http://www.socialtindblik.dk
Dette er vores podcast hovedkanal.

Find os på www.socialtindblik.dk]]>daMental HealthCopyright Socialt Indblikhttps://d3wo5wojvuv7l.cloudfront.net/t_rss_itunes_square_1400/images.spreaker.com/original/92a8d60d2d62f2af5b67f90d4d3338f8.jpghttp://www.socialtindblik.dkThu, 02 Jul 2026 12:23:17 +0000Socialt IndblikSocialt Indblikniels@socialtindblik.dkSocialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til...
Dette er vores podcast hovedkanal.

Find os på www.socialtindblik.dk]]>falseepisodichttps://www.spreaker.com/episode/skriv-ikke-om-born-og-unge-skriv-til-dem-med-mette-larsen-og-lukas-nicholson--72789450 børn og unge – i stedet for om dem? Og hvordan kan sproget både være med til at skabe et værn mod forråelse og forme børn og unges selvforståelse?

Det fortæller socialpædagog og afdelingsleder Lukas Nicholson, der på børne- og ungehjemmet Mervib har været med til at ændre måden, medarbejderne dokumenterer på. Her skriver de til børnene – ikke om dem.

Antropolog og lektor Mette Larsen har gennem en årrække forsket i skriftlighed i socialt arbejde og er forfatter til bogen ”Blikke for dem, du skriver om”.

Hun fortæller, hvorfor hun mener, at sproget ikke bare beskriver virkeligheden, men også er med til at forme børns selvforståelse og relationen mellem børn og fagprofessionelle.

Samtidig giver hun en række konkrete råd til, hvordan socialrådgivere, socialpædagoger og plejefamilier kan arbejde mere bevidst med deres dokumentation.

"Tænk, hvis det var vores egne børn, der hver eneste dag blev skrevet om," siger hun i podcasten.

For Mette Larsen begynder den vigtigste forandring ikke med nye skabeloner eller regler, men med en ny opmærksomhed.

"Det allervigtigste er at skabe opmærksomheden på, at det, jeg skriver lige nu, faktisk kan blive læst af den person, jeg skriver om."

Lukas Nicholson fortæller om, hvordan de på Mervib omsætter tankerne til praksis ved at skrive direkte til børnene, inddrage dem i dokumentationen og arbejde med et sprog, der styrker relationen frem for at skabe afstand. De er blandt andet inspireret af de ni skriftlighedsprincipper, som Mette Larsen har udviklet.

"Man skal være varsom med sine ord. De har magt," siger han.

Lyt til en samtale om skriftlighed – og om, hvordan både forskning og praksis kan inspirere til en ny måde at dokumentere arbejdet med børn og unge på.

Lyt også til interviewet ”Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer.” Interview med Line Andreasen til Socialt Indblik Live

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg,
Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/72789450Thu, 02 Jul 2026 12:02:32 +0000Socialt IndblikHvad sker der, når medarbejdere på et børne- og ungehjem begynder at skrive til børn og unge – i stedet for om dem? Og hvordan kan sproget både være med til at skabe et værn mod forråelse og forme børn og unges selvforståelse? Det fortæller... børn og unge – i stedet for om dem? Og hvordan kan sproget både være med til at skabe et værn mod forråelse og forme børn og unges selvforståelse?

Det fortæller socialpædagog og afdelingsleder Lukas Nicholson, der på børne- og ungehjemmet Mervib har været med til at ændre måden, medarbejderne dokumenterer på. Her skriver de til børnene – ikke om dem.

Antropolog og lektor Mette Larsen har gennem en årrække forsket i skriftlighed i socialt arbejde og er forfatter til bogen ”Blikke for dem, du skriver om”.

Hun fortæller, hvorfor hun mener, at sproget ikke bare beskriver virkeligheden, men også er med til at forme børns selvforståelse og relationen mellem børn og fagprofessionelle.

Samtidig giver hun en række konkrete råd til, hvordan socialrådgivere, socialpædagoger og plejefamilier kan arbejde mere bevidst med deres dokumentation.

"Tænk, hvis det var vores egne børn, der hver eneste dag blev skrevet om," siger hun i podcasten.

For Mette Larsen begynder den vigtigste forandring ikke med nye skabeloner eller regler, men med en ny opmærksomhed.

"Det allervigtigste er at skabe opmærksomheden på, at det, jeg skriver lige nu, faktisk kan blive læst af den person, jeg skriver om."

Lukas Nicholson fortæller om, hvordan de på Mervib omsætter tankerne til praksis ved at skrive direkte til børnene, inddrage dem i dokumentationen og arbejde med et sprog, der styrker relationen frem for at skabe afstand. De er blandt andet inspireret af de ni skriftlighedsprincipper, som Mette Larsen har udviklet.

"Man skal være varsom med sine ord. De har magt," siger han.

Lyt til en samtale om skriftlighed – og om, hvordan både forskning og praksis kan inspirere til en ny måde at dokumentere arbejdet med børn og unge på.

Lyt også til interviewet ”Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer.” Interview med Line Andreasen til Socialt Indblik Live

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg,
Udgivet af Socialt Indblik.]]>3670falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/peer-tog-sin-historie-tilbage-nu-giver-han-den-videre--72786388
Først for få år siden begyndte Peer Balken at tro på, at han som menneske var noget værd. At det, han havde været udsat for som anbragt, ikke var i orden. At nogen skulle sige undskyld for det svigt, som Peer og andre havde været udsat for. Det blev livsforandrende. Det blev frisættende.

I sidste uge kunne 71-årige Peer så kalde sig forfatter, da han ved et arrangement på Danmarks Forsorgsmuseum blev fejret for udgivelsen af bogen ”Mit liv som svingdørsbarn”.

Per Balken blev anbragt dagen efter sin fødsel, og i løbet af sin barndom og ungdom er han anbragt på mindst 26 forskellige steder. Nogle steder er han kort tid, andre steder er han i længere tid. Og ind i mellem hjemme i korte perioder. Det var et børneliv med vold og overgreb. Men det var også et børneliv, hvor fantasien blev en vej ud.

Helt fra barnsben har Peer skrevet og tegnet, og hans nye bog er en samling af fortællinger, fabuleringer og poesi, som leder læseren ind i en verden, som er hård, konfronterende og fuld af livskraft.

Peer Balken har levet et liv, hvor han har skulle kæmpe for at finde sin plads og berettigelse. Et liv med misbrug og lange perioder som hjemløs. Men det er først i 2005, at Peer som 50-årig forstår betydningen af børne- og ungdomslivets vold og overgreb.

Han ser en tv-dokumentar om institutionen Godhavn, hvor han selv havde været anbragt. Og han forstår, at det, han har været udsat for, har andre også oplevet. Og siden bliver kampen for en undskyldning en stor og meget betydningsfuld del af hans liv.

”Så det er jo en forløsning i dag. At man lige pludselig kan tro på sig selv. Du er sgu noget værd. Du kan godt," siger Peer Balken.

Lyt til interview med Peer Balken. Hør om et liv som svingdørsbarn, hvad det kostede ham, og hvordan det blev livsforandrende, da han blev en del af kampen for en officiel undskyldning for de ting, han og andre blev udsat for på Godhavn.

Og hør Peer læse op af sin bog og fortælle om sin glæde ved sproget, poesien og fantasien.

Tilrettelæggelse og interview: Niels Svanborg.

Foto: Andreas Benthien

Vil du købe bogen? Du kan købe bogen på Danmarks Forsorgsmuseum. Bogen er klar til salg til museets gæster fra uge 28. Hvis du ikke kan vente med at få fat i et eksemplar af bogen, så kan du bestille et eksemplar direkte hos Peer. Det gør du ved at sende en mail til Peer på pehb@peerbalken.dk 

Prisen er 150 kr. for bogen + porto til forsendelse.]]>https://api.spreaker.com/episode/72786388Thu, 02 Jul 2026 10:56:35 +0000Socialt Indblik"Hele mit liv har jeg følt, at jeg ikke hørte til nogle steder. At jeg ikke var noget værd.” Først for få år siden begyndte Peer Balken at tro på, at han som menneske var noget værd. At det, han havde været udsat for som anbragt, ikke var i orden. At...
Først for få år siden begyndte Peer Balken at tro på, at han som menneske var noget værd. At det, han havde været udsat for som anbragt, ikke var i orden. At nogen skulle sige undskyld for det svigt, som Peer og andre havde været udsat for. Det blev livsforandrende. Det blev frisættende.

I sidste uge kunne 71-årige Peer så kalde sig forfatter, da han ved et arrangement på Danmarks Forsorgsmuseum blev fejret for udgivelsen af bogen ”Mit liv som svingdørsbarn”.

Per Balken blev anbragt dagen efter sin fødsel, og i løbet af sin barndom og ungdom er han anbragt på mindst 26 forskellige steder. Nogle steder er han kort tid, andre steder er han i længere tid. Og ind i mellem hjemme i korte perioder. Det var et børneliv med vold og overgreb. Men det var også et børneliv, hvor fantasien blev en vej ud.

Helt fra barnsben har Peer skrevet og tegnet, og hans nye bog er en samling af fortællinger, fabuleringer og poesi, som leder læseren ind i en verden, som er hård, konfronterende og fuld af livskraft.

Peer Balken har levet et liv, hvor han har skulle kæmpe for at finde sin plads og berettigelse. Et liv med misbrug og lange perioder som hjemløs. Men det er først i 2005, at Peer som 50-årig forstår betydningen af børne- og ungdomslivets vold og overgreb.

Han ser en tv-dokumentar om institutionen Godhavn, hvor han selv havde været anbragt. Og han forstår, at det, han har været udsat for, har andre også oplevet. Og siden bliver kampen for en undskyldning en stor og meget betydningsfuld del af hans liv.

”Så det er jo en forløsning i dag. At man lige pludselig kan tro på sig selv. Du er sgu noget værd. Du kan godt," siger Peer Balken.

Lyt til interview med Peer Balken. Hør om et liv som svingdørsbarn, hvad det kostede ham, og hvordan det blev livsforandrende, da han blev en del af kampen for en officiel undskyldning for de ting, han og andre blev udsat for på Godhavn.

Og hør Peer læse op af sin bog og fortælle om sin glæde ved sproget, poesien og fantasien.

Tilrettelæggelse og interview: Niels Svanborg.

Foto: Andreas Benthien

Vil du købe bogen? Du kan købe bogen på Danmarks Forsorgsmuseum. Bogen er klar til salg til museets gæster fra uge 28. Hvis du ikke kan vente med at få fat i et eksemplar af bogen, så kan du bestille et eksemplar direkte hos Peer. Det gør du ved at sende en mail til Peer på pehb@peerbalken.dk 

Prisen er 150 kr. for bogen + porto til forsendelse.]]>4031falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/der-er-en-anden-vej-end-mere-magt-med-anne-mette-sohn-jensen-og-dorthe-birkmose-live-fra-folkemodet--72786382
Sådan siger Anne-Mette Sohn Jensen i denne samtale fra Folkemødet, hvor hun sammen med psykolog Dorte Birkmose diskuterer børnesyn, afmagt og den aktuelle debat om magtanvendelser i skolen.

"Når jeg siger, at jeg har prøvet alt, så tror jeg, at jeg har prøvet alt. Fordi jeg kan ikke finde på mere," siger Dorte Birkmose, der peger på, at følelsen af at have udtømt alle muligheder ofte handler om de voksnes afmagt – ikke om barnet.

Samtalen tager afsæt i spørgsmålet: Hvad gør vi, når vi oplever, at et barn ikke reagerer på det, vi gør? Er svaret mere styring, flere konsekvenser og lettere adgang til magtanvendelser? Eller skal vi insistere på at lede efter nye veje?

"Det handler ikke om børnene. Det handler om jer," siger Anne-Mette Sohn Jensen om de professionelles ansvar og handlemuligheder.

Begge advarer mod udviklingen, hvor fysisk magt i højere grad bliver en del af værktøjskassen.

"Vi har svensk forskning, som viser, at jo mere man lemper reglerne for lovlige fysiske magtanvendelser, desto flere ulovlige fysiske magtanvendelser vil det faktisk føre med sig," siger Dorte Birkmose.

Lyt til en samtale om afmagt, ansvar og håb – og om, hvorfor vi aldrig skal sige, at vi har prøvet alt.

Optaget live på Folkemødet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/72786382Thu, 02 Jul 2026 10:52:34 +0000Socialt Indblik"Vi bliver nødt til at forholde os til de børn, der er der – og ikke de børn, vi gerne ville have, der skulle være der." Sådan siger Anne-Mette Sohn Jensen i denne samtale fra Folkemødet, hvor hun sammen med psykolog Dorte Birkmose diskuterer...
Sådan siger Anne-Mette Sohn Jensen i denne samtale fra Folkemødet, hvor hun sammen med psykolog Dorte Birkmose diskuterer børnesyn, afmagt og den aktuelle debat om magtanvendelser i skolen.

"Når jeg siger, at jeg har prøvet alt, så tror jeg, at jeg har prøvet alt. Fordi jeg kan ikke finde på mere," siger Dorte Birkmose, der peger på, at følelsen af at have udtømt alle muligheder ofte handler om de voksnes afmagt – ikke om barnet.

Samtalen tager afsæt i spørgsmålet: Hvad gør vi, når vi oplever, at et barn ikke reagerer på det, vi gør? Er svaret mere styring, flere konsekvenser og lettere adgang til magtanvendelser? Eller skal vi insistere på at lede efter nye veje?

"Det handler ikke om børnene. Det handler om jer," siger Anne-Mette Sohn Jensen om de professionelles ansvar og handlemuligheder.

Begge advarer mod udviklingen, hvor fysisk magt i højere grad bliver en del af værktøjskassen.

"Vi har svensk forskning, som viser, at jo mere man lemper reglerne for lovlige fysiske magtanvendelser, desto flere ulovlige fysiske magtanvendelser vil det faktisk føre med sig," siger Dorte Birkmose.

Lyt til en samtale om afmagt, ansvar og håb – og om, hvorfor vi aldrig skal sige, at vi har prøvet alt.

Optaget live på Folkemødet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>2960falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/er-velfaerdssamfundet-pa-vej-mod-et-kollaps-med-susanne-ekman-og-rikke-hogsted-live-fra-folkemodet--72684593
Sådan siger forsker og lektor Susanne Ekman i denne samtale fra Folkemødet om forventningskrise, giftig gæld, moralsk stress og et velfærdssystem, der står foran et potentielt kollaps.

Sammen med psykolog Rikke Høgsted diskuterer hun, om vi har bygget et velfærdssamfund på løfter, som ikke længere kan indfries.For hvad sker der, når borgerne får mere velfærd stillet i udsigt, end systemet kan levere?

Rikke Høgsted fortæller, hvordan det slider på medarbejderne i frontlinjen, når de hver dag må stå på mål for løfter, der ikke er dækning for.

Susanne Ekman sammenligner udviklingen med finanskrisens giftige gæld, hvor det ene lån skulle finansiere renterne på det andet. Hun advarer om, at vi har skabt et system, hvor løfterne til både borgere og medarbejdere er kommet længere og længere væk fra de ressourcer, der skal indfri dem.

"Vi har simpelthen aflært evnen til at lukke muligheder og vælge fra."

Rikke Høgsted efterlyser en samtale om både prioriteringer og de tab, som hun mener er uafværgelige.

"Vi er nødt til sammen, kollektivt, at sørge over, at det ikke er muligt længere."

Lyt til en samtale, som du måske helst vil lukke ørerne for. Men som Rikke Høgsted og Susanne Ekman mener, at vi er nødt til at tage, hvis ikke velfærdssystemet skal bryde sammen under vægten af sine egne forventninger.

Optaget live på Folkemødet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/72684593Thu, 25 Jun 2026 09:24:16 +0000Socialt Indblik"Hvis velfærd hele tiden er mere, så har vi simpelthen gravet vores egen grav. Så er det slut med et solidarisk, universelt dansk velfærdssamfund." Sådan siger forsker og lektor Susanne Ekman i denne samtale fra Folkemødet om forventningskrise,...
Sådan siger forsker og lektor Susanne Ekman i denne samtale fra Folkemødet om forventningskrise, giftig gæld, moralsk stress og et velfærdssystem, der står foran et potentielt kollaps.

Sammen med psykolog Rikke Høgsted diskuterer hun, om vi har bygget et velfærdssamfund på løfter, som ikke længere kan indfries.For hvad sker der, når borgerne får mere velfærd stillet i udsigt, end systemet kan levere?

Rikke Høgsted fortæller, hvordan det slider på medarbejderne i frontlinjen, når de hver dag må stå på mål for løfter, der ikke er dækning for.

Susanne Ekman sammenligner udviklingen med finanskrisens giftige gæld, hvor det ene lån skulle finansiere renterne på det andet. Hun advarer om, at vi har skabt et system, hvor løfterne til både borgere og medarbejdere er kommet længere og længere væk fra de ressourcer, der skal indfri dem.

"Vi har simpelthen aflært evnen til at lukke muligheder og vælge fra."

Rikke Høgsted efterlyser en samtale om både prioriteringer og de tab, som hun mener er uafværgelige.

"Vi er nødt til sammen, kollektivt, at sørge over, at det ikke er muligt længere."

Lyt til en samtale, som du måske helst vil lukke ørerne for. Men som Rikke Høgsted og Susanne Ekman mener, at vi er nødt til at tage, hvis ikke velfærdssystemet skal bryde sammen under vægten af sine egne forventninger.

Optaget live på Folkemødet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>2711falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-abner-jo-dore-for-menneskeheden-samtale-med-olivia-dahl-pa-folkemodet--72575749
Det sagde Olivia Dahl i en samtale på Folkemødet, der handlede om, hvordan vi som samfund ser på handicap, hvad vi alle får ud af at se handicap som andet end noget, der er galt med den enkelte, og hvorfor vi aldrig ser mennesker med handicap i medier, film og kulturliv – undtaget når det handler om handicap.

Olivia Dahl er sociolog og har netop afleveret sin ph.d.-afhandling Fra outsider til crip. Og i samtalen forklarer hun om cripteorien, og hvordan den også ændrede hendes eget syn på handicap og sig selv.

Pludselig åbnede der sig nemlig en verden af nye måder at forstå handicap på – ikke som en medicinsk fejl, men som noget samfundet skaber.

Det fik Olivia til at tænke: "Hvorfor er der ingen voksne, der har lært mig om det her?" 

Og det ansporede hende til hendes Ph.d., hvor hun blandt andet indsamlede empiri gennem et poesiværksted, hvor deltagerne gennem arbejdet med poesi fik et fælles sprog om erfaringer, de normalt bar alene – og om hvorfor det ikke kun er mennesker med handicap, der ville vinde noget ved at se verden anderledes.

Hør om Olivias Dahls forskning, og hvordan ”Fra outsider til crip” angår alle i samfundet.

Optaget live på Folkemødet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik

Få vores nyhedsbrev]]>https://api.spreaker.com/episode/72575749Thu, 18 Jun 2026 09:26:45 +0000Socialt Indblik"Mennesker med handicap åbner jo ikke bare døre for hinanden. Altså vi åbner jo døre for menneskeheden, fordi alle mennesker kan jo møde handicap igennem livet." Det sagde Olivia Dahl i en samtale på Folkemødet, der handlede om, hvordan vi som...
Det sagde Olivia Dahl i en samtale på Folkemødet, der handlede om, hvordan vi som samfund ser på handicap, hvad vi alle får ud af at se handicap som andet end noget, der er galt med den enkelte, og hvorfor vi aldrig ser mennesker med handicap i medier, film og kulturliv – undtaget når det handler om handicap.

Olivia Dahl er sociolog og har netop afleveret sin ph.d.-afhandling Fra outsider til crip. Og i samtalen forklarer hun om cripteorien, og hvordan den også ændrede hendes eget syn på handicap og sig selv.

Pludselig åbnede der sig nemlig en verden af nye måder at forstå handicap på – ikke som en medicinsk fejl, men som noget samfundet skaber.

Det fik Olivia til at tænke: "Hvorfor er der ingen voksne, der har lært mig om det her?" 

Og det ansporede hende til hendes Ph.d., hvor hun blandt andet indsamlede empiri gennem et poesiværksted, hvor deltagerne gennem arbejdet med poesi fik et fælles sprog om erfaringer, de normalt bar alene – og om hvorfor det ikke kun er mennesker med handicap, der ville vinde noget ved at se verden anderledes.

Hør om Olivias Dahls forskning, og hvordan ”Fra outsider til crip” angår alle i samfundet.

Optaget live på Folkemødet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik

Få vores nyhedsbrev]]>2654falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/magtanvendelse-og-paedagogik-har-intet-med-hinanden-at-gore-en-samtale-om-magtanvendelse-og-relationer-set-fra-begge-sider--72547945
Det sagde Tore Kargo i samtalen med Kim Mike Jensen og Dorthe Birkmose, da vi på Folkemødet stillede spørgsmålene:

Hvad skete der, da Kim blev udsat for magtanvendelser på et botilbud? Hvad gik der forud, da Tore anvendte magt mod Kim? Og hvordan har det påvirket dem siden?I samtalen mødtes en tidligere anbragt ung og en socialpædagog, som deler en fælles historie med magtanvendelser. De ser tilbage på konkrete situationer: Hvad skete der? Hvad gjorde indtryk? Og hvad satte det i gang – dengang og i dag?

Med afsæt i fortællinger, minder og refleksioner åbner samtalen for en ærlig dialog om ansvar, relationer og de spor, magtanvendelse efterlader hos både unge og professionelle. Psykolog Dorthe Birkmose bidrager med perspektiver på de relationelle og menneskelige kompleksiteter, der træder frem.

Lyt til en samtale, der giver plads til tvivl, indsigt og fælles læring – og som insisterer på at se menneskerne bag magtanvendelsen.

Samtalen er optaget livet på Folkemødet 2026.

Medvirkende:
Kim Mike Jensen, pædagog og tidligere anbragt
Tore Kargo, Socialpædagog og direktør i FADD
Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholder

Tilrettelæggelse og interview: Niels Svanborg

Arrangeret af Socialt Indblik og FADD

Udgivet af Socialt Indblik ]]>https://api.spreaker.com/episode/72547945Tue, 16 Jun 2026 11:09:54 +0000Socialt Indblik"Magtanvendelse og pædagogik har intet med hinanden at gøre. Det er, når pædagogikken ikke slår til, at der kan komme en situation, der ender med magt."  Det sagde Tore Kargo i samtalen med Kim Mike Jensen og Dorthe Birkmose, da vi på Folkemødet...
Det sagde Tore Kargo i samtalen med Kim Mike Jensen og Dorthe Birkmose, da vi på Folkemødet stillede spørgsmålene:

Hvad skete der, da Kim blev udsat for magtanvendelser på et botilbud? Hvad gik der forud, da Tore anvendte magt mod Kim? Og hvordan har det påvirket dem siden?I samtalen mødtes en tidligere anbragt ung og en socialpædagog, som deler en fælles historie med magtanvendelser. De ser tilbage på konkrete situationer: Hvad skete der? Hvad gjorde indtryk? Og hvad satte det i gang – dengang og i dag?

Med afsæt i fortællinger, minder og refleksioner åbner samtalen for en ærlig dialog om ansvar, relationer og de spor, magtanvendelse efterlader hos både unge og professionelle. Psykolog Dorthe Birkmose bidrager med perspektiver på de relationelle og menneskelige kompleksiteter, der træder frem.

Lyt til en samtale, der giver plads til tvivl, indsigt og fælles læring – og som insisterer på at se menneskerne bag magtanvendelsen.

Samtalen er optaget livet på Folkemødet 2026.

Medvirkende:
Kim Mike Jensen, pædagog og tidligere anbragt
Tore Kargo, Socialpædagog og direktør i FADD
Dorthe Birkmose, psykolog, forfatter og foredragsholder

Tilrettelæggelse og interview: Niels Svanborg

Arrangeret af Socialt Indblik og FADD

Udgivet af Socialt Indblik ]]>3391falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/autisme-bliver-et-handicap-nar-andres-indlevelse-svigter-med-ditte-rose-andersen--71894052
Sådan siger psykolog Ditte Rose Andersen i en samtale om autisme, handicap og den måde, vi som samfund forstår – og misforstår – autistiske mennesker på.

Ditte Rose Andersen arbejder med autisme og kommunikationshandicap og har netop modtaget Autismeforeningens Autismepris for sit arbejde med et neurodivergensperspektiv på autisme. Et arbejde, der gør op med forestillingen om, at autister grundlæggende mangler empati, indlevelse og forståelse for andre mennesker.

Ditte Rose Andersen retter en skarp kritik mod den traditionelle autismeforskning, der i årtier har beskrevet autisme ud fra mangler og deficits.

Hun beskriver, hvordan teorier om blandt andet “theory of mind”, mentalisering og manglende fleksibilitet har været med til at forme både faglighed, institutioner og måden, autister bliver mødt på.

“Det er ikke nok, at vi siger det. Det er ikke sikkert, at personen føler sig forstået,” siger Ditte Rose Andersen, der mener, at samfundets rammer og normalitetsbegreb i mange tilfælde er med til at gøre autisme til et handicap.

Ditte Rose Andersen fortæller også om selv at blive diagnosticeret som autist som voksen, om følelsen af at være anderledes og om hvorfor hun insisterer på at bruge ordet autist frem for “person med autisme”.

Lyt til en samtale om en anden måde at være menneske på, om hvordan autisme kan blive til et handicap, og om hvorfor indlevelse betyder alt.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/71894052Thu, 07 May 2026 09:44:40 +0000Socialt Indblik“Det er diskrimination på alle niveauer.” Sådan siger psykolog Ditte Rose Andersen i en samtale om autisme, handicap og den måde, vi som samfund forstår – og misforstår – autistiske mennesker på. https://ditterose.dk arbejder med autisme og...
Sådan siger psykolog Ditte Rose Andersen i en samtale om autisme, handicap og den måde, vi som samfund forstår – og misforstår – autistiske mennesker på.

Ditte Rose Andersen arbejder med autisme og kommunikationshandicap og har netop modtaget Autismeforeningens Autismepris for sit arbejde med et neurodivergensperspektiv på autisme. Et arbejde, der gør op med forestillingen om, at autister grundlæggende mangler empati, indlevelse og forståelse for andre mennesker.

Ditte Rose Andersen retter en skarp kritik mod den traditionelle autismeforskning, der i årtier har beskrevet autisme ud fra mangler og deficits.

Hun beskriver, hvordan teorier om blandt andet “theory of mind”, mentalisering og manglende fleksibilitet har været med til at forme både faglighed, institutioner og måden, autister bliver mødt på.

“Det er ikke nok, at vi siger det. Det er ikke sikkert, at personen føler sig forstået,” siger Ditte Rose Andersen, der mener, at samfundets rammer og normalitetsbegreb i mange tilfælde er med til at gøre autisme til et handicap.

Ditte Rose Andersen fortæller også om selv at blive diagnosticeret som autist som voksen, om følelsen af at være anderledes og om hvorfor hun insisterer på at bruge ordet autist frem for “person med autisme”.

Lyt til en samtale om en anden måde at være menneske på, om hvordan autisme kan blive til et handicap, og om hvorfor indlevelse betyder alt.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik.]]>4272autismefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/en-blyant-kan-aendre-skoledagen-for-born-med-adhd-katja-davis-fortaeller-om-adhd-venlig-skole-og-doodling--70889194
Det var et forsøg på at vende tilbage til det kreative, som gav hende energi. Men hurtigt opdagede hun et mønster i de tegneelever, som kom hos hende.

“Så går der vel ikke mere end et par måneder, før jeg finder ud af, at størstedelen af de elever, jeg har, har nogle bogstaver (ADHD). Og så har jeg nogle samtaler med nogle af børnenes forældre, som fortæller mig, at de er stressede i skolerne. De føler sig ensomme, mismodige. Men forældrene fortæller, at når børnene så går hos mig, så oplever de, at de får energien tilbage,” fortæller Katja Davis, der ud over at være forfatter, underviser, kunstner og konsulent også har en kandidatgrad i dansk litteratur og æstetik.

Hun har i en række år arbejdet i krydsfeltet mellem kunst, pædagogik og skoleudvikling, og har i den forbindelse arbejdet med børn og unge med ADHD, autisme og angst.

I dag er hun ikke i tvivl om, at kroppen og den kreative udfoldelse er en af de centrale nøgler til at inkludere flere neurodivergente elever i skolen.“Vi parkerer ikke kroppen uden for klasseværelset. Den sidder med i undervisningen,” siger Katja Davis, der har samlet sine erfaringer i bogen ”ADHD-venlig skole”.

Her er et centralt værktøj blyant og papir. Eller rettere ’doodling’.

Mange vil måske kalde det kruseduller. Det handler om at sidde og tegne runde mønstre. At lave gentagne cirkulære bevægelser med blyanten.

Ifølge Katja Davis er det nemlig en effektiv måde at regulere sit energiniveau på. En måde at dæmpe støjen i hovedet og gøre det lettere at være til stede i undervisningen. Hun sammenligner det med strækøvelser eller opvarmning, inden man begynder undervisningen.

Katja Davis har set det virke i praksis. Men forskningen underbygger også hendes observationer.

Men doodling er blot en af vejene til en mere ADHD-venlig skole ifølge Katja Davis.

Hør, hvordan blyant og papir kan blive et konkret redskab i undervisningen – og hvorfor en ADHD-venlig skole i virkeligheden er en skole, der tager energi, krop og opmærksomhed alvorligt.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg]]>https://api.spreaker.com/episode/70889194Thu, 26 Mar 2026 08:01:59 +0000Socialt IndblikDa kunster Katja Davis åbnede sin tegneskole, var det ikke med en ambition om at arbejde med ADHD. Det var et forsøg på at vende tilbage til det kreative, som gav hende energi. Men hurtigt opdagede hun et mønster i de tegneelever, som kom hos hende....
Det var et forsøg på at vende tilbage til det kreative, som gav hende energi. Men hurtigt opdagede hun et mønster i de tegneelever, som kom hos hende.

“Så går der vel ikke mere end et par måneder, før jeg finder ud af, at størstedelen af de elever, jeg har, har nogle bogstaver (ADHD). Og så har jeg nogle samtaler med nogle af børnenes forældre, som fortæller mig, at de er stressede i skolerne. De føler sig ensomme, mismodige. Men forældrene fortæller, at når børnene så går hos mig, så oplever de, at de får energien tilbage,” fortæller Katja Davis, der ud over at være forfatter, underviser, kunstner og konsulent også har en kandidatgrad i dansk litteratur og æstetik.

Hun har i en række år arbejdet i krydsfeltet mellem kunst, pædagogik og skoleudvikling, og har i den forbindelse arbejdet med børn og unge med ADHD, autisme og angst.

I dag er hun ikke i tvivl om, at kroppen og den kreative udfoldelse er en af de centrale nøgler til at inkludere flere neurodivergente elever i skolen.“Vi parkerer ikke kroppen uden for klasseværelset. Den sidder med i undervisningen,” siger Katja Davis, der har samlet sine erfaringer i bogen ”ADHD-venlig skole”.

Her er et centralt værktøj blyant og papir. Eller rettere ’doodling’.

Mange vil måske kalde det kruseduller. Det handler om at sidde og tegne runde mønstre. At lave gentagne cirkulære bevægelser med blyanten.

Ifølge Katja Davis er det nemlig en effektiv måde at regulere sit energiniveau på. En måde at dæmpe støjen i hovedet og gøre det lettere at være til stede i undervisningen. Hun sammenligner det med strækøvelser eller opvarmning, inden man begynder undervisningen.

Katja Davis har set det virke i praksis. Men forskningen underbygger også hendes observationer.

Men doodling er blot en af vejene til en mere ADHD-venlig skole ifølge Katja Davis.

Hør, hvordan blyant og papir kan blive et konkret redskab i undervisningen – og hvorfor en ADHD-venlig skole i virkeligheden er en skole, der tager energi, krop og opmærksomhed alvorligt.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg]]>2501falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/sadan-en-som-mig-havde-ikke-fortjent-et-rigtigt-hjem-ny-organisation-vil-skabe-folelsen-af-et-rigtigt-hjem-for-anbragte-born-og-unge--70743218
Men da hun så adressen på den ungdomspension, hun skulle bo i, steg forventningerne.

“Postnummeret var Hellerup. Så tænkte jeg: ej, hvor dejligt. Jeg stod af på Hellerup station og gik forbi villaer og tænkte: ej, jeg skal bo i et rigtigt hus. Men så skulle jeg krydse en vej, og tingene begyndte at ændre sig lidt. Der lå almindelige rækkehuse, og så lå der sådan en grå betonklods for enden af vejen. Og lige så snart jeg så den, så vidste jeg bare, at det var det, der var ungdomspensionen.”

Når Rachel Röst i dag tænker tilbage på det sted, så er hun ikke i tvivl om, hvor meget de fysiske rammer betød for hende. Hun følte sig ikke hjemme. Hun var flov. Og det ramte hendes selvværd hårdt.

”Jeg tog ligesom betonen, den grå beton, ind i mig, og tænkte: Jeg er grå beton.”Rachel Röst ved, at hun deler oplevelsen med mange børn og unge med anbringelseserfaring.

Det har fået hende til at stifte en helt ny forening. ”Rum til mig” hedder foreningen, der skal hjælpe børne- og ungehjem samt botilbud med at skabe miljøer, hvor der er fokus på det at føle sig hjemme i et rigtigt hjem.

Det betyder, at hun netop har forladt organisationen ”Læs for livet”, som skaber små biblioteker ude på børne- og ungehjem, så børn og unge her også kan få de oplevelser, som litteraturen kan give.

Organisationen, som hun selv stiftede og byggede op, er i dag solid med otte ansatte, og for Rachel Röst var det tid til at arbejde med et nyt ifølge hende overset område.

Redaktør og journalist hos Socialt Indblik Niels Svanborg har talt med Rachel Röst i et nyt podcastformat, hvor vi hver uge folder en aktuel, men lidt overset nyhed ud.

Hør mere om baggrunden for, at Rachel Röst vil skabe ”rigtige hjem” ude på børne- og ungehjemmene. Hvad betyder det for børn og unge? Hvad er et rigtigt hjem? Og hvordan kan organisationen hjælpe børne- og ungehjem og botilbud?

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/70743218Thu, 19 Mar 2026 11:07:41 +0000Socialt IndblikRachel Röst blev anbragt som 16-årig. Hun kom selv fra et socialt boligbyggeri, som hun kalder en ”betonklods”. Men da hun så adressen på den ungdomspension, hun skulle bo i, steg forventningerne. “Postnummeret var Hellerup. Så tænkte jeg: ej, hvor...
Men da hun så adressen på den ungdomspension, hun skulle bo i, steg forventningerne.

“Postnummeret var Hellerup. Så tænkte jeg: ej, hvor dejligt. Jeg stod af på Hellerup station og gik forbi villaer og tænkte: ej, jeg skal bo i et rigtigt hus. Men så skulle jeg krydse en vej, og tingene begyndte at ændre sig lidt. Der lå almindelige rækkehuse, og så lå der sådan en grå betonklods for enden af vejen. Og lige så snart jeg så den, så vidste jeg bare, at det var det, der var ungdomspensionen.”

Når Rachel Röst i dag tænker tilbage på det sted, så er hun ikke i tvivl om, hvor meget de fysiske rammer betød for hende. Hun følte sig ikke hjemme. Hun var flov. Og det ramte hendes selvværd hårdt.

”Jeg tog ligesom betonen, den grå beton, ind i mig, og tænkte: Jeg er grå beton.”Rachel Röst ved, at hun deler oplevelsen med mange børn og unge med anbringelseserfaring.

Det har fået hende til at stifte en helt ny forening. ”Rum til mig” hedder foreningen, der skal hjælpe børne- og ungehjem samt botilbud med at skabe miljøer, hvor der er fokus på det at føle sig hjemme i et rigtigt hjem.

Det betyder, at hun netop har forladt organisationen ”Læs for livet”, som skaber små biblioteker ude på børne- og ungehjem, så børn og unge her også kan få de oplevelser, som litteraturen kan give.

Organisationen, som hun selv stiftede og byggede op, er i dag solid med otte ansatte, og for Rachel Röst var det tid til at arbejde med et nyt ifølge hende overset område.

Redaktør og journalist hos Socialt Indblik Niels Svanborg har talt med Rachel Röst i et nyt podcastformat, hvor vi hver uge folder en aktuel, men lidt overset nyhed ud.

Hør mere om baggrunden for, at Rachel Röst vil skabe ”rigtige hjem” ude på børne- og ungehjemmene. Hvad betyder det for børn og unge? Hvad er et rigtigt hjem? Og hvordan kan organisationen hjælpe børne- og ungehjem og botilbud?

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik]]>1671falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/der-er-revner-i-fundamentet-under-born-og-unges-trivsel-med-pernille-darling--70147653
Hun vidste godt, at den ville prikke til en masse menneskers dårlige samvittighed. Og udfordre den måde, vi har tilrettelagt vores samfund.

For hun insisterer på at minde os om noget, vi har glemt. Måske også noget, nogen helst vil lukke øjnene for.

Det handler om tilknytning og tryghed – som også er bogens titel. Og om hvordan samfundets indretning i dag har glemt at tage højde for menneskets grundlæggende behov for tryghed.

Med undertitlen ”Samfundets glemte byggesten” sætter hun spot på det, hun ser som en afgørende – men overset – faktor i en af tidens store debatter: børn og unges mistrivsel.

Pernille Darling har ikke gemt sig, efter bogen udkom. Tværtimod.

I et nyt afsnit af PERSPEKTIV folder hun sine tanker ud og uddyber, hvorfor hun peger på tilknytning som en underliggende faktor i debatten om mistrivsel – og hvordan gentagne brud i relationer kan påvirke børns evne til at udvikle sig, indgå i fællesskaber og håndtere modgang senere i livet.

Pernille Darling forholder sig også til den kritik, hun er blevet mødt med: Er det en forsimpling at pege på én grundlæggende forklaring? Er det en måde at få taletid på? Eller bygger hendes perspektiv på et romantiseret billede af tidligere tiders barndom?Det er nogle af de spørgsmål, hun svarer på. Hun fortæller også, om hun i dag ville sende sit barn i vuggestue.

Og undervejs giver hun en indføring i tilknytningsteorien og de forskere, hendes bog bygger på.

Interview og tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik. ]]>https://api.spreaker.com/episode/70147653Thu, 19 Feb 2026 14:12:42 +0000Socialt IndblikDa Pernille Darling havde afleveret sin nye bog til tryk, havde hun lyst til at gemme sig væk i et stykke tid. Hun vidste godt, at den ville prikke til en masse menneskers dårlige samvittighed. Og udfordre den måde, vi har tilrettelagt vores samfund....
Hun vidste godt, at den ville prikke til en masse menneskers dårlige samvittighed. Og udfordre den måde, vi har tilrettelagt vores samfund.

For hun insisterer på at minde os om noget, vi har glemt. Måske også noget, nogen helst vil lukke øjnene for.

Det handler om tilknytning og tryghed – som også er bogens titel. Og om hvordan samfundets indretning i dag har glemt at tage højde for menneskets grundlæggende behov for tryghed.

Med undertitlen ”Samfundets glemte byggesten” sætter hun spot på det, hun ser som en afgørende – men overset – faktor i en af tidens store debatter: børn og unges mistrivsel.

Pernille Darling har ikke gemt sig, efter bogen udkom. Tværtimod.

I et nyt afsnit af PERSPEKTIV folder hun sine tanker ud og uddyber, hvorfor hun peger på tilknytning som en underliggende faktor i debatten om mistrivsel – og hvordan gentagne brud i relationer kan påvirke børns evne til at udvikle sig, indgå i fællesskaber og håndtere modgang senere i livet.

Pernille Darling forholder sig også til den kritik, hun er blevet mødt med: Er det en forsimpling at pege på én grundlæggende forklaring? Er det en måde at få taletid på? Eller bygger hendes perspektiv på et romantiseret billede af tidligere tiders barndom?Det er nogle af de spørgsmål, hun svarer på. Hun fortæller også, om hun i dag ville sende sit barn i vuggestue.

Og undervejs giver hun en indføring i tilknytningsteorien og de forskere, hendes bog bygger på.

Interview og tilrettelæggelse: Niels Svanborg.
Udgivet af Socialt Indblik. ]]>4265falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/man-kan-godt-hele-efter-en-opvaekst-med-narcissistiske-foraeldre-hor-hvordan-psykolog-cleoh-dharma-sondergaard-arbejder-i-sin-terapi--70087378
Det siger psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der i dette andet afsnit om narcissistiske forældre fortæller om de metoder, hun bruger i sin terapi med voksne, der er vokset op i narcissistiske familier.

For som vi hørte i første afsnit, trækker det dybe spor ind i voksenlivet, når man er vokset op i en familie, hvor den ene eller begge forældre er narcissister.

Men ifølge psykolog Cleoh Dharma Søndergaard er det muligt at skabe en anden retning i livet.

Vi skal blandt andet høre, hvorfor hun arbejder med den terapeutiske form Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Du kan også høre, hvordan Cleoh Dharma Søndergaard hjælper sine klienter med at skabe det, hun kalder posttraumatisk vækst.

Men samtalen stopper ikke ved de voksne. For hvad med børnene, der stadig lever i familierne? Cleoh Dharma Søndergaard peger på, at vi som samfund skal turde reagere tidligere. For netop de narcissistiske forældre kan have svært ved at tage imod hjælp.

Cleoh Dharma Søndergaard har for nylig udgivet bogen Sprækker af lys, der handler om, hvad det vil sige at vokse op med en narcissistisk forælder.

Programmet er en fortsættelse af første afsnit om narcissistiske forældre.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/70087378Tue, 17 Feb 2026 07:50:02 +0000Socialt Indblik”Det vil være bondefangeri at påstå, at vi kan fjerne smerte. Det er unfair at fortælle folk, at de kan fjerne angst. Men vi kan lære dem at leve et meningsfuldt og rigt liv, hvor angsten ikke styrer.” Det siger psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der...
Det siger psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der i dette andet afsnit om narcissistiske forældre fortæller om de metoder, hun bruger i sin terapi med voksne, der er vokset op i narcissistiske familier.

For som vi hørte i første afsnit, trækker det dybe spor ind i voksenlivet, når man er vokset op i en familie, hvor den ene eller begge forældre er narcissister.

Men ifølge psykolog Cleoh Dharma Søndergaard er det muligt at skabe en anden retning i livet.

Vi skal blandt andet høre, hvorfor hun arbejder med den terapeutiske form Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Du kan også høre, hvordan Cleoh Dharma Søndergaard hjælper sine klienter med at skabe det, hun kalder posttraumatisk vækst.

Men samtalen stopper ikke ved de voksne. For hvad med børnene, der stadig lever i familierne? Cleoh Dharma Søndergaard peger på, at vi som samfund skal turde reagere tidligere. For netop de narcissistiske forældre kan have svært ved at tage imod hjælp.

Cleoh Dharma Søndergaard har for nylig udgivet bogen Sprækker af lys, der handler om, hvad det vil sige at vokse op med en narcissistisk forælder.

Programmet er en fortsættelse af første afsnit om narcissistiske forældre.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>1554falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/for-born-af-narcissistiske-foraeldre-traekker-opvaeksten-dybe-spor-ind-i-voksenlivet-men-de-kan-hele-med-psykolog-cleoh-dharma-sondergaard--69809871
Sådan lyder det fra psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der netop har udgivet bogen Sprækker af lys, der handler om, hvad det vil sige at vokse op med en narcissistisk forælder.  

For de fleste børn af narcissistiske forældre trækker opvæksten nemlig dybe spor ind i voksenlivet, fortæller hun i et afsnit af ”PERSPEKTIV”. Cleoh Dharma Søndergaard møder børnene af narcissistiske forældre, når de som voksne opsøger hende i hendes klinik.

