop arbejdsmiljø.  ”Arbejdsmiljø, det lyder godt nok tørt”, tænker du måske. Men så oversæt det tørre begreb til fx flere faldulykker på byggepladserne. Med andre ord har det hidtidige bureaukrati faktisk beskyttet rigtig mange ansatte imod ulykker, som endda kan have en dødelig udgang.  Marianne Vind (S) fastslår: ”Flere og flere mennesker i EU dør i arbejdsulykker for hvert år der går. Og nu behøver de små virksomheder ikke længere bruge tid på arbejdsmiljø, det kan de drøfte hen over frokostbordet, er EU Kommissionens holdning”, forklarer EU Parlamentariker Marianne Vind.    ”Små virksomheder” i den her sammenhæng er i øvrigt virksomheder der har op til 250 ansatte. I Danmark vil vi nok ikke ligefrem kalde den slags for ”små”.  Det er dog ikke det eneste problem med ideen med at fratage de små virksomheder pligten til at systematisk at arbejde med arbejdsmiljøet, og dermed sikre de ansatte.  ”Desværre viser statistikken også herhjemme, at de fleste ulykker netop sker på de små arbejdspladser”, fastslår vores interviewperson.       Marianne Vind forudser, at det her bliver en kommende kampplads for politiske slagsmål mellem de klassiske højre- og venstrefløjspartier.  Men det er ikke det eneste sted. Det gælder også miljø og den grønne dagsorden, hvor mange andre politikere i Europa Parlamentet slet ikke kan se fornuften i at følge. Fremtidens valg til  Europa Parlamentet vil kunne gøre tingene være, og det bekymrer mange danske politikere. Hør hvordan og hvorfor i vores udsendelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>1802</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/22be1c8b7f6e32d9994e3b4b848bb4df.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Slut med EU's milliarddrøm om en virtuel menneskelig hjerne</title><link>https://www.spreaker.com/episode/slut-med-eu-s-milliarddrom-om-en-virtuel-menneskelig-hjerne--57617228</link><description><![CDATA[EU's største forskningsprojekt nogensinde har forfulgt drømmen om at skabe en virtuel menneskelig hjerne i en supercomputer. Med et budget på 600 millioner Euro, svarende til 4,5 milliarder kroner, var målet at skabe en forståelse for, hvordan hjernen fungerer. Resultatet efter års forskning er imidlertid uklart, og spørgsmålet rejser sig: Har projektet været en succes eller skuffelse?  EU støtter omfattende forskning som et led i strategiske satsninger for at positionere sig som førende inden for forskellige områder. Mens grønne teknologier, mikrochips og medicin er velkendte arenaer for international konkurrence, har EU's mest ambitiøse satsning været at genskabe en funktionel menneskelig hjerne i en supercomputer.  Forskningsprojektets visionær, Henry Markram, satte en tiårig tidsramme for at skabe den virtuelle hjerne. Trods hans karismatiske tilgang og støtte fra investorer har projektet oplevet interne stridigheder og ledelsesændringer. Trods et budget på 607 millioner Euro og deltagelse af over 500 forskere fra 19 lande har projektet ikke formået at levere den dybtgående forståelse af hjernens funktion, som det oprindeligt sigtede efter.  På trods af kritik har "The Human Brain Project" produceret over 3000 videnskabelige artikler og et "google earth atlas" over hjernen, til gavn for forskere og endda hjernekirurger. Dog forbliver spørgsmålet om, hvorvidt projektet har levet op til sin oprindelige målsætning om at afsløre hemmelighederne bag hjernens kompleksitet. Med over 400 millioner Euro i EU-midler rejser det komplekse spørgsmål om, hvad investeringen egentlig har ført til, og om det er værd at glæde sig over vores naturlige, imponerende "regne-maskine" – hjernen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1663795761</guid><pubDate>Mon, 13 Nov 2023 13:03:35 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57617228/1663795761_user_80338882_slut_med_eus_milliarddrom_om_en_virtuel_menneskelig_hjerne.mp3" length="11515928" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU's største forskningsprojekt nogensinde har forfulgt drømmen om at skabe en virtuel menneskelig hjerne i en supercomputer. Med et budget på 600 millioner Euro, svarende til 4,5 milliarder kroner, var målet at skabe en forståelse for, hvordan hjernen...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU's største forskningsprojekt nogensinde har forfulgt drømmen om at skabe en virtuel menneskelig hjerne i en supercomputer. Med et budget på 600 millioner Euro, svarende til 4,5 milliarder kroner, var målet at skabe en forståelse for, hvordan hjernen fungerer. Resultatet efter års forskning er imidlertid uklart, og spørgsmålet rejser sig: Har projektet været en succes eller skuffelse?  EU støtter omfattende forskning som et led i strategiske satsninger for at positionere sig som førende inden for forskellige områder. Mens grønne teknologier, mikrochips og medicin er velkendte arenaer for international konkurrence, har EU's mest ambitiøse satsning været at genskabe en funktionel menneskelig hjerne i en supercomputer.  Forskningsprojektets visionær, Henry Markram, satte en tiårig tidsramme for at skabe den virtuelle hjerne. Trods hans karismatiske tilgang og støtte fra investorer har projektet oplevet interne stridigheder og ledelsesændringer. Trods et budget på 607 millioner Euro og deltagelse af over 500 forskere fra 19 lande har projektet ikke formået at levere den dybtgående forståelse af hjernens funktion, som det oprindeligt sigtede efter.  På trods af kritik har "The Human Brain Project" produceret over 3000 videnskabelige artikler og et "google earth atlas" over hjernen, til gavn for forskere og endda hjernekirurger. Dog forbliver spørgsmålet om, hvorvidt projektet har levet op til sin oprindelige målsætning om at afsløre hemmelighederne bag hjernens kompleksitet. Med over 400 millioner Euro i EU-midler rejser det komplekse spørgsmål om, hvad investeringen egentlig har ført til, og om det er værd at glæde sig over vores naturlige, imponerende "regne-maskine" – hjernen.]]></itunes:summary><itunes:duration>480</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d61d59b929d63bcc295141844a9520de.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Svag Kommission Nøler Med Nødvendige Klimatiltag 28min</title><link>https://www.spreaker.com/episode/svag-kommission-noler-med-nodvendige-klimatiltag-28min--57559786</link><description><![CDATA[I løbet af sommeren har borgerne i mange EU lande oplevet, hvad klimaforandringerne kan betyde for dem. Der er har været tørke, oversvømmelser og skovbrande på skift i mange EU lande, for slet ikke tale om resten af verden.  Derfor skulle man da også tro, at EU's svar på en præsident, kommissionsformanden Ursula von der Leyen, så ville blæse til kamp imod klimagas udslip. Men det endnu ikke sket. Nærmere tvært imod. Den manglende grønne fokus fra Europa Kommissionen er dog ikke noget nyt, men er sket gradvis. Hør historien om interne magtkampe i den konservative EPP gruppe i parlamentet, lobbyisme og få et sjældent indblik i, hvordan realpolitikken bliver til i et Europa, med måske alt for mange politiske kokke. Men hør også historien om, at de interne slagsmål i grupperne til højre for midten medførte en afgørende grøn sejr.  Margrete Auken fra SF fortæller også om, at det her er den svageste kommission hun kan huske fra sit lange politiske liv i Europa Parlamentet]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1659544095</guid><pubDate>Wed, 08 Nov 2023 12:29:09 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57559786/1659544095_user_80338882_svag_kommission_noler_med_nodvendige_klimatiltag_28min.mp3" length="40278124" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I løbet af sommeren har borgerne i mange EU lande oplevet, hvad klimaforandringerne kan betyde for dem. Der er har været tørke, oversvømmelser og skovbrande på skift i mange EU lande, for slet ikke tale om resten af verden.  Derfor skulle man da også...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I løbet af sommeren har borgerne i mange EU lande oplevet, hvad klimaforandringerne kan betyde for dem. Der er har været tørke, oversvømmelser og skovbrande på skift i mange EU lande, for slet ikke tale om resten af verden.  Derfor skulle man da også tro, at EU's svar på en præsident, kommissionsformanden Ursula von der Leyen, så ville blæse til kamp imod klimagas udslip. Men det endnu ikke sket. Nærmere tvært imod. Den manglende grønne fokus fra Europa Kommissionen er dog ikke noget nyt, men er sket gradvis. Hør historien om interne magtkampe i den konservative EPP gruppe i parlamentet, lobbyisme og få et sjældent indblik i, hvordan realpolitikken bliver til i et Europa, med måske alt for mange politiske kokke. Men hør også historien om, at de interne slagsmål i grupperne til højre for midten medførte en afgørende grøn sejr.  Margrete Auken fra SF fortæller også om, at det her er den svageste kommission hun kan huske fra sit lange politiske liv i Europa Parlamentet]]></itunes:summary><itunes:duration>1681</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/91aeb0d8aca9485fde205bc93dd76bc0.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Global konflikt 3.0: Krigssumpen truer freden overalt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/global-konflikt-3-0-krigssumpen-truer-freden-overalt--57404919</link><description><![CDATA[Konflikter i Ukraine, Israel, og Taiwan spirer farligt. USA's involvering, EU's vaklen og verdensordens skrøbelighed betyder, at en global konflikt truer. Historien lærer os, at vi må handle klogt for at undgå at krigene spreder sig over hele kloden.  "Hvordan skal det hele ikke ende?" Dette spørgsmål har lydt igen og igen igennem århundredets generationer, og vi i nutiden stiller det samme spørgsmål. Ukendt fremtid, uventede trusler Hvordan det hele ender, kan vi ikke svare på. Men vi vil i denne artikel ridse et par scenarier op, som desværre kan blive aktuelle meget hurtigt. Vi tager turen fra konflikterne i Ukraine og Israel til en mulig 3. konflikt, nemlig i Taiwan. En tidligere generalkonsul og nuværende analytiker kalder det ligefrem optakten til en mulig 3. verdenskrig. Krigssumpens uundgåelige spredning At der er krige mange steder lige nu, har nok ikke forbigået ret mange. Vi har tidligere og adskillige gange berørt både krigen i Ukraine og Nagorno-Karabakh i vores udsendelser. I en analyse for nyligt fortalte vi om faren for, at konflikterne kunne sprede sig. Vi sammenlignede det med den kunstart, hvor dominobrikker får hinanden til at vælte. Globale implikationer af regionale konflikter Hvis vi skal bruge et blomstrende billedsprog i denne historie, så er det nok nærmere en sump. Der er nemlig kamp om den globale magtbalance, og den kamp kan trække Danmark og de andre EU-lande ind i konflikter, som mange ikke er klar over. Forbindelsen mellem krigszoner: USA's rolle Præsident Joe Biden knyttede krigene i Israel og Ukraine sammen i sin tale til Kongressen forleden. Det gjorde han, fordi præsidentens og dermed USA's engagement i krigen i Ukraine er en potentiel politisk tabersag, mens der er anderledes opbakning til at blande sig i konflikten i Mellemøsten, som truer med at sprede sig. Et verdenspolitisk skakspil Netop den erkendelse af, at USA og verden generelt har svært ved at forholde sig til flere store konflikter på én gang, er en tikkende bombe. Ikke bare for Ukraine eller Mellemøsten. Nej, også for Taiwan. Kina, Taiwan, og verdensordenens udfordring Frygten er, at Kina vil udnytte, at USA er globalt optaget andre steder, og dermed forsøge at erobre Taiwan. Sådan lyder bekymringen fra blandt andet Jens Worning i analyse i Kristeligt Dagblad forleden. Han er analytiker og tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg. Dominoeffekten: Spredning af konfliktsumpen Som vi allerede har nævnt, så er krigen i Nagorno-Karabakh muligvis nok overstået, hvad angår enklaven, men den er langt fra færdig. I ly af konflikterne i Ukraine og nu også Israel har Aserbajdsjan erobret den engang selvstændige enklave og retter nu i bogstavelig forstand skytset imod dele af Armenien. Kædereaktionen: En ny verdenskrig? Men for at vende tilbage til Kina og Taiwan, så har vi tidligere talt med flere analytikere fra Forsvarsakademiet, som mener, at USA har en klar forventning om, at EU-landene vil støtte USA i en eventuel storkonflikt med Kina. Global konfliktspredning og implikationer Ser man på alle de lande, der i så fald er en del af en konflikt, så er de spredt over hele kloden. Konflikterne hænger sammen på kryds og tværs. I praksis vil man så kunne sige, at konflikterne nu er globale. Med andre ord: En verdenskrig.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1650517101</guid><pubDate>Fri, 27 Oct 2023 08:05:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57404919/1650517101_user_80338882_global_konflikt_30_krigssumpen_truer_freden_overalt.mp3" length="19425438" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Konflikter i Ukraine, Israel, og Taiwan spirer farligt. USA's involvering, EU's vaklen og verdensordens skrøbelighed betyder, at en global konflikt truer. Historien lærer os, at vi må handle klogt for at undgå at krigene spreder sig over hele kloden....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Konflikter i Ukraine, Israel, og Taiwan spirer farligt. USA's involvering, EU's vaklen og verdensordens skrøbelighed betyder, at en global konflikt truer. Historien lærer os, at vi må handle klogt for at undgå at krigene spreder sig over hele kloden.  "Hvordan skal det hele ikke ende?" Dette spørgsmål har lydt igen og igen igennem århundredets generationer, og vi i nutiden stiller det samme spørgsmål. Ukendt fremtid, uventede trusler Hvordan det hele ender, kan vi ikke svare på. Men vi vil i denne artikel ridse et par scenarier op, som desværre kan blive aktuelle meget hurtigt. Vi tager turen fra konflikterne i Ukraine og Israel til en mulig 3. konflikt, nemlig i Taiwan. En tidligere generalkonsul og nuværende analytiker kalder det ligefrem optakten til en mulig 3. verdenskrig. Krigssumpens uundgåelige spredning At der er krige mange steder lige nu, har nok ikke forbigået ret mange. Vi har tidligere og adskillige gange berørt både krigen i Ukraine og Nagorno-Karabakh i vores udsendelser. I en analyse for nyligt fortalte vi om faren for, at konflikterne kunne sprede sig. Vi sammenlignede det med den kunstart, hvor dominobrikker får hinanden til at vælte. Globale implikationer af regionale konflikter Hvis vi skal bruge et blomstrende billedsprog i denne historie, så er det nok nærmere en sump. Der er nemlig kamp om den globale magtbalance, og den kamp kan trække Danmark og de andre EU-lande ind i konflikter, som mange ikke er klar over. Forbindelsen mellem krigszoner: USA's rolle Præsident Joe Biden knyttede krigene i Israel og Ukraine sammen i sin tale til Kongressen forleden. Det gjorde han, fordi præsidentens og dermed USA's engagement i krigen i Ukraine er en potentiel politisk tabersag, mens der er anderledes opbakning til at blande sig i konflikten i Mellemøsten, som truer med at sprede sig. Et verdenspolitisk skakspil Netop den erkendelse af, at USA og verden generelt har svært ved at forholde sig til flere store konflikter på én gang, er en tikkende bombe. Ikke bare for Ukraine eller Mellemøsten. Nej, også for Taiwan. Kina, Taiwan, og verdensordenens udfordring Frygten er, at Kina vil udnytte, at USA er globalt optaget andre steder, og dermed forsøge at erobre Taiwan. Sådan lyder bekymringen fra blandt andet Jens Worning i analyse i Kristeligt Dagblad forleden. Han er analytiker og tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg. Dominoeffekten: Spredning af konfliktsumpen Som vi allerede har nævnt, så er krigen i Nagorno-Karabakh muligvis nok overstået, hvad angår enklaven, men den er langt fra færdig. I ly af konflikterne i Ukraine og nu også Israel har Aserbajdsjan erobret den engang selvstændige enklave og retter nu i bogstavelig forstand skytset imod dele af Armenien. Kædereaktionen: En ny verdenskrig? Men for at vende tilbage til Kina og Taiwan, så har vi tidligere talt med flere analytikere fra Forsvarsakademiet, som mener, at USA har en klar forventning om, at EU-landene vil støtte USA i en eventuel storkonflikt med Kina. Global konfliktspredning og implikationer Ser man på alle de lande, der i så fald er en del af en konflikt, så er de spredt over hele kloden. Konflikterne hænger sammen på kryds og tværs. I praksis vil man så kunne sige, at konflikterne nu er globale. Med andre ord: En verdenskrig.]]></itunes:summary><itunes:duration>811</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6cd13c3ac0af7ba9ca17ec2c32f66679.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>18.300% stigning: Til kamp imod plastikforurening</title><link>https://www.spreaker.com/episode/18-300-stigning-til-kamp-imod-plastikforurening--57378393</link><description><![CDATA[De fleste af os har nok prøvet at blive irriteret over, hvor meget plastik vores madvarer bliver pakket ind i. Man skal efterhånden nærmest bruge både dynamit i svejsebrændere for at få brudt en pakke pålæg op.   Men plastik-indpakning ender som plastikaffald. Hvis du samtidig synes, at der er kommet mere plastik overalt, så har du, kære lytter, ret. Siden midten af 1950’erne er plastikaffaldet steget. Ikke bare med 100 procent, men med 18.300 procent. Lige nu forhandler EU landene om en ny ordning. Derfor er der også en underskriftsindsamling i gang. Den linker vi naturligvis til på vores hjemmeside, som heder radiomb.dk/eu. Men i første omgang giver vi ordet til strategisk direktør for miljøorganisationen Plasticchange Anne Aittomaki]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1648883184</guid><pubDate>Wed, 25 Oct 2023 08:48:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57378393/1648883184_user_80338882_18300_stigning_til_kamp_imod_plastikforurening.mp3" length="41752354" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>De fleste af os har nok prøvet at blive irriteret over, hvor meget plastik vores madvarer bliver pakket ind i. Man skal efterhånden nærmest bruge både dynamit i svejsebrændere for at få brudt en pakke pålæg op.   Men plastik-indpakning ender som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[De fleste af os har nok prøvet at blive irriteret over, hvor meget plastik vores madvarer bliver pakket ind i. Man skal efterhånden nærmest bruge både dynamit i svejsebrændere for at få brudt en pakke pålæg op.   Men plastik-indpakning ender som plastikaffald. Hvis du samtidig synes, at der er kommet mere plastik overalt, så har du, kære lytter, ret. Siden midten af 1950’erne er plastikaffaldet steget. Ikke bare med 100 procent, men med 18.300 procent. Lige nu forhandler EU landene om en ny ordning. Derfor er der også en underskriftsindsamling i gang. Den linker vi naturligvis til på vores hjemmeside, som heder radiomb.dk/eu. Men i første omgang giver vi ordet til strategisk direktør for miljøorganisationen Plasticchange Anne Aittomaki]]></itunes:summary><itunes:duration>1743</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/dad6aa11878eb4a415ce7d3df0c7f8b9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Skakmat: Etnisk udrensning mens EU og andre ser på</title><link>https://www.spreaker.com/episode/skakmat-etnisk-udrensning-mens-eu-og-andre-ser-pa--57209237</link><description><![CDATA[Analyse: Verden så på mens den over 1000 år gamle enklave Nagorno-Karabakh blev udslettet. Vi spørger hvordan det kunne lade sig gøre. Svaret er ”skak”… Hvordan det hænger sammen kan du høre i vores udsendelse.   Det her er en historie om en ældgammel konflikt.  Eller også kan man se det hele som et strategisk skakspil, hvor både EU, Rusland, Armenien, Iran, Aserbajdsjan, Georgien er brikker et i indviklet spil. Et spil der nu er blevet endnu værre med krigen mellem Israel og Palæstina, og som faktisk også har en direkte forbindelse til krigen i Ukraine.  Lyder det som indviklet? Det er det også, men vi lover at bringer lidt mere klarhed over det storpolitiske spil der udspiller sig netop nu. For det her har faktisk potentiale til at sprede sig endnu mere. Meget mere, faktisk…]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1638217629</guid><pubDate>Thu, 12 Oct 2023 10:57:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57209237/1638217629_user_80338882_skakmat_etnisk_udrensning_mens_eu_og_andre_ser_pa.mp3" length="23065002" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Analyse: Verden så på mens den over 1000 år gamle enklave Nagorno-Karabakh blev udslettet. Vi spørger hvordan det kunne lade sig gøre. Svaret er ”skak”… Hvordan det hænger sammen kan du høre i vores udsendelse.   Det her er en historie om en ældgammel...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Analyse: Verden så på mens den over 1000 år gamle enklave Nagorno-Karabakh blev udslettet. Vi spørger hvordan det kunne lade sig gøre. Svaret er ”skak”… Hvordan det hænger sammen kan du høre i vores udsendelse.   Det her er en historie om en ældgammel konflikt.  Eller også kan man se det hele som et strategisk skakspil, hvor både EU, Rusland, Armenien, Iran, Aserbajdsjan, Georgien er brikker et i indviklet spil. Et spil der nu er blevet endnu værre med krigen mellem Israel og Palæstina, og som faktisk også har en direkte forbindelse til krigen i Ukraine.  Lyder det som indviklet? Det er det også, men vi lover at bringer lidt mere klarhed over det storpolitiske spil der udspiller sig netop nu. For det her har faktisk potentiale til at sprede sig endnu mere. Meget mere, faktisk…]]></itunes:summary><itunes:duration>963</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9a288fc6d715bb59cff44ad075e5d7b1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Analyse af oprør: Er den grønne bue blevet spændt for meget</title><link>https://www.spreaker.com/episode/analyse-af-opror-er-den-gronne-bue-blevet-spaendt-for-meget--57080473</link><description><![CDATA[I vores journalistiske gryderet indgår der ko-bøvser, vælgere der er blevet trætte af snak om den grønne omstilling, populistiske partier partier der stormer frem over alt i verden, samtidig med, at klimaet har fået et ordentligt nøk i den forkerte retning. Vi spørger i vores analyse, om den grønne bue er blevet spændt for meget? Eller rammer pilen skævt, så de mere velhavende kan få store tilskud til Tesla'er og solceller på taget, mens dem med de lavere indkomster skal betale for gildet i form af skatter, afgifter og dyrere brændstofpriser. En slags omvendt Robin Hood, der netop er kendt for sin bue...  En udsendelse hvor der er gravet et spadestik dybere.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1632926820</guid><pubDate>Thu, 05 Oct 2023 09:49:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/57080473/1632926820_user_80338882_analyse_af_opror_er_den_gronne_bue_blevet_spaendt_for_meget.mp3" length="27397548" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I vores journalistiske gryderet indgår der ko-bøvser, vælgere der er blevet trætte af snak om den grønne omstilling, populistiske partier partier der stormer frem over alt i verden, samtidig med, at klimaet har fået et ordentligt nøk i den forkerte...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I vores journalistiske gryderet indgår der ko-bøvser, vælgere der er blevet trætte af snak om den grønne omstilling, populistiske partier partier der stormer frem over alt i verden, samtidig med, at klimaet har fået et ordentligt nøk i den forkerte retning. Vi spørger i vores analyse, om den grønne bue er blevet spændt for meget? Eller rammer pilen skævt, så de mere velhavende kan få store tilskud til Tesla'er og solceller på taget, mens dem med de lavere indkomster skal betale for gildet i form af skatter, afgifter og dyrere brændstofpriser. En slags omvendt Robin Hood, der netop er kendt for sin bue...  En udsendelse hvor der er gravet et spadestik dybere.]]></itunes:summary><itunes:duration>1144</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bd1232b4fe6811ca949bccb807f62677.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Klimakamp: Atomkraft og landbrug kommer til at spille en central rolle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/klimakamp-atomkraft-og-landbrug-kommer-til-at-spille-en-central-rolle--56989485</link><description><![CDATA[EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop afholdt årets store tale. Her opsummerede hun de ting EU har opnået, men også de mål EU endnu ikke er kommet i mål med.  Temmelig forudsigeligt, vil kritikerne hævde. Så det måske ikke så underligt, at talen ikke blev mediernes topprioritet den dag. Eller? Nej, det er helt forkert. Det mener vores interviewperson Asger Christensen, som er valgt ind i Europa-Parlamentet for partiet venstre. Talen var, ifølge ham, rigtig god.  EU’s mest magtfulde person var nemlig usædvanligt konkret kom ind på en lang række gode emner. Men der var især én ting der glædede vores interviewperson, det var nemlig at landbruget blev nævnt anerkendende. Det kan måske ikke overraske nogen. Men ifølge Asger Christensen er netop landbruget en vigtig medspiller i klimakampen. Ny teknologi står på spring for at hjælpe os ud af krisen, og også her er landbruget oftest en vigtig medspiller. Det drejer sig om indfangning af CO2, men også fremtidens energiproduktion.  Vi kommer dog slet ikke i mål uden atomkraft, forklarer venstre politikeren overfor os. Netop atomkraft er en del af EU’s fremtidige energistrategi. Der er, ifølge vores interviewperson, faktisk en fællesnævner for både atomkraften, og landbrugets fremtid.   Mange teknologier står på spring for at hjælpe i kampen for et bedre klima, men der er et problem: Godkendelsesprocedurer af ny teknologier tager alt for lang tid.   Hør om det og meget andet i vores udsendelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1628284002</guid><pubDate>Fri, 29 Sep 2023 07:08:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56989485/1628284002_user_80338882_klimakamp_atomkraft_og_landbrug_kommer_til_at_spille_en_central_rolle.mp3" length="35969992" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop afholdt årets store tale. Her opsummerede hun de ting EU har opnået, men også de mål EU endnu ikke er kommet i mål med.  Temmelig forudsigeligt, vil kritikerne hævde. Så det måske ikke så...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU Kommissionens formand Ursula von der Leyen har netop afholdt årets store tale. Her opsummerede hun de ting EU har opnået, men også de mål EU endnu ikke er kommet i mål med.  Temmelig forudsigeligt, vil kritikerne hævde. Så det måske ikke så underligt, at talen ikke blev mediernes topprioritet den dag. Eller? Nej, det er helt forkert. Det mener vores interviewperson Asger Christensen, som er valgt ind i Europa-Parlamentet for partiet venstre. Talen var, ifølge ham, rigtig god.  EU’s mest magtfulde person var nemlig usædvanligt konkret kom ind på en lang række gode emner. Men der var især én ting der glædede vores interviewperson, det var nemlig at landbruget blev nævnt anerkendende. Det kan måske ikke overraske nogen. Men ifølge Asger Christensen er netop landbruget en vigtig medspiller i klimakampen. Ny teknologi står på spring for at hjælpe os ud af krisen, og også her er landbruget oftest en vigtig medspiller. Det drejer sig om indfangning af CO2, men også fremtidens energiproduktion.  Vi kommer dog slet ikke i mål uden atomkraft, forklarer venstre politikeren overfor os. Netop atomkraft er en del af EU’s fremtidige energistrategi. Der er, ifølge vores interviewperson, faktisk en fællesnævner for både atomkraften, og landbrugets fremtid.   Mange teknologier står på spring for at hjælpe i kampen for et bedre klima, men der er et problem: Godkendelsesprocedurer af ny teknologier tager alt for lang tid.   Hør om det og meget andet i vores udsendelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>1502</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/e44c5fe16a7ee424f36d4c48832f4e65.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>To skridt frem og et tilbage: Fantastisk nyhed om regnskove</title><link>https://www.spreaker.com/episode/to-skridt-frem-og-et-tilbage-fantastisk-nyhed-om-regnskove--56541341</link><description><![CDATA[Der fældes stadig alt for meget regnskov i Amazonas, men i de sidste måneder blev der fældet langt mindre skov end årene før. Det her er en rigtig god nyhed.  Nej, ligefrem en fantastisk nyhed.  I mange medier har Brasiliens nye præsident Lula da Silva fået æren den udvikling. Men den kraftige opbremsning i skovhugsten skyldes sandsynligvis også EU’s nye skovlov fra i foråret. Hvordan kan vi nu være sikker på det? Det kan vi heller ikke, men… skovloven undlod at beskytte andre områder med mange træer, som ikke defineres som regnskove,  og her stiger rydningen kraftigt. Skovloven skal af samme årsag nu laves om, mener vores eksperter fra organisationen Verdens Skove. Bliv hængende og hør mere om den historie.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1597595457</guid><pubDate>Mon, 21 Aug 2023 08:30:36 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56541341/1597595457_user_80338882_to_skridt_frem_og_et_tilbage_fantastisk_nyhed_om_regnskove.mp3" length="42467872" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Der fældes stadig alt for meget regnskov i Amazonas, men i de sidste måneder blev der fældet langt mindre skov end årene før. Det her er en rigtig god nyhed.  Nej, ligefrem en fantastisk nyhed.  I mange medier har Brasiliens nye præsident Lula da...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der fældes stadig alt for meget regnskov i Amazonas, men i de sidste måneder blev der fældet langt mindre skov end årene før. Det her er en rigtig god nyhed.  Nej, ligefrem en fantastisk nyhed.  I mange medier har Brasiliens nye præsident Lula da Silva fået æren den udvikling. Men den kraftige opbremsning i skovhugsten skyldes sandsynligvis også EU’s nye skovlov fra i foråret. Hvordan kan vi nu være sikker på det? Det kan vi heller ikke, men… skovloven undlod at beskytte andre områder med mange træer, som ikke defineres som regnskove,  og her stiger rydningen kraftigt. Skovloven skal af samme årsag nu laves om, mener vores eksperter fra organisationen Verdens Skove. Bliv hængende og hør mere om den historie.]]></itunes:summary><itunes:duration>1773</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a87a91578218bb571f6d20413a7a0623.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny flygtningekrise truer det samfund du kender</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-flygtningekrise-truer-det-samfund-du-kender--56033955</link><description><![CDATA[En ny krise truer. En krise der kan koste tusindvis af liv, men også skabe en politisk højredrejning, vi har svært ved at forestile os. Selve demokratiet er i fare.  Vi lægger hårdt fra land med det her spørgsmål: kan du huske flygtningestrømmene på motorvejene i Danmark tilbage i 2015 og al den politiske virak det førte med sig? Har du tænkt på alle de flygtninge og migranter der igennem de seneste år er druknet i deres forsøg på at slippe ind i EU? Over 26.000 menes er at være druknet. Det svarer til alle indbyggere i Hjørring kommune. Prøv så, kære lytter, at tænke på dem der lige nu, mens du hører det her, sidder i et vrag af en båd på vej imod Europas sydlige kyster fra Afrika.  Men det her er kun begyndelsen. Det spår vores interviewperson, som frygter for konsekvenserne for et kraftigt stigende pres fra flygtninge og migranter. Mange flere drukne. Men vores interviewperson frygter også, at det pres på EU landene vil føre til en kraftig politisk højredrejning. Faktisk langt mere og mere alvorligt, end de fleste kan forestille sig. Selve demokratiet kan være i fare. Der skal gøres noget, og det kan kun gå for langsomt.  Dog er der nu, ifølge vores interviewperson Asger Christensen, for første gang i mange år lys for enden af tunnelen. Han er valgt ind i Europa Parlamentet for Partiet Venstre]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1559173573</guid><pubDate>Sat, 08 Jul 2023 09:11:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/56033955/1559173573_user_80338882_ny_flygtningekrise_truer_det_samfund_du_kender.mp3" length="31676112" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>En ny krise truer. En krise der kan koste tusindvis af liv, men også skabe en politisk højredrejning, vi har svært ved at forestile os. Selve demokratiet er i fare.  Vi lægger hårdt fra land med det her spørgsmål: kan du huske flygtningestrømmene på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En ny krise truer. En krise der kan koste tusindvis af liv, men også skabe en politisk højredrejning, vi har svært ved at forestile os. Selve demokratiet er i fare.  Vi lægger hårdt fra land med det her spørgsmål: kan du huske flygtningestrømmene på motorvejene i Danmark tilbage i 2015 og al den politiske virak det førte med sig? Har du tænkt på alle de flygtninge og migranter der igennem de seneste år er druknet i deres forsøg på at slippe ind i EU? Over 26.000 menes er at være druknet. Det svarer til alle indbyggere i Hjørring kommune. Prøv så, kære lytter, at tænke på dem der lige nu, mens du hører det her, sidder i et vrag af en båd på vej imod Europas sydlige kyster fra Afrika.  Men det her er kun begyndelsen. Det spår vores interviewperson, som frygter for konsekvenserne for et kraftigt stigende pres fra flygtninge og migranter. Mange flere drukne. Men vores interviewperson frygter også, at det pres på EU landene vil føre til en kraftig politisk højredrejning. Faktisk langt mere og mere alvorligt, end de fleste kan forestille sig. Selve demokratiet kan være i fare. Der skal gøres noget, og det kan kun gå for langsomt.  Dog er der nu, ifølge vores interviewperson Asger Christensen, for første gang i mange år lys for enden af tunnelen. Han er valgt ind i Europa Parlamentet for Partiet Venstre]]></itunes:summary><itunes:duration>1322</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Flere demokratier behøver førstehjælp</title><link>https://www.spreaker.com/episode/flere-demokratier-behover-forstehjaelp--54540380</link><description><![CDATA[Vi skal i Europa i gang med en demokratisk hjertestarter. Der er nemlig flere lande der har demokratier der er ved at få hjertestop. Det her minder om brandslukning i sidste sekund...  Demokratierne har det skidt. Faktisk har de det ifølge vores interviewperson så dårligt, at vi skal i gang med at genopleve dem. Men demokrati står mildest talt ikke øverst på dagsorden, når krigstrommerne er i fuld gang, som de er netop nu. Hør konfliktforsker Jeppe Trautner hudflette Europas demokratiske tilstand.  Han var i øvrigt et af de ganske få, der forudså konflikten med Rusland.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1545189784</guid><pubDate>Tue, 20 Jun 2023 08:21:56 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/54540380/1545189784_user_80338882_flere_demokratier_behover_forstehjaelp.mp3" length="34536452" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Vi skal i Europa i gang med en demokratisk hjertestarter. Der er nemlig flere lande der har demokratier der er ved at få hjertestop. Det her minder om brandslukning i sidste sekund...  Demokratierne har det skidt. Faktisk har de det ifølge vores...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi skal i Europa i gang med en demokratisk hjertestarter. Der er nemlig flere lande der har demokratier der er ved at få hjertestop. Det her minder om brandslukning i sidste sekund...  Demokratierne har det skidt. Faktisk har de det ifølge vores interviewperson så dårligt, at vi skal i gang med at genopleve dem. Men demokrati står mildest talt ikke øverst på dagsorden, når krigstrommerne er i fuld gang, som de er netop nu. Hør konfliktforsker Jeppe Trautner hudflette Europas demokratiske tilstand.  Han var i øvrigt et af de ganske få, der forudså konflikten med Rusland.]]></itunes:summary><itunes:duration>1442</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c31ef557a3da81f9cc26daf845918aae.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Slut med lærkernes svanesang: Nu er der godt nyt for naturen</title><link>https://www.spreaker.com/episode/slut-med-laerkernes-svanesang-nu-er-der-godt-nyt-for-naturen--53639029</link><description><![CDATA[I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en postiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til blandt andet lærken.  Baggrunden er ellers alvorligt nok. En dugfrisk rapport sætter tal på en meget grim udvikling i hele EU. Fra 1980-2020 er de fuglearter der holder til i det såkaldte agerland gået tilbage med hele 57 procent. Sat på spidsen og sagt på godt dansk så er der altså halv så meget lærkesang i dag, som der var for 40 år siden. Den udvikling skal vendes, mener EU kommissionen som er klar med en plan, der vil sørge for at der bliver mere natur i EU.  Den plan er Dansk Ornitologisk Forening mere end glad for. Desværre så er det ikke sikkert at planen kommer igennem. Det skyldes blandt andet enkelte landes særinteresser samt en stærk landbrugslobby.I den her sammenhæng er Danmark i øvrigt ikke ligefrem en duks.  Hør hvordan historien hænger sammen i vores udsendelse hvor DOF's formand, Egon Østergaard, medvirker.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1499808460</guid><pubDate>Tue, 25 Apr 2023 07:47:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53639029/1499808460_user_80338882_slut_med_laerkernes_svanesang_nu_er_der_godt_nyt_for_naturen.mp3" length="44609418" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en postiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I udsendelsen her har vi noget så sjældent som en postiv historie. Det gælder kampen for at bevare mere natur og dermed få lærkesangen tilbage. Her har en stor politisk spiller meldt sig på banen og vil nu sørge for, at vi skaber bedre forhold til blandt andet lærken.  Baggrunden er ellers alvorligt nok. En dugfrisk rapport sætter tal på en meget grim udvikling i hele EU. Fra 1980-2020 er de fuglearter der holder til i det såkaldte agerland gået tilbage med hele 57 procent. Sat på spidsen og sagt på godt dansk så er der altså halv så meget lærkesang i dag, som der var for 40 år siden. Den udvikling skal vendes, mener EU kommissionen som er klar med en plan, der vil sørge for at der bliver mere natur i EU.  Den plan er Dansk Ornitologisk Forening mere end glad for. Desværre så er det ikke sikkert at planen kommer igennem. Det skyldes blandt andet enkelte landes særinteresser samt en stærk landbrugslobby.I den her sammenhæng er Danmark i øvrigt ikke ligefrem en duks.  Hør hvordan historien hænger sammen i vores udsendelse hvor DOF's formand, Egon Østergaard, medvirker.]]></itunes:summary><itunes:duration>1862</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9c60c3ad68adc080ff7de3fcb42cade2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Er det nu klogt: Radiomedier der modtager støtte fra EU?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/er-det-nu-klogt-radiomedier-der-modtager-stotte-fra-eu--53298442</link><description><![CDATA[I udsendelsen her, får du en gennemgang af radiomediet. Vi fortæller om et medie der er blevet brugt og misbrugt. Om folkemord og krige, til faktisk kunne hjælpe folk ud af fattigdom og leve et sundere liv. Men vi stiller også spørgsmålet: Er tiden løbet fra radiomediet? Og er det nu en god ide, at EU støtter radioer?   EU støtter forskellige medier og på mange forskellige måder. Både direkte, som fx tv-stationen Euronews der modstager mange hundrede millioner hvert år, men også podcast produktioner, samt netmedier modtager penge fra EU’s mange puljer. Både enten direkte støtte, som mediet EuroActive modtager, eller indirekte ved at købe annonceplads til fx stillingsopslag på medier som EUObserver. Europakommissionen støtter også radio-medier og projekter. Men man er forsigtig, for radiomediet udgøres i vidt omfang af private og kommercielle radioer i EU. Det kunne opfattes som konkurrence forvridende af de radioer, der ikke modtager penge fra EU.  Men… kan det overhovedet svare sig, at EU støtter en så gammel teknologi? Er tiden ikke for længst løbet fra det medie? I USA er antallet af radiomodtagere faktisk faldet stødt i de seneste år, som det fremgår af seneste nummer af fagbladet ”Journalisten”.  I den her udsendelse tager vi dig på en rejse i radioens verden. Fra et af EU’s store radioprojekter, Euranet-Plus, til et projekt i Afrika, som også får støtte af EU midler. Dog ikke direkte men igennem de såkaldte NGO’ere. Så læn dig tilbage, og lyt godt efter når vi nu svarer på spørgsmålet, om det nu er en god ide at EU støtter radiomedier ikke bare i EU, men hele verden…  Radioen ikke er et ufarligt medie. At propaganda bliver brugt aktivt, viser krigen i Ukraine med al tydelighed, hvor radioerne i begge lande bliver styret med ret hård hånd.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1474985623</guid><pubDate>Wed, 22 Mar 2023 15:27:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53298442/1474985623_user_80338882_er_det_nu_klogt_radiomedier_der_modtager_stotte_fra_eu.mp3" length="33105416" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I udsendelsen her, får du en gennemgang af radiomediet. Vi fortæller om et medie der er blevet brugt og misbrugt. Om folkemord og krige, til faktisk kunne hjælpe folk ud af fattigdom og leve et sundere liv. Men vi stiller også spørgsmålet: Er tiden...