I podcasten kan du høre, hvad narcissisme er, og hvad det kan betyde for et barn at vokse op med narcissistiske forældre.

Cleoh Dharma Søndergaard fortæller, hvordan hun hjælper dem til at frigøre sig fra og håndtere deres forældre, men også med at komme kontakt med deres egentlige værdier og skabe et meningsfuldt liv.

For det er nemlig muligt at hele efter en opvækst med narcissistiske forældre.

 ”Vi kan ikke fjerne symptomer fuldstændig. Og vi kan ikke fjerne de traumer, der har været, og de konsekvenser, de har haft. Men vi kan arbejde med at ændre vaner, og når det gælder traumer, kan vi få flashbacks til at fylde mindre. Og så kan man lære at rette fokus hen på at mærke, hvad der er vigtigt for én i livet,” siger hun.

I næste program, der kommer om en uge, dykker vi lidt længere ned i de metoder, som Cleoh Dharma Søndergaard bruger, når hun har børn af narcissistiske forældre i terapi.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm. 

Udgivet af Socialt Indblik. ]]>https://api.spreaker.com/episode/69809871Thu, 05 Feb 2026 11:23:51 +0000Socialt Indblik”Narcissister tænker først og fremmest på sig selv. Også når de bliver forældre.”  Sådan lyder det fra psykologhttps://cleoh.dk/, der netop har udgivet bogen https://www.frydenlund.dk/spraekker-af-lys-21654, der handler om, hvad det vil sige at vokse...
Sådan lyder det fra psykolog Cleoh Dharma Søndergaard, der netop har udgivet bogen Sprækker af lys, der handler om, hvad det vil sige at vokse op med en narcissistisk forælder.  

For de fleste børn af narcissistiske forældre trækker opvæksten nemlig dybe spor ind i voksenlivet, fortæller hun i et afsnit af ”PERSPEKTIV”. Cleoh Dharma Søndergaard møder børnene af narcissistiske forældre, når de som voksne opsøger hende i hendes klinik.

I podcasten kan du høre, hvad narcissisme er, og hvad det kan betyde for et barn at vokse op med narcissistiske forældre.

Cleoh Dharma Søndergaard fortæller, hvordan hun hjælper dem til at frigøre sig fra og håndtere deres forældre, men også med at komme kontakt med deres egentlige værdier og skabe et meningsfuldt liv.

For det er nemlig muligt at hele efter en opvækst med narcissistiske forældre.

 ”Vi kan ikke fjerne symptomer fuldstændig. Og vi kan ikke fjerne de traumer, der har været, og de konsekvenser, de har haft. Men vi kan arbejde med at ændre vaner, og når det gælder traumer, kan vi få flashbacks til at fylde mindre. Og så kan man lære at rette fokus hen på at mærke, hvad der er vigtigt for én i livet,” siger hun.

I næste program, der kommer om en uge, dykker vi lidt længere ned i de metoder, som Cleoh Dharma Søndergaard bruger, når hun har børn af narcissistiske forældre i terapi.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm. 

Udgivet af Socialt Indblik. ]]>3025falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-psykiatrien-har-lukket-doren-til-det-der-virker-nu-vil-forsker-abne-den-igen--69664114 
Det fortæller neurobiolog og dr.pæd. Theresa Schilhab.
 
I årevis har hun undersøgt, hvordan krop og sind er uløseligt forbundet, og hun mener, at psykiatriens nedprioritering af de kreative værksteder har glemt noget helt afgørende: at sindet ikke kan hele uden kroppen.
 
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Theresa Schilhab og fortæller, hvordan håndens arbejde kan genskabe balancen i et psykisk belastet sind, og hvorfor flere nu ønsker de kreative værksteder tilbage.
 
Artiklen er nu udkommet som oplæst artikel. 

Du finder artiklen her

Foto: Jeppe Carlsen]]>https://api.spreaker.com/episode/69664114Thu, 29 Jan 2026 12:27:24 +0000Socialt Indblik”Når du i keramikværkstedet arbejder med leret i hænderne, når du strikker, snitter eller laver andet håndarbejde, får du lettere adgang til at mærke dig selv. Alle æstetisk kreative aktiviteter, der stimulerer sanserne, styrker vores oplevelse af at... 
Det fortæller neurobiolog og dr.pæd. Theresa Schilhab.
 
I årevis har hun undersøgt, hvordan krop og sind er uløseligt forbundet, og hun mener, at psykiatriens nedprioritering af de kreative værksteder har glemt noget helt afgørende: at sindet ikke kan hele uden kroppen.
 
Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Theresa Schilhab og fortæller, hvordan håndens arbejde kan genskabe balancen i et psykisk belastet sind, og hvorfor flere nu ønsker de kreative værksteder tilbage.
 
Artiklen er nu udkommet som oplæst artikel. 

Du finder artiklen her

Foto: Jeppe Carlsen]]>1004kreativitet,psykiatrifalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/aeldrepleje-handler-ikke-bare-om-store-hjerter-og-varme-haender-med-anneke-dapper-skaaning--69450687
Når social- og sundhedsassistenter fortæller, at de arbejder i ældreplejen, er det ofte kommentarer som denne, de mødes af.

”Det, vi er optagede af, er, at man skal se mennesker nøgne og vaske dem steder, hvor det er ulækkert. Man kan måske også vide, at de gør rent. Men ellers har de fleste mennesker ikke ret meget fantasi i forhold til at forestille sig, hvad det her arbejde er,” siger psykolog Anneke Dapper-Skaaning.

Hun har selv arbejdet inden for ældre- og demensområdet de sidste 30 år, og hun mener, at der mangler anerkendelse og forståelse for det store arbejde, medarbejderne i ældreplejen yder.  

Sidste år udgav hun bogen ”Verdens vigtigste arbejde”, som hun har kaldt en gave til dem, der arbejder inden for ældre- og demensområdet. Hendes mission er at hjælpe til at genvinde anerkendelsen og respekten for arbejdet i ældreplejen.

”Der ligger en kæmpe faglighed i at skabe den tillid, tryghed og relation, der gør, at man kan træde ind i et andet menneskes liv og hjælpe dem med det, der er svært. Det er der alt for lidt forståelse for,” siger hun.

I podcasten kan du høre, hvad der, ifølge Anneke Dapper-Skaaning, skal til, hvis vi skal gøre arbejdet i demens- og ældreplejen attraktivt for den unge generation – frem for at kigge mod udlandet for at finde arbejdskraft.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm.]]>https://api.spreaker.com/episode/69450687Thu, 15 Jan 2026 11:10:07 +0000Socialt Indblik”Nåh, så du er sådan en der vasker numser på gamle mennesker.”  Når social- og sundhedsassistenter fortæller, at de arbejder i ældreplejen, er det ofte kommentarer som denne, de mødes af. ”Det, vi er optagede af, er, at man skal se mennesker nøgne...
Når social- og sundhedsassistenter fortæller, at de arbejder i ældreplejen, er det ofte kommentarer som denne, de mødes af.

”Det, vi er optagede af, er, at man skal se mennesker nøgne og vaske dem steder, hvor det er ulækkert. Man kan måske også vide, at de gør rent. Men ellers har de fleste mennesker ikke ret meget fantasi i forhold til at forestille sig, hvad det her arbejde er,” siger psykolog Anneke Dapper-Skaaning.

Hun har selv arbejdet inden for ældre- og demensområdet de sidste 30 år, og hun mener, at der mangler anerkendelse og forståelse for det store arbejde, medarbejderne i ældreplejen yder.  

Sidste år udgav hun bogen ”Verdens vigtigste arbejde”, som hun har kaldt en gave til dem, der arbejder inden for ældre- og demensområdet. Hendes mission er at hjælpe til at genvinde anerkendelsen og respekten for arbejdet i ældreplejen.

”Der ligger en kæmpe faglighed i at skabe den tillid, tryghed og relation, der gør, at man kan træde ind i et andet menneskes liv og hjælpe dem med det, der er svært. Det er der alt for lidt forståelse for,” siger hun.

I podcasten kan du høre, hvad der, ifølge Anneke Dapper-Skaaning, skal til, hvis vi skal gøre arbejdet i demens- og ældreplejen attraktivt for den unge generation – frem for at kigge mod udlandet for at finde arbejdskraft.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm.]]>2341falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-for-flere-unge-er-sex-blevet-en-vej-til-selvskade-ofte-ligger-der-store-traumer-bag--69324493
Derfor skal vi have langt mere øje for den såkaldte seksualiserede selvskade, som et større og større antal unge bruger, og som indtil for nylig var ubeskrevet i Danmark.

Den gode nyhed er, at vi godt kan hjælpe dem.

Medvirkende:

Lotte Rubæk, der er psykolog og leder af Klinisk Akademisk Gruppe Selvskade og faglig leder i Team for selvskade på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Dorte Mølgaard Christiansen, psykolog på Syddansk Universitet (SDU)

Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm

Illustration Sille Jensen

Find den digitale version af artiklen her]]>https://api.spreaker.com/episode/69324493Tue, 06 Jan 2026 14:45:49 +0000Socialt IndblikSex, der opsøges uden lyst. Eller sex med det formål at få den anden til at påføre sig skade. Der gemmer sig ofte store traumer bag, når unge bruger sex til at skade sig selv. Derfor skal vi have langt mere øje for den såkaldte seksualiserede...
Derfor skal vi have langt mere øje for den såkaldte seksualiserede selvskade, som et større og større antal unge bruger, og som indtil for nylig var ubeskrevet i Danmark.

Den gode nyhed er, at vi godt kan hjælpe dem.

Medvirkende:

Lotte Rubæk, der er psykolog og leder af Klinisk Akademisk Gruppe Selvskade og faglig leder i Team for selvskade på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Dorte Mølgaard Christiansen, psykolog på Syddansk Universitet (SDU)

Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm

Illustration Sille Jensen

Find den digitale version af artiklen her]]>788selvskadefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/selvskade-har-flere-former-end-du-tror-hvorfor-er-de-i-vaekst-blandt-unge-med-lotte-rubaek-og-bo-mohl--68879569
Det mener i hvert fald de to psykologer og eksperter i selvskade Bo Møhl og Lotte Rubæk, der i deres nye bog I tusind stykker introducerer begreber som selvskade by proxy og digital selvskade.

Hvorfor skader flere unge sig selv? Hvordan selvskaden kommer til udtryk? Og hvad kan vi som samfund kan gøre for, at færre unge vælger at bruge selvskade som ’quick fix’ til at regulere svære følelser?

Medvirkende: Lotte Rubæk og Bo Møhl

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68879569Thu, 04 Dec 2025 12:10:31 +0000Socialt IndblikDe senere år har vi set en eksplosiv stigning i antallet af unge, der skader sig selv. Og mens vi engang primært forstod selvskade som noget, den enkelte unge påførte sig selv, må vi i dag forstå begrebet bredere.   Det mener i hvert fald de to...
Det mener i hvert fald de to psykologer og eksperter i selvskade Bo Møhl og Lotte Rubæk, der i deres nye bog I tusind stykker introducerer begreber som selvskade by proxy og digital selvskade.

Hvorfor skader flere unge sig selv? Hvordan selvskaden kommer til udtryk? Og hvad kan vi som samfund kan gøre for, at færre unge vælger at bruge selvskade som ’quick fix’ til at regulere svære følelser?

Medvirkende: Lotte Rubæk og Bo Møhl

Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm

Udgivet af Socialt Indblik]]>3470falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vejen-ud-af-unges-mistrivsel-kraever-en-kulturkamp-med-soren-juul--68653293
Hun er et billede på den store gråzone mellem trivsel og mistrivsel, som sociolog og forsker Søren Juul beskriver i denne episode af ”PERSPEKTIV”.

“Der er en lille gruppe, der virkelig mistrives. Men der er også en meget stor gruppe, som tilsyneladende trives og har det godt. Men bag facaden har de det faktisk ikke så godt.”

Søren Juul er medforfatter til Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur, hvor han sammen med sine medforfattere både analyserer de store undersøgelser og har talt med unge om deres eget liv.

For mistrivslen handler ifølge Søren Juul ikke kun om skærme, karakterer eller enkelte reformer – men om en kultur, hvor de unge bærer forventninger om at skabe deres egen lykke og præstere på alle livets områder.

“Det er en kamp imod en idé om, at vi skaber os selv og vores eget liv … en kamp for en større fællesskabsfølelse. Det gode liv er ikke noget, vi realiserer på egen hånd. Det gode liv er noget, vi realiserer i fællesskab.”

Lyt med, hvis du vil forstå, hvorfor unges mistrivsel ikke kan reduceres til individuelle løsninger – og hvorfor vejen ud af krisen også er en kulturkamp.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Skriv dig op til vores nyhedsbrev]]>https://api.spreaker.com/episode/68653293Thu, 20 Nov 2025 11:45:33 +0000Socialt IndblikLili går i 3.g og får topkarakterer. Men om natten drømmer hun, at hendes lærer ikke kan lide hende, og hun føler, hun ikke er god nok. Hun er et billede på den store gråzone mellem trivsel og mistrivsel, som sociolog og forsker Søren Juul beskriver...
Hun er et billede på den store gråzone mellem trivsel og mistrivsel, som sociolog og forsker Søren Juul beskriver i denne episode af ”PERSPEKTIV”.

“Der er en lille gruppe, der virkelig mistrives. Men der er også en meget stor gruppe, som tilsyneladende trives og har det godt. Men bag facaden har de det faktisk ikke så godt.”

Søren Juul er medforfatter til Ungdomsliv i en præstations- og selvrealiseringskultur, hvor han sammen med sine medforfattere både analyserer de store undersøgelser og har talt med unge om deres eget liv.

For mistrivslen handler ifølge Søren Juul ikke kun om skærme, karakterer eller enkelte reformer – men om en kultur, hvor de unge bærer forventninger om at skabe deres egen lykke og præstere på alle livets områder.

“Det er en kamp imod en idé om, at vi skaber os selv og vores eget liv … en kamp for en større fællesskabsfølelse. Det gode liv er ikke noget, vi realiserer på egen hånd. Det gode liv er noget, vi realiserer i fællesskab.”

Lyt med, hvis du vil forstå, hvorfor unges mistrivsel ikke kan reduceres til individuelle løsninger – og hvorfor vejen ud af krisen også er en kulturkamp.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Skriv dig op til vores nyhedsbrev]]>2991falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/volden-fortsatte-efter-sara-forlod-sin-voldelige-kaereste-den-frihed-jeg-dromte-om-kom-aldrig--68400104
Da Sara forlod sin voldelige kæreste, troede hun, at alt ville blive anderledes.At hun kunne begynde forfra – uden frygt, kontrol og regler. Men volden fortsatte, bare i nye former.

Han truede med at tage børnene, holdt øje med hendes hus og lod hende aldrig helt i fred.

Samtidig begyndte Saras krop at reagere. Hun mærkede uro, hjertebanken og svigtende koncentration.

Lægen kaldte det en belastningsreaktion – men for Sara var det først og fremmest et tegn på, hvor dybt volden havde sat sig.

”Jeg var bange og utryg – og følte mig igen isoleret og kontrolleret,” fortæller hun.

I podcasten fortæller Sara om vejen ud af volden, om at forstå kroppens reaktioner og om langsomt at genvinde følelsen af frihed.

Tilrettelæggelse og redigering: Eva Frydensberg Holm

Podcasten er prduceret i et samarbejde med Kvindehjemmet. Skriv dig op til Kvindehjemmets nyhedsbrev]]>https://api.spreaker.com/episode/68400104Tue, 04 Nov 2025 10:50:54 +0000Socialt Indblik”Den frihed, jeg havde forestillet mig, var der bare overhovedet ikke.” Da Sara forlod sin voldelige kæreste, troede hun, at alt ville blive anderledes.At hun kunne begynde forfra – uden frygt, kontrol og regler. Men volden fortsatte, bare i nye...
Da Sara forlod sin voldelige kæreste, troede hun, at alt ville blive anderledes.At hun kunne begynde forfra – uden frygt, kontrol og regler. Men volden fortsatte, bare i nye former.

Han truede med at tage børnene, holdt øje med hendes hus og lod hende aldrig helt i fred.

Samtidig begyndte Saras krop at reagere. Hun mærkede uro, hjertebanken og svigtende koncentration.

Lægen kaldte det en belastningsreaktion – men for Sara var det først og fremmest et tegn på, hvor dybt volden havde sat sig.

”Jeg var bange og utryg – og følte mig igen isoleret og kontrolleret,” fortæller hun.

I podcasten fortæller Sara om vejen ud af volden, om at forstå kroppens reaktioner og om langsomt at genvinde følelsen af frihed.

Tilrettelæggelse og redigering: Eva Frydensberg Holm

Podcasten er prduceret i et samarbejde med Kvindehjemmet. Skriv dig op til Kvindehjemmets nyhedsbrev]]>2843falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/et-traume-bor-ikke-i-haendelsen-men-i-nervesystemet-med-susan-hart--68251572
I PERSPEKTIV fortæller hun om sin bog Traumeforståelse og forklarer, hvad et traume egentlig er – og hvorfor det handler mindre om hændelsen og mere om relationerne og de støttesystemer, der omgiver os.

Hun beskriver forskellen på choktraumer og udviklingstraumer – og hvorfor heling afhænger af, hvordan vi bliver mødt.

”Man kan ikke gøre et barn til spædbarn igen. Men man kan skabe oplevelser, hvor mennesker mærker sig selv og langsomt genopbygger tilliden,” siger hun.

For Susan Hart handler traumeforståelse om at se bag adfærden og finde det, der mangler – ikke kun det, der er gået galt.

Læs mere om programmet her.

Tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68251572Thu, 23 Oct 2025 11:05:15 +0000Socialt Indblik”I dag kalder vi næsten alt for traume. Men vi har brug for at kende forskel på belastning, stress og egentlige traumer – ellers mister vi forståelsen af, hvad der virkelig rammer et menneske,” siger psykolog og forfatter Susan Hart. I PERSPEKTIV...
I PERSPEKTIV fortæller hun om sin bog Traumeforståelse og forklarer, hvad et traume egentlig er – og hvorfor det handler mindre om hændelsen og mere om relationerne og de støttesystemer, der omgiver os.

Hun beskriver forskellen på choktraumer og udviklingstraumer – og hvorfor heling afhænger af, hvordan vi bliver mødt.

”Man kan ikke gøre et barn til spædbarn igen. Men man kan skabe oplevelser, hvor mennesker mærker sig selv og langsomt genopbygger tilliden,” siger hun.

For Susan Hart handler traumeforståelse om at se bag adfærden og finde det, der mangler – ikke kun det, der er gået galt.

Læs mere om programmet her.

Tilrettelagt af Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>4027falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/for-var-livet-hardt-nu-er-livet-svaert-med-dea-seidenfaden--68074388
Sådan siger Dea Seidenfaden, der netop har udgivet bogen Mysteriet om unges mistrivsel.

Dea Seidenfaden, der er uddannet psykolog og forperson for Dansk Psykologforening, fortæller om sin nye bog, der afmystificerer, hvorfor vi ser flere og flere børn og unge i mistrivsel, på trods af at samfundet i dag er så rigt som aldrig før, og at de gode intentioner står i kø.

”Det er ikke onde mennesker, der sidder og beslutter, at tingene skal være sådan. Men mange af de gode beslutninger, vi har taget i bedste mening, har tilsammen skabt en giftig kombination af krav og forventninger, som mange børn ikke kan bære,” siger hun.

I podcasten fortæller Dea Seidenfaden, hvorfor hun kalder mistrivslen blandt børn og unge for et generationssvigt, og hvorfor hun mener, at det er på tide at holde op med at diskutere, om der er et problem, og i stedet begynde at handle.

For mistrivsel handler ikke kun om de unge selv, siger hun – men om de rammer og systemer, vi som samfund har skabt omkring dem.

”Vi har på en måde fået bygget et samfund, hvor alt skal udvikle sig hele tiden. Selv børn i vuggestuen skal have udviklingsplaner. Og i skolen har vi gjort kravene så høje, at for mange børn oplever, at de ikke kan følge med. Før var livet hårdt – nu er livet svært,” siger hun i podcasten.

Men samtalen handler ikke kun om diagnoser, pres og systemfejl. Den handler også om at finde veje tilbage til mening, nærvær og tryghed i børns og unges liv. For som Dea Seidenfaden siger:

”Hvis vi fortsætter, som vi gør nu, så knækker samfundet på et tidspunkt. Men det kan vi nå at ændre, hvis vi tør se på os selv og de krav, vi stiller.”

Tilrettelagt af Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/68074388Thu, 09 Oct 2025 09:20:59 +0000Socialt Indblik”Jeg tror, at vi har svært ved at erkende, at det samfund, vi har bygget i bedste mening, faktisk slider helt vildt på børn og unges trivsel.” Sådan siger Dea Seidenfaden, der netop har udgivet bogen...
Sådan siger Dea Seidenfaden, der netop har udgivet bogen Mysteriet om unges mistrivsel.

Dea Seidenfaden, der er uddannet psykolog og forperson for Dansk Psykologforening, fortæller om sin nye bog, der afmystificerer, hvorfor vi ser flere og flere børn og unge i mistrivsel, på trods af at samfundet i dag er så rigt som aldrig før, og at de gode intentioner står i kø.

”Det er ikke onde mennesker, der sidder og beslutter, at tingene skal være sådan. Men mange af de gode beslutninger, vi har taget i bedste mening, har tilsammen skabt en giftig kombination af krav og forventninger, som mange børn ikke kan bære,” siger hun.

I podcasten fortæller Dea Seidenfaden, hvorfor hun kalder mistrivslen blandt børn og unge for et generationssvigt, og hvorfor hun mener, at det er på tide at holde op med at diskutere, om der er et problem, og i stedet begynde at handle.

For mistrivsel handler ikke kun om de unge selv, siger hun – men om de rammer og systemer, vi som samfund har skabt omkring dem.

”Vi har på en måde fået bygget et samfund, hvor alt skal udvikle sig hele tiden. Selv børn i vuggestuen skal have udviklingsplaner. Og i skolen har vi gjort kravene så høje, at for mange børn oplever, at de ikke kan følge med. Før var livet hårdt – nu er livet svært,” siger hun i podcasten.

Men samtalen handler ikke kun om diagnoser, pres og systemfejl. Den handler også om at finde veje tilbage til mening, nærvær og tryghed i børns og unges liv. For som Dea Seidenfaden siger:

”Hvis vi fortsætter, som vi gør nu, så knækker samfundet på et tidspunkt. Men det kan vi nå at ændre, hvis vi tør se på os selv og de krav, vi stiller.”

Tilrettelagt af Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik]]>3550falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/det-skaber-en-afmagt-hvis-vi-tror-at-bornene-ikke-vil-med-anne-mette-sohn-jensen--67717582
Anne-Mette Sohn Jensen insisterer på, at fællesskabet kan rumme alle.

Men det kræver en tung pædagogiske værktøjskasse, at vi som voksne tager ansvar, og at vi indrømmer, at vi selv som lærere eller pædagoger begår fejl og indimellem står over for en umulig opgave, når der på et splitsekund i en klasse eller børnegruppe skal vælges mellem at tage hensyn til den enkelte eller til flertallet. 

Derfor har hun samlet 37 konkrete specialpædagogiske redskaber i ”Den pædagogiske redskabsbog”, som ikke bare er målrettet det specialpædagogiske område, men også almenområdet, altså skoler og dagtilbud.  

Specialpædagogikken er nemlig rykket ind i almenområdet, mener Anne-Mette Sohn Jensen, der er uddannet pædagog, cand.pæd. i pædagogiske psykologi og forfatter til en lang række bøger.

Hør, hvorfor Anne-Mette Sohn Jensen mener, at vi kan balancere hensynet til den enkelte og til flertallet i et fællesskab, hvordan det kan gavne hele fællesskabet, hvordan vi tilpasser kravene til børnene, og hvordan lærere og pædagoger selv får øje på deres handlemuligheder.

Du får også to helt konkrete redskaber, som du kan bruge som lærer eller pædagog.  I programbeskrivelsen på Socialt Indblik finder du tidskoder og links til at arbejde med redskaberne.

Tilrettelæggelse Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til podcastserien Forebyg omsorgstræthed med Anne-Mette Sohn Jensen.]]>https://api.spreaker.com/episode/67717582Thu, 11 Sep 2025 10:03:58 +0000Socialt Indblik”Jeg siger ikke, det er nemt at lave et fællesskab, hvor der er plads til alle. Men det er jo det, der er øvelsen. Og det er ikke en nem øvelse. Men hvis vi peger ud, at det er nogens skyld, så synes jeg, vi starter et lidt uheldigt sted.” ...
Anne-Mette Sohn Jensen insisterer på, at fællesskabet kan rumme alle.

Men det kræver en tung pædagogiske værktøjskasse, at vi som voksne tager ansvar, og at vi indrømmer, at vi selv som lærere eller pædagoger begår fejl og indimellem står over for en umulig opgave, når der på et splitsekund i en klasse eller børnegruppe skal vælges mellem at tage hensyn til den enkelte eller til flertallet. 

Derfor har hun samlet 37 konkrete specialpædagogiske redskaber i ”Den pædagogiske redskabsbog”, som ikke bare er målrettet det specialpædagogiske område, men også almenområdet, altså skoler og dagtilbud.  

Specialpædagogikken er nemlig rykket ind i almenområdet, mener Anne-Mette Sohn Jensen, der er uddannet pædagog, cand.pæd. i pædagogiske psykologi og forfatter til en lang række bøger.

Hør, hvorfor Anne-Mette Sohn Jensen mener, at vi kan balancere hensynet til den enkelte og til flertallet i et fællesskab, hvordan det kan gavne hele fællesskabet, hvordan vi tilpasser kravene til børnene, og hvordan lærere og pædagoger selv får øje på deres handlemuligheder.

Du får også to helt konkrete redskaber, som du kan bruge som lærer eller pædagog.  I programbeskrivelsen på Socialt Indblik finder du tidskoder og links til at arbejde med redskaberne.

Tilrettelæggelse Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til podcastserien Forebyg omsorgstræthed med Anne-Mette Sohn Jensen.]]>3902falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/konspirationsteorier-skal-bekaempes-med-dialog-samtalen-mellem-kristian-lundo-laursen-overlevende-fra-utoya-og-anas-zrir-rygtepatruljen--67284443
Det fortæller Kristian Lundø Laursen, der er overlevende fra terrorangrebet på Utøya i Norge, hvor Anders Behring Breivik den 22. juli 2011 skød og dræbte en række deltagere fra den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF.

Sammen med Anas Zrir taler han om, hvordan konspirationsteorier opstår og kan blive farlige.  Anas Zrir er ekspert i konspirationsteorier og medlem af Rygtepatrulje, som Finn Nørgaard Foreningen står bag, og som tager ud til gymnasier og skoler for at forebygger spredning af misinformation og konspirationsteorier.

Idéen er at skabe et forum for dialog, hvor de unge uden frygt for at blive udskammet kan tale om det, der optager dem. Kristian Lundø Laursen fortæller samtidig i podcasten, hvordan han oplevede terrorangrebet på Utøya.

Det er en beretning helt tæt på, men for Kristian Lundø Laursen er det vigtigt, at vi stadig lærer af historien og bruger den til at netop at tale for dialog frem for flere ekkokamre, hvor konspirationsteorierne kan opstå og leve.

”Meget af det, som skete med Breivik, var jo også, at han tidligt udviste nogle rimelig ekstreme synspunkter, og i mødet med det, så var der mange politiske aktører, som afviste ham frem for at tage en debat med ham. Og det er ikke, fordi jeg siger, at alt kunne have været afværget, hvis vi bare havde taget en politisk debat med Anders Breivik. Der er flere ting, der ligger bag ved det her, men det er mere for at sige, at der var mange tegn, der byggede sig op over tid. Og det var først, da Breivik vendte ryggen til offentligheden og gik ind i ekkokammeret, at det virkelig farlige arbejde begyndte,” siger Kristian Lundø Laursen.

Lyt til podcasten, og hør, hvordan Kristian Lundø Laursen overlevede angrebet på Utøya, hvorfor han vil bruge historien den dag i dag, hvordan konspirationsteorier spillede en rolle i angrebet.

De kommer også ind på, hvilke konspirationsteorier der i dag rører sig blandt unge, hvorfor de opstår og udvikler sig, og hvem der er særligt i risiko for at blive radikaliserede af konspirationsteorierne. 

Samtalen er arrangeret i samarbejde med Finn Nørgaard Foreningen og optaget på Folkemødet 2025.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/67284443Thu, 07 Aug 2025 13:20:07 +0000Socialt Indblik”Radikalisering sker jo oftest for de mennesker, som er sårbare på den ene eller den anden måde. Og der er mange måder, man kan gøre os sårbare på. En stor del af det er jo ensomhed og at blive skubbet uden for fællesskabet.”  Det fortæller Kristian...
Det fortæller Kristian Lundø Laursen, der er overlevende fra terrorangrebet på Utøya i Norge, hvor Anders Behring Breivik den 22. juli 2011 skød og dræbte en række deltagere fra den socialdemokratiske ungdomsorganisation AUF.

Sammen med Anas Zrir taler han om, hvordan konspirationsteorier opstår og kan blive farlige.  Anas Zrir er ekspert i konspirationsteorier og medlem af Rygtepatrulje, som Finn Nørgaard Foreningen står bag, og som tager ud til gymnasier og skoler for at forebygger spredning af misinformation og konspirationsteorier.

Idéen er at skabe et forum for dialog, hvor de unge uden frygt for at blive udskammet kan tale om det, der optager dem. Kristian Lundø Laursen fortæller samtidig i podcasten, hvordan han oplevede terrorangrebet på Utøya.

Det er en beretning helt tæt på, men for Kristian Lundø Laursen er det vigtigt, at vi stadig lærer af historien og bruger den til at netop at tale for dialog frem for flere ekkokamre, hvor konspirationsteorierne kan opstå og leve.

”Meget af det, som skete med Breivik, var jo også, at han tidligt udviste nogle rimelig ekstreme synspunkter, og i mødet med det, så var der mange politiske aktører, som afviste ham frem for at tage en debat med ham. Og det er ikke, fordi jeg siger, at alt kunne have været afværget, hvis vi bare havde taget en politisk debat med Anders Breivik. Der er flere ting, der ligger bag ved det her, men det er mere for at sige, at der var mange tegn, der byggede sig op over tid. Og det var først, da Breivik vendte ryggen til offentligheden og gik ind i ekkokammeret, at det virkelig farlige arbejde begyndte,” siger Kristian Lundø Laursen.

Lyt til podcasten, og hør, hvordan Kristian Lundø Laursen overlevede angrebet på Utøya, hvorfor han vil bruge historien den dag i dag, hvordan konspirationsteorier spillede en rolle i angrebet.

De kommer også ind på, hvilke konspirationsteorier der i dag rører sig blandt unge, hvorfor de opstår og udvikler sig, og hvem der er særligt i risiko for at blive radikaliserede af konspirationsteorierne. 

Samtalen er arrangeret i samarbejde med Finn Nørgaard Foreningen og optaget på Folkemødet 2025.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

Udgivet af Socialt Indblik]]>3173falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-skal-mode-selvskade-undersogende-og-ikke-dommende-men-hvordan-gor-vi-sa-det--67199057
Da blodet fra snittet løb, strømmede en stærk følelse af ro gennem hende. Hun mærkede roen et par minutter. Så tog skammen over.

Fuld af skyld og skam skjulte hun i flere år selvskaden, som blev en strategi til at forløse svære følelser, før hun en dag kunne tale højt om selvskaden og tage imod hjælp.  

I en samtale på Folkemødet talte Victoria Holsting og hendes mor Naja Holsting med journalist Anne Anthon Andersen om, hvordan følelser af skyld og skam kan forstærke selvskade, og hvad man omvendt kan stille op for at undgå, at følelserne af at spille fallit som barn og forældre tager magten.  

For Victoria blev det afgørende at tale med en psykolog, der hjalp hende til at forstå den viljestyrke, der også lå indlejret i selvskaden. Hun mener, vi er nødt til at møde selvskade med støtte, ro og rummelighed.

I samtalen kan du også høre psykolog hos Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, Cathrine Wulff, forklarer selvskadens skjulte logik. Hvordan man kan forstå selvskade som en form for følelsesmæssig termostat, og hvorfor netop relationerne til de nære pårørende er en vigtig del af behandlingen. Birgitte Bergholt-Grymer, afdelingsleder og psykolog i Robus i Københavns Kommune, og Jakob Holst, leder af Center for Familie- og Voksenindsatser i Bornholms Regionskommune, fortæller om deres erfaringer med at inddrage forældrene i behandlingen af selvskade.  

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Samtalen på Folkemødet er arrangeret i samarbejde med Foreningen Selvskade & spiseforstyrrelser.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/67199057Thu, 31 Jul 2025 10:06:20 +0000Socialt IndblikFor Victoria Holsting begyndte selvskaden, da hun gik i 9. klasse og var på en sommerhustur med vennerne. Hun var i en karrusel af kaotiske følelser, og med et glasskår skar hun spontant et snit i benet.  Da blodet fra snittet løb, strømmede en stærk...
Da blodet fra snittet løb, strømmede en stærk følelse af ro gennem hende. Hun mærkede roen et par minutter. Så tog skammen over.

Fuld af skyld og skam skjulte hun i flere år selvskaden, som blev en strategi til at forløse svære følelser, før hun en dag kunne tale højt om selvskaden og tage imod hjælp.  

I en samtale på Folkemødet talte Victoria Holsting og hendes mor Naja Holsting med journalist Anne Anthon Andersen om, hvordan følelser af skyld og skam kan forstærke selvskade, og hvad man omvendt kan stille op for at undgå, at følelserne af at spille fallit som barn og forældre tager magten.  

For Victoria blev det afgørende at tale med en psykolog, der hjalp hende til at forstå den viljestyrke, der også lå indlejret i selvskaden. Hun mener, vi er nødt til at møde selvskade med støtte, ro og rummelighed.

I samtalen kan du også høre psykolog hos Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade, Cathrine Wulff, forklarer selvskadens skjulte logik. Hvordan man kan forstå selvskade som en form for følelsesmæssig termostat, og hvorfor netop relationerne til de nære pårørende er en vigtig del af behandlingen. Birgitte Bergholt-Grymer, afdelingsleder og psykolog i Robus i Københavns Kommune, og Jakob Holst, leder af Center for Familie- og Voksenindsatser i Bornholms Regionskommune, fortæller om deres erfaringer med at inddrage forældrene i behandlingen af selvskade.  

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Samtalen på Folkemødet er arrangeret i samarbejde med Foreningen Selvskade & spiseforstyrrelser.

Udgivet af Socialt Indblik]]>2979selvskadefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/hvordan-kan-psykiatrien-blive-bedre-til-at-mode-og-forsta-autistiske-mennesker--67198922
I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortalte Majken Svendsen om kampen for at passe ind.

En kamp, som begyndte allerede som barn, og som til sidst blev en så stor belastning, at hun brød sammen med stress. Majken Svendsen passer ikke med det stereotype billede af autisme.

Og i samtalen fortæller hun, hvordan stereotype forestillinger om autisme netop kan føre til fejldiagnoser og fejlbehandling og således få alvorlige konsekvenser for mennesker med autisme. 

Hun forklarer, hvordan misforståelser kan fastholde autistiske mennesker i en konstant kamp for at passe ind i det, vi kalder normalen. Men også om det mere håbefulde. Hvordan psykiatrien og vi alle helt konkret kan blive bedre til at møde og forstå autistiske mennesker.

Majken Svendsen afmonterer for eksempel fordommen om, at autister mangler empati. Tværtimod er mange autister følsomme og registrerer andre mennesker stærkt, forklarer hun. Og hun fortæller om, hvordan det at forstå sin autisme har hjulpet hende til at læse de kropssignaler, hun tidligere overså.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen
Samtalen på Folkemødet er arrangeret i samarbejde med Autismeforeningen. 

Udgivet af Socialt Indblik

Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev via linket her]]>https://api.spreaker.com/episode/67198922Thu, 31 Jul 2025 10:06:12 +0000Socialt IndblikSom 25-årig brød Majken Svendsen sammen en dag under en forelæsning. Hun blev indlagt på psykiatrisk skadestue, og de næste otte år levede hun en tilværelse i zigzag ind og ud af psykiatrien. Seks forskellige forkerte diagnoser fik hun stillet, før en...
I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortalte Majken Svendsen om kampen for at passe ind.

En kamp, som begyndte allerede som barn, og som til sidst blev en så stor belastning, at hun brød sammen med stress. Majken Svendsen passer ikke med det stereotype billede af autisme.

Og i samtalen fortæller hun, hvordan stereotype forestillinger om autisme netop kan føre til fejldiagnoser og fejlbehandling og således få alvorlige konsekvenser for mennesker med autisme. 

Hun forklarer, hvordan misforståelser kan fastholde autistiske mennesker i en konstant kamp for at passe ind i det, vi kalder normalen. Men også om det mere håbefulde. Hvordan psykiatrien og vi alle helt konkret kan blive bedre til at møde og forstå autistiske mennesker.

Majken Svendsen afmonterer for eksempel fordommen om, at autister mangler empati. Tværtimod er mange autister følsomme og registrerer andre mennesker stærkt, forklarer hun. Og hun fortæller om, hvordan det at forstå sin autisme har hjulpet hende til at læse de kropssignaler, hun tidligere overså.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen
Samtalen på Folkemødet er arrangeret i samarbejde med Autismeforeningen. 

Udgivet af Socialt Indblik

Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev via linket her]]>2863autisme,autismeforeningenfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/psykisk-sygdom-er-ikke-et-medieshow-med-lykkelig-slutning-advarer-forfatter-anna-juul-hun-efterlyser-mere-alvor-og-aerlighed-i-medierne--66924393
Det fortalte forfatter Anne Juul på Folkemødet i en samtale med journalist Anne Anthon Andersen.Her fortalte Anne Juul om bogen med titlen ”Traumebingo”, som hun har skrevet sammen med journalist Kristoffer Lind.Anna Juul betegner sig selv som ’Præmieskizofren’, fordi hun selv har opdaget, hvordan det at stå frem med psykisk sygdom kan give adgang til medierne. Men præmissen bliver alt for ofte på mediernes betingelser.

Lyt til en samtale om at være en del af mediernes traumebingo, og hør Anna Juul læse op af sin bog.
Anna Juul er forfatter og medlem af Psykiatrifondens bestyrelse.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/66924393Thu, 10 Jul 2025 10:05:37 +0000Socialt Indblik”Traumebingo var et ord, jeg opfandt, mens jeg gik på Den Danske Filmskole, hvor vi jo grinede meget af, at man altid fik at vide: ’write, what you know’. Men det lå meget tykt mellem linjerne, at det var meget bedre, hvis det var en tragisk...
Det fortalte forfatter Anne Juul på Folkemødet i en samtale med journalist Anne Anthon Andersen.Her fortalte Anne Juul om bogen med titlen ”Traumebingo”, som hun har skrevet sammen med journalist Kristoffer Lind.Anna Juul betegner sig selv som ’Præmieskizofren’, fordi hun selv har opdaget, hvordan det at stå frem med psykisk sygdom kan give adgang til medierne. Men præmissen bliver alt for ofte på mediernes betingelser.

Lyt til en samtale om at være en del af mediernes traumebingo, og hør Anna Juul læse op af sin bog.
Anna Juul er forfatter og medlem af Psykiatrifondens bestyrelse.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>2981falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-skal-skabe-en-kaerlig-skole-lyder-det-kontroversielt-henrik-vestergaard-stokholm-og-louise-klinge-taler-om-omsorg-og-kaerlighed-i-skolen--66848448
Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemødet talte med skoleforsker Louise Klinge om omsorg og omsorgsetik.

De talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighed for at udøve den over for andre.

”Når børn udøver omsorg over for andre, så muliggør det, at børn kan udtrykke den kerne, som bor i os alle. Vi er født ind i en verden, hvor vi er skabt til at være i fællesskab med hinanden. Så at skabe en kærlig skole, det er utroligt, at det lyder kontroversielt, når vi godt ved, at kærlighed er det, der er vigtigst for os alle. Og når børn og unge er så mange timer i institutioner, det er de i 25.000 til 30.000 timer i løbet af deres opvækst fra vuggestue til ungdomsuddannelse, så må man ikke gå igennem der uden at få mulighed for at gøre godt for hinanden og være noget for hinanden,” sagde Louise Klinge. 

Lyt til en samtale om vigtigheden af omsorg i skolen. Om omsorgsetik, om kærlighed, om leg, om en presset børne- og ungdomsgeneration, men også om et kæmpe håb.

Henrik Vestergaard Stokholm er rektor på Niels Steensens Gymnasium i København og forfatter til bogen Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb. 

Louise Klinge er børne- og skoleforsker og forfatter til flere bøger, senest Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster.

Optaget på Folkemødet 2025. Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelagt af Niels Svanborg.]]>https://api.spreaker.com/episode/66848448Thu, 03 Jul 2025 10:21:21 +0000Socialt Indblik”Jeg vil gerne have en kærlig skole. Så er der nogen, der er ved at sluge deres egen tunge over, at jeg bruger det ord omkring skolen, men jeg mener det faktisk.”   Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemødet talte...
Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemødet talte med skoleforsker Louise Klinge om omsorg og omsorgsetik.

De talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighed for at udøve den over for andre.

”Når børn udøver omsorg over for andre, så muliggør det, at børn kan udtrykke den kerne, som bor i os alle. Vi er født ind i en verden, hvor vi er skabt til at være i fællesskab med hinanden. Så at skabe en kærlig skole, det er utroligt, at det lyder kontroversielt, når vi godt ved, at kærlighed er det, der er vigtigst for os alle. Og når børn og unge er så mange timer i institutioner, det er de i 25.000 til 30.000 timer i løbet af deres opvækst fra vuggestue til ungdomsuddannelse, så må man ikke gå igennem der uden at få mulighed for at gøre godt for hinanden og være noget for hinanden,” sagde Louise Klinge. 

Lyt til en samtale om vigtigheden af omsorg i skolen. Om omsorgsetik, om kærlighed, om leg, om en presset børne- og ungdomsgeneration, men også om et kæmpe håb.

Henrik Vestergaard Stokholm er rektor på Niels Steensens Gymnasium i København og forfatter til bogen Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb. 

Louise Klinge er børne- og skoleforsker og forfatter til flere bøger, senest Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster.

Optaget på Folkemødet 2025. Udgivet af Socialt Indblik

Tilrettelagt af Niels Svanborg.]]>2735falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/ulighed-saetter-sig-i-kroppe-landskaber-og-identitet-handicapforsker-emil-falster-laeser-op-og-fortaeller-om-sin-digtsamling-vordingbronx--66848430
Det siger handicapforsker og nu også digter Emil Falster, der på Folkemødet fortalte om sin nye digtsamling ”Vordingbronx”, og hvorfor og hvordan han nu også bruger poesien til at sætte fokus på ulighed, klasse og handicap.

I "Vordingbronx – forskerdigte" tager Emil Falster læseren med på sin egen personlige, brutale og udsatte rejse gennem klassesamfundet fra Vordingborg og opvæksten på Sydsjælland til voksenlivet som forsker, far og rækkehusejer i Nordsjælland. Og med udgangspunkt i egne erfaringer fra opvæksten i Vordingborg tegner Emil Falster et ærligt portræt af et Danmark, der ofte forbliver usynligt i offentligheden.  

Med digtsamlingen sætter Emil Falster ikke bare spot på ulighed. Han sætter ord på, hvordan uligheden sætter sig i både landskaber, byer, kroppe og identitet. Også i hans egen krop og identitet, som han også fortæller om i samtalen.  

Hør Emil Falster læse op af og fortælle om sine digte. Hør, hvorfor han begyndte at skrive digte. Hvordan han kombinerer det at være forsker og digter. Hvad poesi kan, som forskningen ikke kan. Og hør ham fortælle, hvordan uligheden sætter sig i både landskaber, byer, kroppe og identitet.

Emil Falster er handicapforsker, cand.scient.adm., ph.d. og forskningsmedarbejder i Bevica Fonden. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Netværk for Handicapforskning og bestyrelsesmedlem i organisationen For Lige Vilkår.

Optaget på Folkemødet 2025. 

Tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik.  ]]>https://api.spreaker.com/episode/66848430Thu, 03 Jul 2025 10:19:55 +0000Socialt Indblik”Jeg har altid haft en ret stor retfærdighedssans. Jeg har haft øje på uretfærdighed, og det er noget af det, min forskning har handlet enormt meget om. Men hvorfor det har det, er jo først gået op for mig lidt senere. Og det handler jo nok om, at jeg...
Det siger handicapforsker og nu også digter Emil Falster, der på Folkemødet fortalte om sin nye digtsamling ”Vordingbronx”, og hvorfor og hvordan han nu også bruger poesien til at sætte fokus på ulighed, klasse og handicap.

I "Vordingbronx – forskerdigte" tager Emil Falster læseren med på sin egen personlige, brutale og udsatte rejse gennem klassesamfundet fra Vordingborg og opvæksten på Sydsjælland til voksenlivet som forsker, far og rækkehusejer i Nordsjælland. Og med udgangspunkt i egne erfaringer fra opvæksten i Vordingborg tegner Emil Falster et ærligt portræt af et Danmark, der ofte forbliver usynligt i offentligheden.  

Med digtsamlingen sætter Emil Falster ikke bare spot på ulighed. Han sætter ord på, hvordan uligheden sætter sig i både landskaber, byer, kroppe og identitet. Også i hans egen krop og identitet, som han også fortæller om i samtalen.  

Hør Emil Falster læse op af og fortælle om sine digte. Hør, hvorfor han begyndte at skrive digte. Hvordan han kombinerer det at være forsker og digter. Hvad poesi kan, som forskningen ikke kan. Og hør ham fortælle, hvordan uligheden sætter sig i både landskaber, byer, kroppe og identitet.

Emil Falster er handicapforsker, cand.scient.adm., ph.d. og forskningsmedarbejder i Bevica Fonden. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Netværk for Handicapforskning og bestyrelsesmedlem i organisationen For Lige Vilkår.

Optaget på Folkemødet 2025. 

Tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik.  ]]>3049falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/lederen-skal-traede-i-karakter-nar-krisen-rammer-med-krisepsykolog-rikke-hogsted-3-3--66754612
Det fortæller Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Rikke Høgsted har mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.  

I dette tredje af i alt tre programmer om krisehåndtering og psykisk førstehjælp taler Rikke Høgsted videre om elementerne i den Hjælpepyramide, som hun har udviklet.  

Du skal høre om lederens rolle som støtte og som kriseleder. Krisen er den situation, hvor lederen skal træde i karakter.

Men Rikke Høgsted advarer mod, at lederen tror, at han eller hun skal spille supermand. Det handler først og fremmest om, at lederen skal vise nærvær, udvise respekt og ikke mindst takke medarbejderen.

I programmet får du desuden en grundig indføring i psykisk førstehjælp, og så får du svaret på, hvornår og hvordan de sidste trin i pyramiden skal aktiveres. Det handler blandt andet om den individuelle krisehjælp. Programmet hænger sammen med de to forrige i serien, så lyt gerne til dem først.

Du finder Rikke Høgsteds Hjælpepyramiden på podcastbeskrivelsen på Socialt Indbliks hjemmeside. Eller i Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering 

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/66754612Thu, 26 Jun 2025 09:30:31 +0000Socialt Indblik”Når vi er tyndhudede, så er intet detaljer. Så tolker vi på alt. Så det er vigtigt, at lederen rækker ud, er opmærksom på, hvad der skete og udviser nysgerrighed omkring, hvad der skete.”   Det fortæller Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og...
Det fortæller Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Rikke Høgsted har mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.  

I dette tredje af i alt tre programmer om krisehåndtering og psykisk førstehjælp taler Rikke Høgsted videre om elementerne i den Hjælpepyramide, som hun har udviklet.  

Du skal høre om lederens rolle som støtte og som kriseleder. Krisen er den situation, hvor lederen skal træde i karakter.

Men Rikke Høgsted advarer mod, at lederen tror, at han eller hun skal spille supermand. Det handler først og fremmest om, at lederen skal vise nærvær, udvise respekt og ikke mindst takke medarbejderen.

I programmet får du desuden en grundig indføring i psykisk førstehjælp, og så får du svaret på, hvornår og hvordan de sidste trin i pyramiden skal aktiveres. Det handler blandt andet om den individuelle krisehjælp. Programmet hænger sammen med de to forrige i serien, så lyt gerne til dem først.

Du finder Rikke Høgsteds Hjælpepyramiden på podcastbeskrivelsen på Socialt Indbliks hjemmeside. Eller i Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering 

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik.]]>3079falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/de-har-ikke-kun-ondt-i-deres-kroppe-de-har-ogsa-ondt-i-deres-psyke-tanja-fortaeller-om-jobbet-i-hjemmeplejen--66624275
Det fortæller Tanja Løtzsch Petersen, der selv er tidligere medarbejder i hjemmeplejen. I dag er hun neuro-konsulent og zoneterapeut.

Og så er hun netop sprunget ud som skuespiller i Frelle Petersens nye spillefilm ”Hjem kære hjem”, hvor hun spiller lederen Rikke, der skal forsøge at få hjemmeplejen til at hænge sammen og holde på medarbejdere, der er slidte.

Et job, hvor forråelsen hele tiden ligger på lur. Det er en rolle, som hun selv i det virkelige liv har oplevet andre i. Og som gjorde decideret ondt at spille.

Tanja Løtzsch Petersen, der i dag møder medarbejdere fra hjemmeplejen i sit virke som zoneterapeut. Det er medarbejdere, der er slidte af jobbet. Og hvor omsorgstrætheden sidder i krop og psyke.

Hør Tanja Løtzsch Petersen fortælle om lederen Rikkes dilemmaer, om hvordan jobbet i hjemmeplejen slider, hvordan hun oplever medarbejdere blive slidte og trække sig mere og mere ind i sig selv væk fra familie og fritidsliv, og ikke mindst hvorfor respekten for faget som SOSU-assistent skal tilbage.

Filmen ”Hjem Kære Hjem” kan ses i biografer over hele landet fra den 19. juni.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/66624275Thu, 19 Jun 2025 09:23:30 +0000Socialt Indblik”Jeg synes det er så skammeligt. Fordi vi har brug for dem. De er superdygtige. Og så synes jeg nogle gange, at det virker, som om de nærmest skal løbe et halvmaraton, hver gang de er på vagt. Og det bliver jo slidsomt. Det synes jeg, at man skal have...
Det fortæller Tanja Løtzsch Petersen, der selv er tidligere medarbejder i hjemmeplejen. I dag er hun neuro-konsulent og zoneterapeut.

Og så er hun netop sprunget ud som skuespiller i Frelle Petersens nye spillefilm ”Hjem kære hjem”, hvor hun spiller lederen Rikke, der skal forsøge at få hjemmeplejen til at hænge sammen og holde på medarbejdere, der er slidte.

Et job, hvor forråelsen hele tiden ligger på lur. Det er en rolle, som hun selv i det virkelige liv har oplevet andre i. Og som gjorde decideret ondt at spille.

Tanja Løtzsch Petersen, der i dag møder medarbejdere fra hjemmeplejen i sit virke som zoneterapeut. Det er medarbejdere, der er slidte af jobbet. Og hvor omsorgstrætheden sidder i krop og psyke.

Hør Tanja Løtzsch Petersen fortælle om lederen Rikkes dilemmaer, om hvordan jobbet i hjemmeplejen slider, hvordan hun oplever medarbejdere blive slidte og trække sig mere og mere ind i sig selv væk fra familie og fritidsliv, og ikke mindst hvorfor respekten for faget som SOSU-assistent skal tilbage.

Filmen ”Hjem Kære Hjem” kan ses i biografer over hele landet fra den 19. juni.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>2180falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/kollegerne-er-det-vigtigste-vaern-ved-vold-og-krise-pa-arbejdspladsen-med-krisepsykolog-rikke-hogsted-2-3--66589156
Det fortæller krisepsykolog Rikke Høgsted om i dette andet afsnit af vores lille miniserie om krisehåndtering.  

Rikke Høgsted er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.  

I serien får du en indføring i, hvad der er vigtigt i den gode krisehåndtering, både når det er en akut krise og ikke mindst i forebyggelsen.  

I program to af de tre programmer fortæller Rikke Høgsted om de første trin i hendes model ”Hjælpepyramiden”, hvor krisepsykologen er helt i toppen. Alligevel ser Rikke Høgsted ofte, at når der sker en krise for en medarbejder, så tager lederen straks elevatoren til toppen og ringer til krisepsykologen.   

De springer fundamentet over. Det er kollegerne. Men hvad er det, kollegerne kan? Hvorfor er kollegerne fundamentet i den hjælpepyramide? Hvad kan kollegastøtte én til én og i gruppen, når krisen rammer den enkelte medarbejder?

Du kan se trinene i Rikke Høgsteds hjælpepyramide i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dk

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik. ]]>https://api.spreaker.com/episode/66589156Tue, 17 Jun 2025 10:26:01 +0000Socialt Indblik”Problemet ved, at man som det første tænker: ”Vi skal have professionel hjælp, så personen skal hen til en krisepsykolog,” er, at vi tager personen ud af fællesskabet og isolerer personenhelt væk fra gruppen.”  Det fortæller krisepsykolog Rikke...
Det fortæller krisepsykolog Rikke Høgsted om i dette andet afsnit af vores lille miniserie om krisehåndtering.  

Rikke Høgsted er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.  

I serien får du en indføring i, hvad der er vigtigt i den gode krisehåndtering, både når det er en akut krise og ikke mindst i forebyggelsen.  

I program to af de tre programmer fortæller Rikke Høgsted om de første trin i hendes model ”Hjælpepyramiden”, hvor krisepsykologen er helt i toppen. Alligevel ser Rikke Høgsted ofte, at når der sker en krise for en medarbejder, så tager lederen straks elevatoren til toppen og ringer til krisepsykologen.   

De springer fundamentet over. Det er kollegerne. Men hvad er det, kollegerne kan? Hvorfor er kollegerne fundamentet i den hjælpepyramide? Hvad kan kollegastøtte én til én og i gruppen, når krisen rammer den enkelte medarbejder?

Du kan se trinene i Rikke Høgsteds hjælpepyramide i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dk

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Udgivet af Socialt Indblik. ]]>2548falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/derfor-skal-ikke-nodvendigvis-straks-ringe-til-en-krisepsykolog-nar-der-opstar-en-krise-med-krisepsykolog-rikke-hogsted-1-3--66589085
Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi.

Rikke Høgsted har en mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.  

Over tre programmer får du en indføring i, hvad der er vigtigt ved den gode krisehåndtering. Både når krisen er akut, og ikke mindst når det handler om forebyggelsen.  

Vi begynder med at tage fat på en sejlivet myte om, at en voldsom krise mærker en for livet. Rikke Høgsted gør op med den myte. For den gør krisen til en personlig byrde, som den enkelte skal bære rundt på.

Hun fortæller, hvorfor du ikke nødvendigvis straks skal ringe til en krisepsykolog, når en eller flere medarbejdere oplever en krise, hvorfor kollegerne er så vigtigt et værn, når krisen kommer, og hvad en krise egentlig er. I de følgende to programmer gennemgår vi så Rikke Høgsteds model ’Hjælpepyramiden’, der indeholder de trin som god krisehåndtering og forebyggelse består af.

Du kan se Hjæpepyramidens trin i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dk

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg. 

Udgivet af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/66589085Tue, 17 Jun 2025 10:25:52 +0000Socialt IndblikEr man mærket for livet, hvis man oplever en voldsom krise privat eller i jobbet? Hvis man oplever vold, overgreb, dødsfald eller kronisk sygdom?   Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi....
Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi.

Rikke Høgsted har en mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.  

Over tre programmer får du en indføring i, hvad der er vigtigt ved den gode krisehåndtering. Både når krisen er akut, og ikke mindst når det handler om forebyggelsen.  

Vi begynder med at tage fat på en sejlivet myte om, at en voldsom krise mærker en for livet. Rikke Høgsted gør op med den myte. For den gør krisen til en personlig byrde, som den enkelte skal bære rundt på.

Hun fortæller, hvorfor du ikke nødvendigvis straks skal ringe til en krisepsykolog, når en eller flere medarbejdere oplever en krise, hvorfor kollegerne er så vigtigt et værn, når krisen kommer, og hvad en krise egentlig er. I de følgende to programmer gennemgår vi så Rikke Høgsteds model ’Hjælpepyramiden’, der indeholder de trin som god krisehåndtering og forebyggelse består af.

Du kan se Hjæpepyramidens trin i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dk

Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg. 

Udgivet af Socialt Indblik.]]>3390falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/jeg-ville-ikke-overleve-tre-dage-i-nutidens-gymnasium-med-henrik-vestergaard-stokholm--65687225Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb”. 

Han fortæller ærligt både i bogen og i podcasten her, hvordan han selv både den dag i dag, men også som ung også følte sig presset, udenfor, dum og anderledes. Han fandt på mange måde sig selv, glæden og fællesskabet i gymnasiet. Men i dag ville Henrik Vestergaard Stokholm ikke klare tre dage i nutidens gymnasium og ungdomsliv, fortæller han.

Henrik Vestergaard Stokholm blev efter ni år som rektor på Nyborg Gymnasium i efteråret rektor for Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København. Han tegner et på mange måder dystert billede af en ungdomsgeneration. Dem, der har det svært, har fået det værre, fortæller han.

Men Henrik Vestergaard Stokholm har også klare bud på, hvad vi i samfundet kan sætte ind med, hvis vi for alvor vil gøre noget ved mistrivslen. Værdier, mening, kærlighed og omsorg skal være tydelige i de unges liv, og skal det lykkes, så har skolen en afgørende opgave.  

Skolen skal ifølge Henrik Vestergaard Stokholm være ikke mindre end fællesskabets, kærlighedens og kundskabens katedral.

Hvorfor og hvordan den skal blive det, fortæller han om i podcasten, hvor han også fortæller, hvorfor han stiller sin egen sårbarhed til skue.

Link til omtalt interview i DR Deadline om at springe over, hvor gærdet er lavest.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Se mere på www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/65687225Thu, 24 Apr 2025 06:18:04 +0000Socialt Indblik”Jeg er jo sådan en indadvendt type, selvom folk nægter at tro på det. Jeg lader op ved at være alene. Og i dag, så ved jeg ikke, om jeg vil få en diagnose, men jeg vil være ret presset over, at jeg aldrig havde fred på noget tidspunkt,” siger Henrik...Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb”. 

Han fortæller ærligt både i bogen og i podcasten her, hvordan han selv både den dag i dag, men også som ung også følte sig presset, udenfor, dum og anderledes. Han fandt på mange måde sig selv, glæden og fællesskabet i gymnasiet. Men i dag ville Henrik Vestergaard Stokholm ikke klare tre dage i nutidens gymnasium og ungdomsliv, fortæller han.

Henrik Vestergaard Stokholm blev efter ni år som rektor på Nyborg Gymnasium i efteråret rektor for Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København. Han tegner et på mange måder dystert billede af en ungdomsgeneration. Dem, der har det svært, har fået det værre, fortæller han.

Men Henrik Vestergaard Stokholm har også klare bud på, hvad vi i samfundet kan sætte ind med, hvis vi for alvor vil gøre noget ved mistrivslen. Værdier, mening, kærlighed og omsorg skal være tydelige i de unges liv, og skal det lykkes, så har skolen en afgørende opgave.  

Skolen skal ifølge Henrik Vestergaard Stokholm være ikke mindre end fællesskabets, kærlighedens og kundskabens katedral.

Hvorfor og hvordan den skal blive det, fortæller han om i podcasten, hvor han også fortæller, hvorfor han stiller sin egen sårbarhed til skue.

Link til omtalt interview i DR Deadline om at springe over, hvor gærdet er lavest.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Se mere på www.socialtindblik.dk]]>2648falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-systemet-er-ofte-medvirkende-nar-partnervolden-fortsaetter-efter-bruddet--65488082
Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Margunn Bjørnholt, og her læser hun sin artikel højt.

Margunn Bjørnholt kalder den vold, der fortsætter efter bruddet, for ’fortsættelsesvold’ og fortæller, at den kan have mange ansigter. Ud over den vold, som voldsudøveren faciliterer gennem systemet, findes der, ifølge Margunn Bjørnholt, også en anden form for systemvold. Nemlig den systemet selv udøver.  

”Mange af mødrene oplevede, at når de rakte ud efter hjælp i systemet, så var responsen negativ. De blev mødt med mistro – og anset som syge eller vanskelige,” forklarer Margunn Bjørnholt.

Hun fremhæver, at man selvfølgelig kan diskutere, om det er rigtigt at kalde dette vold. Men fordi det sker imod den voldsudsatte kvinde i en voldskontekst, mener hun, at det er vold. Det er en del af den totale belastning, som kvinden oplever.

Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/65488082Thu, 10 Apr 2025 08:40:07 +0000Socialt IndblikHvorfor går du ikke bare?  Sådan lyder spørgsmålet til voldsramte kvinder ofte. Men det er ikke altid, at volden stopper, bare fordi kvinden går. Og ofte spiller retssystemet en afgørende rolle for, at volden fortsætter efter bruddet.   Det fortæller...
Det fortæller den norske professor i sociologi Margunn Bjørnholt. Hun efterlyser større viden om, hvad vold er. For alt for ofte lytter systemet mere til voldsudøveren end til den, der er udsat for vold.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Margunn Bjørnholt, og her læser hun sin artikel højt.

Margunn Bjørnholt kalder den vold, der fortsætter efter bruddet, for ’fortsættelsesvold’ og fortæller, at den kan have mange ansigter. Ud over den vold, som voldsudøveren faciliterer gennem systemet, findes der, ifølge Margunn Bjørnholt, også en anden form for systemvold. Nemlig den systemet selv udøver.  

”Mange af mødrene oplevede, at når de rakte ud efter hjælp i systemet, så var responsen negativ. De blev mødt med mistro – og anset som syge eller vanskelige,” forklarer Margunn Bjørnholt.

Hun fremhæver, at man selvfølgelig kan diskutere, om det er rigtigt at kalde dette vold. Men fordi det sker imod den voldsudsatte kvinde i en voldskontekst, mener hun, at det er vold. Det er en del af den totale belastning, som kvinden oplever.

Artiklen er skrevet af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik]]>746falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-min-vigtigste-opgave-er-at-skabe-et-trygt-rum-hvor-bornene-kan-snakke-om-den-vold-de-har-oplevet--64227966 
Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.
 
”På det tidspunkt var det lidt sådan, at hvis man skulle hjælpe børnene, var det, fordi man skulle hjælpe med, at der kom ro på krisecentret, så de voksne kunne snakke om det, der fyldte,” fortæller Marie Møller Christensen.
 
I dag er opgaven også at gøre børnene synlige og give dem stemme. Pædagogisk førstehjælp kalder hun det.
 
”Jeg ser det som min vigtigste opgave at skabe en tryg og sikker platform, hvor børnene kan snakke om deres oplevelser med vold, og hvad der fylder i deres tanker,” siger Marie Møller Christensen.
 
Det kan tage tid for børnene at blive klar til at dele og sætte ord på deres oplevelser med vold. Hvis det er svært for dem, taler hun om noget mere generelt, som hun stille og roligt kobler dem på. Det kan også være, at hun bruger nogle af de hånddukker, de har. Eller at hun – med tilladelse – læser op fra noget, andre børn har skrevet.
 
”Børn og unge, der har været udsat for vold, kan få rigtig meget ud af hinandens ord. Når vi har grupper, hvor børn og unge, der har været udsat for vold, har mulighed for at spejle sig i hinanden, siger de ofte: ’Vi behøver ikke bruge så mange ord, fordi vi har oplevet nogenlunde det samme’.”
 
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Marie Møller Christensen om hendes arbejde med at give børnene en stemme. Nu har hun også oplæst artiklen, så du kan lytte til den. Du finder den i vores podcastkanal Socialt Indblik.


Artiklen er udgivet i samarbejde med Kvindehjemmet og er en del af et tema om efterværn for kvinder og børn på kvindekrisecenter.]]>https://api.spreaker.com/episode/64227966Thu, 06 Feb 2025 12:17:41 +0000Socialt IndblikBørn har ret til at blive hørt og set som selvstændige individer.   Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som... 
Det har været Marie Møller Christensens mantra, siden hun for 28 år siden startede som pædagog på kvindekrisecenteret Kvindehjemmet. Dengang blev børnene mest af alt anskuet som vedhæng til deres mødre. I dag har de stemme og rettigheder – og plads til at udtrykke deres tanker.
 
”På det tidspunkt var det lidt sådan, at hvis man skulle hjælpe børnene, var det, fordi man skulle hjælpe med, at der kom ro på krisecentret, så de voksne kunne snakke om det, der fyldte,” fortæller Marie Møller Christensen.
 
I dag er opgaven også at gøre børnene synlige og give dem stemme. Pædagogisk førstehjælp kalder hun det.
 
”Jeg ser det som min vigtigste opgave at skabe en tryg og sikker platform, hvor børnene kan snakke om deres oplevelser med vold, og hvad der fylder i deres tanker,” siger Marie Møller Christensen.
 
Det kan tage tid for børnene at blive klar til at dele og sætte ord på deres oplevelser med vold. Hvis det er svært for dem, taler hun om noget mere generelt, som hun stille og roligt kobler dem på. Det kan også være, at hun bruger nogle af de hånddukker, de har. Eller at hun – med tilladelse – læser op fra noget, andre børn har skrevet.
 
”Børn og unge, der har været udsat for vold, kan få rigtig meget ud af hinandens ord. Når vi har grupper, hvor børn og unge, der har været udsat for vold, har mulighed for at spejle sig i hinanden, siger de ofte: ’Vi behøver ikke bruge så mange ord, fordi vi har oplevet nogenlunde det samme’.”
 
Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Marie Møller Christensen om hendes arbejde med at give børnene en stemme. Nu har hun også oplæst artiklen, så du kan lytte til den. Du finder den i vores podcastkanal Socialt Indblik.


Artiklen er udgivet i samarbejde med Kvindehjemmet og er en del af et tema om efterværn for kvinder og børn på kvindekrisecenter.]]>786falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/debatten-om-diagnoser-gar-ud-over-de-mennesker-som-har-det-svaert-lad-os-tale-om-hvad-der-gor-at-flere-mistrives-med-pernille-darling--64227860
Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”.

Pernille Darling har skrevet en meget personlig debatbog, der er et skarpt og vigtigt indspark i debatten om, hvorfor vi ser en stigning i diagnoser, og hvad vi egentlig kan bruge dem til.

Bogens titel ”Det neurodivergente menneske” refererer til den måde, Pernille Darling ser diagnoserne på. Vi har nemlig brug for et langt mere nuanceret syn på diagnoser, for de kan vise sig på mange forskellige måder afhængig af kontekst, belastning og ikke mindst tryghed, fortæller Pernille Darling. 

Lyt med, når Pernille Darling blandt andet fortæller:

Hvad det vil sige at være neurodivergent?
Hvordan ser hun et behov for at forstå neurodivergente menneskers måde at være i verden på?
Hvorfor ser hun, at flere får en diagnose i dag?
Hvordan diagnosen kan give en forståelse af sig selv, men også hvordan den kan være svær at acceptere – særligt når andre stiller spørgsmål ved dens validitet.  

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til podcastserien Kanarifuglenes stemmer - en podcast der undersøger mistrivslen blandt børn og unge. Du kan høre den på din foretrukne podcastapp.

]]>https://api.spreaker.com/episode/64227860Thu, 06 Feb 2025 12:00:55 +0000Socialt Indblik”Hvis vi snakker om en 14-årig pige, som har kæmpet i årevis og bare ikke trives, og hun hører den her debat om diagnoser ... Hun vil jo ikke have en autismediagnose. Også selvom man kan sidde både forældre og fagprofessionelle og være enige om, at...
Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”.

Pernille Darling har skrevet en meget personlig debatbog, der er et skarpt og vigtigt indspark i debatten om, hvorfor vi ser en stigning i diagnoser, og hvad vi egentlig kan bruge dem til.

Bogens titel ”Det neurodivergente menneske” refererer til den måde, Pernille Darling ser diagnoserne på. Vi har nemlig brug for et langt mere nuanceret syn på diagnoser, for de kan vise sig på mange forskellige måder afhængig af kontekst, belastning og ikke mindst tryghed, fortæller Pernille Darling. 

Lyt med, når Pernille Darling blandt andet fortæller:

Hvad det vil sige at være neurodivergent?
Hvordan ser hun et behov for at forstå neurodivergente menneskers måde at være i verden på?
Hvorfor ser hun, at flere får en diagnose i dag?
Hvordan diagnosen kan give en forståelse af sig selv, men også hvordan den kan være svær at acceptere – særligt når andre stiller spørgsmål ved dens validitet.  

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Lyt også til podcastserien Kanarifuglenes stemmer - en podcast der undersøger mistrivslen blandt børn og unge. Du kan høre den på din foretrukne podcastapp.

]]>3449falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-nar-kvinderne-spejler-sig-i-hinanden-kan-nye-fortaellinger-vokse--64043148
Sådan siger Ane Ljungdahl, der er socialrådgiver på Kvindehjemmet, der er Danmarks største kvindekrisecenter. Sammen med pædagogisk medarbejder Mette Lenskjold faciliteter hun efterværnsgrupper, som Kvindehjemmet med støtte fra Det Nissenske Familiefond startede op i februar i år.

Sidste år, forud for etableringen af grupperne, iværksatte Kvindehjemmet en undersøgelse af behovet for hjælp efter krisecenteret. De havde længe haft en antagelse om, at de ti psykologtimer og den såkaldte koordinerende rådgivning, som kommunerne skal tilbyde kvinder, der har været på krisecenter, langt fra var tilstrækkelig. Og det bekræftede undersøgelsen.
 
Snart har Kvindehjemmet haft to grupper gennem deres gruppeforløb – og er ved at gøre sig vigtige erfaringer med, hvordan de bedst skaber et efterværn, der møder kvindernes behov.

Journalist Eva Frydensberg Holm har skrevet en artikel om arbejdet med efterværnsgruppen hos Kvindehjemmet, og hvad det betyder for kvindernes liv efter tiden på kvindekrisecentret.

Eva har oplæst artiklen, så nu kan du lytte til den som podcast.]]>https://api.spreaker.com/episode/64043148Thu, 30 Jan 2025 14:53:04 +0000Socialt Indblik”Måske var de kommet ud i deres egen lejlighed og havde følt, at nu havde de alle muligheder, og så kunne de ikke rejse sig fra sofaen. De blev ramt af træthed og handlingslammelse og kunne ikke forstå hvorfor. Konsekvenserne af volden stopper ikke,...
Sådan siger Ane Ljungdahl, der er socialrådgiver på Kvindehjemmet, der er Danmarks største kvindekrisecenter. Sammen med pædagogisk medarbejder Mette Lenskjold faciliteter hun efterværnsgrupper, som Kvindehjemmet med støtte fra Det Nissenske Familiefond startede op i februar i år.

Sidste år, forud for etableringen af grupperne, iværksatte Kvindehjemmet en undersøgelse af behovet for hjælp efter krisecenteret. De havde længe haft en antagelse om, at de ti psykologtimer og den såkaldte koordinerende rådgivning, som kommunerne skal tilbyde kvinder, der har været på krisecenter, langt fra var tilstrækkelig. Og det bekræftede undersøgelsen.
 
Snart har Kvindehjemmet haft to grupper gennem deres gruppeforløb – og er ved at gøre sig vigtige erfaringer med, hvordan de bedst skaber et efterværn, der møder kvindernes behov.

Journalist Eva Frydensberg Holm har skrevet en artikel om arbejdet med efterværnsgruppen hos Kvindehjemmet, og hvad det betyder for kvindernes liv efter tiden på kvindekrisecentret.

Eva har oplæst artiklen, så nu kan du lytte til den som podcast.]]>643falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-vil-sikre-ytringsfriheden-for-mennesker-med-handicap-mikkel-holmback-fortaeller-historien-om-udviklingen-af-tv-glad--64038176
Sådan fortæller stifter og direktør i GLAD Fonden Mikkel Holmbäck, der i 1999 stiftede verdens første tv-station for udviklingshæmmede, som var det udtryk, der blev brugt for 25 år siden.  

I dag bruger Mikkel Holmbäck udtrykket ”mennesker med kognitive handicap”, men han er med egne ord lidt forelsket i et svensk begreb, der hedder ”mennesker med funktionsvariation”.

For nylig rykkede TV GLAD helt ind i hjertet af dansk tv, da de med programmerne

”En særlig samtale” på DR gav seerne nogle i sandhed helt særlige interviews med blandt andre sanger Thomas Helmig, statsminister Mette Frederiksen og skuespiller Nicolaj Coster-Waldau, der blev interviewet af journalister fra TV GLAD.

Programmerne er netop blevet nomineret til Producentforeningens ”TVPRISEN” i kategorien ”Bedste factual entertainment”, og i december sidste år fik programmet ”Diversitetsprisen” i forbindelse med uddelingen af årets EKKO Shortlist Awards 2024.  

Så der er sket meget, siden Mikkel Holmbäck sammen med Henrik Marentius Svendsen stiftede TV GLAD. Ikke bare hvad priser angår.

Tv-stationen er siden 1999 knopskudt, så GLAD Fonden, som det hedder i dag, omfatter en lang række af forretningsområder lige fra produktion af grafik til en zoologisk have.

I GLAD Fonden er der i dag ifølge Mikkel Holmbäck cirka 320 ansatte, hvor halvdelen er ansat på særlige vilkår, og herudover 120 elever på GLADs STU og såkaldte ”Flexuddannelse”.

Men faktisk var det tæt på at gå galt allerede i begyndelsen af 00’erne. For at drive virksomhed med inklusion og medborgerskab og ytringsfrihed som overordnet formål har været alt andet end nemt.  

I dette afsnit af ”De sociale iværksættere” fortæller Mikkel Holmbäck hele historien om GLAD fra en idé i Vesterbro Videoværksted i 90’erne til i dag at være nok Danmarks største socialøkonomiske virksomhed.

Hvordan har man formået at holde fast i visionen? Hvad betyder det for de ansatte at være en del af GLAD? Hvorfor mener Mikkel Holmbäck, at det vil være en forfærdelig tanke, at GLAD var offentligt drevet? Hvordan kombinerer Mikkel Holmbäck og hans kolleger den sociale bundlinje med en økonomisk bundlinje? Og hvorfor har GLAD et princip om ikke at ansætte pædagoger?

Alt det og meget mere fortæller Mikkel Holmbäck om i ”De Sociale Iværksættere”.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Lyt til den samlede podcastserie De sociale iværksættere]]>https://api.spreaker.com/episode/64038176Thu, 30 Jan 2025 12:38:52 +0000Socialt Indblik”I medierne har man en tilbøjelighed til at lave en portrættering af mennesker med handicap i nogle stereotype billeder. Der ville vi faktisk gerne have en helt anden tilgang. Hvis man kun er til stede i mediebilledet og bliver portrætteret på den der...
Sådan fortæller stifter og direktør i GLAD Fonden Mikkel Holmbäck, der i 1999 stiftede verdens første tv-station for udviklingshæmmede, som var det udtryk, der blev brugt for 25 år siden.  

I dag bruger Mikkel Holmbäck udtrykket ”mennesker med kognitive handicap”, men han er med egne ord lidt forelsket i et svensk begreb, der hedder ”mennesker med funktionsvariation”.

For nylig rykkede TV GLAD helt ind i hjertet af dansk tv, da de med programmerne

”En særlig samtale” på DR gav seerne nogle i sandhed helt særlige interviews med blandt andre sanger Thomas Helmig, statsminister Mette Frederiksen og skuespiller Nicolaj Coster-Waldau, der blev interviewet af journalister fra TV GLAD.

Programmerne er netop blevet nomineret til Producentforeningens ”TVPRISEN” i kategorien ”Bedste factual entertainment”, og i december sidste år fik programmet ”Diversitetsprisen” i forbindelse med uddelingen af årets EKKO Shortlist Awards 2024.  

Så der er sket meget, siden Mikkel Holmbäck sammen med Henrik Marentius Svendsen stiftede TV GLAD. Ikke bare hvad priser angår.

Tv-stationen er siden 1999 knopskudt, så GLAD Fonden, som det hedder i dag, omfatter en lang række af forretningsområder lige fra produktion af grafik til en zoologisk have.

I GLAD Fonden er der i dag ifølge Mikkel Holmbäck cirka 320 ansatte, hvor halvdelen er ansat på særlige vilkår, og herudover 120 elever på GLADs STU og såkaldte ”Flexuddannelse”.

Men faktisk var det tæt på at gå galt allerede i begyndelsen af 00’erne. For at drive virksomhed med inklusion og medborgerskab og ytringsfrihed som overordnet formål har været alt andet end nemt.  

I dette afsnit af ”De sociale iværksættere” fortæller Mikkel Holmbäck hele historien om GLAD fra en idé i Vesterbro Videoværksted i 90’erne til i dag at være nok Danmarks største socialøkonomiske virksomhed.

Hvordan har man formået at holde fast i visionen? Hvad betyder det for de ansatte at være en del af GLAD? Hvorfor mener Mikkel Holmbäck, at det vil være en forfærdelig tanke, at GLAD var offentligt drevet? Hvordan kombinerer Mikkel Holmbäck og hans kolleger den sociale bundlinje med en økonomisk bundlinje? Og hvorfor har GLAD et princip om ikke at ansætte pædagoger?

Alt det og meget mere fortæller Mikkel Holmbäck om i ”De Sociale Iværksættere”.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik

Lyt til den samlede podcastserie De sociale iværksættere]]>3905falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-vokset-op-med-vold-i-bornegruppen-forstar-de-andre-at-man-kan-vaere-bange-for-vrede--63843463
Fælles for børnene er, at de er vokset op med vold i familien, og nogle af børnene har boet med deres mor på krisecenter.  

I børnegruppen er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har været med i så mange år, at de er blevet til unge mennesker, for i børnegruppen kan man være med så længe, som man vil. Psykolog Maria Højer Nannestad står sammen med Marie Møller Christensen, der er pædagog på Kvindehjemmet, for møderne i børnegruppen.  

Ofte er lege en del af møderne i børnegruppen. Ifølge de to facilitatorer har de en værdi i sig selv, fordi man griner sammen, men flere af legene har også et formål, der rækker ud over det. Fx handler en af legene om at genkende følelser.

Journalist Eva Frydensberg Holm har været med til et møde i børnegruppen, og i artiklen kan du læse, hvordan Maria Højer Nannestad og Marie Møller Christensen skaber et trygt rum, hvor børn og unge kan spejle sig i hinanden.

Eva har oplæst artiklen, så nu kan du lytte til den som podcast.

Du finder hele artiklen her.

Artiklen er en del af et tema om efterværn lavet i samarbejde med Kvindehjemmet.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/63843463Thu, 23 Jan 2025 11:56:23 +0000Socialt IndblikHver anden tirsdag mødes en flok børn og unge, der er vokset op med vold, i en børnegruppe hos Kvindehjemmet. Fælles for børnene er, at de er vokset op med vold i familien, og nogle af børnene har boet med deres mor på krisecenter.   I børnegruppen...
Fælles for børnene er, at de er vokset op med vold i familien, og nogle af børnene har boet med deres mor på krisecenter.  

I børnegruppen er der plads til at vende store spørgsmål som angsten for at komme til at ligne sin far, spejle sig i hinanden og grine sammen. Nogle af børnene har været med i så mange år, at de er blevet til unge mennesker, for i børnegruppen kan man være med så længe, som man vil. Psykolog Maria Højer Nannestad står sammen med Marie Møller Christensen, der er pædagog på Kvindehjemmet, for møderne i børnegruppen.  

Ofte er lege en del af møderne i børnegruppen. Ifølge de to facilitatorer har de en værdi i sig selv, fordi man griner sammen, men flere af legene har også et formål, der rækker ud over det. Fx handler en af legene om at genkende følelser.

Journalist Eva Frydensberg Holm har været med til et møde i børnegruppen, og i artiklen kan du læse, hvordan Maria Højer Nannestad og Marie Møller Christensen skaber et trygt rum, hvor børn og unge kan spejle sig i hinanden.

Eva har oplæst artiklen, så nu kan du lytte til den som podcast.

Du finder hele artiklen her.

Artiklen er en del af et tema om efterværn lavet i samarbejde med Kvindehjemmet.

Udgivet af Socialt Indblik]]>752falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/alle-elever-kommer-i-skole-med-noget-de-kan-om-faellesskabende-didaktik-og-vensomhed-med-helle-rabol-hansen-og-anne-sogaard--63843253
Det taler skole- og antimobbeforsker Helle Rabøl Hansen om i en podcastsamtale med vært Anne Søgaard, der er pædagog og forfatter til bogen Vensomhed.

De giver deres bud på, hvordan skolen kan arbejde med at skabe fællesskaber, der inkluderer alle elever uanset, hvad de kommer med.  

For Helle Rabøl Hansen er fællesskabet blevet et ’buzzword’. Det er noget, man ikke kan være uenig i, men netop derfor er der også grund til at være kritisk over for måden, vi bruger begrebet fællesskaber på.

For hvis fællesskabet kun er for dem, der passer ind i skolen, så bliver det ekskluderende, og Helle Rabøl Hansen fortæller i podcasten, hvordan hun ser tendenser til det både i praksis og i den politiske debat om skolen.

Og i podcasten fortæller Helle Rabøl Hansen om udvidet tolerance og fællesskabende didaktiker som vejen til fællesskaber, der inkluderer og skaber lyst til læring.

”Fællesskabende didaktik er et begreb, der er sprunget ud af mobbeforskning. Det betyder, at man dels tager afsæt i, at man ved, hvor betydningsfuldt det er, når man får lov at være en del af fællesskabet. Hvis det lykkes at gøre undervisningen til et fælles omdrejningspunkt, til et vi, så er der jo ingen grund til at mobbe for at skabe det vi. Det er en undervisning, der i langt højere grad bygger på det, jeg vil kalde for nyt elevsyn. At ingen elever kommer tomme i skole. De er ikke et hylster, der skal fyldes op. Eleverne kommer allerede med noget. De kommer med nogle interesser. De kommer allerede med et talent. Og det handler om at trække det ind som et undervisningsbidrag til glæde for hele klassen. Så vil en elev føle, at ’der er brug for mig’,” siger Helle Rabøl Hansen.

Så hvad er fællesskabende didaktikker? Hvordan kan det lykkes at skabe inkluderende fællesskaber? Hvad er vensomhed? Hvad betyder begrebet nyt elevsyn? Og hvorfor er Helle Rabøl egentlig blevet skole- og antimobbeforsker?

Samtalen er en del af Anne Søgaards serie Vensomhedspodcast, som produceres af Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/63843253Thu, 23 Jan 2025 11:56:16 +0000Socialt IndblikFællesskabet kan være vejen til både læring og trivsel. Men det kan også være et redskab til eksklusion og mobning.   Det taler skole- og antimobbeforsker Helle Rabøl Hansen om i en podcastsamtale med vært Anne Søgaard, der er pædagog og forfatter...
Det taler skole- og antimobbeforsker Helle Rabøl Hansen om i en podcastsamtale med vært Anne Søgaard, der er pædagog og forfatter til bogen Vensomhed.

De giver deres bud på, hvordan skolen kan arbejde med at skabe fællesskaber, der inkluderer alle elever uanset, hvad de kommer med.  

For Helle Rabøl Hansen er fællesskabet blevet et ’buzzword’. Det er noget, man ikke kan være uenig i, men netop derfor er der også grund til at være kritisk over for måden, vi bruger begrebet fællesskaber på.

For hvis fællesskabet kun er for dem, der passer ind i skolen, så bliver det ekskluderende, og Helle Rabøl Hansen fortæller i podcasten, hvordan hun ser tendenser til det både i praksis og i den politiske debat om skolen.

Og i podcasten fortæller Helle Rabøl Hansen om udvidet tolerance og fællesskabende didaktiker som vejen til fællesskaber, der inkluderer og skaber lyst til læring.

”Fællesskabende didaktik er et begreb, der er sprunget ud af mobbeforskning. Det betyder, at man dels tager afsæt i, at man ved, hvor betydningsfuldt det er, når man får lov at være en del af fællesskabet. Hvis det lykkes at gøre undervisningen til et fælles omdrejningspunkt, til et vi, så er der jo ingen grund til at mobbe for at skabe det vi. Det er en undervisning, der i langt højere grad bygger på det, jeg vil kalde for nyt elevsyn. At ingen elever kommer tomme i skole. De er ikke et hylster, der skal fyldes op. Eleverne kommer allerede med noget. De kommer med nogle interesser. De kommer allerede med et talent. Og det handler om at trække det ind som et undervisningsbidrag til glæde for hele klassen. Så vil en elev føle, at ’der er brug for mig’,” siger Helle Rabøl Hansen.

Så hvad er fællesskabende didaktikker? Hvordan kan det lykkes at skabe inkluderende fællesskaber? Hvad er vensomhed? Hvad betyder begrebet nyt elevsyn? Og hvorfor er Helle Rabøl egentlig blevet skole- og antimobbeforsker?

Samtalen er en del af Anne Søgaards serie Vensomhedspodcast, som produceres af Socialt Indblik.]]>3714falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-alle-traumer-baerer-en-gave-forst-nar-vi-lader-kroppen-arbejde-med-traumet-kan-vi-indlose-den--63713107
Inge Svane gik på jagt efter brikkerne til at samle sig selv igen. Hun forstod, at der var vigtige brikker, hun manglede.  

”Det var en stærk kropslig fornemmelse af at være faldet fra hinanden. Jeg måtte tilbage i mørket og ind i kroppen for at samle den igen. Det er sådan, det opleves at bære et traume,” forklarer Inge Svane, der selv er traumebehandler og uddannet i den såkaldte SE-terapi, der kombinerer en kropslig og holistisk forståelse af, at traumer sætter sig i både krop, sind og sjæl.

”I den årelange bearbejdning, der fulgte, fandt jeg ud af, at min krop alt for ofte havde været i overlevelsesmodus. Det gik op for mig, at jeg simpelthen manglede evnen til at mærke og passe på mig selv.”

Mange har ifølge Inge Svane en opfattelse af, at traumer altid er synlige for både den traumeramte og omverdenen, og at traumer altid er udløst af store skelsættende begivenheder som ulykker, katastrofer og overgreb. Men det er en misforståelse, slår hun fast i bogen.

Traumer opstår ofte af meget mindre voldsomme, tilsyneladende ufarlige dagligdags hændelser. Til gengæld er konsekvenserne af at bære ubearbejdede traumer ganske alvorlige, fortæller hun.

For traumer sætter sig ifølge Inge Svane i alle kroppens muskler og celler og påvirker kroppens indre organer. 

I bogen ”Find hjem til dig selv igen” leverer hun viden og redskaber til, hvordan man kropsligt kan bearbejde traumer.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Inge Svane om, hvordan man kan arbejde med traumerne og indløse gaven i traumet. Hun giver blandt andet nogle helt konkrete fysiske øvelser.

Anne har indlæst artiklen, så du nu kan lytte til den i vores podcastkanal Socialt Indblik.