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I udsendelsen her, får du en gennemgang af radiomediet. Vi fortæller om et medie der er blevet brugt og misbrugt. Om folkemord og krige, til faktisk kunne hjælpe folk ud af fattigdom og leve et sundere liv. Men vi stiller også spørgsmålet: Er tiden løbet fra radiomediet? Og er det nu en god ide, at EU støtter radioer?   EU støtter forskellige medier og på mange forskellige måder. Både direkte, som fx tv-stationen Euronews der modstager mange hundrede millioner hvert år, men også podcast produktioner, samt netmedier modtager penge fra EU’s mange puljer. Både enten direkte støtte, som mediet EuroActive modtager, eller indirekte ved at købe annonceplads til fx stillingsopslag på medier som EUObserver. Europakommissionen støtter også radio-medier og projekter. Men man er forsigtig, for radiomediet udgøres i vidt omfang af private og kommercielle radioer i EU. Det kunne opfattes som konkurrence forvridende af de radioer, der ikke modtager penge fra EU.  Men… kan det overhovedet svare sig, at EU støtter en så gammel teknologi? Er tiden ikke for længst løbet fra det medie? I USA er antallet af radiomodtagere faktisk faldet stødt i de seneste år, som det fremgår af seneste nummer af fagbladet ”Journalisten”.  I den her udsendelse tager vi dig på en rejse i radioens verden. Fra et af EU’s store radioprojekter, Euranet-Plus, til et projekt i Afrika, som også får støtte af EU midler. Dog ikke direkte men igennem de såkaldte NGO’ere. Så læn dig tilbage, og lyt godt efter når vi nu svarer på spørgsmålet, om det nu er en god ide at EU støtter radiomedier ikke bare i EU, men hele verden…  Radioen ikke er et ufarligt medie. At propaganda bliver brugt aktivt, viser krigen i Ukraine med al tydelighed, hvor radioerne i begge lande bliver styret med ret hård hånd.]]></itunes:summary><itunes:duration>1382</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9fc6940fe31d163bfa8511e9a8cd58b4.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Cybersikkerhed: En by i Rusland. Vi er et rent ta' selv bord</title><link>https://www.spreaker.com/episode/cybersikkerhed-en-by-i-rusland-vi-er-et-rent-ta-selv-bord--53031684</link><description><![CDATA[Vi er i Danmark førende når det gælder digitalisering, men halter langt bagefter når det gælder IT sikkerheden. Selv om der findes mange forkromede planer og strategier hos både virksomheder, regeringen og EU, så er vi et rent ta' selv bord for IT kriminelle.  Hør en EU kommissær, en MEP'er fortælle deres visioner. Og hør så hvad ikke bare een professionel men flere mener i stedet. Der er nemlig meget langt fra de centrale planer, til de værktøjer der faktisk ville gøre en forskel. Faktisk, så er det reelt svært at finde ud af, hvor man eventuel skal anmelde en digital forbrydelse. Når det gælder grænse overskridende kriminalitet står det endnu værre til.  Men bare roligt. Det bliver værre endnu: Nemlig alle os almindelige borgere, der åbenbart ikke aner, hvad vi skal eller bør gøre. Det laver vi om på i udsendelsen. Hvorfor: fordi når det gælder Cyber sikkerhed så er det virkeligt sådan, at det svageste led bestemmer styrken i den kæde, der skal sikre os alle sammen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1446868264</guid><pubDate>Tue, 14 Feb 2023 16:55:06 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031684/1446868264_user_80338882_cybersikkerhed_en_by_i_rusland_vi_er_et_rent_ta_selv_bord.mp3" length="61139428" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Vi er i Danmark førende når det gælder digitalisering, men halter langt bagefter når det gælder IT sikkerheden. Selv om der findes mange forkromede planer og strategier hos både virksomheder, regeringen og EU, så er vi et rent ta' selv bord for IT...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi er i Danmark førende når det gælder digitalisering, men halter langt bagefter når det gælder IT sikkerheden. Selv om der findes mange forkromede planer og strategier hos både virksomheder, regeringen og EU, så er vi et rent ta' selv bord for IT kriminelle.  Hør en EU kommissær, en MEP'er fortælle deres visioner. Og hør så hvad ikke bare een professionel men flere mener i stedet. Der er nemlig meget langt fra de centrale planer, til de værktøjer der faktisk ville gøre en forskel. Faktisk, så er det reelt svært at finde ud af, hvor man eventuel skal anmelde en digital forbrydelse. Når det gælder grænse overskridende kriminalitet står det endnu værre til.  Men bare roligt. Det bliver værre endnu: Nemlig alle os almindelige borgere, der åbenbart ikke aner, hvad vi skal eller bør gøre. Det laver vi om på i udsendelsen. Hvorfor: fordi når det gælder Cyber sikkerhed så er det virkeligt sådan, at det svageste led bestemmer styrken i den kæde, der skal sikre os alle sammen.]]></itunes:summary><itunes:duration>2552</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2394442d9e7d1d7ed58af14732f8adca.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Oliesheikerne i fåreklæder: Klimatopmøderne er erklæret døde</title><link>https://www.spreaker.com/episode/oliesheikerne-i-fareklaeder-klimatopmoderne-er-erklaeret-dode--53033702</link><description><![CDATA[Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til. Kan du huske da der var klimatopmøde i København? Nej? Det var i 2009 og blev kaldet COP15. Der var klima-protester i gaderne… ja, altså lige indtil de blev stoppet og af politiet lagt i et såkaldt ”futtog”. Kan du huske mødet nu? Journalisterne havde svært ved at få lov til at følge topmødet, da sikkerhedsgodkendelserne var uendelig langsommelige. Undertegnede kan i hvert fald huske at stå i timevis i en meget lang kø af journalister og fryse. For det var et af de gange Danmark faktisk havde en rigtig kold vinter. Topmødet blev i første omgang styret af Connie Hedegaard, og så siden af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Sidst nævnte blev i den internationale presse mest kendt for sit dårlige engelsk. Han sagde ”Sorry I banged the hammer”. Undskyld at jeg kneppede hammeren… Klippet med Lars Løkke blev bragt i alverdens medier og gik desuden viralt på nettet. Men skidt med det dårlige engelsk.   Værre var, at det klimatopmødet bestemt ikke var nogen succes. For at sige det mildt. Der blev stort set ikke opnået nogen resultater. ”Men intentionerne var i det mindste gode”, kunne man sige.  Kunne det blive værre?  Hvis vi skruer tiden frem til i dag, ja, så er vi gået fra slemt til meget værre. Sidste topmøde blev afholdt i Egypten. Bestemt ikke en stat der er kendt for sin klimaindsats… mere det modsatte.  Næste år er endnu værre: Det topmøde bliver i bogstavelige forstand afholdt i olitårnenes skygger, nemlig i De Forenede Arabiske Emirater. Altså en stat der decideret lever af at hive olie op af undergrunden. Selv om det er besynderligt nok i forvejen, så har olie-sheikerne nu sat trumf på. For at stå i spidsen for konferencen, som ellers har det som sit erklærede mål at bekæmpe klimakrise, har Emiraterne valgt ingen ringere end sultan Ahmed al-Jaber. Det er nok de færreste der lige kan genkende det navn, men han står i spidsen for et af verdens absolut største olieselskaber, Adnoc.   Det svarer fuldstændig til, at der bliver afholdt en sundhedskonference for kræftforskere, og at informationsmaterialet man får udleveret så fastslår, at rygning muligvis er usundt. Forstil dig så, at lederen af konferencen er direktør for cigaretmærket Marlboro…  Så at vælge en oliesheik som lederen af det kommende klimatopmøde lover ikke godt. Men hvad siger sultanen selv: Jo, han erklærer, at han vil, ifølge nyhedsbureauet Reuters, have en ”pragmatisk og realistisk tilgang” og ”inkluderende indstilling til energiproducenter”.  Valget af ham kan godt ses som kulminationen af én lang deroute for Klimatopmøderne, hvor den fossile lobby er blevet stærkere og stærkere, mens den grønne bevægelse har mistet terræn fra gang til gang. For at sige det mildt. Sidste topmøde deltog 636 repræsentanter fra olie- og gasindustrien. I hvert fald ifølge mediet Mandag Morgen, som ikke tøver med at erklære Klimatopmøderne for døde.  Det er svært at være uenig. Det har altid været en børnevisdom, at man ikke skal lade ulven vogte får, men det er netop hvad der sker. En olienation og en oliesheik der leder et topmøde, der har som sit mål at bekæmpe olie og andre fossile energiformer. Værre kan det vist ikke blive… eller? Ja, man skal aldrig undervurdere olieindustrien…]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1429507903</guid><pubDate>Sat, 21 Jan 2023 18:48:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033702/1429507903_user_80338882_oliesheikerne_i_fareklaeder_klimatopmoderne_er_erklaeret_dode.mp3" length="9018514" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til. Kan du...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ny udnævnelsen af lederen af det næste klimatopmøde slår hovedet på sømmet. Eller det sidste søm i ligkisten. Man kan bruge mange talemåder for at beskrive det, der netop er sket. Men… lad os i første omgang skrue tiden tilbage. Velkommen til. Kan du huske da der var klimatopmøde i København? Nej? Det var i 2009 og blev kaldet COP15. Der var klima-protester i gaderne… ja, altså lige indtil de blev stoppet og af politiet lagt i et såkaldt ”futtog”. Kan du huske mødet nu? Journalisterne havde svært ved at få lov til at følge topmødet, da sikkerhedsgodkendelserne var uendelig langsommelige. Undertegnede kan i hvert fald huske at stå i timevis i en meget lang kø af journalister og fryse. For det var et af de gange Danmark faktisk havde en rigtig kold vinter. Topmødet blev i første omgang styret af Connie Hedegaard, og så siden af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Sidst nævnte blev i den internationale presse mest kendt for sit dårlige engelsk. Han sagde ”Sorry I banged the hammer”. Undskyld at jeg kneppede hammeren… Klippet med Lars Løkke blev bragt i alverdens medier og gik desuden viralt på nettet. Men skidt med det dårlige engelsk.   Værre var, at det klimatopmødet bestemt ikke var nogen succes. For at sige det mildt. Der blev stort set ikke opnået nogen resultater. ”Men intentionerne var i det mindste gode”, kunne man sige.  Kunne det blive værre?  Hvis vi skruer tiden frem til i dag, ja, så er vi gået fra slemt til meget værre. Sidste topmøde blev afholdt i Egypten. Bestemt ikke en stat der er kendt for sin klimaindsats… mere det modsatte.  Næste år er endnu værre: Det topmøde bliver i bogstavelige forstand afholdt i olitårnenes skygger, nemlig i De Forenede Arabiske Emirater. Altså en stat der decideret lever af at hive olie op af undergrunden. Selv om det er besynderligt nok i forvejen, så har olie-sheikerne nu sat trumf på. For at stå i spidsen for konferencen, som ellers har det som sit erklærede mål at bekæmpe klimakrise, har Emiraterne valgt ingen ringere end sultan Ahmed al-Jaber. Det er nok de færreste der lige kan genkende det navn, men han står i spidsen for et af verdens absolut største olieselskaber, Adnoc.   Det svarer fuldstændig til, at der bliver afholdt en sundhedskonference for kræftforskere, og at informationsmaterialet man får udleveret så fastslår, at rygning muligvis er usundt. Forstil dig så, at lederen af konferencen er direktør for cigaretmærket Marlboro…  Så at vælge en oliesheik som lederen af det kommende klimatopmøde lover ikke godt. Men hvad siger sultanen selv: Jo, han erklærer, at han vil, ifølge nyhedsbureauet Reuters, have en ”pragmatisk og realistisk tilgang” og ”inkluderende indstilling til energiproducenter”.  Valget af ham kan godt ses som kulminationen af én lang deroute for Klimatopmøderne, hvor den fossile lobby er blevet stærkere og stærkere, mens den grønne bevægelse har mistet terræn fra gang til gang. For at sige det mildt. Sidste topmøde deltog 636 repræsentanter fra olie- og gasindustrien. I hvert fald ifølge mediet Mandag Morgen, som ikke tøver med at erklære Klimatopmøderne for døde.  Det er svært at være uenig. Det har altid været en børnevisdom, at man ikke skal lade ulven vogte får, men det er netop hvad der sker. En olienation og en oliesheik der leder et topmøde, der har som sit mål at bekæmpe olie og andre fossile energiformer. Værre kan det vist ikke blive… eller? Ja, man skal aldrig undervurdere olieindustrien…]]></itunes:summary><itunes:duration>376</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8af666cbda7177b8c83a016641d2588b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Beskyttelse: Journalister under beskydning</title><link>https://www.spreaker.com/episode/beskyttelse-journalister-under-beskydning--53033411</link><description><![CDATA[Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere.  I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske journalister bukker under. Dertil kommer at journalister ikke kan arbejde frit flere steder i Europa. Og så er der dukket et nyt fænomen op. Retssager bliver brugt som våben. Journalismen ser altså trængt ud. Derfor har EU også søsat flere initiativer. Men derom senere i udsendelsen. Vores interviewperson i dag har haft mange forskellige poster. Nogle lytter kender ham muligvis som den tidligere formand for Dansk Journalistforbund. Men… vi lader ham præsentere sig selv. Velkommen til vores podcast du kan høre nedenunder.  Saudiarabisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=qPY3CrLwGkk  Australsk journalist angrebet https://www.youtube.com/watch?v=4ClKTHF-P6E  Palestinia https://www.youtube.com/watch?v=J2b-cwq-fE8  Dræbt direkte på tv https://www.youtube.com/watch?v=Hn6UPh8lM5I  Kameramand i Ukraine https://www.youtube.com/watch?v=2iduj3mGfig  Maltesisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=Al5ZfbCKwhk  1400 journalister dræbt – trenden er flere og flere udenfor konfliktzonerne     https://www.youtube.com/watch?v=UO1DLY31nxk  EU imod SLAP https://www.youtube.com/watch?v=FAvkRuc9j5Y]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1425541456</guid><pubDate>Mon, 16 Jan 2023 15:26:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033411/1425541456_user_80338882_beskyttelse_journalister_under_beskydning.mp3" length="41746397" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er ikke kun journalister i krydsild der lever livet farligt. Og så er der kommet et nyt våben imod journalister der godt nok ikke slår dem ihjel, men er designet til at dræbe den tid de skulle have brugt på deres research. Når en research kommer for nær, så hiver man simpelthen journalisterne, forskerne eller hvem det nu er, der er kommet for nær, i retten. Ikke for at vinde, men for at trække tiden ud. Nå, ja. Og for at gøre livet så surt for sporhundene som muligt. Herhjemme har "Bæredygtig landbrug" blandt andet brugt den metode imod forskere.  I dag ser vi på, om journalismen er trængt. Noget kunne i hvert fald tyde på, at det ikke er et ufarligt job. 1400 journalister er blevet dræbt siden 1992. Det sker næsten hver dag. I Ukraine og andre krigsområder. Men ikke kun. Flere og flere journalister dræbes ifølge Human Rights Watch uden for konfliktområderne. Dertil kommer at journalister i hele verden skal leve med en bred palette af ubehageligheder. Vold. Trusler. Tilsvining og chikaner. Også danske journalister bukker under. Dertil kommer at journalister ikke kan arbejde frit flere steder i Europa. Og så er der dukket et nyt fænomen op. Retssager bliver brugt som våben. Journalismen ser altså trængt ud. Derfor har EU også søsat flere initiativer. Men derom senere i udsendelsen. Vores interviewperson i dag har haft mange forskellige poster. Nogle lytter kender ham muligvis som den tidligere formand for Dansk Journalistforbund. Men… vi lader ham præsentere sig selv. Velkommen til vores podcast du kan høre nedenunder.  Saudiarabisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=qPY3CrLwGkk  Australsk journalist angrebet https://www.youtube.com/watch?v=4ClKTHF-P6E  Palestinia https://www.youtube.com/watch?v=J2b-cwq-fE8  Dræbt direkte på tv https://www.youtube.com/watch?v=Hn6UPh8lM5I  Kameramand i Ukraine https://www.youtube.com/watch?v=2iduj3mGfig  Maltesisk journalist https://www.youtube.com/watch?v=Al5ZfbCKwhk  1400 journalister dræbt – trenden er flere og flere udenfor konfliktzonerne     https://www.youtube.com/watch?v=UO1DLY31nxk  EU imod SLAP https://www.youtube.com/watch?v=FAvkRuc9j5Y]]></itunes:summary><itunes:duration>1742</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ba39f427d9f2f14b7d049114ac879594.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Elon Musk truet af EU</title><link>https://www.spreaker.com/episode/elon-musk-truet-af-eu--53032919</link><description><![CDATA[Elon Musk ved godt, at hans styring af det sociale medie Twitter er ikke, som de fleste ville gøre det. Og nu er han også i EU’s søgelys. Men lad os begynde historien med lidt baggrund. Elene Musk er manden bag firmaer som Paypal, Tesla og SpaceX. Han er født i Sydafrika, flyttede til Canada, hvor hans mor er fra, som teenager, og blev amerikansk statsborger for 20 år siden. Han er den første person nogensinde at have opnået en formue på over 300 mia dollar. Det er 2,09 billioner, altså mere dobbelt så meget som den danske stats samlede årlige udgift.  Så stor en formue giver ham mulighed for at købe lidt af hvert, og han besluttede sig i første omgang for at købe Twitter.     Hvorfor er lidt uvist, men… Mens den hovedrige milliardær var på vej til at købe, så ikke købe, og så købe Twitter røbede han, at han blandt andet ville give Donald Trump adgang til mediet igen. Argumentet var, at sociale medier skal være frie. Alle må mene og tro, hvad de vil. Javel, ja. Men da han så havde overtaget Twitter og havde sat sig selv tilrette i direktør stolen mente han i hvert fald ikke, at den frihed skulle gælde en række prominente journalister.  Han udelukkede dem simpelthen fra Twitter.  Men den går ikke, mener EU. Pressefrihed er en grundlæggende rettighed. EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed Vera Jourova brugte netop Twitter til at advare Elon Musk om, at her havde han krydset en rød linje, og truede med sanktioner.  Om det har fået den noget kontroversielle direktør til at ryste på hånden, vides ikke. Men han har netop lavet en afstemning om, hvor han spurgte sine millioner af følgere om, om han burde trække sig som direktør for Twitter. Afstemningens svar var et klart ja.  Om han har tænkt sig at følge den opfordring eller EU Kommissionens trussel? Ja, det vil tiden vise.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1406479150</guid><pubDate>Tue, 20 Dec 2022 13:04:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032919/1406479150_user_80338882_elon_musk_truet_af_eu.mp3" length="3853974" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Elon Musk ved godt, at hans styring af det sociale medie Twitter er ikke, som de fleste ville gøre det. Og nu er han også i EU’s søgelys. Men lad os begynde historien med lidt baggrund. Elene Musk er manden bag firmaer som Paypal, Tesla og SpaceX. Han...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Elon Musk ved godt, at hans styring af det sociale medie Twitter er ikke, som de fleste ville gøre det. Og nu er han også i EU’s søgelys. Men lad os begynde historien med lidt baggrund. Elene Musk er manden bag firmaer som Paypal, Tesla og SpaceX. Han er født i Sydafrika, flyttede til Canada, hvor hans mor er fra, som teenager, og blev amerikansk statsborger for 20 år siden. Han er den første person nogensinde at have opnået en formue på over 300 mia dollar. Det er 2,09 billioner, altså mere dobbelt så meget som den danske stats samlede årlige udgift.  Så stor en formue giver ham mulighed for at købe lidt af hvert, og han besluttede sig i første omgang for at købe Twitter.     Hvorfor er lidt uvist, men… Mens den hovedrige milliardær var på vej til at købe, så ikke købe, og så købe Twitter røbede han, at han blandt andet ville give Donald Trump adgang til mediet igen. Argumentet var, at sociale medier skal være frie. Alle må mene og tro, hvad de vil. Javel, ja. Men da han så havde overtaget Twitter og havde sat sig selv tilrette i direktør stolen mente han i hvert fald ikke, at den frihed skulle gælde en række prominente journalister.  Han udelukkede dem simpelthen fra Twitter.  Men den går ikke, mener EU. Pressefrihed er en grundlæggende rettighed. EU-kommissær for værdier og gennemsigtighed Vera Jourova brugte netop Twitter til at advare Elon Musk om, at her havde han krydset en rød linje, og truede med sanktioner.  Om det har fået den noget kontroversielle direktør til at ryste på hånden, vides ikke. Men han har netop lavet en afstemning om, hvor han spurgte sine millioner af følgere om, om han burde trække sig som direktør for Twitter. Afstemningens svar var et klart ja.  Om han har tænkt sig at følge den opfordring eller EU Kommissionens trussel? Ja, det vil tiden vise.]]></itunes:summary><itunes:duration>161</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU-rekord: 9 ud af ti danskere tilfredse med EU-støtte til Ukraine</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-rekord-9-ud-af-ti-danskere-tilfredse-med-eu-stotte-til-ukraine--53032398</link><description><![CDATA[Dansker indtager en førsteplads. Denne gang dog ikke i ungdomsdruk, men i tilfredshed. Hvad er vi tilfredse over, kunne man med rette spørge. Jo, der er sikker mange ting, men Eurobarometer viser, at danskerne hører til de mest positive for EU’s støtte til Ukraine.  Hele 92 procent af danskerne er tilfredse og synes godt om, at EU støtter Ukraine. På EU-plan er det 74 procent. Men også det tal er højt, og det får parlamentets formand, Roberta Metsola til at udtale, at hun er meget glad for den tydelige opbakning EU’s borgere yder.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1406472316</guid><pubDate>Tue, 20 Dec 2022 12:51:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032398/1406472316_user_80338882_eu_rekord_9_ud_af_ti_danskere_tilfredse_med_eu_stotte_til_ukraine.mp3" length="1694294" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Dansker indtager en førsteplads. Denne gang dog ikke i ungdomsdruk, men i tilfredshed. Hvad er vi tilfredse over, kunne man med rette spørge. Jo, der er sikker mange ting, men Eurobarometer viser, at danskerne hører til de mest positive for EU’s...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Dansker indtager en førsteplads. Denne gang dog ikke i ungdomsdruk, men i tilfredshed. Hvad er vi tilfredse over, kunne man med rette spørge. Jo, der er sikker mange ting, men Eurobarometer viser, at danskerne hører til de mest positive for EU’s støtte til Ukraine.  Hele 92 procent af danskerne er tilfredse og synes godt om, at EU støtter Ukraine. På EU-plan er det 74 procent. Men også det tal er højt, og det får parlamentets formand, Roberta Metsola til at udtale, at hun er meget glad for den tydelige opbakning EU’s borgere yder.]]></itunes:summary><itunes:duration>71</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kriser: Knald Eller Fald For EU?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kriser-knald-eller-fald-for-eu--53033910</link><description><![CDATA[Den ene krise afløser den anden. Hver gang bliver EU samarbejdet sat på en hård prøve. Ofte bliver netop EU også kritiseret for sin indsats.  Men den her krise er anderledes. De skyhøje energipriser gør for alvor ondt på europæerne, inflationen gør tingene endnu værre, og spørgsmålet er, om det kan være begyndelsen på enden for det samarbejde, som vi har været en del af i 50 år. For mens europæerne vil have at netop EU skal komme med løsningerne på problemerne, så er protesterne imod det europæiske samarbejdet bestemt ikke forstummet. Tvært imod. Populistiske partier og landsledere udnytter utilfredsheden. Så vil de her kriser spænde EU buen mere end den kan bære? Risikoen er der, mener to af vores interviewpersoner, mens den sidste mener, at det her bliver "EU finest hour". Altså EU's fineste stund.  Så her følger udsendelsen ”Knald eller Fald for EU”, medvirkende er Niels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K) og Dan Jørgensen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1406445658</guid><pubDate>Tue, 20 Dec 2022 11:53:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033910/1406445658_user_80338882_kriser_knald_eller_fald_for_eu.mp3" length="36693788" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Den ene krise afløser den anden. Hver gang bliver EU samarbejdet sat på en hård prøve. Ofte bliver netop EU også kritiseret for sin indsats.  Men den her krise er anderledes. De skyhøje energipriser gør for alvor ondt på europæerne, inflationen gør...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den ene krise afløser den anden. Hver gang bliver EU samarbejdet sat på en hård prøve. Ofte bliver netop EU også kritiseret for sin indsats.  Men den her krise er anderledes. De skyhøje energipriser gør for alvor ondt på europæerne, inflationen gør tingene endnu værre, og spørgsmålet er, om det kan være begyndelsen på enden for det samarbejde, som vi har været en del af i 50 år. For mens europæerne vil have at netop EU skal komme med løsningerne på problemerne, så er protesterne imod det europæiske samarbejdet bestemt ikke forstummet. Tvært imod. Populistiske partier og landsledere udnytter utilfredsheden. Så vil de her kriser spænde EU buen mere end den kan bære? Risikoen er der, mener to af vores interviewpersoner, mens den sidste mener, at det her bliver "EU finest hour". Altså EU's fineste stund.  Så her følger udsendelsen ”Knald eller Fald for EU”, medvirkende er Niels Fuglsang (S), Pernille Weiss (K) og Dan Jørgensen.]]></itunes:summary><itunes:duration>1531</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f099df4edcf87bea77ec6e4cd51c0e25.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU-programmer mod migration har ingen effekt</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-programmer-mod-migration-har-ingen-effekt--53033656</link><description><![CDATA[Det har ikke haft nogen effekt. Så brutalt kan det siges. Og det på trods af, at det har kostet milliarder. Men lad os begynde med, hvad det er for et hul pengene er blevet hældt i, og hvem der har gjort det, og hvem der har betalt. Sidste nævnte er let at svare på. Så det tager vi først. Det er dig og mig samt alle andre skatteydere i EU der har betalt. Sagen drejer sig om EU-programmer der skulle bremse migrationen fra Afrika.  Tilbage i 2015 nedsatte EU en såkaldt nødtrustfond for Afrika. Fonden, som heder EUTF og som nu er udløbet, har igennem årene skudt knapt 36 milliarder kroner i over 250 forskellige programmer i 26 forskellige lande.  I en analyse af forskningsinstituttet ”Migration Policy” af fonden bliver der ikke lagt fingre imellem. Der står blandt andet at fonden har haft stort set ingen effekt. Fonden har simpelthen ikke kunne løse de grundlæggende årsager til, at indbyggere i en lang række afrikanske lande beslutter sig for at forlade deres hjemmeland. Årsager som fattigdom, arbejdsløshed og manglende muligheder. Kort sagt altså manglende håb.  Og hvorfor har fonden så ikke kunne løse de problemer. Årsagerne er mange, men som Ida Marie Vammen fra Dansk Institut for Internationale studier fortæller i en artikel i Kristeligt Dagblad, så er programmerne dårligt finansierede. De er simpelthen ikke bæredygtige, fortæller forskeren, der netop er vendt hjem fra feltarbejde i Senegal.  Nu er 36 mia kroner jo ikke småpenge, så kritikken betyder på godt dansk, at pengene blev brugt på for mange  projekter over for mange år. Smørret er simpelthen blevet smurt for tyndt over brødet.  Selv om antallet af internationale migranter fra fx Sahel-bæltet er steget stødt igennem de seneste 30 år, så er procentsatsen ikke steget. Den er nemlig ret stabil på 3 procent. Så sagt med andre ord så skyldes stigningen simpelthen at befolkningerne er vokset i de lande, som migranterne rejser fra, og ikke at lysten til at migrere er steget.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1404042703</guid><pubDate>Fri, 16 Dec 2022 14:12:10 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033656/1404042703_user_80338882_eu_programmer_mod_migration_har_ingen_effekt.mp3" length="4334747" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det har ikke haft nogen effekt. Så brutalt kan det siges. Og det på trods af, at det har kostet milliarder. Men lad os begynde med, hvad det er for et hul pengene er blevet hældt i, og hvem der har gjort det, og hvem der har betalt. Sidste nævnte er...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det har ikke haft nogen effekt. Så brutalt kan det siges. Og det på trods af, at det har kostet milliarder. Men lad os begynde med, hvad det er for et hul pengene er blevet hældt i, og hvem der har gjort det, og hvem der har betalt. Sidste nævnte er let at svare på. Så det tager vi først. Det er dig og mig samt alle andre skatteydere i EU der har betalt. Sagen drejer sig om EU-programmer der skulle bremse migrationen fra Afrika.  Tilbage i 2015 nedsatte EU en såkaldt nødtrustfond for Afrika. Fonden, som heder EUTF og som nu er udløbet, har igennem årene skudt knapt 36 milliarder kroner i over 250 forskellige programmer i 26 forskellige lande.  I en analyse af forskningsinstituttet ”Migration Policy” af fonden bliver der ikke lagt fingre imellem. Der står blandt andet at fonden har haft stort set ingen effekt. Fonden har simpelthen ikke kunne løse de grundlæggende årsager til, at indbyggere i en lang række afrikanske lande beslutter sig for at forlade deres hjemmeland. Årsager som fattigdom, arbejdsløshed og manglende muligheder. Kort sagt altså manglende håb.  Og hvorfor har fonden så ikke kunne løse de problemer. Årsagerne er mange, men som Ida Marie Vammen fra Dansk Institut for Internationale studier fortæller i en artikel i Kristeligt Dagblad, så er programmerne dårligt finansierede. De er simpelthen ikke bæredygtige, fortæller forskeren, der netop er vendt hjem fra feltarbejde i Senegal.  Nu er 36 mia kroner jo ikke småpenge, så kritikken betyder på godt dansk, at pengene blev brugt på for mange  projekter over for mange år. Smørret er simpelthen blevet smurt for tyndt over brødet.  Selv om antallet af internationale migranter fra fx Sahel-bæltet er steget stødt igennem de seneste 30 år, så er procentsatsen ikke steget. Den er nemlig ret stabil på 3 procent. Så sagt med andre ord så skyldes stigningen simpelthen at befolkningerne er vokset i de lande, som migranterne rejser fra, og ikke at lysten til at migrere er steget.]]></itunes:summary><itunes:duration>181</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Bosnien sluppet ind på EU’s venteværelse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/bosnien-sluppet-ind-pa-eu-s-ventevaerelse--53033370</link><description><![CDATA[Det har længe været en drøm for Bosnien-Hercegovina at blive medlem af EU.  Allerede i 2016 søgte landet om at blive medlem. Dengang var landet dog slet ikke klar til at blive en del af EU. Intern i EU var der mange både embedsmænd og politikere der var betænkelige ved at skulle optage landet, som var præget af korruption, fattigdom, hovedpiner med  landets retssikkerhed og en masse andre problemer.   Nu 6 år senere er det vestbalkanske land rettet op på mange af tingene og dermed kommet et skridt tættere på. EU’s udvidelse er nemlig på dagsorden nu når EU-landenes europaministre snart mødes. Her er forventningen at Bosnien-Hercegovina vil få status som ”kandidatland”.  Betyder det så at Bosnien-Hercegovina er optaget i EU? Nej, slet ikke. Populært sagt så betyder det, at landet er sluppet ind på EU’s venteværelse. For at landet kan blive fuldgyldigt medlem kræver det dog en række reformer. Det gælder områder som retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse. Det fastslog EU-Kommissionen forleden på det ugentlige pressemøde. Men når de problemer engang er løste, så kan Bosnien-Hercegovina få opfyldt sin drøm og blive medlem af EU. På samme pressemøde blev kommissionens talskvinde i øvrigt spurgt om, om også Ukraine vil kunne få den status. Altså blive sluppet ind i venteværelset. Svaret på det var en lang politisk tale, der noget afkortet kan oversættes til ”det kunne vil godt tænke os, men nej. Landet lever op til alt for få af vores krav”.  I øvrigt kan et land, der ikke har fuld kontrol over sine områder, slet ikke blive medlem. Så så længe Ukraine ikke har tilbageerobret eller afgivet de territorier der er under russisk kontrol, kan det ikke ske. Det samme gælder i øvrigt også et medlemskab af Nato. Men det er en helt anden historie.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1404004183</guid><pubDate>Fri, 16 Dec 2022 13:02:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033370/1404004183_user_80338882_bosnien_sluppet_ind_pa_eus_ventevaerelse.mp3" length="3848945" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det har længe været en drøm for Bosnien-Hercegovina at blive medlem af EU.  Allerede i 2016 søgte landet om at blive medlem. Dengang var landet dog slet ikke klar til at blive en del af EU. Intern i EU var der mange både embedsmænd og politikere der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det har længe været en drøm for Bosnien-Hercegovina at blive medlem af EU.  Allerede i 2016 søgte landet om at blive medlem. Dengang var landet dog slet ikke klar til at blive en del af EU. Intern i EU var der mange både embedsmænd og politikere der var betænkelige ved at skulle optage landet, som var præget af korruption, fattigdom, hovedpiner med  landets retssikkerhed og en masse andre problemer.   Nu 6 år senere er det vestbalkanske land rettet op på mange af tingene og dermed kommet et skridt tættere på. EU’s udvidelse er nemlig på dagsorden nu når EU-landenes europaministre snart mødes. Her er forventningen at Bosnien-Hercegovina vil få status som ”kandidatland”.  Betyder det så at Bosnien-Hercegovina er optaget i EU? Nej, slet ikke. Populært sagt så betyder det, at landet er sluppet ind på EU’s venteværelse. For at landet kan blive fuldgyldigt medlem kræver det dog en række reformer. Det gælder områder som retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse. Det fastslog EU-Kommissionen forleden på det ugentlige pressemøde. Men når de problemer engang er løste, så kan Bosnien-Hercegovina få opfyldt sin drøm og blive medlem af EU. På samme pressemøde blev kommissionens talskvinde i øvrigt spurgt om, om også Ukraine vil kunne få den status. Altså blive sluppet ind i venteværelset. Svaret på det var en lang politisk tale, der noget afkortet kan oversættes til ”det kunne vil godt tænke os, men nej. Landet lever op til alt for få af vores krav”.  I øvrigt kan et land, der ikke har fuld kontrol over sine områder, slet ikke blive medlem. Så så længe Ukraine ikke har tilbageerobret eller afgivet de territorier der er under russisk kontrol, kan det ikke ske. Det samme gælder i øvrigt også et medlemskab af Nato. Men det er en helt anden historie.]]></itunes:summary><itunes:duration>161</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Stort set ukendt: Den Største Af Alle Kriser</title><link>https://www.spreaker.com/episode/stort-set-ukendt-den-storste-af-alle-kriser--53033799</link><description><![CDATA[EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio. arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne.   Alt det er lige netop nu omdrejningspunktet på COP 15. Har du ikke hørt om det topmøde, så er du nok ikke alene. Selv om topmødet kaldes for ”det vigtigste i mange år”, så er der slet ikke den samme opmærksomhed, som klimatopmøderne, som også heder ”COP”. Det er i grunden lidt underligt. Det her topmøder drejer sig nemlig om biodiversitet. Altså alt liv og grundlaget for alt liv.  Selv om biodiversitetsmødet er kravlet langsomt op ad rangstigen i mediernes bevågenhed, så er der dog langt til fx de tusindvis af artikler verden over de årlige klimatopmøder trækker. Vi har fx endnu til gode at se en DR-korrespondent at stå frysende udenfor og berette om forhandlingerne som de skrider frem. Ifølge FNs biodiversitets panels sidste rapport er over 1 mio dyre- og plantearter ved at uddød. Det er det største tab siden dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade for godt 66 mio år siden. FN er langt fra alene med den påstand om, at mennesket har skabt den største masseudryddelse side n en formentligt en meteor ramte Jorden. Også danske forskningsinstitutter er enige. Så vi tager den lige igen, 1 mio arter og det er ikke set siden for 66 mio år siden. Alvoren er til at forstå. Mange fluer med et smæk Ved at beskytte biodiversiteten så løser man samtidig også 30 pct af udfordringerne med klimaforandringerne. Men måde at gøre det på, er forskelligt. Et af de lidt mere overraskende metoder er, at oprindelige folk skal beskyttes som et led i kampen for et mere alsidig natur, og dermed et rigtig skridt i kampen for et bedre klima. International chef for Verdens Skove, Jakob Kronik forklarer:  -Oprindelige folk tror mange måske er nogle få mennesker med fjer og andet farverigt pynt i håret. Men i virkeligheden er det 6 procent af verdens befolkninger. Det svarer nogenlunde til hele USA’s befolkning.  De råder over 25 procent af verdens landjord, og de beskytter 80 procent af verdens biodiversitet. Oprindelige folks måder at leve på, er nemlig langt mere i pagt med naturen, og derved er det oprindelige folk med til at beskytte dyrelivet hvor de selv bor.  Så man kan sige at oprindelige folk er blevet en central del af løsningen. Men deres problem er, at de ikke er ”regeringer”, og det er netop regeringer der forhandler på mødet. Så de bliver nødt til at gå igennem regeringer, eller fx EU. Og netop har vedtaget at EU vil beskytte de oprindelige folks både lande, men også deres måde at leve på. Forskningen viser da også, at de er det langt mest effektive måde at beskytte naturen på. De er mere effektive end fx fredede områder.   Lever EU op til sine mange hensigtserklæringer?  Det store spørgsmål er så, om EU så også lever op til sinde hensigtserklæringer. Det vi så til gengæld kræve stærke ”implementerings mekanismer”. Altså  administrative systemer der sikrer, at målene også bliver nået. Netop biodiversitets tidligere møders målsætninger er ikke blevet nået. Ikke et eneste af de punkter, regeringerne verden over blev enige om, er blevet opfyldte.   Men umiddelbart er Jakob Kronik forsigtig optimistisk.  Der er mange der håber på, at det her bliver naturens ”Parisaftale”, altså en slags politisk gennembrud, men det må vi se.   Her til allersidst lige et par tankevækkende oplysninger. 70 procent af landjorden, og 60 procent af marine miljøer er markant forandrede på grund af mennesket.  Hvis man satte alle pattedyr op på en gigantisk vægt, så udgør menneskerne og vores husdyr hele 96 procent. Man siger at gøgeungen skubber alle andre unger ud af reden. Men intet i forhold til menneskerne som truer med skubbe alle ud over kanten. Også os selv…]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1402526365</guid><pubDate>Wed, 14 Dec 2022 12:51:03 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033799/1402526365_user_80338882_stort_set_ukendt_den_storste_af_alle_kriser.mp3" length="43256939" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU er et af de helt store spillere til årets COP 15 i Montreal. Det topmøde prøver at tage livtag med ”den vigtigste krise i mands minde”. Måske den alvorligste krise i 65 mio år. I hvert fald for livet på jorden. Lyder det overdrevent og som dommedagstrommer? Tja, ikke for 1 mio. arter der er ved at uddød. Eller for de utallige arter der allerede er forsvundne.   Alt det er lige netop nu omdrejningspunktet på COP 15. Har du ikke hørt om det topmøde, så er du nok ikke alene. Selv om topmødet kaldes for ”det vigtigste i mange år”, så er der slet ikke den samme opmærksomhed, som klimatopmøderne, som også heder ”COP”. Det er i grunden lidt underligt. Det her topmøder drejer sig nemlig om biodiversitet. Altså alt liv og grundlaget for alt liv.  Selv om biodiversitetsmødet er kravlet langsomt op ad rangstigen i mediernes bevågenhed, så er der dog langt til fx de tusindvis af artikler verden over de årlige klimatopmøder trækker. Vi har fx endnu til gode at se en DR-korrespondent at stå frysende udenfor og berette om forhandlingerne som de skrider frem. Ifølge FNs biodiversitets panels sidste rapport er over 1 mio dyre- og plantearter ved at uddød. Det er det største tab siden dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade for godt 66 mio år siden. FN er langt fra alene med den påstand om, at mennesket har skabt den største masseudryddelse side n en formentligt en meteor ramte Jorden. Også danske forskningsinstitutter er enige. Så vi tager den lige igen, 1 mio arter og det er ikke set siden for 66 mio år siden. Alvoren er til at forstå. Mange fluer med et smæk Ved at beskytte biodiversiteten så løser man samtidig også 30 pct af udfordringerne med klimaforandringerne. Men måde at gøre det på, er forskelligt. Et af de lidt mere overraskende metoder er, at oprindelige folk skal beskyttes som et led i kampen for et mere alsidig natur, og dermed et rigtig skridt i kampen for et bedre klima. International chef for Verdens Skove, Jakob Kronik forklarer:  -Oprindelige folk tror mange måske er nogle få mennesker med fjer og andet farverigt pynt i håret. Men i virkeligheden er det 6 procent af verdens befolkninger. Det svarer nogenlunde til hele USA’s befolkning.  De råder over 25 procent af verdens landjord, og de beskytter 80 procent af verdens biodiversitet. Oprindelige folks måder at leve på, er nemlig langt mere i pagt med naturen, og derved er det oprindelige folk med til at beskytte dyrelivet hvor de selv bor.  