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev hver uge. ]]>https://api.spreaker.com/episode/63713107Thu, 16 Jan 2025 12:59:53 +0000Socialt IndblikDa Inge Svanes storebror døde af kræft for fire år siden, blev hun ramt af en stor sorg. Det var, som om hun var et puslespil, nogen havde tabt på gulvet. Sygdommen havde åbnet op for dybe samtaler om deres barndom, familien og det, de kom af – de...
Inge Svane gik på jagt efter brikkerne til at samle sig selv igen. Hun forstod, at der var vigtige brikker, hun manglede.  

”Det var en stærk kropslig fornemmelse af at være faldet fra hinanden. Jeg måtte tilbage i mørket og ind i kroppen for at samle den igen. Det er sådan, det opleves at bære et traume,” forklarer Inge Svane, der selv er traumebehandler og uddannet i den såkaldte SE-terapi, der kombinerer en kropslig og holistisk forståelse af, at traumer sætter sig i både krop, sind og sjæl.

”I den årelange bearbejdning, der fulgte, fandt jeg ud af, at min krop alt for ofte havde været i overlevelsesmodus. Det gik op for mig, at jeg simpelthen manglede evnen til at mærke og passe på mig selv.”

Mange har ifølge Inge Svane en opfattelse af, at traumer altid er synlige for både den traumeramte og omverdenen, og at traumer altid er udløst af store skelsættende begivenheder som ulykker, katastrofer og overgreb. Men det er en misforståelse, slår hun fast i bogen.

Traumer opstår ofte af meget mindre voldsomme, tilsyneladende ufarlige dagligdags hændelser. Til gengæld er konsekvenserne af at bære ubearbejdede traumer ganske alvorlige, fortæller hun.

For traumer sætter sig ifølge Inge Svane i alle kroppens muskler og celler og påvirker kroppens indre organer. 

I bogen ”Find hjem til dig selv igen” leverer hun viden og redskaber til, hvordan man kropsligt kan bearbejde traumer.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Inge Svane om, hvordan man kan arbejde med traumerne og indløse gaven i traumet. Hun giver blandt andet nogle helt konkrete fysiske øvelser.

Anne har indlæst artiklen, så du nu kan lytte til den i vores podcastkanal Socialt Indblik.

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev hver uge. ]]>793falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-forfatter-anna-juul-psykisk-sygdom-er-ikke-en-taske-man-kan-tage-af-og-pa--63623043
Det spørgsmål er forfatter Anna Juul blevet stillet af flere journalister. For når medierne fortæller historier om mennesker med psykiske lidelser og diagnoser skal de følge en særlig fortælleskabelon – og giver ofte et forvrænget billede af psykisk sygdom, mener Anne Juul, der selv er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole

"Jeg synes, at det er ekstremt uhensigtsmæssigt, hvis der bliver skabt en fortælling om, at psykisk sygdom skaber en særlig form for kreativitet,” siger Anna Juul.

Det er ligesom enten eller – enten historien om den psykisk syge, der nu har fundet svaret og er blevet lykkelig, eller de dybt tragiske sager, hvor psykisk syge, ofte paranoidt skizofrene, slår andre mennesker ihjel, oplever Anna Juul.

Hun ville ønske, at der kom mere fokus på mellemlaget, de mere jævne historier om, hvad det vil sige at leve med psykisk sygdom. Og at man tog en større samtale om, hvornår mennesker er syge, og hvornår det er systemet, man har indrettet, der er sygt.

”Diagnoser som ADHD, autisme, angst og depression får stor opmærksomhed. Men jeg oplever stadig et markant stigma omkring andre diagnoser fx skizofreni og borderline, og at et emne som selvmord fortsat er ekstremt tabubelagt,” siger Anna Juul.

Det efterlader et udsnit af psykiatrien i mørke. Og det smitter af på de politiske beslutninger, fx når der kommer en ny psykiatriplan, hvor det, som får opmærksomhed i medierne, ofte præger det politiske fokus. Dertil kommer hele skævvridningen og udvandingen af diagnosebegrebet, som ifølge Anna Juul følger med mediernes jagt efter traumefortællinger med lykkelig slutning.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Anna Juul. Anne har læst artiklen op, så den nu ligger her i vores podcastkanal Socialt Indblik. 

Du kan læse artiklen hos Socialt Indblik. 

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev hver uge. ]]>https://api.spreaker.com/episode/63623043Thu, 09 Jan 2025 09:24:36 +0000Socialt IndblikTror du, at du kunne skrive, hvis ikke du var skizofren? Det spørgsmål er forfatter Anna Juul blevet stillet af flere journalister. For når medierne fortæller historier om mennesker med psykiske lidelser og diagnoser skal de følge en særlig...
Det spørgsmål er forfatter Anna Juul blevet stillet af flere journalister. For når medierne fortæller historier om mennesker med psykiske lidelser og diagnoser skal de følge en særlig fortælleskabelon – og giver ofte et forvrænget billede af psykisk sygdom, mener Anne Juul, der selv er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole

"Jeg synes, at det er ekstremt uhensigtsmæssigt, hvis der bliver skabt en fortælling om, at psykisk sygdom skaber en særlig form for kreativitet,” siger Anna Juul.

Det er ligesom enten eller – enten historien om den psykisk syge, der nu har fundet svaret og er blevet lykkelig, eller de dybt tragiske sager, hvor psykisk syge, ofte paranoidt skizofrene, slår andre mennesker ihjel, oplever Anna Juul.

Hun ville ønske, at der kom mere fokus på mellemlaget, de mere jævne historier om, hvad det vil sige at leve med psykisk sygdom. Og at man tog en større samtale om, hvornår mennesker er syge, og hvornår det er systemet, man har indrettet, der er sygt.

”Diagnoser som ADHD, autisme, angst og depression får stor opmærksomhed. Men jeg oplever stadig et markant stigma omkring andre diagnoser fx skizofreni og borderline, og at et emne som selvmord fortsat er ekstremt tabubelagt,” siger Anna Juul.

Det efterlader et udsnit af psykiatrien i mørke. Og det smitter af på de politiske beslutninger, fx når der kommer en ny psykiatriplan, hvor det, som får opmærksomhed i medierne, ofte præger det politiske fokus. Dertil kommer hele skævvridningen og udvandingen af diagnosebegrebet, som ifølge Anna Juul følger med mediernes jagt efter traumefortællinger med lykkelig slutning.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Anna Juul. Anne har læst artiklen op, så den nu ligger her i vores podcastkanal Socialt Indblik. 

Du kan læse artiklen hos Socialt Indblik. 

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev hver uge. ]]>706falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-har-brug-for-et-mix-af-fagligt-dygtige-medarbejdere-og-engagerede-frivillige-hvis-det-sociale-arbejde-skal-lykkes-med-mads-roke-clausen--63389046
Mads Roke Clausen er utvetydig i sin kritik af, at det i dag ikke lykkes for velfærdssamfundet at løse de alvorlige og presserende sociale problemer.

I et afsnit af podcasten PERSPEKTIV uddyber han sig kritisk og fortæller, hvilke løsninger han ser i en videreudvikling af velfærdsstaten. Mads Roke Clausen er økonom og har en fortid som embedsmand i Socialministeriet. Han er en varm fortaler for velfærdsstaten, men han har i sit arbejdsliv som tidligere direktør i Mødrehjælpen og i dag i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) set sprækkerne i velfærdssamfundet, som han ikke mener er designet til nutidens samfund.  

Tidligere i år udkom Mads Roke Clausen med bogen ”Det civile potentiale – frivillighed som svar på velfærdsstatens omsorgssvigt”.

Og netop frivillighed er helt central i Mads Roke Clausens fremtidsvision for velfærdssamfundet. Ikke som en afløser for fagprofessionelle, men som et supplement. Men det kræver, at både kommuner og civilsamfundsorganisationerne bakker op.  Hvad det kræver, og hvad vi vinder ved at styrke frivilligheden, fortæller Mads Roke Clausen i podcasten.  

Medvirkende: Mads Roke Clausen, direktør i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Tidligere direktør i Mødrehjælpen. Han er desuden tidligere formand for Frivilligrådet, hvor han rådgav regering og folketing. Mads Roke Clausen har studeret organisationsledelse på University of Oxford i England, og han har en Ph.d. i social finansiering.  

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/63389046Thu, 19 Dec 2024 09:14:15 +0000Socialt Indblik”Det lykkes simpelthen ikke godt nok at få løst de klassiske sociale problemer. Det nytter ikke noget, at så få børn, der bliver anbragt, får en uddannelse. Det er ikke acceptabelt, at så mange børn, der har været anbragt, ender i hjemløshed. Det er...
Mads Roke Clausen er utvetydig i sin kritik af, at det i dag ikke lykkes for velfærdssamfundet at løse de alvorlige og presserende sociale problemer.

I et afsnit af podcasten PERSPEKTIV uddyber han sig kritisk og fortæller, hvilke løsninger han ser i en videreudvikling af velfærdsstaten. Mads Roke Clausen er økonom og har en fortid som embedsmand i Socialministeriet. Han er en varm fortaler for velfærdsstaten, men han har i sit arbejdsliv som tidligere direktør i Mødrehjælpen og i dag i Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) set sprækkerne i velfærdssamfundet, som han ikke mener er designet til nutidens samfund.  

Tidligere i år udkom Mads Roke Clausen med bogen ”Det civile potentiale – frivillighed som svar på velfærdsstatens omsorgssvigt”.

Og netop frivillighed er helt central i Mads Roke Clausens fremtidsvision for velfærdssamfundet. Ikke som en afløser for fagprofessionelle, men som et supplement. Men det kræver, at både kommuner og civilsamfundsorganisationerne bakker op.  Hvad det kræver, og hvad vi vinder ved at styrke frivilligheden, fortæller Mads Roke Clausen i podcasten.  

Medvirkende: Mads Roke Clausen, direktør i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud. Tidligere direktør i Mødrehjælpen. Han er desuden tidligere formand for Frivilligrådet, hvor han rådgav regering og folketing. Mads Roke Clausen har studeret organisationsledelse på University of Oxford i England, og han har en Ph.d. i social finansiering.  

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo Udgivet af Socialt Indblik]]>3554falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/der-er-ikke-sa-psykologisk-trygt-som-lederen-selv-tror-med-psykolog-rikke-hogsted-3-3--62207810
I tredje afsnit af miniserien om psykologisk tryghed handler det særligt om lederens rolle, og hvordan lederen kan styrke den psykologiske tryghed i organisationen.

Hvordan bliver medarbejderne trygge i at kunne fortælle om fejl, problemer eller for den sags skyld deres gode idéer uden frygt for udskamning og latterliggørelse?

For selvom lederen måske selv mener, at det kan man, så er det langt fra sikkert, at medarbejderne har samme opfattelse, fortæller Rikke Høgsted.

Psykolog Rikke Høgsted deler igen ud af viden og øvelser fra sin bog ”Håndbog i psykologisk tryghed”, der udkom 15. august i år.  

Hun har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi”. 

Rikke Høgsted råder til, at man som leder lytter og mærker stemningen, når man er sammen i organisationen.

Og i podcasten fortæller hun mere om, hvad man skal lytte efter for at mærke tegn på, om den psykologiske tryghed er til stede eller ej.

”Jeg tænker tit, at psykologisk tryghed, hvis man sådan skulle måle det, så vil jeg næsten kunne måle det på lydene i en gruppe” siger hun.

Du får som lytter øvelser og redskaber til at arbejde med den psykologiske tryghed, og så skal du høre hvad, vi kan lære af den traditionelle japanske teknik til at reparere ødelagt keramik, Kintsugi, når vi skal håndtere de fejl, vi begår.

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>https://api.spreaker.com/episode/62207810Thu, 03 Oct 2024 10:33:47 +0000Socialt Indblik”Man kan starte med at se i øjnene, at man formentlig overvurderer, hvor trygt der er i gruppen. Det er et virkelig godt sted at starte,” siger Rikke Høgsted til spørgsmålet om, hvordan man som leder kan vurdere niveauet af psykologisk tryghed i...
I tredje afsnit af miniserien om psykologisk tryghed handler det særligt om lederens rolle, og hvordan lederen kan styrke den psykologiske tryghed i organisationen.

Hvordan bliver medarbejderne trygge i at kunne fortælle om fejl, problemer eller for den sags skyld deres gode idéer uden frygt for udskamning og latterliggørelse?

For selvom lederen måske selv mener, at det kan man, så er det langt fra sikkert, at medarbejderne har samme opfattelse, fortæller Rikke Høgsted.

Psykolog Rikke Høgsted deler igen ud af viden og øvelser fra sin bog ”Håndbog i psykologisk tryghed”, der udkom 15. august i år.  

Hun har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi”. 

Rikke Høgsted råder til, at man som leder lytter og mærker stemningen, når man er sammen i organisationen.

Og i podcasten fortæller hun mere om, hvad man skal lytte efter for at mærke tegn på, om den psykologiske tryghed er til stede eller ej.

”Jeg tænker tit, at psykologisk tryghed, hvis man sådan skulle måle det, så vil jeg næsten kunne måle det på lydene i en gruppe” siger hun.

Du får som lytter øvelser og redskaber til at arbejde med den psykologiske tryghed, og så skal du høre hvad, vi kan lære af den traditionelle japanske teknik til at reparere ødelagt keramik, Kintsugi, når vi skal håndtere de fejl, vi begår.

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>3826falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/det-har-vaeret-helende-for-mig-at-fortaelle-om-min-barndom-kayla-fortaeller-om-at-vaere-en-del-af-bogen-kh-bornene--62164413
Sådan fortæller Kayla om at være en del af Bogen ”Kh Børnene”.

”KH Børnene” er otte unge voksnes egne fortællinger om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre.  

Gennem et halvt år har de deltaget i et skriveforløb og kondenseret deres egne oplevelser. To budskaber, der går igen, er, at de som børn ikke blev lyttet til, og at der ikke var den ene voksne til stede, som kunne have gjort hele forskellen.  

”Jeg skriver så meget til dem, der ikke så mig. Jeg skriver til alle dem, som aldrig nogensinde gav mig en undskyldning. Som aldrig nogensinde gav mig en afklaring. For kommunerne, for sagsbehandlerne. For dem øverst oppe i kommunerne, som kan gøre en forskel,” fortæller Kayla i podcasten.

Du kan i podcasten lytte til interview med Kayla, der læser op af sit kapitel og fortæller mere om sin barndom, og om hvad det har betydet for hende at være en del af ”Kh Børnene” og arbejdet med fortællingerne til bogen.  

Du kan læse Kaylas kapitel her.

”KH Børnene” er udgivet af Barndom Uden Vold med støtte fra Ole Kirk’s Fond, på forlaget Ordskælv, i partnerskab med Poesiens Hus.   

Podcasten er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm ]]>https://api.spreaker.com/episode/62164413Mon, 30 Sep 2024 13:20:58 +0000Socialt Indblik”Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg kan gøre en forskel. Jeg skal huske, hvem jeg er, så jeg ikke mister mig selv. Det, at jeg har skrevet det ned, har været så terapeutisk, fordi man er sådan, ’det er sket’. Og nu, hvis jeg nogensinde glemmer mig...
Sådan fortæller Kayla om at være en del af Bogen ”Kh Børnene”.

”KH Børnene” er otte unge voksnes egne fortællinger om deres oplevelser med vold i familien. De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre.  

Gennem et halvt år har de deltaget i et skriveforløb og kondenseret deres egne oplevelser. To budskaber, der går igen, er, at de som børn ikke blev lyttet til, og at der ikke var den ene voksne til stede, som kunne have gjort hele forskellen.  

”Jeg skriver så meget til dem, der ikke så mig. Jeg skriver til alle dem, som aldrig nogensinde gav mig en undskyldning. Som aldrig nogensinde gav mig en afklaring. For kommunerne, for sagsbehandlerne. For dem øverst oppe i kommunerne, som kan gøre en forskel,” fortæller Kayla i podcasten.

Du kan i podcasten lytte til interview med Kayla, der læser op af sit kapitel og fortæller mere om sin barndom, og om hvad det har betydet for hende at være en del af ”Kh Børnene” og arbejdet med fortællingerne til bogen.  

Du kan læse Kaylas kapitel her.

”KH Børnene” er udgivet af Barndom Uden Vold med støtte fra Ole Kirk’s Fond, på forlaget Ordskælv, i partnerskab med Poesiens Hus.   

Podcasten er udgivet af Socialt Indblik
Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm ]]>2159falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/det-er-ikke-let-at-skrive-om-sin-fortid-og-det-man-har-vaeret-igennem-glara-fortaeller-om-at-vaere-en-del-af-bogen-kh-bornene--62164391
Sådan fortæller Glara om at være en del af bogen ”Kh Børnene” og arbejdet med den. ”Kh Børnene” er otte unge voksnes egne fortællinger om deres oplevelser med vold i familien.

De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre.  

Gennem et halvt år har de deltaget i et skriveforløb og kondenseret deres egne oplevelser. To budskaber, der går igen, er, at de som børn ikke blev lyttet til, og at der ikke var den ene voksne til stede, som kunne have gjort hele forskellen.  

Og at blive lyttet til er et af Glaras store håb for bogen.

”Jeg håber virkelig på, at systemet vælger at åbne øjnene og gøre noget ved det. Fordi vi er otte unge, der har fortalt om vores historie og håber på, at systemet virkelig ser noget og gør noget ved det. Der er bare så mange, der går igennem mange ting i deres liv, og de bliver ikke hørt indtil senere hen, når de er voksne. Og hvad skal man så gøre ved det, når man er voksen? Det hele begynder fra, når man er barn,” siger Glara.

Du kan i podcasten lytte til interview med Glara, der læser op af sit kapitel og fortæller mere om sin barndom, og om hvad det har betydet for hende at være en del af ”KH Børnene” og arbejdet med fortællingerne til bogen.  

Du kan læse Glaras kapitel her.

”Kh Børnene” er udgivet af Barndom Uden Vold med støtte fra Ole Kirk’s Fond, på forlaget Ordskælv, i partnerskab med Poesiens Hus.   

Podcasten er udgivet af Socialt Indblik 
Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm ]]>https://api.spreaker.com/episode/62164391Mon, 30 Sep 2024 13:20:31 +0000Socialt Indblik”Jeg er meget nervøs for, hvad reaktionerne på bogen kommer til at være. Om folk virkelig kommer til at se bogen og høre den og læse den. Så ja, jeg er nervøs, men jeg er også virkelig, virkelig glad for, at jeg deltog i det. Mit kapitel hedder...
Sådan fortæller Glara om at være en del af bogen ”Kh Børnene” og arbejdet med den. ”Kh Børnene” er otte unge voksnes egne fortællinger om deres oplevelser med vold i familien.

De otte fortællinger giver et helt unikt indblik i den nærmest ufatteligt tykke kæde af svigt, som er blevet lagt på deres skuldre.  

Gennem et halvt år har de deltaget i et skriveforløb og kondenseret deres egne oplevelser. To budskaber, der går igen, er, at de som børn ikke blev lyttet til, og at der ikke var den ene voksne til stede, som kunne have gjort hele forskellen.  

Og at blive lyttet til er et af Glaras store håb for bogen.

”Jeg håber virkelig på, at systemet vælger at åbne øjnene og gøre noget ved det. Fordi vi er otte unge, der har fortalt om vores historie og håber på, at systemet virkelig ser noget og gør noget ved det. Der er bare så mange, der går igennem mange ting i deres liv, og de bliver ikke hørt indtil senere hen, når de er voksne. Og hvad skal man så gøre ved det, når man er voksen? Det hele begynder fra, når man er barn,” siger Glara.

Du kan i podcasten lytte til interview med Glara, der læser op af sit kapitel og fortæller mere om sin barndom, og om hvad det har betydet for hende at være en del af ”KH Børnene” og arbejdet med fortællingerne til bogen.  

Du kan læse Glaras kapitel her.

”Kh Børnene” er udgivet af Barndom Uden Vold med støtte fra Ole Kirk’s Fond, på forlaget Ordskælv, i partnerskab med Poesiens Hus.   

Podcasten er udgivet af Socialt Indblik 
Tilrettelæggelse: Eva Frydensberg Holm ]]>1674falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/psykologisk-tryghed-skaber-de-gode-losninger-med-psykolog-rikke-hogsted-2-3--62113166
Sådan siger psykolog Rikke Høgsted i det andet af tre programmer om psykologisk tryghed.  Rikke Høgsted er aktuel med bogen ”Håndbog i psykologisk tryghed” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi lade være?  

Hun har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi”.

Et af kapitlerne i Håndbog i psykologisk tryghed handler om, hvad psykologisk tryghed ikke er. For der eksisterer ifølge Rikke Høgsted mange misforståelser om psykologisk tryghed, og i podcasten gør hun lytterne klogere på flere af de misforståelser for netop at forklare, hvad den psykologiske tryghed så er. 

En misforståelse, som Rikke Høgsted hører, er, at den psykologiske tryghed handler om, at nu skal alle til at være rigtig søde over for hinanden, og anerkende og klappe ad alt, hvad hinanden siger.  

Men det er noget værre vrøvl, fortæller Rikke Høgsted.

For i en psykologiske tryg organisation kan man sagtens være uenig og påpege hinandens fejl. Men det handler om, hvordan man gør det.  

For Rikke Høgsted er den psykologiske tryghed netop forudsætningen for en lærende kultur i organisation. Og har vi den, så kommer trivslen.

”Når vi hele tiden har den trygge læringskultur, så vil det resultere i en bedre kvalitet. Hvis du som fagperson kan lave kvalitet, og det er sikkert, så kommer din trivsel fuldstændig af sig selv. For det er faktisk derfor, vi går på arbejde. Vi går på arbejde, fordi det giver mening,” siger hun i podcasten.

Lyt med når Rikke Høgsted folder begrebet psykologisk tryghed helt ud, og fortæller hvad der kendetegner en psykologisk tryg organisation.

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev

Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi 

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen

Lyt også til podcasten Forråelsens ansigter

Eller lyt til Kanaiefuglenes stemmer]]>https://api.spreaker.com/episode/62113166Thu, 26 Sep 2024 07:40:05 +0000Socialt Indblik”I stedet for også at sige, ’åh, vi lavede en fejl,’ kan vi også sige, ’hey, vi har identificeret et læringspunkt her, og nu har vi lært det, fordi nu har vi sammen arbejdet med det på en eller anden måde’.”  Sådan siger psykolog Rikke Høgsted i det...
Sådan siger psykolog Rikke Høgsted i det andet af tre programmer om psykologisk tryghed.  Rikke Høgsted er aktuel med bogen ”Håndbog i psykologisk tryghed” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi lade være?  

Hun har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi”.

Et af kapitlerne i Håndbog i psykologisk tryghed handler om, hvad psykologisk tryghed ikke er. For der eksisterer ifølge Rikke Høgsted mange misforståelser om psykologisk tryghed, og i podcasten gør hun lytterne klogere på flere af de misforståelser for netop at forklare, hvad den psykologiske tryghed så er. 

En misforståelse, som Rikke Høgsted hører, er, at den psykologiske tryghed handler om, at nu skal alle til at være rigtig søde over for hinanden, og anerkende og klappe ad alt, hvad hinanden siger.  

Men det er noget værre vrøvl, fortæller Rikke Høgsted.

For i en psykologiske tryg organisation kan man sagtens være uenig og påpege hinandens fejl. Men det handler om, hvordan man gør det.  

For Rikke Høgsted er den psykologiske tryghed netop forudsætningen for en lærende kultur i organisation. Og har vi den, så kommer trivslen.

”Når vi hele tiden har den trygge læringskultur, så vil det resultere i en bedre kvalitet. Hvis du som fagperson kan lave kvalitet, og det er sikkert, så kommer din trivsel fuldstændig af sig selv. For det er faktisk derfor, vi går på arbejde. Vi går på arbejde, fordi det giver mening,” siger hun i podcasten.

Lyt med når Rikke Høgsted folder begrebet psykologisk tryghed helt ud, og fortæller hvad der kendetegner en psykologisk tryg organisation.

Udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev

Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi 

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen

Lyt også til podcasten Forråelsens ansigter

Eller lyt til Kanaiefuglenes stemmer]]>2571falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/tor-vi-den-psykologiske-tryghed-med-psykolog-rikke-hogsted-om-psykologisk-tryghed-1-3--62022520
Sådan skriver psykolog Rikke Høgsted i sin nye bog ”Håndbog i psykologisk tryghed” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi lade være? Og netop frygten tager vi fat på i det første af i alt tre podcast, hvor Rikke Høgsted fortæller om psykologisk tryghed.

Rikke Høgsted har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi” 

Hun har løst krisepsykologiske opgaver i både Irak og Afghanistan og ydet danske rederier akut bistand i forbindelse med ulykker, gidseltagning og andre kritiske hændelser rundt om i verden. Situationer, hvor den psykologiske tryghed var altafgørende for både at lykkes med opgaven og for sikkerheden.

Rikke Høgsted kalder psykologisk tryghed for det mentale indeklima på en arbejdsplads. Det er det, der gør, at vi uden frygt for at blive straffet, ydmyget eller udstødt kan fortælle om fejl, bekymringer, gode idéer eller stille spørgsmål.  

Så den psykologiske tryghed handler på mange måder om at sætte noget på spil helt personligt, fortæller Rikke Høgsted. For vores trang til at høre til i et socialt fællesskab trumfer vores moral, og derfor kan vi komme til at tie stille med, noget som strider mod vores moral og faglighed, fordi vi frygter udstødelsen fra fællesskabet.  

Det fortæller Rikke Høgsted mere om i podcasten, hvor hun giver række konkrete øvelser fra sin nye bog.

I næste uge taler vi om, hvad psykologiske tryghed er – og ikke er. Og ugen efter om både lederens og medarbejderens rolle i at øge den psykologiske tryghed.

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi 

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>https://api.spreaker.com/episode/62022520Thu, 19 Sep 2024 08:49:52 +0000Socialt Indblik”Vejen til mere psykologisk tryghed vil altid i ét eller andet omfang indebære en konfrontation med frygt”.  Sådan skriver psykolog Rikke Høgsted i sin nye bog ”https://belastningspsykologi.dk/index.php/handbog-i-psykologisk-tryghed/” med undertitlen...
Sådan skriver psykolog Rikke Høgsted i sin nye bog ”Håndbog i psykologisk tryghed” med undertitlen ”Tør vi? Tør vi lade være? Og netop frygten tager vi fat på i det første af i alt tre podcast, hvor Rikke Høgsted fortæller om psykologisk tryghed.

Rikke Høgsted har som psykolog en lang erfaring med arbejdet i mentale risikoerhverv som både medarbejder og leder. Hun er leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi, og mange kender hende måske fra bestselleren ”Grundbog i belastningspsykologi” 

Hun har løst krisepsykologiske opgaver i både Irak og Afghanistan og ydet danske rederier akut bistand i forbindelse med ulykker, gidseltagning og andre kritiske hændelser rundt om i verden. Situationer, hvor den psykologiske tryghed var altafgørende for både at lykkes med opgaven og for sikkerheden.

Rikke Høgsted kalder psykologisk tryghed for det mentale indeklima på en arbejdsplads. Det er det, der gør, at vi uden frygt for at blive straffet, ydmyget eller udstødt kan fortælle om fejl, bekymringer, gode idéer eller stille spørgsmål.  

Så den psykologiske tryghed handler på mange måder om at sætte noget på spil helt personligt, fortæller Rikke Høgsted. For vores trang til at høre til i et socialt fællesskab trumfer vores moral, og derfor kan vi komme til at tie stille med, noget som strider mod vores moral og faglighed, fordi vi frygter udstødelsen fra fællesskabet.  

Det fortæller Rikke Høgsted mere om i podcasten, hvor hun giver række konkrete øvelser fra sin nye bog.

I næste uge taler vi om, hvad psykologiske tryghed er – og ikke er. Og ugen efter om både lederens og medarbejderens rolle i at øge den psykologiske tryghed.

Udgivet af Socialt Indblik

Medvirkende: Psykolog Rikke Høgsted, leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi 

Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>2697falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vi-skaber-samfundet-til-en-bestemt-krop-men-er-den-normal-med-handicapforsker-emil-falster--61357164
Handicapforsker Emil Falster vil have os til at reflektere over, hvordan vi mere eller mindre ubevidst diskriminerer mennesker med handicap, fordi vi har indrettet samfundet ud fra en tanke om ”et normalt menneske”. Og hvordan vi dermed så diskriminerer mennesker med et handicap.

”Altså vi har at gøre med en strukturel ulige fordeling af magt og privilegier i forhold til de mennesker, hvis kroppen varierer fra i gåseøjne det normale. Det ved vi jo godt sker,” siger Emil Falster.

Og ’vi’ er alle lige fra arkitekter, designere, skoleledere, politikere og alle andre, som er med til at skabe rammerne om det liv, vi lever.  

Det kan være i bygninger, hvor mennesker med et fysisk handicap ikke kan komme rundt, fordi bygningen er tænkt i flere plan. Eller det kan være i skolen, der er indrettet for børn inden for det såkaldte normalområde og derfor fra start ekskluderer børn, der ikke kan sidde i et støjinferno omgivet af 25 børn.  

I foråret udgav Emil Falster bogen Ableisme. Magt, menneskesyn og myten om den normale krop med bidrag fra blandt andre ph.d.-studerende på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Olivia Dahl og med forord skrevet af digteren Caspar Eric.

Begrebet ableisme betegner diskrimination af mennesker med forskellige handicap, der sker på baggrund af, at den kropskapable bliver favoriseret i samfundet. Og for Emil Falster er det helt bevidst, at han vil have os til at tage begrebet ableisme til os.  

For hvor det måske er nyt i Danmark, er det ikke nyt internationalt, og ved at bruge det kan vi flytte debatten om, hvilket menneskesyn vi ønsker at indrette samfundet efter, mener Emil Falster.

”Det er et begreb, jeg har savnet. Også fordi, hvis jeg siger ableisme, så er der ingen, der forstår, hvad jeg siger. Så hvis vi også skal have en samtale om nogle af de ting, så er man nødt til også at introducere andre for det sprog,” siger Emil Falster.

Men det er ikke bare fysisk. Emil Falster beskriver fire forskellige niveauer i samfundet, hvor der eksisterer ableisme. Det er både strukturelt i vores samfund og helt konkret i arkitektur og design.  

I programmet her folder Emil Falster de forskellige niveauer af ableismen ud og stiller den til skue. For vi er nødt til at italesætte den for at skabe en forandring, mener han.

”Altså, vi kan godt fortsætte med at indrette til ’normalmennesket’, men lige så snart flere og flere får handicap, lige så snart flere og flere bliver kronisk syge, lige så snart flere og flere bliver ældre, så får vi et rigtig stort problem om ikke så forfærdelig mange år. Så vi bliver nødt til på en eller anden måde også at tage bestik af den måde, som vores samfund udvikler os på.”

Udgivet af Socialt Indblik
Medvirkende: Emil Falster, cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet.
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
Efterarbejde på lyd: Jakob Ranum
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>https://api.spreaker.com/episode/61357164Thu, 12 Sep 2024 08:27:20 +0000Socialt Indblik”Prøv at lukke øjnene og tænk på et menneske. De færreste tænker på en person med et handicap. Og det er jo fordi, vi har lært at tænke på mennesket som værende et kropskapabelt menneske.”  Handicapforsker Emil Falster vil have os til at reflektere...
Handicapforsker Emil Falster vil have os til at reflektere over, hvordan vi mere eller mindre ubevidst diskriminerer mennesker med handicap, fordi vi har indrettet samfundet ud fra en tanke om ”et normalt menneske”. Og hvordan vi dermed så diskriminerer mennesker med et handicap.

”Altså vi har at gøre med en strukturel ulige fordeling af magt og privilegier i forhold til de mennesker, hvis kroppen varierer fra i gåseøjne det normale. Det ved vi jo godt sker,” siger Emil Falster.

Og ’vi’ er alle lige fra arkitekter, designere, skoleledere, politikere og alle andre, som er med til at skabe rammerne om det liv, vi lever.  

Det kan være i bygninger, hvor mennesker med et fysisk handicap ikke kan komme rundt, fordi bygningen er tænkt i flere plan. Eller det kan være i skolen, der er indrettet for børn inden for det såkaldte normalområde og derfor fra start ekskluderer børn, der ikke kan sidde i et støjinferno omgivet af 25 børn.  

I foråret udgav Emil Falster bogen Ableisme. Magt, menneskesyn og myten om den normale krop med bidrag fra blandt andre ph.d.-studerende på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Olivia Dahl og med forord skrevet af digteren Caspar Eric.

Begrebet ableisme betegner diskrimination af mennesker med forskellige handicap, der sker på baggrund af, at den kropskapable bliver favoriseret i samfundet. Og for Emil Falster er det helt bevidst, at han vil have os til at tage begrebet ableisme til os.  

For hvor det måske er nyt i Danmark, er det ikke nyt internationalt, og ved at bruge det kan vi flytte debatten om, hvilket menneskesyn vi ønsker at indrette samfundet efter, mener Emil Falster.

”Det er et begreb, jeg har savnet. Også fordi, hvis jeg siger ableisme, så er der ingen, der forstår, hvad jeg siger. Så hvis vi også skal have en samtale om nogle af de ting, så er man nødt til også at introducere andre for det sprog,” siger Emil Falster.

Men det er ikke bare fysisk. Emil Falster beskriver fire forskellige niveauer i samfundet, hvor der eksisterer ableisme. Det er både strukturelt i vores samfund og helt konkret i arkitektur og design.  

I programmet her folder Emil Falster de forskellige niveauer af ableismen ud og stiller den til skue. For vi er nødt til at italesætte den for at skabe en forandring, mener han.

”Altså, vi kan godt fortsætte med at indrette til ’normalmennesket’, men lige så snart flere og flere får handicap, lige så snart flere og flere bliver kronisk syge, lige så snart flere og flere bliver ældre, så får vi et rigtig stort problem om ikke så forfærdelig mange år. Så vi bliver nødt til på en eller anden måde også at tage bestik af den måde, som vores samfund udvikler os på.”

Udgivet af Socialt Indblik
Medvirkende: Emil Falster, cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet.
Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
Efterarbejde på lyd: Jakob Ranum
Musik: Johannes Elslo
Grafik: Sille Jensen]]>3449falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/hvordan-far-kvinder-et-nyt-liv-uden-vold-efter-ophold-pa-krisecenteret-live-fra-folkemodet--61029061
Sådan sagde Iris Gold, da hun sammen med Jeanette Andersson på Folkemødet i en livepodcast fortalte om at komme tilbage til et selvstændigt liv i egen bolig efter et ophold på et krisecenter.  

Hver fjerde kvinde på landets krisecenter har haft mere end ét ophold på et krisecenter. Enten fordi de går tilbage til deres tidligere partner, og volden eskalerer, eller fordi de finder en ny partner, der udsætter dem for vold. For langt de fleste af disse kvinder gælder det, at de ikke har fået tilstrækkelig hjælp, når de forlader krisecenteret.

At skabe et nyt liv efter at have levet med en voldelig partner, kræver mere end et ophold på et krisecenter. Det kræver hjælp, også bagefter.  

I podcasten hører du Iris Gold og Jeanette Andersson fortælle om deres overgang fra krisecenter til egen bolig. Hvordan var det at stå alene? Hvilken støtte fik de? Og hvad havde de brug for? Hvor er de i dag efter krisecentret?

Du kan også høre Katrine Nordbjærg, forstander på Kvindehjemmet, fortælle om, hvordan de forbereder kvinder, der skal tilbage til deres eget hjem efter et ophold på et krisecenter.  

Anja Toxværd, frivillig designer i ”Fra Bolig til Hjem” hos Dansk Røde Kors, fortæller om, hvordan hun er med til at hjælpe kvinderne, når de skal skabe et nyt hjem.

Og Laura Kirch Kirkegaard, Direktør i LOKK fortæller, hvor de arbejder med at skabe bedre betingelser for kvinderne i overgangen fra krisecenter til hjemmet.

Debatten slutter af med, at Iris Gold spiller sit eget nummer  Boys Boys Boys. Det kan du ikke lytte til i selve podcasten, men via linket her. 

Debatten og podcasten er lavet i samarbejde med LOKK – landsorganisationen af Kvindekrisecentre. 

Lyt til eller læs flere artikler om emnet: 

Hjælp til voldsramte kvinder skaber det fundament, der skal til for ikke at gå tilbage til volden

Som frivillig arkitekt hjælper Mette voldsramte kvinder med at skabe en base, der gør, at andet også kan vokse

Voldsramte kvinder står alene, når de forlader krisecenteret. Flere af dem ender på krisecenter igen og igen  

Tilrettelæggelse og moderator: Eva Frydensberg Holm

Lydredigering: Jakob Ranum

Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med LOKK.

 ]]>https://api.spreaker.com/episode/61029061Thu, 15 Aug 2024 06:15:03 +0000Socialt Indblik”Jeg kan huske, at da jeg kom på krisecenteret, kunne jeg ikke særlig meget. Altså, det var virkelig sagsbehandlerne, der måtte hjælpe mig med alle mulige ting. Ting, som jeg ellers havde kunnet før, jeg mødte den her mand. Så da jeg kom ud i min egen...
Sådan sagde Iris Gold, da hun sammen med Jeanette Andersson på Folkemødet i en livepodcast fortalte om at komme tilbage til et selvstændigt liv i egen bolig efter et ophold på et krisecenter.  

Hver fjerde kvinde på landets krisecenter har haft mere end ét ophold på et krisecenter. Enten fordi de går tilbage til deres tidligere partner, og volden eskalerer, eller fordi de finder en ny partner, der udsætter dem for vold. For langt de fleste af disse kvinder gælder det, at de ikke har fået tilstrækkelig hjælp, når de forlader krisecenteret.

At skabe et nyt liv efter at have levet med en voldelig partner, kræver mere end et ophold på et krisecenter. Det kræver hjælp, også bagefter.  

I podcasten hører du Iris Gold og Jeanette Andersson fortælle om deres overgang fra krisecenter til egen bolig. Hvordan var det at stå alene? Hvilken støtte fik de? Og hvad havde de brug for? Hvor er de i dag efter krisecentret?

Du kan også høre Katrine Nordbjærg, forstander på Kvindehjemmet, fortælle om, hvordan de forbereder kvinder, der skal tilbage til deres eget hjem efter et ophold på et krisecenter.  

Anja Toxværd, frivillig designer i ”Fra Bolig til Hjem” hos Dansk Røde Kors, fortæller om, hvordan hun er med til at hjælpe kvinderne, når de skal skabe et nyt hjem.

Og Laura Kirch Kirkegaard, Direktør i LOKK fortæller, hvor de arbejder med at skabe bedre betingelser for kvinderne i overgangen fra krisecenter til hjemmet.

Debatten slutter af med, at Iris Gold spiller sit eget nummer  Boys Boys Boys. Det kan du ikke lytte til i selve podcasten, men via linket her. 

Debatten og podcasten er lavet i samarbejde med LOKK – landsorganisationen af Kvindekrisecentre. 

Lyt til eller læs flere artikler om emnet: 

Hjælp til voldsramte kvinder skaber det fundament, der skal til for ikke at gå tilbage til volden

Som frivillig arkitekt hjælper Mette voldsramte kvinder med at skabe en base, der gør, at andet også kan vokse

Voldsramte kvinder står alene, når de forlader krisecenteret. Flere af dem ender på krisecenter igen og igen  

Tilrettelæggelse og moderator: Eva Frydensberg Holm

Lydredigering: Jakob Ranum

Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med LOKK.

 ]]>2979falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/skal-vi-daempe-alle-folelser-om-udtrapning-af-psykofarmaka-med-psykolog-anders-sorensen--60956173
Sådan spørger psykolog Anders Sørensen i et podcastinterview. Han er ud over psykolog og ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka også forfatter til bogen ”Noget I bør vide … om udtrapning af psykofarmaka”, der udkom i foråret.

Anders Sørensen har i sin praksis som psykolog mødt mennesker, der var fanget i en afhængighed af psykofarmaka. Han mener, at vi generelt både mangler en erkendelse af, at psykofarmaka er afhængighedsskabende, og at vi mangler at få den tilgængelige viden om udtrapning ud i praksis. For alternativet kan være, at brugere af psykofarmaka selv kaster sig ud i en udtrapning, og det advarer Anders Sørensen imod.

I podcasten fortæller Anders Sørensen, hvad der sker fysisk og mentalt, når man trapper medicinen ned, og hvordan abstinenserne kan forveksles med et tilbagefald.  Men udover at fortælle om udtrapning, så fortæller Anders Sørensen om, hvordan han mener, at vi bør give mere plads til følelser og det svære.  

”Det med, at man ikke må have det, som der står i diagnoserne, det er en frygtelig idé at plante i folks hoveder. Fordi det har bidraget til, at mennesker er blevet overset i deres traumer. Altså vi er ikke nået ind til årsagen til, hvorfor de reagerede, fordi vi var for hurtigt til at kalde det en sygdom. Men hvad mere skal vi så spørge ind til, hvis vi tror, at det er sådan en sygdom, der eksisterer uafhængigt af, hvad man laver, hvor man kommer fra, og hvilken kontekst man er i? Det er derfor, det ikke er ligegyldigt, om vi kalder det sygdom eller lidelse,” siger Anders Sørensen.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg 
Udgivet af Socialt Indblik

Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev her]]>https://api.spreaker.com/episode/60956173Thu, 08 Aug 2024 10:57:17 +0000Socialt Indblik”Hvordan forvalter vi det, når livet bliver mørkt og dårligt, og hvordan kan vi forstå, at det ikke bare skal gå væk? Og hvordan kan vi forstå, at det er flugten fra det og kampen mod det, der ender med at blive lidelsen?”  Sådan spørger psykolog...
Sådan spørger psykolog Anders Sørensen i et podcastinterview. Han er ud over psykolog og ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka også forfatter til bogen ”Noget I bør vide … om udtrapning af psykofarmaka”, der udkom i foråret.

Anders Sørensen har i sin praksis som psykolog mødt mennesker, der var fanget i en afhængighed af psykofarmaka. Han mener, at vi generelt både mangler en erkendelse af, at psykofarmaka er afhængighedsskabende, og at vi mangler at få den tilgængelige viden om udtrapning ud i praksis. For alternativet kan være, at brugere af psykofarmaka selv kaster sig ud i en udtrapning, og det advarer Anders Sørensen imod.

I podcasten fortæller Anders Sørensen, hvad der sker fysisk og mentalt, når man trapper medicinen ned, og hvordan abstinenserne kan forveksles med et tilbagefald.  Men udover at fortælle om udtrapning, så fortæller Anders Sørensen om, hvordan han mener, at vi bør give mere plads til følelser og det svære.  

”Det med, at man ikke må have det, som der står i diagnoserne, det er en frygtelig idé at plante i folks hoveder. Fordi det har bidraget til, at mennesker er blevet overset i deres traumer. Altså vi er ikke nået ind til årsagen til, hvorfor de reagerede, fordi vi var for hurtigt til at kalde det en sygdom. Men hvad mere skal vi så spørge ind til, hvis vi tror, at det er sådan en sygdom, der eksisterer uafhængigt af, hvad man laver, hvor man kommer fra, og hvilken kontekst man er i? Det er derfor, det ikke er ligegyldigt, om vi kalder det sygdom eller lidelse,” siger Anders Sørensen.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg 
Udgivet af Socialt Indblik

Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev her]]>3428falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/jeg-ville-jo-rigtig-gerne-have-hjaelp-og-sa-begyndte-han-at-grine-ad-mig-liveinterview-om-at-vaere-ramt-af-en-dobbeltdiagnose--60600268
Fra hun var barn, har Christa følt, at hun skulle spille en rolle. Hun kunne ikke være sig selv. Hun følte sig udenfor og anderledes, uden at nogen så hendes mistrivsel. Og allerede som 15-årig begyndte hun at ryge hash.  

”Hashen betød, at der kom en ro over mig. Skuldrene sad ikke helt oppe omkring ørerne, og jeg kunne slappe af og være lidt mere til stede i det sociale sammenspil. Når jeg kom hjem efter en hård skoledag, ville jeg normalt få sådan en fuldstændig sammensmeltning, og jeg vidste ikke hvorfor. Men det hjalp hashen så også på. Så jeg havde det sådan, at jeg havde fundet midlet til at kunne fungere og leve et normalt liv,” fortalte Christa.

Sofies historie minder på flere måder om Christas. Hendes misbrug af hash begyndte allerede i 12-års alderen og var ligesom Christas en selvmedicinering, alt imens ingen så hverken deres mistrivsel eller misbrug, der udviklede sig fra teenageårene og langt ind i deres ungdom.

I samtalen fortæller de begge om et system, der ikke lyttede til dem og ikke forstod, at misbrug og deres diagnose hang sammen. Men de fortæller også om vendepunkter og håb. Om hvad det betød for dem, da de endelig blev set som dem, de var, og at misbruget blev forstået som en måde, de havde overlevet deres svære mistrivsel på helt fra barndommen.

Christa og Sofie er desværre ikke alene om deres historie.

I alt vurderer UngeAlliancen, at mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af dobbeltproblematikker. Men der er et stort mørketal, fordi mange aldrig opfanges i de offentlige registre. Hvis man tager de unges forældre og søskende med ind i ligningen, vurderer UngeAlliancen, at mindst 25.000 danskere er berørt af dobbeltproblematikker blandt unge under 25 år.

Samtalen er en lille forsmag på en podcastserie, der udkommer til august, hvor både unge og forældre fortæller, hvordan unge med dobbeltdiagnoser bliver kastet rundt i et system, der ikke formår at tage hånd om de unges udfordringer med både misbrug og en psykiatrisk diagnose.

Podcasten bliver lavet i samarbejde med UngeAlliancen og er støttet af Helsefonden.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lydredigering: Jakob Ranum]]>https://api.spreaker.com/episode/60600268Thu, 04 Jul 2024 14:05:46 +0000Socialt Indblik”Jeg havde det, som om jeg var fanget med nogle andre dyr og skulle prøve at lade, som om jeg var en tiger, selvom jeg var en chimpanse. Så der var hele tiden angst og frygt for, at nu finder de ud af, at jeg ikke er som dem. Det var enormt...
Fra hun var barn, har Christa følt, at hun skulle spille en rolle. Hun kunne ikke være sig selv. Hun følte sig udenfor og anderledes, uden at nogen så hendes mistrivsel. Og allerede som 15-årig begyndte hun at ryge hash.  

”Hashen betød, at der kom en ro over mig. Skuldrene sad ikke helt oppe omkring ørerne, og jeg kunne slappe af og være lidt mere til stede i det sociale sammenspil. Når jeg kom hjem efter en hård skoledag, ville jeg normalt få sådan en fuldstændig sammensmeltning, og jeg vidste ikke hvorfor. Men det hjalp hashen så også på. Så jeg havde det sådan, at jeg havde fundet midlet til at kunne fungere og leve et normalt liv,” fortalte Christa.

Sofies historie minder på flere måder om Christas. Hendes misbrug af hash begyndte allerede i 12-års alderen og var ligesom Christas en selvmedicinering, alt imens ingen så hverken deres mistrivsel eller misbrug, der udviklede sig fra teenageårene og langt ind i deres ungdom.

I samtalen fortæller de begge om et system, der ikke lyttede til dem og ikke forstod, at misbrug og deres diagnose hang sammen. Men de fortæller også om vendepunkter og håb. Om hvad det betød for dem, da de endelig blev set som dem, de var, og at misbruget blev forstået som en måde, de havde overlevet deres svære mistrivsel på helt fra barndommen.

Christa og Sofie er desværre ikke alene om deres historie.

I alt vurderer UngeAlliancen, at mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af dobbeltproblematikker. Men der er et stort mørketal, fordi mange aldrig opfanges i de offentlige registre. Hvis man tager de unges forældre og søskende med ind i ligningen, vurderer UngeAlliancen, at mindst 25.000 danskere er berørt af dobbeltproblematikker blandt unge under 25 år.

Samtalen er en lille forsmag på en podcastserie, der udkommer til august, hvor både unge og forældre fortæller, hvordan unge med dobbeltdiagnoser bliver kastet rundt i et system, der ikke formår at tage hånd om de unges udfordringer med både misbrug og en psykiatrisk diagnose.

Podcasten bliver lavet i samarbejde med UngeAlliancen og er støttet af Helsefonden.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lydredigering: Jakob Ranum]]>2463falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/spiseforstyrrelsen-foltes-som-en-ven-en-samtale-med-forfatter-lene-bang-om-at-lide-af-overspisning-og-om-fordomme-mod-tykhed--60598354
Det er Lene Bang, der fortæller her. Sidste år debuterede hun som forfatter med digtsamlingen ”Fede Mor”. Og i en samtale optaget som livepodcast på Folkemødet fortalte Lene Bang om at lide af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, også kaldet BED, som op imod 50.000 danskere lider af.  

I samtalen med journalist Anne Anton Andersen fortæller Lene Bang om, hvad det for hende vil sige at leve med BED og en stor krop. Hvordan hun oplever, at fordomme om tykhed gør det dobbelt svært at leve med en spiseforstyrrelse, som mange misforstår.

Undervejs i samtalen læser Lene en række digte fra digtsamlingen højt. De giver med humor og alvor indblik i, hvordan hun oplever livet med BED, hvad hun har savnet, hvad der har hjulpet hende. Og hvorfor man er nødt til at forstå, at spiseforstyrrelsen for mange fungerer som en ven. Det er et udgangspunkt, der er afgørende for at lykkes med behandlingen, mener Lene Bang.  

Aktuelt får under én procent af dem, der er ramt af BED, tilbudt behandling i psykiatrien.Det er alt for få. Og efter samtalen debatterer Laila Walther, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Peter Westermann, formand for Region Hovedstadens Psykiatri- og Socialudvalg for SF, Jens Henrik Thulesen Dahl, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, og Birgitte Kragh fra Venstre og forperson for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune, hvad man kan gøre for at sikre hjælp og behandling til de mennesker, der lider af spiseforstyrrelsen BED.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen 

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/60598354Thu, 04 Jul 2024 11:03:47 +0000Socialt Indblik”Jeg følte en ekstrem sorg i den proces med slankekure, hvor jeg ligesom fratog mig selv overspisninger. Det var, som om jeg havde sagt farvel til noget, som jeg aldrig i mit liv skulle se mere. Og det, jeg jo har lært igennem BED-terapi, er at...
Det er Lene Bang, der fortæller her. Sidste år debuterede hun som forfatter med digtsamlingen ”Fede Mor”. Og i en samtale optaget som livepodcast på Folkemødet fortalte Lene Bang om at lide af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, også kaldet BED, som op imod 50.000 danskere lider af.  

I samtalen med journalist Anne Anton Andersen fortæller Lene Bang om, hvad det for hende vil sige at leve med BED og en stor krop. Hvordan hun oplever, at fordomme om tykhed gør det dobbelt svært at leve med en spiseforstyrrelse, som mange misforstår.

Undervejs i samtalen læser Lene en række digte fra digtsamlingen højt. De giver med humor og alvor indblik i, hvordan hun oplever livet med BED, hvad hun har savnet, hvad der har hjulpet hende. Og hvorfor man er nødt til at forstå, at spiseforstyrrelsen for mange fungerer som en ven. Det er et udgangspunkt, der er afgørende for at lykkes med behandlingen, mener Lene Bang.  

Aktuelt får under én procent af dem, der er ramt af BED, tilbudt behandling i psykiatrien.Det er alt for få. Og efter samtalen debatterer Laila Walther, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Peter Westermann, formand for Region Hovedstadens Psykiatri- og Socialudvalg for SF, Jens Henrik Thulesen Dahl, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, og Birgitte Kragh fra Venstre og forperson for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune, hvad man kan gøre for at sikre hjælp og behandling til de mennesker, der lider af spiseforstyrrelsen BED.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen 

Udgivet af Socialt Indblik]]>2717falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/vaer-beredt-lad-hab-og-handling-vinde-over-udbraendtheden-med-psykolog-rikke-hogsted--60598315
Det fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted om i en samtale med journalist Anne Anton Andersen, som er optaget live på Folkemødet.

Rikke Høgsted fortæller blandt andet om, hvorfor vi kan lære af spejderbevægelsen, forsvaret og fodboldholdet, når vi skal ruste os til at møde udfordringer i arbejdsfællesskabet. Og hvordan man kan undgå at synke ned i handlingslammelsens kviksand, blandt andet ved at lave røde og gule kort og skabe et fælles sprog med afsæt i værktøjet Rød-Grøn-Blå-modellen. 

Podcasten er optaget foran publikum, og undervejs bliver publikum involveret både med fysiske øvelser og små afstemninger, som du som lytter kan deltage i alene eller måske sammen med et par kolleger.

Rikke Høgsted har speciale i mentale risikoerhverv og har i sit virke for blandt andet Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det danske Forsvar, Falck Healthcare og Region Hovedstadens Psykiatri opbygget en dyb erfaring i at arbejde med mennesker med et psykisk krævende job.  

Tilrettelæggelse: Anne Anton Andersen

Lydredigering: Jakob Ranum

Udgivet af Socialt Indblik ]]>https://api.spreaker.com/episode/60598315Thu, 04 Jul 2024 10:41:22 +0000Socialt IndblikHvordan man kan bygge et stærkt fundament af psykologisk tryghed ind i arbejdsfællesskabet som værn mod omsorgstræthed, udbrændthed og forråelse?  Det fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted om i en samtale med journalist Anne Anton...
Det fortæller krise- og organisationspsykolog Rikke Høgsted om i en samtale med journalist Anne Anton Andersen, som er optaget live på Folkemødet.

Rikke Høgsted fortæller blandt andet om, hvorfor vi kan lære af spejderbevægelsen, forsvaret og fodboldholdet, når vi skal ruste os til at møde udfordringer i arbejdsfællesskabet. Og hvordan man kan undgå at synke ned i handlingslammelsens kviksand, blandt andet ved at lave røde og gule kort og skabe et fælles sprog med afsæt i værktøjet Rød-Grøn-Blå-modellen. 

Podcasten er optaget foran publikum, og undervejs bliver publikum involveret både med fysiske øvelser og små afstemninger, som du som lytter kan deltage i alene eller måske sammen med et par kolleger.

Rikke Høgsted har speciale i mentale risikoerhverv og har i sit virke for blandt andet Dansk Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Det danske Forsvar, Falck Healthcare og Region Hovedstadens Psykiatri opbygget en dyb erfaring i at arbejde med mennesker med et psykisk krævende job.  

Tilrettelæggelse: Anne Anton Andersen

Lydredigering: Jakob Ranum

Udgivet af Socialt Indblik ]]>2402falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/live-fra-folkemodet-psykiatriske-diagnoser-definerer-ikke-hvem-vi-er-med-freja-sangild-boysen-og-peter-lund-madsen--60524737
Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen som moderator.

Freja Sangild Boysen, der er grundlægger af nonprofit-organisationen SocialSpace, fortæller om, hvordan det var for hende at få en psykiatrisk diagnose, hvad det var, der hjalp hende, og hvordan hun i dag håndterer livets udfordringer.

”Jeg oplevede at blive mødt af et system i psykiatrien, hvor det igen kom til at handle rigtig meget om min vægt. Men også at jeg var en sygdom, der skulle behandles mere end et menneske, der havde det svært i livet. Det var hele tiden med den her fortælling om, at en psykisk sygdom, det er noget, du lærer at leve med. Det er ikke noget, du bliver rask fra. Og sådan led jeg i virkeligheden rigtig mange år af mit liv med troen på, at jeg skulle bare lære at leve med en psykisk sygdom,” siger Freja Sangild Boysen i podcasten.

Peter Lund Madsen, der blandt andet er speciallæge i psykiatri, fortæller om den unge hjernes udfordringer og om, hvad der sker i hjernen under de mest almindelige mentale udfordringer, man kan løbe ind i.

Han er enig med Freja i, at en diagnose ikke er for livet.

”Du kan ikke sige til en ung pige på 18 år, at nu har du fået den diagnose, og den skal du gå rundt med resten af dit liv. Og du skal indrette resten af dit liv på, at du har den diagnose. Det er en fuldstændig forkert tilgang. Hvorfor er det, vi gør det?” spørger Peter Lund Madsen.

Han mener, at der er et behov for at andet syn på diagnoserne.

”Vi er født forskellige, og nogle gange er de forskelligheder noget, der udarter sig og viser sig som en diagnose i form af ADHD, og det er belastende. Men hvis der ikke var mennesker på denne jord med ADHD, så ville der være mange ting, vi som fællesskab gik glip af,” siger Peter Lund Madsen.

Medvirkende:
Peter Lund Madsen, speciallæge i psykiatri og vært på DR-programmet ”Hjernekassen”

Freja Sangild Boysen, grundlægger af og direktør i nonprofit-organisationen SocialSpace

Anne Anthon Andersen, journalist Socialt Indblik

Lydredigering: Jakob Ranum 

Udgivet af Socialt Indblik  ]]>https://api.spreaker.com/episode/60524737Thu, 27 Jun 2024 07:42:43 +0000Socialt IndblikHvad er psykiatriske diagnoser, og hvordan kan vi bruge dem som et redskab frem for et stempel? Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen...
Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen som moderator.

Freja Sangild Boysen, der er grundlægger af nonprofit-organisationen SocialSpace, fortæller om, hvordan det var for hende at få en psykiatrisk diagnose, hvad det var, der hjalp hende, og hvordan hun i dag håndterer livets udfordringer.

”Jeg oplevede at blive mødt af et system i psykiatrien, hvor det igen kom til at handle rigtig meget om min vægt. Men også at jeg var en sygdom, der skulle behandles mere end et menneske, der havde det svært i livet. Det var hele tiden med den her fortælling om, at en psykisk sygdom, det er noget, du lærer at leve med. Det er ikke noget, du bliver rask fra. Og sådan led jeg i virkeligheden rigtig mange år af mit liv med troen på, at jeg skulle bare lære at leve med en psykisk sygdom,” siger Freja Sangild Boysen i podcasten.

Peter Lund Madsen, der blandt andet er speciallæge i psykiatri, fortæller om den unge hjernes udfordringer og om, hvad der sker i hjernen under de mest almindelige mentale udfordringer, man kan løbe ind i.

Han er enig med Freja i, at en diagnose ikke er for livet.

”Du kan ikke sige til en ung pige på 18 år, at nu har du fået den diagnose, og den skal du gå rundt med resten af dit liv. Og du skal indrette resten af dit liv på, at du har den diagnose. Det er en fuldstændig forkert tilgang. Hvorfor er det, vi gør det?” spørger Peter Lund Madsen.

Han mener, at der er et behov for at andet syn på diagnoserne.

”Vi er født forskellige, og nogle gange er de forskelligheder noget, der udarter sig og viser sig som en diagnose i form af ADHD, og det er belastende. Men hvis der ikke var mennesker på denne jord med ADHD, så ville der være mange ting, vi som fællesskab gik glip af,” siger Peter Lund Madsen.

Medvirkende:
Peter Lund Madsen, speciallæge i psykiatri og vært på DR-programmet ”Hjernekassen”

Freja Sangild Boysen, grundlægger af og direktør i nonprofit-organisationen SocialSpace

Anne Anthon Andersen, journalist Socialt Indblik

Lydredigering: Jakob Ranum 

Udgivet af Socialt Indblik  ]]>3199falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/live-fra-folkemodet-tag-med-forfatter-og-antropolog-sine-plambech-pa-rejse-ind-i-sexarbejdernes-verden--60524669
Det er noget af det, antropolog og forfatter Sine Plambech beskriver i sin bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme”, og på Folkemødet interviewede journalist Eva Frydensberg Holm Sine Plambech om bogen og tog publikum med på en rejse ind i sexarbejdernes verden. 

Nu kan du lytte med i samtalen, der ligger som podcast. Sine Plambech fortæller om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv. Men også om sexarbejde som en form for kærlighedsgave til kvindernes familie derhjemme, fordi kvinderne tager ud i verden for at sende penge hjem.

Hør om menneskene bag det globale sexarbejde, og hvorfor Sine Plambech kalder sexarbejde for ”et prisme, der reflekterer en verden i forandring og følger den globale kapitalismes ruter.”  

Medvirkende:
Sine Plambech, antropolog og forfatter
Eva Frydensberg Holm, journalist på Socialt Indblik 

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/60524669Thu, 27 Jun 2024 07:30:08 +0000Socialt IndblikHvem er kvinderne bag sexarbejderne, der lever som migranter? Hvilke tanker og forestillinger har de om det liv, de ønsker at leve? Det er noget af det, antropolog og forfatter Sine Plambech beskriver i sin bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved om...
Det er noget af det, antropolog og forfatter Sine Plambech beskriver i sin bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme”, og på Folkemødet interviewede journalist Eva Frydensberg Holm Sine Plambech om bogen og tog publikum med på en rejse ind i sexarbejdernes verden. 

Nu kan du lytte med i samtalen, der ligger som podcast. Sine Plambech fortæller om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv. Men også om sexarbejde som en form for kærlighedsgave til kvindernes familie derhjemme, fordi kvinderne tager ud i verden for at sende penge hjem.

Hør om menneskene bag det globale sexarbejde, og hvorfor Sine Plambech kalder sexarbejde for ”et prisme, der reflekterer en verden i forandring og følger den globale kapitalismes ruter.”  

Medvirkende:
Sine Plambech, antropolog og forfatter
Eva Frydensberg Holm, journalist på Socialt Indblik 

Udgivet af Socialt Indblik]]>2409falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-nar-skyld-skam-og-smitte-forstaerker-social-ulighed-med-morten-sodemann--60146995
Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Klinik, og så har han i mange år beskæftiget sig med ulighed i sundhed.

Selvom de fleste sikkert allerhelst vil glemme alt om Covid-19 og pandemien for bare få år siden, så vil Morten Sodemann have os til at huske den.  

Derfor har han skrevet bogen ”Pandemiernes pariaer” med undertitlen ”Når skyld, skam og smitte forstærker social ulighed, og ingen lærer af det”.

For på trods af, at vi netop kan lære noget af Covid-19, så fortæller historien, at vi sjældent lærer noget af pandemier, selvom der ifølge Morten Sodemann er masser af læring i netop pandemier. Og vi kan ikke bare lære noget om pandemier. Vi kan lære noget om os selv, om politik og om uligheden i samfundet.  

Men det kræver, at vi tør kigge i forstørrelsesglasset og se på pandemien, håndteringen og dens konsekvenser. Journalist og redaktør på Socialt Indblik, Niels Svanborg, har været en tur i podcaststudiet med Morten Sodemann for at se på uligheden i det danske samfund igennem pandemiens forstørrelsesglas.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/60146995Thu, 23 May 2024 09:35:35 +0000Socialt Indblik”Pandemier er et forstørrelsesglas for eksisterende polariseringer, fremmedheden og social ulighed,” siger Morten Sodemann.  Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Klinik,...
Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Klinik, og så har han i mange år beskæftiget sig med ulighed i sundhed.

Selvom de fleste sikkert allerhelst vil glemme alt om Covid-19 og pandemien for bare få år siden, så vil Morten Sodemann have os til at huske den.  

Derfor har han skrevet bogen ”Pandemiernes pariaer” med undertitlen ”Når skyld, skam og smitte forstærker social ulighed, og ingen lærer af det”.

For på trods af, at vi netop kan lære noget af Covid-19, så fortæller historien, at vi sjældent lærer noget af pandemier, selvom der ifølge Morten Sodemann er masser af læring i netop pandemier. Og vi kan ikke bare lære noget om pandemier. Vi kan lære noget om os selv, om politik og om uligheden i samfundet.  

Men det kræver, at vi tør kigge i forstørrelsesglasset og se på pandemien, håndteringen og dens konsekvenser. Journalist og redaktør på Socialt Indblik, Niels Svanborg, har været en tur i podcaststudiet med Morten Sodemann for at se på uligheden i det danske samfund igennem pandemiens forstørrelsesglas.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>2577covid-19,ulighedfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-diagnose-kan-oge-forstaelsen-af-os-selv-hvis-den-bruges-rigtigt--60058157En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret.  

Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen.  Han mener, at det er vigtigt, at man opfatter diagnosen som en beskrivelse af, hvordan man har det her og nu. Og ikke nødvendigvis noget stationært, for det kan godt se anderledes ud om fem år. Hvis diagnosen bliver en bremseklods, er det, fordi vi bruger diagnoserne forkert. Eller forstår dem forkert, mener han.

Per Hove Thomsen peger på, at de krav, som det moderne samfund stiller, kan være svære at leve op til, hvis man har anlæg for ADHD eller autisme.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Per Hove Thomsen i vores serie om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/60058157Thu, 16 May 2024 12:25:41 +0000Socialt IndblikEn diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er...En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg, vi er født med – eller omvendt gøre, at generne ikke i samme grad bliver aktiveret.  

Det fortæller professor i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen.  Han mener, at det er vigtigt, at man opfatter diagnosen som en beskrivelse af, hvordan man har det her og nu. Og ikke nødvendigvis noget stationært, for det kan godt se anderledes ud om fem år. Hvis diagnosen bliver en bremseklods, er det, fordi vi bruger diagnoserne forkert. Eller forstår dem forkert, mener han.

Per Hove Thomsen peger på, at de krav, som det moderne samfund stiller, kan være svære at leve op til, hvis man har anlæg for ADHD eller autisme.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Per Hove Thomsen i vores serie om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik]]>626falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-nutidens-borneliv-udfordrer-i-hojere-grad-end-tidligere-derfor-ser-vi-flere-diagnoser-mener-psykiater--60058148 kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig.

Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autisme er blevet mindre tydelige, så er det funktionstab og den mistrivsel, som diagnoserne fører med sig, blevet større. 

”Det er meget sjældent jeg møder nogen, hvor jeg tænker: ’Det er ikke i psykiatrien, du hører til.’ Men jeg tænker, meget godt kunne godt have været forebygget. De kommer måske med kompleks skolevægring, selvskade eller svær angst. Det, jeg vil kalde for overbelastningssymptomer,” siger Pernille Juul Darling.

Pernille Juul Darling mener, at vi som samfund bør kigge på, hvordan vi kan skabe et samfund med højere trivsel og dermed forebygge, at så mange børn og unge ryger ud over kanten.

”Hvis vi på sigt ønsker et samfund, hvor det kun er de allersværest ramte, der har brug for støtte, så må vi gå i gang med at skabe et samfund, hvor man kan trives, selvom man ikke er 100 procent gennemsnitlig,” siger hun og peger på, at der mange ting i nutidens børne- og ungdomsliv, der udfordrer særligt den neurodivergente hjerne.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Pernille Darling og fortsætter vores serie om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik ]]>https://api.spreaker.com/episode/60058148Thu, 16 May 2024 12:25:31 +0000Socialt IndblikNår speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig. Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autisme er... kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig.

Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autisme er blevet mindre tydelige, så er det funktionstab og den mistrivsel, som diagnoserne fører med sig, blevet større. 

”Det er meget sjældent jeg møder nogen, hvor jeg tænker: ’Det er ikke i psykiatrien, du hører til.’ Men jeg tænker, meget godt kunne godt have været forebygget. De kommer måske med kompleks skolevægring, selvskade eller svær angst. Det, jeg vil kalde for overbelastningssymptomer,” siger Pernille Juul Darling.

Pernille Juul Darling mener, at vi som samfund bør kigge på, hvordan vi kan skabe et samfund med højere trivsel og dermed forebygge, at så mange børn og unge ryger ud over kanten.

”Hvis vi på sigt ønsker et samfund, hvor det kun er de allersværest ramte, der har brug for støtte, så må vi gå i gang med at skabe et samfund, hvor man kan trives, selvom man ikke er 100 procent gennemsnitlig,” siger hun og peger på, at der mange ting i nutidens børne- og ungdomsliv, der udfordrer særligt den neurodivergente hjerne.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Pernille Darling og fortsætter vores serie om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik ]]>571falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-i-stedet-for-bare-at-stille-autisme-og-adhd-diagnoser-burde-vi-sporge-hvorfor-far-mennesker-det-darligere--60058141
Det mener Sebastian Lundström, der er forsker i psykiske diagnoser ved Sektionen for psykiatri og neurokemi på Göteborg Universitet og blandt andet har forsket i udbredelsen af ​​autisme og ADHD i befolkningen.  

Sebastian Lundström anerkender, at der er behov for diagnoserne, og det at flere får diagnoser kan være med til at afstigmatisere diagnoser. Men det betyder også, at diagnoserne mister deres tyngde, advarer han.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Sebastian Lundström, og hun taler i de kommende uger med en række eksperter om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/60058141Thu, 16 May 2024 12:25:23 +0000Socialt IndblikDer skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også at...
Det mener Sebastian Lundström, der er forsker i psykiske diagnoser ved Sektionen for psykiatri og neurokemi på Göteborg Universitet og blandt andet har forsket i udbredelsen af ​​autisme og ADHD i befolkningen.  

Sebastian Lundström anerkender, at der er behov for diagnoserne, og det at flere får diagnoser kan være med til at afstigmatisere diagnoser. Men det betyder også, at diagnoserne mister deres tyngde, advarer han.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Sebastian Lundström, og hun taler i de kommende uger med en række eksperter om stigningen i diagnoser. Hvad betyder det? Hvorfor ser vi stigningen? Og skal vi være bekymrede eller positive?

Udgivet af Socialt Indblik]]>673falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/born-skal-kunne-laese-alt-det-der-bliver-skrevet-om-dem-interview-med-jette-wilhelmsen-og-marie-skovgaard-til-socialt-indblik-live--59124812
Interviewet er lavet til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.

I interviewet, som er optaget foran publikum, fortæller leder af Joannahuset Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard om, hvordan de siden 2020 som led i et udviklingsprojekt har ladet børn og unge skrive underretninger på nye måder. Det er måder, som i højere grad giver plads til de unges drømme, ønsker og oplevelser ved at eksperimentere med blandt andet kreative udtryksformer som digte, breve og dagbøger, i billeder eller lyd.

Udgivet af Socialt Indblik

Interview: Anne Anthon Andersen

Redigering: Ida Frisk Carstensen]]>https://api.spreaker.com/episode/59124812Thu, 21 Mar 2024 11:32:05 +0000Socialt Indblik”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lavede. Det...
Interviewet er lavet til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater.

I interviewet, som er optaget foran publikum, fortæller leder af Joannahuset Jette Wilhelmsen og Marie Skovgaard om, hvordan de siden 2020 som led i et udviklingsprojekt har ladet børn og unge skrive underretninger på nye måder. Det er måder, som i højere grad giver plads til de unges drømme, ønsker og oplevelser ved at eksperimentere med blandt andet kreative udtryksformer som digte, breve og dagbøger, i billeder eller lyd.

Udgivet af Socialt Indblik

Interview: Anne Anthon Andersen

Redigering: Ida Frisk Carstensen]]>1478falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/blikke-fra-dem-vi-skriver-om-hvordan-styrker-vi-dem-i-journalskrivningen-interview-med-mette-larsen-til-socialt-indblik-live--59124789
Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. 

Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et interview foran publikum fortæller hun om de ni principper for journalskrivning, hun har udviklet og rejser rundt i landet for at udbrede. Hun er forfatter til bogen "Blikke fra dem du skriver om".

”Man skal hele tiden huske, at det, jeg sidder og skriver lige nu, det kan blive læst af barnet senere hen. Og det kan blive læst af forældrene. Men lige nu skal jeg skrive det, fordi jeg skal sende det til nogle andre, som afventer at få det her fra mig. Så tænker jeg, at det er en stor opgave, fordi der er ikke ret mange af os, der er vant til at skrive til flere målgrupper på én gang,” sagde Mette Larsen blandt andet.

Udgivet af Socialt Indblik

Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen]]>https://api.spreaker.com/episode/59124789Thu, 21 Mar 2024 11:31:58 +0000Socialt IndblikHvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen? Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn...
Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. 

Mette Larsen har forsket i, hvordan børn og unge kan inddrages i journalskrivningen, og i et interview foran publikum fortæller hun om de ni principper for journalskrivning, hun har udviklet og rejser rundt i landet for at udbrede. Hun er forfatter til bogen "Blikke fra dem du skriver om".

”Man skal hele tiden huske, at det, jeg sidder og skriver lige nu, det kan blive læst af barnet senere hen. Og det kan blive læst af forældrene. Men lige nu skal jeg skrive det, fordi jeg skal sende det til nogle andre, som afventer at få det her fra mig. Så tænker jeg, at det er en stor opgave, fordi der er ikke ret mange af os, der er vant til at skrive til flere målgrupper på én gang,” sagde Mette Larsen blandt andet.

Udgivet af Socialt Indblik

Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen]]>1584falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/jeg-kan-godt-fa-ondt-af-den-line-der-er-beskrevet-i-de-papirer-interview-med-line-andreasen-til-socialt-indblik-live--59124728
Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publikum, der senere debatterede emnet. 

Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller i dette interview med journalist Anne Anthon Andersen, hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.  

Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev.

Som Line sagde: ”Nogle af beskrivelserne kan jo godt være hårde eller gøre ondt. Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer, hvis jeg ikke tænker, at det er mig.”  

Udgivet af Socialt Indblik
Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen]]>https://api.spreaker.com/episode/59124728Thu, 21 Mar 2024 11:31:49 +0000Socialt Indblik”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”   Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi...
Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer børn og unges stemme i deres egne journaler og notater. Og interviewet med Line er optaget foran publikum, der senere debatterede emnet. 

Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller i dette interview med journalist Anne Anthon Andersen, hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.  

Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev.

Som Line sagde: ”Nogle af beskrivelserne kan jo godt være hårde eller gøre ondt. Jeg kan godt få ondt af den Line, der er beskrevet i de papirer, hvis jeg ikke tænker, at det er mig.”  

Udgivet af Socialt Indblik
Interview: Anne Anthon Andersen
Redigering: Ida Frisk Carstensen]]>1507falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-laege-jeg-folte-et-kaempe-ansvar-for-at-fortaelle-de-historier-der-ligger-bag-fysisk-sygdom--58956114
Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv?

”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer Katharina Oravsky Sandström, der i sit virke som læge har savnet blikket for det hele menneske.

”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Katharina Oravsky Sandström.

Foto: Claus Bech

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58956114Thu, 07 Mar 2024 10:41:53 +0000Socialt IndblikSom læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var...
Så hun kunne ikke lade være med at spørge ind – også til andet end den somatiske sygdom, når hun mødte patienterne. Hvordan de havde det? Hvad der ellers rørte sig og var sket i deres liv?

”Al den frygt og de større spørgsmål, der gemmer sig bag somatiske sygdomme, alt det som har påvirket det menneskes liv, som også kan være med til at forklare sygdommen, men som der aldrig var hverken tid til eller tradition for at bruge tid på,” forklarer Katharina Oravsky Sandström, der i sit virke som læge har savnet blikket for det hele menneske.

”Man fokuserer alt for meget på det enkelte symptom og glemmer eller prioriterer slet ikke at spørge til, hvad der ellers er sket og rører sig i patienternes liv. Det, mener jeg, er fatalt. For vi ville give bedre hjælp til patienterne, hvis vi så og behandlede dem som hele mennesker – både i behandlingen og i det forebyggende arbejde. Det kunne jo være, at vi ved at tale med patienterne om de øvrige faktorer i deres liv kunne være med til at finde den bagvedliggende årsag til den somatiske lidelse,” siger Katharina Oravsky Sandström.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Katharina Oravsky Sandström.

Foto: Claus Bech

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>758falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-vi-har-brug-for-at-forsta-skammen-hos-mennesker-med-borderline-med-psykolog-carsten-rene-jorgensen--58865918
Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i tredje og sidste afsnit af vores miniserie om skammens sammenhæng med psykiske lidelser.

I programmet fortæller Carsten René Jørgensen om den skam, som kan præge mennesker med borderlinediagnosen.

”De undgår måske tæt kontakt, fordi den tætte kontakt er forbundet med risiko for at blive afsløret som forkerte, værdiløse eller utilstrækkelige. Så de gemmer sig bagved en facade, og bagved den facade er de enormt ensomme, fordi de i virkeligheden ikke rigtig kan være sig selv i kontakt med ret mange mennesker – om overhovedet nogen,” siger Carsten René Jørgensen.

Carsten René Jørgensen fortæller også om, hvordan det kan være svært, når terapeuten, pædagogen eller behandleren kommer for tæt på og måske endda ind bag facaden.

Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg]]>https://api.spreaker.com/episode/58865918Thu, 29 Feb 2024 11:11:56 +0000Socialt Indblik”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en...
Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i tredje og sidste afsnit af vores miniserie om skammens sammenhæng med psykiske lidelser.

I programmet fortæller Carsten René Jørgensen om den skam, som kan præge mennesker med borderlinediagnosen.

”De undgår måske tæt kontakt, fordi den tætte kontakt er forbundet med risiko for at blive afsløret som forkerte, værdiløse eller utilstrækkelige. Så de gemmer sig bagved en facade, og bagved den facade er de enormt ensomme, fordi de i virkeligheden ikke rigtig kan være sig selv i kontakt med ret mange mennesker – om overhovedet nogen,” siger Carsten René Jørgensen.

Carsten René Jørgensen fortæller også om, hvordan det kan være svært, når terapeuten, pædagogen eller behandleren kommer for tæt på og måske endda ind bag facaden.

Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg]]>1596falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-lisa-vil-bruge-fiktionen-til-at-skabe-en-dybere-forstaelse-for-vold-mod-kvinder--58865913
Sådan siger Lisa Holmfjord, der i mere end tyve år har hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug.

Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke. Nu som forfatter.

Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi.

Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb.

Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Lisa Holmfjord til en samtale om vigtigheden af at skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Og om hvordan hun nu bruger fiktionen til at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år.

Foto: Sara Galbiati

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58865913Thu, 29 Feb 2024 11:09:34 +0000Socialt Indblik”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også at...
Sådan siger Lisa Holmfjord, der i mere end tyve år har hjulpet kvinder, der har været udsat for overgreb og magtmisbrug.

Som socialrådgiver, som leder af Danner og som direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, før hun i 2021 valgte at bliver forfatter på fuld tid. Kampen for at sikre kvinders rettigheder løber som en rød tråd gennem hele hendes virke. Nu som forfatter.

Som forfatter vil hun skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi.

Som ung og nyuddannet socialrådgiver ville Lisa Holmfjord gerne selv have læst fortællinger, der gav indsigt i de psykologiske mekanismer, der er i spil i sager om vold, magtmisbrug og overgreb.

Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Lisa Holmfjord til en samtale om vigtigheden af at skabe forståelse for overgrebs komplekse psykologi. Og om hvordan hun nu bruger fiktionen til at skabe en bedre forståelse for de forskellige aspekter, der fastholder en kvinde hos en voldelig partner år efter år.

Foto: Sara Galbiati

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>806falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-spiseforstyrrelser-kan-vaere-et-forsog-pa-at-regulere-skam-med-psykolog-carsten-rene-jorgensen--58774831

Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille miniserie om sammenhængen mellem skam og psykiske lidelser.

I dette afsnit fortæller Carsten René Jørgensen om sammenhængen mellem skam og alvorlige spiseforstyrrelser. Det handler både om skammen over selve spiseforstyrrelsen. Men det kan også handle om, at skammen kan være med til at drive spiseforstyrrelsen. At spiseforstyrrelsen kan være et forsøg på at regulere skam, fortæller Carsten René Jørgensen.

Han fortæller i podcasten, hvilke udfordringer det kan give i behandlingen, når skammen driver spiseforstyrrelsen.

”Så det vil sige, at patienten holder skammen på afstand ved at sulte sig selv og have et utrolig stramt mad- og motionsregime. Hvis man så møder en behandler, hvor det vigtigste mål er, at vedkommende skal spise, og vedkommende skal tage på, så har vi en konflikt. Fordi det, som behandleren arbejder hen imod, er voldsomt i konflikt med det, der er den spiseforstyrredes overlevelsesstrategi. Så vi er nødt til at mødes omkring en forståelse af, hvad spiseforstyrrelsen handler om, så vi ikke skal mødes i en magtkamp om, at du skal spise, og du skal tage på.”

I podcasten fortæller Carsten René Jørgensen mere om sammenhængen mellem skam og spiseforstyrrelser, og hvad det betyder for behandlingen.

Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/58774831Thu, 22 Feb 2024 11:00:16 +0000Socialt Indblik”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille...

Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores lille miniserie om sammenhængen mellem skam og psykiske lidelser.

I dette afsnit fortæller Carsten René Jørgensen om sammenhængen mellem skam og alvorlige spiseforstyrrelser. Det handler både om skammen over selve spiseforstyrrelsen. Men det kan også handle om, at skammen kan være med til at drive spiseforstyrrelsen. At spiseforstyrrelsen kan være et forsøg på at regulere skam, fortæller Carsten René Jørgensen.

Han fortæller i podcasten, hvilke udfordringer det kan give i behandlingen, når skammen driver spiseforstyrrelsen.

”Så det vil sige, at patienten holder skammen på afstand ved at sulte sig selv og have et utrolig stramt mad- og motionsregime. Hvis man så møder en behandler, hvor det vigtigste mål er, at vedkommende skal spise, og vedkommende skal tage på, så har vi en konflikt. Fordi det, som behandleren arbejder hen imod, er voldsomt i konflikt med det, der er den spiseforstyrredes overlevelsesstrategi. Så vi er nødt til at mødes omkring en forståelse af, hvad spiseforstyrrelsen handler om, så vi ikke skal mødes i en magtkamp om, at du skal spise, og du skal tage på.”

I podcasten fortæller Carsten René Jørgensen mere om sammenhængen mellem skam og spiseforstyrrelser, og hvad det betyder for behandlingen.

Carsten René Jørgensen er forfatter til bogen med titlen Skam – i spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>1245falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-i-joannahuset-er-de-unge-ofte-medforfattere-af-deres-sagsakter-de-kan-udtrykke-sig-i-brevform-digte-billeder-eller-lyd--58774805
Sådan siger Marie Skovgaard, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men som siden har læst jura og i dag arbejder for Joannahuset som krisecentrets jurist.

Joannahuset har udviklet nye former for underretninger. De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Marie Skovgaard og Joannahusets leder Jette Wilhelmsen om, hvordan man i højere grad får de unges ønsker, drømme, oplevelser, viden og perspektiver i spil i journalskrivningen i børnesager.

Lyt til artiklen.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58774805Thu, 22 Feb 2024 10:58:31 +0000Socialt Indblik”De havde haft oplevelsen af, at der var voksne, der sad inde bag en dør på et kontor og skrev ting om dem, som ville få stor betydning for deres liv, uden at de anede, hvad der blev skrevet. Udgangspunktet var, at vi ikke ville skrive om børnene i...
Sådan siger Marie Skovgaard, der oprindeligt er uddannet socialrådgiver, men som siden har læst jura og i dag arbejder for Joannahuset som krisecentrets jurist.

Joannahuset har udviklet nye former for underretninger. De unge kan synge, tegne eller skrive deres oplevelser ud i digte, breve, billeder eller lyd. Det giver dem mulighed for at bruge det stærkeste sprog, de har, og giver de voksne indsigt i værdifuld viden.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Marie Skovgaard og Joannahusets leder Jette Wilhelmsen om, hvordan man i højere grad får de unges ønsker, drømme, oplevelser, viden og perspektiver i spil i journalskrivningen i børnesager.

Lyt til artiklen.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>723falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-kvindeanstalten-pa-sprogo-kan-minde-os-om-hvordan-samfundsideer-kan-fore-til-kraenkelser-af-samfundets-mest-udsatte--58693560
Historiker og leder af Forsorgsmuseet i Svendborg Sarah Smed og antropolog Stine Grønbæk Jensen giver i deres bog ”Pigerne fra Sprogø” en nuanceret fortælling om baggrunden for Kvindehjemmet på Sprogø, der eksisterede helt frem til 1961.

For i datiden så man Kvindehjemmet som både progressivt og humant.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med de to forfattere om deres arbejde med bogen, og hvordan vi kan trække paralleller fra datidens historie frem til i dag.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58693560Fri, 16 Feb 2024 12:32:33 +0000Socialt IndblikHvordan kunne man for bare hundrede år siden få den idé at sejle omkring 500 piger og kvinder, som samfundet vurderede, var åndssvage, ud på en ø-anstalt, hvor de skulle afrettes og opdrages til et dydigt, pligtopfyldende liv? Historiker og leder af...
Historiker og leder af Forsorgsmuseet i Svendborg Sarah Smed og antropolog Stine Grønbæk Jensen giver i deres bog ”Pigerne fra Sprogø” en nuanceret fortælling om baggrunden for Kvindehjemmet på Sprogø, der eksisterede helt frem til 1961.

For i datiden så man Kvindehjemmet som både progressivt og humant.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med de to forfattere om deres arbejde med bogen, og hvordan vi kan trække paralleller fra datidens historie frem til i dag.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1494falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-skam-skal-have-mere-plads-i-behandlingen-af-psykiske-lidelser-med-psykolog-carsten-rene-jorgensen--58693187
Han er også uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut, og han har siden 2001 været tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital Skejby.

Det er her i hans terapeutiske arbejde, at Carsten René Jørgensen særlig er stødt på skammen. Carsten René Jørgensen mener, at skammen fylder langt mere i psykiatriske diagnoser, end vi tidligere har erkendt. Og mere end han selv tidligere har været opmærksom på.

”Der er en række psykiske lidelser, hvor skam er et meget centralt element eller en central drivkraft. Det ser ud, som om den destruktive skam er et vigtigt element og ligger som sådan en understrøm, der driver en række af de symptomer på psykiske lidelser, som man så kan observere,” siger Carsten René Jørgensen og fortsætter:

”Det andet er, at man også kan være skamfuld over, at man har en psykisk lidelse. Man er skamfuld over, at man ikke fungerer så optimalt som andre mennesker, og det er jo ekstraordinært problematisk i vores kultur, hvor man hele tiden skal være så optimal på alle mulige parametre. Så der er også et kulturelt element i, at psykiske lidelser måske bliver mere forbundet med skam nu, end de gjorde tidligere, fordi der er så høje forventninger til, hvordanman skal fungere”.

Skammens betydning for de psykiatriske diagnoser fortæller Carsten René Jørgensen mere om i podcasten. Og næste uge fortsætter vi med yderligere to programmer, hvor vi sætter fokus på skam og spiseforstyrrelser og skam og diagnosen borderline.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/58693187Thu, 15 Feb 2024 11:13:55 +0000Socialt Indblik”Det er næsten skamfuldt, at jeg først for ikke særlig mange år siden blev opmærksom på, hvor vigtig skammen faktisk er. Det er ikke sådan, at skammen har været helt usynlig, men alligevel er det kommet bag på mig, hvor vigtig skammen i virkeligheden...
Han er også uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut, og han har siden 2001 været tilknyttet Klinik for Personlighedsforstyrrelser på Aarhus Universitetshospital Skejby.

Det er her i hans terapeutiske arbejde, at Carsten René Jørgensen særlig er stødt på skammen. Carsten René Jørgensen mener, at skammen fylder langt mere i psykiatriske diagnoser, end vi tidligere har erkendt. Og mere end han selv tidligere har været opmærksom på.