Så man kan sige at oprindelige folk er blevet en central del af løsningen. Men deres problem er, at de ikke er ”regeringer”, og det er netop regeringer der forhandler på mødet. Så de bliver nødt til at gå igennem regeringer, eller fx EU. Og netop har vedtaget at EU vil beskytte de oprindelige folks både lande, men også deres måde at leve på. Forskningen viser da også, at de er det langt mest effektive måde at beskytte naturen på. De er mere effektive end fx fredede områder.   Lever EU op til sine mange hensigtserklæringer?  Det store spørgsmål er så, om EU så også lever op til sinde hensigtserklæringer. Det vi så til gengæld kræve stærke ”implementerings mekanismer”. Altså  administrative systemer der sikrer, at målene også bliver nået. Netop biodiversitets tidligere møders målsætninger er ikke blevet nået. Ikke et eneste af de punkter, regeringerne verden over blev enige om, er blevet opfyldte.   Men umiddelbart er Jakob Kronik forsigtig optimistisk.  Der er mange der håber på, at det her bliver naturens ”Parisaftale”, altså en slags politisk gennembrud, men det må vi se.   Her til allersidst lige et par tankevækkende oplysninger. 70 procent af landjorden, og 60 procent af marine miljøer er markant forandrede på grund af mennesket.  Hvis man satte alle pattedyr op på en gigantisk vægt, så udgør menneskerne og vores husdyr hele 96 procent. Man siger at gøgeungen skubber alle andre unger ud af reden. Men intet i forhold til menneskerne som truer med skubbe alle ud over kanten. Også os selv…]]></itunes:summary><itunes:duration>1805</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b06ab5736e0e861ec4a4663bc18261ca.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Løgn og bank-latin: Grønne investeringsfonde er sorte som kul</title><link>https://www.spreaker.com/episode/logn-og-bank-latin-gronne-investeringsfonde-er-sorte-som-kul--53031712</link><description><![CDATA[Det med at vaske sig skulle ifølge sigende være en god ting. Men nogle virksomheder har lidt for travlt med noget, der minder mere om pletvask, eller simpelthen et såkaldt truckerbad med store mængder af deodorant for at skjule stanken… EU Kommissionen vil nu stanken til livs og har blæst til kamp imod den såkaldte ”greenwashing”. Det skriver mediet Mandag Morgen. Har en virksomhed grønne løfter, så skal den også leve op til dem. Et naturligt krav, skulle man synes, men som du om lidt skal høre, så ser en del finansielle virksomheder noget anderledes på sagen.  Sagen er, at det hollandske finanstilsyn tilbage i september 2019 kom til at sige højt, at mange af de såkaldte grønne investeringsfonde ikke var grønne.  Selskaberne protesterede højlydt men tilsynets undersøgelse viste at over 1200 ”bæredygtige fonde” slet ikke havde investeret bæredygtigt. Faktisk levede kun 8 procent, altså under hver 10. investeringsfond op til EU’s krav til bæredygtige investeringer. Ja, du hørte rigtigt. Faktisk har EU lavet en række krav inden en investeringer må kaldes for bæredygtig.  Man skulle tro det var ulovligt at kalde sig for grøn, hvis man ikke er det. Herhjemme har vi blandt andet markedsføringsloven der skal sikre, at virksomheder ikke direkte lyver. Men én ting er at afsløre at en bestemt urtepille ikke kan kurere kræft. Det er langt mere indviklet for menigmand og ikke mindst myndigheder at gennemskue investeringsforeninger. Netop for at gøre det lettere blev der udarbejdet en række krav. Et af dem er, at en investering kun må kaldes ”bæredygtig”, hvis den både fremmer bæredygtighed og samtidig hverken gør skade på klima, miljø og mennesker. Vindmølleindustrien skal også leve op til krav Sagt lidt firkantet er en vindmølleproducent ikke grøn, hvis fabrikken slipper giftige kemikalier ud i naturen, eller får råstoffer fra miner, hvor medarbejderne arbejder under horrible forhold. Sidst nævnte findes der i øvrigt desværre alt for mange eksempler på.  Men hvor stort er problemet er det i grunden? Altså uden for Holland. For et par måneder siden viste analysebureauet Morningstar’s gennemgang et meget grumt billede. Hver femte såkaldt grønne fond har under 10 procent reelt grønne investeringer. Men netop de ti procent af investeringer bliver det berømte figenblad der gør, at fondene kalder sig for ”mørkegrønne”. Grøn er også håbet farve og de finansielle selskaber må have håbet, at ingen vil grave i deres investeringsprofiler. Men det var og er der. Netværk af journalister afslører danske bankers grønne løgne Et netværk af journalister fra flere lande, deriblandt en journalist fra den danske avis Børsen, viste fx at næsten halvdelen af de såkaldte grønne investeringsfonde havde sat deres penge i fossile industrier og andre ”sorte” områder som luftfart. Det gælder samtlige… vi gentager samtlige af Danske Banks mørkegrønne fonde og en del af Nordeas.  Den slags bør ikke kunne ske, og det er da også derfor EU Kommissionen nu skruer på flere knapper samtidig, så de kan komme investeringsfondenes grønne løgne til livs.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1398510985</guid><pubDate>Thu, 08 Dec 2022 08:10:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031712/1398510985_user_80338882_logn_og_bank_latin_gronne_investeringsfonde_er_sorte_som_kul.mp3" length="8676109" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det med at vaske sig skulle ifølge sigende være en god ting. Men nogle virksomheder har lidt for travlt med noget, der minder mere om pletvask, eller simpelthen et såkaldt truckerbad med store mængder af deodorant for at skjule stanken… EU...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det med at vaske sig skulle ifølge sigende være en god ting. Men nogle virksomheder har lidt for travlt med noget, der minder mere om pletvask, eller simpelthen et såkaldt truckerbad med store mængder af deodorant for at skjule stanken… EU Kommissionen vil nu stanken til livs og har blæst til kamp imod den såkaldte ”greenwashing”. Det skriver mediet Mandag Morgen. Har en virksomhed grønne løfter, så skal den også leve op til dem. Et naturligt krav, skulle man synes, men som du om lidt skal høre, så ser en del finansielle virksomheder noget anderledes på sagen.  Sagen er, at det hollandske finanstilsyn tilbage i september 2019 kom til at sige højt, at mange af de såkaldte grønne investeringsfonde ikke var grønne.  Selskaberne protesterede højlydt men tilsynets undersøgelse viste at over 1200 ”bæredygtige fonde” slet ikke havde investeret bæredygtigt. Faktisk levede kun 8 procent, altså under hver 10. investeringsfond op til EU’s krav til bæredygtige investeringer. Ja, du hørte rigtigt. Faktisk har EU lavet en række krav inden en investeringer må kaldes for bæredygtig.  Man skulle tro det var ulovligt at kalde sig for grøn, hvis man ikke er det. Herhjemme har vi blandt andet markedsføringsloven der skal sikre, at virksomheder ikke direkte lyver. Men én ting er at afsløre at en bestemt urtepille ikke kan kurere kræft. Det er langt mere indviklet for menigmand og ikke mindst myndigheder at gennemskue investeringsforeninger. Netop for at gøre det lettere blev der udarbejdet en række krav. Et af dem er, at en investering kun må kaldes ”bæredygtig”, hvis den både fremmer bæredygtighed og samtidig hverken gør skade på klima, miljø og mennesker. Vindmølleindustrien skal også leve op til krav Sagt lidt firkantet er en vindmølleproducent ikke grøn, hvis fabrikken slipper giftige kemikalier ud i naturen, eller får råstoffer fra miner, hvor medarbejderne arbejder under horrible forhold. Sidst nævnte findes der i øvrigt desværre alt for mange eksempler på.  Men hvor stort er problemet er det i grunden? Altså uden for Holland. For et par måneder siden viste analysebureauet Morningstar’s gennemgang et meget grumt billede. Hver femte såkaldt grønne fond har under 10 procent reelt grønne investeringer. Men netop de ti procent af investeringer bliver det berømte figenblad der gør, at fondene kalder sig for ”mørkegrønne”. Grøn er også håbet farve og de finansielle selskaber må have håbet, at ingen vil grave i deres investeringsprofiler. Men det var og er der. Netværk af journalister afslører danske bankers grønne løgne Et netværk af journalister fra flere lande, deriblandt en journalist fra den danske avis Børsen, viste fx at næsten halvdelen af de såkaldte grønne investeringsfonde havde sat deres penge i fossile industrier og andre ”sorte” områder som luftfart. Det gælder samtlige… vi gentager samtlige af Danske Banks mørkegrønne fonde og en del af Nordeas.  Den slags bør ikke kunne ske, og det er da også derfor EU Kommissionen nu skruer på flere knapper samtidig, så de kan komme investeringsfondenes grønne løgne til livs.]]></itunes:summary><itunes:duration>362</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/366f5f3cbe92aefc271247e711d09b17.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>COP 27 blandede og mest sure bolsjer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/cop-27-blandede-og-mest-sure-bolsjer--53032497</link><description><![CDATA[Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU’s rolle under forhandlingerne.  Som vores metaforiske projektør har vi valg Jakob Kronik fra en grøn NGO. Udover at Jakob Kronik i dag arbejder som leder af den internationale afdeling af Verdens Skove, så har han både en fortid som forsker og rådgiver af forskellige regeringer. Han har derfor set og deltaget i  mange forhandlingsforløb igennem årene. Han deltog også i dette års COP-møde, og han er ikke helt tilfreds. Men… COP forhandlingerne er utroligt komplekse, og omfatter rigtig mange områder. Fx så har både industri og skove en stor indflydelse på henholdsvis CO2 udledningen og optag. Skove har så igen indflydelse på den såkaldte biodiversitet. Sidst nævnte ord dækker reelt set over, hvor mange dyrearter der endnu findes.  Mens Jakob Kronik mener, at EU godt kunne have vist mere lederskab, så er Morten Helveg Petersen anderledes begejstret for netop EU’s indsats. Han er valgt ind i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre og var også med til forhandlingerne.  Selv om det kunne lyde som om de to er uenige, så er de dog enige om, at selve resultaterne af COP forhandlingerne når det gælder CO2 udledning er skuffende. Men… fonden, til tab og skader som klimaforandringerne allerede medfører og skal hjælpe de allerfattigste lande, er han stolt over. Og så mener den radikale politikere, hvis det ikke havde været for EU, så var der slet ikke opnået nogen resultater. EU var stort set den eneste drivkraft i forhandlingerne. Af en pressekonference fremgår det lidt firkantet sagt, at ansvarlige kommissær Frans Timmermans er enig.    Jakob Kronik medgiver at det er godt at EU har fået trumfet fonden igennem. Men… det var ikke kommet uden mange års pres fra netop de fattigste ulande.  - Så man kan sige, at EU var en positiv kraft på nogen områder, men slet ikke nok til at kunne efterleve målsætningen om at det globale klima ikke må stige med mere end 1,5grader.  Det er slet ikke nok til at nå målsætningen som det efterhånden haster ekstremt meget at nå. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med de 1,5 grader? Det lyder jo trods alt ikke af så meget. Men her har forskningen vist, at selv en mikroskopisk stigning af den globale temperatur på mere end de 1,5 grader vil medføre et katastrofalt scenarie.  -IPC er netop udkommet med en rapport der viser, at der er kæmpestor forskel mellem en stigning på 1,5 og 1,6 grader.        En del af problemet ved årets COP forhandlinger var selve formandskabet. Der var meget lukkethed, så store dele af dem der var med, vidste simpelthen ikke hvor det bare hen. Det gjorde forhandlingerne ekstra vanskelige, mener Jakob Kronik.  På plus siden tæller dog, at netop grønne organisationer fik stoppet ideer som at gøde verdenshavene. -Ja, det lyder vanvittigt og det er det sådan set også, men det fik vi da stoppet. En anden vigtig pointe er, at selv om skove netop kan optage CO2, så kan plantningen af skov ikke rede os fra at overskride de vigtige 1,5 grader. Skovene tager simpelthen for lang tid til at vokse op til en størrelse, hvor de kan optage CO2 i en størrelsesorden, der gør en forskel. Den allerbedste måde at investere penge lige nu, viser forskningen, er at investere penge i skovbevarelse. Det står i skærende kontrast til både de danske og andre skandinaviske skove, hvor der i skrivende stund bliver fældet løs. Træprisen har nemlig aldrig været højere.  Faktisk så kender vi en stor del af de værktøjer der skal til, men det kræver både politisk og økonomisk vilje. Det er i det lys at EU ifølge vores interviewperson som nævnt godt have vist mere lederskab. Grundlæggende er det nemlig sådan, at hvis ikke USA og Kina forud har sat sig sammen og er blevet enige, så sker der ikke den store fremskridt. Det var så her at Jakob Kronik havde håbet på en noget større indsats fra  de europæiske lande i form af EU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1398501757</guid><pubDate>Thu, 08 Dec 2022 07:38:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032497/1398501757_user_80338882_cop_27_blandede_og_mest_sure_bolsjer.mp3" length="28795687" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU’s rolle under forhandlingerne.  Som vores metaforiske projektør har vi valg...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nu hvor støvet har lagt sig efter de overståede klimaforhandlingerne, de såkaldte COP-møder, så er det tiden at rette bakspejlets klare lyst på forhandlingerne og især EU’s rolle under forhandlingerne.  Som vores metaforiske projektør har vi valg Jakob Kronik fra en grøn NGO. Udover at Jakob Kronik i dag arbejder som leder af den internationale afdeling af Verdens Skove, så har han både en fortid som forsker og rådgiver af forskellige regeringer. Han har derfor set og deltaget i  mange forhandlingsforløb igennem årene. Han deltog også i dette års COP-møde, og han er ikke helt tilfreds. Men… COP forhandlingerne er utroligt komplekse, og omfatter rigtig mange områder. Fx så har både industri og skove en stor indflydelse på henholdsvis CO2 udledningen og optag. Skove har så igen indflydelse på den såkaldte biodiversitet. Sidst nævnte ord dækker reelt set over, hvor mange dyrearter der endnu findes.  Mens Jakob Kronik mener, at EU godt kunne have vist mere lederskab, så er Morten Helveg Petersen anderledes begejstret for netop EU’s indsats. Han er valgt ind i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre og var også med til forhandlingerne.  Selv om det kunne lyde som om de to er uenige, så er de dog enige om, at selve resultaterne af COP forhandlingerne når det gælder CO2 udledning er skuffende. Men… fonden, til tab og skader som klimaforandringerne allerede medfører og skal hjælpe de allerfattigste lande, er han stolt over. Og så mener den radikale politikere, hvis det ikke havde været for EU, så var der slet ikke opnået nogen resultater. EU var stort set den eneste drivkraft i forhandlingerne. Af en pressekonference fremgår det lidt firkantet sagt, at ansvarlige kommissær Frans Timmermans er enig.    Jakob Kronik medgiver at det er godt at EU har fået trumfet fonden igennem. Men… det var ikke kommet uden mange års pres fra netop de fattigste ulande.  - Så man kan sige, at EU var en positiv kraft på nogen områder, men slet ikke nok til at kunne efterleve målsætningen om at det globale klima ikke må stige med mere end 1,5grader.  Det er slet ikke nok til at nå målsætningen som det efterhånden haster ekstremt meget at nå. Men hvorfor er det egentlig så vigtigt med de 1,5 grader? Det lyder jo trods alt ikke af så meget. Men her har forskningen vist, at selv en mikroskopisk stigning af den globale temperatur på mere end de 1,5 grader vil medføre et katastrofalt scenarie.  -IPC er netop udkommet med en rapport der viser, at der er kæmpestor forskel mellem en stigning på 1,5 og 1,6 grader.        En del af problemet ved årets COP forhandlinger var selve formandskabet. Der var meget lukkethed, så store dele af dem der var med, vidste simpelthen ikke hvor det bare hen. Det gjorde forhandlingerne ekstra vanskelige, mener Jakob Kronik.  På plus siden tæller dog, at netop grønne organisationer fik stoppet ideer som at gøde verdenshavene. -Ja, det lyder vanvittigt og det er det sådan set også, men det fik vi da stoppet. En anden vigtig pointe er, at selv om skove netop kan optage CO2, så kan plantningen af skov ikke rede os fra at overskride de vigtige 1,5 grader. Skovene tager simpelthen for lang tid til at vokse op til en størrelse, hvor de kan optage CO2 i en størrelsesorden, der gør en forskel. Den allerbedste måde at investere penge lige nu, viser forskningen, er at investere penge i skovbevarelse. Det står i skærende kontrast til både de danske og andre skandinaviske skove, hvor der i skrivende stund bliver fældet løs. Træprisen har nemlig aldrig været højere.  Faktisk så kender vi en stor del af de værktøjer der skal til, men det kræver både politisk og økonomisk vilje. Det er i det lys at EU ifølge vores interviewperson som nævnt godt have vist mere lederskab. Grundlæggende er det nemlig sådan, at hvis ikke USA og Kina forud har sat sig sammen og er blevet enige, så sker der ikke den store fremskridt. Det var så her at Jakob Kronik havde håbet på en noget større indsats fra  de europæiske lande i form af EU.]]></itunes:summary><itunes:duration>1202</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/45b0b7f257be21f34cab585bbe6964bf.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Etik: EU Parlamentariker bruger 1,2 mio på video</title><link>https://www.spreaker.com/episode/etik-eu-parlamentariker-bruger-1-2-mio-pa-video--53031693</link><description><![CDATA[Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film. De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken.  Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op. En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i podcasten.  Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremført. Fx er Greenpeace, Verdens Skove og andre miljøorganisationer meget bekymrede, da aftalen blandt andet kan medføre en øget afskovning. Morten Løkkegaards video er, med andre ord, et partsindlæg.  Men… i bund og grund vel ikke så underligt, da det netop er EU’s partimidler der er brugt på det her. En politiker der fremfører en modstanders politiske synspunkter hører som bekendt til de absolutte sjældenheder. De 1,2 millioner kroner er brugt siden 2009, altså rundt regnet 92.000 kroner om året, i de 13 år der gået.  Javel ja, men hvad siger Morten Løkkegaard selv?  Morten Løkkegaard skriver til Frihedsbrevet at han har valgt at bruge EU-pengene på at kommunikere om sit politiske arbejde gennem billede og lyd, da det er den mest effektive måde at nå borgerne på.  At billede og lyd er en effektiv måde at kommunikere på, er der næppe nogen tvivl om. Det gælder ikke mindst på de sociale medier.   Morten Løkkegaard selv er da på ingen måde en novice når det gælder netop medier. Han er uddannet på Journalisthøjskolen, og arbejdede ifølge hans egne cv på nettet blandt andet som tv-vært på DR’s TV Avisen fra 1990-2005. Han driver den dag i dag stadig et kommunikationsbureau, hvor han er ”kommunikationsrådgiver”.    Så vidt så godt. Men er der så nogen der ser de her indslag Morten Løkkegaard laver og som partimidlerne går til? Klikker man sig ind på hans Facebook side ser man en lang række af hans videoer. Det har for os ikke været muligt at se, om samtlige videoer er betalt af EU-gruppen. Så med det forbehold kaster vi os ud i nogen tal. Filmene er blevet vist mellem få hundrede gange til flere tusinde gange. Fx blev en video om a-kraft vist 3500 gange.   Morten Løkkegaards Facebook Profil følges af 18.000 mennesker. Netop parlamentarikere i EU-Parlamentet er ofte blevet kritiseret for, at være for lukkede omkring deres arbejde. Så om det er en god ide at bruge 1,2 mio. kroner, eller hele 50.000kroner pr. video, der i sidste ende kommer fra skatteydere på de her film? Ja, det vil vi lade den enkelte vurdere.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1397202460</guid><pubDate>Tue, 06 Dec 2022 11:54:50 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031693/1397202460_user_80338882_etik_eu_parlamentariker_bruger_12_mio_pa_video.mp3" length="7242534" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Den danske nyhedstjeneste ”Frihedsbrevet” har gravet i en masse bilag. Denne gang er det ikke Morten Messerschmidts bilag der blev gransket, men derimod venstres Morten Løkkegård. Frihedsbrevet journalister har fundet frem til, at Løkkegaards politiske gruppe, Renew Europe, er blevet faktureret 1,2 mio kroner for 24 film. De 23 af dem handler, ifølge Frihedsbrevet og fagbladet Journalisten, om Morten Løkkegaard og om Venstres syn på Europa politikken.  Vi har valgt at se lidt nærmere på de videoer, som er blevet lagt op. En del af dem er meget professionelle videoer som den du kan høre i podcasten.  Her drager Løkkegaard og andre fra Europa Parlamentet rundt og lodder stemningen for en kommende frihandelsaftale, den såkaldte Mercosur-aftale. Nu er det ikke nogen hemmelighed, at Venstre går ind for frihandel, så det er da også den konklusion lederen af venstres gruppe i Europa Parlamentet når frem til i videoen. Indslaget er renset for de mange kritikpunkter modstanderne af den her frihandelsaftale har fremført. Fx er Greenpeace, Verdens Skove og andre miljøorganisationer meget bekymrede, da aftalen blandt andet kan medføre en øget afskovning. Morten Løkkegaards video er, med andre ord, et partsindlæg.  Men… i bund og grund vel ikke så underligt, da det netop er EU’s partimidler der er brugt på det her. En politiker der fremfører en modstanders politiske synspunkter hører som bekendt til de absolutte sjældenheder. De 1,2 millioner kroner er brugt siden 2009, altså rundt regnet 92.000 kroner om året, i de 13 år der gået.  Javel ja, men hvad siger Morten Løkkegaard selv?  Morten Løkkegaard skriver til Frihedsbrevet at han har valgt at bruge EU-pengene på at kommunikere om sit politiske arbejde gennem billede og lyd, da det er den mest effektive måde at nå borgerne på.  At billede og lyd er en effektiv måde at kommunikere på, er der næppe nogen tvivl om. Det gælder ikke mindst på de sociale medier.   Morten Løkkegaard selv er da på ingen måde en novice når det gælder netop medier. Han er uddannet på Journalisthøjskolen, og arbejdede ifølge hans egne cv på nettet blandt andet som tv-vært på DR’s TV Avisen fra 1990-2005. Han driver den dag i dag stadig et kommunikationsbureau, hvor han er ”kommunikationsrådgiver”.    Så vidt så godt. Men er der så nogen der ser de her indslag Morten Løkkegaard laver og som partimidlerne går til? Klikker man sig ind på hans Facebook side ser man en lang række af hans videoer. Det har for os ikke været muligt at se, om samtlige videoer er betalt af EU-gruppen. Så med det forbehold kaster vi os ud i nogen tal. Filmene er blevet vist mellem få hundrede gange til flere tusinde gange. Fx blev en video om a-kraft vist 3500 gange.   Morten Løkkegaards Facebook Profil følges af 18.000 mennesker. Netop parlamentarikere i EU-Parlamentet er ofte blevet kritiseret for, at være for lukkede omkring deres arbejde. Så om det er en god ide at bruge 1,2 mio. kroner, eller hele 50.000kroner pr. video, der i sidste ende kommer fra skatteydere på de her film? Ja, det vil vi lade den enkelte vurdere.]]></itunes:summary><itunes:duration>302</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Skandinavisk nederlag i EU: Mindsteløn Indført</title><link>https://www.spreaker.com/episode/skandinavisk-nederlag-i-eu-mindstelon-indfort--53031687</link><description><![CDATA[Det er intet mindre end en katastrofe for det danske arbejdsmarked. Det samme siger svenskerne efter EU har indført... ja, hør mere i podcasten]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1396431742</guid><pubDate>Mon, 05 Dec 2022 11:34:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031687/1396431742_user_80338882_skandinavisk_nederlag_i_eu_mindstelon_indfort.mp3" length="2294620" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det er intet mindre end en katastrofe for det danske arbejdsmarked. Det samme siger svenskerne efter EU har indført... ja, hør mere i podcasten</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er intet mindre end en katastrofe for det danske arbejdsmarked. Det samme siger svenskerne efter EU har indført... ja, hør mere i podcasten]]></itunes:summary><itunes:duration>96</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmark kritiseres af EU's  Antiracisme - Organ 1Min40s</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmark-kritiseres-af-eu-s-antiracisme-organ-1min40s--53033710</link><description><![CDATA[Uanset om migranter eller flygtninge har lovligt ophold i Danmark, så skal de have adgang til basale ting. Det gælder både indenfor sundhed, uddannelse og arbejde.  Flygtningene skal have psykiatrisk støtte, hvis de har brug for det. Sådan lyder det i en ny rapport fra Europa-rådet, som også EU retter sig efter. ECRI, som organet bag rapporten heder, hr tidligere kritiseret Danmark for både vores familie regler og den meget omtalte smykkelov.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1396426774</guid><pubDate>Mon, 05 Dec 2022 11:23:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033710/1396426774_user_80338882_danmark_kritiseres_af_eus_antiracisme_organ_1min40s.mp3" length="2414345" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Uanset om migranter eller flygtninge har lovligt ophold i Danmark, så skal de have adgang til basale ting. Det gælder både indenfor sundhed, uddannelse og arbejde.  Flygtningene skal have psykiatrisk støtte, hvis de har brug for det. Sådan lyder det i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Uanset om migranter eller flygtninge har lovligt ophold i Danmark, så skal de have adgang til basale ting. Det gælder både indenfor sundhed, uddannelse og arbejde.  Flygtningene skal have psykiatrisk støtte, hvis de har brug for det. Sådan lyder det i en ny rapport fra Europa-rådet, som også EU retter sig efter. ECRI, som organet bag rapporten heder, hr tidligere kritiseret Danmark for både vores familie regler og den meget omtalte smykkelov.]]></itunes:summary><itunes:duration>101</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmark med på eftertragtet Liste</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmark-med-pa-eftertragtet-liste--53031561</link><description><![CDATA[EU har opgjort en liste med de byer, der er længest fremme med at blive CO2 neutrale.  Her er to danske byer nævnt, lyt til podcasten og find ud af hvilke byer et der... (1min 16s)]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1396405054</guid><pubDate>Mon, 05 Dec 2022 10:35:44 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031561/1396405054_user_80338882_danmark_med_pa_eftertragtet_liste.mp3" length="1838708" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU har opgjort en liste med de byer, der er længest fremme med at blive CO2 neutrale.  Her er to danske byer nævnt, lyt til podcasten og find ud af hvilke byer et der... (1min 16s)</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU har opgjort en liste med de byer, der er længest fremme med at blive CO2 neutrale.  Her er to danske byer nævnt, lyt til podcasten og find ud af hvilke byer et der... (1min 16s)]]></itunes:summary><itunes:duration>77</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU ser på regler for arbejde i hede</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-ser-pa-regler-for-arbejde-i-hede--53032431</link><description><![CDATA[EU ser på regler for hvor hedt det må være, når man arbejder.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1396400650</guid><pubDate>Mon, 05 Dec 2022 10:24:14 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032431/1396400650_user_80338882_eu_ser_pa_regler_for_arbejde_i_hede.mp3" length="2298308" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU ser på regler for hvor hedt det må være, når man arbejder.</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU ser på regler for hvor hedt det må være, når man arbejder.]]></itunes:summary><itunes:duration>96</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU indkøber vacciner imod Abekopper</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-indkober-vacciner-imod-abekopper--53033550</link><description><![CDATA[EU indkøber vacciner imod Abekopper by Jan Simmen]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1396395922</guid><pubDate>Mon, 05 Dec 2022 10:12:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033550/1396395922_user_80338882_eu_indkober_vacciner_imod_abekopper.mp3" length="2419283" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU indkøber vacciner imod Abekopper by Jan Simmen</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU indkøber vacciner imod Abekopper by Jan Simmen]]></itunes:summary><itunes:duration>101</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny Skovlov er Ikke Guld Og Grønne Skove 14min</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-skovlov-er-ikke-guld-og-gronne-skove-14min--53033060</link><description><![CDATA[Nu er EU’s tre ben nu omsider klar med en ny skovlov. De tre ben består naturligvis af EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Men tilbage til skovloven.  Kort fortalt er det naturligvis godt, at der er en skovlov. Men… den er blevet udvandet gevaldigt siden det sidste udkast fra Europa-Parlamentet dog turen forbi den mølle der består af EU Kommissionen og især de enkelte landes ministre. Vores interviewperson Anne-Sofie Sadolin Henningsen, som har fulgt forhandlingerne tæt, ser især tre mangler med det det kommende direktiv. Der er ikke nogen sikring af andre vigtige økosystemer, som savanner, vådområder og mangrove. ”Skovloven”, som det kommende direktiv i daglig tale heder, dækker ikke alle varer der kan medføre en øget afskovning. Til allersidst sikrer aftaleteksten ikke tilstrækkeligt de oprindelige folk og deres områder.  Men også de netop overstået COP forhandlinger og deres resultater får et par faglige ord med på vejen.   Vi kan desuden tilføje at EU’s egen undersøgelse fra 2021 viser, at 54 procent af de skove der findes i EU er i ret dårlig stand, mens 31 procent ligefrem er i rigtig dårlig stand. EU’s forbrug af såkaldt biomasse, altså afbrænding af fx træ, er steget med 239 procent de sidste 30år. Desværre er der ikke tal fra i år endnu, men energikrisen har næppe gjort afbrænding af træ mindre.  Og så kan vi også fortælle at EU Kommissionen netop har udtalt en såkaldt ”alvorlig kritik” af Danmark fordi vi ikke har nok vild natur, der kan få lov til at stå urørt hen. En dansk biodiversitetsrapport fra Århus Universitet fortæller det samme og den viser, at den danske natur er i stor krise. Vi linker naturligvis til rapporten]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1393949011</guid><pubDate>Thu, 01 Dec 2022 10:22:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033060/1393949011_user_80338882_ny_skovlov_er_ikke_guld_og_gronne_skove_14min.mp3" length="20150684" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Nu er EU’s tre ben nu omsider klar med en ny skovlov. De tre ben består naturligvis af EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Men tilbage til skovloven.  Kort fortalt er det naturligvis godt, at der er en skovlov. Men… den er blevet udvandet...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Nu er EU’s tre ben nu omsider klar med en ny skovlov. De tre ben består naturligvis af EU-Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Men tilbage til skovloven.  Kort fortalt er det naturligvis godt, at der er en skovlov. Men… den er blevet udvandet gevaldigt siden det sidste udkast fra Europa-Parlamentet dog turen forbi den mølle der består af EU Kommissionen og især de enkelte landes ministre. Vores interviewperson Anne-Sofie Sadolin Henningsen, som har fulgt forhandlingerne tæt, ser især tre mangler med det det kommende direktiv. Der er ikke nogen sikring af andre vigtige økosystemer, som savanner, vådområder og mangrove. ”Skovloven”, som det kommende direktiv i daglig tale heder, dækker ikke alle varer der kan medføre en øget afskovning. Til allersidst sikrer aftaleteksten ikke tilstrækkeligt de oprindelige folk og deres områder.  Men også de netop overstået COP forhandlinger og deres resultater får et par faglige ord med på vejen.   Vi kan desuden tilføje at EU’s egen undersøgelse fra 2021 viser, at 54 procent af de skove der findes i EU er i ret dårlig stand, mens 31 procent ligefrem er i rigtig dårlig stand. EU’s forbrug af såkaldt biomasse, altså afbrænding af fx træ, er steget med 239 procent de sidste 30år. Desværre er der ikke tal fra i år endnu, men energikrisen har næppe gjort afbrænding af træ mindre.  Og så kan vi også fortælle at EU Kommissionen netop har udtalt en såkaldt ”alvorlig kritik” af Danmark fordi vi ikke har nok vild natur, der kan få lov til at stå urørt hen. En dansk biodiversitetsrapport fra Århus Universitet fortæller det samme og den viser, at den danske natur er i stor krise. Vi linker naturligvis til rapporten]]></itunes:summary><itunes:duration>841</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5e8cfc6fabfc0e3b6d3d14e350b7132c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Svær øvelse? Borgerønske og mindre bureaukrati i EU</title><link>https://www.spreaker.com/episode/svaer-ovelse-borgeronske-og-mindre-bureaukrati-i-eu--53033689</link><description><![CDATA[Bag titlen ”Konference om EU’s fremtid” gemmer der sig et ønske om, at EU skal lytte til sine borgere. I mange måneder er borgerne i EU landene på en lang række konferencer blevet spurgt, hvad EU burde beskæftige sig med. Eller gøre bedre. Det kom der et stort ønske katalog ud af. Et af de ønsker der dog gik igen var, at EU skulle være mindre bureaukratisk. Men kan det lade sig gøre? Morten Helveg Petersen, som sider i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre, deler ønsket om mindre bureaukrati, men fastslår: -jeg synes det svært og jeg synes det er  en kamp. Men vi misser også muligheder for at gøre noget. Fx viste koronakrisen os, at vi sagtens kan arbejde mere fleksibelt. Vi kunne rejse knap så meget, holde møder virtuelt. Her synes jeg vi har været for dårlige at få ”lært lektien”. Men det er svært. Men er der egentlig meget administration i EU? Der er jo trods alt næsten halv milliard indbyggere? Til det svarer Morten H P: -Nej. Jeg synes også at nogen af de anklager er overdrevne. De er da ikke fordi der er voldsomt mange mennesker ansat, hvis man fx sammenligner med hvad der er af ansatte ude i de enkelte medlemslande, for slet ikke tale om kommuner og regionerne hjemme i Danmark.  Lus mellem to negle Et af spørgsmålene er naturligvis, om ikke EU er som en lus mellem to negle. På den ene side ønsker de fleste europæere sig mindre administration og kontrol, men kræver samtidig at der ikke bliver svindlet med EU pengene. Et godt dansk eksempel på det er i øvrigt Morten Messerschmidts brug, eller misbrug af EU midler. Så kan EU skære ned på administrationen? -Det er øvelsen, den er ikke let, men selvfølgelig kan man det. Og selvfølgelig skal vi i Europa-Parlamentet sørge for det. Men det er netop udfordringen på den ene side sørge for, at der er kontrol med tingene, og på den anden side at det hele er smidigt og gennemsigtigt. Der er nogen uligheder ved at bruge mere digitalisering.  Overfortolkning: Medlemslande er for nidkære Noget af bureaukratiet ligger ude hos de enkelte medlemslande, hvor det er landene selv der skal administrere reglerne. Så skyldes noget af den kritik EU får for et for tungt system i virkeligheden landenes egne håndteringer? Altså at landenes egne administrationer er for nidkære? -Ja, helt bestemt. Der findes jo eksempler på, hvor man siger, at Danmark implementerer reglerne for nidkært.  -Noget af den bureaukrati der i øvrigt findes, skyldes at vi taler så mange forskellige sprog i EU. Det hele bliver jo oversat til samtlige sprog. Kunne vi ikke alle bare tale engelsk? Nej, det er jo et fremmedsprog og meget ville gå tabt, hvis vi alle bare skulle kommunikere på engelsk. Ikke mindst ude i de enkelte lande, hvor borgerne jo også skal kunne følge med. Uanset om de nu kan, eller ikke kan engelsk.  -Men viljen til at bekæmpe bureaukrati er der. Det er bare ikke så let som det lyder.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1393930660</guid><pubDate>Thu, 01 Dec 2022 09:41:11 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033689/1393930660_user_80338882_svaer_ovelse_borgeronske_og_mindre_bureaukrati_i_eu.mp3" length="17282319" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Bag titlen ”Konference om EU’s fremtid” gemmer der sig et ønske om, at EU skal lytte til sine borgere. I mange måneder er borgerne i EU landene på en lang række konferencer blevet spurgt, hvad EU burde beskæftige sig med. Eller gøre bedre. Det kom der...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Bag titlen ”Konference om EU’s fremtid” gemmer der sig et ønske om, at EU skal lytte til sine borgere. I mange måneder er borgerne i EU landene på en lang række konferencer blevet spurgt, hvad EU burde beskæftige sig med. Eller gøre bedre. Det kom der et stort ønske katalog ud af. Et af de ønsker der dog gik igen var, at EU skulle være mindre bureaukratisk. Men kan det lade sig gøre? Morten Helveg Petersen, som sider i Europa-Parlamentet for det Radikale Venstre, deler ønsket om mindre bureaukrati, men fastslår: -jeg synes det svært og jeg synes det er  en kamp. Men vi misser også muligheder for at gøre noget. Fx viste koronakrisen os, at vi sagtens kan arbejde mere fleksibelt. Vi kunne rejse knap så meget, holde møder virtuelt. Her synes jeg vi har været for dårlige at få ”lært lektien”. Men det er svært. Men er der egentlig meget administration i EU? Der er jo trods alt næsten halv milliard indbyggere? Til det svarer Morten H P: -Nej. Jeg synes også at nogen af de anklager er overdrevne. De er da ikke fordi der er voldsomt mange mennesker ansat, hvis man fx sammenligner med hvad der er af ansatte ude i de enkelte medlemslande, for slet ikke tale om kommuner og regionerne hjemme i Danmark.  Lus mellem to negle Et af spørgsmålene er naturligvis, om ikke EU er som en lus mellem to negle. På den ene side ønsker de fleste europæere sig mindre administration og kontrol, men kræver samtidig at der ikke bliver svindlet med EU pengene. Et godt dansk eksempel på det er i øvrigt Morten Messerschmidts brug, eller misbrug af EU midler. Så kan EU skære ned på administrationen? -Det er øvelsen, den er ikke let, men selvfølgelig kan man det. Og selvfølgelig skal vi i Europa-Parlamentet sørge for det. Men det er netop udfordringen på den ene side sørge for, at der er kontrol med tingene, og på den anden side at det hele er smidigt og gennemsigtigt. Der er nogen uligheder ved at bruge mere digitalisering.  Overfortolkning: Medlemslande er for nidkære Noget af bureaukratiet ligger ude hos de enkelte medlemslande, hvor det er landene selv der skal administrere reglerne. Så skyldes noget af den kritik EU får for et for tungt system i virkeligheden landenes egne håndteringer? Altså at landenes egne administrationer er for nidkære? -Ja, helt bestemt. Der findes jo eksempler på, hvor man siger, at Danmark implementerer reglerne for nidkært.  -Noget af den bureaukrati der i øvrigt findes, skyldes at vi taler så mange forskellige sprog i EU. Det hele bliver jo oversat til samtlige sprog. Kunne vi ikke alle bare tale engelsk? Nej, det er jo et fremmedsprog og meget ville gå tabt, hvis vi alle bare skulle kommunikere på engelsk. Ikke mindst ude i de enkelte lande, hvor borgerne jo også skal kunne følge med. Uanset om de nu kan, eller ikke kan engelsk.  -Men viljen til at bekæmpe bureaukrati er der. Det er bare ikke så let som det lyder.]]></itunes:summary><itunes:duration>721</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2795749ba669ccf3e0e28b04d31855fa.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Stoleleg skaber gennemtræk hos danske EU-politikere</title><link>https://www.spreaker.com/episode/stoleleg-skaber-gennemtraek-hos-danske-eu-politikere--53033755</link><description><![CDATA[EU’s Europa-Parlament fejrede 70 års fødselsdag forleden. 70 års debatter, 70 års kompromisser og politiske aftaler. Med andre ord: 70 års demokrati i EU, som den danske EU Kommissær Margrethe Vestager fastslog.  Det skulle fejres og det blev gjort med blandt andet sang og taler.  Når vi  bruger musikken som et springbræt til romertiden, så er det ikke fordi Romerriget var sidste gang så mange forskellige europæiske lande var samlet under én paraply. For den påstand ville mange historikere kunne rive fra hinanden og betegne som usand. Af mange årsager i øvrigt, et af dem er, landene i EU ikke blev tvunget ind. Nej, når vi tager turen til Romerriget så er det fordi der i romertiden var en meget populær leg. En stoleleg hvor deltagerne skulle danse rundt om en cirkel af stole, og når musikken stoppede… ja, så galt det om at finde sig en taburet. Der var altid én mindre og den der ikke fik nogen, ja han eller hun tabte.  