”Der er en række psykiske lidelser, hvor skam er et meget centralt element eller en central drivkraft. Det ser ud, som om den destruktive skam er et vigtigt element og ligger som sådan en understrøm, der driver en række af de symptomer på psykiske lidelser, som man så kan observere,” siger Carsten René Jørgensen og fortsætter:

”Det andet er, at man også kan være skamfuld over, at man har en psykisk lidelse. Man er skamfuld over, at man ikke fungerer så optimalt som andre mennesker, og det er jo ekstraordinært problematisk i vores kultur, hvor man hele tiden skal være så optimal på alle mulige parametre. Så der er også et kulturelt element i, at psykiske lidelser måske bliver mere forbundet med skam nu, end de gjorde tidligere, fordi der er så høje forventninger til, hvordanman skal fungere”.

Skammens betydning for de psykiatriske diagnoser fortæller Carsten René Jørgensen mere om i podcasten. Og næste uge fortsætter vi med yderligere to programmer, hvor vi sætter fokus på skam og spiseforstyrrelser og skam og diagnosen borderline.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>2797falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-som-frivillig-arkitekt-hjaelper-mette-voldsramte-kvinder-med-at-skabe-en-base-der-gor-at-andet-ogsa-kan-vokse--58682029
”Min indsats handler derfor meget om at hjælpe dem med at mærke, hvad der er vigtigt: Hvad er et hjem for dig? Har du en yndlingsfarve? I begyndelsen svarer de fleste: Bare mine børn får et værelse, så er jeg glad. Men langsomt begynder de at fornemme, hvad der betyder noget,” fortæller Mette Borup.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Mette Borup om de kvinder, hun hjælper, og om hjælpens betydning, samt om hvad de fysiske rammer betyder for livet, der leves i dem.

Og hun har talt med Anna, der er en af de få kvinder, der – på trods af, at hun var udsat for økonomisk vold – havde penge til selv at købe en lejlighed. Men hun følte sig rådvild og alene, da hun skulle skabe en base for sig selv og sin datter. Derfor fik hun hjælp af Mette Borup.

Mød både Anna og arkitekt Mette Borup i artiklen.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58682029Wed, 14 Feb 2024 10:47:54 +0000Socialt IndblikMette Borup er frivillig arkitekt i Røde Kors’ indsats Fra Bolig til Hjem, hvor hun sammen med andre frivillige arkitekter hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter til egen bolig, med at skabe et hjem. ”Min indsats handler derfor meget om at...
”Min indsats handler derfor meget om at hjælpe dem med at mærke, hvad der er vigtigt: Hvad er et hjem for dig? Har du en yndlingsfarve? I begyndelsen svarer de fleste: Bare mine børn får et værelse, så er jeg glad. Men langsomt begynder de at fornemme, hvad der betyder noget,” fortæller Mette Borup.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Mette Borup om de kvinder, hun hjælper, og om hjælpens betydning, samt om hvad de fysiske rammer betyder for livet, der leves i dem.

Og hun har talt med Anna, der er en af de få kvinder, der – på trods af, at hun var udsat for økonomisk vold – havde penge til selv at købe en lejlighed. Men hun følte sig rådvild og alene, da hun skulle skabe en base for sig selv og sin datter. Derfor fik hun hjælp af Mette Borup.

Mød både Anna og arkitekt Mette Borup i artiklen.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>704falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-hjaelp-til-voldsramte-kvinder-skaber-det-fundament-der-skal-til-for-ikke-at-ga-tilbage-til-volden--58681943
Men indsatser baseret på frivillighed gør en stor forskel for kvinderne. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Røde Kors at hjælpe de voldsudsatte kvinder med at finde fodfæste efter et ophold på krisecenter.

Journalist Eva Frydensberg Holm har set nærmere på de frivillige indsatser, og hvilken forskel de gør for kvinderne, når de efter ophold på et krisecenter skal skabe en ny tilværelse.

For Vilja blev Q-net afgørende for hendes nye liv. I dag kalder hun mødet med Kirsten, den frivillige hun blev matchet med, for det bedste, der er sket.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58681943Wed, 14 Feb 2024 10:47:44 +0000Socialt IndblikHver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. For hjælpen efter krisecentret er ikke lovpligtig for kommunerne, og derfor er hjælpen til...
Men indsatser baseret på frivillighed gør en stor forskel for kvinderne. Med indsatserne Q-net og Fra Bolig til Hjem lykkes det Røde Kors at hjælpe de voldsudsatte kvinder med at finde fodfæste efter et ophold på krisecenter.

Journalist Eva Frydensberg Holm har set nærmere på de frivillige indsatser, og hvilken forskel de gør for kvinderne, når de efter ophold på et krisecenter skal skabe en ny tilværelse.

For Vilja blev Q-net afgørende for hendes nye liv. I dag kalder hun mødet med Kirsten, den frivillige hun blev matchet med, for det bedste, der er sket.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1057falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-forsker-vil-have-laegerne-til-at-tale-med-patienterne-om-andet-end-sygdom-det-kan-forbedre-deres-helbred-og-livskvalitet--58621435
Det fortæller praktiserende læge og projektleder Anne Møller. Hun står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdom

Men skal de længere konsultationer have en effekt, skal lægen ifølge Anne Møller klædes på til mødet.

For mange praktiserende læger kan det nemlig være svært at tale med patienten om emner, der ikke handler om det lægefaglige. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten.

”Der er mange i denne patientgruppe, der gerne vil tale om sociale udfordringer. Det kan være, at det er svært at få pengene til at slå til, eller at børnene er blevet tvangsanbragt. Vores forventning som praktiserende læger er, at der kommer en ind med et problem, og så skal vi løse det. Men det at være i lidelsen sammen og sige: ’Det kan jeg godt forstå er svært’ er rigtig vigtigt for denne patientgruppe. De ved godt, at det er problemer, som den praktiserende læge ikke løse, men det øger deres følelse af at blive hørt og set.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Anne Møller om erfaringer med de længere konsultationer, og hvad den mere løse snak læge og patient imellem betyder for patienten.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58621435Fri, 09 Feb 2024 10:34:32 +0000Socialt Indblik”For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De...
Det fortæller praktiserende læge og projektleder Anne Møller. Hun står bag SOFIA-projektet. Projektet førte for to år siden til muligheden for at tilbyde længere konsultationer til mennesker med svær psykisk sygdom

Men skal de længere konsultationer have en effekt, skal lægen ifølge Anne Møller klædes på til mødet.

For mange praktiserende læger kan det nemlig være svært at tale med patienten om emner, der ikke handler om det lægefaglige. Men særligt i forhold til mennesker med svær psykisk sygdom kan det være med til at opbygge en vigtig relation og få øje på kompleksiteten.

”Der er mange i denne patientgruppe, der gerne vil tale om sociale udfordringer. Det kan være, at det er svært at få pengene til at slå til, eller at børnene er blevet tvangsanbragt. Vores forventning som praktiserende læger er, at der kommer en ind med et problem, og så skal vi løse det. Men det at være i lidelsen sammen og sige: ’Det kan jeg godt forstå er svært’ er rigtig vigtigt for denne patientgruppe. De ved godt, at det er problemer, som den praktiserende læge ikke løse, men det øger deres følelse af at blive hørt og set.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Anne Møller om erfaringer med de længere konsultationer, og hvad den mere løse snak læge og patient imellem betyder for patienten.

Her får du artiklen oplæst.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>809falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-laboratorium-i-svanninge-bjerge-udvikler-nye-metoder-til-at-hjaelpe-udsatte-unge--58475466
Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge.

Idéen til ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” kom fra Bikubenfonden, der har ejet og lavet naturudvikling i Svanninge Bjerge siden 2006.

Lige nu er der seks partnere i laboratoriet. To organisationer: TUBA, der laver terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere, og Askovhus, der hjælper unge med spiseforstyrrelser. Desuden fire kommuner, der har indsatser som specialskoletilbud, bosteder og foranstaltningsenheder.

”Naturen rummer et potentiale for, at unge kan flytte sig, men det sker ikke bare af sig selv. Det kræver, at der sker en facilitering. At vi har gennemtænkt mødet, og at der er en overførbarhed til dens unges øvrige liv – og at det kan bruges struktureret i det videre arbejde med den unge,” siger leder Caroline-Marie Vandt Madsen.

Tag med, når Caroline-Marie Vandt Madsen viser journalist Eva Frydensberg Holm naturens potentialer i de grønne bakker.

Foto: Casper og Karina Tybjerg

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58475466Fri, 02 Feb 2024 13:19:18 +0000Socialt IndblikNaturen kan løfte de socialfaglige indsatser for unge, der kæmper med fx misbrug, kriminalitet eller psykisk sårbarhed. Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge. Idéen til ”Natur til et godt liv –...
Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge.

Idéen til ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” kom fra Bikubenfonden, der har ejet og lavet naturudvikling i Svanninge Bjerge siden 2006.

Lige nu er der seks partnere i laboratoriet. To organisationer: TUBA, der laver terapi og rådgivning for unge, der er børn af alkohol- og stofmisbrugere, og Askovhus, der hjælper unge med spiseforstyrrelser. Desuden fire kommuner, der har indsatser som specialskoletilbud, bosteder og foranstaltningsenheder.

”Naturen rummer et potentiale for, at unge kan flytte sig, men det sker ikke bare af sig selv. Det kræver, at der sker en facilitering. At vi har gennemtænkt mødet, og at der er en overførbarhed til dens unges øvrige liv – og at det kan bruges struktureret i det videre arbejde med den unge,” siger leder Caroline-Marie Vandt Madsen.

Tag med, når Caroline-Marie Vandt Madsen viser journalist Eva Frydensberg Holm naturens potentialer i de grønne bakker.

Foto: Casper og Karina Tybjerg

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>900falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-de-kommer-som-eu-migranter-med-drommen-om-et-job-i-danmark-men-de-ender-som-hjemlose-hvorfor--58475468
De har alle ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.

Hver dag henvender 15-30 migranter sig til rådgivningstjenesten Kompasset for at få hjælp til alt fra at finde et sted at sove, oprette en bankkonto eller registrere sig i Danmark. De fleste af dem har været her i kort tid og bor på gaden.

Silvia Fontana har arbejdet i Kompasset siden første åbningsdag i 2013. Hun peger blandt andet på, at vi i Danmark har en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at være udsat.

”Er du psykisk syg eller misbruger, er du udsat, men ellers er du ikke. Står du som fattig migrant uden andre muligheder end at søge mod gaden, er du uden for målgruppen. Selv ikke romaerne, som hører til blandt de mest udsatte i Europa, betragter vi som udsatte,” siger Silvia Fontana.

Hun fortæller også, at man på mange af herbergernes natcaféer spørger efter det gule sundhedskort og fortæller migranterne, at retten til ydelser som et ophold på herberg kræver et cpr-nummer.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt nogle af dem, vi kender som de udenlandske hjemløse.

I artiklen kan læse om deres snørklede vej gennem systemet og få svaret på, om det kan lykkes dem at finde et fast job og tag over hovedet.

I artiklen på hjemmesiden finder du desuden illustrationer af Sille Jensen.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58475468Fri, 02 Feb 2024 06:30:01 +0000Socialt IndblikAdi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes for Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for dem selv – og for Adi...
De har alle ret til at være i Danmark og til at få hjælp til at finde job og bolig. Men i realiteten må de kigge langt efter åbne døre og hjælp til at navigere i et snørklet dansk system.

Hver dag henvender 15-30 migranter sig til rådgivningstjenesten Kompasset for at få hjælp til alt fra at finde et sted at sove, oprette en bankkonto eller registrere sig i Danmark. De fleste af dem har været her i kort tid og bor på gaden.

Silvia Fontana har arbejdet i Kompasset siden første åbningsdag i 2013. Hun peger blandt andet på, at vi i Danmark har en meget snæver opfattelse af, hvad det vil sige at være udsat.

”Er du psykisk syg eller misbruger, er du udsat, men ellers er du ikke. Står du som fattig migrant uden andre muligheder end at søge mod gaden, er du uden for målgruppen. Selv ikke romaerne, som hører til blandt de mest udsatte i Europa, betragter vi som udsatte,” siger Silvia Fontana.

Hun fortæller også, at man på mange af herbergernes natcaféer spørger efter det gule sundhedskort og fortæller migranterne, at retten til ydelser som et ophold på herberg kræver et cpr-nummer.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt nogle af dem, vi kender som de udenlandske hjemløse.

I artiklen kan læse om deres snørklede vej gennem systemet og få svaret på, om det kan lykkes dem at finde et fast job og tag over hovedet.

I artiklen på hjemmesiden finder du desuden illustrationer af Sille Jensen.

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1390falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-dorte-erkendte-forst-barndommens-psykiske-vold-da-hun-kom-pa-krisecenter-efter-et-voldeligt-forhold--58475462
Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret til det. Hele sit liv havde hun kæmpet med angst og depressioner. Og var hun i virkeligheden ikke også selv skyld i det, når han stak hende en lussing, eller var hende utro?

”Det skete igen og igen. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at jeg gang på gang gik tilbage, men i takt med, at han nedbrød mig, blev jeg mere og mere handlingslammet og forvirret. Og samtidig, kan jeg i dag se, at det syn på mig selv, jeg havde med mig fra min barndom, fik mig til at finde mig i det,” siger Dorte.

Der skulle et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen. Og i dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt Dorte og fortæller hendes historie om, hvordan psykisk og fysisk vold har trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet.

Illustration: Sille Jensen

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58475462Tue, 30 Jan 2024 12:48:41 +0000Socialt IndblikI flere år havde Dorte fundet sig i hans manipulation, nedgørelser og subtile kontrol – og efter hun var flyttet ind i hans lejlighed også fysisk vold. Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret...
Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde ret til det. Hele sit liv havde hun kæmpet med angst og depressioner. Og var hun i virkeligheden ikke også selv skyld i det, når han stak hende en lussing, eller var hende utro?

”Det skete igen og igen. Jeg kan godt forstå, hvis det lyder mærkeligt, at jeg gang på gang gik tilbage, men i takt med, at han nedbrød mig, blev jeg mere og mere handlingslammet og forvirret. Og samtidig, kan jeg i dag se, at det syn på mig selv, jeg havde med mig fra min barndom, fik mig til at finde mig i det,” siger Dorte.

Der skulle et ophold på krisecenter til, før hun forstod, at hun havde været udsat for psykisk vold i barndommen. Og i dag kæmper hun for at være foregangseksempel for sin treårige søn.

Journalist Eva Frydensberg Holm har mødt Dorte og fortæller hendes historie om, hvordan psykisk og fysisk vold har trukket spor op igennem hendes ungdom og ind i voksenlivet.

Illustration: Sille Jensen

Link til artiklen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1096falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-mette-vil-revolutionere-myndighedernes-beskrivelser-af-udsatte-born-og-unge--58475429
Sådan siger antropolog Mette Larsen, der har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen.

Med bogen ”Blikke fra dem du skriver om – Børn og unges aktindsigt” gav hun i 2022 et nyt og unikt indblik i, hvordan det for de tidligere anbragte ofte var både hårdt og nogle gange endda traumatiserende at møde sig selv i de skriftlige journalbeskrivelser af deres liv.

Siden bogen udkom, har Mette Larsen fået adskillige henvendelser fra organisationer, uddannelser og kommuner, der har fået øje på problemet og ønsker at styrke medinddragelsen af børnene i journalskrivningen.

”De, som henvender sig, har fået blik for det magtforhold, der ligger i journalskrivningen, og den betydning, det har for hele sagsforløbet, at børnene får medindflydelse. Og socialrådgiverne har oplevet, hvordan det kan være med til at skabe tillid og mod på at samarbejde og styrke relationen, når de unge oplever, at de bliver inddraget i selve journalskrivningen,” forklarer Mette Larsen

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Mette Larsen om hendes arbejde med at udbrede mere viden om at skrive til og med børn og unge. Og om hendes ni skriftlighedsprincipper.''

Link til artiklen

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58475429Mon, 29 Jan 2024 10:04:17 +0000Socialt Indblik”Når man i stedet for at skrive om de unge, vælger at skrive med og til de unge, åbner det en uvurderlig mulighed for at komme tættere på børnene og de unge og få indsigt i deres værdifulde viden og bruge den til at tegne et mere nuanceret billede af...
Sådan siger antropolog Mette Larsen, der har forsket i, hvordan socialrådgivere og andre professionelle kan inddrage børn og unge i journalskrivningen.

Med bogen ”Blikke fra dem du skriver om – Børn og unges aktindsigt” gav hun i 2022 et nyt og unikt indblik i, hvordan det for de tidligere anbragte ofte var både hårdt og nogle gange endda traumatiserende at møde sig selv i de skriftlige journalbeskrivelser af deres liv.

Siden bogen udkom, har Mette Larsen fået adskillige henvendelser fra organisationer, uddannelser og kommuner, der har fået øje på problemet og ønsker at styrke medinddragelsen af børnene i journalskrivningen.

”De, som henvender sig, har fået blik for det magtforhold, der ligger i journalskrivningen, og den betydning, det har for hele sagsforløbet, at børnene får medindflydelse. Og socialrådgiverne har oplevet, hvordan det kan være med til at skabe tillid og mod på at samarbejde og styrke relationen, når de unge oplever, at de bliver inddraget i selve journalskrivningen,” forklarer Mette Larsen

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Mette Larsen om hendes arbejde med at udbrede mere viden om at skrive til og med børn og unge. Og om hendes ni skriftlighedsprincipper.''

Link til artiklen

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>755falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-laeger-rorer-sjaeldent-ved-mennesker-med-psykisk-sygdom-og-risikerer-derfor-at-overse-fysiske-sygdomme--58447703
Uden at undersøge kvinden indlægger lægen, hun taler med, hende på psykiatrisk afdeling. Mavesmerterne fortsætter, og da kvindens mor et par dage senere kommer på besøg og insisterer på, at datteren skal undersøges, viser det sig, at blindtarmen er sprunget.

Kvinden er en af 16 personer med svær psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, som senioranalytiker på VIVE, Iben Emilie Christensen, fulgte i 16 måneder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling for at undersøge, hvordan mennesker med svær psykisk sygdom lever med og håndterer fysisk sygdom.

”Det gik op for mig, at der meget sjældent var fysisk berøring – hverken den omsorgsfulde og betryggende som fx en hånd på skulderen eller den berøring, der er relateret til undersøgelse af kroppen. Lægerne rørte simpelthen ikke ved dem. De lavede ikke en somatisk undersøgelse, selvom patienten gav udtryk for fysiske symptomer,” siger Iben Emilie Christensen.

Iben Emilie Christensen oplevede, at den måde, vi har opdelt vores sundhedssystem i krop og psyke, bliver sat på spidsen, når man lever med en svær psykisk sygdom.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Iben Emilie Christensen om, hvorfor det er så svært for lægerne at se de fysiske symptomer bag de psykiske, hvad det betyder for patienterne, og hvad der skal til for at ændre det. Hun læser her artiklen højt.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58447703Fri, 26 Jan 2024 05:45:01 +0000Socialt IndblikEn ung kvinde henvender sig til akutmodtagelsen med voldsomme mavesmerter. Hun er psykotisk, og hun er forvirret: For er de voldsomme smerter fysiske eller psykiske? Hun ved det ikke. Uden at undersøge kvinden indlægger lægen, hun taler med, hende på...
Uden at undersøge kvinden indlægger lægen, hun taler med, hende på psykiatrisk afdeling. Mavesmerterne fortsætter, og da kvindens mor et par dage senere kommer på besøg og insisterer på, at datteren skal undersøges, viser det sig, at blindtarmen er sprunget.

Kvinden er en af 16 personer med svær psykisk sygdom som skizofreni, bipolar lidelse eller svær depression, som senioranalytiker på VIVE, Iben Emilie Christensen, fulgte i 16 måneder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling for at undersøge, hvordan mennesker med svær psykisk sygdom lever med og håndterer fysisk sygdom.

”Det gik op for mig, at der meget sjældent var fysisk berøring – hverken den omsorgsfulde og betryggende som fx en hånd på skulderen eller den berøring, der er relateret til undersøgelse af kroppen. Lægerne rørte simpelthen ikke ved dem. De lavede ikke en somatisk undersøgelse, selvom patienten gav udtryk for fysiske symptomer,” siger Iben Emilie Christensen.

Iben Emilie Christensen oplevede, at den måde, vi har opdelt vores sundhedssystem i krop og psyke, bliver sat på spidsen, når man lever med en svær psykisk sygdom.

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Iben Emilie Christensen om, hvorfor det er så svært for lægerne at se de fysiske symptomer bag de psykiske, hvad det betyder for patienterne, og hvad der skal til for at ændre det. Hun læser her artiklen højt.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>763falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-hjerneforsker-kropslig-og-kreativ-udfoldelse-er-noglen-til-laering--58396820
Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os stærkt i de komplekse krisers tid, opfordrer han i sin nyeste bog ”Læring med kroppen forrest”.

”Selvom al forskning viser, at hjernen er helt afhængig af resten af kroppen for at lære, har vi dyrket og opprioriteret den boglige viden på bekostning af de kropsligt kreativt udøvende fag. Der er alt for meget hoved, alt for lidt krop i den skole, vi har skabt, som den er i dag,” siger Kjeld Fredens.

En genindførsel af de æstetisk kreative fag kunne også hjælpe på de udfordringer, vi oplever med mistrivsel i folkeskolen, lyder vurderingen fra Kjeld Fredens.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Kjeld Fredens. Lyt til artiklen som Anne her læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58396820Mon, 22 Jan 2024 13:20:01 +0000Socialt IndblikForblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens. Mere krop og...
Mere krop og kreativitet på skoleskemaet vil stille os stærkt i de komplekse krisers tid, opfordrer han i sin nyeste bog ”Læring med kroppen forrest”.

”Selvom al forskning viser, at hjernen er helt afhængig af resten af kroppen for at lære, har vi dyrket og opprioriteret den boglige viden på bekostning af de kropsligt kreativt udøvende fag. Der er alt for meget hoved, alt for lidt krop i den skole, vi har skabt, som den er i dag,” siger Kjeld Fredens.

En genindførsel af de æstetisk kreative fag kunne også hjælpe på de udfordringer, vi oplever med mistrivsel i folkeskolen, lyder vurderingen fra Kjeld Fredens.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med Kjeld Fredens. Lyt til artiklen som Anne her læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>979falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-nar-tidligere-anbragte-som-voksne-abner-deres-journaler-laeser-de-om-sig-selv-som-et-behandlingsprojekt-et-brev-kan-aendre-det--58343870
Det kunne gøre en verden til forskel, fortæller børnepsykolog Rikke Yde Tordrup i tredje afsnit af vores minipodcastserie med Rikke, hvor hun fortæller om omsorgssvigt, udviklende øjeblikke og børnebevidning.

Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup, hvordan det at se sin egen journal fra en anbringelse i barne- og ungdomsårene kan give et helt skævt billede af deres liv og hverdag som anbragt på en institution eller i en plejefamilie.

”Vi ved fra anbringelsesområdet, at det er her, når de tidligere anbragte åbner deres socialsag og læser alle de deres statusbeskrivelser, så fyrer de hele samfundet. Så krakelerer mange års behandlingsarbejde. Fordi nu hamres de tilbage i den indre negative arbejdsmodel,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der fortæller om, hvordan man kan anvende børnebreve, som de fagprofessionelle omkring barnet skriver til barnet.

Brevene kan man læse op for børnene, og man kan lægge dem ind i barnets sag.

Rikke Yde Tordrup har sammen med kolleger arbejdet med en række skabeloner til brevene, og hun opfordrer til at bruge dem. For ifølge Rikke Yde Tordrup skal personalet ikke bruge for meget tid på brevene. Tiden skal bruges med børnene og de unge.

Hvad børnebrevene kan, og hvordan man arbejder med dem, fortæller Rikke Yde Tordrup mere om i podcasten.

Som omtalt i programmer kan du finde skabeloner til breve på Rikke Yde Tordrups hjemmeside.

Se desuden mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.]]>https://api.spreaker.com/episode/58343870Thu, 18 Jan 2024 11:12:06 +0000Socialt IndblikTænk, hvis der lå et personligt brev fra en tidligere pædagog eller køkkenmedhjælper i sagsakterne, når en ung eller voksen åbner sin sagsmappe fra en tidligere anbringelse. Det kunne gøre en verden til forskel, fortæller børnepsykolog Rikke Yde...
Det kunne gøre en verden til forskel, fortæller børnepsykolog Rikke Yde Tordrup i tredje afsnit af vores minipodcastserie med Rikke, hvor hun fortæller om omsorgssvigt, udviklende øjeblikke og børnebevidning.

Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup, hvordan det at se sin egen journal fra en anbringelse i barne- og ungdomsårene kan give et helt skævt billede af deres liv og hverdag som anbragt på en institution eller i en plejefamilie.

”Vi ved fra anbringelsesområdet, at det er her, når de tidligere anbragte åbner deres socialsag og læser alle de deres statusbeskrivelser, så fyrer de hele samfundet. Så krakelerer mange års behandlingsarbejde. Fordi nu hamres de tilbage i den indre negative arbejdsmodel,” siger børnepsykolog Rikke Yde Tordrup, der fortæller om, hvordan man kan anvende børnebreve, som de fagprofessionelle omkring barnet skriver til barnet.

Brevene kan man læse op for børnene, og man kan lægge dem ind i barnets sag.

Rikke Yde Tordrup har sammen med kolleger arbejdet med en række skabeloner til brevene, og hun opfordrer til at bruge dem. For ifølge Rikke Yde Tordrup skal personalet ikke bruge for meget tid på brevene. Tiden skal bruges med børnene og de unge.

Hvad børnebrevene kan, og hvordan man arbejder med dem, fortæller Rikke Yde Tordrup mere om i podcasten.

Som omtalt i programmer kan du finde skabeloner til breve på Rikke Yde Tordrups hjemmeside.

Se desuden mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.]]>1912børnebevidning,børnebrevefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-mor-til-ung-med-dobbeltdiagnose-born-og-unge-skal-ikke-vaere-kastebolde-i-systemet--58305636
Mette og Mark har mødt mange ’forkerte døre’ i både psykiatrien og rusmiddelbehandlingen. Til sidst var hun nødt til at lade sig fyre fra sit arbejde, både for at kunne passe på sin søn derhjemme, og for at kunne håndtere hans sag.

”Ingen i hjælpesystemet tog ansvar, når det stod klart, at den hjælp, han var blevet tilbudt, ikke virkede. Det er skræmmende, at systemet er så rigidt og ikke sadler om. Især når det handler om børn og unge, hvor konsekvenserne af manglende eller forkert hjælp er så alvorlige,” siger Mette.

Hun fortæller, at hun hele vejen op gennem Marks barndom og ungdom både har skullet kæmpe for, at Mark kunne få de støtte- og behandlingstilbud, han havde brug for. Og for at forsøge at rette op på fejl, hjælpesystemerne begik undervejs i hans forløb.

Undervejs er hun selv blevet mistænkt for manglende forældreevne, og hun har været indkaldt til møde i kommunen for at lære at samarbejde.

Hør Mettes kamp for hjælp til Mark, og hvilket budskab hun nu har til systemet.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58305636Thu, 18 Jan 2024 11:01:53 +0000Socialt Indblik”Det er stadig svært for mig at forstå, at han har det ok nu. Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke troede, han ville overleve,” siger Mette, der er mor til Mark, der først som 18-årig fik en diagnose inden for autismespektret. Mette og Mark har...
Mette og Mark har mødt mange ’forkerte døre’ i både psykiatrien og rusmiddelbehandlingen. Til sidst var hun nødt til at lade sig fyre fra sit arbejde, både for at kunne passe på sin søn derhjemme, og for at kunne håndtere hans sag.

”Ingen i hjælpesystemet tog ansvar, når det stod klart, at den hjælp, han var blevet tilbudt, ikke virkede. Det er skræmmende, at systemet er så rigidt og ikke sadler om. Især når det handler om børn og unge, hvor konsekvenserne af manglende eller forkert hjælp er så alvorlige,” siger Mette.

Hun fortæller, at hun hele vejen op gennem Marks barndom og ungdom både har skullet kæmpe for, at Mark kunne få de støtte- og behandlingstilbud, han havde brug for. Og for at forsøge at rette op på fejl, hjælpesystemerne begik undervejs i hans forløb.

Undervejs er hun selv blevet mistænkt for manglende forældreevne, og hun har været indkaldt til møde i kommunen for at lære at samarbejde.

Hør Mettes kamp for hjælp til Mark, og hvilket budskab hun nu har til systemet.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1031falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-unge-med-autisme-og-rusmiddelproblemer-bliver-overset-og-misforstaet--58305632
Sådan siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombinationen psykiske vanskeligheder og rusmiddelmisbrug. Hun måtte igennem et omfattende misbrug, før hun som 27-årig fik den rette diagnose.

Ny rapport afdækker, hvordan både psykiatri og rusmiddelbehandling ved for lidt om, hvordan unge med autisme fungerer. Derfor får de unge alt for ofte ikke den hjælp, de har brug for.

Cirka hver femte ung, der opsøger rusmiddelbehandling, har autisme eller autistiske træk. Det viser amerikanske tal, som genkendes af rusmiddelbehandlere herhjemme, og som refereres i rapporten.

”Alligevel er der ingen eller kun lidt viden om, hvordan rusmiddelbehandling kan tilpasses mennesker med autisme. Det fører til misforståelser og fejlbehandling, der kan få store negative konsekvenser for de unges voksenliv. Fx at de unge ikke får job og bolig, at de isolerer sig og i værste fald bliver suicidale,” siger Helle Høgh, der i rapporten både afdækker international forskning på området og indsamler viden fra unge, pårørende og behandlere, der har erfaring med dobbeltproblematikker.

I artiklen kan du høre mere om, hvordan og hvorfor unge med autisme bliver både overset og misforstået i både psykiatri og rusmiddelbehandling.

Og så kan du møde nogle af dem, der kæmper med konsekvenserne af at være blevet misforstået og som konsekvens har misbrugt både alkohol, hash og svampe siden barndommen.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58305632Thu, 18 Jan 2024 11:00:10 +0000Socialt Indblik”Det havde været rart at blive set og forstået som den, jeg var, allerede da jeg var barn og teenager. Så var jeg måske slet ikke kommet ud i behovet for stoffer.” Sådan siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombinationen...
Sådan siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombinationen psykiske vanskeligheder og rusmiddelmisbrug. Hun måtte igennem et omfattende misbrug, før hun som 27-årig fik den rette diagnose.

Ny rapport afdækker, hvordan både psykiatri og rusmiddelbehandling ved for lidt om, hvordan unge med autisme fungerer. Derfor får de unge alt for ofte ikke den hjælp, de har brug for.

Cirka hver femte ung, der opsøger rusmiddelbehandling, har autisme eller autistiske træk. Det viser amerikanske tal, som genkendes af rusmiddelbehandlere herhjemme, og som refereres i rapporten.

”Alligevel er der ingen eller kun lidt viden om, hvordan rusmiddelbehandling kan tilpasses mennesker med autisme. Det fører til misforståelser og fejlbehandling, der kan få store negative konsekvenser for de unges voksenliv. Fx at de unge ikke får job og bolig, at de isolerer sig og i værste fald bliver suicidale,” siger Helle Høgh, der i rapporten både afdækker international forskning på området og indsamler viden fra unge, pårørende og behandlere, der har erfaring med dobbeltproblematikker.

I artiklen kan du høre mere om, hvordan og hvorfor unge med autisme bliver både overset og misforstået i både psykiatri og rusmiddelbehandling.

Og så kan du møde nogle af dem, der kæmper med konsekvenserne af at være blevet misforstået og som konsekvens har misbrugt både alkohol, hash og svampe siden barndommen.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1510dobbeltdiagnosefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-unge-med-dobbeltdiagnose-bliver-afvist-i-bade-psykiatri-og-rusmiddelbehandling-emma-er-en-af-dem--58263229
Da selvmordstanker tog til i styrke, søgte hun hjælp i psykiatrien, hvor hun efter måneders ventetid fik en samtale hos en psykiater. Efter en kort samtale fik hun diagnosen borderline.

Men psykiateren ville ikke indlægge hende til behandling: Hun blev afvist på grund af sit misbrug.

”Så kunne jeg gå hjem og google, hvad borderline personlighedsforstyrrelse var for noget. Jeg fik indtryk af, at der ikke var udsigt til at blive rask nogensinde, slet ikke uden behandling. Det var fucking hårdt at stå helt alene i, og det eneste, jeg kunne gøre, var at tage endnu flere stoffer for at prøve undgå at mærke noget.”

Psykolog Silas Houlberg møder mange, der som Emma bruger vigtige ungdomsår på at slås med misbrug og psykiske problemer. For Emma blev mødet med Silas et vendepunkt.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op her.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58263229Tue, 16 Jan 2024 09:37:01 +0000Socialt IndblikEmma var 12 år, da hun opdagede, at hash kunne dulme den angst og de svære følelser, hun bar på. Hun er bare én af de tusindvis af børn og unge, der falder mellem stolene, fordi de ikke gribes af hverken psykiatrien eller misbrugsbehandlingen. Da...
Da selvmordstanker tog til i styrke, søgte hun hjælp i psykiatrien, hvor hun efter måneders ventetid fik en samtale hos en psykiater. Efter en kort samtale fik hun diagnosen borderline.

Men psykiateren ville ikke indlægge hende til behandling: Hun blev afvist på grund af sit misbrug.

”Så kunne jeg gå hjem og google, hvad borderline personlighedsforstyrrelse var for noget. Jeg fik indtryk af, at der ikke var udsigt til at blive rask nogensinde, slet ikke uden behandling. Det var fucking hårdt at stå helt alene i, og det eneste, jeg kunne gøre, var at tage endnu flere stoffer for at prøve undgå at mærke noget.”

Psykolog Silas Houlberg møder mange, der som Emma bruger vigtige ungdomsår på at slås med misbrug og psykiske problemer. For Emma blev mødet med Silas et vendepunkt.

Journalist Miriam Katz har skrevet artiklen, som hun læser op her.

Illustration: Sille Jensen

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1031falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-de-udviklende-ojeblikke-skaber-en-samhorighed-som-barnet-ikke-har-oplevet-for-sa-hvordan-far-vi-flere-af-de-ojeblikke--58262392
Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”. Og netop viden og opmærksomhed på de udviklende øjeblikke er ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende, når man arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt.

”Jo, flere udviklende øjeblikke, man har, jo mere er det med til at fortælle barnet, at det kan godt være, at jeg er okay, og det kan godt være, at verden kan være okay at være i sammen med mig. Og så kan barnet få nogle af disse gode og trygge oplevelser og få et tillært trygt tilknytningsmønster,” fortæller Rikke Yde Tordrup, der superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har selv tidligere erfaring som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup om, hvad de udviklende øjeblikke er, hvordan man bliver bevidst om dem, får flere af dem og fastholder dem, når de er der. Og hun fortæller, hvorfor de udviklende øjeblikke har så stor effekt på børn, der har været udsat for omsorgssvigt.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.

Tjek Socialt Jobforum på www.socialtjobforum.dk og se efter nye jobs i socialsektoren eller inden for pædagogik. Eller slå en stilling op.]]>https://api.spreaker.com/episode/58262392Thu, 11 Jan 2024 11:06:24 +0000Socialt Indblik”Når jeg snakker med børnene, og de fortæller, hvordan deres kontaktpersoner eller plejefamilier har gjort sig umage, så er det sindssygt stort inde i dem. Og det er det, der er med til at give dem denne tillærte indre positive arbejdsmodel,” siger...
Rikke Yde Tordrup har skrevet en række bøger, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”. Og netop viden og opmærksomhed på de udviklende øjeblikke er ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende, når man arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt.

”Jo, flere udviklende øjeblikke, man har, jo mere er det med til at fortælle barnet, at det kan godt være, at jeg er okay, og det kan godt være, at verden kan være okay at være i sammen med mig. Og så kan barnet få nogle af disse gode og trygge oplevelser og få et tillært trygt tilknytningsmønster,” fortæller Rikke Yde Tordrup, der superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har selv tidligere erfaring som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup om, hvad de udviklende øjeblikke er, hvordan man bliver bevidst om dem, får flere af dem og fastholder dem, når de er der. Og hun fortæller, hvorfor de udviklende øjeblikke har så stor effekt på børn, der har været udsat for omsorgssvigt.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg.

Tjek Socialt Jobforum på www.socialtjobforum.dk og se efter nye jobs i socialsektoren eller inden for pædagogik. Eller slå en stilling op.]]>2806falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-kvinder-med-adhd-vil-nuancere-opfattelsen-af-diagnosen--58226280
Det er ADHD-foreningen, der står bag projektet, hvor en række mennesker med ADHD har meldt sig til frivilligt at rejse rundt til daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og virksomheder for at udbrede kendskabet til, hvordan livet med ADHD er, og hvor forskelligt symptomerne kan komme til udtryk.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med et par af kvinderne fra fortællekorpset om, hvad de håber at opnå ved at dele deres historier. Lyt til Annes artikel, som hun her læser op.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58226280Mon, 08 Jan 2024 10:04:17 +0000Socialt IndblikFordommene om ADHD lever fortsat. At det er urolige og vilde drenge, der kravler på væggene. At man ikke kan koncentrere sig. De fordomme vil et nyt fortællerkorps være med til at nedbryde. Det er ADHD-foreningen, der står bag projektet, hvor en...
Det er ADHD-foreningen, der står bag projektet, hvor en række mennesker med ADHD har meldt sig til frivilligt at rejse rundt til daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og virksomheder for at udbrede kendskabet til, hvordan livet med ADHD er, og hvor forskelligt symptomerne kan komme til udtryk.

Journalist Anne Anthon Andersen har talt med et par af kvinderne fra fortællekorpset om, hvad de håber at opnå ved at dele deres historier. Lyt til Annes artikel, som hun her læser op.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>749falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-mange-med-adhd-braender-ud-pa-arbejdet-men-sadan-behover-det-ikke-at-vaere--58206330
En ny bog beskriver de udfordringer, voksne med ADHD typisk oplever i arbejdslivet, og leverer en række gode råd til, hvilke strategier man kan vælge for at overvinde den modstand, mange med ADHD oplever, og den støtte, arbejdspladsen kan give.

Forfatterne til bogen er Lotta Borg Skoglund, overlæge i almen medicin og psykiatri, og Martina Nelson, chefpsykolog hos Smart Psykiatri i Sverige, der begge har specialiseret sig i ADHD.

De møder i deres psykologpraksisser stadigt oftere voksne med ADHD, der kæmper med de udfordringer, de møder i deres arbejdsliv som følge af ADHD.

Arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger har brug for både viden og konkrete redskaber til at lave tilpasninger og rammer, der skaber de bedste arbejdsbetingelser for mennesker med ADHD, mener forfatterne.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og interviewet de to forfattere. Her læser hun sin artikel op.

Foto: Eva Lindberg

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58206330Fri, 05 Jan 2024 11:26:38 +0000Socialt IndblikAlt for ofte brænder mennesker med ADHD ud i arbejdslivet, fordi arbejdet overtager dem, og de glemmer at restituere. De må kompensere for deres udfordringer med konstant overarbejde. Og ofte føler de sig også misforstået. En ny bog beskriver de...
En ny bog beskriver de udfordringer, voksne med ADHD typisk oplever i arbejdslivet, og leverer en række gode råd til, hvilke strategier man kan vælge for at overvinde den modstand, mange med ADHD oplever, og den støtte, arbejdspladsen kan give.

Forfatterne til bogen er Lotta Borg Skoglund, overlæge i almen medicin og psykiatri, og Martina Nelson, chefpsykolog hos Smart Psykiatri i Sverige, der begge har specialiseret sig i ADHD.

De møder i deres psykologpraksisser stadigt oftere voksne med ADHD, der kæmper med de udfordringer, de møder i deres arbejdsliv som følge af ADHD.

Arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger har brug for både viden og konkrete redskaber til at lave tilpasninger og rammer, der skaber de bedste arbejdsbetingelser for mennesker med ADHD, mener forfatterne.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og interviewet de to forfattere. Her læser hun sin artikel op.

Foto: Eva Lindberg

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>733falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-det-kan-gore-ondt-pa-dig-nar-du-begynder-at-fa-betydning-for-omsorgssvigtede-born-med-psykolog-rikke-yde-tordrup--58196503
Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

Rikke Yde Tordrup har skrevet flere bøger om tilknytning, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

I bogen deler hun særligt viden om tilknytningsteorien og udviklende øjeblikke. Og det er en viden, der ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende at have med i bagagen, når man som professionel arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt. For det er et arbejde, der slider. Og et arbejde, der paradoksalt nok for alvor slider, når man begynder at blive en betydningsfuld voksen for barnet.

”Det er en meget stærk oplevelse, når man begynder at åbne for samspil med børn, som har været udsat for omsorgssvigt. I starten er det ikke vanskeligt, men hvis du begynder at få betydning for barnet, så begynder barnet at udleve de mønstre, som det tidligere har oplevet med betydningsfulde voksne. Det er ret smertefuldt at oplevelse,” siger Rikke Yde Tordrup og fortsætter:

”Jeg har ofte oplevet – og det er helt almindeligt – at når man mødet et udsat barn, kan der meget hurtigt opstå en tid, hvor alt er godt. Barnet spiller med, og alt er fint. Hvis man, forinden man møder barnet, har fået en beskrivelse af barnets vanskeligheder, så kan man tænke, at det må være det forkerte barn, der er kommet, fordi det jo går fuldstændig fantastisk. Men i virkeligheden så er det, fordi du endnu ikke har fået betydning for barnet."

"Men så går der et stykke tid, og så begynder du at få betydning, og barnet begynder at se dig som én, der betyder noget i barnets liv. Og så kommer de mønstre, som barnet tidligere har haft med betydningsfulde voksne, frem igen,” siger Rikke Yde Tordrup, der betegner netop den periode som en meget sårbar periode på fx opholdssteder, der arbejder med børn i udsatte positioner.

”Der kan komme nogle narrativer, som ikke kommer børnene til gode. Ofte er det narrativer som at ’det gik godt i starten, men så viste han sit ’sande jeg’.’ Og det er virkelig misforstået. Fordi det gik godt i den første tid, hvor jeg ikke var betydningsfuld, og så begyndte jeg at få betydning, og så viste barnet mig, hvad andre betydningsfulde voksne har gjort ved barnet. Det giver en helt anden måde at arbejde på, end hvis man tager den første fortælling.”

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup mere om børns reaktionsmønstre i forbindelse med omsorgssvigt, og hvordan man som professionel kan hjælpe barnet til en tryg tilknytning.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering Niels Svanborg.

Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.]]>https://api.spreaker.com/episode/58196503Thu, 04 Jan 2024 12:00:51 +0000Socialt Indblik”Vi skal sørge for at få fortalt barnet, at vi havde alle sammen ageret som dig, hvis vi havde haft dine forudsætninger. Man skal jo huske, at barnet udspiller noget, som nogle andre har ansvaret for. De har ansvaret for, at barnet har fået disse...
Hun superviserer blandt andre pædagoger og familieplejere, der arbejder med anbragte og sårbare børn, og hun har desuden en fortid som intern psykolog på flere døgninstitutioner.

Rikke Yde Tordrup har skrevet flere bøger om tilknytning, og for nylig udgav hun bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.

I bogen deler hun særligt viden om tilknytningsteorien og udviklende øjeblikke. Og det er en viden, der ifølge Rikke Yde Tordrup er helt afgørende at have med i bagagen, når man som professionel arbejder med børn, der har været udsat for omsorgssvigt. For det er et arbejde, der slider. Og et arbejde, der paradoksalt nok for alvor slider, når man begynder at blive en betydningsfuld voksen for barnet.