Den leg kender man også i EU. Bare med modsat fortegn. Det ser nemlig ud til at stolelegene sker i de enkelte lande, og at en del parlamentarikere bare venter på, at få en plads i deres hjemland, for så at forlade pladsen i Europa Parlamentet omgående. Sådan kunne det i hvert fald godt se ud. Ikke mindst efter det netop overståede Folketingsvalg. Der har nemlig været stor udskiftning blandt de danske Europa Parlamentarikere.  Til det siger professor Derek Beach fra Århus universitet: -Det er et ret uheldigt signal for at formulere det pænt, når man sender det signal til vælgerne, at parlamentet er knap så vigtigt som Folketinget.  Citat slut. Men om selve signalet lidt senere hvor vi giver ordet til en anden  professor. Netop nu har flere medlemmer nemlig sagt farvel til parlamentet til fordel for Folketinget. Det er Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der nu byttes ud med Anders Vistisin. Sidst nævnte havde også en plads i parlamentet fra 2014-19, men måtte så vige afgive pladsen til  samme person, han nu har fået den tilbage fra. I Partiet Venstre har der været særdeles meget gennemtræk siden valget til Europa Parlamentet. Både Søren Gade, Linea Søgaard-Lidell samt Kim Valentin har forladt deres pladser i Europa Parlamentet til fordel for en plads i Folketinget. Pladserne der nu efter folketingsvalget blev ledige blev overtaget af henholdsvis Bergur Løkke Rasmussen, Erik Poulsen. Stolelegen er i fuld gang.  Hos de Radikale har der ikke været udskiftning, men Karen Melchior har forladt partiet og gruppen for at blive løsgænger. Det skete inden valget efter en heftig kritik af hendes ledelsesstil overfor sine ansatte Også hos Socialdemokraterne har der været udskiftning på holdet, om end det ikke er sket fornyeligt. Jeppe Kofod forlod omgående sin post, da han fik tilbudt og takkede ja til posten som udenrigsminister.  Hos SF var det Karsten Hønge der valgte at gå, selv om han under valgkampen bedyrede det modsatte. Ind kom Kira Marie Peter-Hansen. Hvorfor er udskiftningerne uheldige? Til det kan man sige, at de politikere der har valgt at rømme pladsen tilsammen fik en halv million danske vælgers personlige stemmer. En halv million danskere har altså ønsket sig, at netop den person det stemte på ville blive repræsenteret i Europa-Parlamentet.  Det er det ene argument. Det andet er selve signalværdien.   Når politikerne forlader deres poster i EU for at komme hjem, så sender man samtidig et signal der godt kunne tolkes i retning af, at EU ikke er vigtig nok. Når det i forvejen er svært at få danskerne, eller europæerne til at interessere sig for EU, for slet ikke tale om journalister, så bidrager det til en uheldig cirkel, fortæller professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet. Der er dog næppe noget der tyder på, at stolelegene lige stopper med det samme. Som nævnt har SELVE legen været spillet siden romerriget, mens stolelegen i Europa Parlamentet… ja, den er netop fyldt 70 år.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1392504151</guid><pubDate>Tue, 29 Nov 2022 10:12:26 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033755/1392504151_user_80338882_stoleleg_skaber_gennemtraek_hos_danske_eu_politikere.mp3" length="10569072" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>EU’s Europa-Parlament fejrede 70 års fødselsdag forleden. 70 års debatter, 70 års kompromisser og politiske aftaler. Med andre ord: 70 års demokrati i EU, som den danske EU Kommissær Margrethe Vestager fastslog.  Det skulle fejres og det blev gjort...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[EU’s Europa-Parlament fejrede 70 års fødselsdag forleden. 70 års debatter, 70 års kompromisser og politiske aftaler. Med andre ord: 70 års demokrati i EU, som den danske EU Kommissær Margrethe Vestager fastslog.  Det skulle fejres og det blev gjort med blandt andet sang og taler.  Når vi  bruger musikken som et springbræt til romertiden, så er det ikke fordi Romerriget var sidste gang så mange forskellige europæiske lande var samlet under én paraply. For den påstand ville mange historikere kunne rive fra hinanden og betegne som usand. Af mange årsager i øvrigt, et af dem er, landene i EU ikke blev tvunget ind. Nej, når vi tager turen til Romerriget så er det fordi der i romertiden var en meget populær leg. En stoleleg hvor deltagerne skulle danse rundt om en cirkel af stole, og når musikken stoppede… ja, så galt det om at finde sig en taburet. Der var altid én mindre og den der ikke fik nogen, ja han eller hun tabte.  Den leg kender man også i EU. Bare med modsat fortegn. Det ser nemlig ud til at stolelegene sker i de enkelte lande, og at en del parlamentarikere bare venter på, at få en plads i deres hjemland, for så at forlade pladsen i Europa Parlamentet omgående. Sådan kunne det i hvert fald godt se ud. Ikke mindst efter det netop overståede Folketingsvalg. Der har nemlig været stor udskiftning blandt de danske Europa Parlamentarikere.  Til det siger professor Derek Beach fra Århus universitet: -Det er et ret uheldigt signal for at formulere det pænt, når man sender det signal til vælgerne, at parlamentet er knap så vigtigt som Folketinget.  Citat slut. Men om selve signalet lidt senere hvor vi giver ordet til en anden  professor. Netop nu har flere medlemmer nemlig sagt farvel til parlamentet til fordel for Folketinget. Det er Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, der nu byttes ud med Anders Vistisin. Sidst nævnte havde også en plads i parlamentet fra 2014-19, men måtte så vige afgive pladsen til  samme person, han nu har fået den tilbage fra. I Partiet Venstre har der været særdeles meget gennemtræk siden valget til Europa Parlamentet. Både Søren Gade, Linea Søgaard-Lidell samt Kim Valentin har forladt deres pladser i Europa Parlamentet til fordel for en plads i Folketinget. Pladserne der nu efter folketingsvalget blev ledige blev overtaget af henholdsvis Bergur Løkke Rasmussen, Erik Poulsen. Stolelegen er i fuld gang.  Hos de Radikale har der ikke været udskiftning, men Karen Melchior har forladt partiet og gruppen for at blive løsgænger. Det skete inden valget efter en heftig kritik af hendes ledelsesstil overfor sine ansatte Også hos Socialdemokraterne har der været udskiftning på holdet, om end det ikke er sket fornyeligt. Jeppe Kofod forlod omgående sin post, da han fik tilbudt og takkede ja til posten som udenrigsminister.  Hos SF var det Karsten Hønge der valgte at gå, selv om han under valgkampen bedyrede det modsatte. Ind kom Kira Marie Peter-Hansen. Hvorfor er udskiftningerne uheldige? Til det kan man sige, at de politikere der har valgt at rømme pladsen tilsammen fik en halv million danske vælgers personlige stemmer. En halv million danskere har altså ønsket sig, at netop den person det stemte på ville blive repræsenteret i Europa-Parlamentet.  Det er det ene argument. Det andet er selve signalværdien.   Når politikerne forlader deres poster i EU for at komme hjem, så sender man samtidig et signal der godt kunne tolkes i retning af, at EU ikke er vigtig nok. Når det i forvejen er svært at få danskerne, eller europæerne til at interessere sig for EU, for slet ikke tale om journalister, så bidrager det til en uheldig cirkel, fortæller professor Peter Nedergaard fra Københavns Universitet. Der er dog næppe noget der tyder på, at stolelegene lige stopper med det samme. Som nævnt har SELVE legen været spillet siden romerriget, mens stolelegen i Europa Parlamentet… ja, den er netop fyldt 70 år.]]></itunes:summary><itunes:duration>441</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f0d1d26f0d763570402363de91264f6e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Danmark kan fejre Guldbryllup -men ved du hvilket?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/danmark-kan-fejre-guldbryllup-men-ved-du-hvilket--53033029</link><description><![CDATA[”Det er så yndigt at følges af”, heder det sig. Netop nu kan Danmark fejre Guldbryllup.  I 50 år har vores land været i et forhold der er blevet tættere og tættere. Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. Slet ikke. Ligesom i alle andre ægteskaber har der været knas. De knaster ser vi på i løbet af udsendelsen. Men hvad med fremtiden? Vil forholdet holde så længe, at vi kan fejre diamantbryllup om 10 år? Ja, hvad det er for et ægteskab og hvordan vil det udvikle sig kan du høre i vores udsendelse. Velkommen til vores program EU Indefra. I udsendelsen er det professor Peter Nedergaard fra Københavns universitet der agerer vores faglige guide igennem tiderne.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1392487402</guid><pubDate>Tue, 29 Nov 2022 09:28:02 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033029/1392487402_user_80338882_danmark_kan_fejre_guldbryllup_pa_godt_og_ondt.mp3" length="41026942" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>”Det er så yndigt at følges af”, heder det sig. Netop nu kan Danmark fejre Guldbryllup.  I 50 år har vores land været i et forhold der er blevet tættere og tættere. Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. Slet ikke. Ligesom i alle andre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[”Det er så yndigt at følges af”, heder det sig. Netop nu kan Danmark fejre Guldbryllup.  I 50 år har vores land været i et forhold der er blevet tættere og tættere. Det betyder dog ikke, at alt har været fryd og gammen. Slet ikke. Ligesom i alle andre ægteskaber har der været knas. De knaster ser vi på i løbet af udsendelsen. Men hvad med fremtiden? Vil forholdet holde så længe, at vi kan fejre diamantbryllup om 10 år? Ja, hvad det er for et ægteskab og hvordan vil det udvikle sig kan du høre i vores udsendelse. Velkommen til vores program EU Indefra. I udsendelsen er det professor Peter Nedergaard fra Københavns universitet der agerer vores faglige guide igennem tiderne.]]></itunes:summary><itunes:duration>1712</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f9d1110eab94866eaf318a7e0266d2c3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Virker Sanktionerne eller skyder vi os selv i foden?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/virker-sanktionerne-eller-skyder-vi-os-selv-i-foden--53033866</link><description><![CDATA[Vi lider under sanktionerne, men virker de? I bedste fald virker sanktionerne. Men der er uenighed om, om de virker nu og her. Tal viser at vi EU har sendt flere penge til den russiske krigsmaskine, end inden krigen. Så giver det overhovedet mening at tale om sanktioner? Eller skyder vi bare os selv i foden? Vi har interviewet både DF's Peter Kofod og konservative Pernille Weiss. De er ikke helt enige, men de har begge svært ved at se nogen alternativer. Men rigtig interessant bliver det, da vi spørger hvad der skal til, for at sanktionerne løftes. For de europæiske lande har vel ikke vedtaget en lang række sanktioner uden at overveje, hvad der skal til, for at hæve dem igen? Uden at have et klart mål for, hvad man vil opnå? Lyt og bliv klogere...]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1389518257</guid><pubDate>Thu, 24 Nov 2022 10:15:32 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033866/1389518257_user_80338882_virker_sanktionerne_eller_skyder_vi_os_selv_i_foden.mp3" length="48925688" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Vi lider under sanktionerne, men virker de? I bedste fald virker sanktionerne. Men der er uenighed om, om de virker nu og her. Tal viser at vi EU har sendt flere penge til den russiske krigsmaskine, end inden krigen. Så giver det overhovedet mening at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi lider under sanktionerne, men virker de? I bedste fald virker sanktionerne. Men der er uenighed om, om de virker nu og her. Tal viser at vi EU har sendt flere penge til den russiske krigsmaskine, end inden krigen. Så giver det overhovedet mening at tale om sanktioner? Eller skyder vi bare os selv i foden? Vi har interviewet både DF's Peter Kofod og konservative Pernille Weiss. De er ikke helt enige, men de har begge svært ved at se nogen alternativer. Men rigtig interessant bliver det, da vi spørger hvad der skal til, for at sanktionerne løftes. For de europæiske lande har vel ikke vedtaget en lang række sanktioner uden at overveje, hvad der skal til, for at hæve dem igen? Uden at have et klart mål for, hvad man vil opnå? Lyt og bliv klogere...]]></itunes:summary><itunes:duration>2042</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/5c4c699ce27703765561a2fdc2432536.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>"Borgernes EU" har Lange Udsigter</title><link>https://www.spreaker.com/episode/borgernes-eu-har-lange-udsigter--53033073</link><description><![CDATA[Under titlen ”konferencen om EU’s fremtid” har der været afholdt borgerhøringer over hele EU. I over to år er EU’s borgere blevet spurgt, hvad de mener at EU skal beskæftige sig med. Der kom mange forskellige forslag op, og det er svært at se en rød linje i de mange ønsker. Groft sagt så har forskellige landes indbyggere, forskellige ønsker. Men et ønske gik dog på tværs af grænserne. Ønsket om at EU ikke skal virke som fjern.  Men… er det et realistisk ønske? Jeg har besøgt professor Peter Nedergaard på Institut for Statskundskab, Københavns universitet, for at  få svar.  Lyt til hvad svaret er, og hvorfor det i bund og grund er et urealistisk ønske i vores udsendelse her.   I øvrigt: Hvis du har lyst til at høre et  magasinprogram hvor Peter Nedergaard går i dybden med vores 50 års medlemskab af EU, så kan du finde podcasten på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet høre hans vurdering af, de mange alvorlige problemer EU netop nu står overfor, og hvorfor han tror, at det vil være med til at styrke EU. Hvis du hellere vil høre mere om EU’s borgerhøringsprojekt, ”Konferencen om EU’s fremtid”, ja så kan du også finde et magasinprogram om det på vores hjemmeside. Adressen er radiomb.dk/eu  Udsendelsen her kan du også genhøre som podcast på adressen radiomb.dk/eu-kort.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1389016657</guid><pubDate>Wed, 23 Nov 2022 16:19:16 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033073/1389016657_user_80338882_borgernes_eu_har_lange_udsigter.mp3" length="11554717" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Under titlen ”konferencen om EU’s fremtid” har der været afholdt borgerhøringer over hele EU. I over to år er EU’s borgere blevet spurgt, hvad de mener at EU skal beskæftige sig med. Der kom mange forskellige forslag op, og det er svært at se en rød...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Under titlen ”konferencen om EU’s fremtid” har der været afholdt borgerhøringer over hele EU. I over to år er EU’s borgere blevet spurgt, hvad de mener at EU skal beskæftige sig med. Der kom mange forskellige forslag op, og det er svært at se en rød linje i de mange ønsker. Groft sagt så har forskellige landes indbyggere, forskellige ønsker. Men et ønske gik dog på tværs af grænserne. Ønsket om at EU ikke skal virke som fjern.  Men… er det et realistisk ønske? Jeg har besøgt professor Peter Nedergaard på Institut for Statskundskab, Københavns universitet, for at  få svar.  Lyt til hvad svaret er, og hvorfor det i bund og grund er et urealistisk ønske i vores udsendelse her.   I øvrigt: Hvis du har lyst til at høre et  magasinprogram hvor Peter Nedergaard går i dybden med vores 50 års medlemskab af EU, så kan du finde podcasten på vores hjemmeside. Her kan du blandt andet høre hans vurdering af, de mange alvorlige problemer EU netop nu står overfor, og hvorfor han tror, at det vil være med til at styrke EU. Hvis du hellere vil høre mere om EU’s borgerhøringsprojekt, ”Konferencen om EU’s fremtid”, ja så kan du også finde et magasinprogram om det på vores hjemmeside. Adressen er radiomb.dk/eu  Udsendelsen her kan du også genhøre som podcast på adressen radiomb.dk/eu-kort.]]></itunes:summary><itunes:duration>482</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cfb520b842fb77f2a8b6b78096f06e2f.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Jagten efter en slumrende klima-kæmpe</title><link>https://www.spreaker.com/episode/jagten-efter-en-slumrende-klima-kaempe--53032311</link><description><![CDATA[Klimaopvarmning og bæredygtighed dominerede for ikke så længe siden både mediebilledet og det politiske billede generelt. Både nationalt og internationalt. Men sidenhen er emnerne glædet mere og mere ud af både politikernes og mediernes bevågenhed. Klimaet har dog, ifølge FN’s Klimapanel, ikke fået det bedre, snarere tvært imod. Så… hvad blev der egentlig af klimakampen? Vi går derfor på jagt efter intet mindre end klima-håb. Vi har fundet en organisation som siges at have et kæmpe potentiale.  En slags slumrende kæmpe der på en måde har eksisteret i flere hundrede år.  Hvem og hvad det er, kan du høre i vores udsendelse som kommer her. I udsendelsen medvirker: Den kendte erhvervsmand og iværksætter Lars Kolind, Anne Thorø Nielsen fra FO, Per Paludan Hansen som er formand for DFS, Zakia Elvang fra We do democracy, souchef Natacha Holst Hansen fra DFS og Niels Boesen fra Grønt Omstillingsforbund i Roskilde. Velkommen til.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1377539338</guid><pubDate>Sun, 06 Nov 2022 14:24:23 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032311/1377539338_user_80338882_jagten_efter_en_slumrende_klima_kaempe.mp3" length="35967716" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Klimaopvarmning og bæredygtighed dominerede for ikke så længe siden både mediebilledet og det politiske billede generelt. Både nationalt og internationalt. Men sidenhen er emnerne glædet mere og mere ud af både politikernes og mediernes bevågenhed....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Klimaopvarmning og bæredygtighed dominerede for ikke så længe siden både mediebilledet og det politiske billede generelt. Både nationalt og internationalt. Men sidenhen er emnerne glædet mere og mere ud af både politikernes og mediernes bevågenhed. Klimaet har dog, ifølge FN’s Klimapanel, ikke fået det bedre, snarere tvært imod. Så… hvad blev der egentlig af klimakampen? Vi går derfor på jagt efter intet mindre end klima-håb. Vi har fundet en organisation som siges at have et kæmpe potentiale.  En slags slumrende kæmpe der på en måde har eksisteret i flere hundrede år.  Hvem og hvad det er, kan du høre i vores udsendelse som kommer her. I udsendelsen medvirker: Den kendte erhvervsmand og iværksætter Lars Kolind, Anne Thorø Nielsen fra FO, Per Paludan Hansen som er formand for DFS, Zakia Elvang fra We do democracy, souchef Natacha Holst Hansen fra DFS og Niels Boesen fra Grønt Omstillingsforbund i Roskilde. Velkommen til.]]></itunes:summary><itunes:duration>1501</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/0f241b03b89fa3e9520206945daa8577.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Der findes et CO2 snuptag, men det kræver et grønnere landbrug og mere EU</title><link>https://www.spreaker.com/episode/der-findes-et-co2-snuptag-men-det-kraever-et-gronnere-landbrug-og-mere-eu--53033822</link><description><![CDATA[I denne uge tog vil på en sejltur sammen med en masse toppolitikere fra næsten hele det politiske spektrum. Den tur får os til at lægge hårdt ud med et spørgsmål: Hvad med en løsning der kunne gøre Danmark CO2 neutral, forbedre havmiljøet, øge fiskebestanden samtidig? Bare for at nævne nogle få ting? Lyder det urealistisk? Det er det faktisk ikke, men det kræver, at de politikere vi havde med på skibet, og deres kollegaer lytter og tager affære.  Danmark kunne faktisk blive CO2 neutral ganske hurtigt og endda uden vi kommer til at mærke ret meget til det. Ja, altså bortset fra at der vil være flere fisk, renere badevand og fjorde der ikke er mudret til. I princippet kræver det "bare" at det lykkedes at genplante det ålegræs der igennem årene er forsvundet. Og det er der faktisk flere projekter der er i gang med.    Der er dog een hage: Landbruget skal skrue ned for forureningen.  Men hvad så med vores konkurrence evne, vil nogen måske spørge. Netop derfor skal det her ikke kun være et dansk men et projekt i hele EU.  Og så er vi fremme ved et af hovedpointerne i den her udsendelse: Fremtidens miljø- og klimapolitik kræver et stærkere samarbejde over grænserne. Og så ser et af vores interviewpersoner gerne, at EU Parlamentet får mere opmærksomhed. Ikke kun i sammehæng med miljø- og klima spørgsmål. Men i det hele taget.    Tag med os en tur på havbunden, og op til dækket igen hvor vi blandt andet taler med Europaudvalgs formand Eva Kær Hansen (V) samt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen(A) om de løsninger, der skal rede havet og samtidig være en nøglespiller i kampen for et bedre klima. Hør om hvorfor den kamp ikke kan vindes uden et langt stærkere internationalt samarbejde og mere forpligtende EU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1372953295</guid><pubDate>Sun, 30 Oct 2022 15:54:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033822/1372953295_user_80338882_der_findes_et_co2_snuptag_men_det_kraever_et_gronnere_landbrug_og_mere_eu.mp3" length="33095400" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I denne uge tog vil på en sejltur sammen med en masse toppolitikere fra næsten hele det politiske spektrum. Den tur får os til at lægge hårdt ud med et spørgsmål: Hvad med en løsning der kunne gøre Danmark CO2 neutral, forbedre havmiljøet, øge...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne uge tog vil på en sejltur sammen med en masse toppolitikere fra næsten hele det politiske spektrum. Den tur får os til at lægge hårdt ud med et spørgsmål: Hvad med en løsning der kunne gøre Danmark CO2 neutral, forbedre havmiljøet, øge fiskebestanden samtidig? Bare for at nævne nogle få ting? Lyder det urealistisk? Det er det faktisk ikke, men det kræver, at de politikere vi havde med på skibet, og deres kollegaer lytter og tager affære.  Danmark kunne faktisk blive CO2 neutral ganske hurtigt og endda uden vi kommer til at mærke ret meget til det. Ja, altså bortset fra at der vil være flere fisk, renere badevand og fjorde der ikke er mudret til. I princippet kræver det "bare" at det lykkedes at genplante det ålegræs der igennem årene er forsvundet. Og det er der faktisk flere projekter der er i gang med.    Der er dog een hage: Landbruget skal skrue ned for forureningen.  Men hvad så med vores konkurrence evne, vil nogen måske spørge. Netop derfor skal det her ikke kun være et dansk men et projekt i hele EU.  Og så er vi fremme ved et af hovedpointerne i den her udsendelse: Fremtidens miljø- og klimapolitik kræver et stærkere samarbejde over grænserne. Og så ser et af vores interviewpersoner gerne, at EU Parlamentet får mere opmærksomhed. Ikke kun i sammehæng med miljø- og klima spørgsmål. Men i det hele taget.    Tag med os en tur på havbunden, og op til dækket igen hvor vi blandt andet taler med Europaudvalgs formand Eva Kær Hansen (V) samt klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen(A) om de løsninger, der skal rede havet og samtidig være en nøglespiller i kampen for et bedre klima. Hør om hvorfor den kamp ikke kan vindes uden et langt stærkere internationalt samarbejde og mere forpligtende EU.]]></itunes:summary><itunes:duration>1382</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3e758709fb4e83631c793bfba10c8d36.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Et skridt  frem og to tilbage: Er EU det rigtige organ i klimakampen?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/et-skridt-frem-og-to-tilbage-er-eu-det-rigtige-organ-i-klimakampen--53032910</link><description><![CDATA[Det kunne godt virke som det gamle mundheld med et skridt frem, og to tilbage. I hvert fald når det gælder kampen imod klimaforandringerne.  EU har netop vedtaget at fra 2035 vil det være forbudt med salg af nye benzin og diesel biler, og allerede fra 2030 er der krav om 55 procent lavere CO2 udledning. Det er faktisk rigtig meget. Så allerede om 7 år vil det være slut med store brændstofslugende biler. Inden den dato vil nye diesel og benzinbiler blive mere og mere sjældent solgt, da de vil være svære at komme af med, som brugte biler i fremtiden.  Det var så et skridt frem når det gælder et bedre klima.     Endnu en dugfrisk klimarapport fortæller om, at det slet ikke går stærkt nok med den grønne omstilling. Faktisk så viser rapporten, at selv om samtlige lande skulle gennemføre de lovede planer, så vil kloden fortsætte en katastrofal kurs. Rapportens konklusion er klar: De store udleder som USA, Kina og EU skal sætte langt mere ambitiøse mål op og så i øvrigt sørge for at overholde dem.  Samtidig er klimaet rykket flere pladser ned i den politiske debat herhjemme. Debatten går mere i retning af sygehuse, krigen i Ukraine, inflation og mange andre emner. Det samme billede går igen i mange landes politiske debatter. Så er det EU vi skal sætte vores lid til, hvis vi vil forhindre en klimakatastrofe? En artikel i Mandag Morgen forleden fastslår i hvert fald, at de vigtige politiske beslutninger i fremtiden vil ske mere og mere i internationale samarbejdsorganer, som EU. Jeg har fanget socialdemokraten Dan Jørgensen, som både har erfaringer som Europa Parlamentariker og klima minister, og jeg spørger ham det her:]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1371733717</guid><pubDate>Fri, 28 Oct 2022 09:21:33 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032910/1371733717_user_80338882_et_skridt_frem_og_to_tilbage_er_eu_det_rigtige_organ_i_klimakampen.mp3" length="7207170" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det kunne godt virke som det gamle mundheld med et skridt frem, og to tilbage. I hvert fald når det gælder kampen imod klimaforandringerne.  EU har netop vedtaget at fra 2035 vil det være forbudt med salg af nye benzin og diesel biler, og allerede fra...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det kunne godt virke som det gamle mundheld med et skridt frem, og to tilbage. I hvert fald når det gælder kampen imod klimaforandringerne.  EU har netop vedtaget at fra 2035 vil det være forbudt med salg af nye benzin og diesel biler, og allerede fra 2030 er der krav om 55 procent lavere CO2 udledning. Det er faktisk rigtig meget. Så allerede om 7 år vil det være slut med store brændstofslugende biler. Inden den dato vil nye diesel og benzinbiler blive mere og mere sjældent solgt, da de vil være svære at komme af med, som brugte biler i fremtiden.  Det var så et skridt frem når det gælder et bedre klima.     Endnu en dugfrisk klimarapport fortæller om, at det slet ikke går stærkt nok med den grønne omstilling. Faktisk så viser rapporten, at selv om samtlige lande skulle gennemføre de lovede planer, så vil kloden fortsætte en katastrofal kurs. Rapportens konklusion er klar: De store udleder som USA, Kina og EU skal sætte langt mere ambitiøse mål op og så i øvrigt sørge for at overholde dem.  Samtidig er klimaet rykket flere pladser ned i den politiske debat herhjemme. Debatten går mere i retning af sygehuse, krigen i Ukraine, inflation og mange andre emner. Det samme billede går igen i mange landes politiske debatter. Så er det EU vi skal sætte vores lid til, hvis vi vil forhindre en klimakatastrofe? En artikel i Mandag Morgen forleden fastslår i hvert fald, at de vigtige politiske beslutninger i fremtiden vil ske mere og mere i internationale samarbejdsorganer, som EU. Jeg har fanget socialdemokraten Dan Jørgensen, som både har erfaringer som Europa Parlamentariker og klima minister, og jeg spørger ham det her:]]></itunes:summary><itunes:duration>301</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/79d872237cf318a0b464259ae2c77e40.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Egoistisk og konkurrenceforvridende: Tyskland blæser på andre EU lande</title><link>https://www.spreaker.com/episode/egoistisk-og-konkurrenceforvridende-tyskland-blaeser-pa-andre-eu-lande--53033805</link><description><![CDATA[Historien her drejer sig om gas. Og selv om du, kære lytter, måske ikke selv bruger gas til opvarmning af din bolig, så lyt alligevel med. Det er faktisk gasprisen der har den helt store indflydelse på den strømpris du og vi andre betaler. Tyskland har nemlig besluttet at give milliardhjælp til sine egne virksomheders energiregning, og siger samtidig ”nein” til et fælles loft over gaspriserne. Det har fået kritikken til at hagle ned over landet. Der er afsat en astronomisk sum på 1500 milliarder kroner på bordet. Det er knap 20 gange mere end Corna krisen har kostet Danmark i direkte udgifter til hjælpepakker osv.  De mange penge vil nu komme den tyske industri til gode, mens andre EU landes industrier må se langt efter hjælp i den størrelsesorden. Det giver de tyske industrier naturligvis en stor konkurrencefordel, og det har, naturligt nok kunne man mene, fået ikke bare EU landene op af stolene, men også industrier og tænketanke. Egentlig er en del af ideen bag EU et fælles marked, hvor landenes industrier netop konkurrer på lige vilkår. Til gengæld så står Tyskland ikke alene med sin modstand imod et prisloft over gas. Også Danmark og andre lande som Holland er imod loftet. Frygten er, at en fastlåst pris, der ikke følger markedspriserne, vil medføre, at EU får svært ved at købe gas. Dermed vil den faste maksimalpris faktisk forværre krisen, da der så vil være mindre gas end der ellers ville være til rådighed i EU.  Det ser også ud til at være EU’s holdning. I hvert fald er prisloftet ikke blandt de tiltag, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har foreslået.  I stedet foreslår EU-Kommissionen at standse de værste udsving i prisen ved at gribe ind i det såkaldte TTF-index. Det index fastsætter nemlig gasprisen på baggrund af omsætningen på det Hollandske marked, som så igen har indflydelse på strømpriserne vi alle skal betale. Ifølge planen burde indgrebet at få den virkning, at spekulanterne ikke får så let ved at manipulere med gaspriserne. Det er dog  ikke det eneste tiltag EU’s ledelse er klar med. Der er også et forslag om, at EU landene indkøber gas i fællesskab, så landene undgår at presse og overbyde hinanden. Den samme mekanisme viste sig at være nogenlunde virksom, da der skulle indkøbes vacciner imod Covid epidemien. Dog haltede det også dengang med solidariteten. Der var nemlig især et land, der købte vacciner udenom den fælles indkøbsstrategi. Og det land var… ja, du har sikkert gættet det: Tyskland.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1369755046</guid><pubDate>Tue, 25 Oct 2022 12:30:43 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033805/1369755046_user_80338882_egoistisk_og_konkurrenceforvridende_tyskland_blaeser_pa_andre_eu_lande.mp3" length="12978890" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Historien her drejer sig om gas. Og selv om du, kære lytter, måske ikke selv bruger gas til opvarmning af din bolig, så lyt alligevel med. Det er faktisk gasprisen der har den helt store indflydelse på den strømpris du og vi andre betaler. Tyskland...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Historien her drejer sig om gas. Og selv om du, kære lytter, måske ikke selv bruger gas til opvarmning af din bolig, så lyt alligevel med. Det er faktisk gasprisen der har den helt store indflydelse på den strømpris du og vi andre betaler. Tyskland har nemlig besluttet at give milliardhjælp til sine egne virksomheders energiregning, og siger samtidig ”nein” til et fælles loft over gaspriserne. Det har fået kritikken til at hagle ned over landet. Der er afsat en astronomisk sum på 1500 milliarder kroner på bordet. Det er knap 20 gange mere end Corna krisen har kostet Danmark i direkte udgifter til hjælpepakker osv.  De mange penge vil nu komme den tyske industri til gode, mens andre EU landes industrier må se langt efter hjælp i den størrelsesorden. Det giver de tyske industrier naturligvis en stor konkurrencefordel, og det har, naturligt nok kunne man mene, fået ikke bare EU landene op af stolene, men også industrier og tænketanke. Egentlig er en del af ideen bag EU et fælles marked, hvor landenes industrier netop konkurrer på lige vilkår. Til gengæld så står Tyskland ikke alene med sin modstand imod et prisloft over gas. Også Danmark og andre lande som Holland er imod loftet. Frygten er, at en fastlåst pris, der ikke følger markedspriserne, vil medføre, at EU får svært ved at købe gas. Dermed vil den faste maksimalpris faktisk forværre krisen, da der så vil være mindre gas end der ellers ville være til rådighed i EU.  Det ser også ud til at være EU’s holdning. I hvert fald er prisloftet ikke blandt de tiltag, som kommissionsformand Ursula von der Leyen har foreslået.  I stedet foreslår EU-Kommissionen at standse de værste udsving i prisen ved at gribe ind i det såkaldte TTF-index. Det index fastsætter nemlig gasprisen på baggrund af omsætningen på det Hollandske marked, som så igen har indflydelse på strømpriserne vi alle skal betale. Ifølge planen burde indgrebet at få den virkning, at spekulanterne ikke får så let ved at manipulere med gaspriserne. Det er dog  ikke det eneste tiltag EU’s ledelse er klar med. Der er også et forslag om, at EU landene indkøber gas i fællesskab, så landene undgår at presse og overbyde hinanden. Den samme mekanisme viste sig at være nogenlunde virksom, da der skulle indkøbes vacciner imod Covid epidemien. Dog haltede det også dengang med solidariteten. Der var nemlig især et land, der købte vacciner udenom den fælles indkøbsstrategi. Og det land var… ja, du har sikkert gættet det: Tyskland.]]></itunes:summary><itunes:duration>541</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Stort og dyrt: Men Lytter EU overhovedet til sine borgere</title><link>https://www.spreaker.com/episode/stort-og-dyrt-men-lytter-eu-overhovedet-til-sine-borgere--53033871</link><description><![CDATA[Her kommer en sætning: ”fremtiden ligger i dine hænder”. Det er en påstand der vel næppe kan få ret mange op af stolen, men det er et af hovedoverskrifterne i et stort og dyrt projekt hvor EU forsøger at lytte til borgerne i medlemslandene. Under overskriften ”Konferencen om Europas fremtid” er der afholdt masser af borgerhøringer. Det lyder måske godt at EU vil lytte til sine borgere, men … gør EU nu også det? Hvordan kan det så i øvrigt være, at så få kender til de høringer? Og hvad sagde borgerne så i grunden? Det og meget andet kan du høre i vores udsendelse. Ellers kan du læse videre her.  Konference om EU’s fremtid et projekt der sluttede i maj og har kørt i to år.  Igennem borgerhøringer, stor digital platform, og debatter i medlemslandene prøvede EU at sætte borgeren i centrum. Der er indsamlet mange konkrete forslag til hvordan EU kunne udvikle sig i fremtiden.  Ønskelisten er lang, men et af ønskerne har allerede nu fået stor bevågenhed. Godt hjulpet på vej af krigen i Ukraine er kursen sat for en mere tæt fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Men det ville kræve en ændring i EU’s grundlæggende forfatning.  Mere EU Sidst EU forsøgte sig med planer om forfatningsændringer i nullerne faldt planerne til jorden med et brag. Spørgsmålet er, om der er noget der har ændret sig. Det korte svar er ”Ja”. I hvert fald når det gælder sikkerhedspolitikken. Men om den løftestang er stor nok til at løfte hele projektet op over nationale særinteresser og ønsker om status quo når det gælder selvstændighed er spørgsmålet. Og så er det også lidt af en Pandoras æske at åbne, for alle lande har alle mulige egne ønsker om ændringerne i forfatningstraktaten.  Og så er der jo lige problemerne med de enkelte landes forfatninger, som fx Tyskland, som på trods af tyske politikers ønsker om et mere bindende EU-samarbejde har underkendt både den tyske regerings og EU’s planer om fx et mere bindende økonomiske samarbejde. Læg så oveni lande som Ungarn, Polen, Italien og…. ja, Danmark, som faktisk helst så EU’s magt begrænset og ikke udvidet.  Ønsker stritter og skaber et politisk ta’ selv bord Tilbage til konferencen om Europas Fremtid strittede borgernes forslag i alle mulige retninger. Så kan det her ikke bare blive en slags ta’ selv bord for EU’s embedsværk samt politikere til at gennemføre, hvad de alligevel havde tænkt sig, og så bare henvise til, at der var borgere der netop ønskede den ændring eller den kurs? Er konferencen med andre ord en slags gummistempel for alt, hvad EU kommer til at lave i fremtiden?  ”Helt sikkert”, siger Morten Bønke Pedersen(DEO), som allerede har set eksempler på, at EU-toppen udvælger emner de synes er vigtige, og så i øvrigt lader resten ligge. Konferencerne har i hvert fald ikke overbevist Morten Bønke Pedersen fra DEO om, at EU er blevet bedre til at lytte til befolkningerne. Og det er netop lidt af et tveægget sværd for EU. Hvis man på den ene side bruger så lang tid og så mange penge på at lytte til borgernes ønsker, og så på den anden side bare gør, som man plejer, så kan det godt puste til desillusionens ild. Utilfredsheden kan så, modsat hvad ideen med høringerne var, vokse. Det kan ifølge Morten Bønke Pedersen ligefrem få ”katastrofale følger”.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1365925201</guid><pubDate>Wed, 19 Oct 2022 07:46:01 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033871/1365925201_user_80338882_stort_og_dyrt_men_lytter_eu_overhovedet_til_sine_borgere.mp3" length="37402906" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Her kommer en sætning: ”fremtiden ligger i dine hænder”. Det er en påstand der vel næppe kan få ret mange op af stolen, men det er et af hovedoverskrifterne i et stort og dyrt projekt hvor EU forsøger at lytte til borgerne i medlemslandene. Under...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Her kommer en sætning: ”fremtiden ligger i dine hænder”. Det er en påstand der vel næppe kan få ret mange op af stolen, men det er et af hovedoverskrifterne i et stort og dyrt projekt hvor EU forsøger at lytte til borgerne i medlemslandene. Under overskriften ”Konferencen om Europas fremtid” er der afholdt masser af borgerhøringer. Det lyder måske godt at EU vil lytte til sine borgere, men … gør EU nu også det? Hvordan kan det så i øvrigt være, at så få kender til de høringer? Og hvad sagde borgerne så i grunden? Det og meget andet kan du høre i vores udsendelse. Ellers kan du læse videre her.  Konference om EU’s fremtid et projekt der sluttede i maj og har kørt i to år.  Igennem borgerhøringer, stor digital platform, og debatter i medlemslandene prøvede EU at sætte borgeren i centrum. Der er indsamlet mange konkrete forslag til hvordan EU kunne udvikle sig i fremtiden.  Ønskelisten er lang, men et af ønskerne har allerede nu fået stor bevågenhed. Godt hjulpet på vej af krigen i Ukraine er kursen sat for en mere tæt fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Men det ville kræve en ændring i EU’s grundlæggende forfatning.  Mere EU Sidst EU forsøgte sig med planer om forfatningsændringer i nullerne faldt planerne til jorden med et brag. Spørgsmålet er, om der er noget der har ændret sig. Det korte svar er ”Ja”. I hvert fald når det gælder sikkerhedspolitikken. Men om den løftestang er stor nok til at løfte hele projektet op over nationale særinteresser og ønsker om status quo når det gælder selvstændighed er spørgsmålet. Og så er det også lidt af en Pandoras æske at åbne, for alle lande har alle mulige egne ønsker om ændringerne i forfatningstraktaten.  Og så er der jo lige problemerne med de enkelte landes forfatninger, som fx Tyskland, som på trods af tyske politikers ønsker om et mere bindende EU-samarbejde har underkendt både den tyske regerings og EU’s planer om fx et mere bindende økonomiske samarbejde. Læg så oveni lande som Ungarn, Polen, Italien og…. ja, Danmark, som faktisk helst så EU’s magt begrænset og ikke udvidet.  Ønsker stritter og skaber et politisk ta’ selv bord Tilbage til konferencen om Europas Fremtid strittede borgernes forslag i alle mulige retninger. Så kan det her ikke bare blive en slags ta’ selv bord for EU’s embedsværk samt politikere til at gennemføre, hvad de alligevel havde tænkt sig, og så bare henvise til, at der var borgere der netop ønskede den ændring eller den kurs? Er konferencen med andre ord en slags gummistempel for alt, hvad EU kommer til at lave i fremtiden?  ”Helt sikkert”, siger Morten Bønke Pedersen(DEO), som allerede har set eksempler på, at EU-toppen udvælger emner de synes er vigtige, og så i øvrigt lader resten ligge. Konferencerne har i hvert fald ikke overbevist Morten Bønke Pedersen fra DEO om, at EU er blevet bedre til at lytte til befolkningerne. Og det er netop lidt af et tveægget sværd for EU. Hvis man på den ene side bruger så lang tid og så mange penge på at lytte til borgernes ønsker, og så på den anden side bare gør, som man plejer, så kan det godt puste til desillusionens ild. Utilfredsheden kan så, modsat hvad ideen med høringerne var, vokse. Det kan ifølge Morten Bønke Pedersen ligefrem få ”katastrofale følger”.]]></itunes:summary><itunes:duration>1561</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fb65350c823ccc44a1be355b11bd6b54.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Sanktioner og krig: Klimaredning Eller Kulkælder</title><link>https://www.spreaker.com/episode/sanktioner-og-krig-klimaredning-eller-kulkaelder--53033862</link><description><![CDATA[Vi lægger hårdt ud med et spørgsmål. Er du træt af de høje energipriser? Er det et dumt spørgsmål? Ja, sikkert, men der er måske en uventet gevinst ved de høje energipriser, der rækker langt ud over krigen i Ukraine.  En gevinst som KAN vise sig at være det hele værd, hvis EU og alle EU lande vel at mærke forstår at bruge situationen konstruktivt.  