”Det er en meget stærk oplevelse, når man begynder at åbne for samspil med børn, som har været udsat for omsorgssvigt. I starten er det ikke vanskeligt, men hvis du begynder at få betydning for barnet, så begynder barnet at udleve de mønstre, som det tidligere har oplevet med betydningsfulde voksne. Det er ret smertefuldt at oplevelse,” siger Rikke Yde Tordrup og fortsætter:

”Jeg har ofte oplevet – og det er helt almindeligt – at når man mødet et udsat barn, kan der meget hurtigt opstå en tid, hvor alt er godt. Barnet spiller med, og alt er fint. Hvis man, forinden man møder barnet, har fået en beskrivelse af barnets vanskeligheder, så kan man tænke, at det må være det forkerte barn, der er kommet, fordi det jo går fuldstændig fantastisk. Men i virkeligheden så er det, fordi du endnu ikke har fået betydning for barnet."

"Men så går der et stykke tid, og så begynder du at få betydning, og barnet begynder at se dig som én, der betyder noget i barnets liv. Og så kommer de mønstre, som barnet tidligere har haft med betydningsfulde voksne, frem igen,” siger Rikke Yde Tordrup, der betegner netop den periode som en meget sårbar periode på fx opholdssteder, der arbejder med børn i udsatte positioner.

”Der kan komme nogle narrativer, som ikke kommer børnene til gode. Ofte er det narrativer som at ’det gik godt i starten, men så viste han sit ’sande jeg’.’ Og det er virkelig misforstået. Fordi det gik godt i den første tid, hvor jeg ikke var betydningsfuld, og så begyndte jeg at få betydning, og så viste barnet mig, hvad andre betydningsfulde voksne har gjort ved barnet. Det giver en helt anden måde at arbejde på, end hvis man tager den første fortælling.”

I podcasten fortæller Rikke Yde Tordrup mere om børns reaktionsmønstre i forbindelse med omsorgssvigt, og hvordan man som professionel kan hjælpe barnet til en tryg tilknytning.

Programmet er en del af PERSPEKTIV-serien udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse og redigering Niels Svanborg.

Se mere om Rikke Yde Tordrup og bogen ”Udviklende øjeblikke i socialpædagogisk arbejde”.]]>3377pædagogik,tilknytningfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-fysiske-sygdomme-kan-skyldes-oversete-barndomstraumer--58183842
I bogen ”Hvordan krænkede børn bliver syge voksne”, dokumenterer norske læger og forskere, hvordan lægernes behandling i langt højere grad bør have blik for traumers sundhedsskadelige konsekvenser.

De to forfattere dokumenterer, hvordan traumatiserende oplevelser lagrer sig i kroppen og kan udvikle sig til sygdom.

Den viden, bogen fremlægger, kalder på en grundlæggende revolution af den måde, vi har valgt at indrette sundhedsvæsnet på, mener de to forfattere. Alene opdelingen af sundhedsvæsnet i somatik og psykiatri er uhensigtsmæssig, mener forfatterne. For den gør, at mange patienter falder mellem to stole, og at der ikke er et fælles begrebsapparat til at forstå og løse sundhedsproblemer i samarbejde mellem psykiatri og somatikken.

Problemet er, at vi har adskilt krop fra sind, argumenterer forfatterne.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med forfatterne. Her får du artiklen oplæst af Anne Anthon Andersen.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58183842Thu, 04 Jan 2024 11:41:42 +0000Socialt IndblikBelastende traumer fra barndommen som svigt og overgreb sætter sig i kroppen og kan give fysiske sygdomme. I bogen ”Hvordan krænkede børn bliver syge voksne”, dokumenterer norske læger og forskere, hvordan lægernes behandling i langt højere grad bør...
I bogen ”Hvordan krænkede børn bliver syge voksne”, dokumenterer norske læger og forskere, hvordan lægernes behandling i langt højere grad bør have blik for traumers sundhedsskadelige konsekvenser.

De to forfattere dokumenterer, hvordan traumatiserende oplevelser lagrer sig i kroppen og kan udvikle sig til sygdom.

Den viden, bogen fremlægger, kalder på en grundlæggende revolution af den måde, vi har valgt at indrette sundhedsvæsnet på, mener de to forfattere. Alene opdelingen af sundhedsvæsnet i somatik og psykiatri er uhensigtsmæssig, mener forfatterne. For den gør, at mange patienter falder mellem to stole, og at der ikke er et fælles begrebsapparat til at forstå og løse sundhedsproblemer i samarbejde mellem psykiatri og somatikken.

Problemet er, at vi har adskilt krop fra sind, argumenterer forfatterne.

Journalist Anne Anthon Andersen har læst bogen og talt med forfatterne. Her får du artiklen oplæst af Anne Anthon Andersen.

Illustration: Sine Dyrbye

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1052falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-det-var-en-kaempe-hjaelp-at-finde-ud-af-at-tvangstankerne-havde-et-navn-interview-med-olav-hergel--58183788
Først som 43-årig læste han om diagnosen i en kronik, hvor psykiateren Tom Bolvig beskrev den dengang forholdsvis nye diagnose OCD.

Olav Hergel følte sig genkendt og søgte behandling. I dag er det godt 24 år siden, at Olav Hergel læste kronikken. Det var det, der skulle vise sig at blive vendepunktet efter årtier i de til tider invaliderende tvangstankers greb.

Men først skulle Olav Hergel helt ned på bunden af sig selv.

”Når skylden og skammen og den dårlige samvittighed har hobet sig op over tid, udløser det en depression. Og dengang for godt 20 år siden var det alvor. Det var det dybeste mørke, jeg nogensinde har følt,” fortæller han.

I bogen ”Jeg husker dagen som lys” fortæller han åbent om sygdommen og håber, at ligesindede og pårørende kan hente håb og vished om, at de ikke er skyldige.

Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Olav Hergel til en samtale om tvangstankerne, om en barndom, hvor moderen syv gange var tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, om at blive genkendt i diagnosen og om at skrive historien om sig selv.

”Jeg er rask nu. Derfor har jeg ikke noget imod at fortælle. Men hvis jeg fik tvangstanker igen, ville jeg nok heller ikke fortælle andre end mine allernærmeste om det, som plagede mig lige nu. For tankerne er stadig skamfulde, når de er der. Det er først, når de er fortid, at jeg har kunnet fortælle, fordi jeg så kan se, hvor langt ude de er,” siger Olav Hergel.

Her får du artiklen oplæst af journalist Anne Anthon Andersen.

Foto: Hanne Loop

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58183788Wed, 03 Jan 2024 11:44:27 +0000Socialt IndblikSiden barndommen har journalist og forfatter Olav Hergel været plaget af OCD. Først som 43-årig læste han om diagnosen i en kronik, hvor psykiateren Tom Bolvig beskrev den dengang forholdsvis nye diagnose OCD. Olav Hergel følte sig genkendt og søgte...
Først som 43-årig læste han om diagnosen i en kronik, hvor psykiateren Tom Bolvig beskrev den dengang forholdsvis nye diagnose OCD.

Olav Hergel følte sig genkendt og søgte behandling. I dag er det godt 24 år siden, at Olav Hergel læste kronikken. Det var det, der skulle vise sig at blive vendepunktet efter årtier i de til tider invaliderende tvangstankers greb.

Men først skulle Olav Hergel helt ned på bunden af sig selv.

”Når skylden og skammen og den dårlige samvittighed har hobet sig op over tid, udløser det en depression. Og dengang for godt 20 år siden var det alvor. Det var det dybeste mørke, jeg nogensinde har følt,” fortæller han.

I bogen ”Jeg husker dagen som lys” fortæller han åbent om sygdommen og håber, at ligesindede og pårørende kan hente håb og vished om, at de ikke er skyldige.

Journalist Anne Anthon Andersen har mødt Olav Hergel til en samtale om tvangstankerne, om en barndom, hvor moderen syv gange var tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, om at blive genkendt i diagnosen og om at skrive historien om sig selv.

”Jeg er rask nu. Derfor har jeg ikke noget imod at fortælle. Men hvis jeg fik tvangstanker igen, ville jeg nok heller ikke fortælle andre end mine allernærmeste om det, som plagede mig lige nu. For tankerne er stadig skamfulde, når de er der. Det er først, når de er fortid, at jeg har kunnet fortælle, fordi jeg så kan se, hvor langt ude de er,” siger Olav Hergel.

Her får du artiklen oplæst af journalist Anne Anthon Andersen.

Foto: Hanne Loop

Se flere artikler på www.Socialtindblik.dk

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1653falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-plejefamilien-er-blevet-det-foretrukne-hjem-for-anbringelser-forskere-mener-at-vi-skal-ga-en-anden-vej--58176908
Sådan siger Inge Marie Bryderup.

Hun står bag en række forskningsprojekter, der gransker anbringelsesområdet og har blandt andet bidraget til bøgerne ”Anbragte Børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder”, som udkom sidste år og ”Familiepleje i Danmark”, der udkom i 2017 og kortlægger familieplejens historie.

Journalist Anne Anthon Andersen har været tilbage i historien for at se på, hvordan plejefamilien blev den foretrukne anbringelsesform, og om det er en tilgang, der er til for børnene eller kommunens økonomi.

Lige nu kører Socialstyrelsen kampagnen ”Små Liv Søger Store Hjerter”, der skal få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.

Lyt til artiklen.

Artiklen er skrevet af Anne Anthon Andersen
Illustration: Sille Jensen

Læs også debatindlæg af Fransiska Mannerup, kandidatstuderende i politisk kommunikation og ledelse og tidligere anbragt

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/58176908Wed, 03 Jan 2024 11:44:16 +0000Socialt Indblik”Familieplejeanbringelserne skaber ikke den kontinuitet og tryghed for anbragte børn og unge, som anbringelserne er tiltænkt. Denne mangel på stabilitet gør, at de anbragte børn og unge får et liv, hvor de skal sige farvel og starte forfra helt nye...
Sådan siger Inge Marie Bryderup.

Hun står bag en række forskningsprojekter, der gransker anbringelsesområdet og har blandt andet bidraget til bøgerne ”Anbragte Børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder”, som udkom sidste år og ”Familiepleje i Danmark”, der udkom i 2017 og kortlægger familieplejens historie.

Journalist Anne Anthon Andersen har været tilbage i historien for at se på, hvordan plejefamilien blev den foretrukne anbringelsesform, og om det er en tilgang, der er til for børnene eller kommunens økonomi.

Lige nu kører Socialstyrelsen kampagnen ”Små Liv Søger Store Hjerter”, der skal få flere til at melde sig som plejefamilie. Men det er en forkert og farlig prioritering blindt at lade plejefamilie være førstevalg, lyder opråbet fra forskere.

Lyt til artiklen.

Artiklen er skrevet af Anne Anthon Andersen
Illustration: Sille Jensen

Læs også debatindlæg af Fransiska Mannerup, kandidatstuderende i politisk kommunikation og ledelse og tidligere anbragt

Socialt Jobforum er jobportal for jobs i socialsektoren og pædagogik. Se mere her på siden https://www.socialtjobforum.dk]]>1435falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-11-passer-barnet-ikke-til-den-paedagogiske-metode-eller-er-det-omvendt-med-lars-rasborg--56575873
Han arbejder i dag som børnepsykolog og underviser på blandt andet opholdssteder, hvor han bemærker, at der ikke altid er den nødvendige bevidsthed om, hvilke metoder man som pædagog anvender, og hvornår man skal overveje at skifte metode.

Derfor har Lars Rasborg skrevet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”, der netop handler om det. Bogen indeholder en særlig model, som kaldes ’Enhedsmodellen’. Det er en model, som man som pædagog eller forælder kan benytte til at blive opmærksom på, om den pædagogiske metode virker efter hensigten og herefter skifte til andre metoder – i stedet for at gøre mere af det, der ikke virker.

Det fortæller han om i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”, hvor han også fortæller om nødvendigheden af et omvendt perspektiv på opdragelsen.

”Måske prøver børnene nogle gange, om de kan opdrage os. Og opfatter os forældre eller pædagoger som de vanskelige, selvom de ikke siger det direkte. Det, som barnet måske prøver at opdrage os til, er: ”Så tænk dog over, hvad det er, jeg siger og gør, og tænk over, hvordan det, du siger, måske kan forstås. I stedet for bare at blive ved med at kræve det af mig, som du kræver”.

Lars Rasborg ser desuden en stigende tendens til, at det biologiske perspektiv på barnet fylder for meget og skygger for pædagogikken.

”Jeg ser det både ved, at man meget hurtigt tænker, om barnets adfærd mon skyldes ADHD eller autisme, og ved når et barn allerede har én eller flere diagnoser. For så betyder diagnosen ofte, at man får sådan en standardmodel for, hvordan man skal behandle et barn, fordi det eksempelvis har ADHD. Eller man siger, at når dette barn gør sådan, så er det fordi, at det har ADHD. Men når jeg hører det, så prøver jeg at spørge, hvilke muligheder der kunne være for at forstå barnets adfærd som reaktioner på noget, der sker for barnet,” siger Lars Rasborg.

Det fortæller Lars Rasborg mere om i podcasten, hvor han også forklarer Enhedsmodellen og metoderne bag den.

Medvirkende: Lars Rasborg

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/56575873Thu, 24 Aug 2023 10:24:59 +0000Socialt Indblik”Jeg har erfaret ved at være ude mange steder, at man som pædagog meget let kommer til at hænge fast i den metode, man er gået i gang med at bruge, selvom den ikke virker efter hensigten. Og det fører meget let til konfliktoptrapning,” siger Lars...
Han arbejder i dag som børnepsykolog og underviser på blandt andet opholdssteder, hvor han bemærker, at der ikke altid er den nødvendige bevidsthed om, hvilke metoder man som pædagog anvender, og hvornår man skal overveje at skifte metode.

Derfor har Lars Rasborg skrevet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”, der netop handler om det. Bogen indeholder en særlig model, som kaldes ’Enhedsmodellen’. Det er en model, som man som pædagog eller forælder kan benytte til at blive opmærksom på, om den pædagogiske metode virker efter hensigten og herefter skifte til andre metoder – i stedet for at gøre mere af det, der ikke virker.

Det fortæller han om i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”, hvor han også fortæller om nødvendigheden af et omvendt perspektiv på opdragelsen.

”Måske prøver børnene nogle gange, om de kan opdrage os. Og opfatter os forældre eller pædagoger som de vanskelige, selvom de ikke siger det direkte. Det, som barnet måske prøver at opdrage os til, er: ”Så tænk dog over, hvad det er, jeg siger og gør, og tænk over, hvordan det, du siger, måske kan forstås. I stedet for bare at blive ved med at kræve det af mig, som du kræver”.

Lars Rasborg ser desuden en stigende tendens til, at det biologiske perspektiv på barnet fylder for meget og skygger for pædagogikken.

”Jeg ser det både ved, at man meget hurtigt tænker, om barnets adfærd mon skyldes ADHD eller autisme, og ved når et barn allerede har én eller flere diagnoser. For så betyder diagnosen ofte, at man får sådan en standardmodel for, hvordan man skal behandle et barn, fordi det eksempelvis har ADHD. Eller man siger, at når dette barn gør sådan, så er det fordi, at det har ADHD. Men når jeg hører det, så prøver jeg at spørge, hvilke muligheder der kunne være for at forstå barnets adfærd som reaktioner på noget, der sker for barnet,” siger Lars Rasborg.

Det fortæller Lars Rasborg mere om i podcasten, hvor han også forklarer Enhedsmodellen og metoderne bag den.

Medvirkende: Lars Rasborg

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>3894enhedsmodellen,pædagogik,perspektivfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/hvad-vinder-vi-ved-at-skrive-om-psykisk-sygdom-med-forfatter-trisse-gejl-live-fra-folkemodet--56354689
Trisse Gejl har aldrig fået svaret. For efter moderens død samlede hendes far alle moderens ting, tændte et stort bål og brændte dem. Moderen blev unævnelig. Og mange spørgsmål forblev ubesvarede.

Det er blevet til den selvbiografiske roman ”De Unævnelige”, der er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.

I samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortæller Trisse Gejl om romanen, baggrunden for romanen, og hvordan og hvorfor hun sætter ord på psykisk sygdom. Og om Trisse Gejls erfaringer i sit arbejde som forfatter ved Center for Kunst og Mental Sundhed.

Samtalen er optaget på Folkemødet på Bornholm.

Interview og tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05]]>https://api.spreaker.com/episode/56354689Thu, 03 Aug 2023 09:53:34 +0000Socialt IndblikForfatteren Trisse Gejl var fire år, da hendes mor sprang ud ad vinduet. Tog sit eget liv. Måske mens hun vaskede vinduer. Måske var spanden bare et skalkeskjul. Trisse Gejl har aldrig fået svaret. For efter moderens død samlede hendes far alle...
Trisse Gejl har aldrig fået svaret. For efter moderens død samlede hendes far alle moderens ting, tændte et stort bål og brændte dem. Moderen blev unævnelig. Og mange spørgsmål forblev ubesvarede.

Det er blevet til den selvbiografiske roman ”De Unævnelige”, der er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.

I samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortæller Trisse Gejl om romanen, baggrunden for romanen, og hvordan og hvorfor hun sætter ord på psykisk sygdom. Og om Trisse Gejls erfaringer i sit arbejde som forfatter ved Center for Kunst og Mental Sundhed.

Samtalen er optaget på Folkemødet på Bornholm.

Interview og tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05]]>2380psykiatrifalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/hvordan-vi-skaber-en-psykiatri-der-forebygger-selvmord-med-nina-tejs-jorring-live-fra-folkemodet--56246606
Det mener formand overlæge i psykiatri og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Nina Tejs Jørring.

I vores samtalerække ”Samtaler om selvmord” på årets folkemøde talte journalist Anne Anthon Andersen med Nina Tejs Jørring om, hvordan vi skaber en psykiatri, der ser det hele menneske og faktisk forebygger selvmord – og hvor medicinsk behandling ikke står alene.

Du kan lytte til hele samtalen som podcast.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05]]>https://api.spreaker.com/episode/56246606Thu, 27 Jul 2023 11:15:19 +0000Socialt IndblikPatienter i psykiatrien dør, fordi der ikke er tid til at tale med patienterne og give dem den omsorg og behandling, der kunne forhindre et selvmord. Og fordi de udskrives for tidligt. Det mener formand overlæge i psykiatri og formand for Børne- og...
Det mener formand overlæge i psykiatri og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Nina Tejs Jørring.

I vores samtalerække ”Samtaler om selvmord” på årets folkemøde talte journalist Anne Anthon Andersen med Nina Tejs Jørring om, hvordan vi skaber en psykiatri, der ser det hele menneske og faktisk forebygger selvmord – og hvor medicinsk behandling ikke står alene.

Du kan lytte til hele samtalen som podcast.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05]]>1461falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/lad-os-tale-om-min-sons-selvmord-med-esther-norregaard-nielsen-live-fra-folkemodet--56164312
Sociolog Esther Nørregaard-Nielsen mistede for to år siden sin 21-årige søn til selvmord. Han var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet med skyld og skam. Og med at finde mening i det meningsløse.

Det fortalte Esther Nørregaard-Nielsen om i foråret i et interview med journalist Eva Frydensberg Holm. Og på Folkemødet fortsatte de samtalen i samtalerækken ”Samtaler om selvmord”.

I denne samtale, som nu er udgivet som podcast, deler Esther sin personlige historie. Og hun peger på, hvad vi bør ændre i samfundet – og i psykiatrien – hvis færre mennesker med psykiske lidelser skal miste livet til selvmord.

Esther Nørregaard-Nielsen mener, at vi skal blive bedre til at tale om selvmord, og at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom.

Tilrettelæggelse og interview: Eva Frydensberg Holm

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt.

Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05]]>https://api.spreaker.com/episode/56164312Thu, 20 Jul 2023 07:41:35 +0000Socialt IndblikHvordan skaber vi et samfund, hvor mennesker med psykiske lidelser får den hjælp, de har behov for? Og hvordan bliver vi bedre til at tale om selvmord? Sociolog Esther Nørregaard-Nielsen mistede for to år siden sin 21-årige søn til selvmord. Han var...
Sociolog Esther Nørregaard-Nielsen mistede for to år siden sin 21-årige søn til selvmord. Han var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet med skyld og skam. Og med at finde mening i det meningsløse.

Det fortalte Esther Nørregaard-Nielsen om i foråret i et interview med journalist Eva Frydensberg Holm. Og på Folkemødet fortsatte de samtalen i samtalerækken ”Samtaler om selvmord”.

I denne samtale, som nu er udgivet som podcast, deler Esther sin personlige historie. Og hun peger på, hvad vi bør ændre i samfundet – og i psykiatrien – hvis færre mennesker med psykiske lidelser skal miste livet til selvmord.

Esther Nørregaard-Nielsen mener, at vi skal blive bedre til at tale om selvmord, og at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom.

Tilrettelæggelse og interview: Eva Frydensberg Holm

Udgivet af Socialt Indblik

Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt.

Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05]]>1768psykiatrifalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/hvordan-kan-diagnoser-vaere-livsaendrende-og-frisaettende-live-fra-folkemodet--55995247
Det skal du høre om i en samtalen optaget på Folkemødet, hvor journalist Anne Anthon Andersen havde tre gæster, der fortalte, hvordan og hvorfor diagnosen har været livsændrende for dem.

Med i samtalen er:

Fie Vesterled, der først som 40-årig diagnosen ADHD og med afsæt i sine egne erfaringer har dedikeret sit virke til at skabe bedre forståelse for diagnoser på arbejdsmarkedet og på uddannelser.

Charlotte Branner, der også først som 44-årig fik stillet diagnosen og siden har valgt at stoppe sit arbejde som journalist på Politiken og efteruddanne sig til ADHD-coach.

Marie Dam Heebøll, der med sit dobbelte blik som bipolar og læge har udarbejdet en guide til arbejdspladser, sundhedsfaglige og kommunale jobcentre, der forklarer, hvordan man kan sikre optimale og trygge arbejdsbetingelser for mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser.

Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/55995247Mon, 10 Jul 2023 15:44:04 +0000Socialt IndblikHvordan og hvorfor kan diagnoser være livsændrende? Hvad der skal til, for at mennesker med diagnoser kan få et bæredygtigt liv? Og hvordan vi kan få en mere nuanceret forståelse for diagnoser og et mere rummeligt arbejdsmarked? Det skal du høre om i...
Det skal du høre om i en samtalen optaget på Folkemødet, hvor journalist Anne Anthon Andersen havde tre gæster, der fortalte, hvordan og hvorfor diagnosen har været livsændrende for dem.

Med i samtalen er:

Fie Vesterled, der først som 40-årig diagnosen ADHD og med afsæt i sine egne erfaringer har dedikeret sit virke til at skabe bedre forståelse for diagnoser på arbejdsmarkedet og på uddannelser.

Charlotte Branner, der også først som 44-årig fik stillet diagnosen og siden har valgt at stoppe sit arbejde som journalist på Politiken og efteruddanne sig til ADHD-coach.

Marie Dam Heebøll, der med sit dobbelte blik som bipolar og læge har udarbejdet en guide til arbejdspladser, sundhedsfaglige og kommunale jobcentre, der forklarer, hvordan man kan sikre optimale og trygge arbejdsbetingelser for mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser.

Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik]]>2608adhd,diagnoserfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/succeskriteriet-er-lys-i-bornenes-ojne-skoleforsker-louise-klinge-live-fra-folkemodet--55993546
Sådan lyder budskabet fra skoleforsker Louise Klinge, der i sin forskning har identificeret seks grundlæggende behov, som er forudsætning for trivsel og læring. Vi har alt at vinde ved at slippe skolen fri, mener hun.

I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen på Folkemødet på Bornholm fortæller hun om, hvordan det at bygge et hønsehus eller opsætte en teaterforestilling kan være en gylden vej til glædesfyldt læring.

Om hvorfor skoleledelsen er nødt til at bakke op om at sætte lærere og pædagoger fri. Og om de to forsøgsskoler, der skal teste hendes visioner for en ny måde at lave skole på.

”Lige nu er der en kæmpe udfordring i, at vi stuver børn sammen i kasser – 1,7 kvadratmeter pr barn. De rum, som stakkels lærere og pædagoger skal lykkes i hver dag, inviterer til ’sæt dig ned og ti stille’. Der er simpelthen ikke plads. Det er fuldstændig gennemgående i de interviews, jeg har lavet med børnene, at de ønsker sig mere tid udendørs, og dyr på skolen”, siger Louise Klinge blandt andet og fortæller om, hvordan en ny og mere fri tilrettelæggelse af skolen kan skabe bedre forudsætninger for trivsel og glædesfyldt læring.

”Rigtig mange lærere og pædagoger er frustrerede over konstant at blive afbrudt af de mange skift mellem fag i den klassiske skemastruktur. De kan kun lige nå at finde materialerne frem, før timen slutter. At det er svært at fordybe sig med børnene. Den der klokke, der ringer. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, for hvis skyld den ringer.”

Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/55993546Tue, 04 Jul 2023 12:36:02 +0000Socialt IndblikBørns læring, udvikling, glæde og grundlæggende trivsel vokser, når de får frihed til at fordybe sig legende og kreativt skabende i aktiviteter og leg, der optager dem på tværs af alder og uden afbrydelser i kreative miljøer, der stimulerer og...
Sådan lyder budskabet fra skoleforsker Louise Klinge, der i sin forskning har identificeret seks grundlæggende behov, som er forudsætning for trivsel og læring. Vi har alt at vinde ved at slippe skolen fri, mener hun.

I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen på Folkemødet på Bornholm fortæller hun om, hvordan det at bygge et hønsehus eller opsætte en teaterforestilling kan være en gylden vej til glædesfyldt læring.

Om hvorfor skoleledelsen er nødt til at bakke op om at sætte lærere og pædagoger fri. Og om de to forsøgsskoler, der skal teste hendes visioner for en ny måde at lave skole på.

”Lige nu er der en kæmpe udfordring i, at vi stuver børn sammen i kasser – 1,7 kvadratmeter pr barn. De rum, som stakkels lærere og pædagoger skal lykkes i hver dag, inviterer til ’sæt dig ned og ti stille’. Der er simpelthen ikke plads. Det er fuldstændig gennemgående i de interviews, jeg har lavet med børnene, at de ønsker sig mere tid udendørs, og dyr på skolen”, siger Louise Klinge blandt andet og fortæller om, hvordan en ny og mere fri tilrettelæggelse af skolen kan skabe bedre forudsætninger for trivsel og glædesfyldt læring.

”Rigtig mange lærere og pædagoger er frustrerede over konstant at blive afbrudt af de mange skift mellem fag i den klassiske skemastruktur. De kan kun lige nå at finde materialerne frem, før timen slutter. At det er svært at fordybe sig med børnene. Den der klokke, der ringer. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, for hvis skyld den ringer.”

Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik]]>2607pædagogik,skolefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/det-er-livsnodvendigt-at-kunne-se-og-beskrive-absurditeterne-jeg-har-modt-i-psykiatrien-forfatter-anna-juul-live-fra-folkemodet--55487005
Forfatter og satiriker Anna Juul har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene og kender psykiatrien indefra. Og i samtalen med journalist Anne Anthon Andersen fortæller hun om, hvorfor hun har valgt at bruge satire som våben i psykiatridebatten – ved at skrive sig selv frem som antiheltinde i den autofiktive roman Superskurk, som hun også læser højt fra.

Anna Juul har i flere år deltaget i psykiatridebatten og modtog i juni måned Danske Regioners nyindstiftede pris som Årets Sundhedsdebattør. Hun har ofte oplevet, hvordan hun er blevet trukket ind i debatten som offercase og "den glade krøbling, der er lykkedes med at bruge sin psykiske sygdom som en slags superkraft".

"Man kan godt blive træt af at blive trukket ind i debatten som det menneskelige ansigt på det, ’de voksne’ diskuterer, siger Anna blandt andet og efterlyser debatter, som er mere og andet end en konkurrence og absurd teater.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/55487005Thu, 29 Jun 2023 10:51:56 +0000Socialt Indblik"Humor er ikke oregano, man stryger hen over en halvdårlig bolognese for at få den til at glide nemmere ned. Humor er selve fonden i bolognesen. Humor er den prisme, jeg ser verden igennem. Og humor gør mig i stand til at eksistere her på planeten...
Forfatter og satiriker Anna Juul har kæmpet med psykisk sygdom siden teenageårene og kender psykiatrien indefra. Og i samtalen med journalist Anne Anthon Andersen fortæller hun om, hvorfor hun har valgt at bruge satire som våben i psykiatridebatten – ved at skrive sig selv frem som antiheltinde i den autofiktive roman Superskurk, som hun også læser højt fra.

Anna Juul har i flere år deltaget i psykiatridebatten og modtog i juni måned Danske Regioners nyindstiftede pris som Årets Sundhedsdebattør. Hun har ofte oplevet, hvordan hun er blevet trukket ind i debatten som offercase og "den glade krøbling, der er lykkedes med at bruge sin psykiske sygdom som en slags superkraft".

"Man kan godt blive træt af at blive trukket ind i debatten som det menneskelige ansigt på det, ’de voksne’ diskuterer, siger Anna blandt andet og efterlyser debatter, som er mere og andet end en konkurrence og absurd teater.

Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik]]>2503litteratur,psykiatri,satirefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/jeg-gad-ikke-altid-vaere-den-der-altid-blev-set-pa-i-kraft-af-min-krop-caspar-eric-og-emil-falster-live-fra-folkemodt--54789674
Caspar Eric er forfatter til syv digtsamlinger, hvor den seneste er ”Nye balancer”, som blandt andet handler om samfundets stigmatisering og diskrimination af mennesker med handicap. Han har senest fået Prins Henrik Prisen og sidste år Helene Elsass Prisen.

De to taler særligt om blikket på handicappet og på mennesker med handicap, og de taler blandt andet om handicappet, der alt for ofte italesættes som en tragediehistorie.

”Mange af os siger, at ”han er ramt af et handicap”. Men det er vedkommende jo ikke nødvendigvis. Vedkommende er født med et handicap. De forstår det ikke som en tragedie. Det er bare en del af deres krop,” siger Emil Falster blandt andet i samtalen.

Du kan desuden høre Caspar Eric læse op af ”Nye balancer”.

Medvirkende: Caspar Eric, digter, forfatter til digtsamlingen ”Nye balancer”
Emil Falster, ph.d., post.doc ved Universal Design Hub/Bevica Fonden og Aalborg Universitet

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/54789674Thu, 22 Jun 2023 11:50:28 +0000Socialt Indblik”Da jeg var yngre, vidste jeg godt, at jeg skulle blive til nogen. For jeg gad ikke altid være den, der trådte ind i rummet og altid blev set på i kraft af min krop. Jeg blev aldrig set på som en person. Derfor skulle jeg blive til nogen. Og det blev...
Caspar Eric er forfatter til syv digtsamlinger, hvor den seneste er ”Nye balancer”, som blandt andet handler om samfundets stigmatisering og diskrimination af mennesker med handicap. Han har senest fået Prins Henrik Prisen og sidste år Helene Elsass Prisen.

De to taler særligt om blikket på handicappet og på mennesker med handicap, og de taler blandt andet om handicappet, der alt for ofte italesættes som en tragediehistorie.

”Mange af os siger, at ”han er ramt af et handicap”. Men det er vedkommende jo ikke nødvendigvis. Vedkommende er født med et handicap. De forstår det ikke som en tragedie. Det er bare en del af deres krop,” siger Emil Falster blandt andet i samtalen.

Du kan desuden høre Caspar Eric læse op af ”Nye balancer”.

Medvirkende: Caspar Eric, digter, forfatter til digtsamlingen ”Nye balancer”
Emil Falster, ph.d., post.doc ved Universal Design Hub/Bevica Fonden og Aalborg Universitet

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik]]>2677falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-lad-os-saette-ord-pa-min-sons-selvmord--53591855
”Det er jo frygteligt for alle, der mister deres børn. Men der kommer noget oveni, når det er selvmord. Når man får et barn, lover man sig selv, at på min vagt sker der ikke noget. Og så tager han sit eget liv. Jeg føler en kæmpe skyld og skam.”

Esther mener, vi skal være bedre til at tale om selvmord. For så havde Kristian måske ikke skullet dø alene. Og så mener hun, at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom. Det kunne måske have betydet, at Kristian var levende i dag.

”Så længe man overhovedet kalder det sygdom og dermed antyder, at der noget, der hedder rask, vil vi gå efter at kurere. Derfor mener jeg, at vi skal finde nogle andre ord – måske forpint kontra det at være i balance.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Esther om både meningsløshed, skyld og skam – og hvordan vi som samfund kan blive bedre til at rumme og hjælpe mennesker med psykiske diagnoser.

Historien er fortalt i fire kapitler, som du her kan lytte til. Du kan også læse historien og se illustrationerne her.

Artiklen er skrevet og oplæst af Eva Frydensberg Holm. Illustrationer af Sille Jensen.

Udgivet af Socialt Indblik]]>https://api.spreaker.com/episode/53591855Thu, 20 Apr 2023 08:45:14 +0000Socialt IndblikFor to år siden tog sociolog Esther Nørregård-Nielsens 21-årige søn Kristian sit eget liv. Kristian var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet for at finde mening i det meningsløse. Og hun har igen og igen spekuleret på, om hun...
”Det er jo frygteligt for alle, der mister deres børn. Men der kommer noget oveni, når det er selvmord. Når man får et barn, lover man sig selv, at på min vagt sker der ikke noget. Og så tager han sit eget liv. Jeg føler en kæmpe skyld og skam.”

Esther mener, vi skal være bedre til at tale om selvmord. For så havde Kristian måske ikke skullet dø alene. Og så mener hun, at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom. Det kunne måske have betydet, at Kristian var levende i dag.

”Så længe man overhovedet kalder det sygdom og dermed antyder, at der noget, der hedder rask, vil vi gå efter at kurere. Derfor mener jeg, at vi skal finde nogle andre ord – måske forpint kontra det at være i balance.”

Journalist Eva Frydensberg Holm har talt med Esther om både meningsløshed, skyld og skam – og hvordan vi som samfund kan blive bedre til at rumme og hjælpe mennesker med psykiske diagnoser.

Historien er fortalt i fire kapitler, som du her kan lytte til. Du kan også læse historien og se illustrationerne her.

Artiklen er skrevet og oplæst af Eva Frydensberg Holm. Illustrationer af Sille Jensen.

Udgivet af Socialt Indblik]]>1559falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/socialt-indblik-live-vi-skal-investere-i-eftervaern-samtale-med-katrine-iversen-vive-og-sine-egede-eskesen-bikubenfonden--52680099
Sådan siger projektchef i VIVE, Katrine Iversen, i en samtale mellem journalist Anne Anthon Andersen og Sine Egede Eskesen, direktør i Bikubenfonden og repræsentant for Policy Lab, som er en række organisationer, der er gået sammen for at sikre tidligere anbragte unge en tryg bro til voksenlivet i form af efterværn.

Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag.

I samtalen fortæller Sine Egede Eskesen blandt andet om et nyt investeringsprogram på 50 millioner kroner, som fonden sammen med Den Sociale Investeringsfond er ved at stable på benene til at afprøve nye tilgange til efterværn ude i kommunerne.


Optaget ved Socialt Indblik Live den 6. februar 2023

Udgivet af Social Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52680099Thu, 09 Feb 2023 11:25:26 +0000Socialt Indblik”Vi kan se, at tidligere anbragte er en gruppe, der er overrepræsenteret i hjemløsestatistikken, i misbrugsbehandlingen og at mange kun har folkeskolens som senest afsluttede uddannelse. Så det er en gruppe, vi ikke får løftet godt nok. Og det er en...
Sådan siger projektchef i VIVE, Katrine Iversen, i en samtale mellem journalist Anne Anthon Andersen og Sine Egede Eskesen, direktør i Bikubenfonden og repræsentant for Policy Lab, som er en række organisationer, der er gået sammen for at sikre tidligere anbragte unge en tryg bro til voksenlivet i form af efterværn.

Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag.

I samtalen fortæller Sine Egede Eskesen blandt andet om et nyt investeringsprogram på 50 millioner kroner, som fonden sammen med Den Sociale Investeringsfond er ved at stable på benene til at afprøve nye tilgange til efterværn ude i kommunerne.


Optaget ved Socialt Indblik Live den 6. februar 2023

Udgivet af Social Indblik www.socialtindblik.dk]]>1357falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/socialt-indblik-live-anbragte-skal-sikres-en-tryg-bro-til-voksenlivet-samtale-med-david-adrian-pedersen-og-helga-sofia-nielsen--52680084
Det fortæller formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, om i journalist Anne Anthon Andersens samtale med David Adrian Pedersen og Helga Sofia Nielsen, der er tidligere anbragt og frivillig i De Anbragtes Vilkår.

Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag.

De taler om overgangen fra børnelivet som anbragt til ungdomslivet uden for en anbringelse. Hvordan oplever de støtten i form af efterværn? Og hvad mener de anbragte selv, at der er brug for, hvis overgangen til ungdomslivet skal blive bedre og sikre den unge et stabilt ungdomsliv med uddannelse, bolig og netværk?

Optaget ved Socialt Indblik Live den 6. februar 2023

Udgivet af Social Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52680084Thu, 09 Feb 2023 11:25:15 +0000Socialt Indblik”Mange anbragte unge går op til deres 18-års fødselsdag og er bekymrede for, om der er nogen voksne, der også har deres ryg ind i voksenlivet, når anbringelsen slutter. Vi anbringer syv børn om dagen, og vi har alligevel endnu ikke sikret børnene en...
Det fortæller formand for De Anbragtes Vilkår, David Adrian Pedersen, om i journalist Anne Anthon Andersens samtale med David Adrian Pedersen og Helga Sofia Nielsen, der er tidligere anbragt og frivillig i De Anbragtes Vilkår.

Samtalen er en del af Socialt Indbliks journalistiske livearrangement den 6. februar om efterværn, som er den særlige støtte, som den anbragte unge kan få, fra han eller hun fylder 18 til sin 23-års fødselsdag.

De taler om overgangen fra børnelivet som anbragt til ungdomslivet uden for en anbringelse. Hvordan oplever de støtten i form af efterværn? Og hvad mener de anbragte selv, at der er brug for, hvis overgangen til ungdomslivet skal blive bedre og sikre den unge et stabilt ungdomsliv med uddannelse, bolig og netværk?

Optaget ved Socialt Indblik Live den 6. februar 2023

Udgivet af Social Indblik www.socialtindblik.dk]]>1038falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-sansemaettet-paedagogik-er-noglen-til-omsorg--52583922
Hvordan Thomas Gitz-Johansen fandt nøglen, og hvad de sanselige fortællinger kan, kan du høre mere om i den oplæste udgave af journalist Anne Andersens artikel.

Den tager dig blandt andet med til ’Mutter Gribs’ fortælleværksted i kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød, hvor en række tidligere daginstitutionsledere gik sammen om at lave teaterfortællinger til daginstitutioner, som ønskede at integrere teater og fortællinger i hverdagen.

Artikel: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52583922Mon, 30 Jan 2023 15:09:55 +0000Socialt IndblikSanselige og æstetiske aktiviteter er vigtige for børns følelsesmæssige erfaringsdannelse og udvikling. Det mener forskeren Thomas Gitz-Johansen, der satte sig for at dokumentere, hvilken værdi dramaturgi, sang og teater har i det pædagogiske...
Hvordan Thomas Gitz-Johansen fandt nøglen, og hvad de sanselige fortællinger kan, kan du høre mere om i den oplæste udgave af journalist Anne Andersens artikel.

Den tager dig blandt andet med til ’Mutter Gribs’ fortælleværksted i kulturhuset Klaverfabrikken i Hillerød, hvor en række tidligere daginstitutionsledere gik sammen om at lave teaterfortællinger til daginstitutioner, som ønskede at integrere teater og fortællinger i hverdagen.

Artikel: Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>704falsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-10-ensomhed-er-faellesskabets-ansvar-ikke-den-enkeltes-med-anne-sogaard--52548496
Sådan stod der i et brev, som pædagog Anne Søgaard modtog for mange år siden. Brevet var fra en pige, som Anne Søgaard havde været pædagog for i en institution.

Anne Søgaards første indskydelse dengang var, at pigen også selv havde et ansvar for, at hun havde været ensom. Men det satte alligevel noget i gang i hende.

Hvad det satte i gang, kan du høre i dette afsnit af podcastenserien ”PERSPEKTIV”. Det handler om Anne Søgaards bog ”Vensomhed” og hendes arbejde med at skabe en kultur, der fremmer trivsel og venskaber blandt børn og unge.

For Anne Søgaard er ensomhed ikke den enkeltes ansvar. Det er nemlig ifølge hende fællesskabet, der skal yde en indsats for at komme ensomheden til livs.

Lyt med og hør om vensomhed og om de værdier, der skaber det, Anne Søgaard kalder en vensom kultur i skole, dagtilbud, på arbejdspladsen og i resten af samfundet.

Links:
https://www.facebook.com/groups/1449740411905295
http://annesogaard.dk

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52548496Thu, 26 Jan 2023 10:16:37 +0000Socialt Indblik”Anne, du var den voksne, jeg gik over til, men du gik bare rundt med mig. Det gav ingen venner, og ingen gjorde noget, heller ikke dig, Anne.” Sådan stod der i et brev, som pædagog Anne Søgaard modtog for mange år siden. Brevet var fra en pige, som...
Sådan stod der i et brev, som pædagog Anne Søgaard modtog for mange år siden. Brevet var fra en pige, som Anne Søgaard havde været pædagog for i en institution.

Anne Søgaards første indskydelse dengang var, at pigen også selv havde et ansvar for, at hun havde været ensom. Men det satte alligevel noget i gang i hende.

Hvad det satte i gang, kan du høre i dette afsnit af podcastenserien ”PERSPEKTIV”. Det handler om Anne Søgaards bog ”Vensomhed” og hendes arbejde med at skabe en kultur, der fremmer trivsel og venskaber blandt børn og unge.

For Anne Søgaard er ensomhed ikke den enkeltes ansvar. Det er nemlig ifølge hende fællesskabet, der skal yde en indsats for at komme ensomheden til livs.

Lyt med og hør om vensomhed og om de værdier, der skaber det, Anne Søgaard kalder en vensom kultur i skole, dagtilbud, på arbejdspladsen og i resten af samfundet.

Links:
https://www.facebook.com/groups/1449740411905295
http://annesogaard.dk

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>3146dagtilbud,ensomhed,fællesskab,pædagogik,skole,søgaard,ven,vensomhedfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-9-kan-paedagogikken-vaere-farveblind-med-laila-lagermann-og-iram-khawaja--52482140Når pædagoger og lærere siger, at de i deres pædagogik er farveblinde – altså at de behandler børnene ens uanset hudfarve og etnicitet – så er de på afveje.

Det mener Laila Lagermann og Iram Khawaja, der igennem 20 år har forsket, skrevet og undervist om racisme, diversitet og etniske minoriteter i pædagogisk praksis.

Nu er de aktuelle med bogen ”Gode intentioner er ikke nok”, der vil gøre op med en række myter, som de mener fagprofessionelle kæmper med i pædagogisk praksis, når det handler om racisme, diversitet, etnicitet, kultur og religion.

I et nyt afsnit af podcasten PERSPEKTIV fortæller de om deres bog, og så giver de en lang række anbefalinger til, hvordan man som lærer eller pædagog kan arbejde med det, de kalder kritisk farvebevidst pædagogik.

”Det handler om, at man som lærer eller pædagog anerkender, at der er forskel. Vi skal anerkende, at der er indbyggede strukturelle ulighed i børn og unges muligheder for at klare sig godt i skolen og samfundet. Og at de uligheder også handler om børn med minoritetsbaggrund,” siger Laila Lagermann blandt andet i podcasten.

Hør mere om hvorfor skoler skal sætte antiracisme på dagsordenen. Hvordan elevers etnicitet bliver til problemet frem for at se på de strukturelle ramme. Og hvordan man kan arbejde med social ansvarlig pædagogik.