I hvert fald ifølge vores interviewperson, som langt fra står alene med sin vurdering af fremtidsmulighederne, som du kan høre i flere af vores andre udsendelser. Sanktionerne og inflationen udløst primært af krigen i Ukraine vil nemlig føre til flere grønne energikilder, lyder vurderingen. Også selvom flere lande, deriblandt også Danmark, har taget der klimaskadelige kulkraftværker i brug igen, så kan det på længere sigt vise sig at føre til en klima-gevinst. Sagen er nemlig, at det nu er slået fast med syvtommersøm, at det ikke er en god ide med at importere hverken gas, kul eller olie. Den erkendelse har ført til at Niels Fuglsang nu oplever, at det er langt lettere at komme igennem med de grønne planer i Europa-Parlamentet. Han er selv valgt ind samme sted for Socialdemokratiet. Selv om vores interviewperson er optimistisk når det gælder klimaet, så indrømmer han samtidig blankt, at det her ikke kommer til at ske uden sværdslag.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1357109323</guid><pubDate>Wed, 05 Oct 2022 09:38:57 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033862/1357109323_user_80338882_sanktioner_og_krig_klimaredning_eller_kulkaelder.mp3" length="34560866" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Vi lægger hårdt ud med et spørgsmål. Er du træt af de høje energipriser? Er det et dumt spørgsmål? Ja, sikkert, men der er måske en uventet gevinst ved de høje energipriser, der rækker langt ud over krigen i Ukraine.  En gevinst som KAN vise sig at...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi lægger hårdt ud med et spørgsmål. Er du træt af de høje energipriser? Er det et dumt spørgsmål? Ja, sikkert, men der er måske en uventet gevinst ved de høje energipriser, der rækker langt ud over krigen i Ukraine.  En gevinst som KAN vise sig at være det hele værd, hvis EU og alle EU lande vel at mærke forstår at bruge situationen konstruktivt.  I hvert fald ifølge vores interviewperson, som langt fra står alene med sin vurdering af fremtidsmulighederne, som du kan høre i flere af vores andre udsendelser. Sanktionerne og inflationen udløst primært af krigen i Ukraine vil nemlig føre til flere grønne energikilder, lyder vurderingen. Også selvom flere lande, deriblandt også Danmark, har taget der klimaskadelige kulkraftværker i brug igen, så kan det på længere sigt vise sig at føre til en klima-gevinst. Sagen er nemlig, at det nu er slået fast med syvtommersøm, at det ikke er en god ide med at importere hverken gas, kul eller olie. Den erkendelse har ført til at Niels Fuglsang nu oplever, at det er langt lettere at komme igennem med de grønne planer i Europa-Parlamentet. Han er selv valgt ind samme sted for Socialdemokratiet. Selv om vores interviewperson er optimistisk når det gælder klimaet, så indrømmer han samtidig blankt, at det her ikke kommer til at ske uden sværdslag.]]></itunes:summary><itunes:duration>1443</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/79d872237cf318a0b464259ae2c77e40.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Dilemma: Skal vi tage imod russiske flygtninge?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dilemma-skal-vi-tage-imod-russiske-flygtninge--53032545</link><description><![CDATA[(speak)EU landene er endnu engang stødt ind i et dilemma, som de skal findes fælles fodslag for. Men vi begynder et andet sted: Lange bilkøer med russiske mænd ved den finske grænse. Bilkøer i mange andre nabolande til Rusland. Mændene i bilerne stikker alle sammen af. De vil ikke kæmpe i krigen imod Ukraine.  Det er et af de foreløbige resultater af Putins beslutning om at indrullere yderligere 300.000 reservister i krigen mod Ukraine. Lykkes det ham, vil det uden tvivl kunne tippe magtbalancen til Ruslands fordel. Allerede nu kæmper Ukrainske styrker med alt, hvad de har og kan. Så derfor er der da også både glæde og lettelse at spore i de europæiske lande over nyheden, at det ikke bliver så let for Putin at mobilisere de styrker.  Håbet om at netop intern modstand mod det russiske styre vil kunne afsætte Ruslands magtfulde mand er central som argument for de sanktioner der er indført. Så desertørerne er det tydelige bevis på, at der ER modstand imod Putin.  Desværre flygter de i stedet for at danne en fælles front mod Kremls nye Zar. Ja, altså ”Zar” i overført betydning, men betegnelsen er alligevel relevant. For under den sidste del af Zar-styret slog diverse hemmelige og ikke hemmelige tjenester hårdt ned på alle, der prøvede at danne en organiseret modstand. Det samme er sket systematisk igennem mange år i Rusland. Det kunne Lektor Birgitte Pristed fra Århus Universitet forleden fortælle over for DR P1 Morgen. Alt imens vesten i øvrigt lukkede øjnene for den stigende systematiske undertrykkelse af både befolkningen ,og så i øvrigt resterne af det russiske demokrati. Alt det fører tilbage til det dilemma vi lagde ud med i begyndelsen af udsendelsen.     For spørgsmålet er: Fører vi krig imod Putin og Kreml, eller imod hele Rusland? Inklusive befolkningen. Uanset om den enkelte russere er for, eller imod den russiske magtelites vanvidsdrøm om at erobre Ukraine? Spørgsmålet splitter både EU landene, og befolkningerne i de forskellige lande. Fx så holder Finland godt nok sine grænser åbne overfor de tusindvis af russiske fortrinsvis mænd, der er flygtet til Finland, men er samtidig betænkelig ved at give asyl eller humanitært ophold til et stort antal russere. Andre lande, som Tyskland, ser flygtningene som deres venner i kampen imod Putin og ønsker at tage imod dem med åbne arme.  Men lad os se på argumenterne. Både de argumenter der taler for at tage imod de tusindvis af russere der allerede er kommet, eller vil komme i den nærmeste tid.  Et af de argumenter, som fremføres af de baltiske lande og Finland, er, at det vil svække sanktionspolitikken mod Rusland, hvis militærnægtere får indrejse.  Derudover mener en del østeuropæiske og baltiske lande, at et stort antal russiske mænd kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Blandet andet er der blevet fremført, at de kan være med til at sprede propaganda. Til sidst nævnte argument kunne man naturligvis straks indvende, at det gør Rusland jo i forvejen. Og internettet åbner netop muligheder for, at de russiske internettrolde kan side hjemme i deres eget land og sprede antivestlig propaganda. Omvendt kunne et stort antal russere i Vesten måske sprede den vestlige version af den ulovlige krig i Ukraine til Rusland. Det argument blev dog ikke fremført forleden, da EU’s diplomater og udenrigsministrenes stab diskuterede dilemmaet.  Letlands udenrigsminister afviser at tage imod de russiske flygtninge med et argument om, at de der nu flygter for krigen, ikke protesterede imod den, før de selv risikerede at komme i krig. Estlands udenrigsminister taler ligefrem om et ”kollektivt russisk ansvar”. Fokus skal ikke fjernes fra, at det er ukrainerne der er ofrene.  De argumenter er lande som Frankrig og Tyskland dog lodret imod. EU skal ifølge de lande straffe Putins styre, men uden at kappe båndene til den russiske befolkning. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, er enig]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1354803178</guid><pubDate>Sat, 01 Oct 2022 10:03:41 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032545/1354803178_user_80338882_dilemma_skal_vi_tage_imod_russiske_flygtninge.mp3" length="14400348" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>(speak)EU landene er endnu engang stødt ind i et dilemma, som de skal findes fælles fodslag for. Men vi begynder et andet sted: Lange bilkøer med russiske mænd ved den finske grænse. Bilkøer i mange andre nabolande til Rusland. Mændene i bilerne...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[(speak)EU landene er endnu engang stødt ind i et dilemma, som de skal findes fælles fodslag for. Men vi begynder et andet sted: Lange bilkøer med russiske mænd ved den finske grænse. Bilkøer i mange andre nabolande til Rusland. Mændene i bilerne stikker alle sammen af. De vil ikke kæmpe i krigen imod Ukraine.  Det er et af de foreløbige resultater af Putins beslutning om at indrullere yderligere 300.000 reservister i krigen mod Ukraine. Lykkes det ham, vil det uden tvivl kunne tippe magtbalancen til Ruslands fordel. Allerede nu kæmper Ukrainske styrker med alt, hvad de har og kan. Så derfor er der da også både glæde og lettelse at spore i de europæiske lande over nyheden, at det ikke bliver så let for Putin at mobilisere de styrker.  Håbet om at netop intern modstand mod det russiske styre vil kunne afsætte Ruslands magtfulde mand er central som argument for de sanktioner der er indført. Så desertørerne er det tydelige bevis på, at der ER modstand imod Putin.  Desværre flygter de i stedet for at danne en fælles front mod Kremls nye Zar. Ja, altså ”Zar” i overført betydning, men betegnelsen er alligevel relevant. For under den sidste del af Zar-styret slog diverse hemmelige og ikke hemmelige tjenester hårdt ned på alle, der prøvede at danne en organiseret modstand. Det samme er sket systematisk igennem mange år i Rusland. Det kunne Lektor Birgitte Pristed fra Århus Universitet forleden fortælle over for DR P1 Morgen. Alt imens vesten i øvrigt lukkede øjnene for den stigende systematiske undertrykkelse af både befolkningen ,og så i øvrigt resterne af det russiske demokrati. Alt det fører tilbage til det dilemma vi lagde ud med i begyndelsen af udsendelsen.     For spørgsmålet er: Fører vi krig imod Putin og Kreml, eller imod hele Rusland? Inklusive befolkningen. Uanset om den enkelte russere er for, eller imod den russiske magtelites vanvidsdrøm om at erobre Ukraine? Spørgsmålet splitter både EU landene, og befolkningerne i de forskellige lande. Fx så holder Finland godt nok sine grænser åbne overfor de tusindvis af russiske fortrinsvis mænd, der er flygtet til Finland, men er samtidig betænkelig ved at give asyl eller humanitært ophold til et stort antal russere. Andre lande, som Tyskland, ser flygtningene som deres venner i kampen imod Putin og ønsker at tage imod dem med åbne arme.  Men lad os se på argumenterne. Både de argumenter der taler for at tage imod de tusindvis af russere der allerede er kommet, eller vil komme i den nærmeste tid.  Et af de argumenter, som fremføres af de baltiske lande og Finland, er, at det vil svække sanktionspolitikken mod Rusland, hvis militærnægtere får indrejse.  Derudover mener en del østeuropæiske og baltiske lande, at et stort antal russiske mænd kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Blandet andet er der blevet fremført, at de kan være med til at sprede propaganda. Til sidst nævnte argument kunne man naturligvis straks indvende, at det gør Rusland jo i forvejen. Og internettet åbner netop muligheder for, at de russiske internettrolde kan side hjemme i deres eget land og sprede antivestlig propaganda. Omvendt kunne et stort antal russere i Vesten måske sprede den vestlige version af den ulovlige krig i Ukraine til Rusland. Det argument blev dog ikke fremført forleden, da EU’s diplomater og udenrigsministrenes stab diskuterede dilemmaet.  Letlands udenrigsminister afviser at tage imod de russiske flygtninge med et argument om, at de der nu flygter for krigen, ikke protesterede imod den, før de selv risikerede at komme i krig. Estlands udenrigsminister taler ligefrem om et ”kollektivt russisk ansvar”. Fokus skal ikke fjernes fra, at det er ukrainerne der er ofrene.  De argumenter er lande som Frankrig og Tyskland dog lodret imod. EU skal ifølge de lande straffe Putins styre, men uden at kappe båndene til den russiske befolkning. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, er enig]]></itunes:summary><itunes:duration>600</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7a55a08b3e6a81318998cfa7caff2f5d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU’s olieembargo kan føre til danske miljøkatastrofer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-s-olieembargo-kan-fore-til-danske-miljokatastrofer--53033419</link><description><![CDATA[En øget risiko for oliespild og miljømæssige katastrofer i danske farvande.  Det er konsekvensen ifølge den danske Søfartsstyrelse af den olieembargo mod Rusland, der træder i kraft den 5. december. Der vil også være en øget risiko for sikkerheden i de danske farvande generelt, og for besætningen på de skibe, der sejler med russisk olie i særdeleshed. Altså ikke kun russiske indregistrerede skibe, men alle skibe, der sejler i med russisk olie.    FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, anbefaler brugen af lodser i de danske farvande. Altså en slag maritime guider der fører skibene sikkert igennem stræderne. Selv om det ikke er obligatorisk at bruge lodser, så takker langt de fleste skibe ja tak til en lods, når de fx skal igennem Øresund. Også russiske skibe. Også selv om lodser er dyre.  Men det vil være forbudt når EU’s embargo træder i kraft i sin nuværende form. Ifølge sanktionerne vil det nemlig fremover ikke være tilladt længere at yde maritime serviceydelser til russiske oliefartøjer.   Det får den danske Søfartsstyrelse til at vurdere, at så stiger risikoen for, at skibene støder på grund og spilde der forurenende last i de danske farvande.  Den risiko gælder naturligvis ikke kun danske farvande, men alle Europæiske farvande, hvor sejladsruterne fører igennem så vanskelige områder, at det er en god ide med en lods.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1351755283</guid><pubDate>Tue, 27 Sep 2022 08:08:31 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033419/1351755283_user_80338882_eus_olieembargo_kan_fore_til_danske_miljokatastrofer.mp3" length="3394468" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>En øget risiko for oliespild og miljømæssige katastrofer i danske farvande.  Det er konsekvensen ifølge den danske Søfartsstyrelse af den olieembargo mod Rusland, der træder i kraft den 5. december. Der vil også være en øget risiko for sikkerheden i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[En øget risiko for oliespild og miljømæssige katastrofer i danske farvande.  Det er konsekvensen ifølge den danske Søfartsstyrelse af den olieembargo mod Rusland, der træder i kraft den 5. december. Der vil også være en øget risiko for sikkerheden i de danske farvande generelt, og for besætningen på de skibe, der sejler med russisk olie i særdeleshed. Altså ikke kun russiske indregistrerede skibe, men alle skibe, der sejler i med russisk olie.    FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, anbefaler brugen af lodser i de danske farvande. Altså en slag maritime guider der fører skibene sikkert igennem stræderne. Selv om det ikke er obligatorisk at bruge lodser, så takker langt de fleste skibe ja tak til en lods, når de fx skal igennem Øresund. Også russiske skibe. Også selv om lodser er dyre.  Men det vil være forbudt når EU’s embargo træder i kraft i sin nuværende form. Ifølge sanktionerne vil det nemlig fremover ikke være tilladt længere at yde maritime serviceydelser til russiske oliefartøjer.   Det får den danske Søfartsstyrelse til at vurdere, at så stiger risikoen for, at skibene støder på grund og spilde der forurenende last i de danske farvande.  Den risiko gælder naturligvis ikke kun danske farvande, men alle Europæiske farvande, hvor sejladsruterne fører igennem så vanskelige områder, at det er en god ide med en lods.]]></itunes:summary><itunes:duration>142</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/32c86335b5cb902fcf33691ce0751ffd.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det skal være slut: Oligarker og skattesnydere griner af EU og EU-landene</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-skal-vaere-slut-oligarker-og-skattesnydere-griner-af-eu-og-eu-landene--53033009</link><description><![CDATA[Vi lægger ud med et spørgsmål: Hvordan har du det med folk der snyder i skat? Kommer det an på hvor meget de snyder, siger du?  Hvad nu hvis det er det ikke bare er i million- men milliardklassen? Er det så noget der kan få dig op af stolen, kære lytter? Og hvad nu hvis vi tilføjer mennesker der er blevet rige ikke kun ved at snyde i skat, men igennem narkosmugling, korruption og anden økonomisk kriminalitet?  Det har i hvert fald fået SF’s Europa Parlamentariker Kira Peter-Hansen til at blæse til kamp imod de steder, hvor disse kriminelle har fået husly. Det er lande som Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. De lande skal tvinges til at holde op med at være en oase for kriminelle. Ikke mindst nu, hvor russiske oligarker bruger de selv samme lyssky lande for at undgå EU sanktioner. Sanktioner som ellers har til formål til at tvinge Rusland til at opgive deres erobringsforsøg i Ukraine.  Det er dog ikke kun russiske oligarker der i øvrigt skjuler sig for myndighedernes lys. Kun hver 10. dansker med ejendomme og formuer i Dubai har indberettet deres værdier til skat. Det betyder altså at 90 procent af de danskere der bor i de her lande, snyder i skat. Skattesnyd samt økonomisk kriminalitet er et kæmpe problem, mener flere af de danske politikere i EU. Vi har talt med. Men ikke kun dem. Den spanske Europa Parlamentariker Jonas Fernandez fra EU’s skatteudvalg tøver ikke med at kalde en direkte trussel imod de Europæiske velfærdsstater. Han mener også at EU er den eneste instans der kan gøre noget.  I øvrigt kan vi afsløre at ni ud af ti danskere i fx Dubai snyder i skat.  Hør hvordan det hænger sammen med, at EU nu må briste eller bære når det gælder vores interne sammenhold i vores udsendelse]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1351151359</guid><pubDate>Mon, 26 Sep 2022 11:05:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033009/1351151359_user_80338882_det_skal_vaere_slut_oligarker_og_skattesnydere_griner_af_eu.mp3" length="37408540" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Vi lægger ud med et spørgsmål: Hvordan har du det med folk der snyder i skat? Kommer det an på hvor meget de snyder, siger du?  Hvad nu hvis det er det ikke bare er i million- men milliardklassen? Er det så noget der kan få dig op af stolen, kære...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Vi lægger ud med et spørgsmål: Hvordan har du det med folk der snyder i skat? Kommer det an på hvor meget de snyder, siger du?  Hvad nu hvis det er det ikke bare er i million- men milliardklassen? Er det så noget der kan få dig op af stolen, kære lytter? Og hvad nu hvis vi tilføjer mennesker der er blevet rige ikke kun ved at snyde i skat, men igennem narkosmugling, korruption og anden økonomisk kriminalitet?  Det har i hvert fald fået SF’s Europa Parlamentariker Kira Peter-Hansen til at blæse til kamp imod de steder, hvor disse kriminelle har fået husly. Det er lande som Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. De lande skal tvinges til at holde op med at være en oase for kriminelle. Ikke mindst nu, hvor russiske oligarker bruger de selv samme lyssky lande for at undgå EU sanktioner. Sanktioner som ellers har til formål til at tvinge Rusland til at opgive deres erobringsforsøg i Ukraine.  Det er dog ikke kun russiske oligarker der i øvrigt skjuler sig for myndighedernes lys. Kun hver 10. dansker med ejendomme og formuer i Dubai har indberettet deres værdier til skat. Det betyder altså at 90 procent af de danskere der bor i de her lande, snyder i skat. Skattesnyd samt økonomisk kriminalitet er et kæmpe problem, mener flere af de danske politikere i EU. Vi har talt med. Men ikke kun dem. Den spanske Europa Parlamentariker Jonas Fernandez fra EU’s skatteudvalg tøver ikke med at kalde en direkte trussel imod de Europæiske velfærdsstater. Han mener også at EU er den eneste instans der kan gøre noget.  I øvrigt kan vi afsløre at ni ud af ti danskere i fx Dubai snyder i skat.  Hør hvordan det hænger sammen med, at EU nu må briste eller bære når det gælder vores interne sammenhold i vores udsendelse]]></itunes:summary><itunes:duration>1562</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/01a45f48d55be1b35ab86ef1d498835c.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>I det røde felt: Dansk enegang i braklægning</title><link>https://www.spreaker.com/episode/i-det-rode-felt-dansk-enegang-i-braklaegning--53031749</link><description><![CDATA[I denne uge kan vi fortælle, at der er røre i landbrugs-ande-dammen.   Det er en historie om dansk enegang kombineret med EU målsætningen om at blive både mere bæredygtig og mere CO2 neutral. For netop at hjælpe vandløb, mindske forurening men også udslip af klimagasser, så har EU Kommissionen fået en ordning igennem, der skal tvinge de europæiske landbrug til lægge mere landbrugsjord brak. Altså urørt. Noget der ifølge beregningerne også ville kunne forhindre flere dyre- og insektarter i at uddød. En plan også Venstres parlamentarikere i EU Parlamentet støttede og stadig støtter. Ja, det vil sige med modifikationer, som du om lidt kan høre.  Men så kom der en krig på tværs. Ja, du har sikkert gættet det kære lytter, vi taler om krigen i Ukraine. Netop Ukraine er, som de fleste sikkert har hørt, stor producent af fødevarer.   Sidst vi berørte det emne ønskede mange parlamentarikere at sætte den planlagte braklægning på is indtil krigen er overstået, så landbruget kan producere så meget mad, som muligt. Det lyttede EU Kommissionen til, men lod det være op til de enkelte lande at bestemme, om de nu også ville sætte planerne om braklægning på standby.  Ifølge vores interviewperson så benyttede samtlige EU lande sig af den mulighed undtagen… Danmark. Og det har bragt vores politiker i interviewet helt op i det røde felt. Asger Christensen fra Venstre kalder det blandt andet for… ja, det kan du høre om lidt. Men historien ender ikke her, for vores interview person kan samtidig afsløre, at de danske myndigheder yderligere kommer salt i såret ved at over…. nej ligefrem  fejlfortolke braklægningsordningen. Ikke overraskende så er ikke alle enige i, at det er en god ide at aflyse braklægningen. Enhedslistens Nikolaj Villumsen er godt nok enig i, at fødevarekrisen bestemt er noget man skal bekæmpes, men ikke på bekostning af både miljøet og klimaet. Desuden er de braklagte jorde faktisk de områder, der giver mindst afkast, som det giver ikke ret meget ekstra fødevarer,  hævder han. Den påstand bakkes op af forskningen. Nicolaj Villumsens bud på en løsning havde vi med i en tidligere udsendelse. Den kan du høre eller genhøre på siden her.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1346564404</guid><pubDate>Mon, 19 Sep 2022 08:18:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031749/1346564404_user_80338882_i_det_rode_felt_dansk_enegang_i_braklaegning.mp3" length="32640298" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I denne uge kan vi fortælle, at der er røre i landbrugs-ande-dammen.   Det er en historie om dansk enegang kombineret med EU målsætningen om at blive både mere bæredygtig og mere CO2 neutral. For netop at hjælpe vandløb, mindske forurening men også...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne uge kan vi fortælle, at der er røre i landbrugs-ande-dammen.   Det er en historie om dansk enegang kombineret med EU målsætningen om at blive både mere bæredygtig og mere CO2 neutral. For netop at hjælpe vandløb, mindske forurening men også udslip af klimagasser, så har EU Kommissionen fået en ordning igennem, der skal tvinge de europæiske landbrug til lægge mere landbrugsjord brak. Altså urørt. Noget der ifølge beregningerne også ville kunne forhindre flere dyre- og insektarter i at uddød. En plan også Venstres parlamentarikere i EU Parlamentet støttede og stadig støtter. Ja, det vil sige med modifikationer, som du om lidt kan høre.  Men så kom der en krig på tværs. Ja, du har sikkert gættet det kære lytter, vi taler om krigen i Ukraine. Netop Ukraine er, som de fleste sikkert har hørt, stor producent af fødevarer.   Sidst vi berørte det emne ønskede mange parlamentarikere at sætte den planlagte braklægning på is indtil krigen er overstået, så landbruget kan producere så meget mad, som muligt. Det lyttede EU Kommissionen til, men lod det være op til de enkelte lande at bestemme, om de nu også ville sætte planerne om braklægning på standby.  Ifølge vores interviewperson så benyttede samtlige EU lande sig af den mulighed undtagen… Danmark. Og det har bragt vores politiker i interviewet helt op i det røde felt. Asger Christensen fra Venstre kalder det blandt andet for… ja, det kan du høre om lidt. Men historien ender ikke her, for vores interview person kan samtidig afsløre, at de danske myndigheder yderligere kommer salt i såret ved at over…. nej ligefrem  fejlfortolke braklægningsordningen. Ikke overraskende så er ikke alle enige i, at det er en god ide at aflyse braklægningen. Enhedslistens Nikolaj Villumsen er godt nok enig i, at fødevarekrisen bestemt er noget man skal bekæmpes, men ikke på bekostning af både miljøet og klimaet. Desuden er de braklagte jorde faktisk de områder, der giver mindst afkast, som det giver ikke ret meget ekstra fødevarer,  hævder han. Den påstand bakkes op af forskningen. Nicolaj Villumsens bud på en løsning havde vi med i en tidligere udsendelse. Den kan du høre eller genhøre på siden her.]]></itunes:summary><itunes:duration>1363</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/39d2972bf37156c33b4a48255c88347b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Atomkrafværker koger naturen på grund af hedebølge</title><link>https://www.spreaker.com/episode/atomkrafvaerker-koger-naturen-pa-grund-af-hedebolge--53033934</link><description><![CDATA[Atomkraftværker koger naturen på grund af hedebølge Imens atomkraftværker er et brandhedt diskussionsemne i Danmark, så er mange af den slags kraftværker rundt om i verden ved at få, eller give naturen rundt om dem, hedeslag. Fx har Frankrigs atomkraftværker pt store problemer. Årsagen: for lidt regn. Hvordan det hænger sammen og i øvrigt rammer ind i en hjemlig debat om netop atomkraft, vender vi tilbage om lidt. Den røde tråd i det her er, at hedebølger skaber forskellige problemer over hele verden. Løsningerne, eller rettere sagt løsningsforsøgene, er også forskellige. Varmen giver større behov for energi til nedkøling. Men samtidig er der i mange lande energimangel. I Kina rationerer man derfor strøm til fabrikker, mens Egypten vil spare på det indenlandske forbrug, så der kan tjenes flere penge på at eksportere energien. I Spanien har det varme vejr gjort, at der er blevet brugt store mængder energi på ventilation og klimanlæg. Energi er dyr i EU. Desto mere vi bruger af den, desto højere bliver prisen. Hvad gør man så? Jo… Den spanske premierminister opfordrede for et par uger siden borgerne til at smide slipset for at spare på energi til nedkøling. Det skriver mediet Global Nyt.  I Kina bliver der taget mere drastiske metoder i brug. Den længste hedebølge i 60 år har plaget landet, ifølge det nationale meteorologiske institut, som har advaret om farlig hede 25 dage i træk i år. Temperaturen har været over 40 grader i flere regioner, hvilket har ført til et øget forbrug af energi til air condition. Samtidigt har tørke ramt landets floder, så der kommer meget mindre strøm fra vandkraft. Det har fået myndighederne til at rationere energien, og flere fabrikker i den sydvestlige del af landet er blevet tvunget til at stoppe eller neddrosle produktionen. “Spar på energien for folket,” lyder meldingen fra myndighederne, ifølge Al Jazeera. Dertil kommer at flere steder mangler kineserne drikkevand.   Netop vand, eller mangel på samme, er også årsagen til at Frankrig har fået problemer med deres atomkraftværker. Et atomkraftværk bruger nemlig vand til nedkøling. Masser af vand, og det bliver så ledt tilbage til floder eller søer. Men da mængden af vand både er lavere og  varmere end normalt, så giver det et problem. Det vand et atomkraftværk leder tilbage er nemlig brandvarmt. Det kan være skadeligt for livet i floderne og søerne. På godt dansk bliver både fisk og vegetation kogt når kraftværkernes vand bliver ledt tilbage. Det er som udgangspunkt ikke lovligt at skade miljøet med det skolhede kølevand. Men hvad kan den franske regering gøre, når nu hele 75 procent af hele energiforbruget kommer fra netop Atomkraftværkerne? Ja, slække på reglerne og så ellers leve med ”vandmiljøer” der i bogstaveligt forstand har fået kogt livet væk.  I Norge har man ikke atomkraft, men har især satset på vandkraft. Men her mangler floderne også vand, og det har blandt andet fået staten til at skrue ned for vandforbruget. Fx er springvand i det centrale Oslo tørlagte. En del indbyggere i vores naboland er utilfredse med, at Norge på grund af samarbejdsaftaler med andre lande alligevel eksporterer strøm ud af landet. Det har nemlig fået priserne på strøm til at eksplodere. Ligesom herhjemme, om end den norske strømpris stadig er lavere end den danske.    Generelt lider hele EU under de høje el priser, og EU Kommissionen har flere gange lovet at kigge på sagen, som også, men ikke kun, skyldes krigen i Ukraine.  Vi venter i spænding mens de høje energipriser ikke ligefrem får gemytterne på vores Facebook side til at køle ned. Vær med til at diskutere energipriser, vejret eller klimaet på vores side. Søg: Den elektroniske folkeoplysning, efolkeoplysning,  og deltag.   Udsendelsen her er produceret af radiomb, og har fået støtte fra EuropaNævnet. Journalisten heder Jan Simmen.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1328765032</guid><pubDate>Mon, 22 Aug 2022 11:16:13 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033934/1328765032_user_80338882_atomkrafvaerker_koger_naturen_pa_grund_af_hedebolge.mp3" length="7192772" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Atomkraftværker koger naturen på grund af hedebølge Imens atomkraftværker er et brandhedt diskussionsemne i Danmark, så er mange af den slags kraftværker rundt om i verden ved at få, eller give naturen rundt om dem, hedeslag. Fx har Frankrigs...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Atomkraftværker koger naturen på grund af hedebølge Imens atomkraftværker er et brandhedt diskussionsemne i Danmark, så er mange af den slags kraftværker rundt om i verden ved at få, eller give naturen rundt om dem, hedeslag. Fx har Frankrigs atomkraftværker pt store problemer. Årsagen: for lidt regn. Hvordan det hænger sammen og i øvrigt rammer ind i en hjemlig debat om netop atomkraft, vender vi tilbage om lidt. Den røde tråd i det her er, at hedebølger skaber forskellige problemer over hele verden. Løsningerne, eller rettere sagt løsningsforsøgene, er også forskellige. Varmen giver større behov for energi til nedkøling. Men samtidig er der i mange lande energimangel. I Kina rationerer man derfor strøm til fabrikker, mens Egypten vil spare på det indenlandske forbrug, så der kan tjenes flere penge på at eksportere energien. I Spanien har det varme vejr gjort, at der er blevet brugt store mængder energi på ventilation og klimanlæg. Energi er dyr i EU. Desto mere vi bruger af den, desto højere bliver prisen. Hvad gør man så? Jo… Den spanske premierminister opfordrede for et par uger siden borgerne til at smide slipset for at spare på energi til nedkøling. Det skriver mediet Global Nyt.  I Kina bliver der taget mere drastiske metoder i brug. Den længste hedebølge i 60 år har plaget landet, ifølge det nationale meteorologiske institut, som har advaret om farlig hede 25 dage i træk i år. Temperaturen har været over 40 grader i flere regioner, hvilket har ført til et øget forbrug af energi til air condition. Samtidigt har tørke ramt landets floder, så der kommer meget mindre strøm fra vandkraft. Det har fået myndighederne til at rationere energien, og flere fabrikker i den sydvestlige del af landet er blevet tvunget til at stoppe eller neddrosle produktionen. “Spar på energien for folket,” lyder meldingen fra myndighederne, ifølge Al Jazeera. Dertil kommer at flere steder mangler kineserne drikkevand.   Netop vand, eller mangel på samme, er også årsagen til at Frankrig har fået problemer med deres atomkraftværker. Et atomkraftværk bruger nemlig vand til nedkøling. Masser af vand, og det bliver så ledt tilbage til floder eller søer. Men da mængden af vand både er lavere og  varmere end normalt, så giver det et problem. Det vand et atomkraftværk leder tilbage er nemlig brandvarmt. Det kan være skadeligt for livet i floderne og søerne. På godt dansk bliver både fisk og vegetation kogt når kraftværkernes vand bliver ledt tilbage. Det er som udgangspunkt ikke lovligt at skade miljøet med det skolhede kølevand. Men hvad kan den franske regering gøre, når nu hele 75 procent af hele energiforbruget kommer fra netop Atomkraftværkerne? Ja, slække på reglerne og så ellers leve med ”vandmiljøer” der i bogstaveligt forstand har fået kogt livet væk.  I Norge har man ikke atomkraft, men har især satset på vandkraft. Men her mangler floderne også vand, og det har blandt andet fået staten til at skrue ned for vandforbruget. Fx er springvand i det centrale Oslo tørlagte. En del indbyggere i vores naboland er utilfredse med, at Norge på grund af samarbejdsaftaler med andre lande alligevel eksporterer strøm ud af landet. Det har nemlig fået priserne på strøm til at eksplodere. Ligesom herhjemme, om end den norske strømpris stadig er lavere end den danske.    Generelt lider hele EU under de høje el priser, og EU Kommissionen har flere gange lovet at kigge på sagen, som også, men ikke kun, skyldes krigen i Ukraine.  Vi venter i spænding mens de høje energipriser ikke ligefrem får gemytterne på vores Facebook side til at køle ned. Vær med til at diskutere energipriser, vejret eller klimaet på vores side. Søg: Den elektroniske folkeoplysning, efolkeoplysning,  og deltag.   Udsendelsen her er produceret af radiomb, og har fået støtte fra EuropaNævnet. Journalisten heder Jan Simmen.]]></itunes:summary><itunes:duration>300</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/64529a9f40791981d7dbd529f30607d2.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>En debat fyldt med misinformationer og falske påstande</title><link>https://www.spreaker.com/episode/en-debat-fyldt-med-misinformationer-og-falske-pastande--53031688</link><description><![CDATA[denne udsendelse ser vi på juraen. Det lyder måske kedeligt, men hæng på: Du vil opdage et rent hav af misinformationer der har skyllet frem og tilbage i debatten. Du vil efter udsendelsen kende den lovgivning du skal stemme om, og det er da det mindste man kan forlange.  Man kan så også spørge sig selv, hvorfor mange af de ledende debattører ikke har gjort det samme som du gør om lidt… men det er en helt anden sag.  Et af de spørgsmål der ser ud til at bekymre mange dansker er, om et en eventuel kommende afskaffelse af vores forsvarsforbehold kan lede til en EU hær.  I stedet for at spørge politikere, der jo hverken er jurister eller uvildige, så har vi spurgt en lektor i Jura med speciale i netop EU traktater. Altså ikke en hvilken som helst jurist, men det vender vi tilbage til når han får lov til at præsentere sig selv. Men først svaret på vores spørgsmål, kan det her udvikle sig til en reel EU ledet hær. Altså en slags EU-pedant til Nato? Svaret kommer her, og vil muligvis komme bag på mange: - traktaten klar: det kan ikke på noget tidspunkt udvikle sig til en EU hær. Irland fik tilføjet ordlyden i protokol nr 38 i 2013 og den fastslår, at det her på intet tidspunkt kan udvikle sig til en selvstændig militær styrke styret direkte af EU. Faktisk står det meget tydeligt, fastslår Graham Butler, lektor og forsker fra Århus Universitet.  I udsendelsen/podcasten vil vi endda læse op fra lovteksten. Den ER ikke til at misforstå, kan vi godt aflsøre. Lektor Graham Butler fastslår også, at taktaterne også er meget klar på et andet punkt. Det her kan ikke udvikle sig til en glidebane, hvor EU kan tiltuske sig mere og mere magt, og hvor vores vetoret kan blive fjernet. Altså vel at mærke den vetoret vi ikke har så længe vi har forbehold.  Når vi er ved veto, så er det dog en helt anden sag når det gælder andre områder. Men hør derom også i vores udsendelse, hvor misinformationer på begge sider af debatten bliver bliver aflivet.  Læs lovteksten og udredning om hvad forbeholdene betyder (DIIS rapport) på radiomb.dk/eu .]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1273691023</guid><pubDate>Mon, 23 May 2022 14:49:42 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031688/1273691023_user_80338882_en_debat_fyldt_med_misinformationer_og_falske_pastande.mp3" length="46750964" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>denne udsendelse ser vi på juraen. Det lyder måske kedeligt, men hæng på: Du vil opdage et rent hav af misinformationer der har skyllet frem og tilbage i debatten. Du vil efter udsendelsen kende den lovgivning du skal stemme om, og det er da det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[denne udsendelse ser vi på juraen. Det lyder måske kedeligt, men hæng på: Du vil opdage et rent hav af misinformationer der har skyllet frem og tilbage i debatten. Du vil efter udsendelsen kende den lovgivning du skal stemme om, og det er da det mindste man kan forlange.  Man kan så også spørge sig selv, hvorfor mange af de ledende debattører ikke har gjort det samme som du gør om lidt… men det er en helt anden sag.  Et af de spørgsmål der ser ud til at bekymre mange dansker er, om et en eventuel kommende afskaffelse af vores forsvarsforbehold kan lede til en EU hær.  I stedet for at spørge politikere, der jo hverken er jurister eller uvildige, så har vi spurgt en lektor i Jura med speciale i netop EU traktater. Altså ikke en hvilken som helst jurist, men det vender vi tilbage til når han får lov til at præsentere sig selv. Men først svaret på vores spørgsmål, kan det her udvikle sig til en reel EU ledet hær. Altså en slags EU-pedant til Nato? Svaret kommer her, og vil muligvis komme bag på mange: - traktaten klar: det kan ikke på noget tidspunkt udvikle sig til en EU hær. Irland fik tilføjet ordlyden i protokol nr 38 i 2013 og den fastslår, at det her på intet tidspunkt kan udvikle sig til en selvstændig militær styrke styret direkte af EU. Faktisk står det meget tydeligt, fastslår Graham Butler, lektor og forsker fra Århus Universitet.  I udsendelsen/podcasten vil vi endda læse op fra lovteksten. Den ER ikke til at misforstå, kan vi godt aflsøre. Lektor Graham Butler fastslår også, at taktaterne også er meget klar på et andet punkt. Det her kan ikke udvikle sig til en glidebane, hvor EU kan tiltuske sig mere og mere magt, og hvor vores vetoret kan blive fjernet. Altså vel at mærke den vetoret vi ikke har så længe vi har forbehold.  Når vi er ved veto, så er det dog en helt anden sag når det gælder andre områder. Men hør derom også i vores udsendelse, hvor misinformationer på begge sider af debatten bliver bliver aflivet.  Læs lovteksten og udredning om hvad forbeholdene betyder (DIIS rapport) på radiomb.dk/eu .]]></itunes:summary><itunes:duration>1951</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/88456a7b5dabc5bae3d75a7f4b008132.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Forsvarstaktisk er sagen klar: afskaf forbeholdene</title><link>https://www.spreaker.com/episode/forsvarstaktisk-er-sagen-klar-afskaf-forbeholdene--53031752</link><description><![CDATA[Een vinkel der er helt fraværende i debatten er ... hvad betyder det forbeholdene for forsvaret. Selv om det vel burde være hoved vinklen i den her tid. Det gør vi noget ved.  I den her udsendelsen ser vi nemlig på, hvad forsvarsforbeholdene egentlig betyder for det danske forsvar og Danmarks evne til at kunne forsvare sig. Men for at forstå betydningen af forsvarsforbeholdene skal vi i første omgang forstå, hvordan forsvaret har udviklet sig. Vi vil se i krystalkuglen og se, hvordan forsvaret bliver nødt til at omstille sig, nu hvor Rusland med al tydelighed har vist, at vi ikke lever i så sikker en verden, som vi gik og troede. Vi vil se på hvordan det hele hænger sammen med Nato, og hvordan verdens største militær alliance hænger sammen med EU. Sløjfen på hele udsendelse bliver den kommende folkeafstemnings betydning.  For at hjælpe os med netop det, så har vi fundet et af landets førende kapaciteter, som selv er uafhængig af den danske Forsvar. Han har dog selv en fortid på Forsvarsakademi, men er i dag lektor på Ålborg Universitet samt rådgiver for blandt andet Nato.  I den her udsendelse får vi dog også et par ord med på vej fra en førende ekspert i forfatningsret.  Begge er i øvrigt enige. Det er en klar fordel at vi kommer af med forbeholdene, men fordelene er måske ikke lige dem, de fleste tænker på. Hør hvad det er for fordele i udsendelsen/podcasten.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1271295505</guid><pubDate>Thu, 19 May 2022 13:13:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031752/1271295505_user_80338882_forsvarstaktisk_er_sagen_klar_afskaf_forbeholdene.mp3" length="38862738" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Een vinkel der er helt fraværende i debatten er ... hvad betyder det forbeholdene for forsvaret. Selv om det vel burde være hoved vinklen i den her tid. Det gør vi noget ved.  I den her udsendelsen ser vi nemlig på, hvad forsvarsforbeholdene egentlig...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Een vinkel der er helt fraværende i debatten er ... hvad betyder det forbeholdene for forsvaret. Selv om det vel burde være hoved vinklen i den her tid. Det gør vi noget ved.  I den her udsendelsen ser vi nemlig på, hvad forsvarsforbeholdene egentlig betyder for det danske forsvar og Danmarks evne til at kunne forsvare sig. Men for at forstå betydningen af forsvarsforbeholdene skal vi i første omgang forstå, hvordan forsvaret har udviklet sig. Vi vil se i krystalkuglen og se, hvordan forsvaret bliver nødt til at omstille sig, nu hvor Rusland med al tydelighed har vist, at vi ikke lever i så sikker en verden, som vi gik og troede. Vi vil se på hvordan det hele hænger sammen med Nato, og hvordan verdens største militær alliance hænger sammen med EU. Sløjfen på hele udsendelse bliver den kommende folkeafstemnings betydning.  For at hjælpe os med netop det, så har vi fundet et af landets førende kapaciteter, som selv er uafhængig af den danske Forsvar. Han har dog selv en fortid på Forsvarsakademi, men er i dag lektor på Ålborg Universitet samt rådgiver for blandt andet Nato.  I den her udsendelse får vi dog også et par ord med på vej fra en førende ekspert i forfatningsret.  Begge er i øvrigt enige. Det er en klar fordel at vi kommer af med forbeholdene, men fordelene er måske ikke lige dem, de fleste tænker på. Hør hvad det er for fordele i udsendelsen/podcasten.]]></itunes:summary><itunes:duration>1622</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bb822c7f2588d58e6bf9c71fdfe4515a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det er et valg om tillid... tillid til både EU og Folketingets politikere</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-er-et-valg-om-tillid-tillid-til-bade-eu-og-folketingets-politikere--53033033</link><description><![CDATA[Fløjene mellem dem, der vil afskaffe forbeholdene, og dem der vil bevare dem, er trukket skarpt op. Argumenter som "glidebane", "øget sikerhed for Danmark", "et forældet forbehold" og "overførsel af suverænitet til EU" fyger omkring.  Men lytter man godt efter, så er de faktisk alligevel enige om mange ting. Fx er der ingen af de EU politikere, vi har talt med, der mener, at Danmark mister sin selvstændighed fra den ene dag til den anden, hvis den danske befolkning siger ja til at afskaffe forbeholdene. Noget juristerne er rørende enige i, som du kunne høre i en tidligere udsendelse. Dermed står Dansk Folkepartiets Morten Messerschmidt ret isoleret i sin påstand.  Men… som du kan høre om lidt, så går skillelinjen måske mere hvor meget tillid vores interviewpersoner har til EU’s politiske system generelt, og måske endda Folketinget. For ifølge en af vores interviewpersoner så beskytter forbeholdene ikke kun imod at EU får for meget indflydelse, men er også et værn imod hvad et snævert flertal i Folketinget kan finde på at beslutte. Hør hvordan det hænger sammen i vores udsendelse, hvor vi naturligvis har vi talt med adskillige EU Parlamentarikere på begge sider af ja eller nej fløjene. (Nikolaj Villumsen -EH, Pernille Weiss - K, Rina Ronja Kari -Folkebevægelsen imod EU, Morten Løkkegaard- V )  Læs DIIS rapporten om, hvad forsvarsforbeholdene har betydet for Danmark indtil nu her: https://www.diis.dk/publikationer/europaeisk-forsvarssamarbejde-danske-forsvarsforbehold?fbclid=IwAR1bZMw-VVBXyTctLw66ghjSucXthMts0Ecf5Mgf3Yb9U8Y93jk_9VR0uw0]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1269828598</guid><pubDate>Tue, 17 May 2022 07:00:40 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033033/1269828598_user_80338882_det_er_et_valg_om_tillid_tillid_til_bade_eu_og_folketingets_politikere.mp3" length="60447844" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Fløjene mellem dem, der vil afskaffe forbeholdene, og dem der vil bevare dem, er trukket skarpt op. Argumenter som "glidebane", "øget sikerhed for Danmark", "et forældet forbehold" og "overførsel af suverænitet til EU" fyger omkring.  Men lytter man...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Fløjene mellem dem, der vil afskaffe forbeholdene, og dem der vil bevare dem, er trukket skarpt op. Argumenter som "glidebane", "øget sikerhed for Danmark", "et forældet forbehold" og "overførsel af suverænitet til EU" fyger omkring.  Men lytter man godt efter, så er de faktisk alligevel enige om mange ting. Fx er der ingen af de EU politikere, vi har talt med, der mener, at Danmark mister sin selvstændighed fra den ene dag til den anden, hvis den danske befolkning siger ja til at afskaffe forbeholdene. Noget juristerne er rørende enige i, som du kunne høre i en tidligere udsendelse. Dermed står Dansk Folkepartiets Morten Messerschmidt ret isoleret i sin påstand.  Men… som du kan høre om lidt, så går skillelinjen måske mere hvor meget tillid vores interviewpersoner har til EU’s politiske system generelt, og måske endda Folketinget. For ifølge en af vores interviewpersoner så beskytter forbeholdene ikke kun imod at EU får for meget indflydelse, men er også et værn imod hvad et snævert flertal i Folketinget kan finde på at beslutte. Hør hvordan det hænger sammen i vores udsendelse, hvor vi naturligvis har vi talt med adskillige EU Parlamentarikere på begge sider af ja eller nej fløjene. (Nikolaj Villumsen -EH, Pernille Weiss - K, Rina Ronja Kari -Folkebevægelsen imod EU, Morten Løkkegaard- V )  Læs DIIS rapporten om, hvad forsvarsforbeholdene har betydet for Danmark indtil nu her: https://www.diis.dk/publikationer/europaeisk-forsvarssamarbejde-danske-forsvarsforbehold?fbclid=IwAR1bZMw-VVBXyTctLw66ghjSucXthMts0Ecf5Mgf3Yb9U8Y93jk_9VR0uw0]]></itunes:summary><itunes:duration>2523</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/af064bce753b5f4022153c158b12ce3d.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Forsvarsforbehold: Planen var at EU skulle laves om</title><link>https://www.spreaker.com/episode/forsvarsforbehold-planen-var-at-eu-skulle-laves-om--53033897</link><description><![CDATA[Velkommen til vores udsendelsesrække på fire udsendelser, hvor vi tager livtag med nogle af de påstande der svirrer om den kommende folkeafstemning om Forsvarsforbeholdene. I stedet for at lade diverse politiske ordfører og partiledere tale, så prøver vi stedet at grave lidt i dybden. Vi prøver at skære igennem den politiske tåge af misinformationer, og går på jagt efter fakta. Så vidt det kan lade sig gøre.  I den her udsendelse tager vi både de juridiske og de historiske briller på. Hvad var egentlig årsagen til at vi overhovedet fik de her forbehold? Hvad gavnede de dengang? Hvad ville der egentlig ske hvis vi henholdsvis siger ja eller nej til at ophæve de forbehold, der blev dannet i kølvandet på murens fald. Er forbeholdene, sagt med andre ord, stadig relevante? Har de nogensinde gavnet? Det er ikke en let opgave… jurister med kendskab til netop forsvarsforbeholdene hænger nemlig mildes talt ikke i træerne. Men det lykkedes os at finde Per Lachmann, som i dag er pensioneret, men tidligere var ”kommitteret i EU- og statsret”. Af hans kolleager blev han kendt som "Mr. Forbehold". Han fortæller en yderst overraskende historie om de her forbehold få kender i dybden, som han gør. Hør om et forbehold der er rundet ud af en tid, få i dag kan huske. Hør også om, hvorfor mange af de påstande der svirrer rundt i dag er direkte forkerte. Ren juridisk set.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1264754947</guid><pubDate>Mon, 09 May 2022 08:00:27 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033897/1264754947_user_80338882_forsvarsforbehold_planen_var_at_eu_skulle_laves_om.mp3" length="41786158" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Velkommen til vores udsendelsesrække på fire udsendelser, hvor vi tager livtag med nogle af de påstande der svirrer om den kommende folkeafstemning om Forsvarsforbeholdene. I stedet for at lade diverse politiske ordfører og partiledere tale, så prøver...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Velkommen til vores udsendelsesrække på fire udsendelser, hvor vi tager livtag med nogle af de påstande der svirrer om den kommende folkeafstemning om Forsvarsforbeholdene. I stedet for at lade diverse politiske ordfører og partiledere tale, så prøver vi stedet at grave lidt i dybden. Vi prøver at skære igennem den politiske tåge af misinformationer, og går på jagt efter fakta. Så vidt det kan lade sig gøre.  I den her udsendelse tager vi både de juridiske og de historiske briller på. Hvad var egentlig årsagen til at vi overhovedet fik de her forbehold? Hvad gavnede de dengang? Hvad ville der egentlig ske hvis vi henholdsvis siger ja eller nej til at ophæve de forbehold, der blev dannet i kølvandet på murens fald. Er forbeholdene, sagt med andre ord, stadig relevante? Har de nogensinde gavnet? Det er ikke en let opgave… jurister med kendskab til netop forsvarsforbeholdene hænger nemlig mildes talt ikke i træerne. Men det lykkedes os at finde Per Lachmann, som i dag er pensioneret, men tidligere var ”kommitteret i EU- og statsret”. Af hans kolleager blev han kendt som "Mr. Forbehold". Han fortæller en yderst overraskende historie om de her forbehold få kender i dybden, som han gør. Hør om et forbehold der er rundet ud af en tid, få i dag kan huske. Hør også om, hvorfor mange af de påstande der svirrer rundt i dag er direkte forkerte. Ren juridisk set.]]></itunes:summary><itunes:duration>1744</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/81e3681af917b37d50fdaebda5124b5a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>En streg i Putins regning: Sverige og Finland søger optagelse i Nato</title><link>https://www.spreaker.com/episode/en-streg-i-putins-regning-sverige-og-finland-soger-optagelse-i-nato--53032496</link><description><![CDATA[Mens Rusland nu ifølge EU Kommissionen prøver at afpresse de europæiske lande med at lukke for gashanerne til blandt andet Polen, så er Finland og Sverige nået til enighed om at søge om medlemskab af Nato samtidigt midt i maj. Dermed kan Rusland om føje tid risikere at dele yderligere 1300 kilometer grænse med et Nato-medlemsland. Det vil sandsynligvis ærgre Vladimir Putin, men den russiske præsident har alene sig selv at takke for miseren, heder det i nyhedsbrevet Olfi, som beskæftiger sig med netop forsvarsrelaterede emner. Et af årsagerne til at Rusland prøver at erobre Ukraine er netop, at Rusland ville forhindre at Nato rykkede nærmere. Ruslands har da ifølge de svenske medier allerede tidligere truet vores naboland med konsekvenser hvis Sverige ville søge optagelse i Nato. Men den trussel har altså ikke virket. Heller ikke overfor Finland, som deler over 1000 km lang grænse med Rusland og i øvrigt har et særdeles stærkt forsvar.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1257913042</guid><pubDate>Wed, 27 Apr 2022 09:28:54 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032496/1257913042_user_80338882_en_streg_i_putins_regning_sverige_og_finland_soger_optagelse_i_nato.mp3" length="1037791" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Mens Rusland nu ifølge EU Kommissionen prøver at afpresse de europæiske lande med at lukke for gashanerne til blandt andet Polen, så er Finland og Sverige nået til enighed om at søge om medlemskab af Nato samtidigt midt i maj. Dermed kan Rusland om...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Mens Rusland nu ifølge EU Kommissionen prøver at afpresse de europæiske lande med at lukke for gashanerne til blandt andet Polen, så er Finland og Sverige nået til enighed om at søge om medlemskab af Nato samtidigt midt i maj. Dermed kan Rusland om føje tid risikere at dele yderligere 1300 kilometer grænse med et Nato-medlemsland. Det vil sandsynligvis ærgre Vladimir Putin, men den russiske præsident har alene sig selv at takke for miseren, heder det i nyhedsbrevet Olfi, som beskæftiger sig med netop forsvarsrelaterede emner. Et af årsagerne til at Rusland prøver at erobre Ukraine er netop, at Rusland ville forhindre at Nato rykkede nærmere. Ruslands har da ifølge de svenske medier allerede tidligere truet vores naboland med konsekvenser hvis Sverige ville søge optagelse i Nato. Men den trussel har altså ikke virket. Heller ikke overfor Finland, som deler over 1000 km lang grænse med Rusland og i øvrigt har et særdeles stærkt forsvar.]]></itunes:summary><itunes:duration>65</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Krigen i Ukraine smadrer EU's grønne planer</title><link>https://www.spreaker.com/episode/krigen-i-ukraine-smadrer-eu-s-gronne-planer--53033473</link><description><![CDATA[Krigen i Ukraine truer fødevaresikkerheden i store dele af verden. Derfor har EU Kommissionen gået med til at sænke barren for sine grønne og klimavenlige ambitioner.   Men samtidig har krigen øget bevidstheden om, at det er vigtigt at blive uafhængig af Ruslands gas og delvist kul. Nøglen her siges at være den grønne omstilling. Så det her ligner den kendte historie om at "tjene ind på gyngerne hvad man har mistet på karrusellen".  De fleste har opdaget, at Krigen i Ukraine har stor betydning for alt, fra energi priser til mangel på bildele. I denne uge spørger vi os selv, om krigen også går ud over både naturen og klimaet? Og hvordan er det nu med den vilde natur, som EU har planlagt skulle komme mere af. Hvad er formålet med lade naturen passe sig selv, og kan vi mon finde et sted, hvor vi kan se resultaterne af de grønne åndehuller. Med andre ord: Nytter det overhovedet noget? Det er blandt andet hvad vi kommer ind på i den her udsendelse, hvor vi også kan fortælle om, at parlamentsmedlem Nicolaj Villumsen (EH) beskylder landbrugslobbyen for, at udnytte Ukraine krigen. Venstres gruppe i EU parlamentet er over en bred kam dybt uenige.  Men vi har også besøgt en lille grøn oase og talt med en biolog fra Verdens Skove. Hvordan det hænger sammen med den politiske kamp om braklagte jorde, gødningskvoter og truede vandløb kan du høre om i vores udsendelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1256460655</guid><pubDate>Mon, 25 Apr 2022 07:33:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033473/1256460655_user_80338882_krigen_i_ukraine_smadrer_eus_gronne_planer.mp3" length="46039202" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Krigen i Ukraine truer fødevaresikkerheden i store dele af verden. Derfor har EU Kommissionen gået med til at sænke barren for sine grønne og klimavenlige ambitioner.   Men samtidig har krigen øget bevidstheden om, at det er vigtigt at blive uafhængig...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Krigen i Ukraine truer fødevaresikkerheden i store dele af verden. Derfor har EU Kommissionen gået med til at sænke barren for sine grønne og klimavenlige ambitioner.   Men samtidig har krigen øget bevidstheden om, at det er vigtigt at blive uafhængig af Ruslands gas og delvist kul. Nøglen her siges at være den grønne omstilling. Så det her ligner den kendte historie om at "tjene ind på gyngerne hvad man har mistet på karrusellen".  De fleste har opdaget, at Krigen i Ukraine har stor betydning for alt, fra energi priser til mangel på bildele. I denne uge spørger vi os selv, om krigen også går ud over både naturen og klimaet? Og hvordan er det nu med den vilde natur, som EU har planlagt skulle komme mere af. Hvad er formålet med lade naturen passe sig selv, og kan vi mon finde et sted, hvor vi kan se resultaterne af de grønne åndehuller. Med andre ord: Nytter det overhovedet noget? Det er blandt andet hvad vi kommer ind på i den her udsendelse, hvor vi også kan fortælle om, at parlamentsmedlem Nicolaj Villumsen (EH) beskylder landbrugslobbyen for, at udnytte Ukraine krigen. Venstres gruppe i EU parlamentet er over en bred kam dybt uenige.  Men vi har også besøgt en lille grøn oase og talt med en biolog fra Verdens Skove. Hvordan det hænger sammen med den politiske kamp om braklagte jorde, gødningskvoter og truede vandløb kan du høre om i vores udsendelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>1922</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/8a1e2a5d0537cf24a3ec9005ee157be9.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Selv små natur-åndehuller har stor betydning</title><link>https://www.spreaker.com/episode/selv-sma-natur-andehuller-har-stor-betydning--53032609</link><description><![CDATA[Et naturgenopretningsprojekt nord for Vejle har opnået store resultater på kort tid. Verdens skove er begejstrede, det er kommunen også. Med god grund. Hør hvorfor i vores podcast. Stedet har dog nogle meget usædvanlige landskabsarkitekter. De går på fire, meget stærke ben... Projektet kan danne skole for andre, for det er helt usædvanligt.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1254825961</guid><pubDate>Fri, 22 Apr 2022 06:45:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032609/1254825961_user_80338882_selv_sma_natur_andehuller_har_stor_betydning.mp3" length="25905411" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Et naturgenopretningsprojekt nord for Vejle har opnået store resultater på kort tid. Verdens skove er begejstrede, det er kommunen også. Med god grund. Hør hvorfor i vores podcast. Stedet har dog nogle meget usædvanlige landskabsarkitekter. De går på...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Et naturgenopretningsprojekt nord for Vejle har opnået store resultater på kort tid. Verdens skove er begejstrede, det er kommunen også. Med god grund. Hør hvorfor i vores podcast. Stedet har dog nogle meget usædvanlige landskabsarkitekter. De går på fire, meget stærke ben... Projektet kan danne skole for andre, for det er helt usædvanligt.]]></itunes:summary><itunes:duration>1081</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/62ddf93588e519a9f0a6bae6a522dfce.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Klima og miljø må vente: Fødevare- og energikrisen har første prioritet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/klima-og-miljo-ma-vente-fodevare-og-energikrisen-har-forste-prioritet--53033044</link><description><![CDATA["Vi kan ikke tillade os ikke at gøre alt hvad vi kan! Millioner vi sulte, og mange vil dø." To kriser, fødevarer og energi. Det lyder måske forskellige, men der kan godt være i sammenhæng. Landbruget kan nemlig både sørge for mad på bordet, men også gasforsyning. Nemlig i form af biogas, som så også er godt nyt for både klima og miljø. Men det kræver at regeringerne i EU vågner til dåd og skaber de rammer der skal til. Danmark vil faktisk ret hurtigt kunne producere være selvforsynende biogas, og den er der brug for.  Baggrunden er dyster nok. Ganske vist opleve vi også herhjemme kraftigt stigende priser maden, men det kan vise sig at være småting i forholdt til det, de mere fattige lande kommer til at opleve. Vi har nemlig godt gang i den velkendte onde spiral, der ser sådan her ud: Gødning kræver energi, den er er nu blevet dyr, derfor er gødningen også steget. Det betyder så, at bønderne i 3. verdenslande ikke har råd til at gøde deres afgrøder.  - Energipriserne var begyndt at stige dramatisk inden Ukraine-krigen. Det har betydet at bønderne i Sri Lanka ikke har haft råd til at gøde deres rismarker, og det betyder så, at man dernede forventer en avl på kun en tredjedel, fortæller Asger Christensen, der er valgt ind i Europa Parlamentet for partiet Venstre.  - Så lige om lidt er tallerknerne tomme. Og det skal vi for alt i verden undgå. Derfor skal vi dyrke al den jord vi kan. Vi kan ikke tillade os den luksus at lade være.  Sådan forklarer Asger Christensen, der i øvrigt selv er landmand. Oversat til almindelig dansk betyder det altså, at EU braklagte områder skal opdyrkes igen, og at begrænsningerne på den mængde gødning landmændene må bruge, skal fjernes, så udbyttet bliver maksimalt.  Både Danmarks Naturfredningsforening og fx Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er uenige. Sidst nævnte peger på, at de fødevarer der dyrkes i EU jo ikke kommer 3. verdens lande til gode, mens Danmarks Naturfredningsforening peger på, at den smule merudbytte, der igennem inddragelse af brakområder og øget gødning vil medføre, ikke er betydelig, men til gengæld vil få alvorlige konsekvenser for både miljø og klima. Asger Christensen erkender, at klima- og miljøproblemerne ikke går over af sig selv, men understreger, at der er noget der er vigtigere lige nu, nemlig sørge for, at der er mad til alle.  - Hvis vi ikke sørger for at der er mad nok på tallerknerne rundt i verden, så vil vi se en folkevandring, vi ikke kan forestille os. Vi kommer også til at diskutere fordeling af fødevarer også. Det kunne være at du og jeg, der har råd til at købe maden, kommer til at spise mindre, så vi til gengæld kan sende mad til dem, der ikke har råd.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1246522711</guid><pubDate>Fri, 08 Apr 2022 08:30:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033044/1246522711_user_80338882_klima_og_miljo_ma_vente_fodevare_og_energikrisen_har_forste_prioritet.mp3" length="38902176" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>"Vi kan ikke tillade os ikke at gøre alt hvad vi kan! Millioner vi sulte, og mange vil dø." To kriser, fødevarer og energi. Det lyder måske forskellige, men der kan godt være i sammenhæng. Landbruget kan nemlig både sørge for mad på bordet, men også...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA["Vi kan ikke tillade os ikke at gøre alt hvad vi kan! Millioner vi sulte, og mange vil dø." To kriser, fødevarer og energi. Det lyder måske forskellige, men der kan godt være i sammenhæng. Landbruget kan nemlig både sørge for mad på bordet, men også gasforsyning. Nemlig i form af biogas, som så også er godt nyt for både klima og miljø. Men det kræver at regeringerne i EU vågner til dåd og skaber de rammer der skal til. Danmark vil faktisk ret hurtigt kunne producere være selvforsynende biogas, og den er der brug for.  Baggrunden er dyster nok. Ganske vist opleve vi også herhjemme kraftigt stigende priser maden, men det kan vise sig at være småting i forholdt til det, de mere fattige lande kommer til at opleve. Vi har nemlig godt gang i den velkendte onde spiral, der ser sådan her ud: Gødning kræver energi, den er er nu blevet dyr, derfor er gødningen også steget. Det betyder så, at bønderne i 3. verdenslande ikke har råd til at gøde deres afgrøder.  - Energipriserne var begyndt at stige dramatisk inden Ukraine-krigen. Det har betydet at bønderne i Sri Lanka ikke har haft råd til at gøde deres rismarker, og det betyder så, at man dernede forventer en avl på kun en tredjedel, fortæller Asger Christensen, der er valgt ind i Europa Parlamentet for partiet Venstre.  - Så lige om lidt er tallerknerne tomme. Og det skal vi for alt i verden undgå. Derfor skal vi dyrke al den jord vi kan. Vi kan ikke tillade os den luksus at lade være.  Sådan forklarer Asger Christensen, der i øvrigt selv er landmand. Oversat til almindelig dansk betyder det altså, at EU braklagte områder skal opdyrkes igen, og at begrænsningerne på den mængde gødning landmændene må bruge, skal fjernes, så udbyttet bliver maksimalt.  Både Danmarks Naturfredningsforening og fx Enhedslistens medlem af Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er uenige. Sidst nævnte peger på, at de fødevarer der dyrkes i EU jo ikke kommer 3. verdens lande til gode, mens Danmarks Naturfredningsforening peger på, at den smule merudbytte, der igennem inddragelse af brakområder og øget gødning vil medføre, ikke er betydelig, men til gengæld vil få alvorlige konsekvenser for både miljø og klima. Asger Christensen erkender, at klima- og miljøproblemerne ikke går over af sig selv, men understreger, at der er noget der er vigtigere lige nu, nemlig sørge for, at der er mad til alle.  - Hvis vi ikke sørger for at der er mad nok på tallerknerne rundt i verden, så vil vi se en folkevandring, vi ikke kan forestille os. Vi kommer også til at diskutere fordeling af fødevarer også. Det kunne være at du og jeg, der har råd til at købe maden, kommer til at spise mindre, så vi til gengæld kan sende mad til dem, der ikke har råd.]]></itunes:summary><itunes:duration>1624</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/2504358a3a74ba8a3d3f13d8df3ecd49.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ukrainske flygtninge: Landbrug øjner en chance for lavere lønninger</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ukrainske-flygtninge-landbrug-ojner-en-chance-for-lavere-lonninger--53033841</link><description><![CDATA[Der er meget fokus på, at ukrainske flygtninge kan få lov til at arbejde med det samme. En særlov gør det nemlig nu muligt. Men et krav er, at de skal aflønnes som alle andre på arbejdsmarkedet. Altså ikke noget med 10 kroner i timen.  Alligevel øjner en del ejere og bestyrere af de danske landbrug en mulighed for at sætte lønningerne ned for deres allerede ansatte medarbejdere. De vil bruge de mange ukrainske flygtninge og især særloven til at presse deres ansatte ukrainske medarbejdere ned i løn. Sådan må man forstå en debat der i øjeblikket raser og netop er blevet omtalt i Landbugsavisen. Her advarer sektorformand Erik Larsen for Landbrug &amp; Fødevarer Gris netop sine medlemmer. Det vil skade landbrugets omdømme, lyder advarslen.  Han frygter, at økonomisk trængte husdyrproducenter vil forsøge at presse ukrainske fodermestre ned i løn efter det seneste lønhop, der er trådt i kraft 1. marts. Det kan i givet fald ske ved at fodermestrene skifter deres nuværende opholdstilladelse ud med ”ophold efter særloven for ukrainere”. Dermed vil deres nuværende lønaftaler falde bort og ukrainerne ville så kunne genansættes til lavere lønninger.  Erik Larsen fra Landbrug &amp; Fødevarer opfordrer dog til at de danske landbrug IKKE udnytter den særlige krise-situation til at presse ukrainske medarbejdere over på en lavere løn end den, der er aftalt og fastlagt i fodermesterordningen. Den ukrainske krise forventes i øvrigt at medføre kraftigt stigende priser for landbrugsprodukter, men det er en helt anden historie.   https://landbrugsavisen.dk/grise-chef-hold-fingrene-fra-ukrainske-fodermestres-l%C3%B8n?fbclid=IwAR0z_K5iBybAmz_R-2qmVvrgDkpXcaPhhT793j0Q8Oomqh32S6jlnCWF8MU]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1243907449</guid><pubDate>Mon, 04 Apr 2022 08:45:30 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033841/1243907449_user_80338882_ukrainske_flygtninge_landbrug_ojner_en_chance_for_lavere_lonninger.mp3" length="2619842" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Der er meget fokus på, at ukrainske flygtninge kan få lov til at arbejde med det samme. En særlov gør det nemlig nu muligt. Men et krav er, at de skal aflønnes som alle andre på arbejdsmarkedet. Altså ikke noget med 10 kroner i timen.  Alligevel øjner...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Der er meget fokus på, at ukrainske flygtninge kan få lov til at arbejde med det samme. En særlov gør det nemlig nu muligt. Men et krav er, at de skal aflønnes som alle andre på arbejdsmarkedet. Altså ikke noget med 10 kroner i timen.  Alligevel øjner en del ejere og bestyrere af de danske landbrug en mulighed for at sætte lønningerne ned for deres allerede ansatte medarbejdere. De vil bruge de mange ukrainske flygtninge og især særloven til at presse deres ansatte ukrainske medarbejdere ned i løn. Sådan må man forstå en debat der i øjeblikket raser og netop er blevet omtalt i Landbugsavisen. Her advarer sektorformand Erik Larsen for Landbrug &amp; Fødevarer Gris netop sine medlemmer. Det vil skade landbrugets omdømme, lyder advarslen.  Han frygter, at økonomisk trængte husdyrproducenter vil forsøge at presse ukrainske fodermestre ned i løn efter det seneste lønhop, der er trådt i kraft 1. marts. Det kan i givet fald ske ved at fodermestrene skifter deres nuværende opholdstilladelse ud med ”ophold efter særloven for ukrainere”. Dermed vil deres nuværende lønaftaler falde bort og ukrainerne ville så kunne genansættes til lavere lønninger.  Erik Larsen fra Landbrug &amp; Fødevarer opfordrer dog til at de danske landbrug IKKE udnytter den særlige krise-situation til at presse ukrainske medarbejdere over på en lavere løn end den, der er aftalt og fastlagt i fodermesterordningen. Den ukrainske krise forventes i øvrigt at medføre kraftigt stigende priser for landbrugsprodukter, men det er en helt anden historie.   https://landbrugsavisen.dk/grise-chef-hold-fingrene-fra-ukrainske-fodermestres-l%C3%B8n?fbclid=IwAR0z_K5iBybAmz_R-2qmVvrgDkpXcaPhhT793j0Q8Oomqh32S6jlnCWF8MU]]></itunes:summary><itunes:duration>110</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>EU censurer medier for første gang. Men... er det en god ide?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/eu-censurer-medier-for-forste-gang-men-er-det-en-god-ide--53033990</link><description><![CDATA[Ytringsfriheden står højt i alle vestlige landes fortællinger om sig selv. Men alligevel er EU nu begyndt at censurere medier de synes, laver propaganda.  Er det nu en god ide? For er teknokrater midt i Europa nu de helt rigtige til at lukke for mediers adgang til deres lyttere og seere? Er det ikke et skråplan?  Faktisk har netop EU ellers kritiseret både Rusland og endda medlemsstater som Ungarn og Polen for at styre deres medierne alt for hårdt, så kritik af den siddende regering ikke bliver tolereret.  De to medier, der nu ikke uden videre kan ses i EU, er begge russiske. Så kan Rusland så ikke netop kritisere os i EU for at være dobbeltmoralske? Altså med den ene hånd kritisere Putin for at lukke for vestligt orienterede mediers adgangs til russerne, mens vi gør det samme overfor hans? Er det i det hele taget en god ide med censur? Findes der udbredt censur allerede i EU?  Ja, lyder det for mange overraskende svar. Det er med andre ord et dilemma fyldt udsendelse Vi har blandt andet talt med vicedirektør Andreas Reventlow fra International Media Support]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1242485815</guid><pubDate>Fri, 01 Apr 2022 08:17:59 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033990/1242485815_user_80338882_eu_censurer_medier_for_forste_gang_men_er_det_en_god_ide.mp3" length="41711038" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Ytringsfriheden står højt i alle vestlige landes fortællinger om sig selv. Men alligevel er EU nu begyndt at censurere medier de synes, laver propaganda.  Er det nu en god ide? For er teknokrater midt i Europa nu de helt rigtige til at lukke for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Ytringsfriheden står højt i alle vestlige landes fortællinger om sig selv. Men alligevel er EU nu begyndt at censurere medier de synes, laver propaganda.  Er det nu en god ide? For er teknokrater midt i Europa nu de helt rigtige til at lukke for mediers adgang til deres lyttere og seere? Er det ikke et skråplan?  Faktisk har netop EU ellers kritiseret både Rusland og endda medlemsstater som Ungarn og Polen for at styre deres medierne alt for hårdt, så kritik af den siddende regering ikke bliver tolereret.  De to medier, der nu ikke uden videre kan ses i EU, er begge russiske. Så kan Rusland så ikke netop kritisere os i EU for at være dobbeltmoralske? Altså med den ene hånd kritisere Putin for at lukke for vestligt orienterede mediers adgangs til russerne, mens vi gør det samme overfor hans? Er det i det hele taget en god ide med censur? Findes der udbredt censur allerede i EU?  Ja, lyder det for mange overraskende svar. Det er med andre ord et dilemma fyldt udsendelse Vi har blandt andet talt med vicedirektør Andreas Reventlow fra International Media Support]]></itunes:summary><itunes:duration>1741</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/7688932072331bc2e3198bb2b78f5519.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Problemer på flere fronter: Er atomenergi løsningen?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/problemer-pa-flere-fronter-er-atomenergi-losningen--53033021</link><description><![CDATA[Med krisen i Ukraine er det blevet endnu mere klart, at vi i EU skal være langt mindre afhængige af import af energi udefra.  Samtidig med er den grønne agenda ikke glemt. EU toget prøver stadig holde kursen imod en mere bæredygtig fremtid med et markant mindre CO2 udslip. Alt det gør, at atomenergi igen er kommet ind i varmen hos mange politikere. Fx erklærede venstres Europa- parlamentsmedlem Morten Løkkegaard på sin egen mediekanal, at han var tilhænger af atomkraft. Han er langt fra alene med den holdning. Der er nemlig sket en udvikling som ifølge nogle politikere gør, at atomkraften igen er blevet relevante at diskutere. Uanset om du er modstander af atomenergi eller tilhænger af den, så hæng på. For vi vil i løbet af udsendelsen komme med både argumenter for, og imod.  I vores udsendelse vil det konservatives Folkepartis europaparlamentariker Pernille Weiss forklare, hvorfor atomenergi i hendes øjne ikke er til at komme udenom i EU. Men vi vil også fortælle at atomkraft har et ganske stort CO2 aftryk. Det kan måske undre. Men det  udslip skyldes blandt andet, at det ikke er CO2 frit af finde og sidenhen udvinde Uran i miner, eller bygge et atomkraftværk. Selv vindmøller har et CO2aftryk. Så der findes pt ikke nogen helt CO2 fri energiproduktion. I udsendelsen fortæller vi om fusionsenergi, som faktisk kunne være det. Men selv efter årtiers forskning og udvikling er der ikke meget der tyder på, at vi i den nære fremtid kan efterligne vores sol tricket med at producere energi ud af lette atomkerner. Men hvem ved, måske står vi netop foran et gennembrud?  Hvad mener du? Klik dig ind på Den Elektroniske Folkeoplysnings Facebook side og fortæl os, hvad du mener.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1230384685</guid><pubDate>Fri, 11 Mar 2022 09:49:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033021/1230384685_user_80338882_problemer_pa_flere_fronter_er_atomenergi_losningen.mp3" length="43157098" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Med krisen i Ukraine er det blevet endnu mere klart, at vi i EU skal være langt mindre afhængige af import af energi udefra.  Samtidig med er den grønne agenda ikke glemt. EU toget prøver stadig holde kursen imod en mere bæredygtig fremtid med et...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Med krisen i Ukraine er det blevet endnu mere klart, at vi i EU skal være langt mindre afhængige af import af energi udefra.  Samtidig med er den grønne agenda ikke glemt. EU toget prøver stadig holde kursen imod en mere bæredygtig fremtid med et markant mindre CO2 udslip. Alt det gør, at atomenergi igen er kommet ind i varmen hos mange politikere. Fx erklærede venstres Europa- parlamentsmedlem Morten Løkkegaard på sin egen mediekanal, at han var tilhænger af atomkraft. Han er langt fra alene med den holdning. Der er nemlig sket en udvikling som ifølge nogle politikere gør, at atomkraften igen er blevet relevante at diskutere. Uanset om du er modstander af atomenergi eller tilhænger af den, så hæng på. For vi vil i løbet af udsendelsen komme med både argumenter for, og imod.  I vores udsendelse vil det konservatives Folkepartis europaparlamentariker Pernille Weiss forklare, hvorfor atomenergi i hendes øjne ikke er til at komme udenom i EU. Men vi vil også fortælle at atomkraft har et ganske stort CO2 aftryk. Det kan måske undre. Men det  udslip skyldes blandt andet, at det ikke er CO2 frit af finde og sidenhen udvinde Uran i miner, eller bygge et atomkraftværk. Selv vindmøller har et CO2aftryk. Så der findes pt ikke nogen helt CO2 fri energiproduktion. I udsendelsen fortæller vi om fusionsenergi, som faktisk kunne være det. Men selv efter årtiers forskning og udvikling er der ikke meget der tyder på, at vi i den nære fremtid kan efterligne vores sol tricket med at producere energi ud af lette atomkerner. Men hvem ved, måske står vi netop foran et gennembrud?  Hvad mener du? Klik dig ind på Den Elektroniske Folkeoplysnings Facebook side og fortæl os, hvad du mener.]]></itunes:summary><itunes:duration>1801</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4a97c53f95d67efb26ea7541f5366d03.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ukraine konflikten betyder noget for Danmark og du har en hovedrolle</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ukraine-konflikten-betyder-noget-for-danmark-og-du-har-en-hovedrolle--53033717</link><description><![CDATA[Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut. De fleste lande, med undtagelse af Danmark og Tyskland, er for længst vågnet.  Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år. Dem har ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet. Hvordan det hænger sammen, kan du høre i udsendelsen. Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet.  I løbet af udsendelsen vil de forklare os, hvorfor den konflikt slet ikke er ligegyldig for os danskere, og hvorfor netop du, kære lytter og læser, har en hovedrolle at spille. For det er os alle der skal til at vågne fra en Tornerose søvn, lyder det fra begge forskere. Vi skal sætte os ind i, hvad konflikten faktisk bør få af betydning for det danske samfund. Her er den her udsendelse en god begyndelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1221271252</guid><pubDate>Wed, 23 Feb 2022 18:41:52 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033717/1221271252_user_80338882_ukraine_konflikten_betyder_noget_for_danmark_og_du_har_en_hovedrolle.mp3" length="50360480" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Prøv lyt. Kan du høre det? Nej? Det er ellers en alarmklokke og den har ringet længe og meget højt. Men bare roligt, du er ikke den eneste der har hørt det. Faktisk har de fleste i Danmark overhørt både alarmklokker og overset advarselslamper blinke i mange år, men det er forhåbentligt slut. De fleste lande, med undtagelse af Danmark og Tyskland, er for længst vågnet.  Hvad vi taler om? Ja, det er konflikten i Ukraine, men især Ruslands mange signaler igennem mange år. Dem har ikke mindst de danske politikere har overhørt. Måske endda med vilje, fordi det advarslerne i sidste ende betyder, at det her kommer til at koste penge. Så på godt dansk, så bliver der enten råd til færre asfaltveje eller også kommer det til at koste lidt mere på danskerne skattebilet. Hvordan det hænger sammen, kan du høre i udsendelsen. Vi har talt med to topforskere Jonas Gejl Kaas, Ph.d. og adjunkt ved Århus Universitet, og forsker Ph.d. Jeppe Plenge Trautner fra blandt andet Aalborg Universitet.  I løbet af udsendelsen vil de forklare os, hvorfor den konflikt slet ikke er ligegyldig for os danskere, og hvorfor netop du, kære lytter og læser, har en hovedrolle at spille. For det er os alle der skal til at vågne fra en Tornerose søvn, lyder det fra begge forskere. Vi skal sætte os ind i, hvad konflikten faktisk bør få af betydning for det danske samfund. Her er den her udsendelse en god begyndelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>2102</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/cf27bb07c03f7d93353815176203bdec.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Energipriser får millioner af europæere til at fryse</title><link>https://www.spreaker.com/episode/energipriser-far-millioner-af-europaeere-til-at-fryse--53033918</link><description><![CDATA[Energifattige.  Kender du ikke ordet? Det er du nok ikke den eneste, der ikke gør. Vi vender tilbage til ordet lige om lidt. Men først skal vi lige se på det danske vejr for tiden. Selv om vinteren, ren temperaturmæssigt, er 2,5 grader varmere end normalt, så kan det godt virke både koldt i råt udenfor. Men så er det jo godt at vi kan komme ind i varmen igen, ik’? Desværre er det ikke alle der kan det. De stigende energipriser over hele EU har simpelthen betyder, at 37 millioner mennesker i EU fryser. De har ganske enkelt ikke råd til at varme deres boliger op, og er såkaldte ”energifattige”. Andre lever endda på gaden, da de ikke kunne betale deres husleje på grund af de høje energipriser. Det viser EUROSTAT’s tal.  Ikke nok med at de mange millioner europæere ikke har råd til at varme deres boliger op, de er ofte så dårligt isolerede, at de ikke KAN varmes op. Det gælder ikke bare boliger lavindkomstlandene som Bulgarien, men også lande som fx Tyskland og Belgien.  Også herhjemme har mange været nødt til at skrue lidt ned for varmen, da prisen for at få en varm bolig nærmest er eksploderet.  Netop derfor besluttede Folketinget forleden at give en kontant håndsrækning på 3750 kroner.  Hvis din husstand har en årlig indtægt på over 550.000 kroner årligt, så vil du dog ikke modtage den ekstraordinære varmehjælp. Men hører du til den mere fattige del af befolkningen, så kan du allerede nu lune dig ved tanken om de ekstra penge. Beløbet svarer i øvrigt til lidt over halvdelen af, hvad en folkepensionist modtager i gennemsnit om måneden.  320.000 husstande vil ifølge beregninger kunne modtage varmehjælpen herhjemme.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1215146998</guid><pubDate>Sun, 13 Feb 2022 17:45:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53033918/1215146998_user_80338882_energipriser_far_millioner_af_europaeere_til_at_fryse.mp3" length="2911558" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Energifattige.  Kender du ikke ordet? Det er du nok ikke den eneste, der ikke gør. Vi vender tilbage til ordet lige om lidt. Men først skal vi lige se på det danske vejr for tiden. Selv om vinteren, ren temperaturmæssigt, er 2,5 grader varmere end...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Energifattige.  Kender du ikke ordet? Det er du nok ikke den eneste, der ikke gør. Vi vender tilbage til ordet lige om lidt. Men først skal vi lige se på det danske vejr for tiden. Selv om vinteren, ren temperaturmæssigt, er 2,5 grader varmere end normalt, så kan det godt virke både koldt i råt udenfor. Men så er det jo godt at vi kan komme ind i varmen igen, ik’? Desværre er det ikke alle der kan det. De stigende energipriser over hele EU har simpelthen betyder, at 37 millioner mennesker i EU fryser. De har ganske enkelt ikke råd til at varme deres boliger op, og er såkaldte ”energifattige”. Andre lever endda på gaden, da de ikke kunne betale deres husleje på grund af de høje energipriser. Det viser EUROSTAT’s tal.  