I podcasten omtales en film om kritisk farvebevidst pædagogik. Den finder du her.
Og en podcast om mønsterbrydning, som du finder her.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52482140Thu, 19 Jan 2023 09:41:53 +0000Socialt IndblikNår pædagoger og lærere siger, at de i deres pædagogik er farveblinde – altså at de behandler børnene ens uanset hudfarve og etnicitet – så er de på afveje. Det mener Laila Lagermann og Iram Khawaja, der igennem 20 år har forsket, skrevet og...Når pædagoger og lærere siger, at de i deres pædagogik er farveblinde – altså at de behandler børnene ens uanset hudfarve og etnicitet – så er de på afveje.

Det mener Laila Lagermann og Iram Khawaja, der igennem 20 år har forsket, skrevet og undervist om racisme, diversitet og etniske minoriteter i pædagogisk praksis.

Nu er de aktuelle med bogen ”Gode intentioner er ikke nok”, der vil gøre op med en række myter, som de mener fagprofessionelle kæmper med i pædagogisk praksis, når det handler om racisme, diversitet, etnicitet, kultur og religion.

I et nyt afsnit af podcasten PERSPEKTIV fortæller de om deres bog, og så giver de en lang række anbefalinger til, hvordan man som lærer eller pædagog kan arbejde med det, de kalder kritisk farvebevidst pædagogik.

”Det handler om, at man som lærer eller pædagog anerkender, at der er forskel. Vi skal anerkende, at der er indbyggede strukturelle ulighed i børn og unges muligheder for at klare sig godt i skolen og samfundet. Og at de uligheder også handler om børn med minoritetsbaggrund,” siger Laila Lagermann blandt andet i podcasten.

Hør mere om hvorfor skoler skal sætte antiracisme på dagsordenen. Hvordan elevers etnicitet bliver til problemet frem for at se på de strukturelle ramme. Og hvordan man kan arbejde med social ansvarlig pædagogik.

I podcasten omtales en film om kritisk farvebevidst pædagogik. Den finder du her.
Og en podcast om mønsterbrydning, som du finder her.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo
Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>3816antiracisme,pædagog,pædagogik,skolefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-organisationer-eftervaern-er-en-langtidsinvestering-vi-ikke-har-rad-til-at-undlade-tema-om-eftervaern--52471804
Sådan lyder vurderingen fra analytikere og organisationer. Og tallene taler da også et tydeligt sprog. Halvdelen af alle tidligere anbragte står uden job og uddannelse, når de er 30 år. Ti procent bliver hjemløse, når de fylder 18. 25 procent af tidligere anbragte mænd får i løbet af livet en dom for kriminalitet. 20 procent havner på førtidspension, og lige så mange på kontanthjælp.

Journalist Anne Anthon Andersen fortsætter vores artikelserie om efterværn. Hun har set nærmere på gevinsterne ved at sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet.

Flere undersøgelser viser nemlig, at investering i efterværn er en investering, som det bliver meget dyrt ikke at foretage.

Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52471804Wed, 18 Jan 2023 11:37:10 +0000Socialt IndblikTidligere anbragte mangler netværk, stabilitet og omsorg langt op i livet. De tidligere anbragte er overrepræsenterede i samtlige af de statistikker, der karakteriserer voksne i socialt udsatte positioner. Støtte og hjælp i et nyt styrket efterværn er...
Sådan lyder vurderingen fra analytikere og organisationer. Og tallene taler da også et tydeligt sprog. Halvdelen af alle tidligere anbragte står uden job og uddannelse, når de er 30 år. Ti procent bliver hjemløse, når de fylder 18. 25 procent af tidligere anbragte mænd får i løbet af livet en dom for kriminalitet. 20 procent havner på førtidspension, og lige så mange på kontanthjælp.

Journalist Anne Anthon Andersen fortsætter vores artikelserie om efterværn. Hun har set nærmere på gevinsterne ved at sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet.

Flere undersøgelser viser nemlig, at investering i efterværn er en investering, som det bliver meget dyrt ikke at foretage.

Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>575anbragte,efterværnfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-tillykke-med-de-18-ar-nu-ma-du-klare-dig-selv-tema-om-eftervaern--52478627
Det såkaldte efterværn skulle sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet. Men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte.

Formanden for De Anbragtes Vilkår David Adrian Pedersen møder ofte unge, der allerede længe inden deres 18-års fødselsdag er tynget af mørke tanker om, hvad der skal ske, når deres anbringelse udløber, og som fra den ene dag til den anden ikke længere har nogen, der hjælper dem i hverdagen.

”Det giver de anbragte unge en grundlæggende følelse af utryghed: Er jeg købt eller solgt? Vi oplever, at de unge går rundt med angsttanker om, hvad der skal ske, når deres anbringelse slutter på deres 18-års fødselsdag. De frygter tanken om, at de skal sidde i en lejlighed helt alene,” forklarer David Adrian Pedersen.

Lyt til artiklen af Journalist Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/52478627Wed, 18 Jan 2023 09:30:00 +0000Socialt IndblikDe er blevet anbragt uden for hjemmet af systemet som børn. Men når de fylder 18 år, slipper systemet dem, og de er overladt til sig selv. For en ud af tre anbragte unge i Danmark er der ingen hjælp at hente, når de fylder 18, og deres anbringelse...
Det såkaldte efterværn skulle sikre anbragte unge en tryg bro fra anbringelse ind i voksenlivet. Men oftest er det helt tilfældigt, om tidligere anbragte får støtte.

Formanden for De Anbragtes Vilkår David Adrian Pedersen møder ofte unge, der allerede længe inden deres 18-års fødselsdag er tynget af mørke tanker om, hvad der skal ske, når deres anbringelse udløber, og som fra den ene dag til den anden ikke længere har nogen, der hjælper dem i hverdagen.

”Det giver de anbragte unge en grundlæggende følelse af utryghed: Er jeg købt eller solgt? Vi oplever, at de unge går rundt med angsttanker om, hvad der skal ske, når deres anbringelse slutter på deres 18-års fødselsdag. De frygter tanken om, at de skal sidde i en lejlighed helt alene,” forklarer David Adrian Pedersen.

Lyt til artiklen af Journalist Anne Anthon Andersen

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk]]>718anbragt,anbragte,efterværn,opholdssted,pædagogfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-8-lederen-skal-vaere-barnets-ambassador-del-3-af-3-interview-med-anja-kristine-hvidberg-olsen--49103437 
I podcasten fortæller Anja om, hvorfor lederen er så vigtig i arbejdet med at få rodfæstet et nyt børnesyn, der bygger på sætningen om at ”børn gør det så godt de kan”, og hvor skæld ud ikke er en metode, der anvendes. Hun er Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik.
 
Anjas centrale råd er, at lederen skal gå foran og passe på med at være konfliktsky og have det hun kalde ”hensynsbetændelse”. 
 
”Når konfliktskyhed sniger sig ind i pædagogikken, så er det at vi ser, at børnene bliver tabere i det. For lederne står jo på, at de skal beskytte medarbejderne, så lederne står i et spændingsfelt mellem børnene og loyaliteten over for medarbejderne,” siger Anja, der ser lederen som en karavanefører, der skal have alle med i arbejdet med det nye børnesyn.
 
Bare én medarbejder stadig bruger skæld ud, så kan det lynhurtigt sprede sig, advarer hun.
 
”Det er præcis lige så skadeligt at skælde ud som det er at slå. Det er der lavet forskning på. Det er bare ikke anerkendt i vores kultur, så vi tænker at vi frit kan gøre det. Det er gratis at gøre. Børn stopper ikke nødvendigvis op og går hjem og fortæller det til deres forældre. Den demente borger går ikke til sin familie, for det er glemt, men kroppen har husket det. Vi husker, når vi bliver underkendt,” siger hun og fortsætter: 
 
”Så her må lederne til hver en tid være karavanefører, og tage de samtaler og sætte en retning, så det bliver indiskutabelt, at i vores institution skælder vi ikke ud. For hvis ledelsen i en institution er usynlig, så får forråelsen hurtigere plads, og så vil de nye medarbejdere der kommer til lure, at det er sådan vi gør i denne her kontekst. Der skælder vi ud, vi udskammer børnene og vi optrapper konflikter, og det er gratis,” siger Anja, der er medforfatter til bogen En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte Meo og Low arousal. 
 
I programmet møder du også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Hun fortæller om, hvordan hun arbejder med at hele personalegruppen arbejder efter et børnesyn, hvor medarbejderne ikke skælder ud, og hvor troen på at børnene gør det godt, hvis de kan, hele tiden er central for det pædagogiske arbejde.
 
Programmet er det sidste i miniserien på tre programmer, der handler om børnesyn og konflikthåndtering. Første program handler om det nye børnesyn og hvad det betyder, anden del handler om Marte Meo som en metode til at arbejde med et nyt børnesyn, og sidste del handler altså om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 

Serien er en del af vores podcastserie PERSPEKTIV

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/49103437Fri, 18 Mar 2022 12:20:53 +0000Socialt IndblikDen pædagogiske leder skal være barnets advokat, siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i tredje og sidste afsnit af miniserien om børnesyn og konflikthåndtering.     I podcasten fortæller Anja om, hvorfor lederen er så vigtig i arbejdet med at få... 
I podcasten fortæller Anja om, hvorfor lederen er så vigtig i arbejdet med at få rodfæstet et nyt børnesyn, der bygger på sætningen om at ”børn gør det så godt de kan”, og hvor skæld ud ikke er en metode, der anvendes. Hun er Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik.
 
Anjas centrale råd er, at lederen skal gå foran og passe på med at være konfliktsky og have det hun kalde ”hensynsbetændelse”. 
 
”Når konfliktskyhed sniger sig ind i pædagogikken, så er det at vi ser, at børnene bliver tabere i det. For lederne står jo på, at de skal beskytte medarbejderne, så lederne står i et spændingsfelt mellem børnene og loyaliteten over for medarbejderne,” siger Anja, der ser lederen som en karavanefører, der skal have alle med i arbejdet med det nye børnesyn.
 
Bare én medarbejder stadig bruger skæld ud, så kan det lynhurtigt sprede sig, advarer hun.
 
”Det er præcis lige så skadeligt at skælde ud som det er at slå. Det er der lavet forskning på. Det er bare ikke anerkendt i vores kultur, så vi tænker at vi frit kan gøre det. Det er gratis at gøre. Børn stopper ikke nødvendigvis op og går hjem og fortæller det til deres forældre. Den demente borger går ikke til sin familie, for det er glemt, men kroppen har husket det. Vi husker, når vi bliver underkendt,” siger hun og fortsætter: 
 
”Så her må lederne til hver en tid være karavanefører, og tage de samtaler og sætte en retning, så det bliver indiskutabelt, at i vores institution skælder vi ikke ud. For hvis ledelsen i en institution er usynlig, så får forråelsen hurtigere plads, og så vil de nye medarbejdere der kommer til lure, at det er sådan vi gør i denne her kontekst. Der skælder vi ud, vi udskammer børnene og vi optrapper konflikter, og det er gratis,” siger Anja, der er medforfatter til bogen En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte Meo og Low arousal. 
 
I programmet møder du også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Hun fortæller om, hvordan hun arbejder med at hele personalegruppen arbejder efter et børnesyn, hvor medarbejderne ikke skælder ud, og hvor troen på at børnene gør det godt, hvis de kan, hele tiden er central for det pædagogiske arbejde.
 
Programmet er det sidste i miniserien på tre programmer, der handler om børnesyn og konflikthåndtering. Første program handler om det nye børnesyn og hvad det betyder, anden del handler om Marte Meo som en metode til at arbejde med et nyt børnesyn, og sidste del handler altså om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 

Serien er en del af vores podcastserie PERSPEKTIV

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>1709børn,børnesyn,daginstitution,pædagogikfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-8-saet-lys-pa-det-gode-med-marte-meo-del-2-af-3-interview-med-anja-kristine-hvidberg-olsen--49026535
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen om i del 2 af vores miniserie om Børnesyn og konflikthåndtering.

”Hvis vi sætter samspillet med de børn, hvor der måske er mange konflikter, og hvor vi har negative forventninger, under lup, så vil vi kunne se, at det barn får nærmest ikke noget positiv feedback,” siger Anja, der i podcasten fortæller om metoden og de særlige principper, som man anvender i analysen af videoklippene.

”Det, vi viser til pædagogen, det vil være det nanosekund ud af en 10 minutter lang videooptagelse, hvor pædagogen positivt bekræfter det barn, der så sjælden fik en positiv bekræftelse. Og når pædagogen ser det klip, så vil hun blive sin egen rollemodel. Hun vil se, det er noget, jeg har adgang til, det er noget jeg gør. Jeg skal bare gøre mere af det i forhold til det, som barnet har brug for,” sige Anja.

Du møder også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution. Hun er ved at uddanne sig til Marte Meo terapeut og bruger allerede metoden i institutionen.

Det er personalet selv, der vælger om de vil filmes og i hvilke typer af samspil med børnene. Men Jette oplever lige som Anja, at det særligt er de udfordrede børn, der profiterer af metoden.

”De børn, som kan have svært ved at indgå i fællesskaber og som kan have svært ved at regulere sig selv og deres følelser i forhold til de andre børn, har størst gavn af den tilgang. Men de børn, der kan regulere sig selv, og som er gode til at indgå i børnefællesskaber, de profiterer også af en tilgang, som er fokuseret på en positiv tilgang og lyser på det gode. Og jeg ynder at sige, at ingen vokser af kritik – det gør de voksne heller ikke,” siger Jette.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik:Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/49026535Fri, 11 Mar 2022 09:51:23 +0000Socialt IndblikBørn med udfordringer og særlig sårbarhed kan have stor gavn af metoden Marte Meo, hvor pædagogerne bruger videoklip af deres samspil med børnene til at få fokus på, hvad der virker. Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen om i del 2 af vores...
Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen om i del 2 af vores miniserie om Børnesyn og konflikthåndtering.

”Hvis vi sætter samspillet med de børn, hvor der måske er mange konflikter, og hvor vi har negative forventninger, under lup, så vil vi kunne se, at det barn får nærmest ikke noget positiv feedback,” siger Anja, der i podcasten fortæller om metoden og de særlige principper, som man anvender i analysen af videoklippene.

”Det, vi viser til pædagogen, det vil være det nanosekund ud af en 10 minutter lang videooptagelse, hvor pædagogen positivt bekræfter det barn, der så sjælden fik en positiv bekræftelse. Og når pædagogen ser det klip, så vil hun blive sin egen rollemodel. Hun vil se, det er noget, jeg har adgang til, det er noget jeg gør. Jeg skal bare gøre mere af det i forhold til det, som barnet har brug for,” sige Anja.

Du møder også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution. Hun er ved at uddanne sig til Marte Meo terapeut og bruger allerede metoden i institutionen.

Det er personalet selv, der vælger om de vil filmes og i hvilke typer af samspil med børnene. Men Jette oplever lige som Anja, at det særligt er de udfordrede børn, der profiterer af metoden.

”De børn, som kan have svært ved at indgå i fællesskaber og som kan have svært ved at regulere sig selv og deres følelser i forhold til de andre børn, har størst gavn af den tilgang. Men de børn, der kan regulere sig selv, og som er gode til at indgå i børnefællesskaber, de profiterer også af en tilgang, som er fokuseret på en positiv tilgang og lyser på det gode. Og jeg ynder at sige, at ingen vokser af kritik – det gør de voksne heller ikke,” siger Jette.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik:Johannes Elslo]]>2414børn,daginstitution,martemeo,pædagog,pædagogikfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-8-der-er-brug-for-et-nyt-bornesyn-del-1-af-3-interview-med-anja-kristine-hvidberg-olsen--48941092 
Det mener Anja Krisitine Hvidberg Olsen, der er gæst i PERSPEKTIV. Kogt helt ned så handler det om børnesynet. Om det er de voksne eller børnene, der har ansvaret for, hvordan børnene opfører sig, uanset om de kaster med stolen eller råber grimme ord til de andre børn eller de voksne.
 
Anja Kristine Hvidberg Olsen er medforfatter til bogen "En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte MEo og Low arousal". Hun er cand. pæd. i pædagogisk psykologi, professionbachelor i pædagogik og certificeret Marte Meo- terapeut og supervisor. Og så er hun indehaver af Relationsformidlerne.

I programmet fortæller hun om, hvorfor det er så vigtigt for den enkelte institution at arbejde med børnesynet, og hvad det betyder for børnene.
 
Det første program i miniserien på tre programmer handler om børnesyn og konflikthåndtering. Anden del handler om metoden Marte Meo og sidste del handler om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 
 
I alle tre programmer kommer du også til at møde Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Gennem Jette Agger får vi nogle erfaringer og refleksioner om hendes arbejde.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/48941092Fri, 04 Mar 2022 07:00:03 +0000Socialt IndblikAlt for mange børn går rundt med stress. Alt for mange børn får skæld ud og får ikke den hjælp og støtte de har brug for. Derfor er der brug for et perspektivskifte i skoler, daginstitutioner, opholdssteder, når det handler om, hvordan vi ser børnene... 
Det mener Anja Krisitine Hvidberg Olsen, der er gæst i PERSPEKTIV. Kogt helt ned så handler det om børnesynet. Om det er de voksne eller børnene, der har ansvaret for, hvordan børnene opfører sig, uanset om de kaster med stolen eller råber grimme ord til de andre børn eller de voksne.
 
Anja Kristine Hvidberg Olsen er medforfatter til bogen "En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte MEo og Low arousal". Hun er cand. pæd. i pædagogisk psykologi, professionbachelor i pædagogik og certificeret Marte Meo- terapeut og supervisor. Og så er hun indehaver af Relationsformidlerne.

I programmet fortæller hun om, hvorfor det er så vigtigt for den enkelte institution at arbejde med børnesynet, og hvad det betyder for børnene.
 
Det første program i miniserien på tre programmer handler om børnesyn og konflikthåndtering. Anden del handler om metoden Marte Meo og sidste del handler om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 
 
I alle tre programmer kommer du også til at møde Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Gennem Jette Agger får vi nogle erfaringer og refleksioner om hendes arbejde.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>2392børn,børnesyn,daginstitution,pædagogik,skældudfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-7-filosofi-som-vaern-mod-stress-og-forraelse-interview-med-ole-fogh-kirkeby-og-ole-s-rasmussen--48472500
I dette afsnit af Perspektiv er vi er på besøg hos Ole Fogh Kirkeby, der sammen med Ole S. Rasmussen har skrevet bogen ”Velvilje – ledelse og filosofi mod stress”.

Ole Fogh Kirkeby er filosof, ledelsesteoretiker, forfatter og professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS).

Ole S. Rasmussen er arbejdsmiljøchef i televirksomheden Nuuday. Han begyndte sit arbejdsliv og lederkarriere i velfærdssektoren og har en sundhedsfaglig og terapeutisk uddannelse.

Vi skal ifølge de to gå nye filosofiske veje for at forebygge stress. På trods af årtiers indsats har vi nemlig ikke formået at sænke stressen – snarere tværtimod.

Stress omhandler menneskets forhold til sig selv på den ene side og dets forhold til andre på den anden side. Hvis vi skal forbygge stress, så er vi derfor nødt til at have selvindsigt, mener de to forfattere. Og lederen skal være i stand til at udvise velvilje, generøsitet og kærlighed.

I programmet giver de deres bud på, hvordan lederen med filosofien kan gå nye veje for at forebygge stress. Og så taler vi om, hvad stress er, hvad der skaber stress og hvorfor stress kan føre til forråelse.

Bogen Velvilje - Ledelse og filosofi mod stress er udgivet af ContentPublishing

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/48472500Thu, 27 Jan 2022 20:22:38 +0000Socialt IndblikStress er ikke et individuelt problem. Det skyldes ikke chefen, arbejdsmiljøet, samfundet eller kollegerne. Årsagerne er filtret ind i hinanden. Det handler om forholdet til os selv, om forholdet mellem mennesker, og om magt. Og derfor kan filosofi...
I dette afsnit af Perspektiv er vi er på besøg hos Ole Fogh Kirkeby, der sammen med Ole S. Rasmussen har skrevet bogen ”Velvilje – ledelse og filosofi mod stress”.

Ole Fogh Kirkeby er filosof, ledelsesteoretiker, forfatter og professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS).

Ole S. Rasmussen er arbejdsmiljøchef i televirksomheden Nuuday. Han begyndte sit arbejdsliv og lederkarriere i velfærdssektoren og har en sundhedsfaglig og terapeutisk uddannelse.

Vi skal ifølge de to gå nye filosofiske veje for at forebygge stress. På trods af årtiers indsats har vi nemlig ikke formået at sænke stressen – snarere tværtimod.

Stress omhandler menneskets forhold til sig selv på den ene side og dets forhold til andre på den anden side. Hvis vi skal forbygge stress, så er vi derfor nødt til at have selvindsigt, mener de to forfattere. Og lederen skal være i stand til at udvise velvilje, generøsitet og kærlighed.

I programmet giver de deres bud på, hvordan lederen med filosofien kan gå nye veje for at forebygge stress. Og så taler vi om, hvad stress er, hvad der skaber stress og hvorfor stress kan føre til forråelse.

Bogen Velvilje - Ledelse og filosofi mod stress er udgivet af ContentPublishing

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>3630filosofi,forråelse,ledelse,stressfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-6-magtanvendelse-set-fra-borgerens-perspektiv-interview-med-stine-gronbaek-jensen-forfatter-til-bogen-erfaret-magt--47603394
Det fortæller antropolog Stine Grønbæk Jensen om i dette afsnit af PERSPEKTIV. Hun har skrevet bogen Erfaret magt, og den bygger på interviews med borgere, der på deres botilbud har været udsat for fastholdelse. Stine har med vedholdende arbejde fået en fortrolighed med borgerne og giver i sin bog – og i interviewet her – et unikt indblik i, hvad det egentlig betyder at bo et sted, hvor magten over tilværelsen delvist er lagt i hænderne på andre.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/47603394Mon, 22 Nov 2021 15:50:21 +0000Socialt IndblikHvordan er det at blive udsat for magtanvendelse, når man bor på et botilbud? Hvordan er det at blive fastholdt? Hvordan ser borgerne selv forløbet op til magtanvendelsen? Og hvad betyder det for deres identitet og selvbillede at blive udsat for...
Det fortæller antropolog Stine Grønbæk Jensen om i dette afsnit af PERSPEKTIV. Hun har skrevet bogen Erfaret magt, og den bygger på interviews med borgere, der på deres botilbud har været udsat for fastholdelse. Stine har med vedholdende arbejde fået en fortrolighed med borgerne og giver i sin bog – og i interviewet her – et unikt indblik i, hvad det egentlig betyder at bo et sted, hvor magten over tilværelsen delvist er lagt i hænderne på andre.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo]]>3612botilbud,magtanvendelse,opholdssted,pædagog,selvbestemmelse,socialpædagogfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-5-nar-folelserne-koger-over-interview-med-anne-mette-sohn-jensen-forfatter-til-bogen-arousal-og-compassion--47333106
Det fortæller Anne-Mette Sohn Jensen, cand. pæd. i pædagogisk psykologi om i dette program. Hun har skrevet bogen Arousal og Compassion, som er udgangspunktet for programmets samtale.

Foruden at tale om, hvordan du eksempelvis som pædagog eller sagsbehandler møder børn, unge og voksne med compassion, så taler vi om, hvordan du kan passe på dig selv og håndtere de følelser, der uundgåeligt følger med, når man bruger sin empati og medfølelse på arbejdet.

Og så får du sidst i programmet de fem værdier, som Anne Mette mener er centrale for at alt dette lykkes.

I programmet omtaler vi et udviklingsskema, som findes i bogen samt på Anne-Mette Sohn Jensens hjemmeside www.annemettesohn.dk

Journalist og tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder for Socialt Indblik.]]>https://api.spreaker.com/episode/47333106Fri, 05 Nov 2021 15:17:40 +0000Socialt IndblikHvad gør du, når du står over for et barn, en ung eller en voksen, hvor følelser og aggression er på vej ud af kontrol? Hvad gør du før, det kommer ud af kontrol? Og hvordan bruger du din empati og medfølelse i arbejdet med udsatte børn, unge og...
Det fortæller Anne-Mette Sohn Jensen, cand. pæd. i pædagogisk psykologi om i dette program. Hun har skrevet bogen Arousal og Compassion, som er udgangspunktet for programmets samtale.

Foruden at tale om, hvordan du eksempelvis som pædagog eller sagsbehandler møder børn, unge og voksne med compassion, så taler vi om, hvordan du kan passe på dig selv og håndtere de følelser, der uundgåeligt følger med, når man bruger sin empati og medfølelse på arbejdet.

Og så får du sidst i programmet de fem værdier, som Anne Mette mener er centrale for at alt dette lykkes.

I programmet omtaler vi et udviklingsskema, som findes i bogen samt på Anne-Mette Sohn Jensens hjemmeside www.annemettesohn.dk

Journalist og tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder for Socialt Indblik.]]>4744arousal,compassion,pædagog,pædagogik,psykologi,socialrådgiverfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-4-har-systemet-eller-borgeren-krav-pa-hjaelp-interview-med-socialradgiver-marianne-stein--46975018
Som privat socialrådgiver rådgiver Marianne Stein i dag mennesker i samme situation, som den hun selv stod i, da hun blev sygemeldt. Og så er hun en ivrig debattør og har skrevet bogen ”Sådan en er jeg jo ikke”.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Gæst: Marianne Stein, privat socialrådgiver og forfatter https://mariannestein.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/46975018Thu, 14 Oct 2021 14:41:52 +0000Socialt IndblikStår systemet klar til at hjælpe dig, hvis du en dag pludselig ikke længere kan arbejde? Nej, mener Marianne Stein. Hun er privat socialrådgiver i fleksjob. Efter en trafikulykke bliver Marianne Stein i 2012 sygemeldt fra sit job som socialrådgiver på...
Som privat socialrådgiver rådgiver Marianne Stein i dag mennesker i samme situation, som den hun selv stod i, da hun blev sygemeldt. Og så er hun en ivrig debattør og har skrevet bogen ”Sådan en er jeg jo ikke”.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Gæst: Marianne Stein, privat socialrådgiver og forfatter https://mariannestein.dk]]>3427jobcenter,perspektiv,socialrådgiver,socialtindblikfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-3-nar-identiteten-er-i-krise-interview-med-carsten-rene-jorgensen-professor-i-psykologi--46739181
Jo mere udtalt en kultur bliver individualiseret, jo mere er det op til den enkelte at skabe en velfungerende identitet, mener han.

"Solsiden er, at det er op til os selv at beslutte, hvad der er et godt liv for mig og så gøre, hvad jeg kan for at realisere det. Skyggesiden er, at det kræver en del ressourcer psykologisk, socialt og økonomisk at realisere den forestilling om, hvad et godt liv er. Og det er ikke alle mennesker, der har det. Det kræver mange psykologiske ressourcer at finde ud af, hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være og så holde fast i det."

Skal vi så være bekymrede? Ja og nej. Carsten René Jørgensen mener, at vi skal skelne mellem en normal og en alvorlig identitetskrise. Vi skal ikke være så nervøse, når unge mennesker er i en identitetskrise. Det er helt normalt. Men vi skal som samfund være bedre til at hjælpe mennesker i alvorlige identitetskriser.

Hvad der så er en normal og en alvorlig identitetskrise, hvordan man hjælper mennesker i en identitetskrise, hvordan samfundet er i en identitetskrise - og hvad der måske er vejen ud af den, det taler vi om i programmet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør Socialt Indblik

www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/46739181Wed, 29 Sep 2021 09:46:23 +0000Socialt IndblikSom samfund er vi i en kollektiv identitetskrise, mener Carsten René Jørgensen, professor i psykologi, ekspert i identitet og identitetskriser og forfatter til bogen Identitetskriser. Jo mere udtalt en kultur bliver individualiseret, jo mere er det...
Jo mere udtalt en kultur bliver individualiseret, jo mere er det op til den enkelte at skabe en velfungerende identitet, mener han.

"Solsiden er, at det er op til os selv at beslutte, hvad der er et godt liv for mig og så gøre, hvad jeg kan for at realisere det. Skyggesiden er, at det kræver en del ressourcer psykologisk, socialt og økonomisk at realisere den forestilling om, hvad et godt liv er. Og det er ikke alle mennesker, der har det. Det kræver mange psykologiske ressourcer at finde ud af, hvem er jeg, hvem vil jeg gerne være og så holde fast i det."

Skal vi så være bekymrede? Ja og nej. Carsten René Jørgensen mener, at vi skal skelne mellem en normal og en alvorlig identitetskrise. Vi skal ikke være så nervøse, når unge mennesker er i en identitetskrise. Det er helt normalt. Men vi skal som samfund være bedre til at hjælpe mennesker i alvorlige identitetskriser.

Hvad der så er en normal og en alvorlig identitetskrise, hvordan man hjælper mennesker i en identitetskrise, hvordan samfundet er i en identitetskrise - og hvad der måske er vejen ud af den, det taler vi om i programmet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og redaktør Socialt Indblik

www.socialtindblik.dk]]>4086borderline,identitet,perspektiv,psykologi,udsattefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-en-normal-hverdag-en-psykiatrisk-afdeling-er-det-helt-skort--45133565
Af journalist Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/45133565Wed, 02 Jun 2021 10:11:06 +0000Socialt IndblikDe psykiatriske patienter skulle behandles og udskrives efter kort indlæggelse. Og derfor lukkede man for 20 år siden værksteder og andre aktiviteter på de psykiatriske afdelinger. Nu er de på vej tilbage som en del af behandlingen. Fordi det virker....
Af journalist Niels Svanborg
Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>1306psykiater,psykiatri,socialtindblikfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-politikerne-vil-saette-bornene-forst-med-ny-reform-men-det-er-et-eksperiment-siger-eksperter--45133530
Af Journalist Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/45133530Wed, 02 Jun 2021 10:08:47 +0000Socialt IndblikSelvom tvangsfjernelser ikke længere var i fokus, da aftalepartierne præsenterede indholdet af aftalen om Børnene Først-reformen, så får det ikke de kritiske eksperter til at klappe i hænderne. De frygter fortsat, at Børnene Først vil føre til, at...
Af Journalist Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk]]>835børn,børneneførst,børnepsykologfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/interview-hvorfor-griber-ingen-ind-nar-borgere-lever-ensomt-og-dybt-forpint-af-psykisk-sygdom--44677664
Lykke Pedersen, overlæge på den lukkede psykiatriske afdeling på Rigshospitalet, fortæller om et system, hvor fordomme og tabuer betyder, at patienterne stadig bliver mødt med frygt og afstand fra samfundet. Og om borgere der lever ensomt og forpinte af psykisk sygdom, før de ender på den lukkede psykiatriske afdeling. Mennesker hvor vand og strøm er lukket i deres lejlighed og skidtet flyder. Men hvor ingen har grebet ind.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/44677664Fri, 07 May 2021 10:55:16 +0000Socialt IndblikPå Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdeling har nogle af psykiatriens mest forpinte og syge patienter deres hverdag, mens de er indlagt i uge- eller månedsvis. De lever bag låste døre uden ret meget aktivitet og indhold i hverdagen. Lykke...
Lykke Pedersen, overlæge på den lukkede psykiatriske afdeling på Rigshospitalet, fortæller om et system, hvor fordomme og tabuer betyder, at patienterne stadig bliver mødt med frygt og afstand fra samfundet. Og om borgere der lever ensomt og forpinte af psykisk sygdom, før de ender på den lukkede psykiatriske afdeling. Mennesker hvor vand og strøm er lukket i deres lejlighed og skidtet flyder. Men hvor ingen har grebet ind.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>4139hjemløshed,psykiatri,psykiatrien,psykiskfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-kreative-projekter-skal-hjaelpe-anbragte-born-og-unge-til-at-knytte-band--44612534
Bag projektet står hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, som inviterer frivillige voksne til at melde sig til som hobby ven for i en aftalt periode at mødes med et barn eller ung mellem 11 og 17 år om en hobby, som begge brænder for.

Artikel af Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/44612534Mon, 03 May 2021 20:50:25 +0000Socialt IndblikPlejebørn har brug for relationer, som ikke er betalte. Projekt ”Hobby venner” bringer plejebørn i kontakt med voksne, som deler deres kreative passion. Håbet er, at mødet om kreative projekter kan knytte bånd, der varer ved. Bag projektet står...
Bag projektet står hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, som inviterer frivillige voksne til at melde sig til som hobby ven for i en aftalt periode at mødes med et barn eller ung mellem 11 og 17 år om en hobby, som begge brænder for.

Artikel af Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>424børn,børnehjælpsdagen,håndværk,psykologi,udsattefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-ny-ptsd-diagnose-kan-skaerpe-hjaelpen-til-de-hardest-ramte--44612568
Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/44612568Mon, 03 May 2021 20:50:13 +0000Socialt IndblikKompleks PTSD. Det er navnet på en ny posttraumatisk lidelse, der officielt indføres i Danmark fra næste år. Diagnosen kan skubbe til udviklingen af behandlingsformer, der er rettet mod de hårdest PTSD-ramte. Artikel af Eva Frydensberg Holm...
Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>496psykolog,psykologi,ptsd,traume,traumebehandlingfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-udsatte-unge-vinder-fodfaeste-nar-terapien-rykker-ud-i-naturen--44612476
Med behandlingsforløbet ”EmpowerMe – Friluftsterapi til unge” har et hold af psykologer, lærere, socialpædagoger og friluftsvejledere hjulpet unge fra en nordsjællandsk kostskole for anbragte unge med at finde ro i naturen og genfinde troen på sig selv.

Anne Anthon Andersen har mødt psykolog Sigrid Reinhard Kølster og friluftsvejleder i Gribskov Kommune Thomas Lindum ved lejrpladsen Kulsvierhytten i Aggebo Hegn ved Græsted i Nordsjælland.

Artikel af journalist Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/44612476Mon, 03 May 2021 20:50:00 +0000Socialt IndblikVed et knitrende bål, med en snittekniv i hænderne eller på vandring gennem skoven, er det lettere at nå ind til anbragte unge end i det traditionelle terapirum. Med behandlingsforløbet ”EmpowerMe – Friluftsterapi til unge” har et hold af...
Med behandlingsforløbet ”EmpowerMe – Friluftsterapi til unge” har et hold af psykologer, lærere, socialpædagoger og friluftsvejledere hjulpet unge fra en nordsjællandsk kostskole for anbragte unge med at finde ro i naturen og genfinde troen på sig selv.

Anne Anthon Andersen har mødt psykolog Sigrid Reinhard Kølster og friluftsvejleder i Gribskov Kommune Thomas Lindum ved lejrpladsen Kulsvierhytten i Aggebo Hegn ved Græsted i Nordsjælland.

Artikel af journalist Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>1107empowerme,friluftsvejleder,naturterapi,psykolog,psykologi,socialpædagogfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-2-hvad-er-opskriften-nar-sociale-projekter-har-succes-interview-med-dorte-bukdahl--44612589
I arbejdet med bogen er Dorte Bukdahl gået på jagt efter de elementer eller ingredienser - som hun kalder det - der skal være til stede i et vellykket socialt projekt eller intervention. Hvilke ingredienser, det er, hører du mere om i programmet, hvor Dorte Bukdahl også nævner eksempler på sociale projekter, der har gjort en særlig forskel for målgruppen og i samfundet generelt.

I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren.

Vi taler med engagerede mennesker, der står bag nye bøger, forskningsresultater eller andre udgivelser, der giver dig nye tanker og perspektiver på arbejdet for socialt og psykisk udsatte. Det kan være forfattere, forskere, praktikere eller måske mennesker, der har oplevet verden fra en anden side end dig.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik – www.socialtindblik.dk

Medvirkende: Dorte Bukdahl, Centerleder Copenhagen Dome
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/44612589Mon, 03 May 2021 20:48:37 +0000Socialt IndblikHvad er det, der får en social indsats til at gøre en forskel? For den enkelte borger, et socialt projekt, en socialøkonomisk virksomhed eller i samfundet generelt. Det taler vi om i dette afsnit af PERSPEKTIV. Vi har besøg af Dorte Bukdahl, der er...
I arbejdet med bogen er Dorte Bukdahl gået på jagt efter de elementer eller ingredienser - som hun kalder det - der skal være til stede i et vellykket socialt projekt eller intervention. Hvilke ingredienser, det er, hører du mere om i programmet, hvor Dorte Bukdahl også nævner eksempler på sociale projekter, der har gjort en særlig forskel for målgruppen og i samfundet generelt.

I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren.

Vi taler med engagerede mennesker, der står bag nye bøger, forskningsresultater eller andre udgivelser, der giver dig nye tanker og perspektiver på arbejdet for socialt og psykisk udsatte. Det kan være forfattere, forskere, praktikere eller måske mennesker, der har oplevet verden fra en anden side end dig.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik – www.socialtindblik.dk

Medvirkende: Dorte Bukdahl, Centerleder Copenhagen Dome
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>3224grennesminde,perspektiv,socialøkonomi,udsattefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-haendernes-arbejde-giver-ro-og-mening--44612407
Hør Anne Anthon Andersens fortælling om, hvordan håndværk fik en afgørende betydning for Anne Kirketerps personlige og professionelle liv.

Artikel af Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/44612407Mon, 03 May 2021 20:47:49 +0000Socialt IndblikHåndværk bør spille en langt større rolle i hjælpen til psykisk sårbare, mener Anne Kirketerp. Passioneret fordybelse i håndværk påvirker kemien i hjernen og indbygger dyrebar mening i tilværelsen, viser hendes forskning. Hør Anne Anthon Andersens...
Hør Anne Anthon Andersens fortælling om, hvordan håndværk fik en afgørende betydning for Anne Kirketerps personlige og professionelle liv.

Artikel af Anne Anthon Andersen
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>1648craftpsykologi,håndværk,kirketerp,kreativ,psykologifalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-hvorfor-ikke-mode-alle-som-om-de-har-et-traume--44612441
Psykiater Cæcilie Böck Buhmann og psykolog Sofie Folke har netop udgivet bogen Traumer i psykiatrien. Her opfordrer de personalet i psykiatrien til at arbejde med en mere traumebevidst tilgang til patienterne. Altså, at behandle dem ud fra en viden om, hvilken indflydelse traumer har på et menneske. Men det er ikke kun i psykiatrien, at det er en god idé at gå mere traumebevidst til værks, fortæller Cecilie Böck Buhmann.

Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/44612441Mon, 03 May 2021 20:47:24 +0000Socialt IndblikOp imod halvdelen af den danske befolkning har været udsat hændelser, der er så voldsomme, at de kan udløse traumereaktioner Med en traumebevidst tilgang kan blandt andet psykologer, læger og socialrådgivere blive bedre til at møde de traumatiserede....
Psykiater Cæcilie Böck Buhmann og psykolog Sofie Folke har netop udgivet bogen Traumer i psykiatrien. Her opfordrer de personalet i psykiatrien til at arbejde med en mere traumebevidst tilgang til patienterne. Altså, at behandle dem ud fra en viden om, hvilken indflydelse traumer har på et menneske. Men det er ikke kun i psykiatrien, at det er en god idé at gå mere traumebevidst til værks, fortæller Cecilie Böck Buhmann.

Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>656psykologi,ptsd,socialrådgiver,traumebehandling,traumebevidst,traumerfalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/artikel-naturen-stabiliserer-voldsramte-kvinder-og-born--44612398
Eva Frydensberg Holm har mødt psykolog Signe Hoffmann Pedersen i Krisecenteret Danners have. I 2012 besluttede hun sig for at undersøge, hvad det egentlig var, naturen kunne. Det førte til den metode, baseret på traumeteori, voldsteori og naturbaseret terapi. Det danner i dag udgangspunkt for Danners naturterapeutiske arbejde med voldsudsatte kvinder og børn.

Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>https://api.spreaker.com/episode/44612398Mon, 03 May 2021 20:46:54 +0000Socialt IndblikJord mellem hænderne, regndråber på kinden eller iskoldt vand på kroppen. I Krisecenteret Danner bruges naturen til at vække instinkter og sanser – og til at genskabe de fortællinger, som kvinderne har mistet i de voldelige forhold. Eva...
Eva Frydensberg Holm har mødt psykolog Signe Hoffmann Pedersen i Krisecenteret Danners have. I 2012 besluttede hun sig for at undersøge, hvad det egentlig var, naturen kunne. Det førte til den metode, baseret på traumeteori, voldsteori og naturbaseret terapi. Det danner i dag udgangspunkt for Danners naturterapeutiske arbejde med voldsudsatte kvinder og børn.

Artikel af Eva Frydensberg Holm
Udgivet af Socialt Indblik – www. Socialtindblik.dk]]>618danner,krisecenter,naturterapeutisk,naturterapi,psykolog,psykologi,ptsd,terapihavefalsefullhttps://www.spreaker.com/episode/perspektiv-1-vaer-professionel-med-dine-folelser-interview-med-psykolog-berit-mus-christensen--44606613
I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren.

Vi taler med engagerede mennesker, der står bag nye bøger, forskningsresultater eller andre udgivelser, der giver dig nye tanker og perspektiver på arbejdet for socialt og psykisk udsatte. Det kan være forfattere, forskere, praktikere eller måske mennesker, der har oplevet verden fra en anden side end dig.

Vi har besøgt psykolog Berit Mus Christensen, der er forfatter til bogen ”Med mig selv som redskab”. Bogen handler om, hvordan vi i jobbet kan blive bedre til at erkende, acceptere og håndtere vores følelser. Berit mener, at følelser på jobbet er et tabu, og derfor har vi svært ved at erkende følelserne både over for os selv og kollegerne. Men du bliver vred, såret, utålmodig eller irriteret i dit arbejde. Og det skal du kunne håndtere både før og efter. Ligesom du skal kunne tale med dine kolleger om det.

Du møder desuden Cecilia Zillo Pedersen, der er uddannet socialrådgiver og arbejder med udsatte unge. Hun fortæller om, hvordan hun bruger sig selv som redskab, og hvordan hun har brugt bogen.

Medvirkende: Berit Mus Christensen, psykolog hos www.actpsykolog.dk
Cecilia Zillo Pedersen, socialrådgiver

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>https://api.spreaker.com/episode/44606613Mon, 03 May 2021 20:36:47 +0000Socialt IndblikDu tager dine følelser med på arbejdet - uanset om du vil det eller ej. Derfor skal du kunne håndtere følelserne professionelt, når du bruger din egen person i dit arbejde med socialt og psykisk udsatte børn, unge eller voksne. Det handler det om i...
I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren.

Vi taler med engagerede mennesker, der står bag nye bøger, forskningsresultater eller andre udgivelser, der giver dig nye tanker og perspektiver på arbejdet for socialt og psykisk udsatte. Det kan være forfattere, forskere, praktikere eller måske mennesker, der har oplevet verden fra en anden side end dig.

Vi har besøgt psykolog Berit Mus Christensen, der er forfatter til bogen ”Med mig selv som redskab”. Bogen handler om, hvordan vi i jobbet kan blive bedre til at erkende, acceptere og håndtere vores følelser. Berit mener, at følelser på jobbet er et tabu, og derfor har vi svært ved at erkende følelserne både over for os selv og kollegerne. Men du bliver vred, såret, utålmodig eller irriteret i dit arbejde. Og det skal du kunne håndtere både før og efter. Ligesom du skal kunne tale med dine kolleger om det.

Du møder desuden Cecilia Zillo Pedersen, der er uddannet socialrådgiver og arbejder med udsatte unge. Hun fortæller om, hvordan hun bruger sig selv som redskab, og hvordan hun har brugt bogen.

Medvirkende: Berit Mus Christensen, psykolog hos www.actpsykolog.dk
Cecilia Zillo Pedersen, socialrådgiver

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo]]>4563følelser,mentalisering,perspektiv,psykolog,psykologi,social,udsatte,vredefalsefull