Ikke nok med at de mange millioner europæere ikke har råd til at varme deres boliger op, de er ofte så dårligt isolerede, at de ikke KAN varmes op. Det gælder ikke bare boliger lavindkomstlandene som Bulgarien, men også lande som fx Tyskland og Belgien.  Også herhjemme har mange været nødt til at skrue lidt ned for varmen, da prisen for at få en varm bolig nærmest er eksploderet.  Netop derfor besluttede Folketinget forleden at give en kontant håndsrækning på 3750 kroner.  Hvis din husstand har en årlig indtægt på over 550.000 kroner årligt, så vil du dog ikke modtage den ekstraordinære varmehjælp. Men hører du til den mere fattige del af befolkningen, så kan du allerede nu lune dig ved tanken om de ekstra penge. Beløbet svarer i øvrigt til lidt over halvdelen af, hvad en folkepensionist modtager i gennemsnit om måneden.  320.000 husstande vil ifølge beregninger kunne modtage varmehjælpen herhjemme.]]></itunes:summary><itunes:duration>122</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/fe087e259fde20493dd1ea2838e6bc33.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Aldringsforskning: Fordomme spænder ben for effektiv arbejdskraft</title><link>https://www.spreaker.com/episode/aldringsforskning-fordomme-spaender-ben-for-effektiv-arbejdskraft--53032586</link><description><![CDATA[Arbejdsløsheden rasler ned i øjeblikket, men ikke alle får lige meget del i jobfesten. Nemlig de ældre oplever at få afslag efter afslag på deres ansøgninger. I takt med at en person har rundet de fyrre, ja… fyrre år, så går det ned af bakke med jobmulighederne. Er man rundet de halvtreds, så er den helt galt. Det i øvrigt på trods af, at pensionsalderen er sat kraftigt op.  En endnu ikke offentliggjort forskningsrapport fra Københavns Universitet og Ældresagen har set barrieren efter i sømmene.  Det viser sig i høj grad at være fordomme, som spænder ben for nye jobs. Fordomme som delvist baserer sig på, hvordan ældre var for 30 år siden. Det er fordomme som at ældre er mindre produktive, langsomme og ikke er i stand til at betjene en computer. Der er ingen hold i de opfattelser. Der findes fx en lang række undersøgelser og forskning der viser, at opfattelsen af ældre borgere over 50år skulle være langsommere ikke holder vand.  ”Aha”, tænker du måske skeptisk? Jo, naturligvis findes der ældre der netop lever op til at være langsomme, men den slags findes altså i lige så høj grad blandt de yngre. Det slår forskningen fast.  Tvært imod så viser hjerneforskningen at det kan være en fordel at ansætte en medarbejder, der er blevet lidt grå i toppen. De ældre har nemlig nogle helt basale fordele frem for yngre medarbejdere. Mere erfaring giver sig nemlig udslag i et bedre overblik, kunne se tingene fra andres perspektiver og arbejde mere systematisk.  Derudover har mange ældre et enormt netværk, som de med fordel kan gøre brug af.  Også Dansk Journalistforbund har lavet en undersøgelse, hvor redaktørerne blev spurgt, om de havde noget imod at ansætte en medarbejder, der var lidt op i årerne. Enkelte mente, at ældre var for langsomme, mens de fleste ikke havde noget imod at ansætte en eller flere ældre. Men samtidig kunne de samme arbejdsgivere ikke huske en eneste stilling der blev besat af en ældre journalistisk medarbejder. Sjovt nok så er de fleste af redaktørerne selv op i årerne.  Det vidner altså om nogle indgroede vaner, nogle ubeviste mekanismer der danner fordomme, som spænder ben for de ældre.  Løsningen? Jo, det er oplysning, og det har vi hermed gjort.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1214689990</guid><pubDate>Sat, 12 Feb 2022 18:13:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53032586/1214689990_user_80338882_aldringsforskning_fordomme_spaender_ben_for_effektiv_arbejdskraft.mp3" length="3835534" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Arbejdsløsheden rasler ned i øjeblikket, men ikke alle får lige meget del i jobfesten. Nemlig de ældre oplever at få afslag efter afslag på deres ansøgninger. I takt med at en person har rundet de fyrre, ja… fyrre år, så går det ned af bakke med...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Arbejdsløsheden rasler ned i øjeblikket, men ikke alle får lige meget del i jobfesten. Nemlig de ældre oplever at få afslag efter afslag på deres ansøgninger. I takt med at en person har rundet de fyrre, ja… fyrre år, så går det ned af bakke med jobmulighederne. Er man rundet de halvtreds, så er den helt galt. Det i øvrigt på trods af, at pensionsalderen er sat kraftigt op.  En endnu ikke offentliggjort forskningsrapport fra Københavns Universitet og Ældresagen har set barrieren efter i sømmene.  Det viser sig i høj grad at være fordomme, som spænder ben for nye jobs. Fordomme som delvist baserer sig på, hvordan ældre var for 30 år siden. Det er fordomme som at ældre er mindre produktive, langsomme og ikke er i stand til at betjene en computer. Der er ingen hold i de opfattelser. Der findes fx en lang række undersøgelser og forskning der viser, at opfattelsen af ældre borgere over 50år skulle være langsommere ikke holder vand.  ”Aha”, tænker du måske skeptisk? Jo, naturligvis findes der ældre der netop lever op til at være langsomme, men den slags findes altså i lige så høj grad blandt de yngre. Det slår forskningen fast.  Tvært imod så viser hjerneforskningen at det kan være en fordel at ansætte en medarbejder, der er blevet lidt grå i toppen. De ældre har nemlig nogle helt basale fordele frem for yngre medarbejdere. Mere erfaring giver sig nemlig udslag i et bedre overblik, kunne se tingene fra andres perspektiver og arbejde mere systematisk.  Derudover har mange ældre et enormt netværk, som de med fordel kan gøre brug af.  Også Dansk Journalistforbund har lavet en undersøgelse, hvor redaktørerne blev spurgt, om de havde noget imod at ansætte en medarbejder, der var lidt op i årerne. Enkelte mente, at ældre var for langsomme, mens de fleste ikke havde noget imod at ansætte en eller flere ældre. Men samtidig kunne de samme arbejdsgivere ikke huske en eneste stilling der blev besat af en ældre journalistisk medarbejder. Sjovt nok så er de fleste af redaktørerne selv op i årerne.  Det vidner altså om nogle indgroede vaner, nogle ubeviste mekanismer der danner fordomme, som spænder ben for de ældre.  Løsningen? Jo, det er oplysning, og det har vi hermed gjort.]]></itunes:summary><itunes:duration>160</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/6ddb72737ce570637277a25d8fe4fa11.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Dødsens farlig og ukendt: truslen du ikke kendte</title><link>https://www.spreaker.com/episode/dodsens-farlig-og-ukendt-truslen-du-ikke-kendte--53031792</link><description><![CDATA[Prøv at forestille dig, at du i morgen vågner op til en kæmpe gæld du intet har med at gøre. At din bankkonto er tømt, og du intet kan stille op. Lyder det stygt? Ja, det er der faktisk en del danskere der allerede har oplevet. Men ikke nok med det: det kan blive meget værre.  I den her udsendelse kan vi afsløre en trussel, som nogen forskere mener, er den absolut største imod din og min sikkerhed. Noget der potentielt ikke bare kan koste dig en pose penge, virksomheden du arbejder for livet… nej, det er en trussel der kan koste rigtig mange menneskeliv. Også herhjemme i Danmark. Den gode nyhed er så, at vi KAN gøre noget imod den lurende fare. Det er der faktisk mange der gør, blandt dem organisationen Folk&amp; Sikkerhed. Hør om hvad det er for en trussel og hvor den kommer fra i udsendelsen her, hvor vi også kan afsløre, at det haster med at vi alle får hænder op af lommerne…]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1183041514</guid><pubDate>Wed, 22 Dec 2021 14:49:53 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031792/1183041514_user_80338882_dodsens_farlig_og_ukendt_truslen_du_ikke_kendte.mp3" length="44644474" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Prøv at forestille dig, at du i morgen vågner op til en kæmpe gæld du intet har med at gøre. At din bankkonto er tømt, og du intet kan stille op. Lyder det stygt? Ja, det er der faktisk en del danskere der allerede har oplevet. Men ikke nok med det:...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Prøv at forestille dig, at du i morgen vågner op til en kæmpe gæld du intet har med at gøre. At din bankkonto er tømt, og du intet kan stille op. Lyder det stygt? Ja, det er der faktisk en del danskere der allerede har oplevet. Men ikke nok med det: det kan blive meget værre.  I den her udsendelse kan vi afsløre en trussel, som nogen forskere mener, er den absolut største imod din og min sikkerhed. Noget der potentielt ikke bare kan koste dig en pose penge, virksomheden du arbejder for livet… nej, det er en trussel der kan koste rigtig mange menneskeliv. Også herhjemme i Danmark. Den gode nyhed er så, at vi KAN gøre noget imod den lurende fare. Det er der faktisk mange der gør, blandt dem organisationen Folk&amp; Sikkerhed. Hør om hvad det er for en trussel og hvor den kommer fra i udsendelsen her, hvor vi også kan afsløre, at det haster med at vi alle får hænder op af lommerne…]]></itunes:summary><itunes:duration>1863</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ff6a85368e91863de44f04be59050987.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>VUC om EU projekter: Ikke genopfinde den dybe tallerken 28 gange</title><link>https://www.spreaker.com/episode/vuc-om-eu-projekter-ikke-genopfinde-den-dybe-tallerken-28-gange--53031735</link><description><![CDATA[Denne gang zoomer ind på et enkelt projekt.  Det gør vi for at formidle et enkelt glimt af den kæmpe skov af projekter der delvist får finansiel næring fra EU. Det er nemlig ikke altid kun økonomien der er vigtig for projekterne. Det gælder også samarbejdet på tværs af grænserne og dele erfaringer med andre. Men det gælder også om at acceptere, at vi er en del af en globaliseret verden, forklarer tovholderne for flere EU støttede projekter. Et af dem skulle gerne betyde, at flere danskere fx med anden etnisk herkomst end dansk kommer i arbejde. Det er VUC Storstrøm og VUC Fyn der er gået sammen med europæiske partnere.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1179569629</guid><pubDate>Fri, 17 Dec 2021 11:25:28 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/53031735/1179569629_user_80338882_vuc_om_eu_projekter_ikke_genopfinde_den_dybe_tallerken_28_gange.mp3" length="17750262" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Denne gang zoomer ind på et enkelt projekt.  Det gør vi for at formidle et enkelt glimt af den kæmpe skov af projekter der delvist får finansiel næring fra EU. Det er nemlig ikke altid kun økonomien der er vigtig for projekterne. Det gælder også...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Denne gang zoomer ind på et enkelt projekt.  Det gør vi for at formidle et enkelt glimt af den kæmpe skov af projekter der delvist får finansiel næring fra EU. Det er nemlig ikke altid kun økonomien der er vigtig for projekterne. Det gælder også samarbejdet på tværs af grænserne og dele erfaringer med andre. Men det gælder også om at acceptere, at vi er en del af en globaliseret verden, forklarer tovholderne for flere EU støttede projekter. Et af dem skulle gerne betyde, at flere danskere fx med anden etnisk herkomst end dansk kommer i arbejde. Det er VUC Storstrøm og VUC Fyn der er gået sammen med europæiske partnere.]]></itunes:summary><itunes:duration>741</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Borgerforslag: til kamp imod rockerbier og sprøjtemidler</title><link>https://www.spreaker.com/episode/borgerforslag-til-kamp-imod-rockerbier-og-sprojtemidler--47917440</link><description><![CDATA[Inden vi lægger løs, så prøv lige at forestille dig, at du ligger i en solbeskinnet blomstereng. Kan du se det for dig? Så prøv at høre biernes summen fra blomst til blomst? Kan du høre dem? Det er netop den summen, der er truet, og det er det udsendelsen her drejer sig om. <br /><br />Du vil også høre om noget så mærkeligt som rocker bier, og hvordan de hænger sammen med både biodiversitet og honning.  Vi kan godt allerede nu afsløre, at økologisk honning produktion faktisk har en ret uheldig side. I hvert fald hvis man gerne vil bevare de mange vilde biarter. <br />Et borgerforslag, som ikke ret mange i Danmark har hørt om, har alligevel samlet 1.2 mio underskrifter fra borgere i hele EU. Omdrejningspunktet er, at mange bier og insekter er truede af pesticider, som især landbruget i hele EU bruger. Det skal, ifølge de mange der underskrev, være slut. Ikke kun til gavn for insekter og biodiversitet, men faktisk også landbruget, heder det sig. En del af giftstofferne er allerede forbudte, men langt de fleste lande har fået dispensation fra lovgivningen. Deriblandt Danmark. Det mener den danske EU Parlamentariker Magrete Auken fra SF  er en katastrofe.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1175417587</guid><pubDate>Sun, 12 Dec 2021 09:00:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917440/1175417587_user_80338882_borgerforslag_til_kamp_imod_rockerbier_og_sprojtemidler.mp3" length="40269986" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Inden vi lægger løs, så prøv lige at forestille dig, at du ligger i en solbeskinnet blomstereng. Kan du se det for dig? Så prøv at høre biernes summen fra blomst til blomst? Kan du høre dem? Det er netop den summen, der er truet, og det er det...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Inden vi lægger løs, så prøv lige at forestille dig, at du ligger i en solbeskinnet blomstereng. Kan du se det for dig? Så prøv at høre biernes summen fra blomst til blomst? Kan du høre dem? Det er netop den summen, der er truet, og det er det udsendelsen her drejer sig om. <br /><br />Du vil også høre om noget så mærkeligt som rocker bier, og hvordan de hænger sammen med både biodiversitet og honning.  Vi kan godt allerede nu afsløre, at økologisk honning produktion faktisk har en ret uheldig side. I hvert fald hvis man gerne vil bevare de mange vilde biarter. <br />Et borgerforslag, som ikke ret mange i Danmark har hørt om, har alligevel samlet 1.2 mio underskrifter fra borgere i hele EU. Omdrejningspunktet er, at mange bier og insekter er truede af pesticider, som især landbruget i hele EU bruger. Det skal, ifølge de mange der underskrev, være slut. Ikke kun til gavn for insekter og biodiversitet, men faktisk også landbruget, heder det sig. En del af giftstofferne er allerede forbudte, men langt de fleste lande har fået dispensation fra lovgivningen. Deriblandt Danmark. Det mener den danske EU Parlamentariker Magrete Auken fra SF  er en katastrofe.]]></itunes:summary><itunes:duration>1681</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/b00ecd709ecfd92dcb97f2e6fbd903b8.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Ny Skovlov: To skridt frem, og halvanden tilbage</title><link>https://www.spreaker.com/episode/ny-skovlov-to-skridt-frem-og-halvanden-tilbage--47917442</link><description><![CDATA[i er klare med en historie om lækkede hemmelige planer, der havde mange gode takter, og i sidste ende et noget udvandet udgave af det, som påstås at være ”verdens bedste skovlov”. Intet mindre end ”verdens bedste”.<br /><br />Men lad os lige begynde med lidt baggrundsviden. Mens fx køretøjer udleder klimagasser, så optager skove CO2. Med andre ord er skove en vigtig brik i at bekæmpe klimaforandringer. Derfor høstede EU Kommissionens nye planer om en kommende skovlov også klapsalver da den blev lagt frem. Hos Verdens Skove anerkender man, at loven er et skridt i den rigtige retning, men som Anne-Sofie Sadolin Henningsen siger… ja, det kan du høre i udsendelsen som kommer her:]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1175411296</guid><pubDate>Sat, 11 Dec 2021 09:30:20 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917442/1175411296_user_80338882_ny_skovlov_to_skridt_frem_og_halvanden_tilbage.mp3" length="15825312" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>i er klare med en historie om lækkede hemmelige planer, der havde mange gode takter, og i sidste ende et noget udvandet udgave af det, som påstås at være ”verdens bedste skovlov”. Intet mindre end ”verdens bedste”.

Men lad os lige begynde med lidt...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[i er klare med en historie om lækkede hemmelige planer, der havde mange gode takter, og i sidste ende et noget udvandet udgave af det, som påstås at være ”verdens bedste skovlov”. Intet mindre end ”verdens bedste”.<br /><br />Men lad os lige begynde med lidt baggrundsviden. Mens fx køretøjer udleder klimagasser, så optager skove CO2. Med andre ord er skove en vigtig brik i at bekæmpe klimaforandringer. Derfor høstede EU Kommissionens nye planer om en kommende skovlov også klapsalver da den blev lagt frem. Hos Verdens Skove anerkender man, at loven er et skridt i den rigtige retning, men som Anne-Sofie Sadolin Henningsen siger… ja, det kan du høre i udsendelsen som kommer her:]]></itunes:summary><itunes:duration>661</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/3cf7c336016f5cf15fa985c5efb31465.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Forret: interne bank, så polsk bankekød til hovedret</title><link>https://www.spreaker.com/episode/forret-interne-bank-sa-polsk-bankekod-til-hovedret--47917447</link><description><![CDATA[Du kender sikkert talemåden, "når den ene hånd vasker den anden".  Det her historien om, når den ene hånd banker den anden, så banker den så den 3. hånd...   Forvirret?<br /><br />Jamen, det er EU Parlamentet der truer EU Kommissionen med en retssag, hvis ikke netop EU Kommissionen indleder en sag imod medlemslandet Polen. Den trussel har virker, fortæller Morten Løkkegaard (V).  Parlamentet har nemlig mistet tålmodigheden med både Polen og så EU Kommissionen som nølede lige lovligt meget, mens det tidligere østeuropæiske land hurtigt bevæger sig væk fra demokratiet. Lyder det tørt? Det er den ikke. For dels så drejer det sig om mennesker om kød og blod, men også om vi i Europa vil finde os i, at lande giver pokker i vold med de spilleregler, de selv har underskrevet. <br />Det er en sag om selve ideen om og med EU. Skal det være en organisation der også skal sikre demokratiske spilleregler, og for eksempel kæmpe for at ingen bliver undertrykt, eller er det bare en sammenslutning af lande, der kun skal koncentrere sig om handel, som fx Storbritannien mente inden de forlod EU?  Eller er det en forening af lande, som man kun tilslutter sig til, så længe det økonomisk kan svare sig? Altså hvor man får flere penge direkte ud af EU end landet selv indbetaler til den fælles kasse? <br />Hvis de spørgsmål ikke skulle være indviklede nok i sig selv at svare på, så drejer den her historie også om storpolitik der involverer flygtningene og lande som Hviderusland og Rusland. <br />Vi fortæller også om en historie om en lille sang, der har fået millioner af afspilninger fordi langt fra alle i Polen er enige i den konservative regerings politik. En sød lille sang, der har fået den polske regering til at blive særdeles sur.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1171181404</guid><pubDate>Sun, 05 Dec 2021 10:00:42 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917447/1171181404_user_80338882_forret_interne_bank_sa_polsk_bankekod_til_hovedret.mp3" length="34517046" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Du kender sikkert talemåden, "når den ene hånd vasker den anden".  Det her historien om, når den ene hånd banker den anden, så banker den så den 3. hånd...   Forvirret?

Jamen, det er EU Parlamentet der truer EU Kommissionen med en retssag, hvis ikke...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Du kender sikkert talemåden, "når den ene hånd vasker den anden".  Det her historien om, når den ene hånd banker den anden, så banker den så den 3. hånd...   Forvirret?<br /><br />Jamen, det er EU Parlamentet der truer EU Kommissionen med en retssag, hvis ikke netop EU Kommissionen indleder en sag imod medlemslandet Polen. Den trussel har virker, fortæller Morten Løkkegaard (V).  Parlamentet har nemlig mistet tålmodigheden med både Polen og så EU Kommissionen som nølede lige lovligt meget, mens det tidligere østeuropæiske land hurtigt bevæger sig væk fra demokratiet. Lyder det tørt? Det er den ikke. For dels så drejer det sig om mennesker om kød og blod, men også om vi i Europa vil finde os i, at lande giver pokker i vold med de spilleregler, de selv har underskrevet. <br />Det er en sag om selve ideen om og med EU. Skal det være en organisation der også skal sikre demokratiske spilleregler, og for eksempel kæmpe for at ingen bliver undertrykt, eller er det bare en sammenslutning af lande, der kun skal koncentrere sig om handel, som fx Storbritannien mente inden de forlod EU?  Eller er det en forening af lande, som man kun tilslutter sig til, så længe det økonomisk kan svare sig? Altså hvor man får flere penge direkte ud af EU end landet selv indbetaler til den fælles kasse? <br />Hvis de spørgsmål ikke skulle være indviklede nok i sig selv at svare på, så drejer den her historie også om storpolitik der involverer flygtningene og lande som Hviderusland og Rusland. <br />Vi fortæller også om en historie om en lille sang, der har fået millioner af afspilninger fordi langt fra alle i Polen er enige i den konservative regerings politik. En sød lille sang, der har fået den polske regering til at blive særdeles sur.]]></itunes:summary><itunes:duration>1441</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d0ebff6be1afa65818633dc20d0e9c68.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>I ly af Corona: Apartheid indført i vores politiske baghave</title><link>https://www.spreaker.com/episode/i-ly-af-corona-apartheid-indfort-i-vores-politiske-baghave--47917450</link><description><![CDATA[I ly af Corona har er mange blevet dræbt, politiske fanger får lov til at rådne op uden rettergang, menneskerettigheds- og demokratiorganisationer er blevet udnævnt som terror organisationer og dermed blevet forbudte. Sidst nævnte var mange af disse bevægelser faktisk samarbejdspartnere med EU, men nu er det samarbejde blevet ulovligt. Det på trods af, at de kunne skabe fred i det område, der har været plaget af konflikter i generationer. En del af de skoler EU har været med til at opbygge er blevet bombet.<br /><br />Nu har en ændret lovgivning på det nærmeste gjort enhver kritik af Israel ulovligt, uanset hvor mange skoler bliver jævnet med jorden.<br /><br />Det er Margrete Auken (SF) fra Europa Parlamentet der fortæller om den udvikling der skete mens hele verden diskuterede både finanskriser og corona epidemi.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1171176472</guid><pubDate>Sat, 04 Dec 2021 10:01:02 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917450/1171176472_user_80338882_i_ly_af_corona_apartheid_indfort_i_vores_politiske_baghave.mp3" length="20145338" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I ly af Corona har er mange blevet dræbt, politiske fanger får lov til at rådne op uden rettergang, menneskerettigheds- og demokratiorganisationer er blevet udnævnt som terror organisationer og dermed blevet forbudte. Sidst nævnte var mange af disse...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I ly af Corona har er mange blevet dræbt, politiske fanger får lov til at rådne op uden rettergang, menneskerettigheds- og demokratiorganisationer er blevet udnævnt som terror organisationer og dermed blevet forbudte. Sidst nævnte var mange af disse bevægelser faktisk samarbejdspartnere med EU, men nu er det samarbejde blevet ulovligt. Det på trods af, at de kunne skabe fred i det område, der har været plaget af konflikter i generationer. En del af de skoler EU har været med til at opbygge er blevet bombet.<br /><br />Nu har en ændret lovgivning på det nærmeste gjort enhver kritik af Israel ulovligt, uanset hvor mange skoler bliver jævnet med jorden.<br /><br />Det er Margrete Auken (SF) fra Europa Parlamentet der fortæller om den udvikling der skete mens hele verden diskuterede både finanskriser og corona epidemi.]]></itunes:summary><itunes:duration>841</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/f4d72847b60fab95f2d4bd9879bbd298.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Den polske sag vendt på hovedet:  Er EU's magt overfor landene uden grænser</title><link>https://www.spreaker.com/episode/den-polske-sag-vendt-pa-hovedet-er-eu-s-magt-overfor-landene-uden-graenser--47917449</link><description><![CDATA[Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens forfatningsdomstol erklæret, at den nationale lovgivning godt kan overtrumfe lovgivningen fra EU. Det fik en stor del af EU apparatet op i det røde felt. Men… er det egentlig ikke meget naturligt? At den nationale lovgivning engang imellem kolliderer med direktiverne nede fra EU? Det sker jo også for vores eget lille kongerige.<br /><br />Senest er fx Danmark blevet anklaget for ikke at overholde den såkaldte vandmiljøplan. På godt dansk sviner vi mere, end EU loven tillader… I hvert fald når det gælder havet og vandløb. Netop Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod mener, at EU hele tiden rager magten til sig, og at Danmark af samme årsag skal forlade EU. I øvrigt uagtet at netop den beslutning har haft mange uventede og alvorlige konsekvenser for Briterne, der som bekendt har forladt EU. EU traktaterne har ellers indbygget en såkaldt nødbremse overfor et EU, der måtte prøve at få for meget magt på de enkelte landes lovgivnings bekostning. Med et dansk ord heder den nødbremse ”nærhedsprincippet”. Men virker den? Da EU-Kommissionen i 2017 foreslog at øremærke fire måneders orlov til hver forældre, mente et flertal i Folketingets Ligestillingsudvalg bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre, at Kommissionens forslag netop stred imod Nærhedsprincippet. Uagtet protesterne så vedtog EU Parlamentet og EU-rådet alligevel ni ugers øremærkning til hver forældre.<br /><br />Det fik EU Parlamentsmedlem fra Venstre Linea Søgaard-Lidell til udtale, at det direktiv strider imod nærhedsprincippet. Hun kalder nærhedsprincippet for ”stærkt udfordret”. Men ifølge Europa Parlamentariker Kira Mira Peter-Hansen fra SF er der en god grund til, at netop den del kom igennem EU systemet. For da vi spurgte hende om, om EU og medlemmerne af hendes parlament skal bestemme over landene når det gælder barsel, så svarede hun sådan her:<br /><br />- Det synes jeg vi skal. Jeg forstår godt argumentet med nærhedsprincippet, men alle lande har også forpligtet sig til at kæmpe for ligestillingen.<br /><br />Så selv om et direktiv godt kan være på kant med nærhedsprincippet, så kan det alligevel godt overtrumfe den nationale lovgivning, hvis direktivet flugter med de generelle principper som landene allerede har underskrevet. Et af områderne der bør være klokkeklart indenfor nærhedsprincippet er arbejdsmarkedet. Barsel er en del arbejdsmarkedet, men altså alligevel også en del af ligestilling.<br />Hvad så når det gælder lønvilkår? Jo, heller ikke her er det helt klart, om vores nationale lovgivning ikke bliver overtrumfet af EU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1167102964</guid><pubDate>Fri, 26 Nov 2021 08:11:15 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917449/1167102964_user_80338882_den_polske_sag_vendt_pa_hovedet_er_de_virkelig_anderledes_end_andre_lande.mp3" length="20140956" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens forfatningsdomstol erklæret, at den nationale lovgivning godt kan overtrumfe lovgivningen fra EU. Det fik en stor del af EU apparatet op i det røde felt. Men… er det egentlig ikke meget naturligt? At den nationale lovgivning engang imellem kolliderer med direktiverne nede fra EU? Det sker jo også for vores eget lille kongerige.<br /><br />Senest er fx Danmark blevet anklaget for ikke at overholde den såkaldte vandmiljøplan. På godt dansk sviner vi mere, end EU loven tillader… I hvert fald når det gælder havet og vandløb. Netop Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod mener, at EU hele tiden rager magten til sig, og at Danmark af samme årsag skal forlade EU. I øvrigt uagtet at netop den beslutning har haft mange uventede og alvorlige konsekvenser for Briterne, der som bekendt har forladt EU. EU traktaterne har ellers indbygget en såkaldt nødbremse overfor et EU, der måtte prøve at få for meget magt på de enkelte landes lovgivnings bekostning. Med et dansk ord heder den nødbremse ”nærhedsprincippet”. Men virker den? Da EU-Kommissionen i 2017 foreslog at øremærke fire måneders orlov til hver forældre, mente et flertal i Folketingets Ligestillingsudvalg bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre, at Kommissionens forslag netop stred imod Nærhedsprincippet. Uagtet protesterne så vedtog EU Parlamentet og EU-rådet alligevel ni ugers øremærkning til hver forældre.<br /><br />Det fik EU Parlamentsmedlem fra Venstre Linea Søgaard-Lidell til udtale, at det direktiv strider imod nærhedsprincippet. Hun kalder nærhedsprincippet for ”stærkt udfordret”. Men ifølge Europa Parlamentariker Kira Mira Peter-Hansen fra SF er der en god grund til, at netop den del kom igennem EU systemet. For da vi spurgte hende om, om EU og medlemmerne af hendes parlament skal bestemme over landene når det gælder barsel, så svarede hun sådan her:<br /><br />- Det synes jeg vi skal. Jeg forstår godt argumentet med nærhedsprincippet, men alle lande har også forpligtet sig til at kæmpe for ligestillingen.<br /><br />Så selv om et direktiv godt kan være på kant med nærhedsprincippet, så kan det alligevel godt overtrumfe den nationale lovgivning, hvis direktivet flugter med de generelle principper som landene allerede har underskrevet. Et af områderne der bør være klokkeklart indenfor nærhedsprincippet er arbejdsmarkedet. Barsel er en del arbejdsmarkedet, men altså alligevel også en del af ligestilling.<br />Hvad så når det gælder lønvilkår? Jo, heller ikke her er det helt klart, om vores nationale lovgivning ikke bliver overtrumfet af EU.]]></itunes:summary><itunes:duration>841</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/ff99b64b2922f2ea74f1a38874114c21.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>MEP opfordrer: Vent med at købe bil eller lastbil</title><link>https://www.spreaker.com/episode/mep-opfordrer-vent-med-at-kobe-bil-eller-lastbil--47917459</link><description><![CDATA[Det er et dilemmafyldt område vi bevæger os ind i med udsendelsen her. Det er bil- og lastbilparkens omstilling til mere grønt brændsel.<br />For få år siden mente vi alle at en hybridbil var grøn, eller i det mindste mere grøn. Men den er nu vist til skammekrogen. Samtidig er der rigtig mange løsninger i spil, fra elbilen til power-to-X teknologi. Forslag er der mange af, men fælles fodslag skal man lytte længe efter for at finde. Desuden mangler der brugbare løsninger til den tunge trafik.  Der er dog en del forskellige løsninger på vej, udviklingen går rivende hurtigt for tiden, men igen … der mangler en fælles strategi. Også fra EU, som ”bare” har annonceret, at biler på fossile brændstoffer skal udfases helt senest fra år 2030 til 2035. <br />Det er netop årsagen til at europaparlamentariker Marianne Vind (S) råder vognmænd med at vente med at investere i nye lastbiler, hvis de ellers ikke lige står og mangler en lastbil akut. Det samme råd gælder også den almindelige borger, der ikke har akut brug for en bil her og nu.<br />Der er nemlig ikke helt problemfrit at blive CO2 neutral. Dels så er infrastrukturen slet ikke på plads endnu. De iagttagelse er blandt flere FDM enig i. Dels nytter det ikke noget, at hele bilparken i hele EU eller verden kører på strøm, hvis strømmen stammer fra fossile brændsler. En Volvo rapport viste for nyligt at El-biler slet ikke er så klimavenlige. Det skyldes ifølge den svenske bilproducent især, at strømmen der skal oplade bilerne, stadig er meget sort. I Tyskland fyres der stadig lystigt løs i kulkraftværkerne. I Danmark er strømmen mere grøn, men også her stammer en del af energien fra kraftværker, der fx fyrer med træflis. At en bilproducent, der er kendt for sine diesel og benzinbiler, ikke mener, at el-biler ikke er så grønne, er måske ikke så overraskende. Og så alligevel. For netop Volvo er et af de mange bilproducenter der fremover kun bil producere klimaneutrale biler. Det kræver dog en massiv investering i mere grønne løsninger når det gælder strømproduktioner.<br />Netop penge er et problem for mange af de mere fattige lande. De har ikke råd til den nødvendige omstilling og holder, ligesom Polen, fast i kulkraftværker eller gaskraftværker. Men her har EU løsningen. Hvad den løsning går ud på, kan du høre i vores udsendelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1165844524</guid><pubDate>Wed, 24 Nov 2021 09:38:05 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917459/1165844524_user_80338882_mep_opfordrer_vent_med_at_kobe_bil_eller_lastbil.mp3" length="16548968" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det er et dilemmafyldt område vi bevæger os ind i med udsendelsen her. Det er bil- og lastbilparkens omstilling til mere grønt brændsel.
For få år siden mente vi alle at en hybridbil var grøn, eller i det mindste mere grøn. Men den er nu vist til...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er et dilemmafyldt område vi bevæger os ind i med udsendelsen her. Det er bil- og lastbilparkens omstilling til mere grønt brændsel.<br />For få år siden mente vi alle at en hybridbil var grøn, eller i det mindste mere grøn. Men den er nu vist til skammekrogen. Samtidig er der rigtig mange løsninger i spil, fra elbilen til power-to-X teknologi. Forslag er der mange af, men fælles fodslag skal man lytte længe efter for at finde. Desuden mangler der brugbare løsninger til den tunge trafik.  Der er dog en del forskellige løsninger på vej, udviklingen går rivende hurtigt for tiden, men igen … der mangler en fælles strategi. Også fra EU, som ”bare” har annonceret, at biler på fossile brændstoffer skal udfases helt senest fra år 2030 til 2035. <br />Det er netop årsagen til at europaparlamentariker Marianne Vind (S) råder vognmænd med at vente med at investere i nye lastbiler, hvis de ellers ikke lige står og mangler en lastbil akut. Det samme råd gælder også den almindelige borger, der ikke har akut brug for en bil her og nu.<br />Der er nemlig ikke helt problemfrit at blive CO2 neutral. Dels så er infrastrukturen slet ikke på plads endnu. De iagttagelse er blandt flere FDM enig i. Dels nytter det ikke noget, at hele bilparken i hele EU eller verden kører på strøm, hvis strømmen stammer fra fossile brændsler. En Volvo rapport viste for nyligt at El-biler slet ikke er så klimavenlige. Det skyldes ifølge den svenske bilproducent især, at strømmen der skal oplade bilerne, stadig er meget sort. I Tyskland fyres der stadig lystigt løs i kulkraftværkerne. I Danmark er strømmen mere grøn, men også her stammer en del af energien fra kraftværker, der fx fyrer med træflis. At en bilproducent, der er kendt for sine diesel og benzinbiler, ikke mener, at el-biler ikke er så grønne, er måske ikke så overraskende. Og så alligevel. For netop Volvo er et af de mange bilproducenter der fremover kun bil producere klimaneutrale biler. Det kræver dog en massiv investering i mere grønne løsninger når det gælder strømproduktioner.<br />Netop penge er et problem for mange af de mere fattige lande. De har ikke råd til den nødvendige omstilling og holder, ligesom Polen, fast i kulkraftværker eller gaskraftværker. Men her har EU løsningen. Hvad den løsning går ud på, kan du høre i vores udsendelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>691</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/bf413998696409747d2b9b818baa235e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Politiker blæser til kamp: De danske lønninger trues af EU</title><link>https://www.spreaker.com/episode/politiker-blaeser-til-kamp-de-danske-lonninger-trues-af-eu--47917443</link><description><![CDATA[I den seneste tid har det både i medierne og ikke mindst på Facebook flydt over med historier der påstår, at den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel er truet af EU. At rigtig mange danskere på sigt kan se frem til meget lave lønninger, ligesom i Tyskland eller mange andre steder i Europa. Men passer det? Eller er det endnu en falsk historie, som fx historien om, at EU ville forbyde lakridspiberne?<br /><br />I Lissabon-traktaten står det ellers meget tydeligt, at netop løn og arbejdsforhold må EU ikke blande sig i. Alligevel popper historierne om, at EU barsler med en tvungen mindsteløn op hele tiden. Hvad er op og ned?<br /><br />Vi har sat et dansk EU Parlamentsmedlem i stævne. Hun kæmper nemlig, sammen med enkelte af hendes kollegaer, en ret ensom kamp for at bevare den danske model for danskerne. Hun hederMarianne Vind (S) og ser ikke bare lave lønninger true ud i horisonten, men selve velfærdsstaten. Men de lave lønninger følger nemlig også lavere skatteindtægter og endda større udgifter. Men… kan man være sikker på at det vil gå så galt? Ja, lyder svaret. Kig bare på Tyskland, hvor en lovmæssig mindsteløn betyder, at millioner i dag tager på arbejde hver dag, og alligevel ikke tjener nok til at undgå fattigdom. Dansk Metal mener endda det kan går rigtigt hurtigt den gale vej herhjemme.<br /><br />Hør om hvordan det her hænger sammen med fiksfakserier med kontrakter, en misforstået kamp imod fattigdom i Europa og falske selvstændige, der alt sammen forvrider konkurrencen i EU.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1163006029</guid><pubDate>Sat, 20 Nov 2021 07:00:19 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917443/1163006029_user_80338882_politiker_blaeser_til_kamp_de_danske_lonninger_trues_af_eu.mp3" length="35955594" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I den seneste tid har det både i medierne og ikke mindst på Facebook flydt over med historier der påstår, at den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel er truet af EU. At rigtig mange danskere på sigt kan se frem til meget lave lønninger, ligesom i...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I den seneste tid har det både i medierne og ikke mindst på Facebook flydt over med historier der påstår, at den såkaldte danske arbejdsmarkedsmodel er truet af EU. At rigtig mange danskere på sigt kan se frem til meget lave lønninger, ligesom i Tyskland eller mange andre steder i Europa. Men passer det? Eller er det endnu en falsk historie, som fx historien om, at EU ville forbyde lakridspiberne?<br /><br />I Lissabon-traktaten står det ellers meget tydeligt, at netop løn og arbejdsforhold må EU ikke blande sig i. Alligevel popper historierne om, at EU barsler med en tvungen mindsteløn op hele tiden. Hvad er op og ned?<br /><br />Vi har sat et dansk EU Parlamentsmedlem i stævne. Hun kæmper nemlig, sammen med enkelte af hendes kollegaer, en ret ensom kamp for at bevare den danske model for danskerne. Hun hederMarianne Vind (S) og ser ikke bare lave lønninger true ud i horisonten, men selve velfærdsstaten. Men de lave lønninger følger nemlig også lavere skatteindtægter og endda større udgifter. Men… kan man være sikker på at det vil gå så galt? Ja, lyder svaret. Kig bare på Tyskland, hvor en lovmæssig mindsteløn betyder, at millioner i dag tager på arbejde hver dag, og alligevel ikke tjener nok til at undgå fattigdom. Dansk Metal mener endda det kan går rigtigt hurtigt den gale vej herhjemme.<br /><br />Hør om hvordan det her hænger sammen med fiksfakserier med kontrakter, en misforstået kamp imod fattigdom i Europa og falske selvstændige, der alt sammen forvrider konkurrencen i EU.]]></itunes:summary><itunes:duration>1501</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Det gælder tusindvis af liv: Dansk politiker vinder sejr i Parlamentet</title><link>https://www.spreaker.com/episode/det-gaelder-tusindvis-af-liv-dansk-politiker-vinder-sejr-i-parlamentet--47917451</link><description><![CDATA[Velkommen til kort og godt fra EU's maskinrum, hvor vi tager pulsen på, hvad der sker i Europa, som er vigtigt for dig at vide.<br />I udsendelsen her kaster vi blikket på en af arbejdslivets absolut største dræber. Mange tusinde bygningsarbejdere risikerer nemlig at dø nu hvor den grønne omstilling vil medføre, at tusindvis af bygninger skal rives ned, eller renoveres. Der lurer nemlig en fare mange troede var udryddet. Et dansk medlem af Europa Parlamentet fra Enhedslisten har dog blæst til kamp imod den fare, og faktisk vundet det første ret afgørende slag. Hør hvad den historie går ud på i udsendelsen, som kommer her:]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1162991134</guid><pubDate>Fri, 19 Nov 2021 09:34:49 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917451/1162991134_user_80338882_det_gaelder_tusindvis_af_liv_dansk_politiker_vinder_sejr_i_parlamentet.mp3" length="11520936" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Velkommen til kort og godt fra EU's maskinrum, hvor vi tager pulsen på, hvad der sker i Europa, som er vigtigt for dig at vide.
I udsendelsen her kaster vi blikket på en af arbejdslivets absolut største dræber. Mange tusinde bygningsarbejdere...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Velkommen til kort og godt fra EU's maskinrum, hvor vi tager pulsen på, hvad der sker i Europa, som er vigtigt for dig at vide.<br />I udsendelsen her kaster vi blikket på en af arbejdslivets absolut største dræber. Mange tusinde bygningsarbejdere risikerer nemlig at dø nu hvor den grønne omstilling vil medføre, at tusindvis af bygninger skal rives ned, eller renoveres. Der lurer nemlig en fare mange troede var udryddet. Et dansk medlem af Europa Parlamentet fra Enhedslisten har dog blæst til kamp imod den fare, og faktisk vundet det første ret afgørende slag. Hør hvad den historie går ud på i udsendelsen, som kommer her:]]></itunes:summary><itunes:duration>481</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Lobbyister på overarbejde: nej til lov imod slaveriet, og ja til GMO</title><link>https://www.spreaker.com/episode/lobbyister-pa-overarbejde-nej-til-lov-imod-slaveriet-og-ja-til-gmo--47917441</link><description><![CDATA[Denne omgang har vi en hel kavalkade af korte historier med. Vi kan blandt andet afsløre, at en hær af lobbyister netop nu er i gang i EU. De er imod en kommende lovgivning, der blandt andet vil forbyde produkter, der er skabt af børnearbejdere eller endda deciderede slaver. Hvis du tror, at det er kun noget udenlandske virksomheder kan finde på at være imod, så kan du godt tro om igen. For Dansk Industri er også med på den vogn. Hør den historie sidst i udsendelsen.<br />Men det er ikke det hele.  <br />Fx kan vi fortælle, at der trods et forbud er der stadig masser af Ftalater derude. De kan stadig købes, da EU-lovgivningen har åbnet for en såkaldt ”overgangsfase”. Det er der sådan ikke noget mystisk i, men der er et problem: der er ingen udløbsdato for ”overgangsfasen”.<br />I en anden historie kan vi så fortælle, at EU nu har godkendt hele 10 GMO-afgrøder. Altså genmodificerede planter. Om det nu er en god ide, ja, det har vi kigget lidt nærmere på. Vi kan dog godt afsløre, at sagen måske ikke er så sort og hvid som mange tror. <br />Netop i USA har man længe brugt gen-teknologi. Og det leder os hen til den næste historie, nemlig at USA er meget sure på EU. Sagen er den, at EU’s strategi går direkte imod USA’s planer for deres landbrug. Mens USA mener, at den generelle mangel på fødevarer burde medføre, at landbruget skal udnytte al jord den kan, og helst drives så effektivt som muligt, så går EU i en anden retning. Nemlig at afgrøderne dyrkes så miljøvenligt som muligt. Og det er ikke helt så effektivt. Hør mere om den historie i vores udsendelse.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1150083049</guid><pubDate>Fri, 29 Oct 2021 08:13:10 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917441/1150083049_user_80338882_lobbyister_pa_overarbejde_nej_til_lov_imod_slaveriet_og_ja_til_gmo.mp3" length="21588894" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Denne omgang har vi en hel kavalkade af korte historier med. Vi kan blandt andet afsløre, at en hær af lobbyister netop nu er i gang i EU. De er imod en kommende lovgivning, der blandt andet vil forbyde produkter, der er skabt af børnearbejdere eller...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Denne omgang har vi en hel kavalkade af korte historier med. Vi kan blandt andet afsløre, at en hær af lobbyister netop nu er i gang i EU. De er imod en kommende lovgivning, der blandt andet vil forbyde produkter, der er skabt af børnearbejdere eller endda deciderede slaver. Hvis du tror, at det er kun noget udenlandske virksomheder kan finde på at være imod, så kan du godt tro om igen. For Dansk Industri er også med på den vogn. Hør den historie sidst i udsendelsen.<br />Men det er ikke det hele.  <br />Fx kan vi fortælle, at der trods et forbud er der stadig masser af Ftalater derude. De kan stadig købes, da EU-lovgivningen har åbnet for en såkaldt ”overgangsfase”. Det er der sådan ikke noget mystisk i, men der er et problem: der er ingen udløbsdato for ”overgangsfasen”.<br />I en anden historie kan vi så fortælle, at EU nu har godkendt hele 10 GMO-afgrøder. Altså genmodificerede planter. Om det nu er en god ide, ja, det har vi kigget lidt nærmere på. Vi kan dog godt afsløre, at sagen måske ikke er så sort og hvid som mange tror. <br />Netop i USA har man længe brugt gen-teknologi. Og det leder os hen til den næste historie, nemlig at USA er meget sure på EU. Sagen er den, at EU’s strategi går direkte imod USA’s planer for deres landbrug. Mens USA mener, at den generelle mangel på fødevarer burde medføre, at landbruget skal udnytte al jord den kan, og helst drives så effektivt som muligt, så går EU i en anden retning. Nemlig at afgrøderne dyrkes så miljøvenligt som muligt. Og det er ikke helt så effektivt. Hør mere om den historie i vores udsendelse.]]></itunes:summary><itunes:duration>901</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/9b333c639103c6fda09b1c58ff4becde.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>IMF-penge hjælper diktator og modvirker EU sanktioner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/imf-penge-hjaelper-diktator-og-modvirker-eu-sanktioner--47917452</link><description><![CDATA[Husker du den belarussiske præsident Aleksandr Lukasjenko? Det er ham der sidder som Europas sidste diktator, som nedkæmper både sine politiske modstandere og tvinger almindelige rutefly ned til Hvideruslands lufthavn, for at arrestere en journalist der fløj med fra Grækenland?<br />Ham, som har organiseret et stort antal tæskehold, der drager rundt i byerne og tæver dem de møder på deres vej, men især demonstranter? Ham der sørger for, at politiske modstandere bliver hentet af KGB, og forsvinder. Ja, du hørte rigtigt, ”KGB” ligesom det tidligere Sovjetunionens efterretningsvæsen.  <br />Det regime med Aleksandr Lukansjenko har EU skruet bidselen på overfor allerede i 2020, og indført hårdere og hårdere økonomiske sanktioner imod landet og især magthaverne. De sanktioner blev især indført da hans luftvåben på ordre af ”præsidenten”, tvang et civilt rutefly til at lande i sin hovedstad. Angiveligt fordi der var terrorister ombord. Det var der ikke, men til gengæld var der en kritisk journalist på ferieflyet, som straks blev arresteret og sandsynligvis tortureret. Det samme gjaldt hans kæreste.   <br />Det med at hijacke et civilt fly blev lige et nummer eller to for broget for EU landene, og der blev indført økonomiske sanktioner i håb om, at de så ville drive præsidenten og hans folk i retning af mere demokratiske valg, mindre vold og færre drab. Ja, vores udenrigsminister samt adskillige EU parlamentspolitikere håbede endda på, at det ville være medvirkende til, at præsidenten og hans folk blev sat af magten. Andre så gerne, at sanktionerne blev endnu hårdere, deriblandt Magrete Auken og Niels Fuglsang.<br />Men hele indsatsen er nu sat adskillige skridt tilbage. Den internationale Valutafond har nemlig sagt ja til økonomisk hjælp på hele 5,8 mia kroner. <br />Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS og ekspert i det postsovjetiske område, påpeger, at det er paradoksalt, at IMF og EU tilsyneladende modarbejder hinandens interesser. Han udtaler til Danwatch, at det her kan potentielt forlænge diktatorens tid ved magten.<br />Pengene, som IMF tildeler Hviderusland, er øremærket til medlemslande, der har oplevet økonomisk stagnation. Det har landet dels på grund af coronakrisen, men også på grund af de internationale sanktioner. Med andre ord så modarbejder IMF direkte de internationale sanktioner, som ellers så ud til at virke.<br /><br />I landet er der lige nu færre og færre der bakker op om landets diktator. Det skyldes netop landets store sociale og økonomiske problemer. Selv dem der ellers bakker op om præsidenten begynder at vakle.  Så analysen lyder, at det ikke bare kan forlænge Lukasjenkos tid på magtens tinde kortvarigt, men langvarigt. Han vil nemlig nu kunne fremstå som den, der redede landet ud af en svær økonomisk krise.<br />Historien her viser med al tydelighed et problem med den internationale Valutafond. Nemlig at organisationen kun fokuserer på økonomi, og ikke om pengene går til udemokratiske lande.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1111292806</guid><pubDate>Mon, 23 Aug 2021 16:25:00 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917452/1111292806_user_80338882_imf_penge_hjaelper_diktator_og_modvirker_eu_sanktioner.mp3" length="6474124" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Husker du den belarussiske præsident Aleksandr Lukasjenko? Det er ham der sidder som Europas sidste diktator, som nedkæmper både sine politiske modstandere og tvinger almindelige rutefly ned til Hvideruslands lufthavn, for at arrestere en journalist...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Husker du den belarussiske præsident Aleksandr Lukasjenko? Det er ham der sidder som Europas sidste diktator, som nedkæmper både sine politiske modstandere og tvinger almindelige rutefly ned til Hvideruslands lufthavn, for at arrestere en journalist der fløj med fra Grækenland?<br />Ham, som har organiseret et stort antal tæskehold, der drager rundt i byerne og tæver dem de møder på deres vej, men især demonstranter? Ham der sørger for, at politiske modstandere bliver hentet af KGB, og forsvinder. Ja, du hørte rigtigt, ”KGB” ligesom det tidligere Sovjetunionens efterretningsvæsen.  <br />Det regime med Aleksandr Lukansjenko har EU skruet bidselen på overfor allerede i 2020, og indført hårdere og hårdere økonomiske sanktioner imod landet og især magthaverne. De sanktioner blev især indført da hans luftvåben på ordre af ”præsidenten”, tvang et civilt rutefly til at lande i sin hovedstad. Angiveligt fordi der var terrorister ombord. Det var der ikke, men til gengæld var der en kritisk journalist på ferieflyet, som straks blev arresteret og sandsynligvis tortureret. Det samme gjaldt hans kæreste.   <br />Det med at hijacke et civilt fly blev lige et nummer eller to for broget for EU landene, og der blev indført økonomiske sanktioner i håb om, at de så ville drive præsidenten og hans folk i retning af mere demokratiske valg, mindre vold og færre drab. Ja, vores udenrigsminister samt adskillige EU parlamentspolitikere håbede endda på, at det ville være medvirkende til, at præsidenten og hans folk blev sat af magten. Andre så gerne, at sanktionerne blev endnu hårdere, deriblandt Magrete Auken og Niels Fuglsang.<br />Men hele indsatsen er nu sat adskillige skridt tilbage. Den internationale Valutafond har nemlig sagt ja til økonomisk hjælp på hele 5,8 mia kroner. <br />Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker ved DIIS og ekspert i det postsovjetiske område, påpeger, at det er paradoksalt, at IMF og EU tilsyneladende modarbejder hinandens interesser. Han udtaler til Danwatch, at det her kan potentielt forlænge diktatorens tid ved magten.<br />Pengene, som IMF tildeler Hviderusland, er øremærket til medlemslande, der har oplevet økonomisk stagnation. Det har landet dels på grund af coronakrisen, men også på grund af de internationale sanktioner. Med andre ord så modarbejder IMF direkte de internationale sanktioner, som ellers så ud til at virke.<br /><br />I landet er der lige nu færre og færre der bakker op om landets diktator. Det skyldes netop landets store sociale og økonomiske problemer. Selv dem der ellers bakker op om præsidenten begynder at vakle.  Så analysen lyder, at det ikke bare kan forlænge Lukasjenkos tid på magtens tinde kortvarigt, men langvarigt. Han vil nemlig nu kunne fremstå som den, der redede landet ud af en svær økonomisk krise.<br />Historien her viser med al tydelighed et problem med den internationale Valutafond. Nemlig at organisationen kun fokuserer på økonomi, og ikke om pengene går til udemokratiske lande.]]></itunes:summary><itunes:duration>270</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a4e6f1670530a54aff0282795e37726a.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Udtryk for fremmedhad: Den Afrikanske Union Kritiserer Danmark</title><link>https://www.spreaker.com/episode/udtryk-for-fremmedhad-den-afrikanske-union-kritiserer-danmark--47917458</link><description><![CDATA[Udtryk for fremmedhad: Danmark kritiseres kraftigt <br />Den Afrikanske Union kritiserer nu Danmark. Så vidt vi kan researche os frem til, er det aldrig sket før. Baggrunden er, at Danmark har planer om at sende asylansøgere til tredjelande for asylbehandlingen. Vel at mærke ikke i det land, flygtningene kommer fra, men fx afrikanske lande, som Danmark kan lave en aftale med. <br />Den Afrikanske Union påpeger, at kontinentet i forvejen huser 85 procent af ALLE verdens flygtninge. Resten af verden huser så de resterende 15 procent. Så derfor mener unionen ifølge en pressemeddelelse bestemt, at kontinentet er et rent dydsmønster iforhold til fx Danmark. <br />Ikke mindst den nye lov kaldet L226, som i Juni blev vedtaget, får hårde ord med på vejen. Loven giver mulighed for at lave udrejse centre udenfor Danmarks grænser.<br />Unionen betegner planen om et modtagecenter på det afrikanske kontinent som ”udtryk for fremmedhad og komplet uacceptabelt”. <br />Den Afrikanske Union er dog ikke alene med sin kritik. Langt fra. Både EU og mange af vores nabolande har kritiseret den danske lov. FN har også officielt udtalt undren over de danske planer. <br />Flere internationale medier har undret sig over, at netop Danmark har gennemført en lov, som ikke engang de ellers ret rabiate lande som Polen eller Ungarn har kunnet finde på. Den undren hænger muligvis sammen med, at Kongeriget tidligere var kendt, som et meget tolerant land. Fx var netop Danmark det første land til at underskrive Flygtningekonventionen af 28. Juni 1951. Som en ekstra oplysning kan vi endda fortælle, at flygtningekonventionen i høj grad blev forhandlet og formuleret af den danske jurist og kontorchef Knud Larsen. Men det er altså længe siden, og meget er tydeligvis sket siden.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1102835392</guid><pubDate>Mon, 09 Aug 2021 11:47:55 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917458/1102835392_user_80338882_udtryk_for_fremmedhad_den_afrikanske_union_kritiserer_danmark.mp3" length="3398586" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Udtryk for fremmedhad: Danmark kritiseres kraftigt 
Den Afrikanske Union kritiserer nu Danmark. Så vidt vi kan researche os frem til, er det aldrig sket før. Baggrunden er, at Danmark har planer om at sende asylansøgere til tredjelande for...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Udtryk for fremmedhad: Danmark kritiseres kraftigt <br />Den Afrikanske Union kritiserer nu Danmark. Så vidt vi kan researche os frem til, er det aldrig sket før. Baggrunden er, at Danmark har planer om at sende asylansøgere til tredjelande for asylbehandlingen. Vel at mærke ikke i det land, flygtningene kommer fra, men fx afrikanske lande, som Danmark kan lave en aftale med. <br />Den Afrikanske Union påpeger, at kontinentet i forvejen huser 85 procent af ALLE verdens flygtninge. Resten af verden huser så de resterende 15 procent. Så derfor mener unionen ifølge en pressemeddelelse bestemt, at kontinentet er et rent dydsmønster iforhold til fx Danmark. <br />Ikke mindst den nye lov kaldet L226, som i Juni blev vedtaget, får hårde ord med på vejen. Loven giver mulighed for at lave udrejse centre udenfor Danmarks grænser.<br />Unionen betegner planen om et modtagecenter på det afrikanske kontinent som ”udtryk for fremmedhad og komplet uacceptabelt”. <br />Den Afrikanske Union er dog ikke alene med sin kritik. Langt fra. Både EU og mange af vores nabolande har kritiseret den danske lov. FN har også officielt udtalt undren over de danske planer. <br />Flere internationale medier har undret sig over, at netop Danmark har gennemført en lov, som ikke engang de ellers ret rabiate lande som Polen eller Ungarn har kunnet finde på. Den undren hænger muligvis sammen med, at Kongeriget tidligere var kendt, som et meget tolerant land. Fx var netop Danmark det første land til at underskrive Flygtningekonventionen af 28. Juni 1951. Som en ekstra oplysning kan vi endda fortælle, at flygtningekonventionen i høj grad blev forhandlet og formuleret af den danske jurist og kontorchef Knud Larsen. Men det er altså længe siden, og meget er tydeligvis sket siden.]]></itunes:summary><itunes:duration>142</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4e868d96de6b2f4d6b9c2330edfb2bca.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Færre Og Færre Lever I Et Demokrati</title><link>https://www.spreaker.com/episode/faerre-og-faerre-lever-i-et-demokrati--47917457</link><description><![CDATA[Færre lever i et velfungerende demokrati<br />Du har sikkert hørt det før, eller måske fornemmet det? Det går ikke godt med demokratiet set på verdensplan. Nu er der kommet en ny rapport fra svenske Varieties of Democracy som viser, at antallet af demokratier er faldende. De demokratiske vinde som blæste gennem Europa efter Sovjetunionens fald, eller ved det arabiske forår har lagt sig. Mildest talt. Det her med demokratiet altid vil sejre fordi det fører til øget tilfredshed, stabilitet og velstand er der mindre og mindre der tyder på. Faktisk så viser rapporten at udbredelsen af demokratiet er tilbage til niveauet før murens fald. ”Autokraterne tager magten”, heder det sig blandt andet i rapporten. <br />Problemet med den slags undersøgelser er altid, hvornår kan man regne et land som et demokratisk land? Hvis der bliver afholdt afstemninger, men der samtidig er strukturer som gør, at kun politikere der er venlige eller enige med magthaverne har en chance. Er det så et demokrati? Er der er et fungerende demokrati i fx Rusland? Russerne selv er oftest ikke i tvivl, de mener bestemt at de har et velfungerende demokrati. Hvad med Tyrkiet, hvor militæret hele tiden er i kulissen, og landets leder styrer alle medier med hård hånd? Og når vi er ved den slags, så har vi også her i Europa ifølge EU Kommissionen egne problemer med lande som Polen og Ungarn. Men… hvad med de valg der bliver afholdt i Afghanistan? Gør de landet demokratisk? Eller hvad med det palæstinensiske selvstyre, der i årevis har aflyst valg, fordi der hele tiden er kamphandlinger? Så der findes en del lande der i hvert fald selv påstår at de er demokratiske, men i rapporten bliver rubriceret som delvis, eller helt udemokratiske.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1074188002</guid><pubDate>Wed, 23 Jun 2021 08:18:07 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917457/1074188002_user_80338882_faerre_og_faerre_lever_i_et_demokrati.mp3" length="3002707" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Færre lever i et velfungerende demokrati
Du har sikkert hørt det før, eller måske fornemmet det? Det går ikke godt med demokratiet set på verdensplan. Nu er der kommet en ny rapport fra svenske Varieties of Democracy som viser, at antallet af...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Færre lever i et velfungerende demokrati<br />Du har sikkert hørt det før, eller måske fornemmet det? Det går ikke godt med demokratiet set på verdensplan. Nu er der kommet en ny rapport fra svenske Varieties of Democracy som viser, at antallet af demokratier er faldende. De demokratiske vinde som blæste gennem Europa efter Sovjetunionens fald, eller ved det arabiske forår har lagt sig. Mildest talt. Det her med demokratiet altid vil sejre fordi det fører til øget tilfredshed, stabilitet og velstand er der mindre og mindre der tyder på. Faktisk så viser rapporten at udbredelsen af demokratiet er tilbage til niveauet før murens fald. ”Autokraterne tager magten”, heder det sig blandt andet i rapporten. <br />Problemet med den slags undersøgelser er altid, hvornår kan man regne et land som et demokratisk land? Hvis der bliver afholdt afstemninger, men der samtidig er strukturer som gør, at kun politikere der er venlige eller enige med magthaverne har en chance. Er det så et demokrati? Er der er et fungerende demokrati i fx Rusland? Russerne selv er oftest ikke i tvivl, de mener bestemt at de har et velfungerende demokrati. Hvad med Tyrkiet, hvor militæret hele tiden er i kulissen, og landets leder styrer alle medier med hård hånd? Og når vi er ved den slags, så har vi også her i Europa ifølge EU Kommissionen egne problemer med lande som Polen og Ungarn. Men… hvad med de valg der bliver afholdt i Afghanistan? Gør de landet demokratisk? Eller hvad med det palæstinensiske selvstyre, der i årevis har aflyst valg, fordi der hele tiden er kamphandlinger? Så der findes en del lande der i hvert fald selv påstår at de er demokratiske, men i rapporten bliver rubriceret som delvis, eller helt udemokratiske.]]></itunes:summary><itunes:duration>125</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/d85a2fd24c970ee06480210ef69e805b.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kriserne kræver mere EU og "Håbets politik" og ikke nationale kortsigtede løsninger</title><link>https://www.spreaker.com/episode/kriserne-kraever-mere-eu-og-habets-politik-og-ikke-nationale-kortsigtede-losninger--47917455</link><description><![CDATA[Finanskrise, bankkrise, terrorkrise, flygtningekrise, klimakrise og nu Corona krise. Ja, listen over store kriser de seneste år, er faktisk endnu længere. Mange af løsningerne der blev forsøgt indført har haft et udgangspunkt i den enkelte nationalstat. Et eksempel er da Danmark lukkede grænsen imod Tyskland for at ikke flere flygtningene skulle vandre hen over grænserne. Dermed efterlod man nabolandet med Sorte Per, som så i øvrigt også prøvede at sende den videre sydpå…<br />Ligesom grænsekontrollen så var mange af de politiske løsningers drivkraft frygt. Frygt for, at den græske gældskrise skulle suge andre lande med i en uendelig gælds-sump. Frygt for, at stå alene med alt for mange flygtninge. Frygt for, at nabolandets indbyggere kan bringe endnu mere Corona smitte ind i landet. Frygt, og kortsigtede nationale løsninger. Men nu skal det være slut med frygtens politik. Det skal også være slut med, at EU føles som en fjern udemokratisk enhed, som ikke lytter til befolkningerne. Det mener vore interviewperson. Du kan i vores udsendelse høre journalist Bjarke Møller fortælle om de forandringer i det europæiske samarbejde han mener, er nødvendige. Udover at han har skrevet bogen ”Håbets Politik -sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt”, så har han været tidligere direktør for tænketanken Europa, chefredaktør for Ugebrevet mandag Morgen, og er i dag adjungeret professor ved CBS.<br /><br />Spørger man vores politikere i EU, så er de enige om, at EU skal spille en større rolle. Men alligevel fastholder det også det modsatte og vil ikke give mere magt til EU. Muligvis igen af frygt for de mange EU-skeptikere.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/1038927772</guid><pubDate>Thu, 29 Apr 2021 08:18:38 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917455/1038927772_user_80338882_kriserne_kraever_mere_eu_og_habets_politik_og_ikke_nationale_kortsigtede_losninger.mp3" length="44583126" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Finanskrise, bankkrise, terrorkrise, flygtningekrise, klimakrise og nu Corona krise. Ja, listen over store kriser de seneste år, er faktisk endnu længere. Mange af løsningerne der blev forsøgt indført har haft et udgangspunkt i den enkelte...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Finanskrise, bankkrise, terrorkrise, flygtningekrise, klimakrise og nu Corona krise. Ja, listen over store kriser de seneste år, er faktisk endnu længere. Mange af løsningerne der blev forsøgt indført har haft et udgangspunkt i den enkelte nationalstat. Et eksempel er da Danmark lukkede grænsen imod Tyskland for at ikke flere flygtningene skulle vandre hen over grænserne. Dermed efterlod man nabolandet med Sorte Per, som så i øvrigt også prøvede at sende den videre sydpå…<br />Ligesom grænsekontrollen så var mange af de politiske løsningers drivkraft frygt. Frygt for, at den græske gældskrise skulle suge andre lande med i en uendelig gælds-sump. Frygt for, at stå alene med alt for mange flygtninge. Frygt for, at nabolandets indbyggere kan bringe endnu mere Corona smitte ind i landet. Frygt, og kortsigtede nationale løsninger. Men nu skal det være slut med frygtens politik. Det skal også være slut med, at EU føles som en fjern udemokratisk enhed, som ikke lytter til befolkningerne. Det mener vore interviewperson. Du kan i vores udsendelse høre journalist Bjarke Møller fortælle om de forandringer i det europæiske samarbejde han mener, er nødvendige. Udover at han har skrevet bogen ”Håbets Politik -sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt”, så har han været tidligere direktør for tænketanken Europa, chefredaktør for Ugebrevet mandag Morgen, og er i dag adjungeret professor ved CBS.<br /><br />Spørger man vores politikere i EU, så er de enige om, at EU skal spille en større rolle. Men alligevel fastholder det også det modsatte og vil ikke give mere magt til EU. Muligvis igen af frygt for de mange EU-skeptikere.]]></itunes:summary><itunes:duration>1861</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/28349843ad47d02b1fff818c9509bd08.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Idiotisk spørgsmål? Trump eller Biden?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/idiotisk-sporgsmal-trump-eller-biden--47917444</link><description><![CDATA[I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Boden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende analyse, hvor en sand kavalkade af fagfolk, og EU politikere giver deres vurderinger. Både danske og udenlandske.<br /><br />I udsendelsen kommer vi også ind på en reel trussel der spreder sig fra den amerikanske valgkamp over til Europa.<br /><br />Medvirkende i udsendelsen har blandt andet været: EU Parlaments medlemmerne Pernille Weiss fra de konservative, Marianne Vind og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Margrethe Auken fra SF.<br />Derudover medvirker også Valadis Dombrouskis fra EU Kommissionen, EU parlamentarikerne Reinhard Bütikofer, Helmut Scholz og græske Anna-Michelle Asimakopoulou.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/916558061</guid><pubDate>Fri, 23 Oct 2020 12:03:29 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917444/916558061_user_80338882_idiotisk_sporgsmal_trump_eller_biden.mp3" length="40291610" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Boden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[I denne udsendelse og podcast spørger vi, hvad der mon er bedst for EU og især for EU’s frihandelsaftaler? At Donald Trump eller Joe Boden vinder valget. Synes du det er et fjollet spørgsmål? Så vil svaret nok komme bag på dig. Hør den overraskende analyse, hvor en sand kavalkade af fagfolk, og EU politikere giver deres vurderinger. Både danske og udenlandske.<br /><br />I udsendelsen kommer vi også ind på en reel trussel der spreder sig fra den amerikanske valgkamp over til Europa.<br /><br />Medvirkende i udsendelsen har blandt andet været: EU Parlaments medlemmerne Pernille Weiss fra de konservative, Marianne Vind og Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Margrethe Auken fra SF.<br />Derudover medvirker også Valadis Dombrouskis fra EU Kommissionen, EU parlamentarikerne Reinhard Bütikofer, Helmut Scholz og græske Anna-Michelle Asimakopoulou.]]></itunes:summary><itunes:duration>1682</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/81162d7a2b502f4ad2721e292b22295e.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Etiopien i fremgang: Afrikas forbillede?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/etiopien-i-fremgang-afrikas-forbillede--47917446</link><description><![CDATA[Etiopien.<br />Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea. Udover Eritrea grænser Etiopien op til lande som Somalia, Sudan og Sydsudan.  Godt nyt fra de områder er i det hele taget et særsyn…<br />Alligevel er det lige nøjagtig hvad der er. I hvert fald i nogles øjne. Siden landets premierminister Abiy Ahmed er kommet til, har landet sluttet fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som alle troede var urørlige, benådet politiske fanger og indført pressefrihed.  Abiy Ahmed har desuden fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten og opfordret politiske modstandere i eksil at tage hjem og deltage i genopbygning og demokratiseringen af landet. Så er han en helt eller en populist?<br />Samtidig har regeringen aktivt understøttet udviklingen af industrisektoren.Meget tyder på, at der i fremtiden vil stå "made in Ethiopia" in nakken på meget af dit tøj. Hør hvorfor i udsendelsen/podcast]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/789815476</guid><pubDate>Fri, 03 Apr 2020 09:05:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917446/789815476_user_80338882_etiopien_i_fremgang_afrikas_forbillede.mp3" length="31698168" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Etiopien.
Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Etiopien.<br />Det er nok de færreste der vil forvente sig en positiv historie af det land. 41% af landet er underernærede, 39 % af landet lever i ekstrem fattigdom. Landet har været præget af sult- og tørkekatastrofer, borgerkrige, krige med Eritrea. Udover Eritrea grænser Etiopien op til lande som Somalia, Sudan og Sydsudan.  Godt nyt fra de områder er i det hele taget et særsyn…<br />Alligevel er det lige nøjagtig hvad der er. I hvert fald i nogles øjne. Siden landets premierminister Abiy Ahmed er kommet til, har landet sluttet fred med Eritrea efter 20 års konflikt, fyret korrupte embedsmænd, arresteret forhadte generaler, som alle troede var urørlige, benådet politiske fanger og indført pressefrihed.  Abiy Ahmed har desuden fjernet tre oppositionsgrupper fra terrorlisten og opfordret politiske modstandere i eksil at tage hjem og deltage i genopbygning og demokratiseringen af landet. Så er han en helt eller en populist?<br />Samtidig har regeringen aktivt understøttet udviklingen af industrisektoren.Meget tyder på, at der i fremtiden vil stå "made in Ethiopia" in nakken på meget af dit tøj. Hør hvorfor i udsendelsen/podcast]]></itunes:summary><itunes:duration>1323</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4035a0a2750e9baa689f8c813f6d3c73.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Radiobølger: Kan enten redde eller dræbe millioner</title><link>https://www.spreaker.com/episode/radiobolger-kan-enten-redde-eller-draebe-millioner--47917454</link><description><![CDATA[Det er noget gammelt vi i denne udsendelse skal beskæftige os med. Ikke så gammelt som runesten, men alligevel. Vi fortæller her en solstrålehistorie fra Afrika. Men også om et medie så stærkt, at det allerede nu hjælper millioner i 3. Verdens lande. Desværre er der også en meget blodig bagside. Hvad det er for et medie… ja, det kan du høre om lidt, når vi nu sender endnu et magasin i udsendelsesrækken ”Stemmer fra Verdensmålene”.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/710564251</guid><pubDate>Sun, 10 Nov 2019 09:45:58 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917454/710564251_user_80338882_radiobolger_kan_enden_redde_eller_draebe_millioner.mp3" length="28314490" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det er noget gammelt vi i denne udsendelse skal beskæftige os med. Ikke så gammelt som runesten, men alligevel. Vi fortæller her en solstrålehistorie fra Afrika. Men også om et medie så stærkt, at det allerede nu hjælper millioner i 3. Verdens lande....</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det er noget gammelt vi i denne udsendelse skal beskæftige os med. Ikke så gammelt som runesten, men alligevel. Vi fortæller her en solstrålehistorie fra Afrika. Men også om et medie så stærkt, at det allerede nu hjælper millioner i 3. Verdens lande. Desværre er der også en meget blodig bagside. Hvad det er for et medie… ja, det kan du høre om lidt, når vi nu sender endnu et magasin i udsendelsesrækken ”Stemmer fra Verdensmålene”.]]></itunes:summary><itunes:duration>1181</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/c85b09cd87fa88724adce50b9d7332c1.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Hvad skal vi med verdensmålene eller FN?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/hvad-skal-vi-med-verdensmalene-eller-fn--47917453</link><description><![CDATA[”Det skal være skidt, før det kan blive godt”, siger mange .<br /><br />Det er dog svært at forestille sig, at der skulle være noget som helst godt ved 2. Verdenskrigs rædsler… Eller?<br /><br />Og så har vi det her citat:<br /><br />- Det her er ikke en kamp højre og venstre fløjen, men om menneskehedens overlevelse.<br /><br />Hvordan de to hænger sammen med 17 mål for hele kloden kan du høre i udsendelsen her, hvor tidligere chef for FN's generalforsamling Mogens Løkketoft medvirker.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/671220842</guid><pubDate>Mon, 26 Aug 2019 14:57:22 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917453/671220842_user_80338882_hvad_skal_vi_med_verdensmalene_eller_fn.mp3" length="29903751" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>”Det skal være skidt, før det kan blive godt”, siger mange .

Det er dog svært at forestille sig, at der skulle være noget som helst godt ved 2. Verdenskrigs rædsler… Eller?

Og så har vi det her citat:

- Det her er ikke en kamp højre og venstre...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[”Det skal være skidt, før det kan blive godt”, siger mange .<br /><br />Det er dog svært at forestille sig, at der skulle være noget som helst godt ved 2. Verdenskrigs rædsler… Eller?<br /><br />Og så har vi det her citat:<br /><br />- Det her er ikke en kamp højre og venstre fløjen, men om menneskehedens overlevelse.<br /><br />Hvordan de to hænger sammen med 17 mål for hele kloden kan du høre i udsendelsen her, hvor tidligere chef for FN's generalforsamling Mogens Løkketoft medvirker.]]></itunes:summary><itunes:duration>1869</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/4ee09cf4e79ce7719eef51171a79aaf3.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item><item><title>Kønskampen: Er den ikke for længst vundet?</title><link>https://www.spreaker.com/episode/konskampen-er-den-ikke-for-laengst-vundet--47917460</link><description><![CDATA[Det med ligestillingen er der vel ingen grund til at beskæftige sig mere med, vel? Sådan er nok mere end een dansker der tænker, men passer det?<br />Man skulle ikke tro, at der efterhånden var ”noget at komme efter”, når det gælder ligeberettigelsen. Men både lønstatistikkerne og ikke mindst #MeToo kampagnen viste, at der langt fra er ligeberettigelse hele vejen rundt. En del arbejdspladser måler igennem diverse trivselsundersøgelser hele tiden, om der er ligeberettigelse på netop deres arbejdspladser. Der er noget at komme efter. Fx viser undersøgelser og forskning at uligheden mellem kønnene er større i Danmark end i mange andre lande vi normalt sammenligner os med. <br />Et af landets helt store arbejdspladser, Forsvaret, gennemførte allerede i 2003 en undersøgelse der viste, at kvinderne her skal kæmpe en yderligere kamp: Kampen imod kønskrænkende adfærd. Det er nu 15 år siden. Så hvad med i dag? Er problemet løst? Det er blandt andet det vi i den her udsendelse ser nærmere på, når vi besøger et debatmøde om emnet.<br /><br />Det er Dansk Kvindesamfund, Kvindelige Veteraner og organisationen Folk & Sikkerhed der nemlig har afholdt et fælles debatmøde i et stuvende fuldt telt. I panelet sad Jens Garly, som er generalmajor og chef for hjemmeværnet, major Lotte Jæger Bank-Nielsen fra Forsvarsakademiet, oberst Susanne Lund, som er chef for Veterancentret og Marie Sihm, uddannet sociolog og næstforkvinde, Kvindelige Veteraner. Slagets gang blev styret af moderator Ann-Christina Salquist, som netop er bestyrelsesmedlem hos netop Folk & Sikkerhed.]]></description><guid isPermaLink="false">tag:soundcloud,2010:tracks/535607211</guid><pubDate>Mon, 26 Nov 2018 08:29:46 +0000</pubDate><enclosure url="https://api.spreaker.com/download/episode/47917460/535607211_user_80338882_konskampen_er_den_ikke_for_laengst_vundet.mp3" length="100659054" type="audio/mpeg"/><itunes:author>Jan Simmen</itunes:author><itunes:subtitle>Det med ligestillingen er der vel ingen grund til at beskæftige sig mere med, vel? Sådan er nok mere end een dansker der tænker, men passer det?
Man skulle ikke tro, at der efterhånden var ”noget at komme efter”, når det gælder ligeberettigelsen. Men...</itunes:subtitle><itunes:summary><![CDATA[Det med ligestillingen er der vel ingen grund til at beskæftige sig mere med, vel? Sådan er nok mere end een dansker der tænker, men passer det?<br />Man skulle ikke tro, at der efterhånden var ”noget at komme efter”, når det gælder ligeberettigelsen. Men både lønstatistikkerne og ikke mindst #MeToo kampagnen viste, at der langt fra er ligeberettigelse hele vejen rundt. En del arbejdspladser måler igennem diverse trivselsundersøgelser hele tiden, om der er ligeberettigelse på netop deres arbejdspladser. Der er noget at komme efter. Fx viser undersøgelser og forskning at uligheden mellem kønnene er større i Danmark end i mange andre lande vi normalt sammenligner os med. <br />Et af landets helt store arbejdspladser, Forsvaret, gennemførte allerede i 2003 en undersøgelse der viste, at kvinderne her skal kæmpe en yderligere kamp: Kampen imod kønskrænkende adfærd. Det er nu 15 år siden. Så hvad med i dag? Er problemet løst? Det er blandt andet det vi i den her udsendelse ser nærmere på, når vi besøger et debatmøde om emnet.<br /><br />Det er Dansk Kvindesamfund, Kvindelige Veteraner og organisationen Folk & Sikkerhed der nemlig har afholdt et fælles debatmøde i et stuvende fuldt telt. I panelet sad Jens Garly, som er generalmajor og chef for hjemmeværnet, major Lotte Jæger Bank-Nielsen fra Forsvarsakademiet, oberst Susanne Lund, som er chef for Veterancentret og Marie Sihm, uddannet sociolog og næstforkvinde, Kvindelige Veteraner. Slagets gang blev styret af moderator Ann-Christina Salquist, som netop er bestyrelsesmedlem hos netop Folk & Sikkerhed.]]></itunes:summary><itunes:duration>4201</itunes:duration><itunes:explicit>true</itunes:explicit><itunes:image href="https://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/a5e9b2c4fb9ab15fbb0d020409c526a7.jpg"/><itunes:episodeType>full</itunes:episodeType></item></channel></rss>
